Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

lørdag den 23. oktober 2010

Tid til en øl - Cains IPA


23. Oktober 2010

I dag var vi sydpå, for at se hvordan svigermor har fået sig indrettet i den nye andelsbolig. Det begynder allerede at se hjemligt ud, men der arbejdes også på højtryk. Vi hjalp en smule til, men skulle hjem for at pakke. Vi rejser til Tenerife i næste uge. Det er nok ikke det største og vigtigste ølland, men nu må jeg se, hvad det kan byde på. Vi trænger til sol og varme.

Til aften åbnede jeg en ”IPA” fra Cains Brewery i Liverpool. I 1827 gik et skib på grund udfor Cornwalls kyst og hele ladningen af IPA blev solgt på auktion i Liverpool. Indtil da var IPA kun beregnet til eksport til Indien. Men folk kunne lide det humlede stads og man begyndte at sælge det i England også. Det var dengang meget stærkt humlet, hvad man ikke mærker noget til i Cains udgave.

Det er en klar rødgylden øl uden bobler. Udmærket duft af lidt grape og ananas. Den føles ualmindelig let i munden og og de god takter fra duften, følges ikke op i smagen. Først til allersidst fornemmer man lidt grape. Der er stort set ingen bitterhed, og det er svært at forstå baggrunden for at kalde den en IPA, men måske er der historiske grunde, som jeg ikke kender til. Procenten er 3,5%, hvilket også er usædvanligt for IPA’er. Men den er letdrikkelig og egner sig godt som sessiondrink på pubben.

Karakter 2+

Bryggeriet er fra 1850, men blev først overtaget af Robert Cains i 1858. Bryggeriet ejede i dets storhedstid over 200 pubs. I 1991 blev det overtaget af danske Bryggerigruppen, der solgte det igen i 2002 til Dusajn Brothers fra Indien. Bryggeriet og 8 pubs er siden købt tilbage igen.



fredag den 22. oktober 2010

Tid til en øl - Løkken Kopal Rav / Jacobsen Pale Ale


22. Oktober 2010

Der var blæst og store bølger, da vi i dag besøgte nogle venner, der havde lejet et sommerhus i Lønstrup. I går havde der jo nærmest været storm på stedet, men i dag var det præcis som en efterårstur ved havet skal være. Vi ankom til frokost og det var stillet an med sild og æg og leverpostej. Og en lille porsesnaps til silden. Der var også købt øl ind fra Løkken Bryghus, der kan være svær at skaffe udenfor lokalområdet.

Den første øl havde jeg ikke hørt om før, men det viser sig også at være et helt nyt bryg – ”Kopal Rav”.

1. oktober havde den premiere på Restaurant Gråanden i Frederikshavn. Det er en belgisk blonde på 6,8%. ”Kopal” er en overgangsform mellem harpiks og ægte rav. Jeg forestiller mig dog ikke, at den er flydende, men nu har jeg i hvert fald lært noget nyt i dag.
Det er en smuk ravfarvet øl med en del slør ( den mørke drik i forgrunden er porsesnaps ). En god frugtig aroma, der også går igen i smagen. Det er helt klart den bedste øl, jeg til nu har smagt fra bryggeriet.
Derefter fik vi en ”Stygge Krumpen” – også fra Løkken Bryghus. Den skrev jeg om i juli 2009, men når jeg ser mine notater fra dengang, kan jeg ikke helt få dem til at passe med dagens smag. Den virker mindre sød og lettere i munden, og jeg vil nok bedømme den bedre denne gang. Om det er mig eller øllet, der har ændret sig ved jeg ikke, men det er i hvert fald til det bedre.
Så gik vi en frisk tur til klinten. Vi besøgte Mårup Kirke – eller hvad der nu er tilbage.



Man har revet det meste ned, så der kun står 2 m høje mure tilbage. Havet har også arbejdet sig tæt på, så det er ikke sikkert vi kan se den til næste år. Vores værter har været ved kirken næsten dagligt i den sidste uge. De har haft en del gæster.


Vi gik langs klinten til Lønstrup. En dejlig tur med fantastisk udsigt. I byen så vi lidt på kunsthåndværkstederne, inden turen gik hjem til kaffe og nougathorn. Her åbnede vi den sidste øl fra Løkken – ”Mørk Kutterøl”. Den er beskrevet som ”en mild ale med noter af kaffe og lakrids”, men det er en besynderlig øl. Måske havde jeg forstillet mig lidt porteragtigt, men den føles let , nærmest tynd i munden. Man kunne sige lidt schwarzbieragtig, men den er en overgæret ale. Kaffe og lakrids kan jeg absolut ikke fornemme, derimod er der en syrlig citrusnote, der virker malplaceret.

Jeg havde taget den nye Jacobsenøl med – en ”Pale Ale” på 6,4%.


Det er den første nye øl i det faste sortiment siden 2007, og jeg havde måske håbet på noget andet end en traditionel pale ale. Der er ikke det ”nordiske islæt” som vi var begyndt at forvente, men man har dog forsøgt med en Hallertau humlevariant – ”Hallertauer Jacobsen”. Det er ikke en ekstremøl, men det har jo heller aldrig været Jacobsens ærinde. Men jeg synes ikke nytænkningen helt lever op til tidligere tiders niveau. Det er en smuk gylden øl med flot hvidt skum og en tydelig humleduft. Den er frisk, men jeg synes, humlebitterheden virker lidt anstrengt. Nu blev den også nydt efter kaffe og nougathorn, og det giver nok ikke de bedste betingelser, så jeg vender sikkert tilbage på et mere rimeligt grundlag.

torsdag den 21. oktober 2010

Tid til en øl - Virklund Hvede / Rug


20. Oktober 2010

I 2007 kom min kone hjem fra besøg hos sin mor og havde en julekalendergave med til mig. Øl fra Virklund Bryghus, der ligger i nærheden af svigermors hus. Jeg havde tidligere smagt øl når jeg var på besøg på egnen, men denne gang havde min kone hentet hele sortimentet, så det var en herlig kalenderpakke.

Jeg kunne fra starten godt lide deres øl, især deres pale ale og andre amerikansk inspirerede øl. Men jeg opdager nu, at jeg ikke har skrevet om dem på bloggen. Virklunds øl kan være svære at skaffe udenfor selve Stor-Virklund ( som de siger ), men i dag så jeg nogle i SuperBest i Brædstrup.

Vi tog af sted i går for at male svigermors nye andelslejlighed i Brædstrup.  Hun har købt en lejlighed, der meget ligner den min egen mor købte sidste år her i byen. I går fik vi malet stue, køkken og det ene værelse. Vi var færdige ved 5tiden, og kørte derefter til Middelfart for at besøge nogle gode venner der. Her havde vi en hyggelig aften med god mad og drikke, og vi indledte med en Franziskaner Weissbier i det rigtige glas. Det er jo noget, der glæder en ølentusiast.

Til frokost i dag gik vi til SuperBest, for at købe en sandwich eller lignende, men det havde de ikke noget af. Til gengæld havde de et par nye øl fra Virklund ( jeg har i hvert fald ikke set dem før ). Det lader til at Virklund har gang i en ”kornsort”-serie, for de har brygget en Hvede, en Rug og en Havreøl. Havreøllen var ikke i butikken.

Til frokost ( vi fandt nogle mellemmader i Brugsen ) åbnede jeg ”Hvede”
Jeg havde kun et plastikkrus til at drikke af, og det er jo ikke helt optimalt. Det er en ”nyfortolkning af klassiske tyske og belgiske hvedeøl”. Den er på 5,0% og der er brugt saaz-humle.
Den fungerer desværre ikke. Det må være plastikkrusets skyld. Der er en frugtagtig aroma, der lover meget godt, men øllet er blottet for smag. Man mangler simpelthen et eller andet – krydderi, frugt eller aromahumle, men det eneste man fornemmer er en lidt for kraftig bitterhed, der ikke hænger sammen med noget.
Karakter 2



Da vi vendte hjem til aften åbnede jeg så for ”Virklund Rug” og det var en helt anden snak. Her er de tilbage i de amerikanske humler, som de bruger så godt. Det er en smuk, orange øl med en varm glød. Den ligner uklart rav. Kraftigt hvidt skum. Jeg ser nu på hjemmesiden, at det er First Gold humle ( som er engelsk ), der er benyttet, men den afgiver en dejlig smag af grape og citrus. Rugen giver en blød og lækker fornemmelse. Der afsluttes med en pæn balancerende bitterhed til sidst

Karakter 4

Den sidste ”Havre” er vist en stout, men den må vente til en anden gang

tirsdag den 19. oktober 2010

Tid til en øl - Legend


18. Oktober 2010

Engang var det et problem at fragte øl til Indien. Dengang var det for varmt at brygge i landet og turen fra England til Indien gik syd om ækvator, og varmen ødelagde øllet på turen. Man løste det dengang med masser af humle og skabte derved den nu så berømte ”India Pale Ale – IPA” type.

Men da tyskeren Carl von Linde opfandt køleteknikken, og i 1873 afprøvede den på Spaten Bryggeriet i München, blev der åbnet op for nye muligheder for ølbrygning på steder, hvor der tidligere var alt for varmt. Og man begyndte også at brygge på helårsbasis.

I Indien har de taget den undergærede øl til sig. Sikkert på grund af den friske og lette karakter, der er god til at slukke tørsten i varmen. Så mange at de undergærede lagerøl, der sælges i England stammer fra Indien.

Forleden så jeg et par nye øl i Salling – fra SOM-Brewery i Indien. Det er et større foretagende, der producerer øl, vodka, rom og gin. Det er beliggende i nærheden af Bhopal i det centrale Indien. Destilleriet er fra 1986 og ølproduktionen begyndte i 93.

De brygger bla. denne Premium Lager Beer ved navn Legend. Der er ikke nævnt noget om produktionen på deres hjemmeside, men på etiketten står der: ”brewed with natural ingredients”. Der er ikke nævnt noget om ekstra kulsyre, og det må der være tilsat. Man ser den indiske indflydelse med den overdrevne brug af guld på etiketten. Det er dog ikke en guldøl, men en pilsnertype på 4,8%.

Det er en lys gylden øl med mange bobler og et lidt diffust skumlag. Den har en sødlig duft af våd halm og lys malt, hvorfra der dukker en lidt kunstig citrusnote frem.. Den føles meget frisk, måske lidt prikkende sodavandsagtig.. Smagen er neutral, men citrusnoten dukker frem mod slutningen. Efter smagen nærmest er forsvundet dukker en udmærket bitterhed op. Den fungerer udmærket til maden – kinesiske forårsruller – fordi den virker rensende med sin lidt neutrale friskhed.

Karakter 2+



mandag den 18. oktober 2010

Tid til en øl - Harviestoun Bitter & Twisted


17. Oktober 2010

I går fejrede vi min datters 18 års fødselsdag med familie fra fjern og nær og min kones søster kom med familie fra Sønderjylland – nærmere betegnet fra Jels. Og Brugsen i Jels har et anderledes ( og bedre ) udvalg af øl end vores lokale Brugs. Det ved min svigerinde godt, og hun havde derfor købt et par gode øl med som værtsgave. Den ene var denne skotske ale, der har betegnelsen ”Blond Beer” i stedet for ”Pale Ale” ( ? ). Måske fordi det ikke er en typisk pale ale. Nogle skotske øl er faktisk undergærede, men denne har vundet titlen ”Worlds Best ale” ved World Beer Awards, så den er overgæret. Den er brygget med mindre kulsyre for at minde mest om en real ale fra fad. Der er brugt Hallertau humle, samt den lidt krydrede Challenger og så er den senhumlet med Styrian Goldings. Alkohol 4,2%

”Bitter & Twisted” er fra Harviestoun, som Ken Brooker startede i 1984. Jeg har tidligere skrevet om et par øl fra ham ( 15 apr 10 & 14 aug 10 ). Vi kan genkende stilen på etiketten med den lille frække mus og titlen skrevet på et slynget bånd tværs over midten. Ordet ”twisted” er twisted (forvredet ) for at understrege det. ”Like the twist of a lemon”

Det er en gylden øl uden bobler. Skummet er svagt og hvidt. Den har en krydret duft med lemon og jeg synes bestemt jeg kan fornemme en pebernote. Pga den manglende kulsyre føles den endog meget let i munden. Smagen er frugtig med lemon og en ganske pæn, men ikke overvældende bitterhed i eftersmagen. Mere ”twisted” end ”bitter”.

Karakter 3+

lørdag den 16. oktober 2010

Tid til en øl - Aalborg Beerwalk 2010


16. Oktober 2010

I dag var det bidende koldt, da vinderen af Aalborg Beerwalk skulle kåres. Der var stillet op på Gammeltorv i Aalborg med scene og fadølsanlæg fra Søgaards Bryghus, og da jeg ankom var lydprøverne i gang. På de 6 pubber var tilhængerne ved at varme op – de skulle møde frem kl 13. Og efter planen skulle seancen vare til kl. 15, men pga. kulden blev det afkortet en hel del. Folk stod simpelthen og frøs.

Det var Lars Bech fra VisitAalborg, der styrede det hele fra scenen. På scenen spillet Pat Kenny fra The Irish House op med gode sange på guitaren. Og fansene fra de forskellige pubs kom med flag og bannere.

London Pub havde et flot banner med, og det havde Søgaard også. Folkene fra Søgaards Bryghus så ud som om de var stukket af fra Hogwarts i Harry Potter, men der drikker man jo kun Ginger Ale. De har sikkert haft det sjovt.
Der var en lille konkurrence, hvor en fra hver pub skulle fylde 6 glas med mest muligt øl og løbe rundt på pladsen med det. Den blev - så vidt jeg husker - vundet af John Bull Pub.


Jeg var på scenen til et lille interview om min ølinteresse og fik da sagt noget af det, jeg gerne ville sige, og så skulle vinderen kåres. Det blev John Bull Pub.



Det er et udmærket valg, De har et godt øludvalg og stemningen i pubben har været fin, de gange jeg har været der, så det er ikke helt ufortjent. Til lykke til dem.

Det var desværre ikke mig eller mine venner, der vandt prisen blandt gæsterne på Aalborg Beerwalk, men vi har nu også kun udfyldt stemmesedlen den første gang.

Derefter tog jeg hjem for at fejre min datters 18 års fødselsdag med familie fra nær og fjern. 22 mennesker til kaffe og kage og aftensmad i det lille hjem. Vi kunne lige være der. Og det var en dejlig aften, som sluttede med at se ”Grease” i fjernsynet. Ren nostalgi.

fredag den 15. oktober 2010

Tid til en øl - Brooklyn Monster Ale


15. Oktober 2010

Så er afgørelsen i ”Vild med dans” faldet og selvom Allan Nielsen er en charmerende fyr, var det nok en rigtig afgørelsen. Dicte lader til at have publikum mod sig af en eller anden grund, siden hun altid ender i omdans eller også har hun bare ikke så stor en familie som de andre. Mens vi så dansen åbnede jeg dagens anden øl – en barley wine ved navn ”Monster Ale”.

Amerikanerne kan godt lide at give de stærke, lidt farlige øl farlige navne – f.eks ”Bigfoot” og ”Yeti”  - og denne øl fra Brooklyn Brewery i New York er altså en ”Monster Ale”

”This Monster was born i 2005” står der på flasken, så den har nogle år på bagen. De havde også kun 3 flasker tilbage i Salling, så nu var det på tide at smage den.

Brooklyn Brewery blev stiftet i 1987 af Steve Hindy og Tom Potter. De fik kontakt til Garrett Oliver, der er en velrenomeret brygger. I 96 flyttede de til Williamsburg. Bryggeriet drives udelukkende af vindkraft.

”Monster Ale” er en barleywine style ale ( som det kaldes i USA, for ikke at få ballade med vinproducenterne ) på 11,0%, så det er noget af et monster. Brygget på 3 slags engelsk malt - Maris Otter, Halcyon og Pipkin – og humlet med amerikansk humle. Det er Willamette, Cascade og Yakima Fugless.

Det er en flot rødbrun øl, stort set uden skumdannelse. Der er en dejlig duft af alkohol og blomme/sveske. Den føles væsentlig lettere i munden end jeg havde forventet. Der er smag af alkohol og tobak (?) -  en lidt besk, pebret note, som ikke helt falder i min smag. Der er en del bitterhed i afslutningen. Jeg synes godt, den kunne være mere afrundet, især hvis den virkelig er fra 2005

Karakter 3+

I morgen kåres vinderen af Aalborg Beerwalk på Gammeltorv i Aalborg, Både den bedste pub og den heldige gæst, der har stemt. Der vil være taler og musik og interviews. Jeg skal bl.a interviewes på scenen, fordi jeg i juni omtalte Aalborg Beerwalk her på bloggen. Det tager nok ikke lang tid, men det skal da nok blive sjovt. Resten af dagen kan man få fyldt sit Beerwalkglas for 10 kr på de 6 ølsteder, så kom og vær med til at fejre dagen og hele ideen.





Tid til en øl - Ydun


15. Oktober 2010

I dag kom jeg forbi Salling i Aalborg og så en ny øl på hylden – ”Ydun Rabarbubjór”. En øl med rabarber. Det lød tilpas bizart til, at den måtte jeg prøve. Jeg købte samtidig en ”Monster Ale ” fra Brooklyn, bare for en sikkerheds skyld.

Ydun eller Idun er en af de nordiske gudinder. Hun er kendt for at have de æbler, der giver guderne evigt liv. På et tidspunkt bliver de stjålet og guderne ældes, men heldigvis ender alt godt i sidste øjeblik. ( Se evt. den fantastiske tegneserie ”Valhal” for yderligere information ).

Denne øl stammer fra Færøerne. Så vidt jeg kan forstå fra et lille bryggeri Ydunar, der har tæt samarbejde med Föroya Bjór, men deres hjemmeside er åbenbart ude af drift for tiden.

Der er en rød, laksefarvet øl på 4,6%. Den er klar og den har et svagt hvidt skum på toppen. Den dufter lidt som den sødlig pilsner, og ikke udpræget af rabarber. Egentlig lidt skuffende. Den føles let og prikkende, og smager som en lys, let pilsner. Temmelig neutral. Der er forbavsende lidt rabarbersmag, men måske kan man ane lidt syrlighed i eftersmagen. Der kommer en let bitterhed til allersidst.

Karakter 2+

Ydun er altså kendt for sine livgivende æbler, men er egentlig ikke knyttet til rabarber, så hvordan den ide er opstået ved jeg ikke. Måske er der ingen æbleplantager på Færøerne.

Nu skal jeg se ”Vild med dans” hvor der skal danse slowfox – en dans vi selv kæmper med for tiden ( se i går ). Og måske skal jeg nyde en ”Monster Ale” imens.



torsdag den 14. oktober 2010

Tid til en øl - Neuschwansteiner


14. Oktober 2010

Jeg har været lidt træt i dag. Nok ikke så træt som min kone, der pga hoste har sovet dårligt i flere nætter, men mindre har vel også ret. Og så skulle vi alligevel ud og danse moderne – hvis ellers man kan sige det om slowfox. Det er faktisk en anstrengende dans, selvom den ikke er hurtig, for der skal så meget koncentration til, for at huske alle trinene – hvornår er det hæl, hvornår er det tå. Og så støder man hele tiden ind i de andre par, så det er en svær dans. Og selv om det at danse giver en masse energi og man bliver i godt humør, så bliver man altså også træt.

Min datter har været i kravlegård i en køretime, for at lære at bakke i 8-taller og bakke ind i en parkeringsbås og andre unødvendige ting. Men hun lært at bruge kopling og rat og har vist nogenlunde mod på det. Så nu lukkes hun snart ud på vejen. Vi hentede hende efter dans, så det blev lidt sent inden vi kom hjem

Men så var det godt at sætte sig med en god øl.

Jeg trængte simpelthen til en ukompliceret øl, så kunne drikkes i gode, store mundfulde og fandt en ”helles” fra min tur til Bayern i sommer – ”Neuschwansteiner. Das Echte”. Den bliver brygget af Hirschbräu i Sonthofen, Allgau. Det er den sydvestlige del af Bayern, hvor slottet Neuschwanstein også ligger. Bryggeriet stammer fra 1657 hvor Hans Papst købte brygrettigheder til sit værtshus ”Das Hirsch.” I 1859 købte Josef Anton Höss bryggeriet og det har været i familiens eje lige siden. I dag ejes det af Claudia Höss. Derfor kaldes bryggeriet også ”Privatbrauerei Höss”

De brygger altså den ”Neuschwansteiner” på 4,7%. En ukompliceret ”helles” med lidt groft hvidt skum. Duften er af lys malt og vådt hø med en lidt kunstig citrusnote. Men den er naturligvis brygget efter ”Das Reinheitsgebot”. Frisk og god som tørstslukker, og derfor lige passende til i aften, selvom jeg har smagt bedre. Smagen har også denne lidt syrlige citrussmag, der formodentlig stammer fra humlen, selvom den virker kunstig. Der er ikke særlig meget bitterhed i eftersmagen, men alligevel nok til at det opfattes.

Karakter 3

Neuschwanstein er et at de flotteste slotte i verden og det har været inspiration for mange, bl.a Walt Disney. Det blev bygget at Kong Ludwig II, der byggede 3 ekstravagante slotte i Bayern. Neuschwanstein skulle være hans regeringsslot, men han blev aldrig færdig, fordi Bayern gik bankerot inden og Ludwig blev erklæret sindssyg og afsat. Han druknede kort tid efter sammen med sin psykiater. Det er kun 1. og 3 sal der er indrettet, mens 2 sal nu indeholder cafe og souvenirbutik. Alle de færdige rum er overdådigt indrettet med guld og ornamenter og gobeliner, der forestiller scener fra Wagners Operaer.

onsdag den 13. oktober 2010

Tid til en øl - Ørbæk Peach Beer


13. oktober 2010
I denne uge har jeg en praktikant fra 9. klasse med på arbejde. Hun vil gerne se, hvordan det er at undervise i guitar og følger med på de forskellige skoler og de skæve arbejdstider. Hun spiller selv guitar, og deltager gerne i timerne, når hun kan. Hun har kun spillet i et år. Vældig fint.
Til vores oktoberfest ankom et par af gæsterne med en lille ølpresent. En øl fra Gouden Carolus og et par stykker fra Ørbæk – ”Nutty” og ”Peach Beer”
”Peach Beer” er også en økologisk øl. Den optræder ikke på deres hjemmeside, men har - så vidt jeg forstår - været i handelen siden maj 2006. Måske er det en aftale med en supermarkedskæde. Det er ikke altid, den slags reklameres med på hjemmesiderne.
Den er på 5.0% - brygget på bygmalt, hvedemalt , ferskner ( håndplukkede ), humle og gær. Og selvfølgelig vand fra Ørbæk Kilden.
Det er en sløret orange øl med hvidt skum. Den har en meget tydelig duft af fersken. Den er meget livlig i munden med en prikkende fornemmelse. Smagen er præget af lys frugt, men jeg synes den smager mere af abrikos end af fersken. Den frugtagtige smag afsluttes meget pludseligt og efterlader en intens bitterhed. Skiftet er for brat. Det virker ikke sammenhængende, og jeg synes bitterheden var uvelkommen og påtrængende.
Karakter 2+  


mandag den 11. oktober 2010

Tid til en øl - Ørbæk Nutty


11. Oktober 2010

Ørbæk ”Nutty” er en økologisk Nut Brown Ale, brygget efter nordengelsk forbillede. Den er nok ikke så rød som det ser ud til på billedet, men jeg lod det være, for det er et spændende og mystisk landskab, der spejler sig i øllet. Faktisk er farven mere brun, selvom jeg ikke mener, det helt kan kaldes nøddebrun. På etiketten ser vi et lille egern, der sidder og spiser en nød - til gengæld indgår der ikke nødder i opskriften ( ifølge etiketten ). Men hvis man ser hjemmesiden er der benyttet økologiske hasselnødder, og det lyder mest sandsynligt. Ikke at duften og smagen bærer præg af det – jeg synes, jeg har været ude for tydeligere indtryk.

Det er en rødbrun ale på 5,0%. Der er nogle retningsforstyrrede bobler, der danner et kraftigt, groft skum. Duften er præget af karamel og en lidt støvet note, der godt kunne være nød. Den føles levende og aktiv i munden, måske en smule let. Smagen er maltet med karamel og afrundes hurtigt, hvorefter der er en god og tydelig bitterhed tilbage

Karakter 3+

søndag den 10. oktober 2010

Tid til en øl - Troubadour Obscura


10. Oktober 2010
I går var vi til sølvbryllup hos min kusine og hendes mand i Frederikshavn. Dejlig fest med masser af god mad – og vin. Det var en god vin, der passede godt til maden – men det kan man jo ikke skrive meget om.

Så vi springer frem til i dag, hvor vi har haft lidt ekstra træning med dansen, og er blevet noget ømme både i skuldre og knæ. Så er det godt at få smurt leddene med en stærk belgisk øl.
”Troubadour Obscura” bliver af bryggeriet beskrevet som en ”Mild Stout ”. Jeg kan måske godt fornemme, hvad de hentyder til, men der er mere tale om en blanding mellem en stout og en belgisk strong ale. Engelske stouts skulle have været populære i Belgien op til 2. Verdenskrig. Det var hårdt at arbejde i kulminerne og sværindustrien, og man har jo altid regnet stouts for give kræfter og udholdenhed. Det var almindeligt at slå et råt æg ud i sin stout og så drikke det. Så var man ”fit for fight” ( Det har dog ikke været en del af opskriften her ).

Det er en mørk ufiltreret øl på 8,5%. Skummet er lysebrunt, kraftigt og sætter sig smukt på glassets sider som gardiner. Duften er lidt krydret, og man fornemmer også ristet malt. Den er fyldig uden at være tung og den har en frisk, lidt prikkende fremtoning. Smagen indledes med en sukret smag, der leder tanken hen på belgisk øl. Der er en kompleks krydret smag, og en note, der stammer fra lakrids eller anis. Det kan minde om de mørke stouts. Der er en god eftersmag, der afsluttes med en tydelig bitterhed, der igen peger mod stouts. Men havde det ikke stået i beskrivelsen, var jeg nok ikke kommet på benævnelsen selv.
Karakter 4

Bryggeriet er ”Brouwerij The Musketeers” som jeg skrev om d. 1. Oktober


De har lavet et våbenskjold med en gammel lut ( som troubadourene jo spillede på ) og den latinske sætning ”Cerevisia et Musica laetificant con Hominis” ( øl og musik er til glæde for mennesket ). Så er det jo dejligt at være både musiker og ølentusiast.

fredag den 8. oktober 2010

Tid til en øl - Sierra Nevada Torpedo


8. Oktober 2010

Til den første ølsmagning jeg holdt i 2006 med mine venner, var den første store oplevelse Sierra Nevada’s ”Pale Ale”. Den tydelige duft og smag af citrus gjorde stort indtryk på mig, og jeg synes stadig, det er en af de bedste amerikanske pale ales med en fantastisk balance i smagen. Sierra Nevada sendte den på markedet i 1981 og først nu ( eller rettere jan. 2009 ) har de sendt en fast IPA på markedet – ”Torpedo”

Sierra Nevada er kendt for udelukkende at bruge hele humlekogler i deres bryg, for de mener det giver bedre smag. De har eksperimenteret en del med at forbedret udvindingen af humlen og har i den sammenhæng konstrueret en dims, der går under navnet ”humle-torpedo”. Det er jo nok fordi, den ligner en torpedo, men man bruger den til tørhumling. Humlen bliver presset sammen i torpedoen og derefter løber øllet gennem den og optager olier og smag fra humlen. (så vidt jeg forstår det ). Denne IPA har en IBU på 65, og den er humlet med Magnum, Crystal og den helt nye Citra humle. Denne humle er udviklet af Sierra Nevada, der også er de eneste der har adgang til den. Det er en krydsning af 50% Hallertau Mittelfrüh og 25% U.S. Tettnanger, samt 25% procent East Kent Goldings, Brewers Gold o. a. Det skulle give smag af eksotiske frugter – mango, papaya og ananas.

Mine smagsløg er nok ikke helt gode nok til at opfange disse eksotiske noter. Der er ganske rigtig en god ananasaroma, men ellers er det grape og lemon, der dominerer. Jeg ville ikke have gættet på en særegen, eksotisk humletype. Men det jeg smager, kan jeg godt lide alligevel. Bitterheden træder i karakter, selvom jeg har smagt IPA’er med væsentlig højere IBU. 

Karakter 4

Kan lige nå at skrive her mellem ”Vild med dans” og fodboldkampen Danmark – Portugal

torsdag den 7. oktober 2010

Tid til en øl -


7. Oktober 2010

Er netop hjemvendt fra dans, hvor vi endnu engang har prøvet kræfter med hele slowfoxen. Det er en ny dans, som vi fik alle trin til nærmest på en gang, så der er rigtig meget at huske. Men den skal nok blive dejlig at danse, når man skal tænke lidt mindre og når man ikke støder ind i alle de andre par hele tiden ( ingen kan helt huske alle trinene endnu ).

Så det var sen aftensmad, og vi havde købt nogle forbagte pizzaer i Bilka, så de var hurtigt klar. Dertil fandt jeg en ”Gammeldavs Bock”, som jeg havde fundet på hylderne i Metro. Den er fra ”Bryggerens” eller måske hedder den ”Bryggerens Gammeldavs Bock” – det er ikke helt klart. Det viser sig at være en undermærke fra bryggeriet Skovlyst – måske en ny serie, de sælger til Metro. De oplyser i hvert fald intet om den på deres hjemmeside, men det er deres brygmester Casper Møller, der har underskrevet på etiketten.

Oplysningerne på Bryggerens hjemmeside er yderst sparsomme. Der står intet om bryggeri og historie, og kun meget lidt om øllet. ”Brygget af rene råvarer osv.” Der er tilsat puddersukker og råfrugt i form af umaltet byg, så det er ikke et tyske Reinhetsgebot der hentydes til ved betegnelsen gammeldavs. På bagsiden beskrives øltypen som en stærk pilsner, hvilket måske også beskriver den bedre end bock. ( eller måske en stærk dunkel )

Det er en mørk dunkel øl med hvidt skum, der ikke er særligt kraftigt. Der er en hel del kulsyreudvikling med mange bobler. Duften er maltet, men jeg fornemmer også et syrligt strejf. Øllet føles let i munden. Det er egentlig udmærket, men lidt for let til en bock – det virker nærmest tyndt.  Smagen indledes at karamelsødme, der forsvinder til fordel for en lidt sur note og en smule humlebitterhed. Den fanger aldrig rigtig an hos mig. Alkoholprocent 6,2%

Karakter 3

onsdag den 6. oktober 2010

Tid til en øl - Fødselsdagsfest


6. Oktober 2010

Det er tiden for fødselsdage. I går blev pilsneren 168 år og i dag blev min yngste datter 18 år. Hun fejrede det forleden weekend med venner fra gymnasiet og fra efterskolen, og vi holder såmænd senere en fest for familien. I dag var almindelig skoledag, men vi fik noget godt at spise til aften. Hendes storesøster med kæreste kom på besøg og vi hentede mad på ”Australian Barbeque” i Aalborg. Der var kylling, roastbeef, spareribs og kænguru ( Skippy meal ). Kængurukødet smagte udmærket og vi blev mætte. Til dessert – isruller.

Jeg havde i dagens anledning fundet en ”Fødselsdagsfest” hos bryggeriet Horn Beer i Kirke Hyllinge. Det er en pale ale på 6,5% - brygget til Ølentusiasternes 10 års jubilæum, hvor den blev nr. 3 i konkurrencen. Etiketten viser en lagkage med 10 lys i.

Det er en rødgylden øl med farve som rav og et kraftigt skumlag. Duften er en anelse skarp af humle. Der er benyttet 3 forskellige slags, men man vil ikke komme nærmere ind på hvilke. Den virker ikke udpræget amerikansk. Det er masser af bobler og det giver en frisk og livlig øl. Smagen er god. Humlen virker ikke meget aromatisk, men der er en pæn bitterhed i afslutningen. En pæn og nydelig øl

Karakter 3+

mandag den 4. oktober 2010

Tid til en øl - Sankt Bridges Porter / Taybeh ølfestival


4. Oktober 2010

Så i TV-avisen at man har afholdt en ølfestival i byen Taybeh på Vestbredden i Palæstina. Det er i denne by, at man brygger den eneste øl i Palæstina – og den bærer navnet Taybeh. Det er hårde odds, at brygge øl i et land, hvor over 90% er muslimer, som ikke må drikke øl, men nu har man afholdt den første Oktoberfest på stedet. Man kunne oven i købet få et lille kursus i tysk, og der var kommet ølentusiaster fra hele verden for at deltage, selvom det var svært at komme ind i landet.

Og Palæstina er ikke engang et anerkendt land endnu, men som Frank Zappa siger: ” Du har intet rigtigt land, før du har et ølmærke og et flyselskab. Det hjælper hvis du har et fodboldhold eller nogle atomvåben, men i det mindste skal du have et ølmærke”

Og det har de i Palæstina nu, så de er på rette vej. Til lykke med det.

Det er så vidt jeg kan bedømme en pilsnertype, brygget efter det tyske Reinheitsgebot. Brygmesteren hedder Nadim Koury og ”Taybeh” betyder på arabisk ”delikat / lækker”. Desværre har jeg ikke smagt den, men den bliver eksporteret til Tyskland, så måske engang.

Til gengæld har jeg lige smagt en gammel amerikansk klassiker – ”Sankt Bridges Porter” fra bryggeriet Great Divide. Det ligger naturligvis i Denver, Colorado og er opkaldt efter Grand Canyon. Bryggeriet stammer fra 1994 og St. Bridges er et af de første bryg fra stedet – er kåret til ”bedste Porter” i 1995, 1996, 1997 og vundet guld i 1996 ved World Beer Cup.

Sankt Bridges er en irsk helgeninde, der skabte sensation, da hendes badevand blev forvandlet til øl ( Skal man dømme efter farven på øllet, var hun noget beskidt ).

 Det er en meget mørk øl – ikke helt sort, men med et rødt skær. Skummet er blødt og lysebrunt og sætter sig fint på glassets sider. Man mærker ristet malt, hvor humlen trænger igennem sammen med noter at rosin og sveske. Den føles overraskende let i munden. Smagen er også domineret af ristet malt, men her træder kaffe og chokolade mere frem, og humlen mærkes tydeligt i eftersmagen. God lang eftersmag med fin balance mellem malt og humle.

Karakter 4+

Ser man på etiketten er det en alkoholfri øl, for jeg kan i hvert fald ikke finde nogen %-angivelse, men den er altså på 5,9%

”Great Minds Drink Alike”

søndag den 3. oktober 2010

Tid til en øl - Willemoes Høstbryg


3. Oktober 2010

I dag var jeg nødt til at melde afbud som kirkesanger. Heldigvis var børnekoret med og kunne synge for. Det går lidt bedre med halsen, men i løbet af dagen har min kone fået det værre og værre, så nu er det hende, der hoster mest. Vi må nok ligge side om side i sengen i morgen.

Min yngste datter har haft en fantastisk hyggelig fødselsdagsfesthytteweekend i Hammer Bakker, men hun er træt og er gået tidligt i seng. Inden da kom min ældste datter og svigersøn på besøg, og vi inviterede min mor til at spise med, så vi var en del til aften. Vi fik Osso Buco, inden min datter skulle synge til høstgudstjeneste i Øster Hassing.

Så det var på sin plads at åbne en ”Høstbryg”. Årets første er fra Vestfyn Bryggeri og er en del af deres Willemoes-serie. Det er en overgæret strong ale på 7,2%, med byg-, hvede-, og rugmalt. Derudover er der tilsat blåbær eller blåbærflavour, som der står. Og det skal jeg da love for, at man smager.

Jeg synes ofte, at alt for entydige smagsvarianter kan blive noget anstrengende i længden, men denne blåbærflavour finder jeg yderst behagelig. Måske fordi det giver en dejlig sødmefyldt frugtsmag.

Øllet er kobberfarvet med tykt hvidt skum. Aromaen er klart præget af bær, der giver sødlig note. Den ekstra kulsyre giver friskhed, men samtidig fylder den godt i munden, måske også pga. af den sødlige smag. Det er ikke vammelsødt og klistret, men netop frugtsukker. Der er - ifølge etiketten -også tilsat humle, men det mærker man dog ikke meget til. God sød eftersmag.

Karakter 4

lørdag den 2. oktober 2010

Tid til en øl - Niels Tikjøb ølsmagning


2. Oktober 2010

I dag var der årsmøde i Ølentusiasterne og efter mødet holdt Niels Tikjøb Olsen en ølsmagning med 12 gode øl. Det var stort set alle sammen øl, der ikke er så dyre at anskaffe, men som alligevel har personlighed og som har været stabile på det danske marked i lang tid.

Selve ølsmagningen blev afholdt med en fantastisk fortælleglæde. Niels Tikjøb er en mand, der har mange personlige og sjove oplevelser med øl, og er utrolig god til at formidle det til tilhørerne. Så vi havde en oplysende og især morsom eftermiddag med gode smagsoplevelser.

Blandt de kendte øl vi smagte, kan jeg nævne: Thy Porse Guld – Refsvindinge Ale nr. 16 – Aecht Schlenkerla Rauchbier og Köstritzer Schwarzbier, men vi lagde ud med en anden tysk specialitet – en altbier fra Oettinger.


Denne overgærede øltype kommer jo fra Ruhrdistriktet – egentlig fra Düsseldorf, men denne er brygget i Mönchen-Gladbach. Bryggeriet stammer fra 1731, og lå oprindeligt i Bayern, men det har udviklet sig til en bryggerigruppe med bryggerier i flere regioner. Hvert bryggeri brygger deres egne lokale bryg, bla. ”Oettinger Alt” i Mönchen-Gladbach. Alle øl bliver brygget efter det tyske Reinheitsgebot. ”Oettinger Alt ” er en mørk gylden øl med svage bobler. Alligevel føles den frisk og prikkende i munden. Den er en smule maltsød, men jeg synes også at ane et lille syrligt, frugtigt strejf. Sødmen bliver hængende i eftersmagen, hvor der ikke er nogen nævneværdig bitterhed.

Karakter 3

Vi fik nogle fantastiske historier fra Erdinger, hvor Niels Tikjøb har sit eget stambord og smagte den fortrinelige ”Weissbier Dunkel”, der er min favorit blandt deres produkter. Niels nævnte deres ”Pikantus” men den har jeg ikke smagt endnu:

Derefter blev der serveret en pølseret – ”Portergryde” – med ”Limfjordsporter” fra Thisted. Den var god og fyldig og smagte godt. Dertil fik vi en kroatisk porter fra Hravatsko Kraljevsko Pivo. ( Hvis østeuropæiske bryggerier skal blive mere kendte, må de finde på nogle lettere navne ).


Den hed ”Tomislav” og var på 7,3%. Der er åbenbart et par øl ved det navn i Kroatien. Om det er den samme, der har skiftet bryggeri står ikke helt klart. Kong Tomislav regerede Kroatien fra 910 -928 og regnes for den første konge over landet. Bryggeriet stammer ( muligvis ) fra Zagreb og blev oprettet i 1925. ”Tomislav” er en sort øl med svagt skum. Der er kun en svag duft, der knap fornemmes. Den føles meget let i munden og har en dejlig smag af lakrids og ristet malt. 7,3% skulle ( i følge mine bøger ) være den stærkeste øl i Kroatien.
Karakter 3+
Derefter smagte vi faktisk ”Limfjordsporteren” som jeg tidligere har skrevet om. Siden min første anmeldelse er jeg kommet til at holde væsentlig mere af denne øl (  i starten var jeg ikke så glad for mørke øl ) og den har en væsentlig større fyldighed end den kroatiske ditto. Jeg prøvede også Niels’s forslag med at forlænge den med en ”Slotspilsner” så det blev ”Half & Half”. Det gjorde den noget lettere i munden – måske lidt schwarzbieragtig – men det var ikke en forbedring,
Vi smagte den glimrende ”Doppelbock Dunkel” fra Andechs Klosteret og min favorit i aften – ”Aventinus” fra Schneider.  Aftenens vinder blev dog ”Gambrinus Dark” fra Hancock og det kunne jeg fint gå med til. Den smagte fortrinligt i aften og overgik faktisk Andechs’s, som jeg ellers vældig godt kan lide. Vi smagte også en lille smagsprøve af en 3 år gammel Gambrinus og her var smagen gået endnu mere i retning af portvin. Blød og rund og med en dejlig alkoholfinish.
En dejlig eftermiddag/aften der blev sluttet af med en masse ølsange, som jeg overhovedet ikke sang med på, da jeg er forkølet og min hals slet, slet ikke er i orden. Det ville i den grad gøre skade, hvis jeg begyndte at synge, så jeg er helt stolt af mig selv over, at jeg kunne holde mund.

fredag den 1. oktober 2010

Tid til en øl - Troubadour blond


1. Oktober 2010

I dag fejrer min yngste datter fødselsdag. Det er først på onsdag, men hun har inviteret venner fra efterskolen og fra gymnasiet til en sammenkomst i en hytte i skoven. Så kan de fejre det en hel weekend. De skal alle spise aftensmad sammen, men inden vi kørte hende af sted, fik vi selv lidt. Kylling med ris og karry.

Og dertil fungerede aftenens øl vældig godt. Faktisk vandt den lidt sammen med maden.

I 2000 blev 4 venner uddannet som brygingeniører på Flanderns bedste skole i Gent. Det var ikke nemt at få job og derfor slog de sig sammen – som de 4 musketerer ( 3 + d’Artaignant ) og dannede ”Brouwerij The Musketeers”. Deres første øl var aftenens ”Blond”, og nu skulle de finde på et godt navn. Middelalderens troubadourer gik fra sted til sted og spredte glæde og underholdning til folk. Det skulle bryggeriets øl også gerne, så derfor fik ølserien navnet ”Troubadour”

Det er en smuk gylden ale på 6,5%. Der er en del slør, men man kan alligevel godt se de friske bobler, der stiger til tops. Skummet er blødt og meget cremet. Der er en sødlig duft af lys frugt ( appelsin ) og let krydderi ( vanille? ). Den føles frisk og prikkende i munden. Smagen er også sødlig og afsluttes i en tør og snerpende bitterhed.

Karakter 4 ( sammen med maden )

Der er 2 andre øl i serien –”Troubadour Obscura” og ”Troubadour Magma”