Tid til en øl - Alfabetsmagning Y - Å

14. April 2024

Vi har igennem tiden holdt adskillige, meget forskellige ølsmagninger. De fleste er ganske normale med 10 øl, men en gang imellem er det sjovt, at prøve andre former af. Denne Alfabetsmagning er sammen med vores Maraton de største smagninger, men vi har også holdt en Oktoberfest, hvor jeg havde fundet øl fra de 6 bryggerier i Bayern, der afholder oktoberfesten. Vi holdt også en smagning i anledning af 500-året for Reinheitsgebot, hvor man kunne bestille en jubilæumskasse med øl hjem fra Bayern. De fleste af de bryggerier kendte jeg ikke i forvejen. Alle var enige om, at det var sjovt, men udelukkende tysk øl kan også let blive lidt ens.

Vi har holdt en smagning med 10 Ipa'er fra Mikkeller, hvor det eneste det adskilte dem, var 10 forskellige humletyper. Det var også sjovt og en lille smule kedeligt i længden. Der er ikke opbakning til mine forslag om alkoholfri øl eller industripilsnersmagning, men det er nok også meget godt.

Det havde hele tiden været tanken, at Y skulle være Y Not Brewing - husbryggeriet for Basement Beer Bar. Jeg har smagt meget at deres øl og det er altid godt. De har haft en koncept med en Growler, hvor man kunne fylde en dåse med barens øl, men nu har de også fået øl på flasker og dåser. Flaskeøllet var nogle voldsomme BA stouts, og den syntes jeg vi havde nok at, men en frisk IPA kunne nok gå an. Og så med en nuttet påskehare på.

'Jumping Bunnies' er en DDH American IPA på 6,5%. Den er humlet med Citra, Enigma og Sultana.

Den udviser tegn på NEIPA - uklar og med let eksotisk frugtsmag, men bitterheden ligger længere fremme på smagspaletten og giver lidt mere westcoastwibes. Det kan jeg godt lidt, så det ikke kun bliver sødme. Det er måske også det, der ligger i betoningen af 'american IPA'

Karakter 4

Zundert kender jeg i forvejen og hos trappist.dk kunne jeg bestille den hjem. Det er et hollandsk trappistbryggeri, der ligger i byen Zundert. Klosteret havde længe ernæret sig med landbrug, men i 2009 besluttede man at starte et lille bryggeri. Og i 2012 begyndte konstruktionen. Man skulle jo også have en øl, og man havde ikke en bog fuldt af opskrifter fra gammel tid, så man måtte igennem en masse smagninger - fra sour til røgøl, fra stout til IPA. Det har været hårdt arbejde, men måske ikke så kedeligt.

Man endte på en tripel ( her kunne man nok også få god hjælp fra andre klostre ) som fik navnet 'Zundert 8 Tripel'. I 2019 begyndte man også at brygge en 'Zundert 10 Quadrupel'

'Zundert 8 tripel' er - ikke overraskende - på 8,0%. Den er blød med en del frugt. ganske glimrende

Karakter 4+

For en del år siden besøgte jeg Flåm - en lille bygd i Vestnorge, klemt inde mellem høje fjelde. Nu kan man køre dertil i bil gennem lange tunneller, men tidligere kunne man kun kommer dertil med båd. Nu lægger store krydstogtskibe til, for fjorden er smal og dyb. Derfor kan en bryggeri på kajen også klare sig. Bryggeriet Ægir og restauranten er lavet som et gammel vikingehus. Det er et besøg værd.

Jeg har skrevet om mange af deres øl på bloggen, men aldrig om 'Juling' en BA Strong Ale på 11,5%. Den har det, der skal til. Masser af smag - kaffe, vanilje og bourbon fra fadet.

Karakter 4+

Ølluminati blev stiftet i 2017 af Theiss Bach Nielsen og Mads Claus Henriksen. De har lavet et samlingssted midt i Viborg, med musik og øl. Der er en klar politik på stedet - kun udskænkning til folk over 18, alle skal være velkomne, god personalepolitik og dialog med naboerne. Kort sagt: man skal opføre sig ordentligt.

'Mussels fro Brussels' er også en strong ale. Denne gang på 10,0%, så vi sluttede smagningen med maner. Det er en belgisk inspiration. Den er dobbeltmæsket og det giver sig udslag en en tyktflydende, cremet væske med masser af smag. Jeg har ikke kunnet finde oplysninger om 'muslinger', så måske er det bare i navnet.

Karakter 5

Vi sluttede af med Arpus, men der er et tegn over bogstavet, så det kan med lidt god vilje ligne et Å - Årpus. Det var måske lidt søgt, men det var tale om en øltype, jeg ikke havde smagt - en QIPA.

En voldsom sag på 11,5%. Når det er sagt er bitterheden jo dæmpet ned, for der er tale om en NEIPA, så helt så voldsom er den heller ikke. I gamle dage kunne vi godt få IPA'er med bittehed på 100 IBU, uden det blev mere end en IIPA.

Arpus er et lettisk bryggeri, der blev grundlagt i 2017, så de har hurtigt fundet vej ind på det europæiske marked med godt øl. Denne QIPA er brygget i samarbejde med det amerikanske bryggeri Magnanimous, der hører til i Tampa, Florida.

Det fulde navn er - 'QDH Simcoe Cryo x Citra Lupomax x Strada x Nelson QIPA'. Jeg fik kun en lille smagprøve på 3 cl, for nogen var gået frisk til varerne, men det var en potent øl med masser af smag. Som sagt snyder det mig lidt, når bitterheden afdæmpet, men i forhold til en alm NEIPA er der naturligvis væsentlig mere bitterhed.

Karakter 4+

 

Tid til en øl - Ægirs tjenere - Juleøl

2. Februar 2019

Jeg har købt øl ind efter devisen - *Julen varer lige til påske’, så der er stadig en del juleøl tilbage i skabet. I dag har vi haft kyndelmisse i kirken. Denne fejring af lyset fik mig til at vælge en lys juleøl her til aften.

Det norske bryggeri Ægir har lavet en del juleøl i år. Jeg har smagt 2 af dem.

’Fimafeng’ er en ’kraftig belgisk blonde ale – lagret i egetræ i flere måneder’. De kalder den nok ’blonde’, men der er mere tale om en ’amber ale’. Den holder 9,0% og er stærk og velsmagende.

Skumlaget er diffust og svagt. Duften en god og vinøs med indtryk af blomme og fersken. God fylde og en dejlig smag. Den belgiske gær gør sig gældende og giver sammen med frugt en let krydret fremtoning. God eftersmag

Karakter 4

Fimafeng er en af havguden Ægirs tjenere. Han nævnes i digtet ’Lokasenna’, hvor han bliver rost af guderne for sin hurtige servering af mad og årgangmjød. Det irriterer imidlertid Loke, der slår ham ihjel. Derefter smider guderne Loke ud af hallen.

Loke vender imidlertid tilbage og truer den anden tjener Eldir til at fortælle hvad guderne taler om. Derefter går han ind i hallen og fornærmer alle guderne i flere omgange. Digtet ender med Lokes endeligt, hvor guderne lænker ham under tre sten. En slange drypper gift i ansigtet på ham. Lokes kone Sigyn holder en skål over ham for at opsamle giften, men når hum skal tømme skålen rammer giften Loke, og han vrider sig i smerte. Så rammes jorden af kraftige jordskælv.

Ægirs anden juleøl er opkaldt efter den anden tjener Eldir.

Det er en mørk bock på 7,0%. Den har en maltet og sød duft. En godt fyldig bock, der passer godt til jul. Smagen er maltet og jeg aner en lille smule røg, men det er jeg vist ene om. Afsluttes med en lang, maltet eftersmag.

Karakter 4

Tid til en øl - Ølmarathon / Overgær 2

1. April 2017

I den anden overgærede etape i vores Ølmarathon var det i høj grad humlen, der kom til at sætte sit præg på ruten.

Vi lagde ud med en øl, jeg havde taget med hjem fra Florida, men det var nu fra et klassisk bryggeri fra Californien – Sierra Nevada.

”Hop Hunter” er Sierra Nevada’s forsøg på at udforske frisk humle – ”wet hops”. En ny teknik hvor man damp-destillerer frisk humle allerede inden den har forladt markerne. Bitterhumlen er Bravo og aromahumlen er Cascade, Simcoe og Crystal. Og så er der brugt ”farm distilled hop oil” fra Cascade, Centennial og CTZ ( Columbus, Tomahawk & Zeus ). Bitterheden er på 60 IBU.

Det er ikke en ny øl. Den er vist fra 2014-15, men jeg har ikke set den før.

Flot gylden øl på 6,2%. Duft af grape og pine. Jeg synes faktisk den virker lidt tung. Om det er humleolien eller jetlag efter flyveturen ved jeg ikke. Smagen er udmærket med stadig ikke så frisk som jeg havde turdet håbe på. Igen er det grape og også en smule mere eksotiske nuancer der rammer en. Jeg er ikke umiddelbart imponeret af wet-hops.

Karakter 3+

De to bryggerier Beerbliotek og O/O Brewing er gået sammen om af lave en svensk ”black IPA” på 6,6%. Den bærer navnet ”Sabotage” – skrevet i lysende skrift på tværs af den sorte dåse. Som et ”tag”. Der er noget oprør og anarki over den.

Og indholdet er da heller ikke kedeligt og traditionelt. Denne øl har en fylde med smag af kaffe og chokolade, som jeg ikke før har smagt i en black IPA. De plejer at være lettere i karakteren. Naturligvis springer humlen frem og bidrager til at indtrykket ikke bliver som en porter eller stout. Så fyldig er den dog heller ikke. Det er en frisk humlesmag med masser af eksotisk præg. Glimrende.

Karakter 4+

Gales ”Prize Old Ale” er lukket med en voksforsegling – eller det skulle det nok forestille. Man har gjort sig umage for at give den et præg af ”vintage”. Old ale er en næsten uddød engelsk øltype, der har lagret i lang tid. Denne udgave er kommet på flaske i 2005. Den kan på mange måder minde om den engelske barleywine.

George Gale & Co LDT er hjemmehørende i Horndean, Hampshire. Bryggeriet blev grundlagt i 1847, men det blev overtaget af Fuller’s i 2005, Denne flaske er brygget og flasket i Horndean, men om det er før Fuller’s overtagelse ved jeg ikke. Fuller’s lukkede bryggeriet i 2006 og flyttede produktionen til London.

Det er en øl, der lægger sig tæt om af hedvin. Det er blomme og sveske. Det er søde og sprittede indtryk. Blomme i madeira stilen – men ikke i så god balance som den kendte ”Thomas Hardy’s Ale”. Det virker lidt som gassen er gået af ballonen.

Karakter 3

Der skal til gengæld en hel del til, før gassen går af den næste øl. Der er en grund til, at Founders – og Stone, for den sags skyld – spiller i mesterrækken. De kan balancere deres øl, så humleniveauet indgår i en fuldendt symbiose med maltindtrykkene.

”Devil Dancer” er ikke blot en Double IPA men en Triple IPA. Alkoholprocenten er trappet op til 12,0% og bitterhedsniveauet til 122 IBU. Bryggeriet hævder, at det er den højest dokumenterede bitterhed. Jeg har hørt og smagt højere, men om det er fup og fidus kan jeg ikke vide.

Fakta er at denne øl er bitter, men alle andre indtryk er proportionalt fulgt med, så balancen er perfekt. Det kan ikke være anderledes. Jeg er ikke meget for høj bitterhed og IPA er ikke min favoritstil, men jeg har efterhånden lagt mærke til at jeg foretrækker kraftige, fyldige IPA’er meget mere end lette session-IPA’er. Denne ”Dancer” lægger sig pænt ind i top 3 på min IPA-liste.

Karakter 5

Vi sluttede pænt af med aftenens stærkeste øl – ”Tors Hammar” på 13.2%. Det er en amerikansk inspireret Barley Wine fra det norske bryggeri Ægir. Jeg besøgte bryggeriet i sommer, og kan garantere, at man ikke kan købe den i deres butik, hvor øllet kun må indeholde 4,7%. Men man naturligvis smage den i baren.

”Tors Hammar” skal naturligvis slå lidt hårdt. Og det er da også en kraftig sag, både hvad angår fylde og bitterhed. Her er balancen ikke i så fin harmoni som hos Founders. Spritten kommer til at tage lidt overhånd og bitterheden bliver ikke helt matchet af malten, men alt i alt er det en god øl, der lever op til forestillingen om Tor og Mjølner. Det er en øl, som godt kan nydes af krigerne i Valhal.

Karakter 4+

Tid til en øl - Ægir Vetlebror

27. Oktober 2016

Jeg skulle egentlig have ventet med denne øl i nogle dage, for det norske navn ”Vetle” har navnedag 1. november. men som altid smager jeg på øllet, før jeg finder oplysninger om det. Det er ikke altid en fordel.

”Vetlebror” er fra det norske bryggeri Ægir. Der er en session IPA på 4,7% - eller som de siger i Norge – en ”butiks IPA”. I Norge kan man jo ikke købe stærkt øl i almindelige butikker. ”Vetle” er et mandsnavn men betyder åbenbart også ”lille”, så ”Vetlebror” betyder altså ”Lillebror”.

Ægir producerer også en India Pale Ale på 6,0%, og måske er det baggrunden for navnet af denne lettere udgave. IPA er en øltype som brygger Evan Lewis tidligere var skeptisk overfor, men er nu ved at finde ind til den. ”Vetlebror” har en anderledes humleprofil end ”India Pale Ale”. Her er det Galaxy, der giver smag og Galena der giver bitterhed.

Det er en uklar, orangegylden øl med luftigt, hvidt skum. Der er en behagelig frisk humlearoma med citrus, sød grape og fersken på dåse. Det er en friskende øl – let at drikke, men jeg er efterhånden ved at opdage, at jeg er til mere fylde og sødme, når jeg skal have bitre øl. Denne er lidt for tør til min smag. Men det må siges at den er forfriskende og den let eksotiske smag er udmærket.

Karakter 3+

Tid til en øl - Ægir Witbier

25. September 2016

I sin tid kunne jeg godt lide den belgiske witbier, men på det seneste er jeg begyndt at finde den en smule tam og uinteressant. Den krydrede smag af appelsin og koriander er ikke længere den samme nye smagsoplevelse som tidligere og jeg synes de ofte minder meget om hverandre.

Det gælder også for Ægirs norske udgave af ”Witbier”. Den er ellers meget typisk for genren. Meget lys med et hvidligt skær . Let sløret og med luftigt, hvidt skum. Duften er præget af appelsin og koriander, men den overrasker dog med lidt antydning af sort peber i smagen. Den er på 4,7% og føles let og vandet i munden.

Karakter 3

Tid til en øl - Ægir Rallar

18. September 2016

I sommer besøgte jeg det lille norske bryggeri Ægir, der ligger mellem stejle fjelde i Flåm. Et par gange om ugen lægger et kæmpestort krydstogtskib til kajs og sender glade turister ud på eventyr – og en del af dem besøger også den lille brewpub, der ligger midt på havnen i Flåm.  

Den er udformet som en vikingesal og i underetagen er der en pub, mens restauranten findes ovenpå. ( se tidligere indslag ).

Går man i stedet ind af en lille sidedør, kommer man ind i ølbutikken, der er adskilt fra resten af en glasvæg. Her er øllene væsentligt billigere – til gengæld kan man kun købe øl under 4,7%, der er grænsen for alkohol uden for Vinmonopolet.

Bartenderen betjener også butikken – når han har tid – og han har i hvert ikke tid til at hyggesnakke om øl. ”Hvad skal du have?” – og hurtigt videre. Der er seks øl til salg, men jeg kendte de to, så jeg bestilte resten og det er en af dem, jeg åbnede her til aften.

Et par af øllene er dåseøl, og de har en anderledes lukning end de danske. Hele toppen ryger med af, så det er lettere at hælde øllet op. Jeg synes bedre om det end de danske udgaver.

”Rallar” er en amber ale på 4,7%. ”Rallar” er betegnelsen for de norske arbejdere, der anlagde jernbaner og veje fra 1850 – 1920. Betegnelsen bruges såmænd sikkert også i dag for hårdtarbejdende arbejdsmænd. I hvert fald betegnes denne øl som ” perfekt for rallarar og andre som fortener ei velsmakande forfrisking etter ein lang dag”.

Den er brygget på seks forskellige malte og den står smukt i glasset med en fin rød farve. Duften er netop maltet med nødder og svampe fra en mørk skovbund. Det er også indtrykket, når man smager på øllet. Der er ikke så megen humlebitterhed. Desværre føles den lidt for let og tynd. Det ville have passet smagen bedre med lidt mere krop.

Karakter 3+

Guden Ægir er – ifølge Odin – navnet på den bedste brygger i verden.

Ægir Lindisfarne

13. August 2016

Bryggeriet Ægir ligger i Flåm i bunden af Sognefjorden i Norge. Flåm er en lille by omgivet på tre sider af stejle fjeldsider. Nu er der tunneller gennem bjergene, men tidligere har der kun været adgang fra søvejen. Og Sognefjorden er dyb, selv helt inde i bunden. Et par gange om ugen lægger store krydstogtskibe til kaj i byen.

Så myldrer turisterne ud, så der er såmænd en del liv i byen. Der er en banegård og flere turistbutikker, et par cafeer og en campingplads, hvor vi boede for en nat. Og så er der altså et bryghus/brewpub.

Ægirs brewpub er indrettet som et gammelt vikingehus. Der er pub i underetagen og restaurant på første sal. Turisterne spiser ombord på skibet, men er gerne inde og smage på det gode norske øl. Derfor kunne vi også komme til at spise i restauranten.

Man kan ikke bestille bord, men man kan komme på en venteliste, så man kommer foran i køen, når man møder op. Man må altså pænt vente til der bliver et bord ledigt. Det er bartenderen, der også skal vise restaurantgæsterne op på første sal og så må folk stå og vente på deres øl i baren. Det er lidt upraktisk.

Vi blev skrevet på venteliste og gik derefter ud – og ind igen i den meget lille butik, der ligger i samme bygning. Der er en anden indgang, for nu er det ikke restaurant, og priserne er også mere fornuftige – ca. 50 kr. for 50 cl. Der er ikke mange øl til salg, for man kan ikke købe øl over 4,7%. Seks øl hvoraf jeg tidligere havde smagt ”Bøyla” og ”Sumbel”. Det er såmænd bartenderen, der står for salget i butikken. Der er glasvæg ind til pubben, så han kan se, når der er kunder, men han skal jo lige have tid, før han kommer. Og han har travlt – der er bestemt ikke tid til at hyggesnakke. Jeg købte de fire øl, jeg ikke kendte, og så gik vi en tur i byen, inden vi skulle spise.

Ventelisten fungerede fint. Da vi kom tilbage, blev vi hurtigt vist til vores bord på første sal.

Det er en vikingemenu – med et fint spisekort. Det er muligt at bestille en ”vikingeplanke” med fem små retter og med fem udvalgte øl til. Det er de fem øl, de har på fad, og jeg havde jo smagt de to af dem og lige købt to andre, så vi valgte i stedet fra kortet. Min datter bestilte en hjorteburger med blåbærmousse ( ”Harald Hårfager” ), og vi andre fik ølmarinerede spareribs med coleslaw og Ægirdressing ( ”Ribbein Ragnarok” ). Det var mad af meget høj klasse. Kødet faldt fra benene uden besvær, og tilbehøret var raffineret og velsmagende.

Jeg købte en ”Lindisfarne” til maden.

Det er en skotsk ale på 7,0%. Den er mørk med et rødligt skær. Ægirs glas er formet som det fine Aventinusglas fra Schneider. Den har en dejlig maltet duft med mørk frugt og en let røgnote. Vikingerne brændte jo også med jævne mellemrum klosteret på den skotske ø Lindisfarne ned, så det giver god mening. Det er en behagelig øl. Sødlig maltet med blomme og sveske, et skarpt strejf af egetræ og en let røget smag af nedbrændt kloster. En øl der passede vældig godt til maden.

Karakter 4

Vi skulle da også lige have en dessert inden vi skulle tilbage til teltet, og vi bestilte alle tre en ”Sjokoladeganach Kake Frigg”. Og her lykkedes det faktisk at overgå niveauet fra hovedretten. En utrolig palet af smagsnuancer. Desværre kunne vi ikke smage de to andre desserter, der også lød spændende, for nu var vi stopmætte. Min datter og jeg bestilte 10 cl porter til, men da de var udgået for ”Sumbel” blev det i stedet til deres nut brown ale - ” Nagelfare” på 4,7%. Den var sød og god, og passede glimrende til desserten.

Der var vældig godt besøgt på pubben, og der er liv i den lille by – meget modsat andre af de norske småbyer vi så. Det skyldes naturligvis det gode øl fra Ægir Bryggeriet.

Tid til en øl - Ægir Sumbel

2. November 2011

”Sumbel” er et gammelt germansk/nordisk ord for  ”drikkegilde”, så det passer sig fint til en øl fra det ny-oldnordiske bryggeri Ægir, der ligger helt oppe ved Sognefjorden i Norge. Deres restaurant er bygget som et gammelt vikingehus ( 21 sep 11 ). Der er mange nordmænd, der stadig holder af godt brygget øl, og min erfaring har vist mig at der også brygges glimrende øl i Norge – også af andre end Nøgne Ø. Men det er vanskeligt at være norsk ølentusiast, for den norske stat har med sin nypuritanske holdning lagt store forhindringer i vejen for godt øl. Mange nordmænd ser sig nødsaget til at drage mod Danmark for at få fat i specialøllet bla. her i Aalborg hos Vinspecialisten og Ølkonsortiet.

For at norsk øl kan sælges udenfor Vinmonopolet må alkoholprocenten ikke overstige 4,7%, og denne sorte porter – ”Sumbel” – overholder da også denne grænse.

Det er en sort øl med lysebrunt skum. Man mødes af en aroma med malt og mælkechokolade, samt en anelse humle i baggrunden. Den har en god fylde trods sine 4,7%, men er let at drikke. Der er sødme fra chokolade og lidt mælkepulver, en lidt ristet note fra kaffe. En venlig porter, der klarer sig ganske godt i betragtning af sine 4,7%

Karakter 4

Tid til en øl - Ægir Bøyla

21. September 2011

I den nordiske mytologi er Ægir brygkunstens mester. Ifølge Odin brygger ingen så godt øl som han. Hans brygkar er 1 mil dybt – det stjal Thor til ham fra jætten Hymer. Ægir er herskeren over havet og han er bror til vinden og ilden. Hans hal er ikke oplyst af ild, men af det pureste guld. En gang om året holder han en fest, hvor maden selv byder sig til og drikkekrusene fylder sig selv op ( det lyder som en fest ).

Derfor er det naturligt for et norsk bryggeri at opkalde sig efter ham-

 

Ægir Bryggeri åbnede i juni 2007 og har siden haft stor succes. Det er en brewpub og som man kan se er stedet holdt i nordisk tradition. Det er den amerikanske brygger Evan Lewis, der sammen med Aud  Melås grundlagde bryggeriet ( jeg ved ikke om de er et par ). Det er beliggende i Flåm, Aurland kommune, Sogn og Fjordane Fylke ( det er ved sognefjorden nord for Bergen, så det er jo ikke lige en smuttur med færgen ).

Der er ikke mange oplysninger om deres øl på deres hjemmeside. De har jo nogle tåbelige regler for det i Norge.

 

Ægirs ”Bøyla” er beskrevet som en ”blonde ale”, men er det en belgisk blonde eller en pale ale type fra England. Et sted på nettet beskrives den som en American pale ale. Måske er det rigtigst at sige at det er en norsk udgave i hvert fald. På grund af de norske regler er alkoholprocenten kun 4,7% - så kan den sælges i almindelige butikker. Men det er jo for lidt til en belgisk blonde. Der er derimod ikke nok aromahumle i til rigtig at kunne kalde sig american pale ale, selvom det nok mere er den retning , det går i.

Det er en meget smuk øl. Utrolig flot gylden farve – som flydende guld. Mange bobler og højt hvidt skum på toppen. Aromaen er præget af lys frugt – fersken og æble. Frisk og livlig i munden. Der indledes med lidt sødme, men derefter bliver den lidt neutral. Man kan dog fornemme lidt frugt, hvis man mærker godt efter. Afslutningen har en markant, ren bitterhed.

Karakter 3+

Bøyla var tjenerinde hos guden Frej. Hun var gift med Byggvir. Frej er så vidt jeg husker frugtbarhedens og dermed kornets ( byggens  ) gud.