Tid til en øl - Bad Seed Beer fest - Lager

21. August 2024

Der var mange bryggerier, der ligesom sidste år havde pilsnerøl med, så vi tog en runde, men nåede dog ikke alle, vi havde tænkt.

Vi var startet hos Vinohradsky fra Tjekkiet, og de havde en 'Czech Pilsner' på hanen. Det var en traditionel, velbrygget pilsner på 4,8%.Der var ikke gjort forsøg på at nytænke konceptet, men at brygge en god klassisk pilsener og det lykkedes overmåde godt. Fyldig, velsmagende med en behagelig humlebitterhed. Ikke meget dårligt at sige om den.

Karakter 4+

Næste øl var fra Slowburn Brewing Co. der havde lavet en italiensk pilsner - sikkert efter forbilledet 'Tipopils', der er meget populær.

'Octopils' er en meget lys, gylden øl på 5,1%. Den har et mildere, mere frugtigt udtryk end den tjekkisk type. Den er frisk og sommerlig, men jeg foretrækker lidt mere kraft i mine pilsnere. Den er tørhumlet med Hallertau og Saphir.

Slowburn ligge i det gamle Vridsløselille Fængsel i Albertslund og blev stiftet i 2019. Deres øl spænder fra Pilsner og Brown ale til DIPA og Sour.

Karakter 3+

Det amerikanske bryggeri Forager ligger i Rochester, Minnesota. Det blev grundlagt i 2015. Det var et spændende besøg på festivalen og de havde også en pilsner med.

'Humboldt South Slope' er en West Coast Pilsner på 5,3%. Her kan man muligvis tale om en amerikansk pilsnertype, men den på ikke forveksles med Budweiser. Det er humletyper, som vi kender fra Pale Ale og IPA, der præger denne øl, og derfor minder den også en del om disse. Flere af vennerne mente, at de ikke ville have gættet på pilsner ved en blindsmagning, og det kan der være noget om. Når man vidste det, synes jeg nok man kunne fonemme en mere ren og sprød øl.

Kraftig og fyldig med smag af citrus, grape og lidt eksotisk frugt.

Karakter 4

Dozonko Brewery ligger i Hartlepool lige syd for New Castle. De havde produceret en 'NZ Super PIis' på 5,5%, så vi rykker 0,2% stærkere hver gang. Den er også tilsat humle, vi kender fra IPA, men det er naturligvis en god måde at nytænke pilsneren på. Denne gang er det de eksotiske humletyper fra New Zealand - Waimea og Nelson Sauvin. Det er en lettere mundfylde, men med god kraftig smag - lidt mere frugtig end Foragers, men ganske frisk.

Karakter 4

Da vi smagte øl hos Forager, kunne vi se at det gik stærkt med at få tømt deres Stout, for der var nogen, der først gik efter, det de helst ville smage, i stedet for en rækkefølge som vores. Så hvis vi ville smage, måtte vi nytænke vores rækkefølge.

Først tog vi dog en ægte røgøl fra en af de bedste - Aecht Schlenkerla i Bamberg. 'Kräusen' er en blanding af deres Märzen og deres Helles, og det giver end mildere øl, der dog ikke er spor tandløs af den grund. Dejlig tydelig røgsmag, men måske ikke så voldsom som Märzen. En god øl, hvis man vil lære at drikke røg.

Karakter 4

Senere tog jeg en anden røgøl - også fra Bamberg. Braufrish havde lidt forskelligt tysk øl med og også Rauchbier fra Spezial. Det har også længe været en favorit og jeg trægte til lidt afveksling efter de mørke stouts. Let og ren, men jo altså fuld af røg. Jeg synes dog, jeg husker den kraftigere.

Karakter 4

 

Tid til en øl - Alfabetsmagning J - N

10. April 2024

Til vores Alfabetsmagning prøvede jeg også at finde mange forskellige øltyper. Vi havde

1 saison

1 altbier

1 brown ale

1 weissbier

1 blonde

1 märzen

2 rauchbier

3 sour

4 belgisk strong ale

4 BA barleywine/strong ale

5 IPA

6 stout

Så vi fik da smagt en hel del forskelligt.

'Coffee Mint Stout' fra Jacobsen blev relanceret i 2015, for at fejre bryggeriets 10 år jubilæum. Den stammer oprindeligt fra 2006, hvor Jacobsensen efter min mening havde dees storhedstid med Jens Eiken ved roret. Dengang blev det til mange spændende øl, og nogle af dem er altså genbrygget senere. Denne øl var også gået på datoen, da den havde stået i min skab i mange år.

'Coffee Mint Stout' er på 7,5% - brygget med Bourbonkaffe fra Nicaragua og mynteblade. Det giver en dejlig øl med lidt 'After eight' fornemmelse. 8 forskellige malte og engelske humlesorter bla. Fuggles. Den var dog ikke så fyldig som jeg husker den, men det skyldes sikkert alderen.

Karakter 4+

De 3 næste øl havde jeg selv smagt tidligere, og jeg har også skrevet om dem her på bloggen.

'Rauchbier' fra Krenkerup, er en mild, afbalanceret røgøl på 5,2%. Den har flere gange vundet priser - også i Tyskland, hvor konkurrencen er stor.

Karakter 4

Löwenbräu er et af de 6 bryggerier, der afholder Oktoberfest i München, og deres 'Oktoberfestbier' er en märzen på 6,1%. Selv benævner de den 'Wiesenbier'.

Bryggeriet er fra 1383. Det blev sønderbombet under 2. Verdenskrig, men er blevet genopbygget.

Karakter 3+

'Szlivas Gomboc Rum' smagte jeg til Mad Scientistsmagningen på Gjøl i november. Den overraskede mig, for jeg kendte ikke rigtig typen i forvejen, og jeg ville præsentere gruppen for den.

Det er en BA Pastry Sour på 10,0%. Szlivas Gomboc er - som jeg forstod det - en traditionel ungarsk juledessert med blommer. Jeg forestiller mig blommetrifli med makroner gennemvædet med rom. Det er i hvert fald i den retning smagen går. Jeg kan godt lide den, men jeg ved ikke helt om den fangede an. Den er sød, syrlig og anderledes.

Karakter 4+

Her midtvejs i smagningen kom aftenens stærkeste øl på bordet. Nerdbrewing 'Increment' på 16.0%. Den havde jeg kun købt en enkelt af, for det er voldsomme procenter.

Nerdbrewing er et svensk bryggeri - grundlagt i 2015 af Hannes Gruber og Karin Carlson. Hun har siden forladt bryggeriet og Hannes har nu sammen med Lilla Ölfabrik og Chad Beer et brygcooperativ i Malmø. Navnet Nerdbrewing hentyder til Hannes' baggrund i computer science.

'Increment' er en dobbeltmæsket Oat meal stout uden nogen tilsætningen. Den er fyldig og meget smagfuldt. Der skal ikke meget på tungen for at give en langvarig smag. IBU er på 63, men man mærker ikke noget særlig til humlen. Alt spiller fortrinligt sammen.

Karakter 5

'Increment' betyder 'forøgelse', og her er forøget på alle parametre.

 

Tid til en øl - Nordkap / Mack

5. Juli 2023

Bryggeriet Mack har i mange år været det nordligste bryggeri, men nu er man begyndt at brygge på Svalbard. ( derom en anden dag ). Bryggeriet blev stiftet af Ludwig Mack i 1877, hvor deres første øl - 'Potøl' - kom på markedet. Bryggeriet ligger midt i Tromsø, der er den største by i Nordnorge. Der er flere bryggerier i byen nu, men Mack var først.

I 1928 åbnede Ølhallen, og den blev i 2014 moderniseret og udvidet, så der nu er 67 haner. De sytten er bryggeriets egne traditionelle øl, men de 50 andre er norsk specialbryg. Mack er selv fulgt med tiden og har et ekperimenterende mikrobryggeri ved siden af, så der er en del af deres eget og ellers er der f.eks: Lervig, 7 Fjell, Kinn, Bådin og Salikatt.

Jeg smagte et par stykker fra andre bryggerier, men det skriver jeg om senere. I dag er det Mack.

Rauchbier' var en øltype jeg ikke havde ventet i Norge, så den måtte jeg smage. 

Den er på 4,7%, har en smuk kastaniefarve og en dejlig duft af røg. Den var blød og rund i munden og smagte af malt med en sødlig røg. Godt doceret - hygge ved pejsen.

Karakter 4

2 dage senere spiste vi på Nordkapklippen, og så solen ikke gå ned. Der var ikke fuld sol til midnat for det var skyet lidt til, men mere end der oftest er.

I restauranten kunne man kun få en 'Nordlys' fra Mack. Den lanceres som en 'mørk pilsner', men der er tale om en wienerøl eller en classic om man vil. Jeg havde tidligere på dagen fået en tuborg Classic i bussen, og heldigvis var denne i en ganske anden kategori. Der var en fin balance mellem humle og malt, hvor en let antydning af karamel rundede det hele af. Kun 4,5%, men med god mundfylde.

Karakter 4

I 2014 relancerede Mack også deres pilsner - 'Isbjørn' - der i løbet af 3 måneder, blev deres førende mærke. På vores hotel i Honnigsvåg var det den eneste lokale øl, og selvom den ikke er fra Macks mikrobryg, skulle den alligevel smages.

'Isbjørn' er på 4,5%, og den har en lav, men fin bitterhed på 22 IBU. Det er ikke nytænkning, men en ganske gedigen pilsner, God humlesmag, men de bryster sig også af deres aromahumle.

Karakter 3+

Tid til en øl - Aecht Schlenkerla Eiche

 

12. December 2020

For 10 år siden var vi på ferie i Bayern, og besøgte på vejen ned Bamberg. Bamberg er den by i verden, hvor der drikkes mest øl pr indbygger. Der er mange bryggerier i byen og mange ølstuer. Den kendteste er nok Aecht Schlenkerla, hvor man kan få Rauchbier. Den skulle jeg naturligvis besøge, og jeg fik en dejlig Weissbier med røg i.

Jeg besøgte også andre bryggerier i byen og ville gerne smage Bambergs stærkeste øl – en ’Bambergator’, men de kiggede uforstående på mig. Det var midt om sommeren, og doppelbock er da en vinterøl, så den havde de slet ikke klar endnu. Her har man respekt for øllet.

Derfor er det nok også rigtig at udnævne ’Aecht Schlerkerla Eiche’ til en vinterøl. Det er netop en doppelbock på 8,0%. Malten er røget over egetræ ( som navnet siger ). Normalt bruger man bøgetræ til røgøllen.

Jeg fandt dog øllen i sommer, sammen med fire andre røgøl fra bryggeriet. Planen var at lave en røgsmagning med ølklubben, og jeg havde fundet et par andre røgøl fra andre bryggerier. Men planen blev forstyrret af corona, så det har vi endnu til gode. Til den smagning er ’Eiche’ også med, samt en lagret udgave fra 2014.

Det er rigtigt, når man på etiketten skriver, at egebrænde giver en blødere og rundere røgsmag. 

Schlenkerla laver nogle af de kraftigste røgøl, jeg har smagt, men kanterne rundes lidt af i denne doppelbock. Nu kan jeg i forvejen godt lide røgsmagen og doppelbock er en af mine favoritstilarter, så her går alt op i en højere enhed.

En øl jeg ganske givet må hjælpe Superbrugsen i Vester Hassing af med.

Karakter 5

 

Tid til en øl - Kvickly / Krenkerup Lagerøl

4. September 2013

Ved indgangen til 2012 lukkede den blogside ned, hvor jeg havde min ølblog, og derfor forsvandt en stor del af de indlæg jeg havde lavet. Jeg har siden arbejdet ( ikke særlig ihærdigt ) på at gendanne dem her på blogspot, og nu har jeg endelig fået alle tidligere indlæg på plads. Fordelen her på blogspot er at man kan søge på forskellige ord og lettere kan komme til den rigtige øltype eller bryggeri.

Og nyeste indlæg er om Krenkerups ”Lagerøl” på 5,0%. Begrebet lagerøl kan dække over flere øltyper, men betegner jo en undergæret øl. Det kan være en pilsner og det er der måske ikke det store behov for i Kvicklys sortiment. En wienerøl var nok bedre, men skal konkurrere med Samuel Adams Boston Lager, som jeg regner for en af de allerbedste, så det er jo også lidt unødvendigt. Men Krenkerup har lov at give deres bud og jeg kan jo alligevel ikke stemme.

”Lagerøl” er en klar , mørk gylden øl med blødt, hvidt skum og mange bobler. Duft af halm og lidt sødlig malt, måske en anelse humle. Derfor kom det som lidt af en overraskelse da smagen i den grad var domineret af røg. Jeg kunne naturligvis have læst etiketten først – så havde jeg nok bemærket brugen af røgmalt – men det har jeg ikke for vane at gøre. Jeg vil gerne selv danne mig et indtryk af øllet først. Måske var det overraskelsen, men jeg skulle lige bruge lidt tid til at vænne mig til smagen. Røgmalten giver en lidt sur smag, men efterhåndenfaldt smagindtrykket på plads og især sammen med maden ( nogle rester med hamburgerryg på pande ) fungerede øllet godt. Den er måske ikke slet så ren i smagen som ”Rauch”, men alt i alt er det et udmærket bud på min vinder af ølvalget. Og så er vi jo ikke forvænt med rauchbier i danske butikker. ( Jeg ved faktisk ikke om Krenkerup ”Rauchbier” er i Kvickly )

Karakter 3+ ( sammen med mad 4 )

Tid til en øl - Øl og Mad / Kisshorn / Longboard

26. April 2013

I dag havde vi gæster fra madklubben. Jeg havde fået den nye bog om øl og mad i fødselsdagsgave. Det er kokken Carsten Kyster, der foreslår retter med øl i – i samarbejde med Carsten Berthelsen, der beskriver de øl der kan drikkes til. Bogen hedder: ”Godt bryg God mad”. Men inden vi nåede til denne menu skulle vi have varme hveder til eftermiddagskaffen. Børnene kom på besøg og det ene hold venner. Min kone havde – i henhold til dagens tema – fundet en opskrift på hveder med hvidtøl og valnødder, og den skulle vi smage sammen med et alternativ hvor der var brugt kardemomme og citron. Disse to udgaver var meget forskellige, men var begge yderst velsmagende.

Efter kaffen åbnede vi en røgøl fra Kissmeyer/Hornbeer. Jeg havde smagt den på Sallings ølfestival, hvor Anders Kissmeyer selv var til stede for at præsentere sine øl. Øllen hedder ”Smoked Tripel Kisshorn”, og jeg syntes sammensætningen mellem røg og belgisk tripel gav en anderledes røgøl end man er vant til. Sødme og røg blandet sammen i et komplekst udtryk.

En af mine venner er meget glad for røget whisky fra Islay, og han sætter også meget pris på røgøl. Jeg har præsenteret flere forskellige for ham i tidens løb, ligesom han har introduceret mig til whiskymærker som Laphroaig og Ardbeg.

En noget mørk øl, når man tænker på det er en tripel. Duften er spændende og præget af en behagelig brænderøg. Smagen lægger ud med en fin sødme, blandet op med røg og slutter af med en fin bitterhed. Men inden da er der kommet en anden slags bitterhed ind over. Det minder lidt om malurt, men er vist en følge at rygningen. Denne note skulle man lige over inden humlebitterhed og sødme igen blandede sammen.

Karakter 3+

 

Til aften dukkede det andet hold venner op. Min kone havde sammensat en 3-retters menu. Vi begyndte med hjemmelavet sushi. Det var ikke med rå fisk, men krabber og røget laks. Det smagte vældig godt og vi åbnede for en lager fra Hawaii. Kona Brewing Co. blev grundlagt i 1994 af far og søn – Cameron Healy og Spoon Khalsa (?). Bryggeriet ligger på øen Hawaii – i distriktet Kona. Deres ”Longboard Island Lager” er en hyldest til det berømte surfparadis – Waikiki Beach ved Honululu.

Det er en smuk, klar og gylden øl på 4,6%. Fine bobler giver en sprudlende fornemmelse i munden. Smagen er mild med frugtkarakter og den passede fint til vores sushi. Den er lagret 5 uger ved lave temperaturer, og det giver en fyldig og alligevel ren karakter. Der er ikke megen bitterhed at finde.

Karakter 3+

Hovedretten var taget fra bogen – ”Pulled beefburger med coleslaw og chilimayo”. Vi ( min kone ) fulgte opskriften nøje – dog brugte vi Chimay Rouge til kødet i stedet for Bleue. Salling var lige netop løbet tør for Chimay Bleue og jeg havde ikke tid til at lede andre steder. Men det smagte også glimrende, så jeg tror ikke den store skade var sket. Kødet er i ovnen i 3 timer og bliver utroligt mørt. Den mest gennemtrængende smag i retten var faktisk den kanel, der er brugt – og som min datter sagde: ”gav retten et marokansk præg”. Carsten Berthelsen anbefaler Chimay Rouge til retten og det råd fulgte vi – glimrende.

Desserten var ”Lakrids- panna cotta med hindbær og pistacienødder”. Til denne ret skulle der bruges Limfjordsporter. Vi var noget spændte på, om den kunne nå at blive stiv inden vi skulle spise den, men den artede sig udmærket og fik en fin konsistens. Hindbærrene var friske til. Nogle hævdede den smagte af kaffe, men jeg synes lakridssmagen var mest dominerende. Vi blev enige om at en mindre anretning i forbindelse med andre desserter ville være bedre i fremtiden, for den er lige massiv nok i større mængder. Dertil ”Rochefort 10”. Denne øl smagte utroligt godt til retten, men som en af vennerne sagde – den smager jo altid utrolig godt.

En yderst vellykket menu, og så fik vi indviet ølkogebogen på fornemste vis.

 

tid til en øl - Ølbrygning / Krenkerup Rauch

2. April 2012

Jeg har ikke tidligere prøvet at brygge øl selv, da jeg ikke har så stor tiltro til mine evner på det felt. Men det kunne være spændende at lære øllet at kende fra den side også, så da Jakob Schytz – co-vært fra The Master of Hoppets – spurgte om jeg ville deltage i et bryg, sagde jeg ja. Vi mødtes i hans lejlighed, hvor der var gjort klar til brygning i køkkenet.

Jakob ville gerne brygge en let, men smagfuld sommerøl – en mild – en pale ale – der skulle gå under navnet ”Sommerbælleøl Beta”. Der skulle bruge Maris Otter malt –

Bitterhumle var cascade og aromahumle cascade og chinook. Senere skal den tørhumles med chinook og citra.

Jakob ville denne gang prøve at mæske i en separat beholder – ikke i gryden – og havde lånt en dertil indrettet køletaske. 3 kilo malt og i første omgang 8 liter vand. Trækketid 1 time.

Hvad skulle vi så lave i mens. Vi overvejede kabale og avislæsning, men endte med at dele et par øl. Jakob fandt en flaske at sit forrige bryg – en forårs-/ påskebryg. Det var en IPA på 7,2% og med en bitterhed på over 80 IBU.

Lys gylden med et let slør. En god humlet aroma ( simcoe,citra og chinook ) med citrus. Den har et godt bid i starten, men slutter lidt fad. Lidt for lidt karbonering ifølge Jakob. Smagen er også præget at humlen, men føles ikke særlig bitter før et godt stykke inde i eftersmagen. En frisk øl.

Karakter 3+

Så skulle den nye bryg over i gryden sammen med det første skudfuld humle. Kogetid 75 min. I mens fik vi lavet os nogle hotdogs og åbnet en øl fra Krenkerup, der kunne passe dertil. Deres nye røgøl med navnet ”Rauch”.

Krenkerup Gods ligger i Sakskøbing på Lolland. Godset er fra 1367, men bryggeriet er noget yngre. Det fremgår ikke, hvornår det blev grundlagt. Godset dyrker selv sit korn, der sendes til Tyskland for at blive maltet. Man håber også at kunne dyrke egen humle med tiden. Øllet bliver brygget efter det tyske Reinheitsgebot – altså udelukkende malt, humle, gær og vand. Man har 8 forskellige bryg i sortimentet. Etiketterne er enkle og udstrålet fornem klasse med våbenskjoldet øverst.

Brygmester er Constantin Förtner og han stammer fra Bamberg, der jo er verdensberømt for deres røgøl. Krenkerups ”Rauch” er også blevet godt kendt efter den vandt førstepris i kategorien ”røgøl” ved Brau Biviale i Nürnberg 2011.

”Rauch Bier” er en klar mahognifarvet øl. Malten er tørret/røget over abrikos brænde. Det giver en let røget aroma. Man bliver ikke sodsværtet i flere meters afstand. Den er som mange tyske øl nem at drikke, let i kroppen. Der er en svag, men umiskendelig smag af røg, der matchede vores pølsebord fint. Man kunne måske endnu bedre forestille sig den her til påskebordet. Dette er en behagelig røgøl. Nu har jeg altid godt kunne affinde mig med røgen i kraftigere øl, men dette er en glimrende øl, hvis man vil lære typen at kende fra den milde side.

Karakter 4

De næste portioner humle kogte med i henholdsvis 10, 5 og 1 minut, hvorefter vi siede den fra ( det er den der ligner en kokasse på billedet ), og fik bryggen sat til køling. Jakob har også lånt en kobberkøler, hvilket unægtelig går hurtigere end hvis man skal stå og puste på øllet, for at køle det af. Det tog ingen tid, før vi kunne hælde det færdige produkt over i gærspanden og begynde gæringen. Efter kogningen er det naturligvis vigtigt at alt er desinficeret og rent. Det håber vi, at vi har været omhyggelige nok med. Så var der bare oprydning tilbage – og et par øl mere. En god dags arbejde.

Tid til en øl - Trashy Blonde / Grottenbier / The Big Smoke

10. Marts 2011

Forleden havde vi madklubben på besøg til en ”uden for planen” sammenkomst, Vi har alle været på ferie, og det var lang tid siden ( Vi skal mødes som planlagt i morgen ). Det var hyggeligt at ses igen.

Jeg havde fundet et par øl i Kvickly, hvor de har en serie fra skotske Brewdog på tilbud. Jeg har skrevet om dem tidligere ( 7. jan 2011 ). Denne gang var der tale om ”Trashy Blonde” på 4,1%.

Jeg havde nok forventet en blonde, og blev derfor noget overrasket, for det kunne jeg ikke finde i denne øl. Det var en helt anden karakter. Efter at have set på etiketten, blev jeg klar over at ”blonde” i dette tilfælde betyder ”lys” – ligesom i ”pale ale”. Det er altså ikke en belgisk øltype, men en humlet pale ale. Men måske er det denne vildfarelse, der har ødelagt lidt af oplevelsen, for jeg synes ikke den lever op til de andre øl fra Brewdog. Den virker usammenhængende og bitterheden stikker af fra resten på en uskøn måde. Men det kan altså skyldes, at mine forventninger var forkerte allerede fra starten. Om den får en chance til må tiden vist vise, men det er ikke sikkert.

 

Derefter smagte vi ”Grottenbier” ( Bier des Grottes ) fra Pierre Celis / St. Bernadus. Det var Pierre Celis, der i sin tid skabte denne øl, men nu produceres den af St. Bernadus, Watou. Den bliver lagret i kalkgrotterne i Kannes ( Belgien ), hvor der konstant er 11 grader. En mørk bruin på 6,5%, men lyst skum og en duft af karamel og mørk frugt. Den virker frisk og levende i munden, lidt i stil med Grimbergen. Smagen er præget af karamelsødme.

 

Vi sluttede af med ”The Big Smoke”. En hel ny øl på det danske marked – fra et nyt New Zealansk bryggeri – ”8 Wired Brewery”. Bryggeriet ligger i Blenheim, Marlborough. Det er den danske nomadebrygger Søren Eriksen, der har slået sig ned på New Zealand, der startede bryggeriet i 2008.

Han har taget deres porter opskrift og tilsat Bamberg røgmalt, for at lave denne ”smoked porter” på 6,2%. Der er yderligere brugt sortmalt og choklademalt, foruden naturligvis pale ale malt fra Gladfield. Willamette og Souterh Cross humle, samt New Zealansk humle – Pacific Jade. Det giver en dejlig rund og blød porter med chokolade og røg. Den virker mere afdæmpet end de kendte Bamberg-øl, men det er en behagelig oplevelse. Købt hos Ølkonsortiet.

Jeg har ikke givet karakter, for når man sidder i festligt vennelag, er der ikke den rigtige tid til for alvor at fordybe sig i smagningen.

Tid til en øl - Kissmeyer / Søgaard / Fanø

7. Marts 2011

Anders Kissmeyer var i Aalborg for at holde ølsmagning på Ølkonsortiet, men også for at lave en bryg med Søgaards Bryghus. Og lige nu er det røgøl, der står hans hjerte nær. Kissmeyer har selv investeret i en digital rygeovn og vi hørte også om eksperimenter med webergrill. I den forbindelse smagte vi Søgaards gamle røgøl – ”SmOAk”. Her er der brugt røgmalt fra Bamberg, og vi har at gøre med en flot mahognyfarvet märchen ( undergæret øl fra Tyskland, der oprindelig blev brygget i marts, for at holde sommeren over ). Der er røg både i aroma og smag.

Karakter 4

Det er nu ikke en røgøl Kissmeyer skal lave med Søgaard, men derimod en kaffeøl. Der er et samarbejde i gang med en dansk verdensmester i kaffebrygning ( jeg har desværre glemt navnet ), og han er ligeså kaffenørdet som Kissmeyer er ølnørdet. Derfor skal der brygges med afrikansk kaffe og en sirup lavet af kaffeskaller. Det skal nok blive et interessant bryg.

Vi hørte lidt om Kissmeyers planer for fremtiden. Han kunne tænke sig at brygge øl så mange steder som muligt og med så mange brygmestre som muligt. Og hans ry er så stort, at ingen har takket nej endnu. Derudover har Nørrebro Bryghus indgået en aftale med ham, der giver tilladelse til at brygge, hvis bare ikke det direkte konkurrerer med Nørrebros bryg. Det var i forvejen slet ikke planen, men det betyder at der snart kommer øl fra ”Kissmeyer Beer”. Faktisk præsenteres de første øl på ”Mikkeller Bar” på torsdag. Desværre ikke for os, der er arbejdsramt i Aalborg.

 

Fanø Bryghus lukkede ned for noget tid siden, men er heldigvis genopstået med hjælp fra Nørrebro Bryghus og med Ryan Witter som chefbrygger. Det er der kommet gode øl ud af – bla aftenens 7. øl.

”Fanø Vestkyst” er en IPA. ( Kissmeyer har haft problemer med sin nye øl i USA, fordi den hedder ”Westcoast IPA”, og da den ikke er brygget på den amerikanske vestkyst, kan navnet ikke godtages ). Men der er jo andre vestkyster i verden og selvfølgelig er der en på Fanø. Meget frisk og frugtig aroma, med hvad jeg vil skyde på er Nelson Sauvin humle. Men oplysningerne om Fanøs øl er sparsomme.

Karakter 4

Sidste øl var ”Black Cat” fra Beer Here, men den skrev jeg nærmere om, da Christian Skovdal Andersen afholdt sin smagning i januar.

En vældig spændende og oplysende aften med dansk mikrobryg på programmet, og faktisk 6 af de 8 øl, jeg ikke tidligere havde smagt.

 

Td til en øl - Bamberg / Aecht Schlenkerla / Spezial Ungespundetes

1. August 2010

Den 18. Juli drog vi af sted til Bayern i det sydlige Tyskland. Vi havde dagen inden været til et formidabelt bryllup hos min nevø. 130 gæster. Jeg skulle være toastmaster og der var 19 forskellige indslag, så der var nok at holde rede på. Men det gik godt og de nåede at danse brudevals inden midnat.

Men dagen efter tog vi altså af sted på ferie. Vi startede lidt sent og fejrede svigermors fødselsdag, inden vi overnattede i Jels hos min svigerinde. Så kunne vi korte et par timer af turen. Mandag kørte vi så mod Bamberg i Franken ( det nordlige Bayern ), der vel nærmest må betegnes som Tysklands ølhovedstad. Turen er på 1011 km. Der var heldigvis ikke nævneværdig kø undervejs. Vores aircondition stod desværre af lidt syd for Kassel og med 30 grader var det en smule varmt.

Vores hotel - ”Weierich” - lå lige midt i centrum – lige ved det flotte rådhus på billedet. Det var udmærket, men man måtte parkere 5 min. gang derfra. Fint værelse, dog med lidt gadelarm om natten. Bygningen stammer fra 1405 og var oprindelig et bryggeri ved navn ”Brauerei Bamberg”

Vi gik ud i byen, først og fremmest for at smage nogle af byens gode ølprodukter. Min kone og datter drikker godt nok ikke øl, men de vil gerne følges med mig.

Bamberg er en gammel ølby med 9 bryggerier. I starten at 1800tallet var der 60 bryggerier i byen.  De 9 bryggerier producerer så meget øl, at Bamberg regnes for det sted i verden, man drikker mest øl  - 280 liter om året pr. indbygger. ( det tyske gennemsnit er på 122 og det danske på 90 ).

Lige i nærheden af hotellet ligger ”Schlenkerla”, der er meget berømt for deres rauchbier ( 3. okt. 09 ). Historien siger, at der i 1678 udbrød brand i bryggeriet, og røgen ødelagde malten på loftet. Den arme brygger havde ingen anden mulighed end at brygge øl med den røgede malt - og alle elskede det. Det er nok tvivlsomt, om historien er sand, for i gamle dage var malten ofte tørret over brænde, der afgav røg.

Navnet skyldes derimod en værtshusejer i 1877 – Andreas Graser – der slingrede afsted når han gik, og det hedder på tysk ”Schlenkern”

Malten er tørret over bøgebrænde. Det er en stærkøl – en märzen på 5,4%. Oprindelig var den overgæret, men nu om dage er den undergæret. Den er humlet med Hallertau Mittelfrüh, og bitterheden er på 32 IBU.

Det er en mørkebrun øl , der minder om en dunkel. Skummet er hvidt, og det dufter umiskendeligt af røg. Faktisk kan man dufte røgen på flere skridts afstand. Øllet føles overraskende skarpt. Smagen er røget med noter af tjære. Eftersmagen er blandet af røg og bitterhed..

Karakter 4+

Derefter gik vi hen til rådhuset. I strømhvirvlerne under broerne øvede man kajak. Rådhuset er bemalet med billeder over det hele og en speciel bindingsværksbygning hænger ud over floden. Meget flot. Vi gik gennem gågaden, hvor butikkerne var ved at lukke, for at ende på ”Spezial Brauerei”. Her havde vi fået fortalt, at maden var bedre end på ”Schlenkerla”. Vi fik schnitzel og det var ikke en kulinarisk oplevelse, så maden på Schlenkerla må være rigtig dårlig. Men vi blev mætte. ”Spezial” laver også en glimrende rauchbier, som jeg tidligere har skrevet om ( 25. nov. 09 ), men jeg ville hellere smage en anden øl og valgte en anden frankisk specialitet – Kellerbier.

”Ungespundetes” er et andet navn for kellerbier. Det er en lys ufiltreret øl med svagt skum. Den holder 5,0% og er den eneste at ”Spezial”s øl, der ikke er brygget på røgmalt. Der er en svag duft af korn og lidt frugtagtig sødme. Kellerbier er jo ikke tilsat ekstra kulsyre, men pumpes op ved håndkraft, lidt i stil med engelsk real ale. Alligevel virker denne faktisk en smule aggressiv i munden. Smagen ligner aromaen med lys, tør malt afløst af frugtagtig sødme og der afsluttes med en ganske pæn bitterhed.

Karakter 3+

Bryggeriet stammer fra 1536.

Tid til en øl - Spezial Rauchbier

25. November 2009

En af mine gode venner brugte i sommer et par dage i Bamberg for at finde caches med GPS’en. Ind imellem besøgte han også de mange brygværtshuse i byen. Bla andet var han på det gamle ”Schlenkerla”. Men der er mange andre - og bedre - spisesteder i byen, hvor de også laver godt øl. Som f.eks hos ”Spezial”.

Her fremstiller de også en af Bambergs specialiteter, nemlig Rauchbier. Det er ikke en øl, jeg har set herhjemme, men heldigvis havde han påtænkt mig med en lille ølgave bestående af Schlenkela og Spezial.

Der er tale om en märzen på 5,3%. Det er svært at få oplysninger på hjemmesiden, men på etiketten står der 1536, Christian Merz, så mon ikke det fortæller om oprindelsen.

Det er en flot klar øl uden nævneværdige bobler. Blødt hvidt skum og en dunkel farve med rødlig skær – lidt kobber. Der er en tydelig duft af røg, men den er ikke nær så dominerende som hos ”Schlenkerla” Øllet føles en anelse skarpt  i munden. Der lægges ud med en behagelig sødme blandet med en afdæmpet røgsmag og der afsluttes med en pæn bitter eftersmag.

Denne øl er ikke så voldsom og ekstrem som ”Aecht Schlenkerla Rauchbier”. Den er mere rund og afdæmpet, og vil sikkert lettere falde i folks smag end originalen. Jeg kan nu også godt lide den overdrevne røgsmag i ”Schlenkerla”. – Men hver ting til sin tid

Karakter 4

Tid til en øl - Aecht Schlenkerla Rauchbier

3. November 2009

Tysk øl er brygget efter det gamle Reinheitsgebot fra 1516. Det betyder, at man ikke må tilsætte noget til øllet – kun malt, gær, vand og humle. Derfor må variationen ligge i disse ingredienser. En af de mere specielle tyske øltyper er Rauchbier – røgøl – der er en specialitet fra Bamberg i Franken.

”Aecht Schlenkerla Rauchbier” er den oprindelige fra 1678. En af mine venner var i sommer på tur til Bamberg og besøgte værtshuset ”Aecht Schlenkerla” og de 8 andre bryggerier i byen. Der laves Rauchbier flere steder, og efter hans bedømmelse er ”Schlerkerla” ikke den bedste. Men det er den, man kan købe herhjemme, og vi havde den med på ølsmagningen i fredags.

Den øl jeg sidder med her i aften er dog indkøbt i selve Bamberg, men om det giver nogen smagsforskel, tror jeg ikke. Min kammerat købte også en anden rauchbier med hjem til mig, og den glæder jeg til at smage inden længe.

Bamberg er en gammel ølby med 9 bryggerier. I starten at 1800tallet var der 60 bryggerier i byen.  De 9 bryggerier producerer så meget øl, at Bamberg regnes for det sted i verden, man drikker mest øl  - 280 liter om året pr. indbygger. ( det tyske gennemsnit er på 122 og det danske på 90 ).

Historien siger, at der i 1678 udbrød brand i bryggeriet, og røgen ødelagde malten på loftet. Den arme brygger havde ingen anden mulighed end at brygge øl med den røgede malt - og alle elskede det. Det er nok tvivlsomt, om historien er sand, for i gamle dage var malten ofte tørret over brænde, der afgav røg.

Navnet skyldes derimod en værtshusejer i 1877 – Andreas Graser – der slingrede afsted når han gik, og det hedder på tysk ”Schlenkern”

Malten er tørret over bøgebrænde. Det er en stærkøl – en märzen på 5,4%. Oprindelig var den overgæret, men nu om dage er den undergæret. Den er humlet med Hallertau Mittelfrüh, og bitterheden er på 32 IBU.

Det er en mørkebrun øl , der minder om en dunkel. Skummet er hvidt, og det dufter umiskendeligt af røg. Faktisk kan man dufte røgen på flere skridts afstand. Øllet føles overraskende skarpt. Smagen er røget med noter af tjære. Eftersmagen er blandet af røg og bitterhed..

Karakter 4+

Det er en spændende øl, som jeg kommer til at holde mere og mere af jo oftere, jeg smager den. Første gang var det overvældende, men det hjalp, da jeg fik lidt røget pølse til. I fredags fik vi også lidt brød og pølse til denne øl. Jeg har engang været til en smagning, hvor man forsøgte at chokere os med denne øl, men vi kunne jo godt lide den ( til foredragsholderens tydelige skuffelse/overraskelse ). Hvis man holder af Islaywhisky, vil man helt sikkert også nyde denne specialitet.

Købes i Bamberg eller Ølkonsortiet i Aalborg.

tid til en øl - Refsvindinge Prima Landøl

24. Juli 2009

Refsvindinge Bryggeri på Fyn stammer tilbage fra 1885, hvor Hans Poul Rasmussen  åbnede 15. april. I januar 2001 overtog 4 generation  John Juul Rasmussen driften. Bryggeriet er altså et af de gamle bryggerier, der har forstået at være med helt fremme, da ”ølrevolutionen” startede. De bryggede Danmarks første ale – ”Ale no. 16” som jeg har skrevet om tidligere ( 15, jan. 09 ). Denne øl er med i den danske Ølkanon sammen med bryggeriets ”Skibsøl”, der er en meget røget affære.

”Prima Landøl” er en lettere udgave af ”Skibsøl”. Det er den samme røgmalt, der er brugt, men ellers er den brygget lidt som en pilsner. Den blev brygget første gang i 2005 og etiketten er en gengivelse af en gammel hvidtølsetiket fra tidligere. Der er ingen bagside-etiket. Det giver indtryk af en gammeldags, traditionel håndværksøl.. Der oplyses dog at procenten er 4,6% - at den er filtreret og pasteuriseret og der er tilsat kulsyre.

Det er en lys gylden øl, der dog er farvet lidt mørkere af røgmalten. Den tilsatte kulsyre giver utroligt mange bobler. Den er brygget på pilsnermalt og røgmalt og røgen fornemmes også straks i aromaen. Den er ikke påtrængende, men alligevel tydelig. Det er en let øl, hvor det især er smagen af røg, der trænger sig på og overdøver andre indtryk. Dog kan der fornemmes en anelse sødme. Der er en lav bitterhed, så eftersmagen er også domineret af røg. Man kan nemt forestille sig at denne røgsmag har været standard i gamle dage. Dog gælder det, at netop lyse pilsnerøl fik deres succes på ikke at være tørret med brænde, men med koks - og derfor uden røgsmag. Så det er lidt mærkeligt med røg i en lys øl.

Karakter 3+