Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

torsdag den 31. maj 2018

Tid til en øl - Sainte Hélène Barley Wine


31. Maj 2018


”Cesi n’est pas un Barley Wine” ( ”Dette er ikke en Barley Wine” ) står der på etiketten fra bryggeriet Sainte Helene. Det er naturligvis en leg med ord – inspireret at Magrittes berømte billede ”Cesi n’est pas un pipe”.
På bagetiketten efterfølges sætningen med ordene – ” Imperial Triple”, så det er måske det, der menes. men ”Barley Wine” står med stor skrift og er det eneste, der falder i øjnene, så det er svært helt at afgøre, hvilken type det er. Måske en lidt alternativ udgave af stilen.

Der er også lidt uenighed om procenten. På forsiden står der 12% og på bagsiden 10%. Til gengæld er der enighed og bitterheden - IBU 60. ( Brewers Gold og Strisselspalt ).

Brasserie Sainte Helene ligger i byen Florenville i det sydligste Belgien. Det blev stiftet i 1999 i Orsinfaing – Rue de Sainte Helene, som har givet navn til bryggeriet. Men bryggeriet har rykket teltpælene op flere gange og i 2013 endte det i Florenville. Stifter og brygmester er Eddy Pourtois, der er selvlært. Her brygges også over åben ild og kapaciteten er 1000 HL om året.

Det er en uklar nøddebrun øl med fin skumkrone. Skummet sætter sig smukt som ringe på glasset. Det er en aroma af maltet sødme, næsten son om det er honning i ( hvilket der ikke er ) Den føles blød og varmende i munden. Den er meget sød, hvilket jo ikke generer denne øldrikker synderligt, men lad det være en advarsel til dem, der ikke mener at ”øl” og ”sød” bør nævnes i samme sætning.
Den lovede bitterhed på 60 IBU gør meget lidt væsen af sig, men man kan dog fornemme lidt bitterhed til allersidst.
Med lidt forbehold for sødmen giver jeg den alligevel

Karakter 4

Jeg må nok mest hælde til, at det trods alt er en Barley Wine – men en noget anderledes udgave af den engelske stil. Og da slet ikke i nærheden af den amerikanske, som bryggeriet ellers selv nævner som inspiration.

onsdag den 30. maj 2018

Tid til en øl - Tête Chargèe WARK


30 Maj 2018 


Nogle af de belgiske mikrobryggerier Vere Zoppe besøgte under hendes sidste tur til Belgien er i sandhed ’mikro’.

Et af dem ligger syd for Bruxelles i den lille by Limelette. Navnet på bryggeriet er ’Tête Chargèe’, hvilket så vidt jeg forstår betyder ’Det fyldte hoved’ eller ’Det ladede hoved’ og det er en fransk betegnelse for ’noget ud over det sædvanlige’
Og det er fransk, der er sproget her i Vallonien. Det er Fleur Camerman, der grundlagde bryggeriet i 2015 og hun står også for hele produktionen på små 1200 flasker om måneden. Alle ingredienser er økologiske og alle flasker håndtappes – 2 af gangen.

Hun brygger kun en enkelt øl – ’WARK’. Det er ikke lykkedes mig, at finde ud af, hvad det står for. Mit franske er ikke for godt, og det eneste interview jeg kan finde på Youtube er på fransk.
*Wark’ er – så vidt jeg forstår – brygget over åben ild ( sur flamme vive ). Det er en blond på 6,8%.
Den er lys med et kraftigt, hvidt skum. Duften er let med noter af frugtsalat – æbler, fersken og banan. Det er brugt krydderi, men jeg synes ikke, den er så parfumeret, som så mange andre, mere kendte ’blonds’ fra Belgien. Den er let og frisk, og frugtsmagen er også dominerende i munden.

Karakter 4+

Flasken er smuk og anderledes. Den oval og er vist oprindelig en gammel sirupflaske. Der er ingen etiket, men en snor om halsen og et kort med de nødvendige oplysninger. Håndskrevet ’sidste salgsdato’ ( 04 2020 ).

Det er virkelig et mikro-foretagende. Det emmer af lyst og glæde for ølbrygning, og det bliver spændende at se, om der kommer flere øl i sortimentet med tiden.
Købt i *Det Bette Ølhus’, Aalbæk


fredag den 18. maj 2018

Tid til en øl - Elfique La Redoutable


18. Maj 2018


Nu havde man lige lært af ’dubbel’ og ’bruin’ er det samme. En mørk øl - og en ’triple’ er en lys øl. Og så lancerer bryggeriet Elfique minsandten en ’triple brune’. Det er da noget rod.

Bryggeriet Elfique ligger i den lille by Sur La Heid på toppen af en bakketop – Redoute. Bakketoppen er ofte med i cykelløbet Liege-Bastogne-Liege. 

Bryggeriet blev stiftet i 2005 af Andre Grolet, der efter en studietur på 2 år vendte tilbage til sin fædrene gård for at starte sit bryggeri.
Han er også belgiens første zythologist. Zythologi er studiet af øl, brygteknik og bryggerier fra en historisk, teknisk og smagsmæssig synsvinkel.

Først hed bryggeriet ’Au Grimoire des Legendes’, men skiftede i 2014 til sit nuværende navn Basserie Elfique.
Andre Grolet er meget interesseret i den mystiske verden med alfer og andre naturvæsener, der befolker området, og har derfor opkaldte bryggeriet efter det.

’La Redoutable’ er som nævnt en ’triple brune’ og jeg ved stadig ikke helt, hvad det dækker, men det er en mørk, rødlig øl på 8,0%. Den har et kraftigt, lettere groft skumlag, der antager en beige nuance. Fin duft af malt, brød og alkohol.  den har en rund og blød krop. Smag af sødlig malt, mørk frugt, karamel og en fin afsluttende bitterhed.

Karakter 5

Denne øl blev præsenteret i 2016 ved en ølfestival i Barcelona, og samme år vandt den guld ved festivalen i Lyon.
Købt i ’Det Bette Ølhus’ Aalbæk

onsdag den 16. maj 2018

Tid til en øl - Het Nest Schuppenboer Tripel Grand Cru


16. Maj 2018


 I denne sommervarme er det dejligt med en forfriskende øl. Forleden var det den velhumlede ”Prober Job” fra St. Austell, men her til aften, hvor det er blevet lidt køligere, er det en lækker belgisk tripel.
”Schuppenboer Tripel Grand Cru” fra det lille bryggeri Het Nest i Tornhout.

I år 2000 samledes nogle venner om en lille ølsmageklub ved navn ”The Order of the Drunken Sparrow”. De havde et logo, der viste to spurve med en øl i deres rede. Heraf kommer navnet på bryggeriet. I 2006 besluttede medlemmerne at tage et ølbryggerkursus, og snart flød hjemmebrygget fra hanerene. Efter en 3. plads i en konkurrence udskiftede de deres 50 liters anlæg med et på 500 liter, og de kunne lancerede deres første øl ”Schuppenboer”

”Schuppenboer” betyder ”Spar Knægt” og alle deres øl har navne efter spillekort. Byen Turnhout er kendt for deres spillekort industri og Verdens største producent – Cartamundi - ligger i byen. Efter succesen med ”Schuppenboer” har de yderligere udvidet kapaciteten.

2Schuppenboer Grand Cru” er en storebror til originalen. Det er stadig en tripel, men alkoholprocenten er øget til 10,0% og både malt- og humleprofilen er intensiveret.

Det er en smuk, lys øl med hvidt skum, der føles blødt og cremet. Det er en intens duft af koriander og appelsin. Som nævnt er skummet blødt, men selve øllet har et skarpere bid. Smagetn indledes med et strejf af kraftig sødme, så kommer der mild citrusfrugt og til sidst en let bitterhed fra Cascadehumlen.

Karakter 5

Jeg har tidligere smagt deres ”Twofaced Jack”, der er en blanding mellem ”Schuppenboer Grand Cru” og ”Kleverentien” ( Klør Ti ). Også en ganske glimrende øl.
Købt i ”Det Bette Ølhus”, Aalbæk.

søndag den 13. maj 2018

Tid til en øl - Det Bette Ølhus / Belgisk Mikrobryg


13. Maj 2018


Lørdag var der uldfestival i Saltum og erfaringen viser, at mange mænd bliver efterladt ensomme og modløse derhjemme. For at modvirke dette havde jeg arrangeret et tur til ”Det Bette Ølhus” i Aalbæk. Vi var en håndfuld uldenkemænd, der drog af sted med toget. Der var også et par stykker, der tog med i ren og skær sympati - for at vise deres solidaritet. Det var godt med opbakning til sådant et socialt arrangement.

Vejret var dejligt, og vi satte os udenfor og bestilte en ølsmagning med de 8 øl, der var på hanerne. Jeg kendte de fleste fra tidligere. Der var bla. ”Kwak” – ”Tripel Karmeliet” og ”Kasteel Tripel” Også den interessante ”Gageleer” med store mængder porse var på programmet. Og en ferskenøl – ”Bush Peche Mel”


Denne øl blev brygget første gang i 2009 og er en studentercocktail – en blanding af ”B
ush Ambree” og ferskenjuice. Det er uden tvivl den stærkeste frugtøl fra Belgien. Den holder 8,5%.

Det er fersken, der dominerer smagen, selvom der var andre bud som mango og ananas rundt om bordet. Bryggeriet nævner også selv antydning af mango. Der var temmelig delte meninger om denne øl, men vi var da et par stykker er ikke er frugtforskrækkede.

Karakter 3+

Vera, der ejer ”Det Bette Ølhus” kører selv til Belgien og henter øllet hjem, og for nylig var hun af sted for at udforske belgiske mikrobryggerier. Ud i de fjerneste afkroge at lande, hvor der kun tales fransk og der måske kun er en øl i sortimentet. Mange af disse øl er hentet med hjem og optager nu en hel reol i butikken.

Efter ølsmagningen var det tid til at prøve et par af de nye øl.


Amburon Belgian Craftbrewery er stiftet af Davi Daniels, Carlo de Baere og Jan Jacobs. Det stammer fra august 2016 og ligger i Tongeren. I denne by står en statue af den galliske kriger Ambiorix ( der er også en øl, med det navn ). Navnet på bryggeriet – Amburon – er en henvisning til  ham.

Brygmesteren Bert Housen holder sig opdateret med de nyeste trends og eksperimenterer med vildgær og fadlagring.
Tongeren er den ældste by i Belgien og de oprindelige indbyggere går under navnet Tungri, hvilket også er navnet på bryggeriets øl.

De brygger en blond, en bitter og en dubbel, men vi smagte ”Walk on the wild side”, der er en dubbel på 8,5%. Den er fadlagret på bourbonfad fra Belgian Owl.

Fadlagringen virker lidt tung. Der er smag af karamel og brød, men fadet er ikke med til at løfte smagen i ny retning. Den giver kun et let syrligt islæt.

Karakter 3+


Det næste bryggeri var Enigma. Deres øl er prydet af nogle farvemættede motiver og tager afsæt i mytologiske emner med navne som ”Tamera” – ”Hades” og ”Ragnaröck”.

Vi smagte ”Black Fuel”, der portrætterer nogle øldrikkende bikere. Og det er da også en sort sag.
9,0% alkohol. Det er mørk frugt og karamel og en del sødme, men humlen prøver at balancere indtrykket. ( 28 IBU ).

Karakter 4+

Der er ikke mange oplysninger om bryggeriet. De skriver at deres mål er at lave godt øl og det er stort set alt. Måske kan jeg finde noget mere en anden gang. Bryggeriet er fra 2015 og ligger i Heusden-Zolder


Der var mange besøgende på den dejlige forårsdag, og Vera havde travlt med at betjene alle, så butikken var lukket. – men dog ikke låst, så der var mulighed for at kigge indenfor. Og sidst på dagen fik vi da også lokket Vera væk fra gæsterne så vi kunne købe lidt med hjem. Det blev dog kun til 6 flasker fra de små belgiske bryggerier, men dem vil jeg skrive om en anden gang.