Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

fredag den 18. oktober 2019

Tid til en øl - Founders Dankwood


18. Oktober 2019


Jeg har tidligere smagt og skrevet om mange øl fra det amerikanske bryggeri Founders. Det er et af mine favoritter, især pga den gode balance der ofte er i deres øl.

I 2018 sendte bryggeriet 6 barrel-aged øl på markedet. ’Dankwood’ er nummer 3 i rækken.

Det er en kraftig ’Imperial Red India Pale Ale’ på 12,2% - altså en øl, der på alle parametre udfordrer sanserne. De har tidligere udsendt ’reDANKulous’ og så vidt jeg forstår, er det den, der nu har været lagret på bourbonfad.

Alkoholprocenten er røget i vejret fra 9,5%. Til gengæld er bitterheden gået fra 90 IBU til 65 IBU i ’Dankwood’. Om det er pga lagringen ved jeg ikke helt.

Det er en mørk øl med et bordeaux-rødt skær i lyset. Den har en duft af egetræspåner. Den er skarp og aggressiv i munden. Alkoholen presser sig på. Man smager tydeligt bourbonfadet sammen med humlen. Bitterheden er gået ned, men virker gennemtrængende i sammenhæng med skarpheden fra fadet.
Jeg må sige, at det ikke helt er min kop te. Jeg er nok mere til lidt rundere BA udgaver. Alkohol, humle og egetræ bliver for aggressivt for mig.

Karakter 3+

tirsdag den 15. oktober 2019

Tid til en øl - Wilderen Cuvée Clarisse



15. oktober 2019


Vi har været en tur i København og på vejen hjem gik vi op i det nye tårn, der er lavet i Adventure park nær Gisselfeldt. En meget spændende formiddag – det er en betagende tur. 
På vejen videre gjorde vi holdt i Sorø og ved Voldby Købmandsgård, hvor jeg købte en del øl med hjem – bla 5 juleøl til årets kalender.


Da vi for noget tid siden var i ’Det bette Ølhus’ i Ålbæk, købte jeg også lidt med hjem, og efter den lange køretur i dag, trængte jeg til en øl.


Brouwerij Wilderen fører sin historie tilbage til 1642, men har ikke meget at fortælle om tiden siden da. En anekdote om en drikfældig pukkelrygget mand, der sang en drikkevise er alt. Man har fundet ruiner efter det første bryggeri, hvor der nu er bager og vaskeri.
På bryggeriet logo står der ’anno 1743’, hvilket jo er lidt forvirrende.

Det nye bryggeri i Wilderen er fra 2007, hvor Mike Janssen og Roniek Van Bree købte den forfaldne gård – ’Nicolai’ ( opkaldt efter borgmesteren, der i 1890 indrettede et destilleri i bygningerne ). De restaurerede stedet og det er nu både bryggeri og destilleri, hvor man laver gin.

I 2013 blev den 4. øl lanceret – ’Cuvée Clarisse ’, samt en whisky og en rom.
’Cuvée Clarisse’ vandt i 2018 prisen for bedste ’donker’.

’Clarisser’ er en nonneorden stiftet af Frans af Assisi. Opkaldt efter Clara af Assisi.

Det er en flot, mørk øl på 9,2%. Den har et rødligt skær og en meget kraftig skumdannelse. Duften er præget af mørk frugt og krydret sødme. Den har en god fylde og er i en god balance. Den har en sødlig krydret smag, der ikke tager overhånd og bliver kvalmende. Alkoholen antydes og giver varme. En dejlig øl at drikke.

Karakter 5


fredag den 11. oktober 2019

Tid til en øl - De Dochter Van De Korenaar


11. Oktober 2019

For et par uger siden drog ølklubben – i anledning af 13 års jubilæum – endnu engang til Ålbæk i det nordjyske. Denne gang blev det en gruppe på 5 mand – det skifter noget hver gang.
Vi var 4, der stod på toget i Aalborg, og i Vrå trådte femte mand ind i kupeen med en lille transportkasse med fadøl fra Vrå Bryghus. Han skulle da være så velkommen.


Henrik er en af bryggerne på Vrå Bryghus, og der var 2 smagsprøver – hans egen fortrinlige ’Junipepperper’ og en god IPA af den anden brygger. Der var også en anden, der havde taget øl med på turen, så det gik jo fint.


På ’Det Bette Ølhus’ valgte vi – som sædvanlig – en smagning med huset 8 belgiske fadøl. Der var gamle kendinge blandet med nye øl.


Efter smagningen valgte vi forskellige øl fra det store ølkort. Der er en del nye belgiske mikrobryggerier, som Vera selv har hentet øl hjem fra.

Jeg valgte en whiskylagret øl fra bryggeriet ’De Dochter Van De Korenaar’.

Bryggeriet ligger i Baarle-Hertog i nærheden af Antwerpen. Det blev grundlagt i 2007 af ægteparret Monique og Roland Mengerink. Navnet på bryggeriet knytter sig til en gammel historie om, at Kejser Karl V i 1550 gav fordele til ”saften af kornaksets datter” fremfor ”blodet af druer”. Bryggeriet har allerede vundet mange priser for deres øl.


’Embrasse’ findes i flere udgaver. Denne er en 9,0% quadruple lagret i 4 mdr på whiskyfad. Den har en flot mørkerød farve og hvidt skum på toppen. Aromaen er sødlig alkohol og noter fra whiskyfadet. Der er også en anelse vanilje. Dejlig fylde i munden – lidt tyktflydende. Virkelig god smag, hvor balancen mellem det søde og den skarpe smag af whiskymættet eg fra fadet skaber en avanceret og kompleks øl. Bitterheden skulle være på 46 IBU og den harmonerer fint med resten i eftersmagen.

Karakter 5+

Jeg købte naturligvis også et par øl med hjem, og her til aften åbnede jeg ’Crime Passionnel’ fra samme bryggeri.


Det er en ’ internationally styled wheat IPA’ på 7,5%. Den er gylden med kraftigt, hvidt skum. Mit glas var ret lille og jeg hældte op i 2 omgange. Anden gang kom bundfaldet med og det gav et noget andet udseende. Duften er præget af humlen. Der er grape og en lille snert af eksotisk frugt. 
Bitterheden ligger på 50 IBU. Hveden giver en blød og behaglig fornemmelse i munden. Smagen er frisk og præget af humlen, der ikke virker overdøvende. Hvis man forventer en belgiske ’witbier’ bliver man skuffet, men det er en ganske glimrende belgisk IPA. ’Criminally fine’

Karakter 4



søndag den 22. september 2019

Tid til en øl - Basement Beer Bar / Surt & Sort


22. September 2019


Jeg har mine grænser, når det kommer til surt øl, men det skal jo ikke forhindre mig i at prøve at overskride dem. Jeg er meget glad for de belgiske Oud Brun og Oud Root, og ligeledes for Berliner Weisse og Gose, men den ægte, rendyrkede spontangæring har jeg ikke helt forliget mig med.
I maj 2008 smagte jeg Cantillon ’Kriek’, og der var mine smagsløg nok ikke indstillet på den syrlighed, der mødte mig. Det var også en kæmpe flaske.

Jeg har siden smagt Geueze fra Giradin, Boon og Mort Subite, og fundet dem helt acceptable, men kendere hævder jo at Cantillon er det mest autentiske spontangærsbryggeri.

Da nu Basement Beer Bar havde en ’Geueze 2019’ på deres fødselsdagstavle, tænkte jeg at nu måtte jeg gøre endnu et forsøg.


Det er en meget smuk øl – nærmest som gennemsigtigt rav. Duften er meget syrlig med et frisk pust af æbleeddike. Den har væsentlig mere krop end jeg havde forventet, men var ikke så sød som mine Oud Root. Syrligheden var mere tør og snerpende. Det var absolut en positiv oplevelse, frisk og opkvikkende, selvom jeg naturligvis godt kunne savne sødmen. Alk. 5,0%


Karakter 3+



Derefter tog jeg – på Nikolajs råd – en stout fra Perennial Ales. Et nyt amerikansk bryggeri, jeg først for nylig har stiftet bekendtskab med.


’Sump 2018 Ethiopian Roba’ er en ’imperial milch stout med kaffe’. Den er på 11,5% og en variant  brygget med ’roba’ kaffe fra Ethiopien. Den står kulsort med mørkt skum. Kaffen møder en længe før glasset er nået frem til næsen. En liflig blanding af kaffe og mælk i fin balance. Den er blød og rund – en utrolig behagelig øl at drikke.

I sidste uge smagte jeg stout lagret på bourbon, og selvom det var godt, var det helt befriende med en ægte sort stout. Det er absolut en af de bedste stouts jeg har smagt længe. Jeg er jo til de lidt søde øl, og her var bitterheden ikke dominerende, men med til at afrunde smagen på allerbedste vis.

Karakter 5+ 

torsdag den 19. september 2019

Tid til en øl - Basement Beer Bar / Barrelaged


19. September 2019


’Bo & Luke’ (tv) – ’Sticky Toffee Strannik’ (th)

Jeg smagte ’Bo & Luke’ første gang til en ølsmagning hjemme hos mig i 2015. Det var de garvede øldrikkere, der havde været med siden første smagning, og derfor var smagningen mere avanceret.
Vi sluttede af med ’KBS’ fra Founders, der lige var kommet på markedet. Desværre var en af de andre øl blevet dårlig, så vi syntes godt, vi kunne trænge til en erstatning, og jeg havde ’Bo & Luke’ i skabet. Det var umiddelbart også den eneste, der kunne stå mål med ’KBS’.

Nogle af vennerne syntes, den var lige tung nok, mens andre var meget begejstrede. Deriblandt jeg, så da jeg så, at den var på Basement Beer Bars jubilæumsprogram, måtte jeg jo gensmage den.
På øltavlen var der også anført en anden stout lagret på bourbonfad, så jeg tænkte, at jeg ville smage dem begge og sammenligne. Derfor blev det til 2 sorte fætre – ’Bo & Luke’ og ’Sticky Toffee Strannik’

’Bo & Luke’ var i sin tid et samarbejde mellem Against The Grain og hollandske De Molen. Og det gælder vel stadig, selvom Against The Grain nu står som bryggeri.

 Det er en kraftig øl på 13,0% og IBU 83, så der er lige skruet op for alt – også prisen. Den er lagret på Pappy van Winckle Bourbonfade i ”three Kentucky months” og det ekstra raffinement er, at der også er tilsat malt røget over kirsebærtræ.

Det er den røgede malt, der er den store forskel til ’Sticky Toffee Strannik’. Denne øl er brygget af engelske Northern Monk, som jeg ikke har smagt noget af før.
Bryggeriet er fra 2014 og ligger i Holbeck ( ikke at forveksle med Holbæk ). Holbeck er en forstad til Leeds, Yorkshire. I 2017 åbnede endnu et bryggeri, så de nu kan brygge 18 øl samtidig.
Munkene ledes af Russel Bisset og Brian Dickson og bryggermunken hedder Ben Hulse. Ellers er det et større foretagende med over 30 ansatte.

Deres imperial stout hedder ’Strannik’, der er betegnelsen for en russisk munk, og derfor passer godt til denne øltype. 
I denne udgave er der tilsat gylden sirup og Demerera-sukker og den er lagret på et bourbon fad. Sidstnævnte kan jeg ikke finde oplysninger om, så det er nok helt nyt.
’Sticky Toffee Strannik’ er kun på 10,0%


’Bo & Luke’ er kulsort med lysebrunt skum. Man mødes af en let duft af røg. Den er fyldig og man mærker ikke alkoholen. Smagen af fadet overdøver de ristede noter, men i slutningen dukker røgen op. Bourbonfadet bliver hængende i en lang eftersmag.

Karakter 5+


’Sticky Toffee Strannik’ er også kulsort, men skummet er mørkere. Den har en vinøs duft med kirsebærnote. Meget fyldig – næsten olieret. Utrolig lækker at drikke. Mørk, sød frugt i eftersmagen.

Karakter 5+

Som nævnt er det røgen, der er den største forskel. ’Strannik’ virker mere elegant i sin fremtoning, mens ’Bo & Luke’ minder om de rå børster, som de også er i den gamle TV-serie.

onsdag den 18. september 2019

Basement Beer Bar / Rød & Gul

18. september 2019


Lørdag d. 14. september holdt Basement Beer Bar i Aalborg deres 5 år jubilæum. Det foregik med 3 dages fest, hvor spændende øl var at finde på hanerne. Jeg havde selv en større ølsmagning om lørdagen, så det var fredag, jeg var på besøg.

Jeg var også med i sin tid, da Nikolaj Madsen åbnede baren, og jeg omtalte det også her på bloggen.
Der var også godt besøgt fredag aften, men jeg kunne dog finde et bord, at slå mig ned ved.

Jeg tænkte at starte lidt roligt, og så at tavlen indeholdt en berliner weisse. En syrlig øltype, jeg før har smagt netop på Basement, og som passer godt til mig. Den syrlige smag opvejes gerne af sødme fra frugten.


Wizard Brewing fra Sverige har lavet en knaldrød øl med knitrende skum. Bryggeriet ligger i Göteborg og er så vidt jeg kan forstå fra 2019. Deres Facebookside er opretter 30 december 2018.
De har specialiseret sig i berliner weisse - en syrlig tysk øltype med frugt.

Da jeg for mange år siden var med min skoleklasse i Berlin ( 2. real – ja, det er længe siden ), hørte jeg første gang om denne fjollede øl, og den skulle vi da smage. Men vi blev bare smidt ud af baren, fordi vi var for unge.

Så det er først her de sidste par år, at jeg har fået mulighed for at smage denne øltype. Og jeg kan faktisk godt lide den. Den er ikke helt så fjollet som jeg forestillede mig i sin tid.

Bryggeriets dåser er med flotte etiketter, men det har man jo ikke megen glæde af på Basement Beer Bar.

Til gengæld er farven på ’Puppethead’ en stor fornøjelse. Her er fest og farver. En fuldstændig uklar, glødende rød ( grænsende til rødviolet ) drink, der bare manglede en paraply og et sugerør, for at ligne en eksotisk cocktail. Alkoholprocenten er naturligvis lav – 4,5%.

Duften er fyldt af frugt og minder mest om min kones solbærsmoothie. Den er forfriskende syrlig. Smagen af solbær er også gennemtrængende, og der sødes med antydninger af hindbær. Eftersmagen er også syrlig. en dejlig sommerdrik.

Karakter 3+


Jeg blev lidt i saftevandsudseendet, selvom udtrykket ellers blev et andet. Næste øl lignede mest et glas appelsinjuice, men der var nu tale om en IPA fra Y Not Brewing.
Det er Basement Beer Bars eget bryggeri. Det er fra september 2018, men jeg ved ikke om Nikolaj er ene om det, eller om der er flere involveret i bryggeriet.

Denne ’Hazy DIPA’ har det flotte og fantasifulde navn – ’Hummingbird Fuel’. Der er skelet en del til de populære New England IPA’er, der med deres eksotiske frugtnoter kan være udmærket brændstof for både kolibrier og mennesker.

Den holder en procent på 7,8%, og har en dejlig duft af sød, eksotisk frugt. Den har en god fyldig krop. Det eksotiske nektarislæt går igen i smagen og der afsluttes med en god bitterhed,

Karakter 4

Derefter stod på en komparativ smagning med 2 stouts lagret på bourbonfade.




torsdag den 12. september 2019

Tid til en øl - Øllets Dag / Bøgedal / Frederikshavn


12. September 2019


Bøgedal Bryghus var også en at de stande, der havde hurtigt udsolgt, så vi nåede aldrig at smage deres triple, men der var da et par andre gode øl. De har tidligere kun benævnt deres øl med et nummer, men nu er der kommet en titel på også. Vi smagte ’Øl nr. 630’ – ’Trap’en’.

Den blev præsenteret som en dark lager, hvilket undrede os lidt, for den virkede kraftigere end en schwarzbier, og mindede mere om en porter. På etiketten står der også ’dark ale’ i stedet, hvilket giver meget mere mening. Når jeg ser på navnet, hentyder det måske til trappistøl. 
En mørk belgisk øl, selvom den er kulsort. Bøgedal er så venlige at skrive mange oplysninger på etiketten og her kan man se, at der er tilsat muscovadosukker, hvilket igen antyder belgisk inspiration. Humletyperne er Northern Brewer, Perle og Centennial.

’Trap’en’ er på 6,7% og overraskede os med den store fylde og kraftige smag. Rund og let sødlig med let, lidt julet krydderi.

Karakter 4+


Derefter smagte vi ’Øl nr.653’ – ’Stout’ish’. Også her er der tilsat muscovadosukker, så det betyder måske ikke så meget. Og den er brygget med Northern Brewer, Perle og Nuggets. 
Den er baseret på en tidligere øl ( Nr. 589 ), og ligner på mange måder den forrige. Vi følte i hvert fald ikke, der var den store forskel, men da vi troede ’Trap’en’ var en lagerøl, som vi var imponerede af, var vi måske lidt mere forbeholdne her.


Karakter 4


Frederikshavs Bryghus lancerede en af festivalens kraftigste øl – ’Dark Quarterer’. En kraftig sort stout på 12,3% - med nærmest rødbrunt skum på toppen.

Bryggeriet er relativt nyt. Åbnede for hanerne i efteråret 2018. Brygmester er Kent Boalth og han har skaffet udstyret hjem fra Kina.

’Dark Quarterer’ er der ikke mange oplysninger om - hverken på bryggeriets hjemmeside eller facebook. Den vil de åbenbart holde hemmelig.

Det er en kraftig øl med en mørk ristet smag. Antydning af røg og brændt kaffe, og alkoholen kan også fornemmes, men ikke ubehageligt. Lang ristet eftersmag.

Karakter 4

Der er en uheldsvanger engelsk ’Jack the Ripper’ stemning over etiketten. En gammel engelsk stout i røg og tåge.