Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

søndag den 31. januar 2016

Tid til en øl - Det Bette Ølhus 3


31. Januar 2016

Inden vi udforskede, hvad vi kunne finde i butikken, havde vi lige tid til et par øl og Vera fandt en specialitet frem – ”Optimo Bruno 2010” fra Grimbergen – som vi kunne dele.  Grimbergen blev i 2008 overtaget af Carlsberg, og deres øl bliver brygget i Frankrig. Men Alken Maes har stadig licens til at brygge øllet beregnet for det belgiske marked, og der er jo de øl som Vera henter hjem fra belgien.

”Optimo Bruno” er en mørk quadrupel på 10,0%. Af en eller anden grund har jeg ikke tidligere skrevet om den, men det er en øl der lever op til alle forventninger, man har til belgisk øl. Kompleks og raffineret med mørke frugter, lidt krydderi. Den lange lagring havde ligesom komprimeret og intensiveret disse indtryk, så det vinøse trådte frem sammen med sveske, rosin, karamel og yderst svagt indspark fra humlen. En lille perle, som vi var enige om var dagens bedste øl. Samtidig med var det øl nr. 2400, så det var jo meget passende.


Karakter 5+


Efter sådan en øl blev vi enige om, at hvis vi skulle matche den ,måtte vi blive lidt i stilen, og vi valgte en ”Westvleteren 12” til at afslutte på. Det er jo stadig en aldeles fremragende øl, med lidt mere skarphed og bitterhed. Den står altid fuldstædig klart defineret i glasset. Der er ikke lidt ups og hovsaløsninger i nogen som helst retning. Det er perfektion, og sådan fremstod den også i lørdags.

Karakter 5+

Derefter købte vi lidt i butikken, inden vi stormede afsted og nåede toget i sidste øjeblik, kun for at misse det i Frederikshavn. Så vi måtte få tiden til at gå på stationen og knappede et par øl op. Heldigvis havde Henrik også investeret i 2 glas, for hans favoritglas fra Hoegaarden Grand Cru var gået i stykker på sommerferien.
Vi nød en St. Fuellien Grand Cru og en Kwak inden turen gik hjemad. En alt i alt fuldendt øldag.

Tid til en øl - Det Bette Ølhus 2


31. Januar 2016

2. del af ølsmagningen på Det Bette Ølhus bestod af 4 lidt stærkere øl. Denne gang fra højre mod venstre.

Vi lagde ud med Veras egen ”Vera tripel” som Schelde Brouwerj brygger. Det er en flot gylden øl på 8,8% med små dovne bobler. Aromaen er præget af frugt og humle, men den er ikke så humlet, som den har været ved tidligere lejligheder. Vera kom og spurgte, hvad vi syntes, og havde også selv lagt mærke til at bitterheden ikke var så markant mere. Hun sagde at det var fordi, de havde skiftet humletype, men bryggeriet havde ikke konsulteret hende først, så hun var lidt utilfreds. Men det er stadig en yderst dejlig tripel

Karakter 4+

Vera løftede også sløret for planer om at få lavet en mørkere øl i hendes navn i løbet af næste år, men det skal være fra et andet bryggeri, for at prøve noget nyt. Det lyder spændende.

Derefter var det ”Straffe Hendrik Tripel” på 9.0% og der er ikke meget nyt at sige om den. Den er stadig fremragende.


Karakter 5


Både Henrik og jeg har en forkærlighed for ”Gulden Draak”, der hører til blandt de allerbedste belgiske øl. Vera havde fået seks flasker hjem af en specialudgave af den – ”3rd Brewmaster Edition”, men de blev drukket af 2 ihærdige ølentusiaster og var væk, inden hun fik set sig om. Og de havde ikke flere flasker, da hun vendte tilbage til Belgien. Men – sidst hun var afsted, var der til gengæld et par fustager af denne øl reserveret til hende, så det nu var muligt for andre at smage ”Gulden Draak Brewmaster”.

Det er en ølserie som Jef Versele brygger til ære for sin bedstefar Jozef Versele og dette er tredje udgave. Bryggeriet melder om udsolgt, så det er en ”once in a lifetime” chance at smage den i Det Bette Ølhus. Men der er gjort klar til fjerde udgave, der bliver udsendt 15. august 2016. 

”Gulden Draak 3rd Brewmasters edition” er en næsten normal Gulden Draak lagret i 6 mdr på whiskyfade. Der er ikke tilsat den tradítionelle karamel, da det viste sig, at den modvirkede lagringen i fadet. Det er også medvirkende til at denne øl ikke umiddelbart er sammenlignelig med den originale udgave.

Den er stadig på 10,5% og den ligner flydende guld. Duft at whisky, vanilje og egetræ. Som med andre fadlagringen virker øllet lettere og skarpere. Smagen er kompleks med en del sødme til at begynde med og derefter skarpere indtryk fra fadet og whiskyen. Det er en fremragende øl, selvom den adskiller sig meget fra originalen.

Karakter 5

Vi sluttede af med endnu en stor kvalitetsøl ”Kasteel Cuvee”. Den er også omtalt tidligere og det var en god og solid afslutning på ølsmagningen med de 8 øl.
Herefter forlod Peter os, men vi var ikke helt klar til at afslutte dagen. Det var hyggeligt at han var med.

Tid til en øl - Det Bette Ølhus


31. Januar 2016

Lørdag tog jeg toget til Vera i Det Bette Ølhus, for at fejre min ven Henrik, der havde taget en Mastereksamen. Henrik og Peter stod på i Vrå og sammen kørte vi til Ålbæk. Ølcafeen var pænt besøgt, men vi fandt et bord og bestilte en ølsmagning med de 8 øl der er på hanerne. Vi havde læst om en spændende udgave af Gulden Draak, og den var også med i smagningen.


Første øl på listen ( fra venstre ) var en ”Viven Ale” fra Brouwerij van Viven. Bryggeriet blev skabt af Willy de Lobel i 1999, og fungerer som fantombryggeri. I begyndelsen belv øllet brygget på De Proefbrouwerij, men jeg ved ikke om det stadig gælder. I 2003 blev bryggeriet overtaget af Tony Traen.


”Viven Ale” er en uklar øl med et orangelysende skær. Den toppes af kraftigt, hvidt skum. Duften er præget af friske æbler og et strejf af humle. Det er en frisk og letdrikkelig øl ( 5,0% ). I smagen fornemmer jeg syrlig frugt og en afslutning med en let og fin humlebitterhed.

Karakter 3+

Derefter forsatte vi med ”Floreffe Blond” fra Lefebvre – en øl som Vera ikke selv holder så højt, men vi kunne nu alle tre godt nyde dens forfriskende udtryk. Det er en lys gylden ale på 6,5%, Også her er der en pæn, kraftig skumtop. Duften er mere syrlig, næsten af mild æbleeddike. Det er ern let og livlig øl med en syrlig snerpende fremtoning. Smag af koriander og æblecider.

Karakter 3+

Derefter smagte vi ”Dulle Griet” på  6,5%. Det er en øl, der tidligere er omtalt her på bloggen ( vores tur til Det Bette Ølhus i september 2013 ). Her syntes jeg ikke helt af duft og smag passede sammen, men det gjorde de denne gang. Den er mørk brun med let offwhite skum. Duft af mørk frugt og rosin, og dette afspejler sig også i en behagelig maltet smag. Den får lidt højere karakter end sidst.

Karakter 4

Sidste øl her i første afdeling var en ”Porter” fra Van Viven. Den har jeg tidligere smagt på flaske 
( også købt i Den Bette Ølbutik ), og det er som om den er rundere og mere venlig på fadet. Den er på 7,0% og der er stadig noter af let røg og mørk frugt. Røgen er ikke så tydelig, som jeg husker og de ristede indtryk viger mere for sødme og lækker chokolade.

Karakter 4+

fredag den 29. januar 2016

Tid til en øl - Adnams Ghost Ship



29. Januar 2016
Vi er netop hjemvendt fra en dejlig aften i selskab med Simon & Garfunkel – eller næsten i hvert fald. ”The Simon & Garfunkel Story” er et show fra West End, hvor Dean Elliott og Jonny Smart – der næsten ligner og synger som originalerne – guider os gennem hele historien. Med sig har de tre dygtige musikere. En rigtig dejlig aften.

Inden koncerten gik vi på John Bull Pub, for at hygge os. Der kunne min kone få en sød, orange drink med sugerør og paraply, og jeg kunne nyde en øl Det blev en god pale ale fra Adnams.


”Ghost Ship” på 4,5% blev serveret i det rigtige glas, hvor navnet Adnams står skrevet ved foden med ophøjede bogstaver, der giver et godt greb om glasset. ”Ghost Ship” lyser spøgelsesagtig op i John Bulls dunkle atmosfære.

Navnet er inspireret fra en af Adnams mest hjemsøgte pubber i en af Englands mest hjemsøgte landsbyer – ”The Bell” i Walberswick. Hele kyststrækningen der er oversået med gamle, uhyggelig skibsvrag.

Opskriften er udviklet fra en øl ved navn ”Deathly Pale Ale”. Det var egentlig jubilæumsøllen på 100-årsdagen, der fik dette navn. Der kom dog kun nogle få eksemplarer på gaden, inden navnet blev ændret til ”Centenary Ale”. Den oprindelige etiket viste et kranium og korslagde knogle, og mindede for meget om symbolet for gift.


”Ghost Ship” er brygget med Pale ale-, Cara- og rugmalt. Det er brugt Citra og en blanding af amerikanske humletyper for at give den rette smag. Det er en gylden ale med skum, der sætter sig smukt i ringe på glassets sider. Duften er frisk med noter af grape og fyr. God smag, hvor malten først giver lidt fylde og dybde, hvorefter end friske humlesmag tager over. Pæn bitterhed ( efter engelsk målestok ) i eftersmagen. Nok den bedste øl, jeg til dato har smagt fra Adnams.

Karakter 4

søndag den 24. januar 2016

Tid til en øl - Black Out Days



24. Januar 2016


Det er ikke ofte, jeg har en aften hjemme, hvor jeg ikke skal noget. Med kor, musical og 3 gange dans om ugen er aftener og weekends ofte besat. Så jeg havde svært ved at finde tid til et besøg på Basement Beer Bar, for at deltage i deres Black Out Days. Men min kære kone har et uforligneligt planlæggergen, og hun fandt på en plan, hvor jeg lige kunne komme afsted i 1½ time inden aftenens danselektion.


Så fredag kunne jeg møde op i en fyldt bar med 15 haner fyldt med sort øl ( Det gør muligvis billedserien af øllene en smule uinteressant, men det er altså forskellige øl ). Med tiden sat på 90 min, måtte jeg naturligvis lave en udvælgelse, og det var ikke let. 


Men jeg lagde ud med en ”Mental Glory Hole” fra det svenske bryggeri Brewski. Det er et noget udfordrende navn, der jo netop danner mentale billeder, man måske helst var foruden. Den er brygget med kaffe og kokos og holder 9,0%, så jeg lagde lidt stilfærdigt ud. Jeg havde svært ved at fornemme kokos i aromaen, men den dukker tydligt op i smagen. Duften er ristet kaffe og malt og det er også første indtryk i smagen, men derefter kommer kokos så på banen. En sjov og lidt anderledes stout, som jeg egentlig godt kunne lide.

Karakter 4


Derefter smagte jeg en fadlagret udgave af ”Konrad’s Stout” fra der norske bryggeri Lervig. Det er oprindelig en god solid stout på 10,4% og med en pæn bitterhed ( 70 IBU ), men denne udgave har været lgret på cherry port fad, hvilket gør den væsentlig mildere i smagen. Den er dog blevet stærkere ( 11.0% ), men samtidig venligere. Det var vist den eneste øl med skumkant ( mørkebrunt ). Jeg kunne lige ane kirsebær i duften. Fadet har givet den en skarp kant og fjernet de ristede noter. Den får en mere vinøs fremtoning, og i eftersmagen dukker der atter kirsebær op. Måske lige lidt for sødladen som helhed.

Karakter 3+


Jeg kunne godt se på det hele, at jeg ikke ville kunne komme til at holde danseretningen, hvis jeg fortsatte med de sidste øl. Det ville blive til en rigtig slingrevals, så jeg spurgte Nikolai om det var muligt at smage 10 cl af de sidste øl – og det var det heldigvis. Jeg har tidligere smagt ”Black Albert” fra De Struise, men aldrig før på fad. Jeg kan se på mine noter, at jeg tidligere fandt den lidt for kraftig og pågående ( 13,0% er ikke en ”over hække-øl” ), men jeg må sige at enten har min smag ændret sig eller også har fadet indvirket på udtrykket, for det var en behagelig og velbalanceret oplevelse. Den belgiske gær fornægter sig stadig ikke. Der er mørk frugt, men også ristede indtryk af kaffe til stede – blød og rund som cafe latte.

Karakter 5


Jeg tog de sidste øl i rækkefølge, så det blev endnu en stout fra Prarie Artisan Ales. Jeg smagte deres kraftige ”BOMB!” forleden. Denne gang var det en ganske anden oplevelse, for ”Pirate Noir” er lagret på romfad og det giver som altid en mildere og mere vinøs smag. Den er på 11,0%. Duft af mørke frugter og alkohol, og i smagen finder man sveske og rosin, vanilje og lidt sødme fra rommen. Kompleks, men med en god balance.

Karakter 5+


Jeg sluttede af med en specialitet – ”Vietnamse Speedway Stout” på 12,0%. Jeg var jo forleden afsted, da den originale øl fra AleSmith var på hanen, men denne gang var der brugt vietnamesisk kaffe i opskriften. Det er en vietnamesiske ”cà phê sau dá” kaffe, der er brugt. Så vidt jeg kan forstå er det en iskaffe, hvor man brygger i et lille metal filter, direkte ned i en en kop med sød, kondenseret mælk, hvorefter man hælder det over knust is, men det er ikke helt klart, om det er det, der menes.
Smagen bliver noget anderledes end originalen. Den er sødere og mere krydret og det falder ikke helt i min smag, men der er nu kun tale om nuancer, for det er en spændende oplevelse.

Karakter 5

Jeg synes selv, det gik fint med dansen. Der var i hvert fald et naturligt sway i drejningerne – men det var vist godt, jeg kunne nøjes med 10 cl af de sidste øl.

torsdag den 21. januar 2016

Tid til en øl - De Molen White Witch



 21. Januar 2016

Siden nytår har jeg flere gange besøgt Basement Beer Bar i Aalborg – som for resten de næste tre dage har Black Out Day’s med 15 sorte øl på hanerne.


Det var oså et par sorte øl, jeg smagte først på måneden. ”BOMB!” fra Prarie Artisan Ales er en kraftig Imperial Stout på 13,0%. Brygget med kaffe, kakao, vanilje og ancho chili giver den en massiv og kompleks øl, hvor chilien er så behersket, at selv jeg kan være med. Kaffen og sødmen fra kakaoen er fremtrædende og der sluttes af med en varmende fornemmelse fra chilien.

Karakter 5

Prarie Artisan Ales ligger i Tulsa, Oklahoma. Bryggeriet er grundlagt af to brødre Chase og Colin Healey i 2012. Begrundelsen var ikke, at der var mangel på godt øl, men simpelthen fordi de var gode til at brygge øl.
Jeg fik også smagt en nytårøl fra Mikkeller – ” 12 oz WineAle”. Det er en sour ale tilsat grape juice med en procent på 8,1%. En kombination af ”wine meets beer”. Den er kun let syrlig, med en perlende og boblende fremtoning, der godt kan gøre det ud for nytårsstemning. Frisk og frugtig.

Karakter 3+

Senere var jeg omkring Basement, da der var ”Speedway Stout” på hanen. Den havde jeg smagt for flere år siden, men det er jo en god øl, som man ikke lader gå forbi, hvis man har mulighed for at smage. Der er vist en variation med på Black Out Day’s. Nu må jeg se, om skemaet tillader at jeg kommer forbi.

Men her forleden var der også et kort hul i programmet, så jeg kunne smage lidt øl. Det hollandske bryggeri De Molen, smagte jeg jævnligt øl fra for nogle år siden. Jeg besøgte også bryggeriet, da vi var på ferie i Holland for år tilbage. Det er indrettet i en gammel mølle, der ligger smukt placeret ved siden af en kanal i byen Bodegraven. Det er et besøg værd, og man kan få noget at spise i restauranten.

”White Witch” er en humlet saison på 6,0%. Det er en smuk gylden øl med et let slør. Den dufter let syrligt af frugt. Er frisk og let i karakteren. I smagen dukker igen frugtige, syrlige noter op sammen med citrus. Humlen er Aurora, og der er tørhumlet med Cascade og Amarillo. Bitterheden er kun 25 IBU, men sammen med det syrlige giver det en skarp og markeret afslutning


Karakter 4

tirsdag den 19. januar 2016

Tid til en øl - Frejdahl Skadi


19. Januar 2016

Så er der frost og sneen ligger tykt i indkørslen.  Det er blevet vinter og så må det være på tide at nyde en vinterøl fra Frejdahl på Fyn.

”Skadi” er deres luksusvinterøl på 8,0%. ”Vinter 2015” står der på den, men jeg så nu ikke denne øl sidste år. Jeg tror nok jeg første gang stiftede bekendtskab med bryggeriet sidste sommer, men derfor kan de jo godt have været tidligt ude med brygningen.

Det er en luksus øl og den kommer i en æske, for netop at signalere det. ”Skabt af de bedste råvarer” og det er malt, rosiner, humle og chokolade fra chokolatier Henrik Konnerup.

Det er en smuk orangegylden øl, som til sidst viste sig at indeholde temmelig kraftigt bundfald, der klistrer til glasset og er mere surt end resten af smagen. Det synes jeg er godt at undgå. Skummet er ikke kraftig. Dejlig duft af blomme og rosin. Jeg tænker lidt belgisk inspiration. Smagen er god, med et sødligt, frugtigt præg. Jeg lægger ikke specielt mærke til chokoladen, men den bidrager måske kun til sødmen.

Karakter 4


Skadi eller Skade er datter af den rige jætte Trym. Da Loke en dag dræber Trym, får Skade lov at gifte sig med en af guderne som erstatning – men hun må kun vælge udfra fødderne. Hun tror at Balder – den smukkeste gud – har de smukkeste fødder, men de tilhører Njord – den gamle havgud – for han står altid i vand til knæene. De kommer med tiden til at elske hinanden, men bor hver for sig, for han elsker mågeskrig fra havet og hun savner sine ulvehyl fra Jotunheimen. 

Skadi er gudinde for skisport, hvilket må siges at være en underlig lille niche, men godt for alle de, der skal på ski i år.