Tid til en øl - Alefarm Winterglow / Brøckhouse julebryg 2008

 2. februar 2022

Kjørmes Knud eller Kyndelmisse er traditionelt den dag, hvor vinteren vender - den koldeste dag på året.

'......kyndelmisse - slår sin knude - overmåde hvas og hård.'

'......og nu kom Kjørmes Knud.'

Sådan har det nu ikke været i mange år, selvom vi da havde noget sne i går. Vi fejrede kyndelmisse i kirken med lys og varm kakao, og her til aften fortsatte jeg lidt i samme stil med en øl fra Alefarm.

Skummet på 'Winterglow' gløder i hvert fald i en fantastisk farve. Det er en Imperial Stout på 10,0% og der er tilsat kakao, så også her passer det. Det er en kulsort øl med dette næsten rødglødende skum. Der er tilsat Tonkabønner og kakao og det giver en sødlig duft, hvor især kakaoen er fremtrædende. Tonkabønnerne giver den lettere eksotiske duft, jeg ikke helt kender, men der er noget vaniljepræg over det. Det er en tyktflydende, varmende øl, der ikke lige skal skylles ned i en enkelt slurk. Det er en øl, man skal nyde, og den tager tid. Måske skal den også deles, for i længden bliver den næsten lidt for tung og sødladen.

Karakter 4+

Forleden besøgte jeg en god ven fra Vrå, der i flere år har talt om en 'Julebryg' fra det hedengangne Brøckhouse. Den skulle vi da smage, og i år blev der så lejlighed til det. Brøckhouse var fra starten et af mine absolutte favoritbryggerier, og det var en sorgens dag, da de måtte lukke. Jeg købte alt hvad jeg kunne komme i nærheden af , men det er drukket .

Derfor var det med nogen spænding, jeg hældte denne op. Det var en 'Julebryg 2008', og den havde været godt gemt i hans ølkælder siden da.

Den er på 9,0% - meget mørk og der er næsten intet skum tilbage. Dejlig duft i retning af belgisk gær, men med mere sveske og rosin ned jeg husker fra dengang. Jeg kan se, jeg - sidste gang jeg anmeldte den - skrev noget om afsluttende bitterhed, men det er der ikke rigtig noget af. Det er som sådan meget typisk for langtidslagrede øl. Lidt mere hedvinsagtig. Det var en stor, nostalgisk oplevelse, så 'mange tak for smagsprøven'.

Karakter 5

Tid til en øl - Brøckhouse Epic Stout

11. Januar 2012

I begyndelsen af marts 2009 blev Brøckhouse erklæret konkurs, og hermed sluttede et af de mest spændende danske bryggerier deres færd. Bryggeriet startede i 2001, da Allan Poulsen investerede i nyt brygudstyr, så han kunne udvide produktionen hjemme i kælderen. I 2002 sagde han sin stilling som IT-konsulent op, og i 2003 flyttede man til nye lokaler i Hillerød.

Det var spændende øl, der kom ud fra bryggeriet, og i 2002 blev det hædret med ”Årets Ølnyhed” for deres ”IPA”, der var Danmarks første af slagsen.

Da jeg i sin tid ( 2006 ) begyndte at interessere mig for øl, kunne man finde adskillige Brøckhouse øl på hylderne i den lokale Brugs. Men siden hen er pladsen overtaget af billigere ( og ringere ) øl, og det er nok det der gik galt. For lige da Brøckhouse begyndte at udvide produktionen dukkede en masse nye mikrobryggerier frem, og de kunne åbenbart bedre konkurrere om pladsen i supermarkederne.

Brøckhouse lancerede i 2008 en ”Epic-serie” der ikke var beregnet til Supermarkeder, men til specialbutikkerne. Her havde de kælet mere for detaljerne og lagt mere på af alt – malt, humle osv. Det resulterede i 3 fantastiske øl – ”Epic IPA” – ”Epic Red” og ”Epic Stout”.

Da Brøckhouse gik konkurs erhvervede jeg mig alle de forskellige øl, jeg kunne få fat på, og jeg har skrevet om de fleste tidligere. Men ”Epic Stout” har stået og ventet i skabet på den rigtige lejlighed. Og det var forleden, da Henrik kom på besøg. Han havde - inden jeg begyndte at interesse mig for øl – præsenteret og talt meget om de nye specialøl, og han kunne – om nogen – sætte pris på en gammel Brøckhouse klassiker. Han har selv en del Brøckhouse-juleøl stående hjemme i skabet.

Etiket og halsetiket udstråler klasse. Det samme gør patentproppen. Og det er med nogen andægtighed, jeg hælder den sidste øl fra det hedengangne bryggeri op i glasset. Det er en kulsort stout på 10.0%. Baseret på den oprindelige stout men med mere af det hele. Skummet er kraftigt og mørkebrunt og min kammerat udbryder et spontant: ”Wow”. Duften er kraftig af ristet malt, sveske og alkohol. Væsken føles næsten tyktflydende, og fylder utroligt godt i munden. Den virker varmende og pirrende. Smagen er kompleks. Det lægges ud med ristet, mørk malt og svesker, og i afslutningen mærker man en tydelig lakridsnote. Der er faktisk mere bitterhed tilbage end jeg havde forventet efter den lange lagring, men det balancerer bare det hele fint. Det er lidt sørgmodigt, at det er den allersidste Brøckhouse-øl jeg har tilbage.

Karakter 5+

Branded ”Brøckhouse” er overtaget af en andet bryggeri ( hvilket jeg personligt synes er nærmest blasfemisk ), men det er altså ikke det samme øl, der bliver brygget der.

Tid til en øl - Chili-øl

30. Juni 2010

I dag er det et år siden, min far døde. Man synes, det er lang tid siden – der er sket så meget – og samtidig er det svært at forstå, at der allerede er gået et år. Mindet om ham lever heldigvis stadig stærkt hos os alle.

Vi tog en tur på kirkegården med min mor og derefter til frokost på Havkatten i Hals, hvor vi fik et stjerneskud. Der kunne jeg også få et øl fra Thor Bryggeriet – udvalget var bestemt ikke stort. Jeg valgte en ”Classic” og blev egentlig positivt overrasket. Pæn mørk farve med blødt skum på toppen. En god maltet duft mødte en som det første indtryk. Øllet føles temmelig livligt, som om der er ekstra kulsyre i. Smagen er også god med en sød maltet smag, der holder pænt og der er den udmærket balanceret bitterhed i eftersmagen, der dog er lidt kort. Men alt i alt en bedre repræsentant for industriøllet end så mange.

Karakter 3

Til aften kom madklubben på besøg. Vi fik mørbrad fra grillen og salat, og så skulle vi smage forskellige udgaver af øl med chili i.

Først åbnede vi en ”Red Hot Chili Ale” fra Svaneke Bryghus på Bornholm. Det var et af de første mikrobryggerier i Danmark ( åbnede i 2000 ), men siden 2007 er den egentlige produktion flyttet til et nyt bryghus. Det gamle bruges til restauranten og til eksperimenter, så man kan forstille sig at chiliøllen er brygget der. Der er brugt friske røde chilier under kogningen.

Jeg har ikke tidligere været så imponeret at Svanekes øl, men denne er et behageligt bekendtskab.

Det er en rødlig øl på 5,0%. Fint hvidt skum og en behagelig fylde i munden. Smagen er sødlig med en snert af blomme. Chilien anes først i eftersmagen og er aldeles ikke dominerende, nærmest lidt for afdæmpet. Når den hedder chili ale vil man godt udfordres lidt på smagsløgene.

Karakter 4

Den næste øl var en af de første, der benyttede chili i brygningen. ”Chili Chokolade Stout” fra hedengangne Brøckhouse. Jeg smagte den første gang på ølfestivalen i Århus. Dengang brændte den temmelig meget på læberne, men da var de også mere følsomme, da det var sent på dagens program. Her til aften var det ikke så galt.

Det har jo været meget normalt at parre chokolade og chili, så det er jo nærliggende at komme chili i en chokolade stout. Jeg mener, øllet blev brygget, da stifteren Allan Poulsen stoppede på Brøckhouse. Der er brugt mørkt ristet byg, valset havre og sortristet umaltet byg, samt mørkt muscovadosukker. Dertil er tilsat belgisk Callebaut-chokolade og mexicanske Chipottle chilier.

Det giver alt sammen en meget mørk øl med brunt skum. Procenten er 6,3%. Aromaen er kraftig med sødme og ristet kaffe. Meget fyldig øl, der giver indtryk af sukker og chokolade, sammen med en bitter ristet afslutning. Igen dukker chilien først op til sidst med en brændende fornemmelse, men ikke så stærkt som jeg husker.

Karakter 4+

Vi sluttede af med vinderen af ”Årets øl 2009”. Det var endnu engang Midtfyns Bryghus, der løb af med sejren, med denne ”Chili Tripel” på 9,2%. Der er dog ikke mange oplysninger at hente om brygning og ingredienser af den grund. Man må blot konstatere, at det er en dejlig øl.

Den er noget rødere end en tripel normalt er. Øllet toppes at et svagt hvidt skumlag. Duften er kraftig og nuanceret, men en udpræget søme. Denne søde note går igen i smagen, hvor den belgiske gær også sætter sit præg med krydrede noter. Her træder chilien i karakter og brænder lifligt, men dog behageligt i munden og på læberne. Der er nærmest en opgradering af Svanekes øl.

Karakter 5                                                                                                 

Alle 3 chili-øl var gode, men det var kun Midtfyn, der gav en rigtig brændende fornemmelse af chili. Jeg er normalt ikke begejstret for chilikrydret mad – det bliver let for stærkt, men disse øl holder sig på et niveau, jeg kan klare. Og som nævnt vil man jo gerne mærke lidt varme, når der reklameres med det.

Tid til en øl - Brøckhouse Epic Rød

10. Januar 2010

Jeg er vokset op med nytårstorsk, hvor hele tilbehøret var med – torskerogn, rødbeder, hakket æg, broccoli og sennepssovs. De sidste mange år har vi dog fået andre lækre retter nytårsaften, men vi kan stadig godt lide torsken. Så i går inviterede vi min mor til ægte nytårsmiddag med torsk.

Til sådant et festmåltid hører også noget godt at drikke – og jeg havde en særlig øl stående, nemlig ”Epic Rød” fra Brøckhouse.

En af de store (øl)tragedier i 2009 var da Brøckhouse gik konkurs. Bryggeriet har altid stået for kvalitetsøl, og da min interesse for øl startede i 2006, kunne man finde deres øl i alle butikker – selv i Brugsen og Bilka. Men siden har andre bryggerier kæmpet sig ind på markedet med billigere tilbud, og er man vant til traditionelle danske pilsnere – hvor forskellen er minimal – tror man måske også, at den ene pale ale er ligeså god som den næste, selvom der er 20 kr til forskel. Og sådan er det ikke. Det betyder at kvalitetsbryggerier som Brøckhouse og Raasted har haft svært ved at konkurrere og derfor har været nødt til at lukke.

Da internetshoppen ”A World of Beer” holdt ophørsudsalg i foråret købte jeg derfor et eksemplar af hver af de Brøckhouse-øl, de havde på lager. Og jeg skulle nok have købt flere.

Brøckhouse lancerede en eksklusiv ”Epic”-serie, hvor der var kælet ekstra for øllet. ”Epic Rød” er en videreudvikling af deres ”Brøckhouse Rød” som jeg skrev om tidligere ( 17. juni 09 ). Den originale øl er en ”bayersk dunkel”, men i ”Epic”-serien er den blevet til en ”dobbeltbock” på 9,0%.

Og hvilken fantastisk øl. Den er brygget på münchener-, wiener-, karamel- og melanoidinmalt og humlet med klassiske tyske typer som Perle, Tettnanger og Hallertau Mittelfrüh. Derudover er der tilsat ekstra rørsukker.

Det er en flot mørk øl med et skær af mahogni og en kraftigt ”cafe latte”-farvet skumtop. Duften er kraftig af ristet malt og mørk frugt ( sveske ). Den føles meget fyldig i munden. Smagen er sødlig – igen med en kompleks smag af mørk frugt – sveske, rosin, dadel og det hele holdes flot i balance af en moderat, men tydelig bitterhed. Det er noget af det allerbedste dunkelbier, jeg har smagt.

Derfor er det med nogen vemodighed, at jeg nu må indse, at der ikke er flere eksemplarer af denne fine øl, men sådan er det. Øl skal ikke stå på hylden uden at blive drukket. Det har aldrig været formålet.

Karakter 5

Navnet ”Brøckhouse” er genopstået, men der er ikke tale om de samme bryg. Der er nogle, der har købt navnet. Jeg har ikke smagt nogle af de nye øl, og de kan jo nemt være vældig gode, men der er altså ikke tale om det bryggeri, der har betydet så meget for den nye bølge af kvalitetsøl.

Jeg har heldigvis stadig et par andre ”gamle” Brøckhouse øl tilbage på hylden.

Tid til en øl - Brøckhouse Galthea

29. September 2009

I dag har jeg været til det første fælles møde i den nye Aalborg Kulturskole, som formelt set eksisterer, men ikke i praksis. Vi er midt i en fussionsproces, og her var der mulighed for at møde kolleger fra den anden skole. Michael Mandsdotter fra Jomfru Ane Teateret holdt et morsomt og informativt foredrag om fussionprocesser. Det var en fin aften. Der blev serveret ost og vin, men jeg holdt mig til sodavand ( øllet var en almindelig Grøn Tuborg ).

Men forleden fik jeg en øl fra det gamle, hæderkronede Brøckhouse. - ”Galathea” på 6,0%

Danmark har sendt skibe ud på 3 Galathea-ekspeditioner. På de 2 første hed skibet faktisk ”Galathea” og man kan se skibet på Brøckhouse’s etiket. Sidste gang var det søværnets skib ”Vædderen”. Formålet med alle 3 ekspeditioner var at indsamle videnskabelige data , samt at repræsentere Danmark.

”Galathea” var en korvette – bygget i København i 1831.

1. ekspedition foregik i 1845 – 1847 og gik syd om Afrika – Japan – Hawaii -syd om Cap Hoorn og

op gennem Atlanterhavet. De videnskabelige opdagelser blev aldrig rigtig udnyttet, da 3. årskrigen mod Tyskland brød ud i 1848. I midten af 1800tallet havde alle søfartsnationer store videnskabelige ekspeditioner i gang. Den kendteste var Charles Darwin med på.

2. ekspedition foregik i 1950 og handlede om dybhavsforskning og jordens magnetisme.

3. ekspedition foregik i 2006 – 2007 og her blev samlet informationer om klima og meget andet.

Et af de vigtigste forskningsprojekter var naturligvis at fremstille en øl, der kunne holde til den lange sørejse. Her skelede Brøckhouse til de gamle engelske erfaringer med IPA, der skulle klare turen til Indien. For at give det et dansk tilsnit ( vil jeg tro ) har de også benyttet rugmalt i denne øl og humlet den med amerikansk humle. Så det er en international øl.

En mørk gylden øl med et svagt skumlag. Duft af amerikansk humle med citrus. Føles livlig i munden. Har en god fyldig smag, hvor humlen bidrager med citrusnoter. Eftesmagen er ren bitterhed, men ikke så udpræget som ventet.

Karakter 3+

Tid til en øl - Brøckhouse Esrum Kloster

20. September 2009

I går var vi i byen, hvor vi fik spændende mad med gode salater og grillbøffer med oliven og feta. Dejlig mad. Og der blev serveret spændende øl til. Først en Porter fra Sierra Nevada, som jeg har smagt for lang tid siden og derefter 2 nye øl fra Rogue, som jeg ikke kendte. Der kommer nok en beskrivelse af disse øl senere, men i aften bliver det en gammel kending, der desværre ikke kan fås mere  - ”Esrum Kloster” fra den gode bryggeri Brøckhouse.

Aftenens menu var OssoBuco, der jo er en solid ret med kraftig smag, så jeg mente, der skulle noget tilsvarende kraft til for at balancere det.

Brøckhouse blev stiftet i 2002 som et af de første mikrobryggerier, men måtte desværre lukke tidligere i år. Det var yderst beklageligt, da bryggeriet altid har stået for spændende kvalitetsøl.

”Esrum Kloster” er blevet til som et samarbejde med Esrum Kloster, og øllet kunne selvfølgelig købes i klosterets butik og restaurant.

Det er en overgæret klosterøl på 7,5% - brygget på byg-, hvede- og rugmalt og tilsat ekstra rørsukker. Der er naturligvis brugt humle, men smagen kommer fra Esrum Klosters krydderhave. Her har brygmester Allan Poulsen været på rovdrift og har valgt en fantastisk palet af forskellige krydderurter – citronmelisse, mjødurt, lavendel, rosmarin, anis og enebær.

Dette giver en utrolig krydret duft og smag, hvor man det ene øjeblik fornemmer lavendel  - det næste rosmarin eller anis. Øllet er ufiltreret og har en flot brun farve med et rød/orange skær.

Der er en lang og spændende eftersmag, hvor bitterheden kun er et af de mange varierende indtryk.

Karakter 5

Det er en skam at denne specielle øl ikke findes her mere. Jeg kan ikke på stående fod komme på en anden, der kan erstatte den, men jeg har hørt at Esrum Kloster prøver at finde et andet bryggeri til at overtage samarbejdet. Om det lykkes og om det bliver samme gode øl ved jeg ikke, men jeg håber det.

Tid til en øl - Santa's Little Helper 07

21. Juni 2009

En dejlig sommerdag, hvor vi for første gang kunne sidde ude til aftensmaden. Hækken er ikke vokset op endnu, så det blæser ofte så meget, at det ikke duer, men i aften var det fint. Madklubben var blevet inviteret med kort varsel og vi lavede spareribs på grillen. Dertil tomatsalat og kartofler i en dressing, der indeholdt ansjoser. De skulle blendes sammen med en masse grønt og olie og sennep - og selvom det lyder specielt, smagte det godt. Ansjoserne gav vist bare det salte islæt.

Ølvalget blev lidt mere tilfældigt. Det var, hvad jeg havde i skabet, men alle øllene var i forvejen tiltænkt gutterne fra madklubben, og det blev så i dag de kom på bordet.

Vores venner har tidligere vist stor interesse for humlet øl, så vi lagde ud med en IPA fra Brøckhouse. Jeg har tidligere beskrevet deres almindelige IPA, som vandt det danske ølvalg i 2002, men den har de udviklet videre på til en Imperial IPA. Jeg har tidligere skrevet om den, og jeg synes egentlig, det stadig er dækkende:

” Den er brygget på store mængder Pale ale-, Münchener- og Karamelmalt for at give en fyldig maltsmag, og det er også medvirkende til den flotte ravfarve. Øllet føles livlig og mundhulen bliver udfordret både af kulsyre, humle og alkohol. I den oprindelige IPA havde man brugt Cascadehumle, men her er yderligere brugt Amarillo, Simcoe og Columbus, der giver noter i retning af grape, fyr og krydderurter. En meget nuanceret og varieret palet. Desværre trænger det høje alkoholniveau igennem på en lidt sprittet måde, jeg ikke bryder mig om. Eftersmagen er præget af de mange smagsindtryk og en markant bitterhed.

Karakter 4+”

Til maden fandt jeg en af mine julefavoritter frem. Mikkellers ”Santa’s Little Helper” fra 2007. Det var efter min mening den bedste danske øl i 2007 og den er klart bedre end udgaven fra 2008.

Det er en mørk belgisk øltype på 11,0%. Brygget på pale ale-, special B- (?) og chokolademalt og humlet med Nortern Brewer, Hallertau og Styrian Goldings. Derudover er der tilsat appelsinskal og koriander, samt flækket hvede og mørk kandis-sirup.

Den er brygget på det belgiske bryggeri ”De Proef Brouwerij, Lochristi Hijfte”.

Det er en utrolig dejlig øl. Mørk, grænsende til sort og med et kraftigt brunt skum. Duften er præget af ristet mørk malt, og har samtidig en lidt sød, rund note. Meget kraftig og fyldig i munden, med sødme og mørk malt, samt en tydelig note af lakrids til sidst i smagen. Eftersmagen er lang og i fin balance. Jeg synes stadig – selv på en sommerdag på terrassen – at det er en fantastisk øl, der får 08 udgaven til at virke lidt tynd og vandet. Egentlig skulle vi have nydt den juleaften 08, men de 2 øl jeg først serverede mættede så meget, at der ikke var plads og stemning for en øl til ( forstå det, hvem der kan ). Men så kunne vi nyde godt af den nu. Eneste problem bliver så, at få fat i en 07-udgave til næste jul.

Karakter 5    

Som sagt kan vennerne godt lide IPA og derfor havde jeg gemt en meget kraftig udgave til en lejlighed. Hopping Frog’s ” Mean Manalishi Double IPA” med en bitterhed på 168 IBU. Denne øl er også tidligere omtalt med ordene:

”En lys gylden øl med godt lyst skum. Duften i den grad præget af humle.

Fylder godt i munden og humlen giver tydelige noter af sød grape. Bitterheden er flot balanceret med en god maltfylde, men det er helt klart, hvilket retning denne øl vil. ( Alk. 8,2 % )

Karakter 4+

Navnet ”Mean Manalishi” er det lidt svært at forstå. Den eneste reference til Manalishi er den sidste sang Peter Green skrev til Fleetwood Mac. Den hedder ”Green Manalishi”, men også her ved vi ikke helt hvad ordet dækker. ? ?”

Efter sigende kan vores smagsløg ikke registrere meget mere end 100 IBU. Der var da også delte meninger om den var for kraftig eller ej. Den ville helt klart ikke passe til kanelsneglene, så vi blev nødt til at drikke lidt kaffe, inden vi gik i gang med dem.



Tid til en øl - Brøckhouse Old Ale

19. Juni 2009

Sommerferie!!! - og så siger de at vejret bliver bedre. Så det lover jo godt. Desværre har min far fået feber igen, men nu har jeg bedre tid til at få set til ham og til min mor, der stadig bevæger sig rundt med rollator.

Men nu vil jeg slappe af med den sidste Brøkhouse-øl i denne omgang. Der er flere på hylden, men de skal nok blive drukket ved senere lejligheder.

”Old Ale” har jeg ikke smagt tidligere. Den beskrives som en blanding af en ny ale og en gammel, der har lagret i 2 år. Jeg forventer mig noget i retning af ”Strong Suffolk”, der beskrives på samme måde.

Det er en flot rødbrun øl med en lysere skær i kanten. Den er uklar pga. gærrester og skummet er kraftigt og har en beige/lysebrun farve. Duften er mere maltet end jeg har forventet, men det lover godt. Den er let drikkelig – procenten er på 6,5%, hvilket heller ikke er ualmindeligt for engelske Strong/ Old ales. Smagen er væsentlig mere ristet og mørk end jeg har regnet med – lidt stoutpræg.

Men det giver en lidt sur note, og da alkoholen også træder lidt frem virker helheden lidt for syrlig skarp. Det er noget jeg allerede nu har vænnet mig lidt til, men det er ikke en øl, der helt falder i min smag.

Karakter 3+

Tid til en øl - Brøckhouse Påskebryg

18. Juni 2009

Selvom højtiden for længst er passeret byder dagen på en Påskeøl. den stod på hylden, da ”A World of Beer” holdt ophørsudsalg, og jeg købte de forskellige Brøckhouse øl. Den er ”brygget på gamle danske påsketraditioner”, som der står på etiketten. Jeg forbinder mest de traditioner med Bock’øl og det er der ikke tale om. Men den belgiske påskeøl, der er kommet til Danmark har været af tripeltypen, og der er en sådan, der er tale om her.

Den er brygget på Pale ale-, hvede- og karamelmalt og det oplyses ikke hvilken humletype, der er brugt. Man kan formode, at der er tilsat muskat ( i hvert fald nævnes det i forbindelse med aromaen )

Det er en øl med farve som mørkt rav – der kan være en lille smule slør i. Skummet er hvidt og ikke særlig kraftigt. Duften er sødlig krydret med appelsin. Øllet virker livligt med en del kulsyre. I starten mærker man en udtalt sødme, der virker som om der er tilsat ekstra sukker ( hvilket ikke er usandsynligt ). Derefter dukker en krydret smag af appelsin og muskat/koriander op – efterfulgt af en let bitterhed. Det er en udmærket tripel, der på den anden side ikke gør noget specielt væsen af sig. Procenten er på 7,5%.

Karakter 3+

Nu er der kun en arbejdsdag tilbage, inden det bliver sommerferie J

Tid til en øl - Brøckhouse Rød / Høstbry / Draupnir / Vintage

17. Juni 2009

Brøckhouse har været med fra starten af min ølinteresse. ”Frederiksborg Slotsøl” var med til den første ølsmagning, og jeg havde ”India Pale Ale” og ”Esrum Kloster” med til de følgende. Og jeg er aldrig blevet skuffet over nogle af deres øl. Brøckhouse har fra starten brygget øl, der ikke var almindelige i Danmark på den tid. Bla. en ”Blonde” og en ”Hvede”, som jeg desværre ikke har nået at få smagt og heller ikke indkøbt i denne omgang. Så de kommer vist desværre ikke på listen.

Da Tuborg i sin tid besluttede at stoppe produktionen af den bayerske øl ”Rød Tuborg” lød der et ramaskrig i mange ølkredse. I en periode var det ikke til at finde en ægte ”bajer” i landet, så Brøckhouse besluttede at erstatte den.

Derfor bryggede de deres udgave - ”Brøckhouse Rød” - efter de gamle bayerske traditioner. Der er brugt masser af münchenermalt og den gamle tyske Perle-humle. Procenten er på 5,6%. Det er en lidt uklar øl med et rødt skær. Der er en kraftig maltduft, der kan minde lidt om nisseøl. Smag af malt og brød, men det balanceres på bedste vis af humlen, der giver en fin bitterhed til sidst.

Karakter 4

Til vores efterårsølsmagning præsenterede jeg ”Brøckhouse Høstbryg” på 6,0%. Det var første gang, jeg selv smagte en altbier. Altbier er en stil, der kommer fra Düsseldorf ved Rhinen. Det er en overgæret øl, hvor gæren er tilsat ved lav temperatur og øllet er lagret køligt og længe. Dette giver en slags blandingsøl, der tager det bedste fra de 2 stilarter. Man får en fyldig øl med flere overtoner af estere, men samtidig en let og drikkevenlig øl. Det er en kobberfarvet øl med lyst skum. Smagen er rund og maltet med noter af karamel og der er en god, lang eftersmag med moderat bitterhed.

Karakter 4+

Brøckhouse eksperimenterede også med historiske øl. Vikingerne brugte ofte porse og fyrrenåle i deres øl i stedet for humle. Jeg har tidligere skrevet om ”Alba”, der er Heather Ales bud på en sådan øl. Og med ”Draupnir” på 6,5% er Brøckhouse også med. De har dog forsøgt at lave en moderne udgave af vikingernes øl og har også benyttet sig af den engelske Challaenger-humle. Det er en lys gylden øl med hvidt skum. Den er naturligvis overgæret og brygget på pale ale-, münchener- og hvedemalt. Udover humlen er der brugt fyrrenåle, slåen og honning. Honningen giver en fin sødme og dette modsvares af den skarpe, frisk smag af fyr. Humlen holder sig pænt i baggrunden og giver plads for bitterhed fra slåen og fyrrenålene.

Karakter 4

Til min 50 års fødselsdag fik jeg foræret en flaske ”Brøckhouse Vintage 05”. Den havde altså allerede lagret i 2 år, og jeg besluttede at gemme den endnu et år. 2005 var også det år, hvor Brøckhouse besluttede at udvide produktionen og fik nyt tappeanlæg, hvilket måske har vist sig at være for stor en mundfuld. Brygger Allan Pouslen startede i det små i 1995 og i anledning at 10-året, besluttede man åbenbart at sende en Barley Wine på 10,1% på gaden. Den fik navnet ”Vintage”. Det er en gylden, rødlig øl – smuk og klar, hvis man ikke tager bundfaldet med. Duften er fyldig med blomst og frugt og en vinøs snert af alkohol. Smagen er som en god sherry – sød og fyldig, men uden bitterhed.

Karakter 4+

Tid til en øl - Brøckhouse India Pale Ale

16. Juni 2009

Den første øl Brøckhouse sendte på markedet i 2002 var en India Pale Ale – forkortet ”IPA”. Jeg er ikke helt klar over om, det var den første IPA fra et dansk bryggeri, men den blev kåret til ”Årets Øl 2002”.

Jeg var desværre ikke interesseret i øl på det tidspunkt, men det har sikkert været en ny og anderledes øloplevelse for ølinteresserede dengang. Alene den kraftige bitterhed har været en nyskabelse.

India Pale Ale var jo den øltype, der blev sendt til Indien, og som var kraftigt humlet for at kunne holde til turen syd om Afrika. Imidlertid var øltypen på retur, da de amerikanske mikrobryggerier i starten af 80erne genoplivede den. De amerikanske bryggerier benyttede sig af amerikanske humletyper og især Cascadehumle var blevet populær. Det er også denne type, der giver Brøckhouse’s IPA den markante citrussmag, der var nyskabende i Danmark. Siden er humletypen blevet meget benyttet i dansk mikrobryg.

”India Pale Ale” er brygget på pilsner-, münchener- og karamelmalt, og og den er humlet med Fuggle, Northern Brewer og store mængder amerikansk Cascade.

Det er en orange gylden øl med kraftigt hvidt skum, der bliver hængende på glasset. Øllet er klart og man kan se de mange livlige bobler. Det er jo en overgæret øl, men den adskiller sig også på andre måder fra gårsdagens pilsner. Procenten er lidt højere ( 6,0% ), men den store forskel ligge i bitterheden. Det er humlen, der er den mest dominerende smagsnote – skarp med en klar citrussmag. Men den er ikke for dominerende, men behagelig balanceret. Den blev valgt som en af øllene i ”Den Danske Ølkanon”. Nu ved jeg ikke om den ryger ud, for det skal være eksisterende øl, der er med der.

Karakter 4+

Tid til en øl - Brøcjhouse Pilsner

15. Juni 2009

De næste dage er dedikeret som en hyldest til – nu hedengangne – Brøckhouse. Brøckhouse har været med fra starten og har om nogen sat fokus på kvalitets-øl. Desværre gik bryggeriet konkurs her i foråret og det er efter min mening et stort tab for dansk øl. Brøckhouse har været med fra starten af min øl-interesse, da ”Frederiksborg Slotsøl” var med til allerførste smagning, og siden har jeg ofte nydt mange af deres produkter.

I 2002 åbnede bryggeriet i Hillerød. Brygmester og stifter var Allan Poulsen, der tidligere var ingeniør og IT-ekspert. På bryggeriets hjemmeside er der en vældig ( lidt romantiseret ) beretning.

”Det startede for mange år siden, da ingeniøren og it-specialisten Allan Poulsen sad på en bænk og kiggede ud over landskabet – og nød en stille pils. En dejlig lun sommeraften var det og fuglene
kvidrede, men øllen var en ganske almindelig halvkedelig dansk pilsner. Og da slog det ham, at man burde lave en øl, der egner sig lige netop til sådan en dejlig sommeraften på bænken, hvor man lader tankerne tage på langfart. En meditationsøl.”

Brøckhouse fik hurtigt stor succes. De var på supermarkedernes hylder og de begyndte at udvide produktionen. Men da andre bryggerier begyndte at dukke op, fortrængte de Brøckhouse – sikkert fordi de var billigere. ( personligt synes jeg også mange af dem er dårligere ). Det har givet problemer, da produktionen var for stor og samtidig fastholdt Brøckhouse en mindre eksklusiv produktion, der kun blev forhandlet i specialbutikker. Det har nok også været medvirkende til problemet, da mange danskere ( også ølentusiaster) køber deres øl i supermarkedet.

Hvorfor skrive om et bryggeri, hvor man ikke mere kan smage øllene. Dels fordi jeg har købt, hvad jeg kunne få fat i, inden øllene forsvandt fra markedet og dels fordi, det som nævnt har været en betydningsfuld brik i det danske mikrobryg eventyr.

”Brøckhouse Pilsner” kan desuden stadig købes. Det lader til at Fakta har indkøbt restlageret. I hvert fald er denne købt i den lokale Faktabutik, og der er stadig flere på hylden. Jeg har ikke smagt den tidligere. Jeg har ikke engang set den i butikkerne tidligere.

Det er en klar, filtreret øl på 5,0% med en flot orangegylden farve. Den er brygget efter traditionelle tjekkiske metoder og derfor er den også humlet med Saaz. Skummet er kraftigt og hvidt, og det sætter sig smukt i ringe på glasset, når øllet drikkes. Duften er fyldig og alligevel frisk, Humlen giver et anstrøg af citrus. De mange bobler giver en dejlig friskhed. Øllet har en fyldig smag af lys malt, men den virker ikke sødlig. Humlen trænger sig på med den markant og skarp citrussmag og bitterheden holder pænt i eftersmagen. Helt klart en af de bedre danske pilsnere. Synd at den er på vej ud.

Karakter 4

Tid til en øl - Corsendonk / Brøckhouse

Den sidste del af ølsmagningen var forbeholdt belgisk inpireret øl. Mest fordi jeg vældig godt kan lide det.

Corsendonk klosteret blev grundlagt i 1398, og begyndte med det samme at brygge øl. Det ligger i den belgiske by Turnhout. I 1713 blev Det Habsburgske Rige delt og de Sydlige Nederlande kom under østrisk herredømme. Den østriske kejser Josef  II lukkede både klosteret og bryggeriet i 1784. I 1906 blev bryggeriet genåbnet af Florentius Keersmaekers, men nu er det Du Bocq der brygger.

Der brygges uden ekstra tilsætningsstoffer og i 1990 fik bryggeriet ”Das Reinheitsgebot” certificat.

Serien har vundet priser for både øllet og for indpakningen, hvor både ”Agnus” og ”Pater” er enkelt udsmykket med ”Corsendonk Seglet”. Dette segl ses også på juleudgaven, men er nærmest forsvundet i juletræ og stjerner. De vinder nok ingen designpris for den etiket.

”Corsendonk Christmas”er en kobberfarvet øl på 8,5%, Den er filtreret og skummet er lyst. Duften er maltet med lidt krydderi fra gæren. Fornemmelsen er lettere end jeg husker, men smagen er fyldig med noter af svesker og rosiner. Eftersmagen holder fint med en let bitterhed.

Karakter 4+

Vi fik også en dansk juleøl der var belgisk inpireret. – ”Brøckhouse Julebryg”. Den er på 9,0% og brygget på 4 forskellige malte ( pilsner-, hvede-, aroma- og chokolademalt ) samt rørsukker. Der er brugt Northern Brewer og East Kent Goldings. Den er lagret i 3 mdr.

Den er noget mørkere end Corsendonk og skummet er kraftigt og beige i farven. Duften er maltet og der er en fin fylde i smagen. Noter af mørk frugt og chokolade. Der er mere sødme, men til gengæld også mere bitterhed i eftersmagen.

Karakter 4+                                                            

Begge øl vil være fine ledsagere til andestegen

Tid til en øl - Brøckhouse Epic IPA

16. Oktober 2008

I dag fik vi så sat hindbær og min yngste datter viser heldigvis en vis interesse for at hjælpe til i haven – dog helst ikke før middag. ( man skal jo lige stå op først ). Eller har det været en handledag, især for at finde ingredienser til japansk mad. Min datter fik en japansk kogebog i fødselsdagsgave og nu skal den prøves af, når vennerne fra efterskolen kommer på besøg på lørdag. Jeg har i den anledning investeret i en japansk øl, men mere om det senere.

På ølfestivalen i København var vi også en smut forbi Brøckhouse’s stand, hvor mine venner smagte ”Epic IPA”, mens jeg smagte noget andet. De var meget begejstrede og jeg har siden tænkt at den må jeg da også smage engang ved lejlighed. Især fordi medarbejderen ved standen meddelte, at man sikkert vil ophøre med at producere Epic-serien, da der ikke er afsætning nok. Den findes ikke i almindelige butikker og den er noget dyrere end de andre ”normale” øl fra Brøckhouse. Og nu var lejligheden der så.

Den er en videreudvikling af den oprindelige IPA, der vandt prisen som ”Årets nye øl ” i 2002.

Den er siden kommet med i den danske ølkanon som Danmark første IPA. Med den nye Epic udgave har man skævet til de amerikanske dobbel og tripel IPA’er. Alkoholprocenten er røget fra 6,0% op til 9,5% og humleniveauet er ligeledes røget i vejret.

Den er brygget på store mængder Pale ale-, Münchener- og Karamelmalt for at give en fyldig maltsmag, og det er også medvirkende til den flotte ravfarve. Øllet føles livlig og mundhulen bliver udfordret både af kulsyre, humle og alkohol. I den oprindelige IPA havde man brugt Cascadehumle, men her er yderligere brugt Amarillo, Simcoe og Columbus, der giver noter i retning af grape, fyr og krydderurter. En meget nuanceret og varieret palet. Desværre trænger det høje alkoholniveau igennem på en lidt sprittet måde, jeg ikke bryder mig om. Eftersmagen er præget af de mange smagsindtryk og en markant bitterhed.

Karakter 4+

Tid til en øl - Brøckhouse Frederiksborg Slotsøl

7. Oktober 2008

I dag var der møde, så der har ikke rigtig været tid til en øl til maden, men forleden aften holdt vi jo fødselsdag, og der var flere gode øl på bordet. Den ene var en af mine gamle favoritter fra Brøckhouse – ”Frederiksborg Slotsøl”

Denne øl var med i den allerførste ølsmagning og var en behagelig overaskelse den gang. Siden er jeg vendt tilbage til den ved flere lejligheder - her sidst til vores danske ølsmagning for et par uger siden.

Brøckhouse blev stiftet i 2002 af Allan Poulsen og er dermed en af pionererne i den danske mikrobryg. Bryggeriet ligger i Hillerød, hvor vi jo bla. også har Frederiksborg liggende, så navnet på denne øl er jo nærliggende.

I 2002 vandt Brøckhouse årets ølvalg med deres ”IPA”.

Frederiksborg Slotsøl beskrives som ”værende en konge værdig”. Den er brygget som en gammel festøl på det allerbedste første gennemløb af urten, men der er også skelet lidt til den belgiske klostertradition tripel.

Frederiksborg er bygget under Christian IV, der var kendt som en stor ølelsker, for nu at sige det pænt. Hans svireture kunne vare i dagevis og hans rigsmarskal førte regnskab med kongens kæferter. – og tegnede små kors efter styrken

1 kors – banal fuldskab

2 kors – en ordentlig brandert

3 kors – Kongen skulle bæres i seng

4 kors – forekommer kun en gang med tilføjelsen: ”Libere nos Domine” ( Gud fri os vel )

Denne øl er muligvis lige efter kongens hoved for den er på 8,0%.

Efter Frederiksborgs brand i 1859 blev det genopført af brygger Jacobsen, grundlæggeren af Carlsberg, så det er et slot med stolte ølreferencer.

Det er en mørkgylden, overgæret øl med en fint skumdannelse, der dog aftager ret hurtigt. Duften er fyldig og maltet og der er spor at krydderier, bla. koriander.

Smagen er god og krydret af koriander og noget andet, der formodentlig er muskat, da det tilsyneladende er tilsat. Eftersmagen er lang med en dæmpet, middel bitterhed. En dejlig aromatisk øl.

Karakter 4+