Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

onsdag den 13. januar 2021

Tid til en øl - Poppels Vintervärmere Tvåtusentjugo


 13. Januar 2021

En del juleøl har fået navne, der egentlig viser, at de er beregnet til hele sæsonen. En af de engelske betegnelser er ’Winterwarmer’, der meget godt beskriver den stærke og varmende øl til de kolde måneder.

Der er andre nationer, der har taget denne stil til sigg bla. Sverige, hvor bryggeriet Poppels har lavet en ’Vintervärmere Tvåtusentjugo’.

Poppels ligger i Josered, Västra Götaland. Den 1. december 2012 kom første øl ( Brown Ale ) på markedet. På det tidspunkt lå bryggeriet i Mölnlykke, men i 2015 flytter det til et gammelt industriområde i Jonsered. Bryggeriet er helt økologisk.

Med snefald og årets første minusgrader er det vist den rigtige tid at varme sig med en stærk, krydret vintevarmer. Og krydret det er den.

Det er en mørk øl på 7,8%. Den toppes af brunt skum og man mødes af en stærkt krydret duft. Det er kanel og ingefær, måske lidt gran og nellike. Øllet har en god krop. Fyldig men dog let at drikke.

Jeg smagte denne øl før jul, og dengang syntes jeg, den var for krydret at komme igennem, men måske har den haft godt af at lagre lidt, for den er væsentlig bedre i balancen nu. Det første indtryk er sødligt af malt og chokolade, dernæst kommer kanel eller ingefær ( erfaringen viser, jeg ofte forveksler de to ) også gran og nelliker. I hvert fald temmelig julekrydret. Humlen gør ikke meget væsen af sig selvom bitterheden er 30 IBU. Det er krydderiet der dominerer.

Karakter 4

tirsdag den 12. januar 2021

Tid til en øl - Løkken Bryghus Stygge Krumpen.


 12. Januar 2021

Løkken Bryghus er kommet godt fra start her i det nye år. Inden jul modtog jeg en sending på 4 nybryggede øl, der ikke var med i første sending, og det lover foreløbig godt.

Den lidt uforklarlige sødme, der ikke passede så godt til de lyse friske øl, er indtil videre undgået, og det synes jeg godt om.

Stygge Krumpen var bisp på Børglum Kloster nær Løkken og boede også på Voergaard Slot på østkysten, hvor jeg har besøgt ham og hans ledsagerske - Elsebeth Gyldenstjerne – flere gange til det årlige taffel.

Derfor er det da ganske naturligt at opkalde en øl efter ham.

Jeg smagte denne øl første gang i juli 2009. Eller rettere en øl af samme navn, for den gang var det en sødlig undergære øl, og den øl, jeg sidder med nu, er en IPA’. Begge udgaver er dog på 5,8%.

Jeg har dog også smagt ’Stygge Krumpen’ som IPA før, men der skrev jeg ikke om den. Der blev den betegnet en ’Indian Pale Ale’, og det glæder mig at ’n’-et er forsvundet, selvom man jo må kalde en øl, hvad man har lyst til. Jeg var ikke ovenud begejstret for de 2 første udgaver.

Men som sagt, er der sket lidt på det sidste.

’Stygge Krumpen 2020’ er en ret mørk IPA. På hjemmesiden beskrives den som engelsk, så det må jo være rigtigt, med mindre der nu er ændret på opskriften. Jeg synes, den har et amerikansk islæt. Man er sluppet af med sødmen og står tilbage med en ret tør og skarp øl, der virker forfriskende. Smag af humle, og der afsluttes med en markant bitterhed. ( IBU 42 ). En ganske glimrende Vestkyst IPA.

Karakter 4

mandag den 11. januar 2021

Tid til en øl - Meantime Thomas Hardy's 50th Anniversary Ale


 11. Januar 2021

“It was of the most beautiful colour that the eye of an artist in beer could desire;

 full in body, yet brisk as a volcano;

Piquant, yet without a twang; luminous as an autumn sunset.”

Sådan skriver Thomas Hardy ( 2 juni 1840 – 11 jan. 1928 ) i sin roman “The Trumpet Major” Denne historie foregår under Napoleonskrigene, hvor det er forræderi, hvis man drikker den franske rødvin. De engelske bryggere forsøgte derfor at lave en øl, der i styrke og fylde kunne måle sig med vinen. Det blev til begrebet “Barley Wine”.

I 1968 besluttede Eldridge, Pope & Co. af brygge en øl, der kunne passe til beskrivelsen i Hardy’s bog, og på 40 årsdagen for hans død var den klar. Den var tænkt som en engangsforeteelse, men den blev så populær, at bryggeriet måtte forsætte med at brygge den. I 1996 blev bryggeriet delt, og en særlig afdeling skulle tage sig udelukkende af “Thomas Hardy’s Ale”. I 2000 besluttede man så helt at stoppe produktionen.

Det bevirkede mange protester, for bryggen havde nærmest udviklet sig til et kultfænomen – et nationalt klenodie. Og så meldte John O’Hanlon sig på banen. Han var en tidligere rugbyspiller, der havde åbnet en pub nede i Devon. Og han fik Eldridge Popes gamle brygmester til at forsætte.

O’Hanlon forsatte indtil 2012, så de tidligere udgaver jeg har smagt, har alle været fra deres hånd

( 11, jan 2009 og 11 jan 2016 ).

Brandet ’Thomas Hardy’s Ale blev derefter købt af brødrene Vecchiato fra Italien. De brygger ikke selv øl, men ejer så vidt jeg ved Interbrau og har rettighederne til navnet.

De har allieret sig med bryggeriet Meantime fra England, der har brygget Thomas Hardy’s siden 2015.

I 2018 udsendte de denne ’50th Anniversary’ udgave for at fejre jubilæet. De har tidligere udsendt udgave lagret på cognacfade og whiskyfade, men denne ligger nær originalen og er lagret på sherryfad. Det er nok også den type vin, som Barley Wine vil efterligne.

Det er en lille flaske – 25 cl for 100 kr. Jeg fik den i julegave af min datter. Flasken er nummereret – 00123.

Alkoholprocenten er kommet op på 13,0%, hvor normalen er 11,3%. Den har traditionelt været Englands stærkeste øl.

Den har en flot rødlig farve. Uklar og med ringe skumdannelse, fordi den er så stærk. Duften er vinøs med mørk frugt – blomme og sveske. Det er også smagen – sødme i alkohol, men der er også en relativ fin humleafslutning ( IBU 75 ). Jeg mener ikke at man mødes humle i den karakter. Pga den lange lagring er den noget afdæmpet. Jeg smagte i 2016 en udgave fra 2006, og det var for lang lagring. Den var blevet for sød og nærmest vammel. I denne udgave fungere humlen fint som en modspil til sødmen.

Karakter 5

Det er godt, at der holdes fast i denne øl og at kvaliteten heldigvis også holder.

onsdag den 6. januar 2021

Tid til en øl - Løkken Bryghus Mørk Kutterøl


6. Januar 2021

I efteråret fik mange bloggere en sending øl fra løkken Bryghus. Mange af disse øl er nu blevet anmeldt og heldigvis er meningerne ofte divergerende, for smag og behag er jo noget personligt.

Der var 4 øl i sortimentet, der ikke var med i sendingen, men de kom her i december som en ekstra julegave fra bryghuset. Der er tale om helt nybrygget øl, så det kan være spændende at smage i løbet af vinteren.

’Mørk Kutterøl’ har vist været med fra starten og jeg anmeldte den også i oktober 2010. Der var jeg ikke så begejstret, men nu er der jo kommet ny brygger og mere erfaring med bryggeriet.

Navnet henviser til at Løkken tidligere var en stor fiskeriby med mange både, der blev trukket op på stranden. Det er typisk for Vestkysten og kan enkelte steder ses endnu.

’Mørk Kutterøl’ er en dark ale på 5,2%. Og det må siges den er ’mørk’. Man kunne måske forvente en slags ’brown ale’, men denne øl er kulsort. Skummet er kraftigt og en smule offwhite hen imod lysebrunt. Dejlig duft af ristet malt og en lille smule frisk humlearoma. Med så sort en øl tænker man måske ’tung og kraftig’, men det er en letdrikkelig øl med en behagelig mundfylde.

Fint afstemt balance mellem malt og humle. Jeg vil næsten sige, det er en mest helstøbte øl, jeg har smagt fra bryggeriet.

Karakter 4

Det er 10 år siden jeg anmeldte den sidst, og jeg kan naturligvis ikke helt huske det. Men umiddelbart vil jeg sige, der er sket store fremskridt. Der har været en dygtig brygnisse på arbejde her i juletiden.


 

tirsdag den 29. december 2020

Tid til en øl - Willemoes Jul 2020


 29. December 2020

Vestfyen laver hvert år en juleøl i serien Willemoes. Eller rettere – de laver flere. ’Julebryg’ og ’Juleale’ er gengangere, men en speciel bryg varierer fra år til år. Den hedder bare ’Jul’.

Gennem årene har disse bryg hvert år placeret sig pænt i afstemninger om ’Årets Øl’, hvilket har givet anledning til en del debat. Fakta er, at det altid er lykkedes at skabe nogle spændende og velbryggede øl af meget forskellig karakter.

I år er det naturligvis ’Jul 2020’, og det er vist en letteste af disse årgangsbryg.

’2020’ er en belgisk dubbel på 6,5%. Krydret med karamelsirup og gran, og humlet med Herkules og Mandarina Bavaria. Den sidste kender jeg ikke til, men det må være den der sætter sit præg på denne øl.

Den er en brunlig øl, ( ikke så rød som på mit billede ) med kraftigt hvidt skum. Det er netop mandarin og appelsin, der er den fremmeste note i aromaen. Det er vældig indbydende. God fyldig krop. Den har den lidt sødlige smag fra karamelsirup i starten. Jeg synes ikke jeg lægger så megen mærke til gran, men lige når man tror det er slut, dukker orangenoterne op igen på behageligste vis.

En øl med meget julestemning.

Karakter 4

mandag den 28. december 2020

Tid til en øl - Amager Yule Juice


 28. December 2020

Julekalenderen er slut, og selvom jeg åbnede en øl hver dag i december, var der alligevel 13 juleøl tilbage. Det må været et af tilværelsens store mysterier.

Juleaften blev det til den dejlige ’Gouden Carolus Christmas’ fra Het Anker, og ellers har jeg smagt ’Kasteel Cuvee’ hos en af mine venner – ’Heineken 0,0%* til frokost, hvor jeg skulle køre hjem og en ’BA Upside Down Christmas Cake’ fra det norske bryggeri Amundsen.

Jeg er måske ved at blive en smule træt af de kreative krumspring med mærkelige smagsvarianter og tilsætninger, der får en ekstra tand her i julen.

I dag var det derfor en renere øl, der måske ikke umiddelbart har så meget jul over sig, men er dejlig forfriskende. Hvis jeg sad på den sydlige halvkugle, var det sikkert den helt rigtige juleøl.

Denne øl er købt hos Basement Beer Bar, og derfor er den ikke forsynet med de sædvanlige fortællinger som Amager Bryghus ofte diverterer med. Her hører vi, hvad Santa og hans kone bedriver de 11 måneder om året. De bliver da ikke på Nordpolen, men tilbringer tiden på en appelsinfarm i Tulare County, California.

Der har de aldrig set et snefnug, og derfor nyder de en forfriskende IPA. Om udseendet eller navnet kom først, ved jeg ikke, men det ligner appelsinjuice. Så ser det mere tilforladeligt ud, og de kan drikke den i fuld offentlighed.

’Yule Juice’ er en appelsinjuice-farvet NEIPA på 6,5%. Uklar og med hvidt skum. Frisk duft af grape og eksotisk frugt. Der er sikkert lidt appelsin over det og også lidt grannåle ( pine ) for at give bare lidt julestemning. Smagen er god med de samme noter, og en behagelig bitterhed afslutter

Karakter 4

onsdag den 23. december 2020

Tid til en øl - Tiny Rebel Stay Puft Imperial Eggnog Marshmallow White Porter


 

23. December 2020

Forleden bestilte jeg 5 juleøl som take-away på Basement Beer Bar i Aalborg. Hvis man bestiller over Facebook står det klar til afhentning på opgivet tidspunkt, men da jeg kom havde de kun pakket 4 øl. Derfor blev etiketten til den sidste øl hastigt nedskrevet på stedet. De har formentlig ikke – i deres vildeste fantasi – troet, at nogen ville bestille ’Stay puft’ fra Tiny Rebel.

Den fulde titel er ’ Stay Puft Imperial Eggnog Marshmallow White Porter’. 9,0%

Jeg blev oplyst om, at det var den mærkeligste øl, de havde smagt. Den var ekstrem i alle retninger, så det var med nogen bæven, jeg åbnede for den her til aften.

Jeg ved ikke helt, hvad begrebet ’white porter’ dækker over, kun hvis det er portvin. Men det er noget med, at der ikke er brugt mørk malt i brygprocessen. Umiddelbart lyder det lidt søgt, men måske bliver det en ny trend.

’Stay Puft’ findes i flere udgaver med specielle tilsætninger – bla ’mint chocolate’ – ’waffle bacon’ – espresso martini – m.fl, så der er nok at gå på opdagelse i, hvis denne ikke er speciel nok.

Eggnog er en drik, der hører til juletraditioner i bla. USA. Spiritus og mælk, æg og krydderier – muskatnød, kanel, nellike og vanilje. Traditionen stammer tilbage fra 1300tallet, hvor engelske munke drak varm mælk med æg, sherry og figner.


Det er en uklar, gul øl, hvor eggnog danner en næsten olieret overflade. Duften er ukendt, og besynderlig. Bastognekiks blander sig med nellike og sødvammel slik, jeg ikke lige kan fastslå, hvad er. Måske er det marshmallow, som jeg ikke har det store kendskab til. Smagen er mindst ligeså mærkelig som duften, og hvis der er nogen, der kan sætte ord på smagsindtrykkene, må de gerne sende en kommentar. Smagen er ikke dårlig – den er bare meget speciel, og den bliver bedre, hvis man vover at tage mere end én tår. Det er en øl, der skal prøves – man kan jo dele den med en ven eller 5, hvis man er forsigtig ( fornuftig ).

En øl, der nok er sjovere, end den er god.

Karakter 3

I 2011 bryggede de to svogre Bradley Cummings og Gareth Williams øl til husbehov i garagen i Newport, Wales. Cummings havde lært at brygge af sin bedstefar og nu ville de to mænd gerne udvide til et rigtigt bryggeri. De havde lidt svært ved at finde et navn til bryggeriet, men  til sidst indså de at de var ”små” og de var i et opgør med de store etablerede bryggerier, så de var jo også ”rebeller” og derfor tog de navnet ”Tiny Rebels”.