Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk
Viser opslag med etiketten Abbay des Rocs. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Abbay des Rocs. Vis alle opslag

mandag den 23. januar 2012

Tid til en øl - Abbaye des Rocs Grand Cru

23. Januar 2009
Sådan en kold frostdag er det godt med en varmende øl, og er der nogen øltype der giver denne fornemmelse, er det de belgiske stærke øl, der ofte går under navnet Quadrupel. Det kunne naturligvis også være en engelsk barley wine. Fælles for disse 2 øltyper er den høje alkoholprocent og den nærmest hedvinsagtige smag.
Det lille bryggeri Abbaye des Rocs laver en sådan øl. Det er deres fantastiske ”Grand Cru” på 9,5%.
Bryggeriet startede i 1979 i Jean-Pierre Eloirs garage, hvor produktionen lå på 50 l om ugen. Jean-Pierres svigerfar arbejdede på et stort kommercielt bryggeri i nærheden ( Brasserie Carvanaile ) som produktionsdirektør, og han var sikkert på af Jean-Pierre ikke kunne få mere ud af sit lille bryggeri. Så det væddede de om. I 1996 kom produktionen op på 1000 hl, så svigerfar måtte vist æde sine ord i sig igen. Nu er det Jean-Pierres datter, Nathalie, der har overtaget rollen som brygmester.
Bryggeriet ligger i Montignies-sur-Rocs i nærheden af den franske grænse. Det har ingen tilknytning til det lokale kloster – eller rettere klosterruin – udover at nogle af stenene til bryggeriet er taget derfra. Oprindelig hed bryggeriet Brasserie Eloir-Bertiau, men man har sikkert ville knytte lidt klosteøl-atmosfære til det, da det er den type øl, der brygges.
”Abbaye des Rocs Grand Cru” er brygget med pale ale-, münchener-, karmel- og ristet malt. Der er brugt Hallertau, Styrian, Saaz og Brewer’s Gold –humle. Der er ikke andre tilsætninger, heller ikke sukker.
Det er en mørk, næsten sort øl med beige, lattefarvet skum, der består at fine små bobler. Duften rammer en længe inden man får næsen i nærheden af glasset. Den er vinøs med alkohol, sukker, belgisk krydderi-estere fra gæren, mørk frugt og en anelse appelsin. Som nævnet har den en varmende og nærmest bedøvende effekt i mundhulen. Smagen er kompleks med mørk frugt, alkohol og en antydning af anis. Derudover mærker man sukker, men det pointeres altså, at det ikke er tilsat. Den vinøse krydrede smag holder i lang tid, men der er ikke nogen nævneværdig bitterhed til stede.
Karakter 5
Denne øl vandt i 2002 ”World Beer Championship” – Platinum Medal ”Superlative”.

onsdag den 8. juni 2011

Tid til en øl - Jennings Sneck Lifter


8. Juni 2011

Lake District i det nordlige England er et yndet feriested med høje bjerge og dybe søer. Vandet her skal være rent og køligt, og Jennings Brewery i Cockermouth bruger dette vand i deres prisvindende øl. Bryggeriet blev grundlagt i byen Lorton  i 1828 af John Jennings, men flyttede i 1874 til Cockermouth. Man har opkøbt mange af området andre bryggerier, men der er ikke længere nogen Jennings tilknyttet. Bryggeriet blev ( så vidt jeg forstår ) overtaget af Marston’s i 2005.

Man bruger vand fra egen brønd, Fugglehumle fra Herefordshire og Goldings fra Kent. Malten er naturligvis også engelsk.

”Sneck Lifter” er en strong ale på 5,1% ( det er altså ”strong” i England ( det står på etiketten) ). Den blev produceret i 1990 og har vundet flere priser. Her i 2011 fik den bronze ved ”International Cask Ale Competition”.

Det er en meget mørk øl med offwhite, groft skum. Præget af kraftig karamelaroma med lidt frugtagtig humle bag. Den føles let i munden. Man fornemmer først smagen af brændt karamel, næsten sveden, og derefter dukker en ristet bitterhed frem, der i sin rene form ikke virker så tiltrækkende på mig. Der er en temmelig ren bitterhed i afslutningen.

Karakter 3+

”Sneck” betyder i områdets dialekt ”lås” – og en ”Sneck Lifter” er en mands sidste sixpence, som han bruger til at løfte låsen at pubbens dør, og købe en enkelt pint til sig selv ( mens han håber at møde nogle venner, der vil forære ham en eller to mere ( frit oversat fra etiketten ))