tid til en øl - Øl fra Gjøl / Fuller's / Piggy Brewing

28. Marts 2023

Mange af de helt nye bryggerier spyr nye øl ud i en lind strøm, for nutildags er efterspørgslen efter nye øl så stor, at man kan leve af det. Man brygger ikke den samme DIPA 2 gange og det er naturligvis spændende . Jeg kender godt det med at vælge den nye øl på hylden fremfor den kendte, og jeg er også ofte blevet skuffet over mit valg. Disse nye øl er hypede, men da de ikke er længe på markedet, når de aldrig at blive klassikere. En del af de øl, vi havde med på smagningen, findes ikke længere i bryggeriets sortiment.

Men Ølsmageren Jesper fortalte, at der er en ny tendens, hvor unge, nye øldrikkere begynder at udforske de gamle klassikere. Derfor har han også nogle af dem på hylden. 'Bishops Finger' fra Shepards Neame og Fuller's fremragende 'ESB'.

Sidstnævnte smagte jeg første gang tilbage i 2007, men det er efterhånden længe siden, jeg har smagt den. Så da han foreslog den, kunne den være et fint bindeled til vores ølklubs tidlige år.

Fuller's ligger i London er stammer fra 1845, og deres ESB blev brygget i 1971. Extra Special Bitter er en erstatning for en tidligere øl - 'Old Burton Extra'.

Burton upon Trent var stedet for de engelske IPA'er, men IPA var på dette tidspunkt ved at forsvinde fra verdensmarkedet ( blev genoplivet af amerikanerne ), så ESB er måske en slags IPA. I forhold til nutidens æl en fredsommelig en af slagsen, men stadig med god smag og - efter engelske forhold -  solid bitterhed. Min kone serverede forskellige tærter, og den passede glimrende til maden.

Karakter 4 ( måske lidt nostalgi )

Vi åbnede også en anden øl til maden. 'Rebel Monk II' er en saison på 5,8% - lagret på Saint Estephe rødvinsfad. Det giver en let syrlig fremtoning men med et tydelig og meget behageligt islæt fra fadet. Den virker både elegant og raffineret.

Karakter 4+

The Piggy Brewing Company ligger i Liverdun, Frankrig - nær Nancy. Det er et af de ældre bryggerier i vores smagning - 2010. Lorenzo Gamba slog sig sammen med 2 lokale bryggere - Pierrot Fechtig og Romain Bach, og de havde en fælles kærlighed til 'fede' amerikanske stouts. Og grise er i den grad fede - heraf navnet. Grise er også kendt for at dele mad med hinanden, så 'Porcane filosofien' tog form. Fede i ånden og indstillet på at dele deres øl med andre. I starten var de gypsybryggere, men i 2019 fik de deres eget bryggeri.

Tid til en øl - Fuller's Past Masters 1909 Pale Ale

 

15. Oktober 2020

Pale Ale kan betyde mange forskellige ting. Det betyder jo egentlig ’lys øl’ og opfattelsen har vel skiftet gennem århundrederne. Stilen blev opfundet af englænderne i midten af 1700 tallet og slog rigtig igennem i området omkring Trent floden, hvor vandet er fuldt af mineraler og sulfater. Hovedbyen var Burton-on-Trent, og man prøver ofte at efterligne vandet i floden, når man brygger Pale Ale og IPA’er ved at ’burtonisere’ vandet. Det giver en mere aggressiv og skarp mundfornemmelse og man taler om ’The Burton Snatch’.

Efter at køleteknikken gjorde det muligt at brygge øl i Indien i 1870’erne, blev efterspørgslen efter IPA væsentlig mindre og ’Pale Ale’ blev mere og mere blandet sammen med betegnelsen ’Bitter’.

Det var nærmest kun traditionelle bryggerier fra Burton, der stædigt holdt fast i betegnelsen, indtil amerikanerne i starten af 1980’erne besluttede at reetablere stilen. Første skud var den berømte øl fra Sierra Nevada.

Og det gav gang i produktionen af Pale Ale verden over. Nu ofte efter amerikansk inspiration, med citrushumle og højere bitterhed. Det er nok i høj grad denne øltype, vi nu forbinder med betegnelsen.

Derfor kan man godt blive overrasket, hvis man støder på ældre udgaver, der ikke stemmer overens med dette indtryk. Og det gør sig i høj grad gældende med denne øl fra Fuller’s.

Fuller’s er en engelsk Londonbryggeri fra 1845 og har ført nøjagtige optegnelser om alle deres øl gennem tiden. Dette har ført til en serie af øl med navnet ’Past Masters’. Der er kommet adskillige øl i de seneste år, og det er altid spændende bekendtskaber. Også denne ’1909 Pale Ale’.

Den overrasker den erfarne pale ale drikker ved nærmest ikke at passe beskrivelsen på nogen måde. Den er på 8,0% og må vel betragtes som en strong ale. Den skinner som det pure guld, og man mødes af en maltet duft med noter af orangefrugt. Den fylder godt i munden – er kraftig og mættet. Smagen er først og fremmest maltet og overhovedet ikke i den humlede ’pale ale’ stil man forventer. Den virker næsten mere belgisk med sin sødme og orangenote, men gæren nu er typisk engelsk.

En ganske anderledes ’Pale Ale’ end forventet, men et virkeligt behageligt bekendtskab.

Karakter 4

Tid til en øl - Fuller's Winter Brew

9. December 2018

Fuller’s har i mange år laver deres ’Old Winter Ale’ på 5,3%, men er i år kommet frem med en lidt stærkere ’Winter Brew’. Der er på 6,3% og forskellen er ikke så stor, at jeg kan se nødvendigheden af den.

’Winter Brew’ virker skarpere. Der er tonet ned for karamelmaltsmagen og humlen er blevet mere dominerende. Det er svært at finde ret mange oplysninger om denne øl, da den endnu ikke fremstår på Fuller’s hjemmeside.

På etiketten står der bare ”at den er perfekt til sæsonen med sne, slud og is”. Vi kan jo også se at vinterstormen raser hen over etiketten.

Det er en flot mahognyfarvet øl med kraftigt, hvidt skum. Man kan godt mærke lidt engelsk duft af malt og kiks. Den føles skarp som vinterstormen og aldeles ikke så varmende, som de selv mener.

Som nævnt har humlen fået mere magt, og det synes jeg ikke virker særlig julet. Men man jo lade Fuller’s, at de godt kan skrue en øl sammen, så det er en udmærket. Men den skiller sig ikke ud fra deres andre øl,

Karakter 3+

Tid til en øl - Fuller's & HardKnott Peat Souper

22. Juni 2018

I starten af 1800-tallet tog industrialiseringen for alvor fart i England og i særdeleshed i London.

Det medførte en kraftig røgforurening, der sammen med den berømte londonske tåge, dannede en uigennemseelig smog.

Bryggerierne blev også industrialiserede og inpirerede bla. Gabriel Sedelmeyer fra Spaten i Tyskland til at indføre lignende bryggerier på kontinentet.

Fuller’s har for at mindes denne glorværdige tid i bryggeriets historie frembragt - i samarbejde med Hardknott Brewery – en øl ved navn ’Peat Souper’. Det er en ’smoked porter’ på 7,0%

Hardknott Brewery ligger i Cumbria – Lake Distric. Det så dagens lys i 2006 ved foden af Hardknott Pass, men er siden flyttet til foden af Black Combe længere sydpå. Det tyder desværre på at grundlæggeren Dave Bailey har annonceret ( marts 2018 ) at det lukker. På trods af mange priser er det svært at begå sig på håndbryggermarkedet.

’Peat Souper’ er en kulsort øl med flot, brunt skum. Allerede i aromaen mærker man den tydelige duft at sødlig røg. Det er ikke den sure tørverøg, man måske kunne forvente af navnet, men røg fra godt, tørt brænde. En dejlig smag, hvor røgen igen træder frem og også giver en nærmest sødlig kant til udtrykket.

Karakter 4+

Den sidste øl i serien ( som jeg endnu ikke har skaffet ) er ’Flora & the Griffin’ i samarbejde med Thornbridge.

Tid til en øl - Fuller's & Moor Beer Company Rebirth

20. Juni 2018

Engelske øl har historisk set været opdelt i ’Mild’ og ’Bitter’, hvor sidstnævnte indeholdt humle. Men efterhånden vandt humlen indpas i de fleste øl og den mest almindelige engelske øltype er en ’bitter’.

Det førte så til en yderligere opdeling for flere bryggerier, der opererede med en ’original bitter’ og en ’special bitter’, hvor der var lidt mere saft og kraft i.

Fuller’s havde allerede en ’special bitter’ i deres ’London Pride’ da de i 1971 ville erstatte’Old Burton Extra’ ( se deres Past Masters serie ) med en ny øl. Den fik derfor navnet ’ Extra Special Bitter’ eller ’ESB’. Deres ’London Pride’ har nu betegnelsen ’Best Bitter’.

Den originale ESB har humlet med Challenger og Goldings – med en bitterhed på 43 IBU. Nu har man i samarbejde med Moor Beer Company prøvet at nytænke den i dagens øl – ’Rebirth’

Moor Beer Company stammer fra 2007, hvor Justin Hawke fra Californien slog sig ned i moserne i Somerset. I 2014 åbnede man et nyt bryggeri i det centrale Bristol. I 2018 åbnede også i London.

De kombinerer brygtraditioner fra mange forskellige lande og i denne ’genfødsel’ af ESB har de brugt 4 nye humletyper fra 4 forskellige regioner. ’Enigma’ fra Australien – ’Celeta’ fra Slovenien – ’First Gold’ fra England og ’Crystal’ fra USA. Bitterheden skulle også være hævet lidt – 66 IBU.

Det er længe siden, jeg ha svagt originalen, og jeg må indrømme, at jeg ikke helt kan sammenligne dem. Jeg må vist gensmagen begge i en komparativ analyse en dag.

’Rebirth’ har en smuk rødlig ravfarve - kraftigt hvidt skum og en frisk duft af humle. Smagen er i første omgang typisk engelsk, men humlesammensætningen giver et lettere eksotisk præg med citrusnoter. Bitterheden er markant. Alkohol 6,0%

Karakter 4

Tid til en øl - Fuller's & Cloudwater New England IPA

18. Juni 2018

Fuller’s har tidligere eksperimenteret med gamle opskrifter fra deres arkiver, men har ellers brygget mere eller mindre traditionelle ales. Med det nylige samarbejde med engelske mikrobryggerier er de begyndt at udforske nogle mere utraditionelle typer. Jeg ved ikke, om det er disse håndværks-bryggerier der selv har foreslået hvilke øl, de skulle lave, men i hvert fald er det en fin måde for Fuller’s at udvide horisonten på.

En af disse nye øl falder i den populære NEIPA kategori, og den hedder såmænd også blot ’New england IPA’ ( Ikke noget fancy navn denne gang ).

Til gengæld skulle jeg lige orientere mig lidt, for det stod ikke helt klart, hvilket bryggeri Fuller’s samarbejdede med.

Når man først ved det, er det såmænd ganske logisk og tydeligt – ’Cloudwater’

Cloudwater Brew Co. ligger også i Manchester og blev grundlagt i 2015. Efter sit 2. besøg på Copenhagen Beer Celebration besluttede Paul Jones at få del i Manchesters voksende specialølsmarked. og sammen med William France fik han stablet et bryggeri på benene. De er 4 i teamet. Brygmester er James Campbell, der tidligere var på Marble Brewery,  og Al Wall tager sig af alt det andet. De har alle forskellig smag i øl, hvilket er med til at udvikle deres sortiment. Alle fire brygger øl, og tydeligvis amerikansk inspirerede – mange DIPA i sortimentet.

Samme med Fuller’s har de også lavet et amerikansk øl – den nye populære type New England IPA.

Jeg må indrømme at denne øltype ikke siger mig så meget, men det er blevet til en ganske fortrinlig udgave. Den er gylden – en anelse sløret og med en dejlig duft af milde citrusfrugter. Der er brugt Simcoe og Amarillo og den engelske humletyoe Olicana. Alkoholprocent på 7.0%. Frisk og skarp i munden og med en markant bitterhed i afslutningen. Men den er ikke så markant anderledes end mængden. Det er kun i forhold til Fuller’s produktion, den skiller sig ud – og den er mådke også mere unik på det engelske marked.

karakter 4

Tid til en øl - Fuller's & Marble Matariki

17. Juni 2018

’Matariki’ er maori-betegnelsen for stjernebilledet Plejaderne, og når det viser sig første gang på nattehimlen indvarsler det nytår. I 2018 faldt denne dag d. 15. juni, hvilket betyder, at jeg lige netop kom for sent med denne øl.

Fuller’s har sammen med Manchester Marble Brewery begået en New Zealands Saison med netop dette navn. Belgisk gær og New Zealandsk humle i skøn forening.

Manchester Marble Brewery har eksisteret i hjertet af Manchester siden 1997. Bryggeriet lå oprindeligt i baglokalet til ’The Marble Arch Inn’ – bag en glasvæg, så man kunne følge med i processen. I 2009 flyttede man til anden location og brygger nu 5000 hl om året. Der er ingen planer om at udvide dette i nærmeste fremtid. Brygmesteren hedder James Kemp og de har 30 forskellige øl i deres sortiment, foruden nogle spændende specialiteter. De har 3 pubs spredt ud over Manchester.

De har sammen med Fuller’s lavet en saison på 5,8%.  Den er brygget med hvede, havre og rug og ’en kvartet af kiwi humle’, men det er ikke nærmere spcificeret. One Pint oplyser at det er Nelson Sauvin – Moteuka – Wai Iti og Pacific Jade,

Det er en lys, let sløret øl med kraftigt skum. Duften er syrlig – minder om kløver og skovsyre, men afrundes af noter har skovbær, Den er frisk og lettere snerpende i munden. Smagen har også et præg frisk, grøn skovbund med lettere sødme. Ikke særlig begen bitterhed.

Karakter 4

Tid til en øl - Fuller's & Fourpure Galleon

16. Juni 2018

Hurra, Danmark vandt – på trods af stort pres fra Peru. Lidt heldigt, men med stor indsats fra Kasper Schmeichel

Jeg så kampen i selskab med en øl fra Fuller’s . Bryggeriet har lavet en serie samarbejdsbryg med 6 engelske mikrobryggerier. Jeg har dog kun fået fat i de 5, så måske har jeg overset en i butikken. Det må undersøges. Jeg kender kun 2 af bryggerierne i forvejen.

*Fuller’s & Friends’ hedder serien, og jeg lagde ud med ’Galleon’ som er lavet sammen med Fourpure Brewing Co.

Dette bryggeri ligger i Bermondsey i det sydøstlige London. De startede i 2013 med at brygge på et gasdrevet anlæg på 36 hl, men opgraderede til et større fuldautomatisk anlæg i 2017. De har nu 12 gærtanke på 200 hl. Det er 2 brødre – Dan og Tom Lowe, der driver bryggeriet.

Navnet Fourpure hentyder til de fire ingredienser i øl – malt, humle, gær og vand. Bryggeriet er meget opmærksom på miljøet, og arbejder kontinuerligt med at nedsætte vandforbruget, genbruge emballage og resterne fra brygprocessen bruges til foder. Der er også stort fokus på CO2 forbruget.

Alle deres øl er på dåse.

Samarbejdet med Fuller’s har resulteret i en ’Dry Hopped Lager’ på 4,8%. 

Der er brugt Loral humle – en mig ukendt amerikansk humletype. Det giver en af de friskeste aromaoplevelser, jeg har haft i et stykke tid. Masser af citrus afrundet med noter af mandarin. Ølllet er meget lyst med et svag skumlag på toppen. Som nævnt er den frisk og der afsluttes med en god og markant bitterhed.

Det var de store galeoner, der sejlede øl til Indien og navnet –’Galleon’ – kan måske hentyde til den mere markante humleprofil – India Pale lager.

Karakter 4+

Tid til en øl - Rebel IPA / Ingloriousl Quad / Fuller’s Imperial Stout

7. Januar 2017

Nytårsaften havde vi besøg af vennerne fra madklubben. Vi var klar til dronningens nytårstale, men det var jo kun sort skærm. Hurtigt fik svigersønnen rigget en computer til, så vi ikke gik glip af noget. Vi havde Asti og vin, cola og øl klar til talen. Jeg havde åbnet en stor flaske Leffe Blond, og den passede fint til velkomst og nytårsskål.

Vi havde bestil en femretters menu til aftenen. Første ret var en dejlig jordskoksuppe med bacon, og dertil drak vi mænd en god øl fra Rogue i Oregon, USA. ”Dead Guy Ale” er i stil med en tysk maibock. Det er en lys øl med en god maltsmag og en let bitterhed til slut. Glimrende til suppen

Derefter smagte vi to forretter med henholdsvis kylling og fisk, og der havde vi fat i en ”Rebel IPA” fra Boston Beer Company. Det er i serien ”Samuel Adams”, selvom det ikke er det kendte portræt, der pryder etiketten.

Det er en west coast IPA på 6,5% og en tydelig bitterhed, der dog ikke overdøver alt andet. ( IBU 45 ) Der er brugt Cascade, Simcoe, Centennial, Chinook og Amarillo humle. Aromaen er frisk med duft af grape og orange, men i smagen trænger mere fyrrenål sig på. Også en god fylde, hvor malten i starten får en kortvarig indflydelse.

Karakter 4

Til hovedretten ( oksekød ) fik vi alle rødvin, og derefter var der is. Nogle fik portvin, men vi prøvede at åbne en flaske fadlagret ”Glorious Quad”, for at se om den duede til isen. Det gjorde den allerhøjeste grad.

Det er det belgiske bryggeri Inglorious Brew Stars, der står bag denne øl. Jeg købte den i efteråret i Det Bette Ølhus i Aalbæk. En almindelig og så en fadlagret udgave, der har ligget på ”Belgian Owl”-whiskyfad. Det har bevirket at alkoholprocenten er steget fra 10,3% til 11,4%

Det er en mørk øl med kraftigt skum. Fantastisk duft af karamel og chokolade. God fylde i munden – vinøs, men alkoholen virker ikke sprittet. Smagen er kompleks med både mørk frugt, chokolade og lidt skarpere indtryk fra whiskyfadet. Der afsluttes med lidt brændt karamel.

Karakter 5

Efter at have skudt nytår ind og skålet i champagne, sad vi lidt og rundede aftenen af, og jeg fandt en ”Fuller’s Imperial Stout” frem. Jeg havde kun en enkelt flaske, så det blev til en lille, men god smagsprøve til hver.

Det er en kraftig, sort øl på 10,7%. Der er brugt Sovereign og Centennial humle, og så er der tilsat rosenknopper. det giver en lille drejning til den traditionelle stout. Maltet duft med chokolade og kirsebær ( sikkert rose ). Vældig god mundfylde og en smag, der i begyndelsen er typisk med malt, chokolade og kaffe, men som senere netop får et kirsebærpræg. Der sluttes af med en antydning af lakrids og en ganske pæn bitterhed for en engelsk stout.

Karakter 4+

Tid til en øl - Fuller’s Past Masters 1914 Strong X

15. Februar 2016

Fuller’s har på de seneste år udsendt en række øl i serien Past Masters, hvor man er gået tilbage i tiden og fundet en opskrift i ”Den store brygbibel”. Her er alle Fuller’s opskrifter noteret ned og det er spændende at smage de gamle øl. Også selv om der nogle gange bliver ændret lidt på opskriften.

Den gang stammer øllet fra den 4. august 1914 – præcis den dag 1.Verdenskrig brød ud. Denne nye øl stammer fra jubilæet i august 2014, så det har taget lidt tid for mig at få fat i den. I 1914 var det en mild ale, der bare gik under navnet ”X”. ( den blev også kaldt ”Four Ale”, fordi den kostede 4 pence a pint ). Den denne nye udgave er gjort stærkere ( 7,3% ) og har fået navnet ”Strong X”

"Past Masters 1914 Strong X” er en flot kobberfarvet øl med kraftigt, hvidt skum. Den er brygget med pale ale malt og Brewers sirup nr.3, samt mørk sirup for at give gæringen noget at arbejde med. Der er brugt engelske humletyper – Fuggles og Goldings, selvom de nok i sin tid har været dyrket  Belgien. Duften er præget af malt og orangefrugt. Den er letdrikkelig, men smagen er til den søde side. Sødlig frugt med noter at abrikos og mandarin. Humlen gør ikke noget stort væsen af sig og bitterheden er kun balancerende.

Karakter 4

Tid til en øl - The Upper Hill

13. Februar 2015

Efter ølsmagningen med Herslev Bryghus, var der mange, der søgte på værelserne, hvor man kunne nyde medbragt øl. Vi var imidlertid fire mand, der gik på pub i Slagelse. Aftenen før havde to nordjyske lokalformænd besøg ”The Upper Hill og de kunne berette, at man der kunne få ”Old Foghorn” fra Anchor. Det er en af mine favoritter i kategorien ”American Barley Wine Style Ale”, så den var et besøg værd. De to formænd var straks med på et ekstra besøg.

Vi drog af sted og fandt pubben, hvor der var plads ved baren. Sådan en lørdag aften var der gang i musikken – lidt højt og med en insisterende, tung bas i de fleste numre.

Vi valgte alle fire ”Wild River” fra Fullers som den første øl. Det er en real ale på 4,5% med godt med amerikansk humle. Bitterheden er god og tydelig. Jeg har anmeldt den tidligere.

Derefter var der mere uenighed om øllet. En valgte  ”All Day IPA” fra Founders, en anden en brown ale fra Adnams, en tredje ”Prober Job” fra St. Austell og jeg valgte selv en Duknel Weissbier” fra Weihenstephaner. /Udvalget både på fad og på flaske var stort og afvekslende.

De to unge mænd ved baren, gav også indtryk at have en god viden om øl, og kunne tydeligvis vejlede kunderne med hensyn til smag og stil. The Upper Hill har ikke foreningens Ølmærke, men det burde nok tages op til fornyet overvejelse. På en hylde nær baren stod en masse bøger om øl. Så havde bartenderne noget at læse i i de døde perioder.

 

Vi sluttede alle af med ”Old Foghorn” fra Anchor i San Fransisco. Det e en glimrende Barley Wine, hvor humleniveauet ikke bliver alt for dominerende. Den var lige så god som jeg huskede den, og det var dejligt at smage den igen. Det er en øl, der er vanskelig at skaffe her i Nordjylland.

Jeg kunne godt have brugt den sidste sommer, hvor vi spillede ”Jorden rundt på 80 dage”. Da holdt jeg en ølsmagning for castet med titlen ”Jorden rundt på 8 øl”. Og Phileas Fogg kommer netop gennem San Fransisco på sin rejse jorden rundt. Vi fandt en anden, hvor humleniveauet var noget højere, og det var lidt for meget for deltagerne.

”The Upper Hill” var et behageligt bekendtskab, og vi gik hjem ved to-tiden i lettere opløftet stemning.

Tid til en øl - Fuller’s Past Masters 1966 Strong Ale

6. Juni 2014

Fuller’s i London har efterhånden sendt en del øl på markedet i deres ”Heritage Series”, hvor de har kigget i de gamle arkiver og genskabt øl fra en svunden tid. De går åbenbart kronologisk frem, og er nu nået til 1966, hvor de præsenterer en ”Strong Ale”. Den er lavet for at fejre England VM-sejr i 1966. Jeg kan huske kampen mod Tyskland med det diskutable mål, hvor bolden hopper fra undersiden at overlæggeren og ned på målstregen. Er den inde eller ude?.

Vi holdt alle med England dengang. Verdenskrigen spøgte stadig i folks bevidsthed – også hos mig, der dog ikke havde oplevet den. Men bøger og film handlede meget om krigen og kampen mod tyskerne.

Og den engelske sejr blev altså fejret med denne ”1966 Strong Ale” på 7,3%. Det er en flot maghognyfarvet øl med cremet, hvidt skum. Duften er præget at rosin og sveske og det er en blød og behagelig drik. Smagen er også præget af malten med lidt karamel/toffee og noter at mørk frugt. Bitterheden fra humlen antydes kun – måske med en snert at grape i baggrunden, men maltsmagen bliver hængende i eftersmagen.

Endnu engang en udmærket genoplivelse af fortiden. De kunne også godt dengang.

Karakter 4

Tid til en øl - Fuller’s Old Winter Ale

11. Februar 2014

Fuller’s ”Old winter Ale” har jeg såmænd skrevet om en gang tidligere, men det er et par år siden, så nu dukker den frem igen. Om det er fordi vinteren går på hæld ved jeg ikke, men Salling i Aalborg har haft tilbud på 2 for 50 kr – af både Fuller’s og Samuel Smith’ vinterbryg. Og det er jo gode øl, så hvorfor ikke erhverve et par stykker.

”Old Winter Ale” er en strong ale på 5,3%. Brygget med krystalmalt og humletyperne Target, Challenger og Northdown, hvilket er en blanding som Fuller’s ofte tyr til. Det er relativt nye humletyper, der er mere sygdomsresistente end de gamle typer som Goldings og Fuggle.

Det er en rødgylden øl med få dovne bobler. Kraftigt beige skum, der sætter sig på siderne af glasset. Dejlig duft af karamel og engelsk solbærvingummi. Der er en frugtig let syrlig indledning, derefter bliver den mere maltdomineret, og til sidst er det en tydelig og markant bitterhed, der afslutter. En varieret øl, der dog ikke virker særlig julet eller vintervarmende. Her fungerer Samuel Smith bedre.

Karakter 3+

 

Tid til en øl - Fuller’s Brewer’s Reserve 3 Whisky Casks

20. Juli 2013

Fuller’s har altid været en af mine engelske favoritter, lige siden jeg første gang smagte London Pride til min anden ølsmagning. Jeg har anmeldt mange af deres øl og de har jo sendt flere ”limited” øl på markedet. Deres ”Past Master’s”-serie er interessant og det er deres ”Brewer’s Reserve” også. Her er der tale om strong ales, der er modnet i forskellige tønder. Den tredje i serien har ligget i 800 dag i whiskytønder fra Glasgow destilleriet Auchentoshan. Det er et af de sidste Lowland-destillerier.

Det var i 2004, at brygmester John Keeling fik ideen til at lave en ny strong ale serie og i 2008 var den første i serien klar. Den var også lagret på whiskyfade, men jeg har ikke set den her i landet. Nummer 2 var på cognacfade og nummer 4 på armagnac.

 

Denne tredje udgave er et blend af Golden Pride og ESB med en alkoholprocent på 9,0%. Jeg delte den med en af kammeraterne, der er whiskyentusiast, og vi havde glædet os til den. Vi blev desværre lidt overraskede, da den nærmest eksploderede, da vi åbnede den og inden vi kunne samle os om at få hældt op var en tredjedel forsvundet. Vi duftede til den og var lidt bekymrede, da vi blev mødt af en skarp syrlig duft. Var der noget galt eller var det bare fadlagringet der gav denne note? Egetræ, eddike og whisky. Vi blev noget roligere, da vi fik den i munden. Den havde en god fylde og smagen var ikke nær så syrlig som aromaen. Her fik whiskynoterne lov at udfolde sig bedre. Vanilje dukkede frem og der var stadig egetræ, men også en behagelig sødme fra lynghonning. En mere kompleks smag end forventet efter aromaen, men heldigvis mere i stil med, hvad vi havde håbet. I eftersmagen kommer en skarpere note af ingefær frem. Det var lidt en svingende oplevelse som dog endte godt nok.

Karakter 4+

Tid til en øl - Fuller's Past Masters Old Burton Extra

18. Januar 2013

Fuller’s har sendt deres tredje øl i serien Past Masters på gaden. Denne gang er det en øl, der blev brygget første gang i 1931- 10 september for at være nøjagtig. Brygmesteren John Keeling har igen været på jagt i den gamle ”Brewbook”, hvor alle optegnelser fra tidligere brygmestre står skrevet. Så man kan være sikker på datoen. De to første øl i serien var en strong ale – ”XX” og en ”Double Stout”. Begge øl var fra slutningen af 1800tallet. ( Jeg har skrevet om dem, men de er blandt det sidste halve år, jeg endnu ikke har fået overført fra TV2-blog ).

Bryg nr. 3 hedder ”Old Burton Extra” og er en strong ale på 7,3%. Vi forbinder jo mest byen Burton-upon-Trent med IPA, men inden man i 1820erne for alvor slog sig på denne øltype, var byen kendt for en mildere, mørkere øl. Det er denne type Fuller’s i 1931 genopfandt.

Fuller’s hævder at man i 1931 baserede ”Old Burton Extra” på en gammel original opskrift. Der er brugt pale ale og crystal malt, majs og en speciel brygsirup. Humletyperne er de traditionelle Fuggles og Golding, der også er brugt til dryhopping.

Man bryggede ”Old Burton Extra” indtil 1971, hvor den blev erstattet af ”ESB”. Den dukkede op på fad på en festival i Ealing i juli 2012, kom på flaske i august 2012, men det er først nu jeg har set den i landet. Hos Ølkonsortiet i Aalborg.

Det er en mørk ale med rødligt skær – offwhite skum. Duft af karamel, men mest af en mild, frisk humle. God mundfylde. Smag af karamelsødme, bær og jeg bilder mig ind at opfatte en snert af salmiaklakrids. Dette afløses af en temmelig kraftig humleprofil og en bitterhed, der holder længe i eftersmagen.

Karakter 4

I perioden omkring 2. Verdenskrig var denne øltype vældig populær, og man brugte udtrykket ”gone for a Burton” om soldater, der var meldt savnet og hvis skæbne var ukendt. Men navnet bruges ikke mere, og stilen er ikke så karakteristisk at den adskiller sig nævneværdigt fra andre strong ales. Men det gjorde den måske da.

 

Tid til en øl - Øllets Dag 2012 / Beerwalk

3. September 2012

De første gæster på ”Beerwalk med Guide” drog af sted ca. 13. 15. Der var 8-12 deltagere i hver tur – undtagen en enkelt, hvor der kun var 4. I alt blev det vist til 42 gæster. Der var kendte ansigter fra Ølentusiasterne, men der var også forbipasserende, der ville prøve lykken. Der var bla. en del nordmænd.

Jeg drog af sted som den sidste – viste det sig. Vi havde nok håbet på en tur mere, hvor formanden lagde op til en ”speedwalk”, men der var ikke flere interesserede. Med mig havde jeg 8 mænd på polterabend. Det var en gemytlig flok, og vi hyggede os gevaldigt på turen. De havde været på Beerwalk før og kendte de forskellige pubs. Og de viste også en del om øl. Den kommende brudgom havde tidligere været medlem af Ølentusiasterne, og vi kan jo håbe han blive det igen sammen med resten af gutterne.

Vi startede på John Bull Pub, hvor de havde en røgøl på programmet. Et samarbejde mellem danske Mikkeller og amerikanske Stillwater. Og sikke et resultat.

 

Nu kan jeg godt i forvejen lide røgøl ( det er jo ikke alle der kan ). man holder jo ofte nye udgaver op mod originalen fra Schlenkerla, og den hører til i den kraftige ende. Den er samtidig svær at overgå. Mikkeller og Stillwater har overgået den i procent – 10,8%, så det er jo en potent herre. Vist også lidt stærkere end første udmelding.

Det er en mørkebrun øl. Røget over æbletræ, hvilket giver en lidt sødlig røget duft. Meget velafbalanceret. Alkoholen træder ikke frem og dominerer. Man fornemmer maltsødme, lakrids og naturligvis røg, men den overdøver ikke resten af indtrykkene. Alt sammen justeret på plads af mere humle end man ofte bemærker i røg, men det virker.

Karakter 5

 

 

Vi skråede ( hvis det er et ord ) over gaden til Irish House, hvor de også havde en specialitet på hanen. Det kendte bartenderen vist ikke noget til, men jeg havde ikke set ”Rosarda Rosé Beer” før, så jeg mente det var den. Vi blev anbefalet af få is i og det skulle vi da prøve. Og det var en god ide. Ovenpå den fortræffelige ”Rauchstar” virkede det rensende og forfriskende af smage ”Rosarda”. Ligesom når man får sorbet mellem retterne på fine restauranter.

Det er en sød, men frisk hindbærøl. Nogle vil sikkert skrive ”øl”, men det var en fin oplevelse.

Karakter 3+

På London Pub fik vi Brooklyn IPA, som jeg ikke fik taget et billede af. Det er sikkert deres East India Pale Ale, men det blev den ikke kaldt, og her viste man heller ikke noget om ”specialøl” i dagens anledning. Det var ellers blevet nævnt.

 

Hos Søgaard havde man sat ”Wasabier” på kortet som ekstra, men den skrev jeg allerede om i foråret, så jeg valgte deres ”Champagne Øl” som jeg ikke havde smagt. Det er en øl fra Næstved Bryghus, der får brygget hos Søgaard. Den er brygget med pilsnermalt og hvedemalt og humlet med Tettnanger. Derudover er der benyttet champagnegær. Det er en øl på 7,1%.

Den bør nydes afkølet, skrives der og lidt is i glasset ville nok heller ikke have skadet her. Det er en perlende, forfriskende og let syrlig øl, men den bliver ikke hængende i smagsløgene eller bevidstheden.

Karakter 3

På Old Games Pub var der – som sædvanligt – intet nyt under solen. Men de har jo alligevel et par sikre, gode øl – bla. Staropramen og Leffe. Jeg valgte Leffe Bruin, som jeg oftest gør i den pub.

Vi endte på The Wharf i god tid – mest fordi ølguiden havde taget fejl af tiden, men der var ingen sure miner af den grund, for her er der til gengæld altid nye øl på hanerne.

 

Fuller’s har sendt en ny ale på markedet, som lægger sig op af den amerikanske pale ales – ”Wild River”. Den er dobbelt humlet med Liberty, Willamette, Cascade og Chinook, men procenten er typisk engelsk – 4,5%. Det er en gylden ale, der virker lidt let i karakter ( fad ), men med en intens humlesmag, hvo grape ( uden sukker ) træder frem.

Karakter 4

Så var mærkerne brugt op, men det var stadig tid tilbage og øl i hanerne, så jeg købte lidt mere. ”Spirit of Kent” stod der og ”Put a S.O.K in it”. Jeg må indrømme at jeg ikke vidste hvad det betød og spurgte mig for, men forstod måske heller ikke forklaringen ( på engelsk ). Noget med ”Hold mund/klap i”. Kigger man på nettet anføres der, at det betyder ”That’s OK”, men ingen af delene kan jeg få til at give mening. Men jeg blev i hvert fald inspireret til at smage.

 

Det er bryggeriet Westerham, der står for ”Spirit of Kent” og det er den første nye øl i standard-repetoiret i 4 år. Den er udsendt i samarbejde med Kent Spitfire og Biggin Hill Hangar, som en hyldest til de piloter, der i 2. Verdenskrig kæmpede i ”131 Kent Fighter Squadron”.

En af disse Spitfires er døbt ”Spirit of Kent”. Det er en ”Mark IX Spitfire” og derfor er der brugt 9 humletyper fra Kent, der er tilsat af 9 omgange.

Efter D-dag i 1944 eksporterede man pale ale fra Westerham til tropperne i Frankrig i de ekstra brændstoftanke. Disse flyvetogter blev benævnt ”Modification XXX Depth Charges” og lasten blev benævnt ”XXX Joy Juice”

 

Det var en glimrende øl, men mere kan jeg egentlig ikke huske og jeg har ikke skrevet noget ned ( ? ). Den skal vist smages igen.

Så gik turen til Heidis Bier Bar.

 

 

 

Tid til en øl - Fuller's Black Cap Stout

2. August 2012

Fuller’s lancerede i november 2011 en ny sæsonøl – ”Black Cap Stout”. Den er først kommet til Aalborg nu, hvor den kan fås bla. i Ølkonsortiet. Det er en hyldest til de kendte Londontaxier, og vi ser da også en på etiketten.

Tidligere sendte Fuller’s en anden stout på markedet i deres Past Master’s” serie, men denne er Fuller’s første stout på fad i lang tid. Fad-udgaven er på 4,2%, men flaske-udgaven er røget helt op på 4,5%. Den er brygget med fem forskellige malttyper – bla. Crystal-, Chocolate- og maltet havre. Humletyperne er typisk engelske – Fuggles og Goldings.

Det er en kulsort øl med beige, lidt groft skum. Aromaen er ristet med kaffe og chokolade. Den virker tør – der er ikke meget sødme til stede. Dog fornemmes lidt engelsk lakrids i enkelte strejf.

Tørheden hjælpes på vej af en ristet bitterhed i eftersmagen.

Karakter 4                                                                                                                                               

Tid til en øl - Fuller’s Old Winter Ale

9. December 2011

Nu lukker TV2 blog jo snart helt ned, så jeg må prøve om jeg kan finde et andet sted at skrive om de gode øloplevelser. Måske en side, hvor man nemmere kan navigere rundt i arkiverne og finde alle anmeldelser af Fuller’s ( f.eks ) på samme sted. Jeg ved bare ikke så meget om det, men nu må jeg prøve at undersøge det.

Jeg har tidligere skrevet om 10 øl fra Fuller’s, der er et af mine engelske favoritbryggerier. Deres ”London Pride” var med til den første ølsmagning, jeg selv arrangerede og det er stadig en øl, jeg vender tilbage til med mellemrum. ”London Pride” er humlet med typerne Target, Challenger og Northdown, og minsandten om ikke aftenens øl benytter de selvsamme humletyper. Den er måske en smule mere bitter end ”London Pride” med ellers er forskellen ikke så stor. Det mest julede ved mange af de engelske juleøl er faktisk etiketten.

Nu er dette jo en ”rich, warming winter ale”, for englænderne lader sig ikke begrænse til julen, men vil gerne kunne sælge deres øl i februar også. Der er brugt krystal-malt for at give en maltet, nøddeagtig karakter og så altså nævnte humletyper for at balancere smagen. Om det lykkes er så en anden sag.

Det er en klar, mørk rødlig øl med groft hvidt skum. Der er masser af bobler, men de klinger hurtigt af. Alkoholprocenten er hævet til 5,3%, hvilket jo ikke er overvældende for en juleøl i disse dage, men englænderne overdriver sjældent i den retning. Man fornemmer en typisk engelsk aroma, hvor en maltet, sødlig karamelnote blander sig med smørkiks. Hvis den søde maltede, nøddeagtige note er til stede i smagen er den meget kortvarig. Det er bitterheden der dominerer smagen og den bliver hængende i en lang eftersmag. Jeg finder ikke denne ”Old Winter Ale” særlig julet eller for den sag skyld særlig vintervarmende, men ser man bort fra det, er det en glimrende humlet øl - lidt i stil med ”ESB”.

Karakter 4                                                                                             

Fuller’s ( eller Fuller, Smith & Turner ) har eksisteret siden 1845, men der har været brygget øl på stedet i Chiswick, London i over 350 år. I 1956 stifter man et datterselskab ” Griffin Catering Company” – nu ”Griffin Brewery”, der tager sig af produktionen. Det kan man se på etiketten ( og glasset ), der prydes af en grif i guld, der har poten på en øltønde. Rundturen på bryggeriet regnes for en af de allerbedste, så det må jeg prøve, hvis turen engang igen går til London.

Tid til en øl - Fuller’s Past Masters Double Stout

7. Oktober 2011

Her i huset ser vi “Vild med dans”. Når man som os selv danser de 10 danse er det spændende at se, hvor dygtige de kendte kan blive på en uge. Og selvom alle når utroligt langt, er der alligevel tydelig forskel på niveauet. Og så kan det undre, at afstemningen blandt seerne er så fuldstændig anderledes end blandt eksperterne. At Ole Kibsgaard skulle i omdans igen, kom i hvert fald bag på os ( ikke at vi regner os for eksperter ). Derimod leverer borgmesteren temmelig ringe præstationer og har gjort det de sidste mange gange, men det kan være vi spiller med ”synd”. Nå, Kibsgaard klarede det, og vores favoritter er stadig med, så det går vel som det skal.

Til sådan en hyggeaften har man jo brug for en god øl, og jeg fandt nr. 2 fra Fuller’s serie ”Past Masters” frem. Det er en gammel opskrift fra 4. august 1893 – en ”Double Stout”. Jeg var pænt imponeret af den første i serien ( 23 juli 11 ), så det var med glæde, jeg knappede denne øl op. Det  viste sig at være lidt vanskeligt, for kapslen er sat fast med et par bånd, der først skal skæres over.

 

Noter på etiketten fortæller at denne stout er fra en tid hvor ”stout” betød ”stærk”. Der er til gengæld ingen forklaring på, hvorfor det er en Double Stout.

De 2 bryggere Keeling og Prentice har i samarbejde med malterne Simpsons, genskabt en gammel malttype – Plumage Archer byg. Den er maltet i tromler, hvilket allerede var muligt i 1893. Der er lavet en mørkere malttype, der ligner den de victorianske bryggere havde til rådighed. Derudover er der benyttet Brown Malt og Chocolate Malt. Der er også benyttet specielt sukker fra Ragus Sugars, der også fandtes på den tid. Humletyperne er Fuggles og Goldings, og Goldings er også benyttet til tørhumling. Man har så vidt muligt fulgt procedurerne fra 1893. Øllet er lagret i 10 uger, inden det er fyldt på flasker. Den har en alkohol procent på 7,4%

Det er en kulsort øl med lysebrunt skum. Den har en dejlig ristet aroma, hvor jeg også fornemmer noget sødme og lidt friskere noter af kløver og gran. Der er en god fylde i munden. Der er en ristet smag af bitre kaffebønner, lidt chokolade og en note af laktose. Bitterheden fra humlen bliver hængende i en lang eftersmag.

Karakter 4+

Nu venter vi spændt, på om der er flere øl på vej i denne serie.

Tid til en øl - Fuller’s Past Masters XX

23. Juli 2011

I dag har vi set meget TV, for at følge med i den forfærdelige tragedie fra Norge. Det er ufatteligt, det der er hændt, og at så mange menneskers liv er ødelagt pga af en enkelt galning. Det er ikke til at begribe.

Til aften åbnede jeg en god øl for at få noget andet at tænke på. Fuller’s i London er en at mine engelske favoritter. De laver altid god, velsmagende øl. Bryggeriet er gammelt, men blev i 1845 overtaget af John Fuller ( egt. John Fuller, Henry Smith og John Turner ( bryggeriets fulde navn er Fuller, Smith & Turner )). I 1995 bryggede man da også et øl ved navn”1845” på 150 års dagen.

Fuller’s nye tiltag er en serie af gamle opskrifter – ”Past Masters” ( ”De Gamle Mestre” ). Den første øl i denne serie er ”XX”, hvor antallet af x’er angiver hvor stærkt øllet er. 2 x’er er en strong ale – denne er på 7,5%.

Opskriften er fra 2. September 1891. Siden starten har Fuller’s brygmestre ført en håndskreven ”Brewbook”, hvor de nedskrev alle deres erfaringer og opskrifter. Det er derfor muligt at genskabe disse gamle øl, og det er det brygmester John Keeling har sat sig for. Han forsøger at gøre det så nøjagtigt som muligt.

Der ligger en lille video på hjemmesiden, hvor man fortæller om projektet. Her kan man høre at der ikke er benyttet engelsk malt i denne strong ale, hvilket er en overraskelse for bryggeren. Der er brugt Fuggle ( synes jeg at høre) og Goldings humle. Men de nævner at i andre opskrifter har man brugt amerikansk humle. Bitterheden for ”XX” lå i 1891 på 60 – 70 IBU. Billedet på etiketten er af en gruppe bryggere fra omkring år 1900.

”XX” er lagret i 3 måneder på træfade og eftergæret på flasken. Det er en gylden øl med et mørkere skær. Der er mange små livlige bobler og skummet er hvidt med en god fylde. Der er en blomsteragtig aroma, hvor også fyr og noter af brød blander sig. Det er en rund og fyldig smag, hvor bitterheden overtager til sidst på fornem vis.

Karakter 4+

Den næste øl i serien bliver en ”Double Stout” fra 1893. Jeg ved ikke om den allerede er i Danmark, men jeg vil helt klart holde øje med den. ”XX” fandt jeg hos Ølkonsortiet i Aalborg.