Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

torsdag den 30. december 2010

Tid til en øl - Willemoes Jul 2010


30. December 2010

Bryggeriet Vestfyen har i mange år haft stor succes med deres Julebryg i Willemoes-serien. Det har været forskellige opskrifter hvert år, og i år har de lavet en belgisk strong ale på 12,0%.

Det er en ufiltreret, uklar øl med en fin mahognyfarve og et rødt skær. Der er stort set intet skum. Aromaen er kraftig med noter af rosiner, blomme og julekrydderier. Man kan ane lidt lakrids engang imellem. Meget fyldig i munden, men med tilsat kulsyre får den en lidt prikkende afslutning. Det virker nu meget friskt. Smagen er også kraftig og det er rosin og sveske der dominerer, samt kanel til at give en julesmag. I den lange eftersmag er det de samme indtryk, men der dukker lidt lakrids op til allersidst. Det er ikke megen bitterhed ( det skal der jo heller ikke være ) men man fornemmer alligevel en anelse til sidst. Sammenholdt med den lidt bedøvende fornemmelse fra alkoholen giver det en god afslutning. Mon ikke Vestfyen med denne øl igen blander sig i ølvalget?

Karakter 4+


tirsdag den 28. december 2010

Tid til en øl - Evil Twin Christmas

 
28. December 2010
I dag var der ikke andet på programmet end at sove længe – nå jo, at handle og aflytte et rocknummer – men ellers ikke, så jeg kunne her til aften komme i gang med mit ølpuslespil med 1000 mikrobrikker. Vi har heldigvis en rullemåtte, så vi kan stille det hen i hjørnet, når vi ikke bruger det, og så kan kattene heller ikke rasere det ( det har vi prøvet mange gange før ).
Jeg startede nedefra og den nederste række består at Holstein Pils – Stella Artois – Carlsberg – San Miguel – Beck’s – Budweiser – Rolling Rock – Sol – og Guiness. Det hjælper gevaligt, at man kender sine etiketter. Jeg startede med en brik, der stod Bremen på, og det kan jo kun være Beck’s.
Imens nød jeg en mørk stout fra ”The Evil Twin”. Øllen hedder:” Christmas eve in a New York City hotel room”. Det er godt nok svært at læse på etiketten ( utydelig hvid skrift på sort baggrund ) og det er endnu sværere at læse de andre noter.
Men der står: ” Knap op og nyd en mørk, massiv og mystisk stout. Føl de cremede dråber flyde helt ud i dine fingerspidser og lune dig så dejligt som mormors hjemmestrikkede tæppe. Mærk de godt 10 procent alkohol dulme dit sind, og pludselig forvandles selv mørke tider til noget rart og mildt.
Ingredienser: vand, malt, humle, gær og ønsker om en god jul!”
Evil Twin er så vidt jeg har forstået Jeppe Bjergsø, der er tvillingebror til Mikkel Bjergsø, der driver bryggeriet Mikkeller. Han driver Ølbutikken i København, der er udnævnt til ”Verdens bedste” og importfirmaet Drikkeriget, og nu går han altså broderen i bedene med ølbrygning.


Det er en stout på 10,5% med groft, lysebrunt skum. Der er en ristet aroma med chokolade og en mulden duft af kælder – ikke mug, men lidt derhen af. Det er desværre også de indtryk, der dominerer smagsoplevelsen. Jeg synes måske ikke, det er så afskækkende, men alligevel… Den har en dejlig cremet fylde og der rundes af med pæn, men behersket bitterhed.

Karakter 3+

mandag den 27. december 2010

Tid til en øl - Page 24 Biere de Noel

 
27. December 2010
 
I dag var vi til julefrokost i Midtjylland hos min kones familie. Det var mine svigerforældres bryllupsdag, men svigermor har været alene i mange år. Men familien mødes heldigvis hvert år på dagen, hvis det er muligt. Vi havde en dejlig fiskeanretning med fra Nørresundby og andre havde taget øl med fra Jels. Brugsen i Jels har et større udvalg af lokale øl, samt specialiteter fra England og Frankrig ( formentlig fra Torben Matthews i Kolding ). I hvert fald var det ved hans foredrag om fransk øl i forsommeren, jeg først hørte om Brasserie St. Germain.
”Page 24” står der på etiketten, og det er jo yderst passende for en juleøl. Men det har intet med låge 24 i julekalenderen at gøre. Hildegard von Bingen skrev ( måske ) en bog om øl i 1100 tallet, hvor hun på side 24 afslører en stor hemmelighed om øl, men desværre er bogen gået tabt og ingen ved hvad der stod på siden. ( for mere indgående beskrivelser af dette og bryggeriet, se 6. juni 2010 )
Så dette er deres juleøl – ”Biere de Noël” – på 6,9%. Vi får ingen brugbare oplysninger, hverken på flasken eller på hjemmesiden, men det er en smuk rødlig øl  ( amber ) med lyst skum. Der er en sødlig duft af karamel, hvilket nok er den mest dominerende note, også i smagen. Men øllet er friskt og lidt perlende, prikkende, så den bliver ikke klistret sød. Der er ikke meget bitterhed at spore, men helheden fungerer godt.
Karakter 4
Jeg fik en Tuborg Julebryg senere, men det blev kun til en enkelt mundfuld. Det var ikke den rigtige rækkefølge af de to øl.

Tid til en øl - Vendia Julebryg


27. December 2010

I dag har vi sendt datteren på juleferie og byttet nogle gaver – især dubletter af bøger. Der var forbavsende lidt kø i butikkerne, så det gik nemt. Vi hyggede os også med en kop kakao på Penny Lane. Her sælger de også øl – fra Søgaards og Beer Here – og en enkelt champagnebryg fra Næstved. Vi havde gæster til aftensmad, hvor vi fik revelsben – noget min ældste datter synes absolut hører til en ordentlig julefrokost.

Jeg havde en flaske ”Julebryg” fra Bryghuset Vendia i Hjørring på lager. Det er ellers ikke en øl, der har været så mange af i år. Jeg hørte at der var problemer med at komme kulsyre i den første sending, hvilket betød at øllet først sent kom i handlen og kun i mindre målestok. Men jeg fik altså en flaske med.

Vendias hjemmeside er ikke særlig ølorienteret. Den handler mere om, hvad man kan få i de 2 restauranter. De er lukket for tiden, kan man se – pga røg- og vandskade. Der var gået ild i en gryde på blusset og der var ikke sket skade på øllageret. De har måske åbnet igen, men det fremgår ikke af hjemmesiden.

Det er en belgisk dubbel, krydret med kanel og stjerneanis, samt appelsinskal. Humlen er tysk Hallertau og engelsk Fuggles. Den holder 7,0% og har en mørk rød farve. Man fornemmer krydderi – især stjerneanis i duften. Den fylder godt i munden uden at blive tung – der er jo lidt kulsyre i.  Smagen er behagelig med anis, krydderi og appelsin, men ingen af delene træder helt i karakter. Den slags smagsindtryk kan også nemt blive for dominerende, men her er de næsten for afdæmpede. Dog fungerer sammensætningen godt og balancen er i orden. Jeg kunne bare godt tænke mig det hele en tand stærkere.

Karakter 4+

 


søndag den 26. december 2010

Tid til en øl - Fanø Julebryg


26. December 2010

Håber alle har haft en glædelig jul. Måske endda med gode øloplevelser til julefrokosten eller andestegen. Vi havde en virkelig dejlig aften med masser af god mad og mange sange, inden gaverne blev pakket ud. Jeg fik bøger og en masse tøj – og sandelig om jeg ikke også fik en dejlig kurv med øl fra området omkring Silkeborg – Virklund, Bøllingsø, Kragelund og Grauballe. Det glæder jeg mig til at smage i det nye år.

Jeg fik også et meget lille puslespil med 1000 brikker – meget små brikker. ( verdens mindste med 1000 brikker ). Motivet er selvfølgelig øl.

 
Her til aften åbnede jeg en ”Julebryg” fra Fanø Bryghus. Jeg smagte den i 2007, men om det var helt den samme ved jeg ikke. Det var også en chokoladestout, men den var på 6,0%, hvor aftenens øl er på 7,5%. Det er jo sket en del med bryghuset siden. Det lukkede i 2008, men blev heldigvis genetableret i 2009, for det er en vældig god juleporter, der er kreeret.
Lidt sludder for en sladder på etiketten, men vi får da oplyst at der er tilsat havremalt, kaffe og krydderier udover de gængse ingredienser.
Det er en sort porter med tæt lysebrunt skum, der sætter sig på glasset i runde aftegninger, nærmest som leopardpletter. Jeg har ikke set det før.
 
 
Man fornemmer en ristet duft med lidt kaffe og lidt chokolade.. Den har en god, varmende fylde, men er alligevel let drikkelig. En dejlig ristet smag af malt og kaffe, der bliver blødt op af chokoladen. Man aner også krydderier – kanel eller kardemomme måske og der sluttes af med en balancerende bitterhed, der kommer mere fra kaffen end fra humlen ( eller begge dele ). En rigtig hyggeøl.
Karakter 5
 

fredag den 24. december 2010

Tid til en øl - Semper Ardens Abbey Ale / Kerst Pater


24. December 2010

Så blev det endelig jul og forberedelserne er i fuld gang. I går stegte vi de 2 ænder på grillen, så skal de lige varmes i dag. Der er jo ikke meget tid til at forberede maden selve juleaften i vores familie, da alle er til flere julegudstjenester i forskellige kirker. Vi har selv 2 i løbet af eftermiddagen.

Vores ældste datter holder for første gang ikke jul sammen med os. Hun er sammen med kæresten hos hans familie. Sidste år var de hos os, så det er jo meget rimeligt. Men hun får nok ikke sunget så mange af de gode, lidt mere specielle julesange i år.

Men i går kom de til lillejulaftensmad og hjalp med at pynte juletræet. Et par af gæsterne var ankommet ( fra Midtjylland ), så vi skulle have suppe og risengrød ( efter bestilling af svigersønnen, der er vant til det ). Han drikker dog ikke hvidtøl til.

Brugsen har Semper Ardens øl på tilbud, og jeg havde købt 2 ”Abbey Ale”  og 2 ”Kellerpilz”.

Det var jo Carlsberg, der var de første til at springe på specialøl-vognen med deres Semper Ardens- serie. Allerede i 2000 kom ”Abbey Ale” og den vandt titlen som Årets Øl. Brygmesteren - Anders Kokholm - så det som en udfordring. Flere ølentusiaster havde forhørt sig, om det var muligt for Carlsberg at lave en øl i belgisk klosterstil, og nu var anledningen der.

Det er en mørk, lidt sløret øl med rødligt skær. Der er ikke så kraftig skum, men det sætter sig fint på glassets kant. Der er en lidt krydret aroma, som også fornemmes i smagen. Jeg synes ikke det er en kraftig klosterøl, måske fordi der er kommet så meget til landet siden, men dengang var det ganske givet en sensation, en ny øltype på det danske marked. Nu var der nok også meget snak hen over bordet, så den nøjere fordybelse var ikke mulig, men det er også en øl jeg har smagt flere gange. God uden at være prangende.

Karakter 4

 
Efter aftenkaffe kørte jeg de unge mennesker hjem, og da jeg kom tilbage sad resten af familien med portvin og så ”French Kiss” – en romatisk komedie, som jeg altid godt har kunnet lide. Så jeg satte mig med en god, stærk, mørk, ægte belgisk juleøl og så slutningen.
”Kerst Pater” stammer fra Brouwerij van den Bossche. Det er ikke et bryggeri, jeg kender meget til. De har tidligere brygget en Buffalo-serie, men har på det seneste koncentreret sig om Pater Lievens-serien, med øl i klostertraditionen. ”Kerst Pater” er naturligvis seriens juleøl.
Bryggeriet har eksisteret siden 1897, hvor Arthur van den Bossche købte en gård i Sint-lievens-esse i Ardennerne. Pater Lievens-serien er opkaldt efter den loklae helgen Sankt Livinus.
Etiketten viser en bryggende munk – lidt stiliseret, som en glasmosaik. Denne gang har han nissehue på.
Det er en mørk næsten sort øl på 9,0%. Der er et svagt, beige skum. Der er en meget behagelig krydret aroma med lidt sveske, lidt chokolade og måske en antydning af lakrids. God og varmende i munden. Smagen er sød med kandis, mørk frugt og lidt chokolade. En yderst dejlig lillejuleaftensøl, der kunne få en til at slappe af. Eftersmagen er krydret sød uden noget særlig bitterhed.
Karakter 5
I aften skal vi naturligvis have øl til andestegen, selvom der også kommer rødvin på bordet. Det bliver gode, gamle kendinge – ”Sort Jul” fra Ølfabrikken og ”St. Bernadus Christmas” – og en ”Stille Nacht”, når roen til sidst falder over selskabet.
Glædelig jul til alle !
 

onsdag den 22. december 2010

Tid til en øl - Rise Strong Rudolph


22. December 2010

Vi følger noget med i vejrudsigten i denne tid, for vi skal have gæster fra Midtjylland til jul. Det lader ikke til at sneen giver de store problemer, men vejene er jo spejlglatte, så vi håber de kan nå frem. Det er meget værre for de folk, der skal på tværs henover Fyn. Det virker næsten som halsløs gerning, men man vover jo meget for at komme hjem til jul.

Her til aften havde vi gæster, og selvom det bare var fra nabobyen var det svært med de glatte veje, og den lille bakke i vores egen by er også svær at forcere, hvis man kommer til at holde stille ( trafikchikaner ).

Det var vores tidligere naboer, der var på besøg og vi fik en lækker skinke/aspargesrulle-ret, som det er mange år siden vi sidst har lavet. Men den smager stadig godt.

Jeg serverede en ”Jingle Ale” fra GB og en ”Jule Ale” fra Rise Bryggeri.

Den kan også gå under navnet ”Ærø Strong Rudolph” for der er altid så mange navne og titler på deres øl – Rise – Ærø – Jule Ale – Stong Rudolph. Så kan man selv sætte det sammen efter behag.

Det er en krydret brown ale brygget på bygmalt, hvedemalt, tørristet hvede og sortmalt, samt ekstra sukker. Der er brugt engelsk humle – Golding og First Gold. Derudover er der tilsat ascorbinsyre, hvilket godt fornemmes med en lidt syrlig, spids note.

Det er en mørk brun øl på 7,9% med et rødligt skær  og hvidt skum. Duften er julekrydret og man aner lidt anis. Fylder godt i munden. Den krydrede note kommer også frem i smagen, der slutter lidt syrligt af. Der er ikke særlig megen bitterhed at spore, måske til allersidst når smagen er forsvundet.

Det er en øl, der ikke efterlader noget særligt stort indtryk, og den havde måske fungeret bedre uden det syrlige strejf, der virker lidt ubalanceret.

Karakter 3


tirsdag den 21. december 2010

Tid til en øl - Santa's Butt


21. december 2010

Det er koldt – frysende koldt og alting tegner til en hvid jul. Det passer sikkert Julemanden rigtig godt, og vi kan se ham sidde med sin store røde bagdel vel placeret på en øltønde – med gavelisten i den ene hånd, og et krus øl i den anden.

”Santa’s Butt” er en af Ridgeway provokerende øletiketter, men bryggeriet fralægger sig ethvert ansvar over de billeder titlen danner hos os. Den er baseret på en historie for børn: ”And Santa sat on his great butt, drinking a hearty brew."

En ”butt” er en meget stor øltønde, der indeholder 108 imperial gallons ( hvad det så er ), og skulle vi opfatte det anderledes, er det vores egen skyld.

Bryggeriet forsætter: ”In the old days it was quite a normal thing for a brewery to put its beer up in a large butt for storage.” Hvis vi stadig fniser, advarer de om, at julemanden måske springer vores hus over, så pas på.  

Det er en varmende ”Winterporter” som de så godt kan lide på Nordpolen. Den er på 6,0%. Som de andre øl fra Ridgeway er den brygget på byg, hvede, rug og havre. Der oplyses ikke noget om humletype.

Det er en sort øl med et svagt, lidt brunligt skum. En god aroma der bærer præg af ristede noter og en anelse engelsk lakrids. God fylde og de ristede noter træder også tydeligt frem i smagen. Denne afsluttes med et strejf af engelsk lakrids. Der anes en let bitterhed i eftersmagen. Med -15 grader udenfor var denne øl nok lidt for kold ( selvom den har stået i skuret, der er frostfrit ) og jeg havde ikke tid til at lade den få den rigtige temperatur.

Karakter 3+


fredag den 17. december 2010

Tid til en øl - Svaneke Julebryg / Adams Winter Lager


17. December 2010

I weekenden har vi været på oplevelsestur i København. Det var en gave, vi fik af børn og svigerbørn i sølvbryllupsgave og vi har glædet os til turen. Og det har været en weekend, hvor vi har klappet rigtig meget. Først var der den allersidste koncert i de gamle lokaler på C.W. Obels Plads ( alle instrumenter flyttes i disse dage til Nordkraft ). Her spillede vores svigersøn med i rockbandet og vores ældste datter skulle have sunget, men var blevet syg, så den yngste trådte til i stedet. Det gjorde de godt. Men det var lidt vemodigt at tage afsked med stedet, hvor jeg har arbejdet de sidste 27 år.

Vi kørte til København og det var først til allersidst vi stødte på snevejret, men så røg farten også ned. Vi skulle overnatte på Holmen og fint placeret.

For næste morgen var der rundvisning i Operaen kl. 9.30.


Det er en flot bygning og vi blev vist rundt i alle de forskellige prøverum og fik et godt teknisk indblik i hvordan kulisserne bliver lavet og flyttet rundt. Vi måtte ikke fotografere i salen, da der var kulisser til en ny forestilling, der endnu ikke har haft premiere. Men i forhallen hænger 3 store julekugler. En meget spændende rundvisning ( der var desværre ingen forestilling ).

Vi tog færgebussen over til Nyhavn og spiste frokost på Heering, hvor vi fik en utrolig god Pariserbøf. Her kunne jeg også smage en ”Julebryg” fra Svaneke Bryghus.

Det smagte jeg sidst i nov 09. Det er en undergæret øl på 5,7% . Duften er hvidtølsagtig, hvilket også kommer lidt frem i smagen med sød malt. Men derefter stikker smagen lidt i forskellige retninger, men en humlet afslutning ( ukendt slovensk humle ). Jeg synes, den virker noget usammenhængende – som om den ikke helt ved hvad den vil. Jeg bedømte den bedre for 1 år siden, så måske passede den bare ikke til maden.

Karakter 2
Derefter gik vi gennem Strøget og juleshoppede lidt. Det var bidende koldt og jeg frøs bravt. Vi fik lidt kage og kaffe til at varme os på, inden vi gik i Tivoli.

 
Det er flot med alle lysene, men der er egentlig ikke så meget at købe ved de små boder – eller rettere - i en af hytterne med delikatesser, var der et for mig ukendt canadisk ølmærke – ”Schoune”.
Brygmesteren ( eller repræsentanten ) fortalte at de havde været på Ølfestivalen i år, men det havde jeg jo ikke. Han havde 8 gode øl med og jeg købte 3, som jeg vil berette om senere. Til næste Ølfestival vil han have en Imperial Stout ( lagret 1 år ) med.
Til aften varmede vi os med en Gullash suppe, inden vi så ”Forbrydelse og Straf” i Skuespilhuset – en sal vi heller ikke havde set før.
 
 
Utrolig flotte skuespilpræstationer, især at Thure Lindhardt og Rasmus Berg – og stykket er jo også aktuelt. Der er stadig magtmennesker, der mener de kan tillade sig andre ting end almindelige mennesker, selvom mord nok er i overkanten. Vi nåede allersidste færge over til Holmen.
Søndag var vi på Glyptoteket – mest for at smage Mette Blomsterberg’s kager. De var gode, men kendere ( min kone ) hævder af den varme chokolade er bedre på La Glace.
Vi kørte til DR’s nye koncertsal for at høre Pigekorets julekoncert.
Det er også en utrolig flot sal, men omgivelserne ( både her og i Skuespilhuset ) er alt for mørke. Det mangler simpelthen lys, så man kan orientere sig, når man ikke kender stedet.
Det var en utrolig stemningsfuld eftermiddag, hvor de 4 kor og ungdomsensemblet leverede en meget varieret koncert. Samtidig var det Michael Bojesens afskedskoncert, så det var meget rørende.
Vi kom hjem til meget sne, men min datter havde ryddet indkørslen, hvilket havde taget 3 timer. Det var dejligt.
I dag gensmagte jeg ”Winter Lager” fra Samuel Adams.
 
 
Det er en mørk bockøl på 5,6%. Der har en klart rødligt skær og en fin hvid skumtop. Duften er maltet og en smule krydret. Fornemmelsen er frisk og smagen er præget af karamel og lidt ristet malt. Den er let humlet med Tettnanger, og den giver en lidt skarp krydret note til bryggen. Bitterheden er som sagt moderat, som det bør være med en bock.
Karakter 4

mandag den 13. december 2010

Tid til en øl - Licorne Noel


13. December 2010

Dette er en svær øl at finde oplysninger om. På flasken står der ”Brasserie Licorne SAS”, men søger man på nettet findes den under ”Brasserie de Saverne” eller ”Karlsbrau”.

I 1845 oprettede man ( ? ) et bryggeri i Saverne, Alsace, Frankrig. I 1989 blev det overtaget af

Karlsbrau France, der er en del af det tyske ”Karlsberg”. Brasserie Saverne brygger aftenens øl – ”Licorne Noel”

Licorne betyder enhjørning og dette smukke dyr knytter sig til byen Saverne. En legende fortæller at en enhjørning dyppede sit horn i Saverne-kilden og det gjorde vandet klart og rent, ligesom øllet der brygges med det.

Det er da også en klar, mørkbrun øl, vi har med at gøre. Skumudviklingen er ikke stor. Det er en juleøl på 5,8%. Flasken er grøn med en flot spiralrillet hals og har en fin lyseblå etiket, hvor enhjørningen fylder det store O ud. Jeg kan vældig godt lide flasken og derfor er det skuffende at det er det bedste, man kan sige om øllet.

Duften er neutral. Man skal anstrenge sig meget for at opsnuse noter der – måske en anelse karamel. Det rene, gennemsigtige enhjørningvand giver en tynd, gennemsigtig fornemmelse og smagen er også ret neutral. Det er næsten som om enhjørningens horn har renset alle urenheder og smagsstoffer ud af øllet. Ærgerlig, for det så lovende ud.

Karakter 2


søndag den 12. december 2010

Tid til en øl - Criminally Bad Elf


12. December 2010

I dag har vi købt juletræ, så er vi ved at være klar. Jeg mangler dog stadig et par julegaver til min kone, men der er jo også tid nok endnu.

Min yngste datter er på glatbane med køreskolen. Det er nok også tiltrængt, selvom hun bare kunne køre rundt på vores egen villavej, hvor isen ligger hård og fast. Det nåede ikke at smelte væk i tøvejret.

I går fik vi en stærk sød øl. Det var ikke en Barleywine, der jo er engelsk og overgæret, men lidt i samme stil. Min kammerat brød sig ikke særligt meget om den – den var for sød. Måske kunne han bedre lide dagens øl, hvor der er lidt mere balance med bitterheden, men jeg tvivler. Han er ikke meget for barleywine-stilen. Jeg havde desværre glemt det i går, ellers havde jeg nok fundet en anden øl.

Det er svært at finde faktuelle oplysninger om ”Criminally Bad Elf” nogen steder. Der er en historie om ”at julemanden ved forveksling er blevet fængslet i stedet for hans nisse”, men det siger reelt ikke meget om øllet.

Det er en Barleywine Style Ale – en betegnelse, der jo er typisk for øl til det amerikanske marked, så man ikke for vrøvl med vinproducenterne.. Det er en potent sag på 10,5%. Der er en pæn humleprofil, men jeg tror ikke, der er benyttet amerikansk humle ( ? ).

Det er en flot orangegylden øl med mange små bobler og en behersket skumudvikling. Der er en aroma af sødlig alkohol, men en snert af frisk humle i baggrunden. Den fylder godt i munden med en varmende effekt. Smag af sød alkohol og lys frugt – appelsin, mango, fersken – men uden at blive eksotisk og der afsluttes med en god bitterhed. Hvis man ikke er så meget til søde øl, er den nok at foretrække frem for ”Samichlaus”

Karakter 4+

Det gamle bryggeri – ”Breakspear” – fra 1779 blev i 2002 solgt for at give plads for et stort hotel og alle ansatte blev afskediget. Men brygmesteren Peter Scholey besluttede sid for at starte for sig selv og oprettede Ridgeway Brewery i Henley, Oxfordshire. George Harrison ( The Beatles ) boede der til sin død i 2001.

 
Ridgeway regnes for England ældste vej. Den kan nu kun bruges til fods. Den er 137 km lang og fører forbi nogle af Sydvestenglands gamle oldtidminder. Den stammer tilbage fra de gamle druider.
Ridgeway Brewery specialiserer sig i juleøl. Udover ”Bad Elf Serien” er de nu startet på en ny serie med ”Reindeer Droppings” og ”Reindeer Revolt”

fredag den 10. december 2010

Tid til en øl - Samichlaus Helles/ Mönchshof Weihnachtsbier


10. December 2010

I dag havde vi besøg af gode venner til aftensmad. Min kone havde lavet kyllingelasagne og en lækker dessert fra sin nye dessertbog af Mette Blomsterberg.

Vores ven havde været syg nogle dage, og var kommet bagefter med sin julekalender fra Thisted Bryghus, så han havde taget de overskydende øl med( hvilken glimrende ide ). Der var  bla. Thy Porse Bock – Brown Ale og Limfjordsporter. Det var godt til lasagnen. Til desserten åbnede jeg en flaske ”Samichlaus” på 14.0%. Det var den røde etiket – den har jeg ikke smagt før. ”Samichlaus Helles” hedder den og den er egentlig brygget til det amerikanske marked.

”Samichlaus blev oprindeligt brygget  af det schweiziske bryggeri Hürlimann, der bryggede den første gang i 1979 ( på markedet i 1980 ). Øllet bliver brygget på Sankt Nicolas Dag - 6. dec  - og lagret derefter i 10 mdr., inden den kommer på markedet. Produktionen stoppede i 1997, men i 1999 overtog det østrigske bryggeri Eggenberg rettighederne.

Jeg beskrev den oprindelige ”Samichlaus” ( sort etiket ) d. 6 dec. 08.

Denne øl er væsentlig lysere. Den er klar og ligner smeltet guld. Der er nogle fine bobler, men skummet forsvinder meget hurtigt, sikkert pga af alkoholen. Duften er sødlig med en kraftig næse af alkohol. Man aner også sød citrus som appelsin eller abrikos. Frisk i munden, men med fylde og i længden en lidt bedøvende virkning. Smagen er sødlig alkoholiseret i starten, men så kommer der smag af abrikos – som Abrikos i Brandy, dog uden chokolade omkring. ”Der er for meget bitterhed til at minde om det”, siger min kone, men jeg har svært ved at fange bitterheden i den. Den sorte ”Samichlaus” er humlet med Hallertau, Tettnanger og Golding, så det er denne nok også. Måske spiller min hukommelse mig et puds, men jeg synes ikke balancen er så god som i originalen. Sødmen er lidt for dominerende. ”Samichlaus” er verdens stærkeste undergærede øl

Karakter 4+

I går fik jeg også en undergæret øl, men det var en anden procent – 5,6%.

 
Mönchshof’s ”Weihnachtsbier” er en lys og klar guldøl med dovne små bobler. Der er en lidt sødlig duft af lys malt og en anelse svovl. Det minder lidt om afbrændt tændstik, ikke om rådne æg. Det er faktisk ikke ubehageligt, når man lige vænner sig til det. Det giver lidt mere kant og friskhed til en smag, der ellers er lidt neutral. Man aner en lidt sødlig maltet note og der er en balancerende bitterhed i eftersmagen.
Karakter 3

torsdag den 9. december 2010

Tid til en øl - Seriously Bad Elf


9. december 2010

” Julepynt er forsvundet – rensdyr falder ned fra himlen og små hænder har været på spil i den tønde Double Ale, jeg har gemt i kælderen. – Weve got a seroiusly elf problem here at the north pole”

Der er selvfølgelig tale om vores gamle kending – den onde drillenisse, der nu er gået over gevind og skyder til måls efter Julemanden og hans kane med glaskugler fra julepynten.

Denne øl stammer fra 2005 og er en engelsk udgave af en belgisk tripel. Det kommer helt op på 9,0% og er beskrevet som ” A rather serious english double ale”

Det er en flot klar og gylden øl med små livlige bobler og en lidt grov skumtop. Duften er præget af alkohol, sukker og måske lidt lys frugt – appelsin eller fersken. God fyldig krop. Smagen er også sødlig. Man fornemmer tydelig sukker og alkohol og måske lidt krydderi og appelsin. Selvom denne øl er overgæret, minder den mig faktisk mere om en tysk øl som EKU 28 end en belgisk tripel, men det er jo heller ikke dårligt.

Karakter 4+

Staten Connecticut har nogle meget strenge alkohollove. Man må f.eks stadig ikke udskænke spiritus om søndagen. Men der er også strenge restriktioner omkring etiketter. Adskillige øl er blevet forbudt af den grund – bl.a ”Verboden Vrucht” fra Hoegaarden.

Ridgeway har også fået et par øl bandlyst og den ene er denne ”Seriously Bad Elf”. På etiketten optræder nemlig ingen ringere end Santa Claus – Julemanden – og det går aldeles ikke på en ølreklame. Desuden kan det jo opfordre børn – små uvorne knægte – til at skyde med slangebøsse og andre skarnsstreger, så det kan ikke tillades.

Øllet er dog til at købe i nabostaterne – ”men bring ikke disse anstødelige flasker over statsgrænsen”. Det er naturligvis en af de meget efterspurgte øl i Connecticut.

Jeg smagte denne øl for et par år siden, og har ledt efter den hver jul siden. Jeg mener stadig at Ridgeway laver noget af den bedste engelske juleøl på markedet

 

 

 


onsdag den 8. december 2010

Tid til en øl - Very Bad Elf


8. december 2010

I går var hele familien til julekoncerter. Min kone havde koncert i kirken med børnekor og luciaoptog, og hun sang nogle christmas-carols sammen med vores døtre. Det gik vist godt, selv om den anden korleder var blevet syg.

Jeg var med i Kulturskolens julekoncert i Budolfi kirke, hvor jeg havde lavet et par arrangementer over adventssange – for guitarer og fløjter. Det var også en god koncert, men den varede mere end 2 timer, og det er alt for langt. Kirkebænke er bygget til at man kan sidder der i en time – lader det til. Men alle spillede godt.

Da jeg vendte hjem – og glædede mig til en ”Very Bad Elf” – skulle jeg køre min datter hjem – så da jeg omsider kunne sætte mig i sofaen, var det for sent til at drikke øl.

Så den kunne jeg i stedet nyde her til aften, hvor vi havde købt sushi med hjem til aftensmad.

Man ser straks på etiketten, at dette er en ”slem nisse”, for han har klippet gavebåndet op med en kæmpe saks og åbnet en julepakke for tidligt.

”Is it just my imagination – or is my elf getting worse and worse every year”, filosoferer Santa på etiketten.

Den er blevet værre – eller i hvert fald stærkere – 7,5%. Det er en gammel, original opskrift fra 1795. Breakspear’s ”Vintage Henley”, der har fået lidt ekstra procent -  udelukkende for at gøre ferien mere lys og klar. Der er brugt en gammel ”pale amber” malt, der sjældent benyttes nu til dags og en variant af Fuggles fra midten af 1800tallet. Så det er en speciel bryg.

Det er en klar, rødgylden øl med fine bobler og hvidt skum. En behagelig maltet aroma med et strejf af citrus. God fylde i munden. Der er en behagelig maltet smag med en sødlig, lidt sukret begyndelse – den er lidt anderledes, så måske er det den gamle malttype, der kan smages. Der afsluttes med en tydelig, men behersket bitterhed.

Karakter 4+

Både ”Bad Elf” og ”Very Bad Elf” er brygget med både byg, hvede, rug og havre og ekstra sukker.

 


mandag den 6. december 2010

Tid til en øl - Bad Elf


6. December 2010

Det engelske bryggeri Ridgeway brygger en masse juleøl. Først og fremmest den spændende serie og den grimme/onde nisse. Der er 5 øl i serien ”Bad Elf” – ”Very Bad Elf” – ”Seriously Bad Elf” – ”Criminally Bad Elf”  og ”Insanely Bad Elf”. Jeg har tidligere smagt den fremragende “Seriously Bad Elf”, men det er flere år siden og selvom jeg har ledt efter den, har den ikke været til at opdrive i Aalborg.

Men forleden så jeg hos Vinspecialisten hele serien – eller næsten. De havde kun – og jeg gentager kun – en af hver øl, så jeg var jo nødt til at købe dem alle. Jeg kunne dog ikke få ”Insanely Bad Elf”, men jeg ved ikke om der har været en anden kunde før mig, der har fået fingre i den.

Til gengæld fik jeg en anden af deres mørke juleøl – ”Santa’s Butt”. De brygger derudover en ”Lump Of Coal” som jeg skrev om sidste år, og ”Warm Welcome” der er blevet forbudt i Connecticut, USA.

Serien med ”The Bad Elf” bliver stærkere jo mere ”bad” den bliver, men der er tale om forskellige stilarter. Det skal nok blive en spændende uge.
 


”Bad Elf” er en IPA på 6,0% - en strong ale. Den er egentlig produceret til det amerikanske marked og det er en blanding af Olde England og The New World. Engelsk malt er blandet med store mængder Cascade-humle ( så vidt jeg forstår, dyrket i England, dog ).

Brygmesteren hedder Peter Scholey og var tidligere brygmester på Breakspear Brewery, der ikke eksisterer mere. Alle etiketterne er tegnet af den amerikanske kunstner Gary Lippincott fra Massachusett og det viser den ”onde” nisse, der sidder med en stort krus øl i hånden og vinker os nærmere. Det er sikkert en reaktion på Twaites’ The Good Elf” og andre lignende mere tuttenuttede øl-etiketter.

Det er en smuk, klar gylden winter’s ale med hvidt skum på toppen. Cascade humlen mærkes tydeligt i aromaen, men den er ikke overdrevent kraftig. God fyldig krop og en frisk og humlet smag, der slutter i en markant bitterhed. Jeg ville nok ikke have gætter på en engelsk ale, men på en amerikansk pale ale. Den engelske udgave af cascade-humlen virker måske en anelse mere afrundet – den er ikke slet så frembrusende.

Karakter 4+

“ELF WARNING: Consumption of too much Winter's Ale may be bad for your elf and may impair your ability to drive a sleigh or operate toy-making machinery.”

“This Elf is so bad, it’s way good.”

lørdag den 4. december 2010

Tid til en øl - Ølhytte / Julefrokost


4. December 2010

I dag er stået i øllets tegn. Aalborgafdelingen af Danske Ølentusiaster har i år en Ølhytte på Gammeltorv Julemarked i Aalborg. Det er i en periode på 30 dage og hytten skal være bemandet i åbningstiden. Heldigvis har mange medlemmer stillet sig til rådighed – nogle endda i rigtig mange dage, så det er muligt at benytte denne mulighed for at  vise foreningen og nogle juleøl. Jeg har desværre kun mulighed for at være der en enkelt dag og det var netop i dag.

Markedet åbner kl 10 og der var vi klar – formanden Gert Svanborg og jeg. Der var nu ikke mange besøgende i de første timer, men vi fik i løbet af dagen talt med mange og også solgt nogle øl og smagsprøver. Der var også mange, der købte Aalborg Beerwalk-set, så der kom gang i sagerne. Endelig var der en del, der viste stor interesse for foreningen, så forhåbentlig får vi nogle nye medlemmer.

Der var forskellige juleøl på hylderne, som kunne købes – og det var muligt for en flad 10’er at købe en smagsprøve

Vi købte selv et par smagsprøver, så vi viste, hvad det var vi tilbød. En af de øl, jeg ikke tidligere havde smagt var ”Julebryg” fra Stenbogaard på Midtfyn. Det er et familieejet bryggeri og deres juleøl er på 7,8%. Det var en god øl – frisk og kraftig, men det er svært at give en ordentlig beskrivelse af den, for den var meget kold. Selvom øllet var pakket ned i et par termokasser, var de meget kolde, så det var lige før, der var drivis i glasset. Bryggeriet laver også en ”Julestout”, som jeg desværre ikke nåede at smage.


Udover disse 2 øl var der juleøl fra Indslev, Søgaard, Nørrebro, Kvajj, Vendia og Hornbeer, samt en engelsk, en tysk og en belgisk juleøl.
Da markedet lukkede kl. 16 havde vi haft en del besøgende, så vi havde bestemt ikke kedet os. Mendet var nok lige lovlig koldt til at tiltrække folk, der ikke i forvejen var interesserede i øl.

tog jeg sammen med kone og datter til julefrokost hos vores venner. Her fik vi masser af god mad – ( og varme ) – og dertil var der et fint udvalg af øl.
 
 
”Jule Ale” fra Thisted Bryghus er en af 3 nye juleøl fra bryggeriet. Inden vi kom, havde de andre smagt en ”Julefnug”, som måske er den gamle kending i en ny flaske. Der var desværre ikke mere tilbage. ”Jule Ale” er en pale ale på 7,0%. Den er lys og frisk og pænt humlet med engelsk og new zealandsk humle ( det er formodentlig Nelson Sauvin ). Det er en humletype, som giver en lidt anderledes citrus/grape smag, som jeg personligt vældig godt kan lide. Der er lidt sødme blandet ind i smagen.
Den anden øl var også fra Thisteds nye serie – ”Julefred” på 5,8%. Det skulle være en mildere udgave af ”Juleren”. Den er også økologisk, men jeg synes den virker noget kedelig. Nu har Thisted også 9 forskellige juleøl på markedet, så det er måske også ved at være nok. Det kan jo ikke lykkes med det hele.
Derudover var der den altid gode Carlsberg 47 og den fantastiske belgiske St. Bernadus. Og så var der mulighed for at lave en komparativ analyse af ”Julemumme” fra Kongens Bryghus. Dette bryggeri er lagt lidt på is af Carlsberg, men ”Julemummen” bliver produceret hvert år. Og her var der den nye 2010-udgave og en godt lagret 2008-udgave.
 


På billedet er 2008-udgaven til venstre, og man kan se at den er lysere og klarere end den nye. Nu er glassene forskellige, men det ser ud som om, der er væsentlig flere bobler i den gamle årgang. Dette mærkes til gengæld ikke, for 10’eren virker mere pågående og prikkende. Men det er i smagen forskellen er størst. Den lagrede udgave har meget mere fylde og vinøs karakter. Man fornemmer en tydelig note af blomme og rosin.

Jeg vil dog sige at forskellen ikke er så udpræget som sidste år, hvor vi smagte 3 årgange af Semper Ardens Julebryg. Her var der virkelig tale om udvikling i smagen. Det var en hyggelig aften – ja, i det hele taget en hyggelig dag

 



torsdag den 2. december 2010

Tid til en øl - Skands Julebryg


2. December 2010

Så fik vi lært nogle nye trin i rumba – faktisk resten af serien. Jeg skal love for , at der er brug for flere intelligenser – både analytisk, musisk og kropslig. Heldigvis er mændenes trin ikke så svære som kvindens, men der skal nok øves en del herhjemme, for at kunne huske det til næste gang.

Jeg var i Bilka i dag for at hente min ølkalender for 2011. Jeg har samlet 12 af de bedste ølbilleder fra bloggen og sendt dem til Bilka, der så producerer en lille vægkalender. Jeg har haft en i år, selvom gæster ind imellem synes, det er lidt nørdet. Vi fik lidt at spise i Bilka ( med Blå X-mas ), så efter dansen var der tid til en lille øl.

Og ”Julebryg” fra Skands er en lille øl – kun 25 cl. Jeg ved ikke, hvorfor den er så lille. Der oplyses ikke noget på deres hjemmeside. Men den første ”Julebryg” fra 2004 blev hurtigt udsolgt, så måske prøver de at strække lageret i år. Der kan også blive plads til flere snapse, men det burde et bryggeri jo ikke tage sig af. Endelig kan det være for at understrege, at Skands er et ”mikrobryggeri”. Hvis nogen kender svarer, vil jeg gerne vide det.

Det er en undergæret dunkel med lidt mere procent end normalt, men det er jo også en juleudgave – 6,5%. Brygget på specialmalte og humle med sydtysk humle og lagret i lang tid.

Det bliver en mørk øl med rødligt skær og groft, lidt offwhite skum. Man fornemmer en maltet duft med et lille syrligt strejf af frugt. Den er let i munden uden at være vandet. God smag af malt og karamel og en lille sur antydning af tobak. Der rundes af med en god bitterhed.

Karakter 3+

Det er en udmærket juleøl, der dog ikke gør noget stort nummer ud af sig selv.

Købt hos Vinspecialisten i Aalborg.


onsdag den 1. december 2010

Tid til en øl - Jopen Winterbier


1. december 2010

1. December – så er det tid for julekalendere i alle afskygninger. Vi har et par chokoladejulekalendere herhjemme. Min datter har en med små skuffer og døre i og jeg gav min kone en fra Summerbird i adventspakke. Det viser sig, at der er 2 stykker chokolade i , så der er jeg vel nok heldig.

Vi har set julekalendere i fjernsynet, men det er nok svært at følge med i dem alle. Vi så Absalon og Pyrus og så har vi optaget  den med pilgrimsrejse på Caminoen og 24 timer. De Nattergales ”The Julekalender” har vi på DVD og den ser vi hvert år med stor fornøjelse.

Der er også mange øljulekalendere i handlen og de fleste er bedre end Steward Stardust’s i ”Jul på Vesterbro”. Jeg smagte for mange år siden den fra Thisted. Der var 12 forskellige, men det var ikke 3 af hver. Der var f.eks kun en Limfjordsporter. Til gengæld var der 3 nissehvidtøl og 3 let øl. Men Thisted har jo i den grad sendt juleøl på markedet siden, så det er sikkert et helt andet sortiment nu.

Jeg så en belgisk ølkalender hos Vinspecialisten, men det var ikke kun juleøl, og Ølkonsortiet har også som sædvanligt en spændende kalender.

Jeg laver altid min egen kalender. Så bliver jeg måske ikke så overrasket, men jeg kan lettere finde nye øl at smage.

Og den første øl er faktisk fra Ølkonsortiet. Jeg fik den med fra juleølsfestivalen i november.

Det er en hollandsk øl fra Haarlem. I 1400 tallet var ølbrygning et af de vigtigste erhverv i byen. Det bærer mange af byens gadenavne præg af - Brouwersvaart og Brouwerskade f.eks. I mange år har byen dog været uden bryggeri, men i 1995 tog nogle ølentusiaster brygningen op og genskabte en gammel opskrift på Hoppenbier fra 1407. De kalder deres bryggeri Jopen efter en gammel brygkedel på 112 liter. De har en del forskellige øl på markedet, bl.a andet denne ”Winterbier” på 10,0%

Og det er jo stadig koldt, så det er noget at varme sig på. Der findes ikke nogen oplysninger om denne øl på deres hjemmeside, men der er nævnt 2 opskrifter, hvori den bruges. De er på hollandsk, så måske er det mig der ikke kan finde rundt på siden.

Det er en klar, rød øl, hvor skummet meget hurtigt forsvinder. Den er overgæret og tilsat kandissukker, og krydderier. Man bliver mødt af en meget vinøs duft af blomme i madeira. Den er relativ let, men varmende i munden og efterlader en let lammende virkning på tungen. Smagen er præget af alkoholen og der er noter af blomme og rosin, samt krydderier ( ? ). Der er ikke så megen sødme, som man kender det fra de kraftige belgiske øl af samme type.

Karakter 4+


tirsdag den 30. november 2010

Tid til en øl - Troubadour Magma


30. November 2010

Det er koldt. Her hos os har det ikke sneet i et par dage, så vi er ikke så hårdt ramt af store snemængder som resten af landet, men det er stadig koldt. Jeg har fået ondt i halsen og har været sygemeldt et par dage.  Jeg skal synge og bruge stemmen meget, og det lyder mest som en asmatisk søløve, så det er bare om at holde mund.

Hvad skal man gøre for at holde varmen sådan en dag. Jeg kunne selvfølgelig lægge mig ind i vores nye seng med uldsengetøj. Vi var på Tenerife i efteråret og tog med til et foredrag om uldsengetøjets fortræffeligheder ( vi kunne så få en udflugt for halv pris ) – og vi behøvede jo ikke købe noget. Men sælgeren talte godt for sig, og vi havde lige inden turen netop sat penge af til ny seng, så vi endte med at købe nye gode madrasser og et komplet sæt sengetøj af uld.

Det kom i går og jeg må sige at uldsengetøjet regulerer varmen utroligt godt. Det blev hverken for koldt eller varmt. Madrasserne er dejlige og det eneste var, at den nye hovedpude var noget for høj, men jeg har taget noget af fyldet ud, så nu må vi se i nat. Det kan absolut anbefales, men vi har godt nok kun prøvet det en enkelt nat. Det bliver spændende, når det igen bliver sommer.

Men i denne kulde kunne man jo også prøve at holde varmen med lava – eller magma, der jo findes nede i vulkanen. Det er også navnet på en dejlig øl fra Brouwerij de Musketeers – ”Troubadour Magma”.

Det er en ”belgium triple IPA” altså et forsøg på at blande en belgisk stil med en amerikansk, og det lykkes faktisk godt. Der er brugt amerikansk Simcoe i pæne mængder.

Det er en flot orangefarvet øl med en del slør, men ikke mere end man kan se de livlige bobler, der stiger op fra midten af glasset. Skummet er lyst med et svagt orange skær. Duften er kraftig af sød appelsin og krydderi. Alkoholprocenten er 9,0% og det giver en dejlig fyldig og varmende fornemmelse. Det er en blød og behagelig øl. Smagen er vinøs med blomme og appelsin. Der lægges ud med sødme og langsom træder bitterheden frem, så den dominere i eftersmagen.

Karakter 5

Jeg skrev om bryggeriet De Musketeers i starten af oktober 2010.

I morgen er det første december og så kommer det jo nok til at handle om juleøl. Jeg har foreløbig 14 juleøl på lager, jeg ikke har smagt tidligere, men man skal jo også smage nogle af de gode gamle kendinge igen.

lørdag den 27. november 2010

Tid til en øl - Hunter


27. November 2010

I dag var min mor og børnene til aftensmad, for derefter at lave adventskrans og juledekorationer. De blev flotte. Jeg gik og pyntede lidt op med stjerner og juleophæng, og vi hørte julemusik imens. Nogle så samtidig med Olsenbande-film.

Til aftensmaden fik vi tex-mex og jeg fandt en strong øl fra det indiske SOM Brewery frem – ”Hunter” – en guldøl på 7,2%. Jeg skrev om bryggeriet 18. okt i år.

Der er absolut ingen oplysninger om øllet på deres hjemmeside.

Det er en meget lys øl med hvidt skum og mange, livlige bobler. Duften er speciel og det første indtryk var af syrlige, grønne æbler. Den føles næsten helt sodavandsagtig, og bruser meget op i munden. Der er nok tilsat store mængde kulsyre. Det virker også forfriskende. Desværre er smagen ikke lige min kop te. ( eller øl ). Det minder lidt om svovl – som når man har fyret en bordbombe af til nytår - eller en raket.

Karakter 2                                                                                                                 

I går var jeg til julefrokost på arbejdet, og jeg kom da også lidt på arbejde med at flytte borde rundt. Først flyttede vi dem fra 1. til 2. sal, og senere på eftermiddagen tilbage igen, for lokalet på 1. sal var nu bedre. Men der blev pyntet festligt op og til velkomst drink fik vi ( det var ikke noget jeg stod for ) champagne og porter. Det skulle efter sigende hedde en ”Black Velvet” og det var en udmærket kombination. Frisk med en god smag af porter - eller en porter med brus, hvis man kan forestille sig det.

Til maden havde jeg Jacobsens ”Golden Naked Christmas Ale” – en dejlig øl med sveskejuice og appelsinskal og fennikel ( 17. dec 08 ). Derudover havde jeg en ”God Jul” med fra Nøgne Ø i Norge. Jeg ved ikke om det er mig, der ikke kan huske den ( 18. nov. 08 ), men jeg synes den smagte som deres ”Underlig Jul”, som jeg egentlig ikke bryder mig særligt om. Den er lidt for speciel. Jeg husker ”God Jul” som en stout uden grantræ i.

Inden vi gik til bordet var vi på latterkursus i en lille times tid. Det var festligt, og vi fik da grinet en del, men om det var den ægte, dybe, befriende latter er måske så meget sagt. Desuden havde jeg ondt i halsen, og det blev ikke bedre af det. Men en meget hyggelig aften.



torsdag den 25. november 2010

Tid til en øl - Rocking Rudolph



25. November 2010

I dag var vi igen til dans, og den ene af vores instruktører var mødt frem. Det var Ashli Williamson, der sammen med Bjørn Bitsch har vundet Verdenmesterskabet i 10-dans. Alle 5 standard og alle 5 latin danse. For at vinde skulle de gennem 42 danse, så det er noget af en post. Hun havde guldmedaljen med ( den er tung ) og den store flotte pokal. Vi ønskede selvfølgelig til lykke med en buket blomster fra holdet.

Vi prøvede selv at danse alle danse i træk ( vi kan kun 9 ) og det var hårdt. Derefter kastede vi os over de nye trin i Jive. Det er jo en dans til god rock’n roll musik, og da vi kom hjem fandt jeg en rock’n roll øl i skabet – ”Rocking Rudolph” fra Hardys & Hanson.

Her ser vi på etiketten Rudolph med den røde tud og Elvisbakkenbarder klimpre på en guitar, mens han faktisk har en guldmedalje om halsen – med initialerne RR.

Samuel Robinson åbnede det første bryggeri i Kimberley, Nottinghamshire. Bryggeriet brugte vand fra Alley Spring. Det gjorde Stephen Hanson også, da han åbnede et bryggeri i 1847. Da Robinson døde blev bryggeriet overtaget af 2 ølkøbmænd William og Thomas Hardy, og Hardy’s og Hanson bryggerier havde i mange år en venskabelig konkurrence. De fik problemer med vandforsyningen, og delte derefter vandet fra den lokale Holly Well mellem sig, indtil 1930, hvor de 2 bryggerier slog sig sammen.

I 2006 blev bryggeriet overtaget af Greene King, der nu brygger øllet i Bury St. Edmunds.

De brygger ”Rocking Rudolph” under Hardys & Hanson-navnet og har gjort det siden 2008. Oprindelig var den på 5,0%, men nu holder den kun 4,2%. Der er ikke mange oplysninger at finde, hverken på etiketten eller på hjemmesiden.

Det er en rødbun klar ale med relativ svagt lyst skum. Der er ikke mange bobler. Duften er lidt maltet med en lidt anderledes note, som jeg synes virker lidt smøragtig. Smagen er præget af en malt og frugtagtig bitterhed. Den føles let og en anelse vandet, men forfriskende. Der er en langvarig bitterhed i afslutningen. Den står nok lidt for meget alene.

Karakter 3+


tirsdag den 23. november 2010

Tid til en øl - Titanic Stout


23. November 2010

Så kom der igen sne, men nu har vi fået sat snedækkene på, så det virkede ikke så skræmmende.

Alligevel gider jeg ikke rigtigt sne igen i år. Det var sjovere og nemmere, da jeg var barn. Der hindrede sneen ikke så mange gøremål, som den gør nu. Hvis bare man kunne læne sig tilbage og nyde snevejret, men der er altid så mange ting, man skal nå  - bla. arbejde, og sneen er mest i vejen.

Jeg er heldigvis ikke påvirket at det manglende lys, men hård frost gør mig altid lidt kold og ynkelig. Hvis der bliver ligeså meget sne som sidste år, må jeg prøve at komme ud og nyde det lidt mere. En travetur i sne og solskin er jo fantastisk, hvis man ikke skal nå noget bestemt.

Der er endnu ikke sne og is nok i de danske farvande til at udgøre en trussel for skibsfarten, så historien om Titanic gentager sig nok ikke lige med det samme. Så jeg vover at finde en øl fra Titanic Brewery i Stoke-upon-Trent frem. Det er deres ”Stout” på 4,5%. Jeg har tidligere ( 21 sep 10 ), skrevet om bryggeriet og om, at Titanic’s kaptajn kom fra byen.

På etiketten ser man de 4 store, røde skorstene på Titanic, samt en medalje, hvor der står – ”Champion Bottled Beer of Britain 2009”. Bagpå ser vi, at den faktisk har vundet 2 gange og at CAMRA udtaler ” This is real ale”. Derudover oplyses vi om, at 3000 mænd arbejdede i 2 år for at færdiggøre skibet, der fra bro til køl er ligeså høj som et 10 etagers hus – og vejer 66000 ton.

Øllet er brygget af byg- og hvedemalt, samt hårdt ristet umaltet byg. Humle, gær og vand.

Det er en mørk/sort øl med groft brunligt skum. Duften er præget at ristet malt med lidt sødme fra chokolade. Chokoladen genfinder jeg desværre ikke i smagen, der er domineret af hårdt ristet, bitterhed – som kaffe, der har stået for længe på varmen. Bitterheden er meget udtalt, og efter min smag for kraftig til at give en god balance. Der er kommet lidt for meget sod fra skorstenene.

Karakter 3

Måske trænger jeg til lidt kraftigere og stærkere øl, når der er tale om stouts. Jeg kan i hvert fald se, at alkoholsvage, dry stouts aldrig scorer særlig høj på min skala. Der mangler simpelthen noget til balancen af det ristede.







søndag den 21. november 2010

Tid til en øl - Herslev Stjernebryg 2

21. November 2010

Vi har fejret fødselsdag hele weekenden, da et af de eneste lyspunkter i november ( udover diverse gode øl ) er min kones fødselsdag. Lørdag var madklubben inviteret til aftensmad. Først havde alle kvinderne dog været på 3 timers zumba-maraton i Hjallerup. Da min kone kom hjem skulle hun i gang med at forberede al aftensmaden, ( jeg hjalp til i det omfang mine evner rakte ), mens veninderne kunne hvile ud på sofaen derhjemme. Og det var en lækker menu.

Det var røget laks med bacon og æble/fennikelsalat til forret. Fennikel giver jo en slags lakridsnote og jeg forsøgte mig med en øl, der havde ligeså. Her var der godt nok tale om anis til at fremkalde lakridssmagen.

Det var Herslev’s ”Stjernebryg” som jeg har skrevet om før ( 10. dec 09 ).

” Herslev Bryghus ligger lidt vest for Roskilde. Det er et familieejet bryggeri, der blev stiftet i 2004 at Tore Jørgensen. Gården hedder ”Toftegaarden” og der hører 30 hektar land til, hvor der dyrkes maltbyg. Der er 4 faste øl i sortimentet, samt en del sæsonbryg.

Et af disse er ”Stjernebryg” på 8,0%. Navnet kommer naturligvis fra Bethlehems stjerne, samt det faktum at den indeholder stjerneanis. Den er brygget på 6 forskellige malte ( bla. hvedemalt ) og tilsat rørsukker, koriander og altså stjerneanis. Bitterheden stammer fra to amerikanske humletyper ( ikke nærmere oplyst ), og der er benyttet belgisk alegær til fermenteringen. Herslevs øl er  upasteuriserede og ufiltrerede og ikke tilsat kulsyre.

”Stjernebryg” er en mørk brun øl med et beige skum, der forsvinder hurtigt. Den har en sødlig krydret aroma og en behagelig blød mundfølelse. Smagen er sødlig og krydret, men ikke på nogen dominerende måde. Den virker en anelse afdæmpet. Smagen slutter med et dejligt, men svagt strejf af anis/lakrids. Eftersmagen er sødlig med middel bitterhed.”

Om det var sammenhængen med maden eller noget andet ved jeg ikke, men jeg synes, den virkede fyldigere og kraftigere end sidste år – den virker bestemt ikke afdæmpet. Jeg bliver nødt til at opgradere min karakter til 5.

Til hovedret fik vi Borsjtj, der er en russisk rødbedesuppe – her med masser af grønsager og oksekød. Det smagte utroligt godt. Jeg havde ingen anelse om, hvad man skulle drikke til rødbedesuppe, men valgte til sidst en dunkel – nemlig Jacobsen ”Original Dark Lager” som jeg også har skrevet om før ( 10. nov 08 ). Den passede efter min mening glimrende til maden.

Desserten var æblekage.

Inden middagen havde vi fået Sangria til velkomstdrink – lavet med rødvin, cognac, appelsin og Fanta. Det var en dejlig sød, men alligevel frisk drink, som min kone ( der ellers ikke drikker spiritus ) også godt kunne lide, så den får vi nok igen en anden gang.

I dag var det kirketid, men min kone havde taget fri, mens jeg sang. Hun blev hjemme og forberedte frokost for familien. Der var sild og fiskefilet, æg og tomat, mørbradbøffer og en laksetærte, leverpostej og roulade til dessert. Vi fik gode traditionelle julefrokostøl til – Carlsberg 47 og Jacobsen ”Golden Naked Christmas Ale” ( dem skrev jeg om i 08 – 26 aug og 17 dec ).

Det var et par dejlige dage, og hyggeligt at have så mange gode gæster, men nu sidder hun – med resten af sangriaen – og hviler ud i sofaen. Til lykke med fødselsdagen.

Derudover er der jo sket nyt på dansefronten, hvor vinderen i ”Vild med dans” blev fundet. Det blev jo Cecilie Hother og Mads Vad, og det var nok det rigtige resultat, selvom Laura Dragsbæk og Silas Holst gav den gas. Det er da festligt at have sådan et par energibomber med i konkurrencen.

Derudover har vores danseinstruktører – Ashli Williamson og Bjørn Bitsch vundet VM i 10 danse i Wien. Det er utroligt flot og når man ser den danse, kan man virkelig se forskel på professionelt- og ”Vild med dans” niveau. Til lykke til alle vinderne.

Og det er utroligt, at det stort set ikke har været omtalt i pressen – det er trods alt et verdensmesterskab.

fredag den 19. november 2010

Tid til en øl - De Struise Roste Jeanne

19. November 2010

Det er åbenbart tiden, hvor jeg får ryddet lidt op i ølskabet. Aftenens øl var egentlig tiltænkt Halloween, men den dag kom jeg sent hjem med flyet fra Tenerife og fik ikke taget mig sammen til at nyde den.

Det drejer sig om en hekseøl, som bliver brygget til byfesten i Nieuwpoort, Belgien. I gamle dage ( 1600 tallet ) var der en del hekseprocesser i byen, og den kendteste episode drejer sig om heksen Jeanne Panne. Hun var kendt på sit røde hår og derfor har øllet fået navnet ”Roste Jeanne”, der betyder ”Rustne Jeanne”, Hun skulle ifølge beskrivelserne være ualmindelig grim, og på etiketten er hun da heller ingen skønhed ( lidt zombie-agtig ).

Urbain – en af bryggerne fra De Struise er født i Nieuwpoort, og han blev opfordret til at lave en øl, der kunne bruges til festlighederne 10 – 11 juli, hvor hun åbenbart spiller en betydelig rolle. Det er svært at finde oplysninger om denne øl, da den ikke er nævnt på De Struise’s hjemmeside.

Det er naturligvis en belgisk red ale, men mange uklarheder. Man aner, at der er mange livlige bobler. Skummet er lyst og virker sammenhængende, selvom det ikke holder meget længe. Der er en sødlig krydret duft med svage noter af bær – især jordbær. Der er en frisk, syrlig fornemmelse i munden. Der lægges ud med lidt sødlig frugt i smagen, men det går over i en markant bitterhed , der holder længe. Alkohol 7,0%

Karakter 4+

Nu er det tid til finalen i ”Vild med dans”

torsdag den 18. november 2010

Tid til en øl - Randers Oktoberfest / Fur Volcano Julebryg

 

18. November 2010
Mon ikke det er på tide, at få drukket den sidste oktoberfest bryg, som jeg fandt bag i skabet. Jeg havde indkøbt Randers Bryghus’ ”Oktoberfest Bier” for at drikke den på selve dagen ( 17. okt )  – den dag man i 1810 afholdt det store hestevæddeløb og den store folkefest på Theresienwiese. Men et eller andet gik galt, for jeg fik vist slet ingen øl den dag.
Det er en øl der er brygget med tysk humle. Bryggeren beskriver den som ”god maltkarakter og sødme”. Det ved jeg nu ikke om holder stik, men derudover smager den glimrende. Lige en øl der passede mig her til aften.
Det er en gylden øl med et meget kraftigt skumlag, der virker fint og blødt. Der er en behagelig duft af humle, der giver antydning af fyr og lyng. Frisk i munden, og med en udmærket smag, der dog er for humlet til helt at passe til typen. Også her er det indtryk af fyr og bær, der dominerer. Og eftersmagen er behagelig, men ikke overdrevent bitter. Måske ikke en Oktoberfestbier helt efter bogen, men var det det, var det jo heller ikke nødvendigt at brygge den. Jeg kan godt lide den
Karakter 4
Forleden fik jeg en anden undergæret øl – ”Fur Volcano Julebryg”.
 
Volcano serien ser ud til at være en undergæret serie, hvor ”Pilsner”, ”Classic” og ”Julebryg” er der første øl. Vulkan symbolet er valgt, fordi Fur-vandet er filtreret gennem moler og vulkansk aske. Der er en guldøl på 6,2% med en god fyldig smag og en betragtelig bitterhed i eftersmagen. Den virker frisk og fungerer udmærket til det danske julefrokostbord.
Karakter 3+
Det går heldigvis noget bedre med min skulder. Jeg har en tid i morgen hos kiropraktoren, men her til aften er det som om, spændingen er gået lidt i sig selv. Og det selvom jeg dansede – det var godt nok den ringeste danseholdning, vi endnu har fremvist, men det har altså heller ikke generet mig endnu. Håber det holder ved.

onsdag den 17. november 2010

Tid til en øl - Green Flash Imperial IPA


17. November 2010

Den 13. september i år skrev jeg om Green Flash Brewery og det lysfænomen, der har givet navn til bryggeriet. De er kendt for deres humlede øl og deres ”Imperial IPA” ( IIPA ) har også en høj bitterhed på 101 IBU.  ”Imperial” er en betegnelse man ofte tilføjer, når alting har fået et ekstra nøk opad – både bitterhed og alkoholprocent. Til denne øl har man benyttet Summit og Nugget humle. Nugget er kendt for sin høje bitterhed. Alkoholprocenten er kommet op på 9,4%.

Det er en gylden, klar øl med hvidt skum. Duften er fyldt med citrusnoter fra sødlig grape. Temmelig aggressiv i munden. Smagen er fyldig, men det er den gode aromahumle der dominerer. Eftersmagen er naturligvis præget af humlebitterhed.

Karakter 4+

Mere bliver det ikke til i dag. Jeg er på vej i seng. Jeg er ved at få smerter i min venstre skulder – et problem jeg har døjet med før. Men de sidste 6 år har jeg regelmæssigt gået til kiropraktor, og det har holdt smerterne væk. Nu er de af en eller anden grund ved at komme igen, selvom jeg har været til kiropraktor 2 gange indenfor den sidste uge. Jeg håber ikke, det bliver værre end det er nu, for så gør det bare ondt hele tiden, og jeg kan ikke engang sove det væk. Jeg må nok af sted i morgen igen. Jeg håber det bedste, for der er mange projekter med koncerter op mod jul, og jeg har ikke tid til at sygemelde mig i lang tid. ØV



tirsdag den 16. november 2010

Tid til en øl - Dark Horse Boffo


16. November 2010

Dark Horse Brewing Company i Marshall, Michigan har også ( som Drie Fonteinen ) oplevet katastrofer i maj måned. Fredag d. 10. maj 2010 brændte deres General Store og Skate Shop ned til grunden. ( Bryggeriet forsøger at bygge en ordentligt skaterpark og sælger også skateboards ).

Bryggeriet blev grundlagt af Aaron Morse og de brygger mange forskellige øl, bla. en stout serie på 5, hvoraf jeg har smagt den femte  - ”Plead the 5th” ( fantastisk stout ) og har den tredje ( Tres ) stående i skabet til en god vinterdag.

På vores ølsmagning i fredags havde vi en anden øl med – en brown ale ved navn ”Boffo”. Den kan ikke findes på deres hjemmeside.

”Boffo” er slang for ”meget god”, ”succesfuld” og er samtidig navnet på en amerikansk tegneserie stribe – ”Mister Boffo”. Om det er ham der er afbilledet på etiketten, ved jeg ikke, men han ser noget bekymret ud.

Der er ikke mange faktuelle oplysninger at hente, men det er en mørkebrun øl på 5,5%. Der cafe- latte-farvede skum er lidt groft og luftigt. Det sætter sig pænt på glasset. Duften er præget af karamel med en anelse chokolade. Let drikkelig og med en rund, blød smag, hvor det er karamel der er mest dominerende. Der afsluttes med en god, men behersket bitterhed.
Karakter 3+  

mandag den 15. november 2010

Tid til en øl - Beersel Blond / 3 Monts


15. November 2010

 I fredags holdt jeg en ølsmagning på arbejdet. Der var nu ikke mange deltagere, men vi holder fast i konceptet. Vi plejer at være 5 -12 personer og vi var 6, men antallet af potentielle deltagere er næsten 3-doblet, så det var lidt skuffende. Men vi smagte en masse dejlige øl.

Den første var en ny ”Blond” fra Drie Fonteinen i Belgien. Bryggeriet er kendt for sine spontangærede øl – Geuze og Lambik, som Armand Debelder har blandet i mange år. Bryggeriet ligger i byen Beersel i Payottenland udenfor Bruxelles. Her findes de fleste lambikbryggerier.

Det begyndte i 1953, hvor Armands far overtog et af byens 14 værtshuse, som også fungerede som geuzeblanderi. I 1982 blev det hele overdraget til Armand og hans broder Guido, der nu driver værtshuset. Armand udvidede blanderiet med et mikrobryggeri og begyndte at brygge lambik.

Den 16 maj 2009 indtraf der en katastrofe på bryggeriet, da termostaten, der skulle styre temperaturen brød sammen og temperaturen steg til 50 grader. Det kan øl ikke tåle. Næsten 3000 flasker eksploderede og man måtte tømme yderligere 10000 flasker for i det mindste at beholde dem. Så var gode råd dyre.

Armand begyndte af destillere den ødelagte geuze og det fik navnet ”Armand’s Spirit”. Salget heraf har gjort ham gældfri. Yderligere holdt man i oktober et mega-udsalg med Vintage-geuze og det har givet et stort overskud. Armand har besluttet at stopper med mikrobryggeriet, men vil måske starte et destilleri.

Det tyder dog på at bryggeriet er kommet i gang igen i sommeret 2010, selvom jeg ikke kan finde helt klare kilder. I hvert fald har jeg først nu set deres ”Beersel Blond” i butikkerne ( Ølkonsortiet ).


Det er jo en overgæret øl med 10% hvede i. Det er en lys gylden øl på 7,0% med en flot skumtop. Der er en aromatisk sødlig krydret duft. Frisk i munden og smagen er balanceret og afrundet. Den er ikke så parfumeret, som f.eks Leffe’s. Nogle vil måske kalde den tandløs, men jeg kan egentlig godt lide den, som en god forfriskning
Karakter 3+
Lørdag var vi til fødselsdag i Jels, hvor jeg smagte en ”Volcano Julebryg” fra Fur Bryghus og søndag besøgte vi nogle gode venner. Her var der også god øl på bordet – Indslev ”Julehvede” og GB’s ”Blue Mountain Stout” og en ny Biere de Garde fra franske Brasserie de St. Sylvestre – ”3 Monts”. Den har jeg desværre ikke noget billede af, men det er en lys bleg øl med fint, hvidt skum.
Duften er ciderpræget med syrlige æbler og kløver. Frisk, lidt champagneagtig i munden. Behagelig i smagen, hvor syrlig æblecider konkurrerer med sødme om overtaget. 8,5%
Karakter 4
Navnet ”3 Monts” hentyder til 3 bjerge i området – Mont Cassel og Mont de Cats i Frankrig og Mont Noir i Belgien.