Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

tirsdag den 29. september 2009

Tid til en øl - Brøckhouse Galthea

29. September 2009
I dag har jeg været til det første fælles møde i den nye Aalborg Kulturskole, som formelt set eksisterer, men ikke i praksis. Vi er midt i en fussionsproces, og her var der mulighed for at møde kolleger fra den anden skole. Michael Mandsdotter fra Jomfru Ane Teateret holdt et morsomt og informativt foredrag om fussionprocesser. Det var en fin aften. Der blev serveret ost og vin, men jeg holdt mig til sodavand ( øllet var en almindelig Grøn Tuborg ).
Men forleden fik jeg en øl fra det gamle, hæderkronede Brøckhouse. - ”Galathea” på 6,0%
Danmark har sendt skibe ud på 3 Galathea-ekspeditioner. På de 2 første hed skibet faktisk ”Galathea” og man kan se skibet på Brøckhouse’s etiket. Sidste gang var det søværnets skib ”Vædderen”. Formålet med alle 3 ekspeditioner var at indsamle videnskabelige data , samt at repræsentere Danmark.
”Galathea” var en korvette – bygget i København i 1831.
1. ekspedition foregik i 1845 – 1847 og gik syd om Afrika – Japan – Hawaii -syd om Cap Hoorn og
op gennem Atlanterhavet. De videnskabelige opdagelser blev aldrig rigtig udnyttet, da 3. årskrigen mod Tyskland brød ud i 1848. I midten af 1800tallet havde alle søfartsnationer store videnskabelige ekspeditioner i gang. Den kendteste var Charles Darwin med på.
2. ekspedition foregik i 1950 og handlede om dybhavsforskning og jordens magnetisme.
3. ekspedition foregik i 2006 – 2007 og her blev samlet informationer om klima og meget andet.
Et af de vigtigste forskningsprojekter var naturligvis at fremstille en øl, der kunne holde til den lange sørejse. Her skelede Brøckhouse til de gamle engelske erfaringer med IPA, der skulle klare turen til Indien. For at give det et dansk tilsnit ( vil jeg tro ) har de også benyttet rugmalt i denne øl og humlet den med amerikansk humle. Så det er en international øl.
En mørk gylden øl med et svagt skumlag. Duft af amerikansk humle med citrus. Føles livlig i munden. Har en god fyldig smag, hvor humlen bidrager med citrusnoter. Eftesmagen er ren bitterhed, men ikke så udpræget som ventet.
Karakter 3+

søndag den 27. september 2009

Tid til en øl - Mikkeller/Trhree Floyds Oatgoop

27. September 2009
I dag har jeg 3 års jubilæum med min ølinteresse. Da holdt jeg uforvarende den første ølsmagning for mine venner, og blev til min forbavselse fuldstændig fascineret af øllets fantastiske verden og de mange varianter af øl.
Siden er det blevet til 750 spændende øl, jeg har smagt. Ikke alle har været lige gode, men alle har været interessante. For en ølentusiast som mig er enhver øl en ny oplevelse, selvom jeg selvfølgelig har mine favoritter. Jeg behøver egentlig ikke smage flere forskellige øl, for jeg kender allerede gode øl indefor enhver type, men det er alligevel spændende at udforske det hele.
I begyndelsen var der flere øltyper, jeg ikke brød mig særlig meget om. Meget humlede øl og meget mørke, maltede øl. Men jeg har lært at holde af alle øltyper, for de passer hver især til forskellige lejligheder. Det er meget almindeligt at folk ved deres første ølsmagning bedst kan lide de øl, der minder mest om den vante pilsner, men med lidt ihærdighed og stædighed kan de altså komme til at sætt pris på de andre typer også.
Dagens jubilæum skulle fejres med en særlig øl. Jeg havde gemt en sjælden øl fra Mikkeller til lejligheden. Det er den anden øl, som Mikkel Bjergsø har brygget sammen med amerikanske Three Floyds – ”OatGoop” eller ”HavreGoop”.
Den minder faktisk meget om den tidligere ”Hvedegoop” – groft sagt virker det bare som om hveden er skiftet ud med havren. Da jeg sammenllignede mine noter med dem, jeg skrev om ”Hvedegoop” var de næsten identiske. Så her følger et lidt redigeret uddrag af det jeg skrev om den.
Three Floyds har længe været regnet for et af de bedste bryggerier i verden. De holder til i Indiana i USA og deres øl sælges normalt ikke udenfor hjemstaten. Mikkel Bjergsø har de seneste år brygget øl med nogle af de mest eksperimenterende bryggere i verden og det andet samarbejde med Three Floyds resulterede i denne Oat Wine. ( En amerikansk betegnelse der svarer til Barley Wine ( Jeg har ikke set den før )).
Procenten er på 10,4% hvilket også ses på etiketten. Den er delt i en amerikansk og en dansk side. På den amerikanske står der ”Ale” og tallet 76, der skulle referere til uafhængigheden i 1776. På den danske står der ”øl” og 69, der skulle hentyde til Ungdomshuset på Jagtvej. ( Om disse oplysninger er korrekte ved jeg egentlig ikke – jeg synes måske det lyder lidt søgt ). Billedet viser en rockertatovering, der kunne minde lidt om Mikkel Bjergsøs udtryk, da han helt besat smed det sidste glas af ”Barrel Aged Dark Lord” i brygkaret. Jeg har ingen anelse om hvad ordet ”goop” betyder.
Det er en meget flot ravfarvet øl. Den er helt klar og der er mange flotte bobler, der stiger op. Skummet er hvidt og blødt, men det forsvinder ret hurtigt ( sikkert på grund af alkoholen ). Det sætter sig fint på glassets sider. Når man hælder op rammes næsen, - selv på lang afstand - af den skarpe duft fra citrushumlen. Man er ikke i tvivl om at denne øl er amerikansk inspireret. Der er også en sødlig aroma af ananas, som når man lige åbner en dåse. Øllet virker friskt med en middel livlighed, men der er samtidig en blød afrunding. Smagen er præget af citrushumlen ( grape ), men der afsluttes med en dejlig uventet sødme – nærmest lidt sukret. Det er bitterheden, der kendertegner eftersmagen. Den holder meget længe og samtidig mærkes alkoholen som den dejlig snurren og murren i munden.
Karakter 5

lørdag den 26. september 2009

Tid til en øl - Midtfyn Blindeøl

26. September 2009
I dag har både min kone og datter været afsted til hvert deres sangarrangement, så det var op til mig at få støvsuget, inden vores gæster kom til aften. Min kone nåede hjem i tide til at lave en god aftensmad – bestående at spansk pebersuppe, paella og æblekage. Det blev et virkeligt godt aftensmåltid.
Vi serverede spansk rødvin til dem, der ikke er så vilde med øl, men vi mænd tog hul på et par flasker øl. Til suppen fik vi ”Galathea” fra hedengangne Brøckhouse og til æblekagen fik vi ”Isid’or” fra hollandske La Trappe. Den passer faktisk fint til dessert.
Til paellaen lavede vi en blindsmagning. Jeg havde fundet en øl fra Midtfyns Bryghus. Brygmester Eddie Szweda har sammen med Dansk Blindesamfund kreeret en øl til blinde. Nu kan blinde jo selvfølgelig have stor glæde at alle øl, men med denne øl får de en fordel. Alle informationer er nemlig skrevet med blindskrift – den såkaldte Brailleskrift. Det er i år 200 året for Louis Braille’s fødsel, og det vil man gerne markere med denne øl. For hver øl der sælges doneres 2 kr. til Dansk Blindesamfund. Øllene kan kun købes i SuperBrugsen og Kvickly.
Det er Mantax etikettering, der står for etiketten. For os seende er det bare en hvid, tom etiket, men ser man godt efter er der små ophøjede prikker over det hele. De holder sig ikke inden for etiketten, for den kan blinde jo alligevel ikke se, men når næsten hele vejen rundt om flasken.
Det er utroligt svært at skelne forskellene i mønstrene med fingrene. Det må kræve en hel del træning at blive i stand til at læse det, for bogstaverne står tæt. Men det er en fantastisk opfindelse.
Og hvad er det så for en øl – ja, det vil jeg jo ikke røbe her, men der står øltypen, bryggeriets navn, alkohol procent og hvilken temperatur, den skal nydes ved.
Det er en ufiltreret brunlig øl med svagt skum. Duften er lidt maltet med mørke frugtnoter.
Øllet føles friskt og der er en del humlebitterhed, så den ikke virker for sødlig. Smagen er præget at mørk frugt – jeg synes det minder mest om rosin. Det er en middel, men markeret bitterhed i eftersmagen. En glimrende øl
Karakter 3+

fredag den 25. september 2009

Tid til en øl -

25. September 2009
Vi følger jo med i vild med dans her i huset, fordi vi selv er blevet vilde med det. I år er vores egne dansesinstruktører dog ikke med, men det er spændende alligevel. Det var nok de rigtige, der gik ud denne gang, for nok havde Sven Ole en god holdning, men han bevægede sig ikke meget rundt. Måske holder Basim lidt pga charmen, men i forhold til de andre dansere er det ikke så interessant, så vi får se om det er nok.
Jeg knappede en – for mig – ukendt øltype op til aften. En ”Faro” fra bryggeriet Lindemans. Det er en øl, der signalerer champagne – med sølvpapir på halsen og skrift og indramning på etiketten i bedste Art Noveau – stil. Efter kapslen er taget af, må man have fat i proptrækkeren, da den yderligere er lukket med korkprop
En Faro er en af de spontangærede øl, hvor vildgær har fået lov at virke, sammen med andre mikroorganismer. ( det er ikke det, man forstår som mikrobryggeri ). Forskere har fundet over 160 forskellige mikroorganismer i et parti øl. Det giver en syrlig, snerpende øl, der kaldes ”Lambic”. Disse øl kan være meget vanskelige at forlige sig med pga syrligheden og en af måderne at afhjælpe det på er, at tilsætte ekstra sukker til øllet. Sådan skabes en Faro.
Bestiller man en Faro på cafe, bliver sukkeret først tilsat på stedet, så gæren ikke kan nå at omsætte det. Men har man at gøre med flaskeøl må proceduren være en andre, ellers ville gæren forvandle al sukkeret inden øllet bliver solgt. Derfor filtrerer man lambic’en først, så der ikke er gær tilbage, inden man tilsætter sukker.
Lindemans ligger i Payottenland – nær Bruxelles – hvor næsten al spontangæret øl fremstilles. Bryggeriet stammer fra 1808 og tæller 8 generationer af Lindemans. I 1970’erne moderniserede Rene Lindemans byggeriet og begyndet at fremstille frugtlambic ( fersken, sælbær og hindbær ). I 1978 fremstillede han for første gang den sødede ”Faro”.
Det er en ravgylden, klar øl på 4,0%. Skummer kraftigt, men det forsvinder hurtigt. Duften er syrlighed blandet med sødme fra sukkeret. Smagen indledes med tydelig sukkersødme, der i høj grad dæmper syrligheden. Øllet føles skarpt og en anelse snerpende.Eftesmagen er præget af syrlighed, hvor sødmen er klinget af. Humlen mærkes stort set ikke.
Karakter 3+
Der er alligevel så meget syrlighed tilbage i øllet, at sødmen ikke bliver vammel. Foreløbig foretrækker jeg denne variant fremfor den meget syrlige, ægte, rene lambic.

onsdag den 23. september 2009

Tid til en øl - Pilsner 4

23. September 2009
Den sidste gruppe af pilsnere er de ”oversøiske” pilsnere fra Asien og Sydamerika. Der er også nogle der kalder dem ”internationale”, for man kan også regne pilsnere fra USA med i denne gruppe.
Det er ofte meget lette øl, hvor humleindholdet er lavt ( 10 -15 IBU ) og hvor der er tilsat ris eller majs som råfrugt. Det giver denne lethed som er ønskværdig disse steder. I Sydamerika og Asien er der varmt og øl bruges først og fremmest som en tørstslukker i stedet for vand. Derfor skal øllet heller ikke fylde for meget eller smage af for meget. Min erfaring er da også at disse øl virker bedst i deres hjemland, eller hvis man har det rigtig varmt ( f.eks efter havearbejde.)
Mange af disse øl bliver solgt i Danmark som specialøl og er dyre i forhold til vores egne pilsnere. De er selvfølgelig også specialimporteret, men i deres hjemlande er der intet specielt ved dem og de er yderst billige.
Det er svært for mig at give disse øl høj karakter, da de ikke smager af ret meget. Heller ikke selvom det faktisk er meningen. Men her er et overblik over dem, jeg kender. ( fed skrift er omtalt på bloggen )
J – Sapporo – Premium Lager ( 4,7%) – God fylde og smag – Karakter 3
JAM – Desnoes & Geddes – Red Stripe ( 4,7% )  – Let med god smag – Karakter 3
THAI – Boon Rawd – Singha ( 5,9% ) – Frisk og god – Karakter 3
IN – Cobra – Cobra Lager ( 5,0% ) – Let og frisk sommerøl – Karakter 2+
MEX – Modelo – Corona Ekstra ( 4,6 % ) – Let med megen kulsyre – Karakter 2+
AU - Foster’s – Foster’s Lager ( 5,0% ) – Let uden bitterhed – Karakter 2
E – San Miguel  ( 5,4% ) – Let men frisk – Karakter 2
INDO – Asia Brewery – Tiger ( 4,9% ) – Standard – Karakter 2
J – Asahi – Super Dry ( 5,0% ) – Meget let og tør – Karakter 2
MEX – Montezuma – Sol ( 4,5% ) – Let og frisk men uden humle – Karakter 2
USA – Miller – Genuine Draft ( 4,8 % ) – Standard – Karakter 2
USA – Anheuser Busch – Budweiser ( 5,0% ) – Meget tynd uden eftersmag – Karakter 1+
G – Mythos ( 4,7% ) – Sur med våd halm – Karakter 1


tirsdag den 22. september 2009

Tid til en øl - Heineken Oud Bruin

22. September 2009
I går var computeren igen ikke til sinds at starte. Det er lidt et mysterium, hvornår den vil tænde, og vi har haft den til reparation 2 gange, uden at der er fundet fejl. Så vi må nok til at se os om efter en ny.
I går aftes fik vi resterne at OssoBuco’en og da jeg skulle hente min datter senere, fandt jeg et let øl frem.
Heineken er det mest udbredte ølmærke i verden. Den findes i 170 lande, men det er selvfølgelig den kendte pilsner, der er udbredt. ”Oud Bruin” købte jeg i Holland i sommer og den har jeg ikke set andre steder, selvom den sikkert findes. Det er er let øl på 2,5%
Oud Bruin er egentlig en belgisk øltype, som beskriver en mørk øl med et markant syrligt præg. Det er der overhovedet ikke tale om hos Heineken, så betegnelsen er misvisende. Dette er en lagerøl, brygget på bygmalt og tilsat ekstra sukker og karamelfarve.
”Oud Bruin” er en flot mørkebrun øl med lysebrunt skum, der er lidt groft. Duften er præget at sødlig malt, der godt kan minde om sødt hvidtøl. Men fornemmelsen er helt anderledes. Den er let og med en del kulsyre, og det giver en mærkværdig oplevelse sammen med smagen. Sødmen er udtalt på grundt af det ekstra sukker og der er ikke nogen bitterhed til at veje op på det. Så denne blanding af sødme og lethed er yderst speciel og forvirrende. Jeg synes ikke det fungerer særlig godt, men det skal indrømmes, at det er en ny og anderledes oplevelse, som er interessant i sig selv. Prøv den, hvis I falder over den, men hav en frisk øl i reserve som modvægt.
Karakter 2

søndag den 20. september 2009

Tid til en øl - Brøckhouse Esrum Kloster

20. September 2009
I går var vi i byen, hvor vi fik spændende mad med gode salater og grillbøffer med oliven og feta. Dejlig mad. Og der blev serveret spændende øl til. Først en Porter fra Sierra Nevada, som jeg har smagt for lang tid siden og derefter 2 nye øl fra Rogue, som jeg ikke kendte. Der kommer nok en beskrivelse af disse øl senere, men i aften bliver det en gammel kending, der desværre ikke kan fås mere  - ”Esrum Kloster” fra den gode bryggeri Brøckhouse.
Aftenens menu var OssoBuco, der jo er en solid ret med kraftig smag, så jeg mente, der skulle noget tilsvarende kraft til for at balancere det.
Brøckhouse blev stiftet i 2002 som et af de første mikrobryggerier, men måtte desværre lukke tidligere i år. Det var yderst beklageligt, da bryggeriet altid har stået for spændende kvalitetsøl.
”Esrum Kloster” er blevet til som et samarbejde med Esrum Kloster, og øllet kunne selvfølgelig købes i klosterets butik og restaurant.
Det er en overgæret klosterøl på 7,5% - brygget på byg-, hvede- og rugmalt og tilsat ekstra rørsukker. Der er naturligvis brugt humle, men smagen kommer fra Esrum Klosters krydderhave. Her har brygmester Allan Poulsen været på rovdrift og har valgt en fantastisk palet af forskellige krydderurter – citronmelisse, mjødurt, lavendel, rosmarin, anis og enebær.
Dette giver en utrolig krydret duft og smag, hvor man det ene øjeblik fornemmer lavendel  - det næste rosmarin eller anis. Øllet er ufiltreret og har en flot brun farve med et rød/orange skær.
Der er en lang og spændende eftersmag, hvor bitterheden kun er et af de mange varierende indtryk.
Karakter 5
Det er en skam at denne specielle øl ikke findes her mere. Jeg kan ikke på stående fod komme på en anden, der kan erstatte den, men jeg har hørt at Esrum Kloster prøver at finde et andet bryggeri til at overtage samarbejdet. Om det lykkes og om det bliver samme gode øl ved jeg ikke, men jeg håber det.

fredag den 18. september 2009

Tid til en øl - Störtebeker

18. September 2009
Jeg ved ikke helt, om det stadig er upatriotisk at drikke denne øl. I hvert fald ville det have været det engang, selvom det er tilbage i 1402. Under Margrethe I var der kamp om den svenske trone og Mecklenburger-slægten i Nordtyskland gjorde krav på den. Derfor åbnede de i 1391 havnene i Rostock og Wismar for ”alle der ville gøre Danmark skade”, og det tiltrak adskillige sørøvere og kapere, der så hærgede Østersøen. Den kendteste var Klaus Störtebeker.
Störtebeker og de andre kaldte sig for ”Vitalien-brüder.”  Jeg slog det op, og det oversættes ved ”Fetaljebroder” og så er vi jo lige vidt. Men i leksikon forklares det med, at det var det, disse kapere kaldte sig. Så det må vi nøjes med.
Efter freden i 1395 fortsatte Störtebeker med at terrorisere Østersøen – først fra Gotland og senere fra Friesland. De røvede også Hansestædernes skibe og i 1402 blev en stor flåde sendt til Helgoland, hvor man fangede Störtebeker og 79 af hans mænd. De blev ført til Hamborg og henrettet. Legenden beretter at Störtebeker senere er set vandre omkring uden hoved. Med tiden er han blevet en slags ”søens Robin Hood”, hvilket sikkert er grunden til at denne ølserie fra Stralsund er opkaldt efter ham.
Stralsunder Brauerei er fra 1827, og ”Störtebeker”-serien er fra 1997.
”Størtebeker Schwarzbier” er en mørk øl med et rødligt skær i lyset, og en lidt grov, men kraftig skumkrone. Alkoholprocenten er – som oftest – 5,0%. Øllet har en lidt krydret duft, men der er ikke tilsat krydderi. Den overholder Das Reinheitsgebot. Øllet føles let og friskt, og der er en dejlig krydret sødme i smagen. Derefter træder den mørkristede brændte smag igennem, inden en let bitterhed afrunder oplevelsen.
Karakter 3+
Købt ved grænsen. Scandinavian Park

onsdag den 16. september 2009

Tid til en øl - Victory Hopdevil

16. September 2009
I 1987 rejste 2 amerikanske mænd – Ron og Bill - rundt i Europa og var på besøg i de belgiske trappistklostre. Her smagte de øl, der var så langt fra deres sædvanlige Budweiser, som man kunne tænke sig og da de vendte hejm  blev de inspireret til at prøve nogle af de nye amerikanske mikrobryggerier. Deres begejstring for disse øl gjorde at de selv ville prøve kræfter med mikrobryggeribrancen og i 1996 etablerede de Victory i Downingtown, Pennsylvania.
De brygger nu et stort udvalgt af øl og ”Hopdevil” er en af det faste repetoire. Bill Covaleski - der er brygmester – er blevet uddannet i Tyskland, og de bruger ofte tysk malt og humle i deres øl. Men den amerikanske humle er også tit anvendt. Man bruger kun hele humleblomster.
”HopDevil” er en India Pale Ale på 6,7%. Der er brugt tysk malt og amerikansk humle, men det er ikke specificeret nærmere. Som navnet antyder, er der tale om en udpræget humlet øl. Der er en bitterhed på 60 IBU.
Det er en ravfarvet ale med kraftigt hvidt skum. Duften er kraftig og domineret at den skarpe humle. Øllet føles ret let i munden. Kulsyren er middel. En blomsterrig sødme indleder smagen, men den er kun kortvarig, så dukker humlen frem med lidt grapeagtig bitterhed. Denne bitterhed overtager og dominerer eftersmagen i en grad, der for mig er lidt for kraftig. Jeg kan godt lide, hvis balancen i eftersmagen er bedre. Denne øl virker mere bitter end andre, der egentlig har meget højere bitterhed, men hvor smagen af andre ingredienser også fylder og balancerer.
Karakter 4

tirsdag den 15. september 2009

Tid til en øl - Young's Special London Ale

15. September 2009
Young’s Brewery stammer fra 1831, hvor Charles Young og hans kompagnon Bainbridge købte ”The Ram Brewery” i Wandsworth. Dette bryggeri blev grundlagt i 1581 og havde deres egen pub ”The Ran Inn”. Logoet på Young’s etiketter ( 2 vædderhoveder ) stammer fra denne gamle kro – men blev først lanceret efter 1. verdenskrig. Bryggeriet er nedbrændt 2 gange, men er bygget op igen. I 1883 blev partnerskabet mellem Young og Bainbridge afsluttet, da Bainbridge løb væk med Youngs kone.
”Special London Ale” blev oprindelig brygget til det belgiske marked, da John Young var belgisk gift. Men også englænderne satte pris på denne øl og den vandt CAMRAs pris for bedste ”bottleconditioned ale” i 1999. Medaljerne ses på halsetiketten. På etiketten ses endvidere silhuetter af Londons store seværdigheder. Flasken er en af de mere særprægede.
”Special London Ale” er brygget på Maris Otter malt og holder en alkoholprocent på 6,4%, hvilket giver den prædikatet ”strong ale”. Der er tilsat Fuggles og East Kent Goldings og den er bottleconditioned ( flaskegæret ). Der er altså tilsat ekstra gær inden kapslen blev sat på.
Det er en ravfarvet ale med en hvid skumkrone. Skummet sætter sig på glassets sider. Den er sødlig med en lidt blomsteragtig aroma, men også et skarpt strejf af humle. Øllet fylder godt i munden og smagen indledes med en kraftig, lidt sødlig note. Denne blomsteragtige sødme er meget fint balanceret af bitterhed, der hænger ind i eftersmagen uden at blive for dominerende. En meget behagelig øl
Karakter 4

mandag den 14. september 2009

Tid til en øl - New York Lager

14. September 2009
I dag har jeg siddet til møde hele dagen. Det er jeg ikke vant til, og selv om det ikke er fysisk krævende, bliver man noget så tung og træt i hovedet. Godt, jeg ikke skal det hver eneste dag.
I starten af 1980erne begyndte de amerikanske mikrobryggerier at dukke op, og på Østkysten var der i første omgang 2 bryggerier, der manifesterede sig – Boston og Brooklyn. Begge disse bryggerier fandt gamle opskrifter fra før forbudstiden frem og bryggede bla. tyske/østriske lagerøl – den såkaldte wienerøl.
Wienerøllet blev skabt i 1841 af Anton Dreher. Han havde været på studietur i England med sin ven Gabriel Sedlmayr, og var blevet inspireret af de engelske pale ales. Englænderne var begyndt at bruge koks, når malten skulle tørres, og dermed kunne de bedre styre temperaturen og de undgik også røg. Så de kunne tørre lys malt ved lave temperaturer. Tørringen foregik ved 90 – 100 grader ( hvilket er lidt mere end ved pilsnermalt ), så malten fik en anelse farve. Den går under navnet pale- ale-malt.
Dreher tog sin viden med sig hjem og begyndte at brygge pale ale, men da Gabriel Sedlmayr begyndte at få styr på undergæring, forsøgte Dreher at fremstille en lys undergæret øl. Og i 1841 lykkedes det, at lave verdens første lyse lagerøl.. Wienermalten, der ligger til grund for øllet, ligner pale ale malten meget.
Denne øltypen blev siden fortrængt af pilsneren, men dukker så op i det østlige USA i 1980erne.
”Samuel Adams Boston Lager” er en rigtig wienerøl, hvor der er tilsat tysk humle, men New York bryggeriet ”Brooklyn” fremstillede en amerikansk udgave baseret på amerikansk humle. Og det giver jo en helt anden, mere citrusagtig smag. Dette var også en variation, der fandtes i USA før forbuddet.
Disse 2 wienerøl vandt hurtigt frem og inspirerede mange til efterligninger, bla Nørrebro Bryhus i København. De har fremstillet en dejlig ”New York Lager” på 5,2%. Det ligger formodentlig i navnet, at det er Brooklyns udgave med amerikansk humle, der er inspirationen.
Det er en ravfarvet øl med et kraftigt skumlag. Der er fine bobler og øllet føles da også friskt. Duften er præget af citrushumle ( Cascade ), og denne kommer også til sin ret i smagen, men først fornemmer vi en fyldig smag med en anelse sødme. I eftersmagen markerer bitterheden sig uden at blive overvældende.
Karakter 4+

søndag den 13. september 2009

Tid til en øl - Badger First Gold / GB Piney

13. September 2009
I dag havde vi gæster til frokost. Det blev en vegetarisk udgave med pitabrød. Der var guacamole, humus og  tunmousse, samt æg og en rødbedesalat. Det smagte vældigt godt.
Jeg havde valgt 2 lyse øl.
Den første var fra Badger, som jeg tidligere har omtalt. Bryggeriet er fra 1777 og ligger i Blandfort, Dorset. I 1875 byggede man et nyt bryggeri på stedet og fandt på et nyt navn og et nyt logo – ”Badger” ( grævlingen )
De brygger en ale med navnet ”First Gold”, der er navnet på en populær dværghumle, der minder lidt om Goldings, men er mere bitter. Den er benyttet som ”Singel Hop” i mange forskellige ales – både her og i England.
Det er en let kobberfarvet ale på 4,0%, men smagen er god og typisk engelsk. Måske fik jeg snakket for meget med gæsterne, for jeg bed ikke mærke i så mange detaljer.
Den anden øl viste forskellen på engelsk og amerikansk stil. I ”Piney” fra Gourmetbryggeriet ( GB ) er der brugt amarillohumle, der giver en kraftig citrusaroma. De beskriver det selv som fersken og appelsin, og det kan måske også godt fornemmes. Øllet er brygget på både byg- og hvedemalt. Det er en kobberfarvet øl på 5,2%. Duften er som nævnt kraftig og øllet føles prikkende aggressivt i munden. Smagen er egentlig god, men så forsvinder den pludselig og efterlader en kraftig bitterhed som det eneste. Det er for brat et skifte, der virker skuffende på mig. Det føles meget tomt. Bitterheden virker i sig selv ikke befordrende for en ny tår.
Karakter 2+

lørdag den 12. september 2009

Tid til en øl - Red Pig

12. September 2009
Aftenens øl fik jeg forleden af min svigerinde. Det er en mexicansk øl med det specielle navn ”Red Pig”. Etiketten viser en rød gris, der springer gennem et tøndebånd. Stregerne er tegnet med sølvskrift, og det hele får et psykedelisk udtryk, der minder lidt om drikkescenen fra Disney’s film Dumbo. Det er ikke lykkedes at finde oplysninger om denne øl på nettet, så jeg kan ikke give nogen forklaring på motivet.
Bryggeriet er Cerveceria Mexicana, der er en del af Grupo Modelo, der laver ”Corona” og ”Negra Modelo”.
Mexicansk øl er jo ofte synonymt med ”Corona” og ”Sol”, og jeg forventede måske ikke så meget.
Etiketten kunne måske give indtryk af noget stærk og krydret – som mexicansk mad, men der er åbenbart ikke tilsat chili eller pepper. Ifølge varedeklarationen følger den det tyske Reinheitsgebot.
Det er en ”Mexican Ale” på 5,4%
En flot, klar øl med en smuk kobberfarve. Stor aktivitet af bittesmå bobler. Skummet er kraftigt og holder pænt, - og det sætter sig smukt i gardiner på indersiden af glasset. Duften er overraskende kraftig. Sødme af karamel. Let drikkelig og karamelsødmen lægger ud på behagelig vis. Derefter kommer der en let, men markant bitterhed, der bliver hængende i eftersmagen i lang tid. Der afrundes med en krydret, stærk smag af pepper
Karakter 3+
Jeg kan ikke huske, hvor min svigerinde købte den, men jeg har selv set den i Ølkonsortiet.

fredag den 11. september 2009

Tid til en øl - Øm Kloster Årsøl

11. September 2009
Vi har haft besøg af gode venner til en hyggelig aften. Vi fik tex-mex mad og delte et par øl dertil.
Klosterbryggeriet, der er tilknyttet ( mere eller mindre ) til Øm Kloster har sendt en ”Årsøl” på markedet. Fra optegnelser ved man, at der i 1554 stod 20 tønder svendeøl i svendekælderen – og 12 tønder årsøl i herrekælderen. Det var en stærkere øl, der blev serveret ved særlige lejligheder. Den er brygget som en Dobbelt Bock og på 6,5%. Den er brygget på 4 forskellige malte, og der er tilsat blåbær for farve og smag.
Det er en mørk gylden øl med hvidt skum, der som sædvanligt forsvinder hurtigt. Om der er et svagt blåviolet skær, kan ikke siges med sikkerhed – måske er det bare noget, jeg forestiller mig.
Duften er præget at frugtnoter. Den føles frisk med en god fylde. Smagen starter med en dejlig sødme, der går over i lidt mere syrlig ( svagt ) note. Man kan godt forestille sig, at det er blåbær der giver denne syrlig/søde smag. Denne øl virker i bedre balance, men der er ikke megen bitterhed at hente i eftersmagen.
Karakter 4

torsdag den 10. september 2009

Tid til en øl - Christian 3. Kloster Stout

10. September 2009
I denne uge vil jeg smage de 3 jubilæumsøl fra Klosterbryggeriet. De hedder som tidligere nævnt alle ”Christian 3” og denne gang er det den med undertitlen ”Biere de Garde”,
”Biere de Garde” er en fransk øltype, og navnet betyder ”gemmeøl”. Det er fra regionen omkring Calais i nærheden af Belgien, vi finder denne type. Den blev brygget i marts og beregnet til at vare sommeren over. Der var meget minedrift i området og øllet var velegnet til det hårde arbejde. Man har ikke haft nogen særlig eksport, og det er et af de glemte ølområder. Siden 1990erne  er der dog kommet fokus på ølproduktionen både i Frankrig og i udlandet.
Biere de Garde er en overgæret øltype uden tilsætninger. Den er ofte lidt sødlig og fyldig.
Dette passer dog ikke på Klosterbryggeriets udgave, hvor man har tilsat kamilleblomst, citron og appelsin. Samtidig har man benytter rugmalt som et supplement til bygmalten. Det er en kraftig øl, der holder 9,0%.
Det er en lys gylden øl med en anelse bundfald, da den er ufiltreret. Skummet er kraftigt men forsvinder dog hurtigt. Duften er frisk med orange og kamille, der giver en lidt skarp syrlighed. Den føles prikkende i munden og også her fornemmes en syrligheden. Det er dog ikke som de syrlige belgiske lambic, hvor det er gærtypen der giver syrlighed. Her er det citron og kamille, og det er væsentlig mildere og friskt. Den føles en anelse tynd og let. Smagen er god med noter af appelsin og krydderi ( sikkert kamille ) og citron dukker op og bliver hængende i eftersmagen. Derimod synes jeg ikke at bitterheden er særlig fremtrædende.
Det er en væsentlig bedre øl en ”Dubbel Ale” men det skyldes nok, at jeg ikke kunne lide malurten.
De er i hvert fald ikke bange for at eksperimentere på bryggeriet, selvom resultatet ikke helt står mål med indsatsen.
Karakter 3+

onsdag den 9. september 2009

Tid til en øl - Christian 3. Biere de Garde

9. September 2009
I denne uge vil jeg smage de 3 jubilæumsøl fra Klosterbryggeriet. De hedder som tidligere nævnt alle ”Christian 3” og denne gang er det den med undertitlen ”Biere de Garde”,
”Biere de Garde” er en fransk øltype, og navnet betyder ”gemmeøl”. Det er fra regionen omkring Calais i nærheden af Belgien, vi finder denne type. Den blev brygget i marts og beregnet til at vare sommeren over. Der var meget minedrift i området og øllet var velegnet til det hårde arbejde. Man har ikke haft nogen særlig eksport, og det er et af de glemte ølområder. Siden 1990erne  er der dog kommet fokus på ølproduktionen både i Frankrig og i udlandet.
Biere de Garde er en overgæret øltype uden tilsætninger. Den er ofte lidt sødlig og fyldig.
Dette passer dog ikke på Klosterbryggeriets udgave, hvor man har tilsat kamilleblomst, citron og appelsin. Samtidig har man benytter rugmalt som et supplement til bygmalten. Det er en kraftig øl, der holder 9,0%.
Det er en lys gylden øl med en anelse bundfald, da den er ufiltreret. Skummet er kraftigt men forsvinder dog hurtigt. Duften er frisk med orange og kamille, der giver en lidt skarp syrlighed. Den føles prikkende i munden og også her fornemmes en syrligheden. Det er dog ikke som de syrlige belgiske lambic, hvor det er gærtypen der giver syrlighed. Her er det citron og kamille, og det er væsentlig mildere og friskt. Den føles en anelse tynd og let. Smagen er god med noter af appelsin og krydderi ( sikkert kamille ) og citron dukker op og bliver hængende i eftersmagen. Derimod synes jeg ikke at bitterheden er særlig fremtrædende.
Det er en væsentlig bedre øl en ”Dubbel Ale” men det skyldes nok, at jeg ikke kunne lide malurten.
De er i hvert fald ikke bange for at eksperimentere på bryggeriet, selvom resultatet ikke helt står mål med indsatsen.
Karakter 3+

mandag den 7. september 2009

Tid til en øl - Christian 3. Dubbel Ale

7. september 2009
Det er et par dage siden, der sidst var tid til en øl. Vi var i Aalborghallen for at se Cirkusrevyen. Der var mange morsomme indslag – især et med Ulf Pilgaard som politimester Hanne Bech Hansen. Men der var også mange andre monologer, der var fine.
Vi har også holdt endnu en fætter/kusine fest og her var der godt nok tid til øl, men ikke til at skrive om dem. En meget hyggelig dag.
Så nu blev det tid til at smage en øl til aftensmaden, og så var det desværre en mindre heldig udgave.
Klosterbryggeriet  i Øm har sendt en lille serie på 3 øl på markedet. De hedder alle ”Christian 3” og serien består af ”Dubbel Ale” – ”Bierre de Garde” og  ”Klosterstout”
Det er 475 år siden Christian 3 blev valgt til konge i Sct. Søren Kirke i Gl. Rye. Christian 3 opløste landets klostre og er derfor skyld i, at Øm kloster i dag er en ruin. Derfor skulle der malurt i en af øllene og det blev ”Dubbel Ale”.
Det er en spændende og passende ide, men desværre smager det af H…… til. Det er surt og bittert på en ubehagelig måde. Når der er malurt i bægeret, betyder det jo også at der er noget, der ødelægger et ellers godt indtryk. Der findes jo nogle, der elsker bitterhed, og de kan måske finde glæde ved denne øl, men det er en anden bitterhed end den, vi får fra humlen.
Det er en rødlig, klar øl med en anelse slør. Alkoholprocenten er 6.0%. Skummet er lyst og meget svagt. Der er en lidt vinøs aroma med note af blommer. I begyndelsen virker den faktisk lidt aggressiv i munden, men det klinger hurtigt af. Der er tilsat koriander og malurt. Den meget bitre smag trænger sig hurtigt på, så man har kun en flygtig fornemmelse af andet, og som tidligere nævnt, bryder jeg mig ikke om denne type bitterhed.
Karakter 1+  ( hvor plusset er for mod til at eksperimentere med noget nyt )

torsdag den 3. september 2009

Tid til en øl - Schwarzer Steiger

3. September 2009
Vores danselektioner er begyndt igen. Der er en del fra det gamle hold, men også nogle nye – der ikke kender de trin, vi har lært. Derfor er der en del forklaringer og øven forfra, og vi har faktisk ikke lært noget nyt de første tre gange. Det er lidt ærgerligt, for mange af os kan godt huske trinene fra før sommerferien, og vi trænger til noget nyt. Holdet hedder let øvede, men der er nogle, der måske skulle overveje begynderhold igen, for de har glemt selv de mest elementære trin. Jeg håber, der snart kommer mere fart over feltet igen.
Aftenens øl er fra Dresden i det tidligere Østtyskland. Schwarzbier er en specialitet fra Sachsen og Thüringen. Jeg har sidste år berettet om den originale Schwarbier fra ”Köstritzer”. Schwarzbier brygges på pilsnermalt, samt en hel del sortmalt. Det giver en kulsort øl, der alligevel virker let og frisk. På en måde lidt i stil med Guinness i Irland.
”Schwarzer Steiger” fra bryggeriet  Feldschlösschen er på 4,8%. Hvad det betyder er ikke helt klart med mine tyskkundskaber. ”Steiger” betyder stige eller grubeformand, men på etiketten ses afbilledet et soldat af en art, Man ser også en lille spøjs figur ved navn Pichmännel. Han holder to store krus øl. Navnet skulle stamme fra dengang man tætnede øltønderne med beg. Dette arbejde blev kaldt ”pichen”, men det er lidt svært at få rede på historien.
Bryggeriet Feldschlösschen er fra 1838, men blev først i 1858 til et aktieselskab. Det ejes nu af Carlsberg, men al deres øl brygges stadig efter det tyske Reinheitsgebot.
”Schwarze Steiger” er en meget mørk øl med kraftig beige skumtop. Denne er lidt grov og forsvinder forholdsvis hurtigt. Aromaen er maltet og en anelse sødlig. men det er ikke en tung øl. Schwarzbier er lette øl, men ”Schwarzwer Steiger” bliver lidt for let, så den virker tynd og vandet i munden. Smagen indledes med en dejlig frugtagtig smag, som desværre forsvinder som dug for solen. Det sker ret pludseligt og efterlader én med en underlig fad fornemmelse. Eftersmagen er en anelse bitter med en lidt sur afrunding. Det bliver ikke min ”sorte” favoritøl.
Karakter 3
”Schwarzer Steiger” kan købes ved grænsen i Scandinavian Park, Handewitt.

onsdag den 2. september 2009

Tid til en øl - Ørbæk ØPA

2. September 2009
Jeg føler mig træt til aften, men nu har jeg sandelig også været på arbejde i 3 dage. Nej – det er nu ikke så slemt som det lyder, men man skal jo lige i gang igen.
Så det var godt at komme hjem og slappe af i sofaen med Topgear i TV og en øl – samt farseret peberfrugt og blomkål på bordet.
Jeg valgte en ”ØPA” fra det fynske bryggeri Ørbæk. Det var en gave fra nogle venner, der var på besøg sidste uge.
”ØPA” er naturligvis et ordspil på den kendte øltype IPA, der jo betyder India Pale Ale. ”ØPA” kan enten stå for ”Ørbæk Pale Ale” eller ”Økologisk Pale Ale”, for Ørbæk er en af frontkæmperne for økologisk ølbrygning. På etiketten står der ”Ørbæk Pale Ale”
Bygmalten er økologisk dyrket ( det fremgår ikke helt klart om humlen er ) og vandet pumpes op tæt på Ørbækkilden, så ingredienserne er i orden. Jeg ved ikke om man kan smage økologisk drift, men det er da rart at vide. Det er altså en pale ale, der er humlet med den kendte amerikanske humletype Cascade. Den bliver tilsat i 4 omgange under brygningen.
Det er en lys, gylden øl på 5.0% – klar med masser af tydelige bobler. Skummet er luftigt og hvidt og man hører det knitre lystigt. Cascadehumlen er en af de mest benyttede humletyper i amerikansk inspireret øl, men den virker altså godt. Der er en meget behagelig duft af citrus. Øllet føles frisk og en anelse skarpt, men der er en fin balance mellem fylde og bitterhed. Eftersmagen er god med tydelig citrusbitterhed. Det er en øl, der ikke forsøger noget nyt, men den fungerer godt som et velbalanceret bud på en American Pale Ale.
Karakter 4
”ØPA” er en af de øl, der sælges gennem ”One Pint”, der distribuerer øl til specialbutikker i hele landet.

tirsdag den 1. september 2009

Tid til en øl - Øm Kloster Svendeøl

1. September 2009
I 1172 slog en gruppe cisterciensere sig ned på landtangen mellem Mossø og Gudensø. De byggede et kloster, som de kaldte ”Cara Insula” ( for latinkyndige skulle dette betyde ”Den kære ø” ) Munkene var selvforsynende bla. med øl. I 1554 var der lagret 22000 liter øl i klosterets kældre. I svendekælderen stod der 20 tønder ”Svendeøl”. Dette øl var brygget af munkene, men forholdsvis svag i styrke og blev serveret ved alle måltider.
Klosterbryggeriet, der har samlet oplysninger om klosteret, har også produceret en ”Svendeøl”. Hvor meget den har med den oprindelige at gøre, står hen i det uvisse, men den er overgæret og tilsat rønnebær og anis. ( De har åbenbart en forkærlighed for rønnebær på stedet )
Det er en ufiltreret rødlig øl med en lys, svag skumtop. Procenten er også her fredelig ( 5,3% ). Jeg synes først at lægge mærke til en duft af sveske og blomme, men når øllet lige står og hviler lidt, dukker især anis frem. Øllet føles skarpt i munden. Det er måske rønnebærenes syrlighed, der gør sig gældende, men ellers virker den ikke syrlig. Der dukker en svag, men tydelig smag af anis op til sidst. Eftersmagen er lidt kort, uden udtalt bitterhed.
Klosterbryggeriets øl er brygget med respekt for cisterciensernes ølbrygningstradition, og det er jo prisværdigt, men der er stadig langt til forbilledernes niveau.
Karakter 3
Min kære kone kommer fra området omkring Mossø, og det var hende, der købte hele sortimentet sidst hun besøgte sin mor. Selv om hun ikke deler min interesse for øl, følger hun med og mente ikke, at jeg havde smagt øllene fra Øm Kloster. Så det var en dejlig gave.