Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk
Viser opslag med etiketten Moersleutel. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Moersleutel. Vis alle opslag

torsdag den 5. september 2024

Tid til en øl - Beerwalk Gjøl 2


 5. September 2024

Jeg er det sidste års tid kommet til at sætte pris på 'pastry sour', med dens blanding at syrlighed og sødme fra frugt, og den lidt cremede fremtoning den ofte har. Men på årets Beerwalk på Gjøl havde Jesper Mørkholt en ny udfordring med.

Jeg har set betegnelsen 'Smootie Sour', men ikke smagt nogen, da det lyder lidt for fortænkt, men netop sådan en dukkede frem som øl nr.5.


Hop Hooligans fra Rumænien har lavet en 'Pearfect Pearing' på 6,0%. En 'pear and ginger ice cream sour'. Man kan se både pære og ingefær på etiketten, der har samme farve som øllet. Jeg skriver 'øllet', selvom det er svært at finde det øltypiske smagsnuancer deri.



Den er brygget uden laktose, hvilket overraskede mig meget. Vi fik råd om, at vende dåsen på hovedet og rulle den mellem hånderne. Ellers ville den være for tyktflydende, og have svært ved at komme ud af dåsen.

'Grab a Spoon' står der med store bogstaver på etiketten. Det blev nu ikke nødvendigt, selvom det nok er den mest tyktflydende og cremede øl, jeg har smagt. Det var virkelig Smootie.

Og den overraskede positiv. Pæren indledte smagsoplevelsen, men derefter overtog ingefæren. Det var lækkert og sjovt at smage, og selvom det nok ikke bliver en hverdagsforeteelse ( der er for lidt 'øl' i den ), så kommer den nok med til nogle smagninger.

Karakter 4 ( lidt langt fra 'øl' )


Vi havde smagt en alkoholfri NEIPA i starten af smagningen, men skulle ikke snydes for en mere traditionel udgave. En DNEIPA fra Gamma Brewing.

'Big Doink' er på 8,0% og humlet med Cashmere, Citra, Columbus og Mosaic. Det giver en behagelig humlesmag af milde eksotiske frugter, og en nydelig bitterhed. En klar tørstslukker med smag på en varm sommerdag.

Karakter 4


Mad Scientist's traditionelle IPA - ' Liquid Cocaine' blev betegnet som en westcoast IPA, og der er da også væsentlig mere bitterhed i, selvom jeg har fået væsentlig kraftigere IPA'er før.

'Det er nok en øl for folk over 40 år. Hipsterne vil hellere have noget frugtigt NEIPA', fortalte Ølsmageren, og deri har han til dels ret. Jeg er tit stødt på unge øldrikkere, der synes at kraftig humlebitterhed er for voldsom. Men vi mødte en ung mand, der følte sig lidt stødt, for han kunne altså også godt lide den. Den faldt lige i min smag, men jeg er jo også over 40.

Karakter 4+


Det kunne man måske også bruge som argument om den sidste øl, for min erfaring siger, at ungdommen kan have svært med Imperial Stout, der ikke er fadlagret. De er voldsommere i både smag og bitterhed. Fadlagringen giver ofte en større raffinement, og jeg er i den heldige situation, at jeg kan lidt begge dele.

'Motor Oil, fra Moersleutel er en Imperial Stout på 12.0%, Masser af smag fra ristet malt, kaffe og vanilje, og der sluttes af med en tydelig bitterhed.

Karakter 5

En god afslutning på en spændende øldag på Gjøl.

Ølsmageren fra Gjøl har mange flere spændende arrangementer i støbeskeen - f.eks kommer Overtone for første gang til Danmark med en smagning på Gjøl Kro i Oktober.



torsdag den 22. august 2024

Tid til en øl - Bad Seed Beer Fest - Stout


 22. August 2024

Da vi var ved Foragers stand, kunne vi se, at andre fra starten var gået hårdt til værks, for de ville være sikre på at smage bryggeriets BA Imp. Stout. Så vi kunne forstå, at vi hellere måtte holde os til, hvis vi også skulle smage.

'Nillerzzzzzzz' er en BA Vanilla Double Stout på 14,7%. De 7 z'er angiver at der er brugt 7 forskellige vaniljetyper i brygget ( fra Fiji, Mauritius, New Caledonia, Reunon, Niue, Vietnam og Haiti ). Det er en blended øl, der er lagret i henholdsvis 40 mdr og 27 mdr. Jeg går udfra det er bourbonfade, men det oplyses der intet om.

En spændende og kompleks stout, med smag af chokolade og vanilje. Den raffinerede, runde smag, der ofte følger med fadlagring er fint doceret. Forståeligt at alle ville være sikre på at smage den.

Karakter 5


Hos Y Not Brewing kunne man blive hensat til Bounty-land med deres 'Palm Droppings' på 12,0% en Imperial Stout med masser af kokos. Nikolaj der har brygget den oplyste, at han elsker kokos, og det kan smages. Heldigvis gør jeg også det, så det blev slet ikke for meget. Flydende dessert.

Karakter 4+


Hos Warpigs havde de også kokos stout på hanen. 'King Hit' er kun på 10,0% og er en coffeestout med kokos. Her er kokosen mere afdæmpet, men stadig umiskendelig. Sammen med kaffen giver det en fin balance, der nok for mange vil gære den lettere at drikke. Ikke slet så meget dessert.

Karakter 4+


Hver halve time var der et bryggeri, der åbnede en overraskelse, og der var kø, når tidspunktet nærmede sig, for mængden var begrænset. Derfor var det også kun en lille smagsprøve i glasset ved de lejligheder.

Kl. 18.00 åbnede Spartacus fra Brasilien 'Kairos Tomo 2' - en BA Barleywine af høj karat. Jeg kan ikke finde mange kolde facts om bryggeriet. Virkelig god balance i smagen. Den er lagret på Old Fitzgerald Wheated Bourbon fad i 24 mdr. og blended med en stout lagret på Weller fad i 25 mdr. Den holder 14,0% og var et meget spændende bekendtskab.

Karakter 5


Hos Moersleutel kunne vi smage deres 'Neptune' på 14,0%. En pastry stout lagret på Marsala fad - en hedvin fra Italien. Tilsat Ahornsirup og pistacienødder og kaffebønner. Jeg har smagt den tidligere, hvor det netop var kaffe og nødder, jeg husker, men denne gang synes jeg, det var lidt chokolade med mint, hvor det så skulle komme fra.

Karakter 5


Bad Seed Brewing var naturligvis også repræsenteret på deres egen festival, og leverede og en BA Stout. 'North Paris' er en collab med Y Not Brewing og er på 13,5%. En Bad Seed stout på Heaven Hill i 25 mdr blandet med Y Not stout på Maker's mark i 33 mdr. Jeg kunne ikke sammenligne de to udgaver, for Y Not havde deres med om fredagen til 1. session.

En dejlig velbalanceret stout, der smagte at alt det den skulle.

Karakter 4+


Sidste mørke øl på Festivalen var 'Coelica' på 14,0%, som Y Not Brewing åbnede kl. 18.30. Mega meget kø, men jeg nåede lige at få en lille smagsprøve, inden der var udsolgt.

Det er en øl, der ikke er i slag, men brygget netop til promovering på festivaler og ved særlige lejligheder. En special blend af 70% 'Rounded Edges' ( 22 mdr på Elijah Craig ) og 30% 'Coffee Bounty Paradise'.

'Coelica' betyder 'Himmelsk', og det er forståeligt. En af vennerne var i hvert fald i Himlen over det. Nok en af aftenens bedste øl, men jeg fik meget lidt af den. Jeg ved, når den næste gang bliver præsenteret, så måske får jeg en chance mere.

Karakter 5








søndag den 18. august 2024

Tid til en øl - Moersleutel 2

 

18. August 2024

I går var der Bad Seed Beer Fest i Aalborg. en fantastisk øldag med masser af godt øl og gode snakke. Der kommer mere om det senere, men først vil jeg lige afslutte den spændende smagning med Moersleutel på Gjøl.


2. del lagde ud med endnu en NEIPA, men denne gang i DIPA udgave på 8,0%. 'Torsion' er en flot gylden, uklar øl med kraftig duft af humle. Der er brugt Mosaic, Citra og Strata, Sidstnævnte er blevet en vældig populær type, der giver en lidt tungere tone af hamp, der ofte betegnes som 'dank'. Det gør at den tropejuicefornemmelse, man noget gange kan have i NEIPA ,bliver mere afdæmpet. Der kommer mere fylde og samling på smagen.

'Torsion' overraskede ikke så meget som den første øl. Den levede op til min forventning om en IPA med strata.

Karakter 4


Så kom der igen fuldt knald på fylden og smagsoplevelsen. Moersleutel har det med at deres sorte øl mindst er 'double mashed' og det er lige ved at blive fyldigt nok til at indtage en hel dåse. men som dessertchokolade til en smagning er det nærmest perfekt.

'Extravagant Chocolate Stout' er på 12.0% og fyldt af chokolade og vanilje. På dåsen reklameres med 4 forskellig vaniljer, men Tim fra Moersleutel oplyste, at der faktisk var 7 forskellige i brygget.

Tyktflydende chokolade der skal indtages en hyggelig aftensstund, måske med en lille kop kaffe til

Karakter 4+


Derefter kom der en overraskelse på bordet. en øl - helt frisk fra brygkaret. 'Quadruple mashed wheat wine' var så ny, at man ikke kunne finde den på Untappd. Den var på 11,0%, og er egentlig ikke brygget til at smages i denne form. Det er deres første 'quadruple mashed' øl og den skulle koge i 6 timer for at få plads til sidste mash. Tanken er at den skal på en Heaven Hill bourbonfad, før den bliver frigivet. Tim fortalte at de brygger øl specielt beregnet for fadlagring. De er kraftige og voldsommere, ( Quad mash ) for fadet ændrer ølllet og gør det letterog samtidigt mere raffineret.

Jeg har altid naivt troet at det var den normale bryg, man bare lagde på fad, så det var spændende at høre. Han fortalte også, af Moersleutel altid har omkring 350 fade liggende på lageret.

Øllen hedder 'Eureka' og var fyldig, men helt klart også til at drikke i denne grundtilstand.

Humlet med Cascade og Nelson Sauvin

Karakter 4

Glæder mig til at smage den, når den er fadlagret. Den kan nok findes nu på Untappd, da flere sikkert har rated den.



Vi sluttede af med 'Barcode Red/Yellow' på 13,0%. Barcode serien er for mig den yppeste fra Moersleutel, og denne toppede da også smagningen. Bryggeriet har haft noget bøvl med at få deres barcodes til at fungere og har modtaget en del klager fra handlende over det. Så de besluttede at lave en serie, hvor hele dåsen var en barcode, som en ironisk kommentar til systemet.

Det er en BA stout baseret på et blend af de mange fadlagrede øl, de har på lager. Det giver en kompleks smag, hvor det hele er i flot balance. Der er mindre 'sjov' og mere 'raffinement' i denne serie.

Karakter 5

Tim og Niels skulle videre til et arrangement på Hjort Beer Bar i Aalborg, så de forlod os under stormende applaus, men smagningen var ikke ovre endnu.



Jesper - der havde fået hele arrangementet i hus - åbnede generøst de sidste 8 dåser af 'Barcode Red/Black' fra sit private lager. Den er fra før, jeg blev opmærksom på serien, men flere andre kendte den fra tidligere.

Den er på 14,0% og jeg ved ikke om det er lagringen eller om den fra starten havde dette udtryk.

For mig var det i retning af rosin og rom, selvom den har ligget 14 mdr på bourbonfad.

Karakter 5

Et superspændende event, men godt øl, god stemning og fine snakke ved det bord, jeg sad ved. Tim fra Moersleutel var også god til at gå rundt og tale med folk.










fredag den 16. august 2024

Tid til en øl - Moersleutel Smagning 1


 18. August 2024

I går indbød Jesper aka 'Ølsmageren fra Gjøl' endnu en gang til smagning. Denne gang var det med det hollandske bryggeri Moersleutel. Niels fra Flaneur Liquids og Tim fra Moersleutel var også med til at få smagningen i hus.



Godt 40 ølglade danskere havde sat sig til rette - nogle ved et langbord, men jeg sad hyggeligt ved et lille 4-mandsbord tøt på øllet. Vi skulle gennem 8 øl og fokus var på det seneste års bryg. Der viste sig også at være gemt lidt ekstra overraskelse ved smagningen.




Aftenens første øl var en lækker NEIPA på 6,5%. 'Rotation' er et let hazy, strågul øl med en let forfriskende humleduft.. Den var frisk og sprød, en anelse perlende på tungen, og selvom det var en New England var den ikke i nærheden af tropejuice. Smagen var af lys frugt - jeg synes næsten helt drueagtig. Et behageligt bekendtskab, især fordi jeg har hørt at IPA ikke er deres spidskompetence.

Humletyperne er Citra, Loral og Rakau ( NZ ), som skulle give lidt abrikosnote. det synes jeg ikke var fremtrædende.

Karakter 4+

Derefter sprang vi uden videre til en 11.0% Quadrupel med det fantasifulde navn 'Quad'. Der har været efterspørgsel efter traditionelle øltyper, men denne blev ikke helt traditionel alligevel. Tim fortalte, at der altid kommer et 'Moersleutel-tvist'.

Den var mørk med et rødligt skær, Den virkede nærmest varmende i munde, - sikkert fordi deres øl altid er så fyldige. Forventet blødhed i starten, men så kom der liv som en brusende fornemmelse. Aggressiv er måske nok overdrevet, men nok til at skille sig ud fra traditionene. Sødme blev erstattet af en pirrende krydret note og det sluttede i en vinøs eftersmag.

Karakter 5


Moersleutel er jo kendt for deres Pastry Stout og tredje øl var en 'Almond Ganache Bulldozer. En pastry stout på 11,0%. Der er brugt mega mange mandler i denne øl foruden kakao fra Indien og Peru. Den indiske skulle give lidt liv og krydderi og den sydamerikanske var rund og ren. Derudover ikke mindre end 15 forskellige malte ( der var sikkert nogle rester, der skulle bruges op ) og det er en triple mashed, fyldig øl.

Kulsort, ikke så meget skum. dene øl er ekstrem fyldig, varmende og det er især chokoladen der præger den.

Karakter4+

Jeg har efterhånden smagt mange forskellige øl og ved ofte nogenlunde, hvad jeg kan forvente af - f.eks en pastry stout. Måske er det derfor, jeg bliver mere fascineret at en 'Quad', der bevæger sig udenfor det forvendtede indtryk. Jeg kan godt lide indimellem at blive overrasket.



Moersleutel startede i 2015 og har fra starten lagt mere vilde øl til side, for at finde dem frem, når der komme nye til familien. Jeg ved ikke hvem 'Anne' er, men denne Wild Ale har ligget på bordeauxfad i 26 mdr, inden den blev flasket i 2021. Det er en øl på 7,0%. En let syrlig øl, der er frisk og som har en fin sart smag af frugt måske lidt abrikos eller fersken. Smuk orangegylden farve.

Karakter 3+

Denne øl var den eneste på flaske og den skulle naturligvis åbnes med Ølsmagerens flotte økse. Det havde Tim ikke prøvet før, men det lykkedes i fin stil. Også andre fik lov at forsøge sig.







torsdag den 16. maj 2024

Tid til en øl - Schneeeule / Blech Brut / Moersleutel

16. Maj 2024

Vi drog videre til Hjort Beer, der er blevet vores andet favoritsted i Aalborg. Her har de - ud over egne gode øl - andre hypede ølmærker på tavlen end Basement.

Det første der sprang i øjnene, var en Berlinerweisse fra Schneeeule ( fantastisk navn - 3 e'er i træk ). 'Marlene' har jeg smagt før, men den er altid et gensyn værd. Ikke tilsat frugt og andre smagsgivere. Kun på 3,0%, men den smager af mere - ren og syrligt snerpende.

Karakter 4


Derefter bestilte vi en burger over en app fra Burger Schack lige ved siden af. Så bringer de bestillingen ind, og Hjort leverer tallerken og bestik, hvis man har brug for det. Fin service.

Dertil behøver vi så ikke drikke cola, men kan bestille en øl . Vi kastede os over endnu en tysk øl fra Blech Brut - et for mig ukendt bryggeri. Bryggeriet er et af Bambergs utallige bryggerier og der kommer hele tiden nye til. Det blev stiftet i 2018 som et gypsybrewery af Benedikt Steger. Øllet bliver brygget på Brauhaus Binkert i Bamberg.

Blech Brut brygger IPA og stout og ikke så meget tyske stilarter, men har dog en rauchbier på listen.

'Speedgeist' er en DNEIPA på 8,2% og den er humlet med Nelson Sauvin og Triumph. Det giver en ikke alt for sød eksotisk IPA, hvor smagsnoterne er afdæmpede - druer, fersken og lidt appelsin.

Karakter 3+


Vi sluttede af med en 'Fudge Vortex' fra Moersleutel. En sødlig pastry stout på 12,0%. Fudge er jo en sødlig karamelmasse, og jeg må indrømme, at jeg nok er ved at være lidt træt af pastry stout. Det bliver let lidt for klistret. Jeg tror, jeg skal have en periode med renere stours - gerne en god fadlagring.

Karakter 4





fredag den 5. april 2024

Tid til en øl - Moersleutel/Lervig Barcode Red/Blue


5. April 2024

Det norske bryggeri Lervig fra Stavanger har eksperimenteret med fadlagring i en serie de kalder 'Rackhouse'. Her er både en udgave, hvor de fokuserer på norske kulturer, og det er mest sour og saison, og en en udgave, hvor det er de mørke, stærke ales der bliver lagret på diverse fade.

Sådan en øl havde de med, da de besøgte Moersleutel i Holland. I et samarbejde, der resulterede i en øl i serien 'Barcode'.

'Barcode Red/Blue' har ligget 13 mdr på et fad fra Midleton Very Rare Irish Whiskey. Den er på fulde 14.0%. Det er der kommet en fantastisk lækker øl ud af. Den er kulsort med mørkebrunt skum. Helt utroligt tyktflydende, hvilket giver en fantastisk mundfølelese. Man drikker ikke denne øl i store slurke. Der er ikke tilsat besynderlige ingredienser, så det er fadet, der afgiver de komplekse smagsnoter. Det er meget sjovt med tilsætninger, men en sådan 'ren' smag, giver mere balance og raffinement. Nok den bedste øl, jeg endnu har smagt fra Moersleutel.

Karakter 5+ 





 

torsdag den 24. august 2023

Tid til en øl - Bad Seed Beer Fest / Mørkt og stærkt

24. August 2023

Track havde annonceret, de ville åbne en hemmelig flaske kl. 18.00, så vi timede vores IPA-runde så vi stod forrest i køen kl. 18. Det var dog ikke en IPA, der blev åbnet for, men en kulsort BA Stout på 12,5%. Lagret i 18 mdr på Woodford Reserve tønde ( Amerikansk whisky/bourbon ), tilsat kaffe og en stor mængde kokos. En lille smagsprøve på 2 cl til de fremmødte

'Language barrier' er en voldsom pastry stout, hvor man har været lidt for entusiastisk med kokosdoseringen. En decideret kokosbombe, der selv for en slikmund næsten var for meget. Det kan gøres mere raffineret, men derom senere.

Karakter 3+


Men det var lidt at tage forskud på glæderne, for vi var ikke nået til det mørke øl endnu. Den runde startede ved O/O, der havde lavet en barleywine på fad.

'#400' er på 11,1% og er lagret på bourbonfad. En behagelig let sødlig øl med et pift at stærk spiritus, der lige fjerner det sukrede.

Karakter 4+


Lige ved siden af holdt Moersleutel til og de havde en Ba Pastry Stout på hanen- 'Tiramisumo Triplets BA' på 13%. Mørk som arvesynden og med fantastisk flot, mørkebrunt skum. Med så stærk en øl er det jo ikke kraftigt, men det er der. Igen en sødlig øl - denne gang med kaffe og vanilje. Pastry stouts en sjove, men ofte lidt for sødladne i længden

Karakter 4+


Hos Warpigs havde man også lagret stout i Woodford Reserve Barrels ( der har nok lige været et parti til salg. Bourbon skal jo ligge på nye tønder, så derfor er brugte lette at få fat i ). Denne gang i hele 4½ år. 'Meat Jelly' er en double mash Imp. Stout på 13,5%, men her var der ikke tilsat suspekte ingredienser - bare ren fad. Det giver en raffineret og delikat øl, der for os var aftenens højdepunkt.

Karakter 5

'Meat Jelly' var ikke den, de havde reklameret med, men hvad gør det, når den er så god.


Det lille bryggeri havde også en lækker pastry stout med. 'Brownie Hasselnød Stout' på 11,7%. Igen en sort sag med flot, brunt skum. Igen en lettere sød øl, hvor jeg dog ikke synes, at hasselnød kom frem i smagsfeltet, men det er nok også svært i så kraftig en øl.

Karakter 4


Amager Bryghus havde taget en skotsk Wee Heavy på 12,5% med. 'Sally Skull' er lagret på Bourbonfad - igen uden ekstra tilsætning og Amager har jo stor erfaring i fadlagring, så den faldt også i god jord, selvom de har gjort det bedre tidligere.

Karakter 4+

Vi sluttede lokalt. Først med en strong ale BA fra Bad Seed Brewing. 'Single Estate Vintage Ale' er på 11,0% og er et samarbejde med Thy Whisky. Den har ligget på fadet i 9 mdr og har en dejlig raffineret smag med toffee og vanilje

Karakter 4+


Til sidst var det endnu en kokos stout, men denne gang doceret bedre. Mere bitterhed til at balancere det sødladne. 'Time for a break' var aftenens stærkeste øl på 14,5%, men det mærkede man nu ikke. Y Not Brewing har lavet en BA Imp. Stout med kaffe og kokos og det var en fin afslutning på aftenen

Karakter 4+

På vej ud af huset fik jeg en god snak med Sven Nyman om de gode gamle dage i Ølkonsortiet. Det var her, jeg hentede de første erfaringer udi øllets forunderlige verden, og han har haft stor indflydelse på min interesse for øl og min viden om det. Butikken var nok bare forud for sin tid.

En dejlig lørdag med et velfungerende setup, og noget af det bedste øl, vi endnu har fået på en festival. Det er klart en gentagelse værd.









 

tirsdag den 22. august 2023

Tid til en øl - Bad Seed Beer Fest / DIPA


22. August 2023

En af specialøllets mest populære øltyper har alle dage været IPA. Der er efterhånden adskillige udgaver - den lette session IPA - New England og lige nu er dobblet IPA ( DIPA ) utrolig populær - gerne Dobbelt Dry Hopped ( DDH ). Dem var der også mange af på Bad Seed Festen.

Mange nye bryggerier har specialiseret sig i netop denne type, og der er mange velsmagende øl, med mange små smagsvariationer fra humletyperne. Det er på en gang meget forskelligt og meget ens.

Lige når jeg smager det, kan jeg godt smage forskel, men efter lidt tid kan jeg ikke huske, om der var mere mangosmag i den ene end i den anden. Sådan er det også med lørdagens IPA'er, der alle var vældig gode.

Vi lagde beskedent ud hos svenske O/O Brewing, der havde lavet en American Pale Ale. 'Mariaplan' er en lys, hazy pale ale på 4,9%. Jeg kan ofte bedre lide 'APA' end 'session IPA', hvor alkoholprocenten er den sammen, men balancen med bitterheden er dårligere. Også her var der en fin fylde trods alkoholen og balancen var fin med citrus og grape. Den var som sådan en skal være.

Karakter 3+

O/O blev startet af Olle og Oluf i Göteborg i 2011, og det er et af de bryggerier, jeg tidligere har omtalt her på siden.


Vi gik over til engelske Track, der har ry for gode IPA'er. Jeg har smagt deres øl tidligere,

men har vist kun omtalt en enkelt.

Ideen til Track kom på en cykelferie i 2008, da Sam Dysom cyklede jorden rundt. På turens første del gennem USA besøgte han så mange taprooms og fik smag for øllet. Da han vendte hjem til Manchester grundlagde han sit bryggeri.

De havde 2 IPA'er med til Bad Seed Fest. Den første var 'Space to Roam' - en DDH IPA på 7,3%.

Humlet solidt med Nectaron, Motueka og Nelson Sauvin. Tørhumlingen giver en kraftig smag. Det af fersken og druer, men helhedsindtrykket er en ualmindelig frisk øl, der faldt helt i vores smag.

Karakter 4+


Den anden var en DIPA på 8,0%. Det var en rystende oplevelse - jeg beklager, men jeg har kun det billede. Den hed 'These Things' og havde en mere fremtrædende humleprofil. Lidt mere i retning af westcoast, men mere traditionel i udtrykket.

Karakter 3+

Track havde annonceret, at de ville åbne en hemmelig flaske kl 18.00, så vi havde stratetisk stillet os i på plads mens vi smagte IPA. Det var en sort øl, så det kommer senere.



Lige ved siden af havde DEYA også en IPA på hanen. 'Saturated in Motueka' var også en DIPA på 8,0% og de 2 øl var meget lig. Den havde lidt mere eksotisk præg. Motueka giver denne friske limesmag, men stadig bare en god, smagfuld IPA.

Karakter 3+


Det lille Bryggeri havde kombineret de 2 øl fra Track og lavet en DDH DIPA . 'From West to East' er på 8,5% og der er brugt 4 humletyper - Warrior, Citra, Simcoe og Mosaic. Det giver en kraftfuld smag, men den manglede lidt af Tracks friskhed.

Karakter 4



Sidste DIPA var fra Moersleutel, der er et af tidens mest hypede bryggerier. Det stammer fra Holland og blev grundlagt i 2016 af brødrende Pim, Tom, Rob og Max. De har nydt stor anerkendelse for deres øl og leverer altid spændende og kraftige smagsnuancer. Også her.

'Superdelic' er en DIPA på 8,5% og den er et samarbejde mellem Moersleutel, Arpus og Yakima Chiefs, der har leveret New Zealands humle. Så vidt jeg har forstået.

Det er en dejlig eksotisk smag. En ganske glimerende IPA.

Karakter 4

Det gør egentlig ikke noget at nogle af billederne er rystet, for alle øllene ligner hinanden til forveksling.