Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

onsdag den 30. juni 2010

Tid til en øl - Chili-øl


30. Juni 2010

I dag er det et år siden, min far døde. Man synes, det er lang tid siden – der er sket så meget – og samtidig er det svært at forstå, at der allerede er gået et år. Mindet om ham lever heldigvis stadig stærkt hos os alle.

Vi tog en tur på kirkegården med min mor og derefter til frokost på Havkatten i Hals, hvor vi fik et stjerneskud. Der kunne jeg også få et øl fra Thor Bryggeriet – udvalget var bestemt ikke stort. Jeg valgte en ”Classic” og blev egentlig positivt overrasket. Pæn mørk farve med blødt skum på toppen. En god maltet duft mødte en som det første indtryk. Øllet føles temmelig livligt, som om der er ekstra kulsyre i. Smagen er også god med en sød maltet smag, der holder pænt og der er den udmærket balanceret bitterhed i eftersmagen, der dog er lidt kort. Men alt i alt en bedre repræsentant for industriøllet end så mange.

Karakter 3

Til aften kom madklubben på besøg. Vi fik mørbrad fra grillen og salat, og så skulle vi smage forskellige udgaver af øl med chili i.


Først åbnede vi en ”Red Hot Chili Ale” fra Svaneke Bryghus på Bornholm. Det var et af de første mikrobryggerier i Danmark ( åbnede i 2000 ), men siden 2007 er den egentlige produktion flyttet til et nyt bryghus. Det gamle bruges til restauranten og til eksperimenter, så man kan forstille sig at chiliøllen er brygget der. Der er brugt friske røde chilier under kogningen.

Jeg har ikke tidligere været så imponeret at Svanekes øl, men denne er et behageligt bekendtskab.

Det er en rødlig øl på 5,0%. Fint hvidt skum og en behagelig fylde i munden. Smagen er sødlig med en snert af blomme. Chilien anes først i eftersmagen og er aldeles ikke dominerende, nærmest lidt for afdæmpet. Når den hedder chili ale vil man godt udfordres lidt på smagsløgene.

Karakter 4

Den næste øl var en af de første, der benyttede chili i brygningen. ”Chili Chokolade Stout” fra hedengangne Brøckhouse. Jeg smagte den første gang på ølfestivalen i Århus. Dengang brændte den temmelig meget på læberne, men da var de også mere følsomme, da det var sent på dagens program. Her til aften var det ikke så galt.
Det har jo været meget normalt at parre chokolade og chili, så det er jo nærliggende at komme chili i en chokolade stout. Jeg mener, øllet blev brygget, da stifteren Allan Poulsen stoppede på Brøckhouse. Der er brugt mørkt ristet byg, valset havre og sortristet umaltet byg, samt mørkt muscovadosukker. Dertil er tilsat belgisk Callebaut-chokolade og mexicanske Chipottle chilier.
Det giver alt sammen en meget mørk øl med brunt skum. Procenten er 6,3%. Aromaen er kraftig med sødme og ristet kaffe. Meget fyldig øl, der giver indtryk af sukker og chokolade, sammen med en bitter ristet afslutning. Igen dukker chilien først op til sidst med en brændende fornemmelse, men ikke så stærkt som jeg husker.
Karakter 4+

Vi sluttede af med vinderen af ”Årets øl 2009”. Det var endnu engang Midtfyns Bryghus, der løb af med sejren, med denne ”Chili Tripel” på 9,2%. Der er dog ikke mange oplysninger at hente om brygning og ingredienser af den grund. Man må blot konstatere, at det er en dejlig øl.
Den er noget rødere end en tripel normalt er. Øllet toppes at et svagt hvidt skumlag. Duften er kraftig og nuanceret, men en udpræget søme. Denne søde note går igen i smagen, hvor den belgiske gær også sætter sit præg med krydrede noter. Her træder chilien i karakter og brænder lifligt, men dog behageligt i munden og på læberne. Der er nærmest en opgradering af Svanekes øl.
Karakter 5                                                                                                 
Alle 3 chili-øl var gode, men det var kun Midtfyn, der gav en rigtig brændende fornemmelse af chili. Jeg er normalt ikke begejstret for chilikrydret mad – det bliver let for stærkt, men disse øl holder sig på et niveau, jeg kan klare. Og som nævnt vil man jo gerne mærke lidt varme, når der reklameres med det.

tirsdag den 29. juni 2010

Tid til en øl - Bishop's Tipple


29. Juni 2010

Nu blev jeg færdig med den anden kulisse til Skansespillet – Hooverville, der er en barakby der ligger under en jernbanebro. Jeg kender ikke helt handlingen i ”Annie”, men byen skulle være baseret på en autentisk lokalitet i New York. De andre scener er delvis færdige, undtagen et tilsvarende sceneri på den modsatte side af drejescenen. Der skal vi have et par butikker på 5th Avenue. Så der mangler stadig en hel del maleri.


Vi har mange aftaler for tiden. Lørdag var vi til 2 fødselsdage – en 30 års og en 50 års. Først var der kagebord og en lille ølforfriskning. Der var ”Fynsk Forår” og ”Weissbier” fra Ørbæk. Etiketten var anderledes på Weissbieren end den der findes på hjemmesiden. Jeg ved ikke om det er en anden øl.
Men den var ikke nær så god som ”Fynsk Forår”.
Til 50 års fødselsdagen var der øl på fad fra Thy – pilsner og classic.
Det var 2 meget hyggelige og festlige sammenkomster.
Søndag var vi til stort kagebord ved min nevøs fødselsdag og mandag aften var min mor for første gang på besøg i min datters og svigersøns nye lejlighed. Det er på 3. sal, men hun kom uden stort besvær op af alle trapperne. Her fik vi kotelletter og en dejlig ”Sommerale” fra Randers Bryghus. Lækker amerikansk pale ale med citrus.

Her til aften åbnede jeg endnu en øl fra Wadworth – ”Bishop’s Tipple”. Tipple betyder ”at pimpe”, så det er den øl biskoppen ynder at pimpe i stedet for altervinen. Den blev oprindelig brygget for at fejre, at Georges Reindorp blev udnævnt til biskop af Salisbury i 1973. Det er en strong ale på 5,5% ( det er strong i England ). Der er brugt Saaz og Styrian Goldings til en bitterhed på 40 IBU.
Det er en lys gylden ale med mange små bobler. Blødt hvidt skum. Duft af sødlig malt med lidt lys frugt og et lidt sjovt strejf af pepper. Denne øl føles også meget let i munden. Smagen indledes af lidt sødme og lidt æble/cider strejf. Derefter kommer en lidt krydret note og i eftersmagen igen et strejf af pepper. Bitterheden i eftersmagen virker ikke påtrængende.
Karakter 3

fredag den 25. juni 2010

Tid til en øl - Wadworth 6 X

25. Juni 2010

I 1875 opkøbte Henry Alfred Wadworth Northgate Brewery i Devizes, Wiltshire. I 1885 blev han nødt til at bygge et større bryggeri i nærheden. Man brygger stadig efter de samme principper og i nogen grad med det samme udstyr som i 1885.

”Wadworth 6X” er nævnt på en hjemmeside om engelske ales –”30 english ales you must have before you die”, og det er en meget udbredt øl i den sydlige England.


”6X” brygges efter samme opskrift som for 80 år siden. Den første blev brygget 16. juni 1921. Navnet stammer fra middelalderen, hvor man mærkede øllet med X’er efter styrken. Denne skik forsatte man med og Wadworth bryggede en XX ( mild ) – XXX  (ale ) – XXXX ( pale ale ). Da man så introducerede en XXXXXX, besluttede man at omskrive det til 6X. Det er lidt svært at tro, for procenten på denne stærke øl er 4,3%. Ikke just noget, der slår benene væk under en.

Man har benyttet 93% pale ale malt, 3% krystalmalt og 4% rørsukker. Der er overvejende tilsat Fuggles, samt en smule Goldings og bitterheden ligger på 22 IBU.
Aromaen beskrives af bryggeriet som maltet og frugtig. Men andre har beskrevet den som –”wood, toiletwater and rotten eggs” – eller endnu værre – ”smells like asparagus pee”
Og jeg må være ærlig og sige, at aromaen heller ikke tiltaler mig ( og det var før, jeg læste de netop omtalte beskrivelser ).

Det er en flot rødgylden ale med fint hvidt skum. Meget små, næsten usynlige bobler. En noget kunstig duft, der virker lidt kemisk ( se ovennævnte, for mere maleriske beskrivelser ). En meget letdrikkelig øl, der næsten føles tynd. Smagen er også let, men en lidt for tydeligt note af klor. Bitterheden er lav.

Karakter 2+                                                                                                                                             

Det kan umiddelbart være vanskeligt at se, hvordan denne øl kan opnå så stor popularitet.
( Jeg har foreløbig smagt 18 af de 30 engelske ales )

torsdag den 24. juni 2010

Tid til en øl - EKU 28


24. Juni 2010

Øv – jeg vil ikke engang kommentere fodboldlandskampen.

Min dag er gået med at male kulisser på Skansen, men til aften var vi til dansetræning og det var godt, men også hårdt. Man kommer virkelig til at svede.

Til aften ville jeg hygge mig med en stærkøl og lidt bold, men det var kun øllet, der hyggede.

”EKU 28” blev længe regnet for en af verdens stærkeste øl, men den er jo for længst overhalet af utallige andre. Det er dog stadig en af verdens stærkeste undergærede øl – den er på 11,0 %. ( Den seneste konkurrence med at lave øllet stærkere og stærkere er egentlig ikke interessant udfra et kvalitetsmæssigt synspunkt. Det handler ikke længere om god øl, men om stærk øl. )

De forskellige kneb, man bruger – som at fryse øllet – stammer fra Eisbocken. Jeg har tidligere skrevet om Kulmbachers ”Eisbock” ( 19. feb. 09 ). Også ”EKU 28” er lagret under frysepunktet, for at give den høje alkoholprocent.

Tallet 28 refererer til indbrygningeprocenten - 28 % plato. Det angiver hvor meget sukker der er i bryggen. Der brygges på lyse malte, men den store mængde giver øller en kobberrød farve. Der humles med Hersbrucker. Tettnanger og Perle til en IBU på 30.

Det er en flot kobberfarvet øl med meget svagt skum. Der er en sødlig, lidt sprittet aroma. Den føles en anelse brændende i munden. Der er en sød smag af sukker, samt alkohol – lidt blomme i madeira. Det kan måske blive lidt for meget i længden, men så må man jo dele den med en anden.

Den minder om en slags øl-likør. Måske er der humle i, men den er næsten forsvundet under den 9 mdr. lange lagring.
Karakter 4+  

onsdag den 23. juni 2010

Tid til en øl - St. Andrews Ale

23. Juni 2010

Atter en dag med byggeri på Skansen. Denne gang var solen fremme og det var varmt. Vi fik lagt bagtæppet ned, så det kunne blive malet. Det er New York Skyline. En sort silhuet, som jeg malede et utal at små lysende vinduer på. Det tog hele dagen.

Min kone og ældste datter er ude for at synge til Skt. Hans på Lindholm Høje. De synger i Coro Misto, der hvert år står for det musikalske indslag til Skt. Hans festen. I år var jeg ikke med for at høre det.

Jeg blev hjemme og så nogle afsnit af ”Avatar, The Last Airbender” sammen med min yngste datter. Det er en meget flot tegnefilmserie – sjov og spændende og med gode personbeskrivelser. Nu kommer den snart i en rigtig spillefilmsudgave. Mere om den en anden dag.

Til aften nød jeg en øl fra Belhaven i Skotland. Jeg har skrevet om bryggeriet tidligere ( 12. marts 2009 ).

” Bryggeriet ligger i Dunbar- lidt øst for Edinburgh – og stammer fra 1719. Munke slog sig ned i området allerede omkring 1200 og de har sikkert også brygget, men John Johnstone overtog stedet i 1719 og det er første dokumenterede optegnelse. Bryggeriet hed i mange år Dudgeon & co. efter Ellis Dudgeon, der overtog det i 1815 .Det skiftede navn i 1970-erne og er det største regionale bryggeri i Skotland. I 2005 blev det opkøbt af engelske Greene King.”

Det siges, at den østriske kejser Franz I foretrak øl fra Belhaven og henviste til dem i et brev fra 1827 som ”Skotlands Bourgogne”

De brygger en øl til den berømte golfbane St. Andrews, hvor man har spillet siden 1400 tallet. Den gamle bane – The Old Course – er kendt som ”The Home of Golf”, hvilket også er undertitlen på ”St. Andrews Ale”. The Old Course var oprindelig på 22 huller, men i 1764 slog man 8 huller sammen til 4, så man endte med 18 huller, hvilket siden har været normalen.

”St. Andrews Ale” er på 4,6% og den er beregnet til eksport og til salg på flaske. Derfor er den mere humlet end man normalt møder i Skotland.

Det er en flot ravfarvet øl med kraftigt, hvidt skum. Der er en god duft af bygmalt og en svag antydning af røg. Øllet føles livligt med en prikkende fremtoning, der kunne tyde på ekstra kulsyre. Smag af karamel, der afløses af lidt blomsternoter, inden der afsluttes med en god bitterhed. Måske kan man lige ane røgsmag, men så heller ikke mere. Den er humlet med Fuggles og East Kent Goldings.
Karakter 4    

tirsdag den 22. juni 2010

Tid til en øl - Goose Island Matilda

22. Juni 2010

I dag er byggeriet på Skansens nye forestilling for alvor gået i gang – i hvert fald for mig. Jeg vil helst koncentrere mig om at male, men der skal først bygges en del, så i dag har vi lavet den store drejescene. 40 hjul kom der under den, men så drejede den også let.

Til aften fik vi laks, og jeg havde åbnet en ny øl fra Goose Island i Chicago, som jeg håbede ville passe. Den er beskrevet som ”Belgian Style” og jeg regnede med en triple eller en blond. Men i stedet var det en flamsk rød – altså en mere syrlig øl. Den gik nu udmærket til laksen.

”Matilda” er en del af den belgiske ølserie som Goose Island har lanceret. Den består at 5 forskellige belgiske øltyper, men jeg har kun set denne i Aalborg. Den er beskrevet som en Belgisk Pale Ale eller en Speciale Belge, men hvis det er tilfældet, mener jeg der må være tale om en gærfejl, da den ikke skal være så syrlig.

Det er en flot orangerød, sløret øl på 7,0%. Der er blødt hvidt skum. Allerede i duften fornemmer man det syrlige islæt. Øllet føles levende og smagen er også domineret af syrlige noter, samt lidt sødme fra lys frugt. Det er en øl, jeg har lidt svært ved at forlige mig med, måske fordi jeg havde sat næsen op efter noget andet. Den er humlet med Saaz og Styrian og har en IBU på 32, hvilket er pænt højt for en syrlig øl.
Karakter 3    

25. april 2012
Nu, hvor jeg sidder og fører disse indlæg ind fra gammel tid, kan jeg se at min opfattelse af "Matilda" har ændret sig. Jeg er nok blevet mere glad for denne syrlige stil, og jeg havde den med på en ølsmagningm hvor den blev serveret til fede oste. Den blev kåret til aftenens bedste øl, og den giver da også en fantastisk modspil til osten.
Nu ville jeg nok give den en karakter højere - 4.

mandag den 21. juni 2010

Tid til en øl - Nibe Bryghus Den Lille Fede

21. Juni 2010

Siden jeg sidst skrev har der været sommerfest – med en lille 6- øls ølsmagning.

Ørbæk – Fynsk Forår       

Samuel Smith – India Ale

Jacobsen – Brown Ale

Grimbergen – Dubbel

Hoegaarden – Verboden Vrucht

Harviestoun – Old Engine Oil

Hyggelig aften

Vi har været en tur på Læsø, hvor vi så Saltsyderiet, Tanggården og Uldstuen, og hvor jeg smagte en ”Læsø Stone Ale”

Vi har haft gæster til aften med Jacobsen øl, og i dag er første dag i min sommerferie.

Jeg skulle have bilen synet, men det lykkedes ikke, da nogle bøsninger ( ? ) ikke var i orden, så vi må af sted igen – øv, øv.

Så jeg har været i haven det meste af dagen, og så er det dejligt at slappe af med en øl til aftensmaden.

Nibe Bryghus ”Den Lille Fede” er netop kommet på markedet. Det er vist den samme som sidste år,

( se  03 Juli 09 ), men der er kommet ny etiket. Det er dog stadig maskotten den lille fede gris, der er afbilledet. Nu står den ved et fyrtårn og spiller keyboard.

Jeg kan se på mine notater at jeg stort set mener det samme som sidste år, så jeg kopierer bare det.

”Den Lille Fede” er en pilsnertype, der dog adskiller sig lidt fra traditionelle pilsnere. Den er på 5,0% og brygget på 90% pilsnermalt. De resterende 10% malt er melonoiden-malt, der giver øllen den orange farve. Den skummer meget, men skummet aftager hurtigt. Der er udelukkende brugt saaz humle, der efter bryggerens udsagt giver en lidt appelsinagtig smag.

Duften er af frisk malt med en lidt sød tone, Der er en smule slør i øllet og mange fine bobler. Smagen er også lidt sød i starten og der er faktisk lidt appelsin over den. Humlebitterheden er middel og er ikke dominerende, men pænt afstemt. En frisk og smagfuld øl i sommervarmen.”

Karakter 4

torsdag den 17. juni 2010

Tid til en øl - Aalborg Beerwalk /John Bull Pub

17. Juni 2010

Vi sluttede vores Beerwalk på John Bull, der ligger lige overfor The Irish House. Vi havde godt nok ikke flere kuponer til rådighed, men også her kan man få halfpint, så det bestilte jeg. Det er et hyggeligt og stemningsfuld lokale, pyntet op til VM i bold og den ene væg er dækket af en storskærm, mens der er andre mindre skærme andre steder. Så vi kunne se afslutningen af kampen.

Der var ikke overfyldt, som der har været før på fodbolddage, men det var jo heller ikke England der spillede. Så vi fandt et bord, hvor vi slog os ned. Vennerne bestilte en ”Clipper” fra Nibe Bryghus. John Bull har hele sortimentet, men dog ikke på fad. Det er en god og lækker pale ale, men jeg tog som nævnt en halfpint af en engelsk bitter – Wells’ ”Bombardier”, som jeg ikke tidligere har smagt.


Bryggeriet stammer fra 1816, men Charles Wells overtog det først i 1875. ”Bombardier” er opkaldt efter sværvægtsbokseren ”Bombardier Billy Wells”, der var den første englænder til at vinde Lonsdalebæltet ( hvad det så er – jeg er ikke så bokseinteresseret ). Det skete i 1911.

Det er en flot rødgylden ale med hvidt skum. Der var ikke særlig meget aroma, men øllet føltes frisk og livligt i munden. Den var dog efter min mening serveret lidt for kold. Men den har en udmærket smag. Der lægges ud med en god maltsødme efterfulgt af en pæn bitterhed.

Karakter 3+

Derefter var det tid til at slutte af, og også hos John Bull er der et pænt udvalg af flaskeøl, så jeg valgte en belgisk favorit til sidst – Verboden Vrucht. Den stammer fra Hoegaarden og er på 8,5%.

Jeg har tidligere skrevet om den ( 30 sep 08 ), men vil lige rekapitulere at den blev forbudt i Connecticut, USA pga etiketten. Den viser Eva, der overrækker et krus øl til Adam. Billedet er en gengivelse af et Rubensbillede, men det blev for meget for puritanske amerikanere. Det førte selvfølgelig til, at ”Verboden Vrucht” er den mest solgte belgiske øl i det nordøstlige USA.

Og det er en dejlig øl – kraftig og aromatisk.

Karakter 5

John Bull virker umiddelbar som en hyggelig pub og da udvalgte er godt, er det en af favoritterne på Aalborg Beerwalk. Selvom The Wharf har et større udvalg af øl.

Det var en spændende rundtur, men vi kunne naturligvis godt have fortaget turen uden smageglas og vejviser, da vi bor i byen og man – i hvert fald nogle steder - kan købe en halfpint. Så næste gang bliver det måske bare en rundtur uden disse ting, men ideen er fremragende til turister i byen, og vi var nok ikke kommet af sted til alle destinationer på en aften.

onsdag den 16. juni 2010

Tid til en øl - Aalborg Beerwalk / Irish House

16. Juni 2010

The Irish House er en relativ ny pub, der er indrettet i de lokaler, hvor det gamle Ellen Marsvin havde til huse. Det er en af Aalborgs gamle kendte bygninger lige ved Nytorv.


Indenfor er der en god og hyggelig stemning. Som på de andre pub er der live musik og der var en der var ved at stemme guitaren, men han måtte vente lidt, for der var stadig VM i fjernsynet. Jeg talte 20 haner med øl, og vi kunne se et stort udvalg af flaskeøl. Man kan læse om dem alle i ølmenukortet.
Men det er jo fadøllet, der skænkes i Beerwalkglasset, så vi studerede det. Der var de sædvanlige irske mærker og så var der også en speciel øl – opkaldt efter pubben. ”The Irish House Ale”


Den er brygget til pubben på Søgaards Bryghus, og jeg må desværre sige, at det var en tynd kop te. For det er en rigtig god ide. Den beskrives som ”inspireret af den milde engelske ale” og det er måske grunden, for jeg har faktisk aldrig smagt en rigtig engelsk ”mild”.  Hvis det er denne øltype, kan det nok forklare lidt, og jeg har endnu ikke lært af værdsætte den. Det tog også lidt tid for mig, at vænne mig til ”real ale”. Procenten er 4,5%.
Karakter 2                                                                                                                                               
Godt gemt væk på den allersidste hane på disken fik vi øje på en ”World Cup IPA ”. Og med kampen i fjernsynet og smagen af den lidt tynde ale på tungen, ville vi også prøve den. Den er også brygget hos Søgaard. Og de er ikke meget mere heldige med den. Ikke ret meget duft. Livlig og aggressiv i munden, men smagen var også her en smule tynd og humlen trådte ikke rigtig i karakter.
Karaker 2+
Stemningen i pubben var som nævnt rigtig hyggelig og god. Det er muligt at få noget at spise ( det er det måske også de andre steder - vi checkede ikke ). Og flakseølsudvalget er som sagt stort, så det bliver helt klart den del, der skal undersøges næste gang, jeg kommer på besøg.

tirsdag den 15. juni 2010

Tid til en øl - Aalborg Beerwak / London Pub

15. Juni 2010

Efter aftensmaden gik vi hen på ”London Pub” der ligger på Boulevarden. Det ene O i London er erstattet med en typisk englænder med bowler og overskæg. Det er det eneste sted på turen, hvor der må ryges i lokalet, men ingen af os ryger. Luften var ikke mættet med røg, men man kunne naturligvis mærke det.  Desværre røg pigen bag disken også mens hun skænkede op, hvilket var lidt uheldigt.

Jeg talte 12 forskellige haner med øl, og der er mange flaskeøl på stedet, men de hører jo ikke med i konceptet med Beerwalk. Stemningen var vældig god – det var blevet lidt senere på dagen. På hanerne fandt vi Guinness og Murphy’s, der åbenbart er at få alle steder, men jeg valgte en ”Brown Ale” fra Jacobsen.

Det er en dejlig øl med masser af maltet sødme og en nøddeagtig note. Fin bitterhed i eftersmagen. Jeg tror, jeg vil prøve at finde en flaske et sted, så jeg kan give en mere detaljeret beskrivelse engang. På fredag har vi sommerfest med en lille ølsmagning, hvor den måske kunne være med.

Karakter 4+                                                                                                               

Selvom stemningen var god, var vi lidt generet af rygningen ( som mange sikkert er glade for ), men vi talte om, hvor dejligt det er, at man ikke længere er tvunget til at sidde i røg på restauranter. Det ødelægger faktisk smagsindtrykkene. Så det blev kun til den ene øl.



mandag den 14. juni 2010

Tid til en øl - Aalborg Beerwalk / Søgaards bryghus

14. Juni 2010

Vores tredje stop på Beerwalk var på Søgaard Bryghus, der ligger lige i centrum på C.W. Obels Plads. Faktisk ligger min egen arbejdsplads lige på den anden side af torvet, så jeg kommer forbi hver dag. Om sommeren er der ofte mange mennesker, der sidder udenfor på torvet. Der er også cafeer og restauranter på pladsen.
Søgaard Bryghus er helt anderledes end de andre stop på Beerwalken. Hvor de andre forsøger at skabe en engelsk pubstemning, er der meget lysere og ”renere” på Søgaards. Det er det eneste bryggeri på turen, og det er kombineret med en restaurant og en ølstue.



Lyst træ, glas og stål – udsigt til kobberkedlerne i bryghuset. Alt er skinnende og blankt. Det kan næsten komme til at virke helt sterilt og stemningen er en anden end på pubben. Det virker mere mondænt. Og priserne er også en anden klasse.

Her er alle de øl man kan smage af egen produktion, hvilket jo er meget spændende og endnu en grund til at Søgaard skiller sig ud.

Det var muligt at smage 6 øl, men de mere specielle som deres røgøl var ikke i sortimentet til Beerwalk. Vi valgte en ”Sommer Pale” på 4,5%. Den er ikke nævnt på deres hjemmeside.

Det er en flot gylden, let sløret øl. Duften er tydelig af citrushumle med gode frugtnoter. Der er brugt Cascade og Athanum ( så vidt jeg husker ). Det er en amerikansk humletype, der minder om Cascade. Det var en behagelig mild aromatisk humlesmag i øllet med en god bitterhed i eftersmagen.

Karakter 4                                                                                                             


Priserne på mad er høje på stedet, så vi gik til Cafe Luna, hvor vi var heldige hurtigt at få et bord. Vi fik noget, der mindede om en burger, men væsentlig bedre kvalitet end McDonalds. Dertil kunne vi nyde en ”Pale Ale” fra Sierra Nevada. Så kan det ikke gøres meget bedre.

I sølvbryllupsgave fik vi et gavekort til en brunch på Søgaard Bryghus og selvom der ikke serveres øl til morgenmaden, er der benyttet mange ingredienser fra brygningen i måltidet, Så det kommer der nok en videre beskrivelse af.

søndag den 13. juni 2010

Tid til en øl - Aalborg Beerwalk / Old Games Pub

13. Juni 2010

Efter besøget på The Wharf drog vi til “Old Games Pub”. Det var stadig tidligt på dagen og også her var der stille og roligt. I guiden beskrives det som et sted for det modne publikum, men mine ledsagere mente det vist var for folk på 30-40 år, og at der ville komme væsentlig mere gang i den senere. Lige nu var der roligt. Der var 12 forskellige haner fadøl, hvoraf en var optaget af cider. Der var ikke noget, jeg ikke havde smagt før. De får vist leveret fra Carlsberg. Af udenlandsk øl var der Leffe, Hoegaarden, Murphy’s, Newcastle Brown og Guinness. Vi snuppede et glas af den sidste. Det er jo udmærket, men ikke noget der helt fanger mig.


Lokalet er hyggeligt med gamle ketsjere på væggen og billeder af gamle spil. Bordpladerne er lavet, så man kan spille dam eller backgammon på dem. Torsdag til lørdag er der levende musik og der er også tv skærme til fodboldkampene.
Det var nok det sted, der havde det mindste udvalg af øl og det var ret traditionelt. Der var ikke baseret på real cask ale, men mere dansk orienteret.
Jeg har ikke noget imod at komme der igen, for det øl der var, er udmærket, men jeg vil nok ikke opsøge det som det første sted i byen.

lørdag den 12. juni 2010

Tid til en øl - Aalborg Beerwalk / The Wharf

12. Juni 2010

I går besluttede jeg at udforske Aalborg Beerwalk og heldigvis var 2 gode venner med på ideen. Aalborg Beerwalk er et samarbejde mellem Danske Ølentusiaster og VisitAalborg. Man køber et Beerwalk kit bestående af et 15 cl smageglas, en beskrivelse af 6 pubber i Aalborg midtby og 6 kuponer, der kan byttes til en fadøl efter eget valg. Det kan købes flere steder i Aalborg. Vi købte vores på Turistbureauet. Prisen er 100 kr.

Vi begyndte vores odyssé på The Wharf, for en af deltagerne kom lidt senere og det lå nærmest hans busstoppested.

The Wharf har et af de største udvalg af fadøl – der er 26 forskellige haner – et par stykker var dog ude af drift, da vi var der. Der er naturligvis engelsk real ale, men også tysk øl ( Schneider og St. Georgen Bräu ), et par haner med Hancock og et par med cider. Derudover var der også en afdeling med irsk øl.


Rummet er langt og smalt, med en afdeling med borde i den ene ende. Bardisken er lang og fadene bag disken giver en god atmosfære. Rummet er lyst og virker måske en smule køligt. Nu var vi der tidligt og der var ikke så mange gæster. Måske er stemningen mere fortættet senere på aftenen. Men der er nu hyggeligt nok og vi kunne følge med i åbningskampen på TVskærmen. The Wharf ejes af Iain Russel der også ejer Charlies Pub i København. Indimellem er det nødvendigt at tale engelsk, men i går var det danskere bag disken.
Udvalget af øl er som sagt stort og man finder nemt øl, man ikke har smagt før. Også fordi der ofte skiftes i sortimentet. Mens vi ventede på sidstemanden fik vi trang til en øl, og købte en halfpint ( vi ville ikke starte på den officielle beerwalk før vi var fuldtallige ) ” Dublin Porter”


Den stammer fra Porterhouse brewery, der blev grundlagt i 1989 af Liam La Hart og som ejer flere pub i Irland og England. I 1996 åbnede de en pub i Dublin. Jeg kan dog ikke finde oplysninger om ”Dublin Porter” på deres hjemmeside.

Den er kulsort med blødt hvidt skum. Duften er ristet og den har en meget blød og lækker tekstur. Smagen er også mørk ristet, men indledes med et sødt strejf af chokolade.

Karakter 4                                                                          
 

Derefter indledte vi vores nye smageglas med en ”Kellerbier” fra St. Georgen Bräu. Bryggeriet ligger i byen Buttenheim i nærheden af Bamberg i Franken. Her brygges netop ”Kellerbier”, som en af egnens særlig øltyper. ( Jeg har skrevet om denne type tidligere ).  St. Georgen Kellerbier blev første gang brygget i 1624 af Georg Modschiedler og familien overtog bryggeriet i 1814 og har ejet det siden. Den er på 4,9% og ufiltreret – naturligvis. Gylden med fyldigt, blødt skum. Det var svært af fornemme duften i det smalle glas. God fyldig smag med masser af blomst i eftersmagen. Derudover en god, men lidt sur bitterhed.

Karakter 4                                                                                                                           

The Wharf er helt klart et besøg værd, og helt sikkert et af de steder, hvor man kan smage flest nye og ukendte øl. Det har modtaget ølentusiasterne guldmærke i mange år.

torsdag den 10. juni 2010

Tid til en øl - Odo / Harold’s Revenge

9. Juni 2010

Det sidste bryggeri Torben Mathews præsenterede, ligger i Normandiet – langt, langt væk fra alting. Han måtte krydse adskillige floder inden han nåede frem til Le Brewery. Navnet siger sådan set det hele, for det er endnu et fransk bryggeri ejet af en englænder – Steve Skews. En vildmand – Torben Mathews beskrev ham nærmest som en galning, men alligevel dybt fascinerende. Han sælger sine øl i de nærmeste byer – henholdvis 15 km og 17 km væk. Der er ikke andet at drikke på egnen, så det går rigtigt godt, hævder han.

Steve Skews og hans kone Jane havde oprindeligt købt en ciderfarm, men den kraftige storm i 1999 ødelagde høsten og de besluttede derfor at starte et bryggeri i stedet.

Bryggeriet benævnes – som så mange i Frankrig - som Brasserie Artisanale, hvilket betyder kunsthåndværk. Men Steve Skews har opdaget en interessant forklaring på navnet. Hvis man deler ordet op, får man følgende – ”Art is an ale” ( det er simpelthen fantastisk ). Og det er gode kunstneriske øl, han brygger.

”Odo” er navnet på Wilhelm Erobrerens bror. Wilhelm drog ud fra Normandiet i 1066 og erobrede England. (Normandiet hedder sådan, fordi den franske konge ikke ville kæmpe mod de vilde vikinger fra nord, og derfor skænkede dem noget land på den franske kyst. ). Det er en Milkstout på 6,6 %.  Mælken stammer fra naboens ko, og så er der ægte østersskaller ( som der bør være ) i. De er hentet 50 km væk, og man taler stadig om den forfærdelige stank, de udsendte hele vejen hjem. Det er en kulsort øl med kraftigt brunt skum. Der er lidt duft af kaffe latte. God fylde og en dejlig blød tekstur, der skyldes østersskallerne. Dem kan man derimod ikke decideret smage, men der er mørk frugt og en god, rund kaffesmag

Karakter 5

Det var aftenens bedste øl.

Vi sluttede af med en anden øl fra Le Brewery – ”Harold’s Revenge”. Harold var konge af England og havde netop afsluttet et slag ved den nordlige grænse, da han hørte at Wilhelm var på vej. Hans mænd var døddrukne efter sejren, men han fik dem da på benene og så vaklede de til kamp igen og blev fuldstændig slagtet af de indtrængende normannere. Harold selv fik en pil i øjet.

Det er en old ale – en krydret ale. Det er ikke oplyst hvilke krydderier der er i, men de vokser i lokalområdet. Jeg synes, jeg kunne smage ene, men det er et rent gæt. Det er en mørk øl med et rødligt skær. Skummet er nærmest beige. Procenten er aftenens højeste  - 7,6 %.  Meget kompleks krydret duft. Det gælder også smagen, og der sluttes af med en fin markant bitterhed. Som det ofte er med krydrede øl, er den spændende, men smagen bliver lidt for påtrængende i længden.

Karakter 4+

På bagsideetiketten står der tekst på både fransk og engelsk. Her kan man bla. læse:

”A bloke called William buggered England in 1066. The descendant of Harold are back to reciprocate”

Torben Mathews spurgte, hvad franskmændene sagde til det, og svaret var – at de ikke kan læse engelsk og der ikke står det samme i den franske tekst. Der står bare noget om en traditionel engelsk øltype osv.

Det var afslutningen på en yderst festlig ølsmagning, hvor vi også fik meget at vide – ikke mindst om forholdet mellem englændere og franskmænd. Vil man have alle historierne, må man selv møde op til en af hans smagninger.


onsdag den 9. juni 2010

Tid til en øl - Bieres 23 India Pale Ale

8. Juni 2010
Vi fortsætter jagten på fransk øl sammen med Torben Mathews. Den gang skal vi længere sydover. Torben Mathews havde opdaget et bryggeri ved navn Bieres 23 i en lille by – La Creuse . syd for Limoges. Det viste sig at Limoges lå væsentlig sydligere end han havde regnet med, så det blev en længere køretur. Han havde talt med bryggerens kone, Sharon på sit udmærkede fransk, og øvede sig nu i bilen på havde han skulle spørge om.

Da han nåede frem, blev han mødt af Sharon og John Davidson, der var ved at falde om af grin. De var englændere og syntes, det var morsomt at lade som om de var franske. Og så vidt jeg kunne forstå kendte de godt Torben Mathews.

Sharon og John Davidson havde i 1995 startet Swale Brewery i England og havde flere prisvindende øl bag sig. Nu var de gået på pension i Frankrig, men var kommet til at kede sig bravt, og var derfor begyndt at brygge igen. De brygger både øl i fransk og engelsk stil, og forsøger at lære franskmændene at sætte pris på humle.

Derfor har de bla. brygget en IPA, der har fået navnet ”Bieres 23 India Pale Ale” . Det er en gylden øl uden skum og med – for mig - ukendt alkoholprocent. Der er en svag duft af humle. Det er en real ale uden kulsyre, og derfor kan den virke lidt doven, men egentlig meget behagelig. ( På spørgsmålet om, hvordan han vovede at brygge sådan var svaret – at vinen i området var elendig, så der var ikke så meget andet at drikke end Davidsons øl ). Smagen indledes med lidt sødme og så dukker en aromatisk humlebitterhed op. Sammenlignet med engelske og især amerikanske IPA’er er den meget afdæmpet, men den fungerer godt alligevel. Reelt set måske mere en almindelig pale ale, men når man kender baggrunden giver det lette humling mening.

Karakter 4

tirsdag den 8. juni 2010

Tid til en øl - L’Ambrée d’Esquelbecq / La Rouge de Flandres

7. Juni 2010

I nærheden af Dunkirk ligger byen Esquelbecq, og her oprettede Daniel Thiriez i 1995 et bryggeri opkaldt efter ham selv – Brasserie Thiriez. Indtil 1945 havde Brasserie Poitevin til huse i bygningen, men de måtte som så mange andre lukke efter krigen. Nu er der atter et bryggeri med smagelokale.

Den første øl, vi smagte fra bryggeriet, var L’Ambrée d’Esquelbecq, der stammer fra 1997. Det var den første juleøl fra bryggeriet, men de har nu sendt en anden på markedet, og L’Ambrée kan nu fås hele året. Det er en mørkgylden øl på 5,8%, uklar og med offwhite skum. Brygget med pilsner- og münchenermalt. Aromaen er overraskende syrlig med en krydret duft af vineddike. Det fremgår ikke om der er lidt vildgær i, men bryggeriet benytter en særlig gærtype, der opbevares på et laboratorium i Bruxelles. Smagen er også domineret at denne syrlige eddikenote, men det er ikke ubehageligt –kun en del anderledes. Der er brugt Saaz og Brewer’s Gold, men humlen kommer aldrig frem og dominerer.

Karakter 3+


Aftenens anden øl er opkaldt efter en en lokal kvægrace – ”La Rouge Flamande”. Den blev brygget til afsløringen at en statue af en ko i 1999. Der er også en belgisk øltype, der går under det navn - Vlaams Rood. La Rouge de Flamande” er selvfølgelig en rød øl. Den har dog ikke den typiske syrlige snert, der hører til ( og som L’Ambrée havde ), men fremstår ufiltreret, rød og med offwhite skum. Duften er svag af frugt. Den føles livlig og let i munden. Smagen er lidt undelig sød med frugtnoter, der minder om engelsk frugtvingummi. Der er en antydning af humlebitterhed i eftersmagen.
Karakter 3+

mandag den 7. juni 2010

Tid til en øl - Biere de Printemps / Hildegarde Blonde

6. Juni 2010
I går og i dag er jeg kommet i gang med at male kulisser til ”Annie”, der skal opføres til sommer på Skansen i Hals. Det er sjovt at være med til. Det er foreløbig bare mig, der maler, og så er der en enkelt fyr, der har knoklet i lang til med at save og hamre og bygge kulisserne op fra bunden. Nu må vi se om vi kan få andre med senere.
I går var der jo også fransk ølsmagning med Torben Mathews. På øl rejser rundt i det nordlige Frankrig er han også kommet til Brasserie St. Germain, der ligger i Aix Noulette. Bryggeriet stammer fra 2003 og er et af de nye bryggerier i området. I begyndelsen at 1900tallet var der næsten 2000 bryggerier, men 1. Verdenskrig ødelagde det meste af området. ( Her blev kæmpet skyttegravskrig i flere år ) og 2. Verdenskrig smadrede resten, så der kun var 20 bryggerier tilbage efter krigen. Da Torben Mathews første gang var på rejse til regionen, var tallet kommet op på 156 og nu er der 380, så det går den rigtige vej.
Bryggeren Stephane Bogaert vil gerne brygge mere humlede øl end man normalt bruger på egnen. Derfor er han gået tilbage i historien til en af de første skribenter, der omtalt humle i øl – den store mystiker fra 1100tallet Hildegard von Bingen. Hun forskede meget i urter indvirken og har udover humlen beskrevet hampplantens beroligende virkning. Hun var tillige den største kvindelige ( og en af de eneste ) komponist i middelalderen, og er for tiden den mest spillede middelalderkomponist på den klassiske musikscene.
Ifølge overleveringen skrev Hildegard en bog – ” Goderne ved øl” – men den er forsvundet og nogle hævder den aldrig har eksisteret. Men legenden siger, at Hildegard på Side 24 afslører en stor hemmelighed, som mange siden har forsøgt at finde ud af. Hvad det er, vides ikke? Men Stephane mener, at det er humlens gavnlige indvirkning på vores sind. Derfor er alle øl benævnt ”Page 24”
Den første øl vi smagte, var nu ikke specielt humlet, i hvert fald ikke med amerikanske doseringer in mente, men måske efter franske forhold.. Biere de Printemps ( Forårsøl ) er en blond på 6,0%. Der er udelukkende benyttet franske ingredienser. Den er sløret gylden med hvidt skum. Duften er præget af lys frugt. Livlig i munden. Der er en let frugtig smag, der går over i en beskeden humlebitterhed.
Karakter 4
Den anden øl er luksus udgaven. ”Reserve Hildegarde Blonde” på 6,9%. Der eksisterer også en Ambree-udgave. Den er humlet med Brewer’s Gold og Strisselspalt, der begge bliver dyrket i lokalområdet. Også her er alle ingredienser franske. Den ligner den anden blond en del, men smagen er mere kompleks med et lille syrligt strejf og en dejlig sød afslutning. Også her fornemmes humlen til allersidst, men er stadig ikke dominerende.
Karakter 4+
”Hildegarde Blonde” vandt guld ved ølfestivalen i Paris 2009.
                                       


søndag den 6. juni 2010

Tid til en øl - Torben Mathews / La Bavaisienne

5. Juni 2010

I dag ( grundlovsdag ) afholdt ølentusiasterne i Aalborg en ølsmagning med Torben Mathews fra Kolding. Han har i 20 år drevet pubben ”You’ll never walk alone”, der er et af landets bedste udskænkningssteder for øl. ( efter sigende – jeg har ikke selv været der ). Torben Mathews rejser også rundt til forskellige øl regioner og finder frem til spændende, ukendte øl, som han importerer til Danmark. Aftenens emne var Fransk Øl.

Torben Mathews er en gudsbenådet fortæller og har så mange anekdoter og oplevelser, at det er en sand fornøjelse at høre på. Det er sjældent, jeg har grinet så meget til en ølsmagning. Med dette emne fulgte også en helt del vitser omkring franskmænd, men jeg vil ikke begynde at referere det hele, men bare opfordre til at høre ham fortælle, hvis I får mulighed for det.

Den første øl, han præsenterede os for, er yderst sjælden i Danmark. Det er ”La Bavaisienne” fra bryggeriet ”Brasserie Theillier” i Picardiet. Han havde prøvet at ringe i forvejen, for at høre om det var muligt at besøge bryggeriet og købe nogle øl, men var blevet afvist med et klart og surt: ”No”.

Alligevel troppede han op på gården – selv efter at været blevet advaret af folkene på nabobryggeriet. Nogle af øllene var blevet rost til skyerne på Ratebeer. Han blev mødt af sønnen – Michel Theillier - der var en smule afvisende, men han kunne dog få lov at købe 100 flasker af den eneste type, de lige havde på lager. I det samme dukkede moderen op og aftalen blev hurtigt reduceret til 60 flasker, og det var nogle af disse vi fik af smage.

”La Bavaisienne” betyder sandsynligvis ”Sædemanden” – at dømme efter billedet på etiketten. Det er en Biere de Garde – en ”gemmeøl”. Disse øl blev brygget sidst på sæsonen og var beregnet til at holde gennem sommerens varme dage.

Det er en gylden øl på 6,5%. Der er ingen bobler og kun et svag hvidt skumlag. Duften er af  lyst malt og en svag skarp, syrlig note trænger sig også på. Dette mærkes også i smagen, der dog domineres af en lys frugtnote. Der er en fin eftersmag, med en let bitterhed. (Humlebitterhed er ikke så efterspurgt i Frankrig )

Karakter 3+


lørdag den 5. juni 2010

Tid til en øl - Reissdorf Kölsch

4. juni 2010

I dag har vi fået ny computer. Den gamle var aldeles færdig og ville til sidst ikke gå på nettet mere. Vores dejlige svigersøn var her for at sætte det hele op. Mail og Internet og alle de andre dokumenter, vi havde gemt fra den gamle pc.

Vi nød en øl i sommervarmen til aftensmaden – pølser på grill. Og dertil en lys øl, som jeg havde fundet på tilbud i Ølkonsortiet – Reissdorf Kölsch. Jeg har smagt 2 kölsch før (”Früh” og ”Gaffel”)  men kan se at jeg ikke har skrevet om dem før.

Kölsch er den regionale øltype fra Köln. Det er en overgæret øl – altså egentlig en ale, men overgæren er tilsat ved væsentlig lavere temperatur end normalt ( 10 – 12 grader ) og det giver en slankere øl, der minder meget om en pilsner. Man kender noget tilsvarende fra nabobyen Düsseldorf, hvor man brygger den lidt mørkere Altbier. Navnet er beskyttet, så kun øl, der stammer fra Köln, må benævnes kölsch.

Den er brygget på lys malt og en 1/5 hvedemalt, der er med til at mildne den. Derudover er den koldmodnet i 2-3 uger, hvilket også er med til at lette den. Jeg har tidligere været en anelse skuffet, fordi jeg syntes den mindede for meget om en pilsner, men jeg begynder at sætte mere pris på typen efterhånden.

Det er en meget lys øl, med kraftigt hvidt skum og en eksplosion af bobler. Duften er let med en anelse lys byg og lidt kiksenoter. Den føles utroligt sprudlende og let i munden. Smagen er afdæmpet og en smule frugtig, og jeg har måske før savnet lidt mere kraft og bitterhed. Med det er slet ikke formålet. Det er en behagelig let øl, der på mange måder minder om en international pilsner, men den føles mere samlet og rund i det. Der er ikke nævneværdig bitterhed i eftersmagen.

Karakter 3+

”Kölsch” serveres i små glas ( 20 cl ) af hurtige tjenere i blå forklæder. De benævnes Köbes, og de bærer de små glas rundt på en lille bakke, hvor glassene står i små huller for ikke at vælte. Selvom det er små glas, kan man let få nok indenbords, for der bliver sat et nyt glas foran en, indtil man siger stop.

Bryggeriet Reissdorf blev grundlagt i 1894 af Heinrich Reissdorf, Bryggeriet producerer ikke Andet end kölsch. De har også en alkoholfri udgave. På deres hjemmeside kan man tage en virtuel 360O rundtur på bryggeriet.