Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

onsdag den 13. september 2017

Tid til en øl - Belle Helene / Buffalo Grand Cru


13. September 2017

I starten af september holdt vi en lille havefest for vennerne. Der var ingen speciel grund til det – måske for at markere at ”sommeren” var slut, men egentlig bare for at samle folk til en hyggelig eftermiddag.


Og vejret viste sig fra sin bedste side – bedre end det meste af sommeren. Så vi kunne for engangs skyld sidde udenfor og nyde vores øl og sangria. Men først var der stort kagebord med kaffe og te.


Sidst jeg var i Aalbæk købte jeg nogle store flasker øl med hjem til denne lejlighed, så efter kaffe var der forfriskninger på terrassen. Øl  - og sangria til dem, der ikke sætter pris på den gyldne drik.

Brouwerij De Hoorn ligger i Steenhuffel. Det stammer tilbage fra 1380, men navnet ”De Hoorn” forekommer først fra 1525, hvor Joes De Lichte ejer det. Men det bliver fuldstændigt jævnet med jorden under krigene i slutningen af 1500-tlallet

Selvom bygningen blev genopbygget blev der ikke brygget øl igen før 1698, hvor Andries van Doorselaer og Joanna van Accoleyen overtog stedet.

I 1908 blev Arthur van Roy ved ægteskab ejer af bryggeriet og han indledte bryggeriets industrielle udvikling. Selvom undergæret øl var i stærk fremmarch, holdt Arthur fast ved den overgærede øl. I 1. Verdenskrig blev bryggeriet igen ødelagt af bombninger, men blev - som mange andre belgiske bryggerier - genetableret i tyverne. I 1929 skabte Arthur van Roy sin egen udgave af øltypen  ”Speciale Belge” ( der blev skabt ved en konkurrence i 1904. Målet var at finde en øl, der kunne konkurrere med de undergærede øl fra Tyskland ). Han kaldte den ”Speciale Palm” og den blev så populær, at folk i almindelighed omtalte bryggeriet som Bouwerij Palm.

Bryggeriet har siden overtaget Boon og Rodenbach.

I 2014 åbnede man det gamle bryggeri i Steenhuffel under navnet ”De Hoorn” og her brygger man til Arthur van Roys ære en ølserie ved navn ”Athur’s legacy”.
Nummer 6 i serien ( 16 øl ) er ”Belle Helene”, som jeg trakterede med.

Det er en gylden øl på 7,0% med belgiske pærer og en strejf af kanel. På etiketten rejser de selv spørgsmålet: ”Why pear?” og svarer: ”Ask Helene”. Duften er frugtig og sød og man fornemmer tydeligt pærer. I tysk hvedegær kan man ofte fornemme banan og pære, der godt kan give et indtryk af frugtsalat, men her er pæresmagen mere raffineret. Den gemmer sig i baggrunden, men man er ikke i tvivl om den. Bitterheden er lav. Der er tale om en frisk og frugtig sommerdrik.

Karakter 4

Derudover havde vi en ”Kwak”, der faldt i de flestes smag. Faktisk var det nok den, der fik flest rosende bemærkninger med.

”Cuvee van der Keizer” var lidt for sød til de fleste, men det er jo en dejlig klassiker.


Den sidste belgiske øl på dagen var ”Buffalo Grand Cru” på 9,0%. Den er lagret på træfade fra Bordeaux Pauillac i 10 mdr.
Det giver en let skarp aroma, hvor frugt og krydderi blander sig med lidt syrlige fadnoter. Jeg kunne godt lide den, men gæsterne tog ikke så meget, så jeg har en flaske tilbage.
Der er Brouwerij van den Bossche, der frembringer denne øl. Alle flasker er nummererede og denne var nr. 6889.

Karakter 4

Derudover havde jeg 6 dåser af den nye ”Carlsberg 1883”, men mere om den senere.

lørdag den 9. september 2017

Tid til en øl - Borg Stouts


På Øllets Dag kom et par venner på besøg for at smage det gode øl. Den ene skulle i teateret, men den anden meldte sig ind i foreningen og blev hængende til slut. Vi hjalp med at rydde op, og gik så over på Wildebeest, der ligger lige overfor Nordkraft.

Her er også en imponerende ølkort på fad, men der er også en del flaskeøl. Og et pænt udvalg fra Island.
Vi valgte to øl til deling og fik fire glas med. Begge øl var fra Borg Brugghus.

Borg Brugghus ligger i Reykavik og stammer fra 2010. Der er tre brygmestre – Arni Theodor Long – Sturlagur Björnson og Valgeir Valgeirsson. De har deres erfaring fra bryggerier i Norge, Skotland, USA og Danmark

Det var ”Surtur nr 47”, der er en Imperial Coffee Stout.
Surtur eller Surt er en ildkæmpe, der kommer fra Muspelheim, og som raserer himmel og jord med sit ildsværd under Ragnarok. Hans navn betyder ”den sorte” og det passer glimrende til Borgs lange serie af stouts. Det startede med ”Surtur nr 8” og så er der siden kommet flere varianter af denne øl.
Og ”Nr 47” er altså fyldt med kaffe fra ”Te & Kaffi”.

Det er en solid kæmpe på 10,0%..Kulsort og med en dyb duft af ristet kaffe og ristet malt. Den føles blød og behagelig. Velbalanceret smag domineret af ristede noter fra malt og kaffe. God lang eftersmag.

Karakter 5


Den anden deleøl var ”Garùn nr. 19” - en Icelandic Stout – hvad det så må bero på.

Garun er heltinden i et af Islands mest berømte sagn. ”Djákninn á Myrká”. En spøgelseshistorie om præsten der drukner i Myrká, men hans spøgelse henter alligevel Gudrun til julefesten. Da spøgelser ikke kan udtale Guds navn bliver Gudurn til Garun. Gudrun opdager spøgelset, da hans hat blæser af. Hun undslipper, men bleiver hjemsøgt af spøgelset, indtil en troldmand maner det i jorden.
Is og sne, brusende vand, mørke og mystik. Det er disse indtryk Borg har forsøgt at indfange i denne stout.

Den er en sort øl med brunt skum. Rig duft med ristet malt, vanilje og mørke bær. Blød og rund. Dejlig smag af mørke bær og ristet malt, chokolade og et hint af lakrids. En kompleks, men behagelig afrundet øl – helt i top.

Karakter 5+


fredag den 8. september 2017

Tid til en øl - Øllets Dag 2017



8. September 2017

Den første lørdag i september er Øllets Dag og Aalborg Afdelingen af Danske Ølentusiaster havde endnu engang samlet nordjyske ølaktører på Nordkraft. Denne gang var der bare mange flere end sidste år. Omkring 20 stande. Bryggerier, forhandlere, udskænkningssteder og håndbryggere fyldte hele turbinehallen ud, og der var stopfuldt på gangene. Men alt forløb i god ro og orden, og mit indtryk var, at alle havde tid til at få, hvad de ønskede at smage.

Jeg stod i standen for Fur Bryghus. Før frokost var vi to og efter var vi tre, så der var mulighed for at smage lidt fra de andre stande.
Jeg havde måske troet at Fur bryghus var så kendt, at der ikke ville være så stor tilstrømning dertil, men vi var placeret som de første, og der var også mange, der slog et smut forbi, netop fordi de kendte bryggeriet.

Fur Bryghus sender ikke nye øl ud i tide og utide, men der var alligevel en par stykker jeg ikke havde smagt.


Fur havde sendt 6 øl med – ”Ale” – ”Hvede” – ”Høstbryg” – ”Saison” – ”Bock” og ”Barleywine”, men i kassen med barleywine gemte der sig yderligere 2 flasker ”Lager” og 2 flasker ”Dansk Fyr”.
I begyndelsen var der flest, der ville smage ”Saison” – en øl jeg heller ikke selv havde smagt.

Det er en frisk og frugtig øl med et syrligt strejf, der faldt i manges smag. Saison kan godt efter min smag blive for syrlig, men Fur bevæger sig ikke ud i ekstremer, Det var en god introduktion til typen. Den holder 6,7%

Karakter 3+

Da vi havde fundet flaskerne med ”Dansk fyr” var der naturligvis også en del, der ville smage den. Det er en øl på 5,9% - uden humle, men med fyrrenåle fra Fur. Igen en øl, der er afdæmpet, men med en tydelig aroma og smag af fyrrenåle. Også her er der tale om en behagelig introduktion til Ny Nordisk Øl, som ikke skræmmer folk væk.

Karakter 3


I standen ved siden af vores, holdt One Pint til  - sammen med El Mariachi, der er en mexikansk gastropub fra Aalborg.

De havde både flaske og fadøl med. Så kunne man jo også få et par smagsprøver derfra. Først smagte jeg ”Elvis Juice” fra skotske Brewdog. En IPA på 6,5% med ekstra grapefrugt. Jeg skal da love for, at det trådte frem i både smag og aroma. En rigtig forfriskende IPA – en type vi ikke havde med i Furs repetoire.

Karakter 4


I fadudvalget var der også ”Old Engine Oil” – en dejlig mørk øl, som det altid er en fornøjelse at stifte bekendtskab med.

Og så en spændende imperial porter fra Jopen i Holland. Brygget med kakao, ingefær og havsalt.
”Meesterstuck 2017” er brygget af 5 bryggere. Hvert år brygger man et mesterstykke efter forskellig opskrift. I middelalderen bryggede man hvert år en sådan øl til ære for bryggernes helgen St. Martin. Og det er denne tradition, Jopen fører videre.
Kulsort med masser af smag og varme fra 10% alkohol.

Karakter 4+


Jeg var en smut forbi Ugly Duck, hvor jeg smagte ”Double Retro Double IPA” – en god god humlet ale.

Hos Munkebo smagte jeg ”Hjemstavn” med egen gærstamme og ”Svadilsfare” med saltlakrids. Jeg kan normalt godt lide øl fra Munkebo, men de her går jeg let henover.

Ugelris kunne byde på en glimrende ”Baltic Porter” og hos Two Face Brewing gensmagte jeg ”Clockwork Orange” og ”Schwarzwälder Kirsch Stout”. Da jeg nævnte for mine venner – der kom på besøg – at sidstnævnte ikke var så sød, som jeg huskede den, kiggede de forbavsede på mig, som om mine smagsløg var gået i strejke. Men jeg kan nu godt lide den.

Et vellykket arrangement på Øllets Dag og en stor cadeau til de tre ølentusiaster, der havde knklet for at få alle aftaler i hus. 



lørdag den 2. september 2017

Tid til en øl - Petrus


1. September 2017 


Fakta har for tiden en del specialøl på hylderne til meget fordelagtige priser – bla. 4 IPA’er fra Stone til 18 kr. Det har jeg naturligvis benyttet mig af, men ret beset er det en dårlig ide, fordi andre etablerede ølforhandlere tager dem af deres sortiment, da de jo ikke kan konkurrere på prisen. Og om kort tid, er det derfor ikke muligt at opdrive øl fra Stone, når Fakta har solgt deres. Det er set før bla med øl fra Affligem, som jeg må helt til Aalbæk for at skaffe på Det bette Ølhus.
Så selvom jeg kan få godt øl til små priser, er jeg egentlig ikke helt tilfreds.

Det gælder også for Faktas 3 syrlige øl fra Petrus. Det er naturligvis godt at man kan stifte bekendtskab med den ret specielle øltype, men igen er faren den, at denne øltype vil forsvinde, når partiet er solgt. Men jeg har alligevel købt disse 3 øl, for man kan jo ligeså godt tænke på sin pengepung også.

Serien ”Petrus” brygges af Brouwerij de Brabandere eller Bavik som det også kaldes. Bryggeriet stammer fra 1894 og ligger i Bavikhove i Vestflandern.

De brygger flere serier af øl bla. en ”Petrus Tradition” og en ”Petrus Sour”.


”Petrus Aged Pale” er deres ”foederbier”, hvilket – så vidt jeg forstår – er deres ”fadøl”.  En lys pale ale, der har ligget på egetræ i 24 måneder. Det er bryggeriets grundøl, der blandes med andre øl for at mildne den. Denne originale 100% foederbier er på 7,3% og fremstår lysende klar og gylden i glasset. Skummet er hvidt og prikkende. Den har en duft af æbleeddike og føles skarp i munden. Den har en meget syrlig, tør smag med umodne stikkelsbær og syrlige æbler. Jeg må nok indrømme, at jeg ikke har vænnet mig til altfor syrlige øl endnu og dette er et eksempel på en øl, der er lidt for sour til min smag.

Karakter 2+


Men som nævnt blandes den ofte, for at give et mildere udtryk. Bryggeriet skriver selv på deres hjemmeside, at man kan jo eksperimentere og finde sin egen grad af syrlighed. Og det passer mig væsentligt bedre med ”Petrus Rood Bruin” på 5,5%. Her er der 33% foederbier og 67% frisk brown ale. Og det giver en helt anderledes indtryk.

Det er stadig syrligheden der dominerer – både i duft og smag, men her blander karamel sig også i aromaen. Den har stadig kant og skarphed. Smagen indledes af et sødt strejf og derefter dukker lidt jordslået kælder op. Eftersmagen er stadig præget af syrlighed.

Karakter 3+


Her til aften åbnede jeg den sidste i serien – ”Petrus Aged Red”, der består af 15% foederbier og 85% double brown ale, samt sure kirsebær. Den er på 8,5% og fremstår mørk med en smuk rødlig glød. Skummet ligner vaniljecreme. Det er den sødlige duft af amarenokirsebær, der dominerer hele indtrykket. Den har lige den snert af syrlighed, der gør, at duften ikke bliver kvalmende. Skummet er utroligt blødt og øllen ligger rund og behagelig i munden. Det er de søde kirsebær, man smager med det lille strejf af syrlighed i eftersmagen.
Helt klart min favorit bland Petrus-øllene, hvilket jo nok siger lidt om mit forhold til syrligt øl.

Karakter 4



mandag den 28. august 2017

Tid til en øl - Ambiorix


28. August 2017

Vi ved fra historisk velakkrediterede kilder at de gæve gallere drak meget øl. Nogle vil endda mene, at det var derfor de var gæve. Julius Cæsar omtaler 3 forskellige stammer af galler og skriver: - ” af disse tre er belgierne de tapreste”. Man må derfor rette blikket mod Belgien for at se om de drak mere øl end deres naboer.


Studier af moderne belgiere tyder på det, men gjaldt det også i oldtiden. i et gmmelt stik af en belgisk fest tyder det i hvert fald på at øllet flød i store mængder fra store tønder.


Belgiernes leder under Gallerkrigene var Ambiorix – konge af Eburonerne. Han bekæmpede de romerske legionærer ved et stort slag år 54 f. kr. Cæsar blev en smule pirrelig og sendte store nye tropper mod Belgien og udslettede eburonerne i to store slag i 53 og 51 f. kr. Det var de 2 år, hvor byghøsten slog fejl og der ikke var brygget nok øl.

Da Belgien blev selvstændigt i 1830 så man sig om efter historiske helte og da Tintin og Hercule Poirot endnu ikke havde gjort deres entre, faldt blikket på Ambiorix.
Et lyrisk epos kom til verden i 1841 0g i 1866 rejste man en statue af ham på torvet i Tongeren.

I byen Ath afholder man hvert år en procession, hvor man bærer enorme statuer rundt i byen og her er Ambiorix også med.
Han er 3,75 m høj – han vejer 129 kg og kom med første gang i 1850. Disse oplysninger kan findes bag på flasken fra det belgiske Basserie des Legendes.


”Ambiorix” er en stærk mørkebrun øl på 8.0%. Kraftig beige skum der erodere hurtigt under masser af knitren. Dejlig duft af kaffe/karamelbolsjer. Den er blød og behagelig at drikke. Smag af karamel og mørke bær – brombær, hyllebær. Eftersmagen er vedholdende og præget af sødme.

Karakter 4+

Ikke dårligt af en gammel kriger.


fredag den 25. august 2017

Tid til en øl - Trappist Tre Fontane


25. August 2017

Her til aften åbnede jeg for en af de nye trappistøl fra det italienske kloster ”Tre Fontane” i Rom. Klosteret er meget gammelt og består at tre forskellige kirker.
Den første blev bygget på stedet, hvor Paulus blev halshugget. Ifølge legenden ramte hans hoved jorden tre steder og hvert sted sprang en kilde frem. De kan stadig ses i klosteret, så det må jo være en sand historie.

Den anden kirke er bygget på stedet, hvor 10203 martyret blev dræb i år 299 – og den tredje blev bygget i 626 og givet til benediktinerne. De skulle tage sig ar alle tre hellige steder.
I 1140 blev klosteret givet til Bernard af Clairwaux, der grundlagde cistercienserne. Trappistordenen er kendt som en strengere retning indenfor cistercienserne, og i maj 2015 begyndte de at brygge øl, og blev dermed det 11. trappistbryggeri.

De brygger en ”Tripel”, som jeg anskaffede mig sidst, jeg var på besøg i ”Det Bette Ølhus” i Aalbæk.
Jeg må indrømme at mine forventninger nok ikke var så høje. Jeg tænkte lidt, at det nok var en tripel i stil med klassikeren fra Westmalle – måske havde de endda fået vejledning herfra. Men her blev jeg glædeligt overrasket.

Det er en dyborange øl på 8.5%. Den er uklar og toppes af kraftig hvidt skum. Allerede i aromaen overraskes man af den italienske køkken. Der er en krydret sydlandsk duft af eucalyptusblade, der hensætter en varmere himmelstrøg. Den har en god, varmende fylde og en lækker krydret smag, med sødme og let bitterhed i eftersmag.


Karakter 4+

lørdag den 5. august 2017

Tid til en øl - Det Bette Ølhus / Spencer / Petrus / Kasteel







5. August 2017


Forleden foreslog min kone, at vi skulle tage på vores nærmest traditionsmæssige tur til ”Det Bette Ølhus” i Aalbæk. Det behøvede hun ikke sige to gange. Det er fantastisk, at hun vil tage med for at jeg kan drikke øl og komme sikkert hjem igen, men på den anden side er der en dejlig atmosfære på stedet, og hun hygger sig næsten ligeså meget, som jeg gør. Men øl drikker hun ikke.


Jeg har nogle gange valgt husets ølsmagning med de 8 øl, der er på hanerne, men denne gang kendte jeg mange af dem i forvejen.

Så jeg valgte i stedet en trappistøl fra et af de nye skud på stammen – det amerikanske bryggeri Spencer. Vera har flere øl fra klosteret på hylderne, men synes selv bedst om deres ”India Pale Ale”. Den blev serveret i et flot glas, men for en gang skyld ikke det rigtige. Amerikanerne vil simpelthen have en uhørt høj pris + fragt for et ganske ordinært glas med navn. Det var helt i orden for mit vedkommende – sådan er det jo oftest til daglig.

Trappist klosteret – ST. Joseph’s Abbey – ligger i Spencer Massachucetts. Munkene kom dertil i 1950 , fordi deres tidligere kloter i Cumberland brændte ned. De har haft en stor produktion af marmelade og syltetøj, men omkring 2010 begyndte de at interessere sig for øl. Der var en ”Belgisk Ølfestival” i Boston og senere sendte de munke til Belgien, hvor ideen blev mødt af en del skepsis.
De tog på rundtur til samtlige trappistbryggerier  - startende i Westmalle og sluttende hos Westvleteren. Efter deres anden og endnu mere detaljerede besøg havde de indsamlet materiale til at kunne starte en produktion op.
De lavede over 20 testbryg, før de var klar med deres første opskrift.

Men jeg lagde altså ud med deres nye IPA, og det er en smuk gylden øl på 7,2%. Den har en duft af humle med et noget eksotisk præg – mere appelsin end grape . Der er brugt Perle, Apollo og Cascade, og der afsluttes med en pæn kraftig bitterhed. Humleindtrykket balanceres fint med brugen af trappist gær.

Karakter 4

Klosteret har nu 7 forskellige bryg i sortimentet – bla en IPA og en Trappist Imperial Stout


Deres første bryg – den originale ”Spencer” er en orange øl på 6,5%. Jeg købte en med fra butikken og kunne nyde den her til aften. 
Den er toppet med et let, diffust skumlag. Malten er fra Wisconsin, humlen fra Yakima ( Willamette og Nugget ) og vandet stammer tilbage fra de gletsjere, der dækkede New England for mange år siden. Gæren er deres egen streng.

Den har en dejlig sødlig duft, hvor jeg synes orangefrugt kommer endnu mere frem. Det er en behagelig øl, og det er også gylden frugt, der dominerer smagen. Det er lysere i karakteren end så mange af de europæiske trappistøl.

Karakter 4+


På ”Det Bette Ølhus” var tiden kommet til øl nummer to – ”Moinette Tripel”, men der var så få flasker tilbage at Vera forslog en anden øl i stedet. ( Jeg købte Moinette med hjem ). Det blev en øl fra hanen – en af dem jeg ikke havde smagt – ”Brewmaster’s Selection – Wild Triple Hop ”.


Der er 3 brygmestre på Brabandere, og de skal hver især give deres bud på en spændende øl. Det er Chris van Acker, der har lagt ud med denne ”Wild Tripel Hop”. Han har arbejdet på bryggeriet i 31 år. 
Det er 15% ”foederbier” lagret i 24 måneder på egetræsfade, der er blandet med ”Petrus Tripel”. Denne tripel indeholder 3 europæiske humletyper, men nu er der yderligere tilsat Amarillo og Cascade.

Det er en gylden, uklar øl på 8,0%. Det har en let syrlig duft fra egetræet. Den er lidt skarp at få i munden. Først en let sødme – så en smule syrlighed fra fadet og til slut en god bitterhed i eftersmagen. Hele paletten.

Karakter 4


Jeg sluttede af med en øl fra ”Kasteel”. Jeg har tidligere været meget begejstret for deres øl, og denne gang blev jeg heller ikke skuffet. Det er Brouwerij van Honsebrouck der står bag.

”Kasteel Barista Chocolate Quad” er en fantastisk øl på 11,0%. Den er matsort med cremet, lyst skum. Duft af sødlig kaffe. Tyktflydende. Kompleks smag med mørk frugt og en smule anis, samt tydelig chokolade og cafe creme. Det er ret svært at finde noget, at sætte fingeren på.

Karakter 5+


Trappist - made i USA ( hvem skulle have troet det for 10 år siden )