Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

tirsdag den 28. juli 2009

Tid til en øl - De Molen Hemel & Aarde

28. Juli 2009
I dag er der jubilæum. Jeg har nu været på bloggen i 1 år og det har været dejligt at skrive denne kombination af dagbog og øl-anmeldelser. Nogle hardcore ølentusiaster har sikkert ment, der var lidt for meget udenomssnak, men det har været fint for mig også at berette lidt om min hverdag. Så har venner og familie også kunnet følge med i dagligdagen. Min far kiggede hver dag på bloggen og det var ham til stor glæde at følge med.
Jeg begyndte jo også denne blog efter sidste års sommerferietur til Harzen – fordi jeg også ville fortælle om vores tur. Og i morgen tager vi så afsted på en ny sommerferietur. Denne gang til Holland, hvor de sikkert også har noget øl, jeg senere kan skrive om. Så ringen er sluttet – 1 år fra ferie til ferie.
Derfor er denne jubilæumsøl også en hollandsk øl – fra bryggeriet De Molen, der ligger i Bodegraven. Det er lige i nærheden af, hvor vi skal bo, så jeg vil prøve at komme hen og se bryggeriet. Om det er muligt må tiden vise. De Molen har sendt en række øl på markedet i 33 cl flasker, hvilket er meget rart, når man - som jeg - gerne vil smage mange forskellige øl. Det er nogle gange lidt hårdt med de store 75 cl.
De Molen laver en hel del stouts med røgmalt og denne er en af slagsen. Hvorfor de har så mange ved jeg ikke, men måske er det eftersøgningen efter det perfekte.
”Hemel & Aarde” ( Himmel & Jord ) er brygget med mørk malt, samt røgmalt fra destilleriet Bruichladdich på Islay i Skotland. Der er benyttet den bitre Nugget-humle, samt den aromatiske Amarillo. Bitterheden er på 96 IBU. Den er kategoriseret som en Imperial Stout på 9,5%
Det er en meget mørk øl med brunt/gulligt skum, der hurtigt forsvinder. Aromaen er først og fremmest præget at røgmalten. Den føles varmende i munden, men bliver ikke tung. Smagen er også præget at røgen, men der kommer en lille skarp citrussmag fra humle. Det virker lidt syrligt. Eftersmagen er med røg og markant bitterhed.
Karakter 4
Jeg har ikke noget imod røgsmagen i øl, men det kommer ikke helt til tops. Det må dog siges, at det bliver væsentlig bedre af at servere den til maden, hvor den giver en spændende supplement.  

mandag den 27. juli 2009

Tid til en øl - Goose Island Honker's Ale

27. juli 2009
Jeg har ikke tidligere smagt øl fra Chicago, men hvis jeg kan finde andre øl fra Goose Island Brewery, bliver denne nok ikke den sidste.
Bryggeriet blev grundlagt 13. maj 1988 af John Hall, der efter mange rejser i Europa var blevet bekendt med forskellige regionale øltyper. Og han mente, at man også kunne producere sådanne øl i Chicago. De amerikanske øl var på det tidspunkt stadig overvejende tynde pilsnere, men mikrobryggeri-ideen var så småt kommet i gang. Det viste sig at være en stor succes og man åbnede 2 brewpubs i byen. Det er nu John Hall og hans søn Greg, der brygger de over 50 forskellige øl på fad, hvoraf de bedste bliver fyldt på flaske.
”Honker’s Ale” er en engelsk traditionel bitter. I de engelske pubber serverer man ales, der er temmelig alkoholsvage ( 4,2% ) når de tappes fra fad. I flaskeudgaven kommer de samme øl op på omkring 5,0%. Om dette skyldes eksportmarkedet, ved jeg ikke, men på pubben skal man helst kunne drikke et par pints uden at blive alt for beruset – derfor den lave procent.
Og ”Honker’s Ale” efterlever denne tradition med sine 4,3%. Den er brygget på bygmalt , hvedemalt og ristet umaltet byg. Den er humlet med Styrian Goldings til en bitterhed på 30 IBU.
Det er en gylden øl med et uklart slør, men man kan alligevel se de mange bobler, der stiger op. Skummet er hvidt og føles meget blødt – det er sikkert hveden, der giver denne bløde skumdannelse. Duften er præget af en tydelig humlearoma med en anelse citrus. Den føles behagelig og blød i munden, men uden at blive doven. Der er samtidig en lethed og friskhed over den. Smagen er mest præget af humlen, men der kommer et fint strejf af sødme. Eftersmagen er behagelig bitter. Det er en øl, der er meget fint balanceret og det er her den har sin styrke.
Karakter 4+
Forleden skrev jeg om en anden amerikansk ale (”Brutal Bitter” ), der fik samme karakter , men hvor humlen var meget mere dominerende. Det er fordi en god øl kan have mange forskellige udtryk alt efter hvilket humør og stemning man er i. ”Honker’s Ale” er behagelig og let drikkelig – den anden var mere pågående og udfordrende. Men begge er gode øl. ”Honker’s Ale” er købt hos Hansen’s Vinhandel i Vingårdsgade, Aalborg.

søndag den 26. juli 2009

Tid til en øl - AleSmith Old Numbscull

26. Juli 2009
I dag er jo en festdag – af flere grunde. Dels er Danmarks nye prins blevet døbt og dels runder jeg øl nr. 700 ( af forskellige slags ).
Den lille prins fik navnet Henrik Carl Joachim Alain – et navn, der ikke ligger helt mundret, når han skal kaldes ind til middag, men måske ringer de med en klokke. Jeg synes måske nok, at det er en smule uinspireret at bruge 2 navne, der allerede er i omløb i familien, men det ses jo tit i mere fornemme kredse. I det mindste hedder han ikke Junior.
Jeg havde købt en øl, der ville passe fint til et jubilæum, men indså at det ville være lidt hård kost med hele flasken. Heldigvis kom min datter og svigersøn på besøg til aften, så vi kunne dele.
Der er tale om en meget sjælden øl i Danmark – fra et sjældent bryggeri. AleSmith ( Ølsmeden ) fra San Diego i Californien. De har ikke problemer med at sælge deres øl lokalt, så derfor eksporteres der ikke ret meget. Ølkonsortiet i Aalborg havde fået fat i 3 flasker af 3 forskellige bryg, men inden jeg fik taget mig sammen til at købe, var der bare denne tilbage. Og prisen var et stykke over 100 kr.
”Old Numbscull” er en Barley Wine på 11,0% - og på 75 cl, hvilket er grunden til, at det var godt at dele den. Bryggeriet blev grundlagt fra 1995 at Skip Virgilio og Ted Newcomb, men blev i 2002 overtaget af  Peter Zien. Bryggeriet regnes for et af USA’s bedste, og har brygget en fælles øl sammen med Mikkeller fra Danmark ( 8 feb 09 ).
”Old Numbscull” kan ikke ovesættes med et enkelt ord, men betyder noget i retning af ”lam i skallen” og den kan leve op til sit navn, hvis man går for frisk til den. Den er eftergæret på flasken og bryggeriet anbefaler, at man lader bundfaldet blive i flasken.
Det er en flot klar øl med et orangegylden skær og et pænt beige/gulligt skum på toppen. Aromaen er præget af citrushumle, men det oplyses ikke hvilken. Det er tydeligt amerikansk, men mine evner til at skelne rækker ikke længere. Øllet føles varmende i munden, men ellers ret friskt og smagen er ikke så rund og sød, som jeg havde ventet. Mange Barleywines har præg at blomme og rosin, men denne er skarpere og humlen dominerer. Jeg synes ikke balancen var helt i top. Vi fik oksesteg til aftensmad og her gjorde smagen til gengæld vældig god fyldest. Den virker klart bedre til maden, hvor den lidt skarpe humleprofil balancerer helhedsindtrykket godt. Den kan fint konkurrere med et glas rødvin. Eftersmagen er lang og er naturligvis præget af humlen.
Karakter 4
Selvom vi var 2 om øllet, kan den helt tydelig mærkes, så det var min kone der fik tjansen med at køre børnene hjem.

fredag den 24. juli 2009

tid til en øl - Refsvindinge Prima Landøl

24. Juli 2009
Refsvindinge Bryggeri på Fyn stammer tilbage fra 1885, hvor Hans Poul Rasmussen  åbnede 15. april. I januar 2001 overtog 4 generation  John Juul Rasmussen driften. Bryggeriet er altså et af de gamle bryggerier, der har forstået at være med helt fremme, da ”ølrevolutionen” startede. De bryggede Danmarks første ale – ”Ale no. 16” som jeg har skrevet om tidligere ( 15, jan. 09 ). Denne øl er med i den danske Ølkanon sammen med bryggeriets ”Skibsøl”, der er en meget røget affære.
”Prima Landøl” er en lettere udgave af ”Skibsøl”. Det er den samme røgmalt, der er brugt, men ellers er den brygget lidt som en pilsner. Den blev brygget første gang i 2005 og etiketten er en gengivelse af en gammel hvidtølsetiket fra tidligere. Der er ingen bagside-etiket. Det giver indtryk af en gammeldags, traditionel håndværksøl.. Der oplyses dog at procenten er 4,6% - at den er filtreret og pasteuriseret og der er tilsat kulsyre.
Det er en lys gylden øl, der dog er farvet lidt mørkere af røgmalten. Den tilsatte kulsyre giver utroligt mange bobler. Den er brygget på pilsnermalt og røgmalt og røgen fornemmes også straks i aromaen. Den er ikke påtrængende, men alligevel tydelig. Det er en let øl, hvor det især er smagen af røg, der trænger sig på og overdøver andre indtryk. Dog kan der fornemmes en anelse sødme. Der er en lav bitterhed, så eftersmagen er også domineret af røg. Man kan nemt forestille sig at denne røgsmag har været standard i gamle dage. Dog gælder det, at netop lyse pilsnerøl fik deres succes på ikke at være tørret med brænde, men med koks - og derfor uden røgsmag. Så det er lidt mærkeligt med røg i en lys øl.
Karakter 3+

torsdag den 23. juli 2009

Tid til en øl - Asahi Super Dry

23. Juli 2009
Sushi - har jeg smagt et par gange før, og jeg kan faltisk godt lide det. Min datter fik sidste år en japansk kogebog og her til sommer fik hun et ”starterkit” til sushi i eksamensgave. Så nu var det dagen, da vi skulle prøve at lave det selv. Jeg skriver vi, men det var altså min kone og datter, der lavede sushi.
Det er en længere proces med specielle sushi-ris, der rulles ind i tang på specielle måtter. De lavede 4 forskellige slags – med krabbe, laks, agurk og avocado i forskellige sammensætninger. Den første blev lidt stærk af Wasabi, men ikke ubehagelig. Vi skulle spise med pinde. Min datter ved lige hvordan man skal holde og selvom vi ikke er slet så gode, er det ikke noget stort problem. Sådan nogle små skiver sushi mætter faktisk temmelig godt.
Til sådan et måltid må man selvfølgelig have noget japansk øl. Man kan jo drikke sake, som faktisk også er øl, selvom det bliver solgt som vin. Det er ikke lavet på druer, men på ris og derfor er det øl.
Jeg havde købt en af Japans kendteste ølmærker – Asahi.  Bryggeriet blev grundlagt i 1889 i byen Osaka , men i 1906 blev det slået sammen med 2 andre under navnet Dai Nippon Breweries. I 1949 blev det delt i 2 mindre bryggerier – pga af en decentraliseringslov – og Asahi var det mindste. Men i slutningen af 1980erne lancerede de ”Asahi Super Dry” og den fik så stor succes – ikke kun i Japan, men i hele verden – at markedsandelen røg fra 10% til 50%. Bryggeriet er det næststørste i Japan.
”Asahi Super Dry” er brygget på pilsnermalt, samt ris og majs, hvilket er med til at give det meget lette præg. Samtidig er den yderst beskedent humlet, og det er netop denne letdrikkelige karakter man eftersøger uden for Europa. Den er på 5,0%
Det er en klar lys gylden øl med en flot hvid skumkrone. Der er ikke megen duft, men man fornemmer lidt hø og strå. Den er meget let i munden – tæt på vand. Smagen er også let og eftersmagen er meget kort. Måske er det derfor de kalder den ”super dry”. Man glemmer hurtigt at man har fået væske. Det skal dog siges, at den passer fint til sushi, der jo heller ikke fylder så meget smagsmæssigt. En kraftigere ret ville overdøve øllet totalt.
Karakter 2
Denne øl er brygget på licens i Tjekkiet. Det undrer mig meget, hvordan tjekkiske bryggere overhovedet kan lave sådan en øl, men som tidligere nævnt er det en ønskelig stil og ikke dårligt håndværk.

Tid til en øl - Pilsner 2

21. Juli 2009
Den undergærede øl er opfundet i Tyskland, hvor man i Bayern forsøgte at brygge under kølige forhold i bjergene, for bedre at kunne styre processen. Så opdagede man, at gærresterne undertiden sank til bunds i stedet for at stige op. De kølige omgivelser lagde en dæmper på esterproduktionen, hvorved man fik en renere smag. Til gengæld skulle øllet lagres længere for at blive nogle uønskede smagsindtryk kvit. Derfor kaldes undergæret øl også for lagerøl.
Oprindeligt var de første undergærede øl mørke, men i 1841 bryggede Anton Dreher wienerøllen, der var den første lyse lagerøl. Året efter kom pilsneren så på markedet og den fik efterhånden stor succes, så de tyske bryggerier var nødt til at følge med trenden.
Den oprindelige böhmiske pilsner er brygget på blødt vand, hvilket afrunder bitterheden en del. Men vandet er anderledes i f.eks Nordtyskland og det giver et andet udtryk til øllet.
Den nordtyske pilsnerudgave er brygget på hårdt vand, hvilket giver en skarpere og mere aggressiv øl. Bitterheden er mere udpræget. I tyske øl bruges ofte tysk humle – Hallertau eller Tettnanger. Og disse typer virker mindre aromatiske end Saaz-humlen, så  - for mig – virker disse renere og lettere.
Kvaliteten er næsten altid høj. Tysk øl virker som godt håndværk, men samtidig er øllene en smule ensartede. De tyske forbrugere er meget lokalpatriotiske, hvilket er grunden til at der er en masse mindre bryggerier i Tyskland. Her er ikke tale om nye mikrobryggerier, men derimod om gamle hæderkronede egnsbryggerier. Jeg kender bedst området omkring Harzen, hvor jeg var sidste sommer, og her er pilsnerøllet frisk og smagfuldt med en god bitterhed. ”Beck’s” fra Bremen i Nordtyskland virker endnu mere skarp og bitter og er en rigtig god tørstslukker.
I Sydtyskland tog udviklingen en anden retning, hvor maltindhøldet blev mere prioriteret, hvilket gav en rundere og lidt sødere øl. Typen kaldes for ”Münchener Helles”, men jeg regner den med under pilsner. Det er ikke en øltype jeg har stiftet meget bekendtskab med. Jeg kender bedst den frankiske udgave som går under navnet ”Kellerbier”. Det er en ufiltreret udgave af f.eks en pilsner.
Beck’s – Pilsner ( 5,0% ) – Skarp og aggressiv – Karakter 4
Braunstein – Pilsner (5,3%) – Meget frisk med masser af kulsyre – Karakter 4
Einbeck – Pilsener ( 4,6% ) – Fin balanceret pilsner – Karakter 4
Jacobsen – Pilsner Ekstra ( 4,7 % ) – Nordisk udgave tilsat havtorn – Karakter 4
Skagen Bryghus – Drachmann ( 5,0% ) – Vinder af håndbryg 2004 – Karakter 4
Einbeck – Brauherrn ( 4,9% ) – Livlig men ikke så fyldig – Karakter 3+
Fanø Bryghus – Pilsner ( 4,6% ) – Ufiltreret – Karakter 3+
Hasseröder – Pils ( 4,6% ) – God tysk standardpilsner – Karakter 3+
Krombacher – Pilsner ( 4,8% ) – Meget lys nordtysk pilsner – Karakter 3+
Radeberger – Pilsner ( 4,6% ) – Skarp nordtysk pilsner – Karakter 3+
Brooklyn – Pilsner ( 4,9% ) – Livlig med fin bitterhed  - Karakter 3
Hofbrau – Original ( 5,1% ) – Lidt sødlig sydtysk pilsner – Karakter 3
Svaneke Bryghus – Gammeldags Pilsner – ( 4,6% ) – Frisk med kort bitterhed – Karakter 3
Ølfabrikken/GB – Pilsner ( 4,8% ) – Udmærket smag – Karakter 3
Warsteiner – Pilsner( 4,6% ) – Sur og bitter – Karakter 1
Som man ser, betragter jeg den tyske pilsner som en god håndværksøl, der ikke skiller sig ud på en særlig måde. Der eksperimenteres ikke, men til gengæld er resultatet godt og solidt. Det er altid en fornøjelse at sidde på torvet eller en biergarten med en god tysk øl.

onsdag den 22. juli 2009

Tid til en øl - Southern Tier Phin & Matt's Extraordinary Ale

22. Juli 2009
I dag satte vi min fars urne ned på det lille urnegravsted. Der var ikke nogen højtidelighed forbundet med det, så vi bad Fadervor og sang ”Altid frejdig”. Det ser pænt ud med den lille gravsten vi har valgt.
Bagefter tog jeg min mor hjem og vi fik en kop kaffe, og jeg gik i haven for at plukke nogle at hendes mange bærbuske.. Det blev til ribs og stikkelsbær og min kone har lavet saft og marmelade hele eftermiddagen. Så går de ikke helt til spilde.
Til aften åbnede jeg en flaske øl fra et – for mig - nyt bryggeri, ”Southern Tier”. Bryggerier stammer fra 2004 og ligger i Lakewood N.Y. Området vest for Catskill-bjergene kaldes Southern Tier. Bryggeriet blev grundlagt af Phineas DeMink og Allen Yahn, med tilnavnet ”Skip”.
Øllen hedder ”Phin & Matt’s Extraordinary Ale”. Det er et samarbejde mellem de to, men jeg har endnu ikke fundet ud af, hvem Matt er.
For at gøre den ekstraordinær har de brugt en stor mængde hel humle ( amerikansk ) og den fineste malt og de har lagt lidt ekstra kærlighed i hver tønde. Det er blevet til en ”American Pale Ale” på 5,6%. Om den er ekstraordinær er så en anden sag.
Det er en gylden, let sløret øl med masser af bobler. Skummet er blødt og helt hvidt. Duften er selv på afstand kraftig af amerikansk humle med tydelige noter af grape. Desværre lever smagen ikke helt op til dette indtryk. Øllet er livligt og lidt pågående, men smagen forsvinder for hurtigt og efterlader en tydelig bitterhed. Det er måske også nok for nogen, men jeg kan godt lide, at der også bliver lidt smag hængende. Bitterheden er på 37 IBU. Sådan set en frisk sommerøl, der dog ikke udmærker sig ekstraordinært.
Karakter 3+
Det er stadig ikke lykkedes mig at finde alkoholprocenten på etiketten.

tirsdag den 21. juli 2009

Tid til en øl - Pilsner 1

20. Juli 2009
Pilsneren er den mest populære øltype i verden. Den er repræsenteret i alle verdensdele og er i mange lande altdominerende – det har den jo også været herhjemme.
Indtil for 3 år siden var det den eneste øltype, jeg kendte. Måske er det grunden til at jeg ikke interesserede mig særlig meget for øl, for det er også ( stadig ) en af de mest uinteressante typer.  Smagen er relativ ensartet for de forskellige mærker, selvom der ved nærmere undersøgelse er store forskelle i kvalitet. Visse undertyper søger nærmest at gøre smagen så neutral som muligt. Det er ikke et udtryk for dårligt håndværk, men et tilstræbt udtryk – og det er netop disse øl, der tager den store del af verdensmarkedet.
Hvad er det så, der er så tiltrækkende ved pilsneren.
Den blev brygget første gang i 1842 af Josef Grolle. Bryggerne i Pilsen i delstaten Böhmen havde bygget et nyt bryggeri og ansat Grolle til at brygge en undergæret øl, der kunne tage kampen op mod det bayerske øl. Øllet i det meste af Europa var på det tidspunkt overgæret og kvaliteten var yderst ringe. Den undergærede øl fremstod friskere og renere i smagen og var begyndt at brede sig i området. Det er pilsnerens friske og rene smag, der giver den sin charme og disse egenskaber har man så videreudviklet, så det nærmest er blevet en udvandet, neutral udgave at originalen. Den originale pilsner brygges stadig  - det er ”Pilsner Urquell”.
Jeg deler pilsneren ind i flere forskellige undertyper
  1. Böhmisk/ tjekkisk pilsner – den originale med fylde og markant bitterhed.
  2. Nordtysk – aggressiv, med en skarp og udpræget bitterhed
  3. Sydtysk / Münchener Helles – Blødere og mere maltet med middel bitterhed
  4. Euro / standard – let og neutral med middel bitterhed
  5. International/ oversøisk – tørstslukker med ringe bitterhed.
I Østeuropa er det kun øl fra selve Plzen, der må kalde sig pilsner. Andre lignende øl må kalde sig noget andet. Ofte ser man betegnelsen Premium Lager om øltypen, men andre steder var man ligeglad og kaldte selve typen for en pilsner. Derfor begyndte de - på det originale bryggeri - at kalde deres øl for ”Pilsner Urquell” – fra urkilden. De böhmiske pilsnere er indbyrdes forskellige, men er kendetegnet ved god maltfylde og en markant bitterhed, der opblødes af, at de er brygget på det bløde vand på egnen. De er alle humlet med den berømte böhmiske humle –Saaz. Mange af de nye mikrobryggerier efterligner denne udgave i deres pilsnere.
Budejovicky Budvar ( 5,0% ) – God med en anelse sødme – Karakter 4+ 
Pilsner Urquell ( 4,4% ) – Meget god med markant bitterhed – Karakter 4+
Staropramen ( 5,0% ) – meget velafbalanceret øl – Karakter 4+
Brøckhouse – Pilsner ( 5,6% ) – fyldig med god bitterhed og citrus – Karakter 4
Emerson – Pilsner ( 4,4% ) – God øl med citrus ( Saaz dyrket på New Zealand ) – Karakter 4
Pivovar Benesov – Ferdinand ( 5,0% ) – anderledes, sød med honningnoter – Karakter 4
Raasted – Pilsner ( 4,6% ) – frugtig med god humlesmag – Karakter 4
Søgaard Bryghus – Jomfruhumle ( 4,8% ) – fin smag og god bitterhed – Karakter 4
Budejovicky Pivovar – 1795 ( 4,7% ) – middel fylde, men god bitterhed – Karakter 3+
Rebel – Original Premium ( 4,8% ) – let uden fylde, behagelig bitterhed – Karakter 3+
Baldersbrønde -  Gylden Böhmer ( 4,6% ) – Lidt frugtig, kort eftersmag – Karakter 3
Som man kan se, når pilsneren ikke op på karakter 5, hvilket måske er lidt uretfærdigt, for der er tidspunkter hvor den mest passende øl er en pilsner. Når den ikke får allerhøjeste karakter er det fordi det er en let øl uden markante karakteregenskaber. Og jeg vil lige nævne at karakteren 4 på min skala er for øl, der stort set er perfekte. Karakter 5 er en mere subjektiv karakter for hvad jeg kan lide. ( og indimellem sniger en Urquell og en Staropramen sig op over grænsen )
Den böhmiske pilsner er udtryk for det allerbedste indenfor genren. Den kan faktisk stå alene, - uden fest og ballade og festivalstemning og uden at man behøver at slå græs først.

mandag den 20. juli 2009

Tid til en øl - Caribbean Rumstout

19. Juli 2009
I dag er der sket en del. Vi har været til fødselsdag på Fosdalhus, hvor de har Nordjyllands største kagebord. Der var over 30 forskellige kager og selvom de var små, kunne jeg ikke smage dem alle. Faktisk blev jeg lidt forspist, og da en del af kagerne havde konfektpræg, blev det næsten helt kvalmende. Bagefter gik vi tur i Fosdalen, der er en frodig slugt, hvor naturen stort set får lov at passe sig selv. En slags dansk urskov.
Vi sprang aftensmaden over og kørte til Aalborg for at se den nye Harry Potter film. Det er efter min mening en af de allerbedste. De første var gode, men der var lidt børneeventyr over dem. Nu er historien vokset og det filmiske udtryk er blevet fantastisk, så nu nærmer den sig de store eventyr som Batman og Ringenes Herre. Karaktererne er trukket skarpt op – især kan jeg godt lide Malfoys isolation og desperation, men også de andre personer får nye facetter. Jeg læste en anmeldelse, der beskrev den som en mørk og dyster film – uden nogen form for humor. Jeg synes, der er masser af humor i filmen, men historien er selvfølgelig mere mørk. Det beskrives i nogle fantastiske billeder, der er holdt i ret mørke toner.
Karakter 5
”Caribbean Rumstout” er også holdt i mørke toner. Det er en sweet stout, der er brygget på ristet bygmalt, røgmalt, havre, kaffe og en smule krydderier. Derudover er der tilsat en sjat rom fra Vestindien. Den er lagret på egetræsfade.
Sweet Stout typen blev vældig populær i Mellemamerika og Vestindien, og det var naturligt at tilsætte rom, der jo også stammer fra disse kanter.
Bryggeriet hedder Horn Beer og ligger i Hornsherred. De var med på Ølfestivalen i maj i Århus. åbnede egentlig først i juni 2008. Siden da har de brygget spændende øl – bryggeriet er brændt ned til grunden – og de er starten op igen med nyt materiel. Brygmesteren hedder Jørgen Fogh Rasmussen og er bror til Anders. Det er Gunhild Rasmussen der maler de billeder, der ligger til grund for etiketterne.
Det er sjove, naivistiske billeder og til ”Caribbean Rumstout” ser vi en pirat med en papegøje på skulderen, der glædes synligt ved at finde en tønde rom.
Det er en kulsort øl på 11.0%. Skummet er mørkebrunt og det forsvinder hurtigt. Duften er stor og fyldig med lidt røg og ristet malt. Man fornemmer også tydeligt en vis sødme. Øllet føles fyldigt i munden – næsten tyktflydende og efterlader en lidt fedtet fornemmelse på læberne. Smagen er sød og man lægger også mærke til rom og kaffe og sukker, det er næsten som en romtoddy. Den kunne godt nydes varm. God lang eftersmag, hvor humlen ikke gør andet end at balancere.
Karakter 5
”Caribbean Rumstout” blev kåret til ”Årets Ølnyhed 2008” af De Danske Ølentusiaster. Uden at have smagt alle konkurrenterne, vil jeg hævde, at det er fortjent.

søndag den 19. juli 2009

Tid til en øl - Altenmünster Brauer / Beer Here Beelzebub

18. Juli 2009
Det ventede skybrud med torden, der skulle have ødelagt vores avisrute, udeblev heldigvis. Vi stod op 06.30, og nåede faktisk at dele den første rute ud i tørvejr, inden en stille, men ubønhørlig sileregn satte ind. Så vi blev våde, men det var ikke så ubehageligt. Ellers har det regnet indtil for lidt siden.
Vi var i byen og spise hos gode venner, der havde lavet laks på grill med pestosauce og store grillede rejer, samt salat, Det smagte virkeligt godt og var en dejlig og let sommermad.
Vi fik et par øl til maden – først en ”Einbecker Mai-Ur-Bock” som jeg tidligere har skrevet om ( 1. juni 09 ) og derefter en – for mig - ukendt øl fra Altenmünster. Altenmünster er et brand som bryggeriet Allgauer i Kempten brygger. Aftenens øl var ”Altenmünster Brauerbier Urig /Würzig” som er en sydtysk pilsnertype ( Münchener Helles ) på 5,0%.
Flasken er meget flot med relief i glasset og en fin genbrugsprop ( jeg kan ikke huske hvad den type hedder ) og kun med en rød halsetiket. Der laves også en type med grøn etiket med tilnavnet ” Hopfig Herb”. Det er mere humlet - som en nordtysk pilsner.
Ovenpå den fyldige ”Maibock” fra Einbeck faldt denne øl nok lidt igennem. Det var desværre udseendet, der fik de højeste points. Der var hverken kraft i smag eller eftersmag.
Karakter 2
Bagefter fandt værten en dansk øl frem fra et af de helt nye bryggerier – Beer Here. Jeg har skrevet om bryggeriet før – det er den tidligere brygmester på Ølfabrikken, Christian Skovdal der står for disse øl.
Denne øl stammer egentlig fra 2001, hvor han bryggede en belgisk tripel øl til hjemmebrug. Den smagte vældig godt, men når den blev nydt i større mængder, gav den en djævelsk hovedpine dagen efter. Derfor har den fået det djævelske navn ”Beelzebub”. Nu var vi jo 2 om at dele, så om navnet er berettiget ved jeg ikke.
Det er en belgisk tripel type på 8,5% - brygget med 3 forskellige gærstammer og tilsat koriander og appelsinskal, som sig hør og bør. Det der er lidt anderledes er, at den er mere humlet end normalt. Dog må det siges at der på flasken står IBU 50, hvilket jo ikke er helt unormalt. Jeg mener at Westmalles originale tripel har en IBU på 40.
Det er en uklar lys øl med et orangegyldent skær. Duften er karakteristisk for en tripel, men man kan måske godt fornemme en smule skarphed fra humlen. Den fylder godt i munden og har en behagelig krydret smag, der afsluttes med en markant bitterhed. Jeg synes dog ikke, at det på nogen måde skæmmer helheden.
Karakter 4+
Vi nød også en ”Carribean Rum Stout” fra Hornbeer, men den skriver jeg om en anden gang.


fredag den 17. juli 2009

tid til en øl - Tuborg Classic

17. Juli 2009
I denne uge har vi indvilget i at stå op kl. 6 og være afløsere på 2 avisruter i byen. Det er næsten altid godt vejr tidligt om morgenen, så det har været friskt nok. I morgen har vi 3 ruter, og vejret står jo på skybrud og torden og 40 mm regn. Så vi regner med at iklæde os badetøj på avisruten. Det bliver et kønt syn. Hvordan vi får afleveret aviserne uden de bliver drivvåde er så et andet problem.
I dag ryddede vi mere ud i min fars skure og kørte en del på lossepladsen. Der er stadig masser at godt værktøj og redskaber tilbage, men det tog en time at læsse det af på genbrugsstationen. Og vi er ikke helt færdige endnu.
Til frokost tog jeg en ”Tuborg Classic” fra min mors kasse øl. Det er den venstre på billedet. Jeg skrev om Tuborg bryggeriet d, 14 marts, så det vil jeg ikke gentage. Reklamerne for Tuborg Classic fortæller, at mange ting vil ændre sig med tiden, men ”Tuborg Classic” vil altid være den samme. I navnet ligger desuden, at dette er en gammel øl, der altid har været der, men faktisk blev den produceret til Tuborgs 120 års jubilæum i 1993. Og mig bekendt har det ikke tidligere været brygget en øl i denne type. 
I midten af 80erne fik de amerikanske mikrobryggerier succes med at brygge den gamle øltype – ”Wienerøl”. Det var især Brooklyn og Boston, der fik succes, og jeg tror at det smittede af på det danske marked. Jeg har før omtalt ”Classic” som en ”Wiener wannabe” og det mener jeg faktisk stadig.
Det er en mørkgylden øl med hvidt skum og en alkoholprocent på 4,6%, hvilket i mange år har været standard for danske øl. Den er brygget på pilsnermalt og münchenermalt, med ekstra tilsætning af karamel- og farvemalt. Der kan ikke være ret meget i af disse malttyper, da farven er forholdsvis lys. Øllet føles meget overgearet livligt, men der er lidt mere fylde i smagen med noter af karamel. Bitterheden er middel – jeg mener at kunne huske fra en gammel reklame at der skulle være cascade i ( i så fald er der nok skelet lidt til Brooklyns lager ( wiener )). Udmærket øl, der i mange år var min favorit. Ikke så sur som den grønne.
Karakter 2+                                                                                                                                             
Her til aften hentede vi vores datter i Aalborg lufthavn, hvor hun vendte tilbage fra en kortur til Korea. De blev nr. 2 i den ene konkurrence og nr. 3 i den anden, så det var meget flot. Hun har haft en fantastisk tur, og har oplevet en masse, som vi nok hører om senere.

torsdag den 16. juli 2009

Tid til en øl - Forårsfornemmelser / Stygge Krumpen

16. Juli 2009
I går ryddede jeg så op i mit eget skur. Det plejer jeg at gøre en gang om året og undres altid over, hvor meget plads der egentlig er, når der er ryddet op. Hvert år er mit fortsæt så, at det skal blive ved at være ryddeligt, men det ender altid med, at jeg fylder det med rod, så man ikke kan komme frem eller tilbage. Belært af oprydningen i min fars skur, har jeg nu smidt flere unødige ting væk, så denne gang lykkes det måske.
I går var vi også til rund fødselsdag – 10 år – hvor vi fik bamseboller, kagemand og hjemmelavede burgere til aftensmad. En god dag, hvor vi spillede rundbold, indtil vi blev afbrudt at en tordenskylle.
Der blev også tid til at smage på Ølfabrikkens/Gourmetbryggeriets/Harboes ”Pale Ale”. Den findes nu på dåse under navnet Ølfabrikken, men den er ikke så udfordrende som øl herfra var i gamle dage ( 2007 ). Den virker som en opskrift fra GB, hvilket jo også er udmærket.
Også i dag har vi været på tur. Denne gang til Nr. Lyngby, hvor en gammel gymnasiekammerat har sommerhus. Vi tog hjemmefra i gråvejr, men ved vestkysten var der blå himmel og strålende sol, så vi gik ned til stranden. Det er et specielt stykke vestkystnatur med de høje klinter. Børnene gik i vandet i en lille indsø, men vi voksne nød solen og luften, samt en øl fra Løkken Bryghus.
”Forårsfornemmelser” er en mørk hvedebock på 6,0%. På etiketten står, at den er undergæret, hvilket er højst usædvanligt for en hvedeøl. Det gentages på hjemmesiden, men det skal da nævnes, at den sidste år var beskrevet som overgæret på selvsamme hjemmeside. Den er ufiltreret og fremviser da også en uklar brunlig farve. Aromaen er speciel, og svær at sætte navn på, men ved fælles hjælp nåede vi til en sødlig/syrlig duft af rugbrødsdej. Øllet virker skarpt og friskt i munden men sammen med den kraftige bitterhed bliver det næsten for aggressivt. Der er brugt Hallertau-humle i store mængder og bitterheden hænger længe i eftersmagen. Ideen med at brygge humlede hvedeøl er relativ ny, men vi ser det mere og mere. Jeg foretrækker nok den traditionelle afdæmpede bitterhed.
Karakter 3
Vel tilbage i sommerhuset fik vi kaffe/te og boller og kage, men inden vi skulle hjem igen åbnede vi en anden øl fra Løkken Bryghus – ”Stygge Krumpen”. Det er en øl, der er brygget til Middelalder-dagene på Voergård Slot, men Stygge Krumpen holdt jo til på Børglum Kloster, der ligger lige i nærheden af Nr. Lyngby. Vi kørte faktisk lige forbi på vejen. Det er også en sød, mørk øl. Beskrivelsen på flasken er ikke særlig oplysende – der er tale om en ”lumsk” øl, brygget på ”finurlige” malte. Om det er for at fortælle at Stygge Krumpen har en uhæderlig og sammensat personlighed ved jeg ikke, men det er ikke særlig oplysende. Det er en undergæret øl på 5,8%. Det er lidt skuffende at den er undergæret, da den øltype ikke fandtes i middelalderen. Lidt historisk research ville have været passende.
Det er en temmelig mørk øl med beige skum. Aromaen er også her præget af malt og brød. Det minder lidt om øllebrød. Denne øl er ikke nær så humlet, så der er ikke modspil mod det søde islæt. Øller føles fyldigt, næsten lidt klistret og sødmen er som nævnt dominerende. Der afsluttes dog med en let bitterhed.
Karakter 2+

tirsdag den 14. juli 2009

Tid til en øl - Carlsberg HOF

14. Juli 2009
I dag har min bror og jeg ryddet op i min fars skure. Der var mange haveredskaber min mor aldrig vil få brug for – kompressor, højtryksrenser og hækklippere. Vi nåede kun at gå 2½ skure igennem. Han har udvidet antallet, når han ikke havde plads nok. Nogle ting var bare til at smide ud, men langt de fleste er gode, brugbare redskaber. Det er en underlig proces at gennemgå fars ting på den måde. Man kan for sit indre øje se ham bruge reskaberne.
Vi spiste frokost sammen og fik en øl til. Vi valgte hver sin slags – HOF, Carls Special og Tuborg Classic. De har meget forskellig farve – det så godt ud
Jeg valgte en helt almindelig Hof fra Carlsberg. Det er ikke den første pilsner i Danmark, for det er den grønne Tuborg, der kom på markedet 1/5 1880. Carlsberg kom først med en pilsner i 1904 – samme år som de blev udnævnt til Kongelig Hofleverandør. Derfor kom pilsneren i folkemunde til at hedder HOF.
Carlsberg stammer fra 1847, hvor J.C. Jacobsen bryggede den første undergærede øl d. 10 november. Denne dag regnes for Carlsbergs fødselsdag. Han opkaldte bryggeriet efter sin søn Carl og da bryggeriet lå på Valby Bakke, tilføjede han ordet ”berg”.
I 1875 oprettede han et laboratorium, der forskede i gær, og her fandt Emil Christian Hansen i 1883 ud af gærens mysterium, hvilket revolutionerede ølbrygning i Europa. Jacobsens filosofi var, at alt hvad laboratoriet fandt ud af, skulle komme hele brygverdenen til gavn.  Gæren fik navnet ”Saccharomyces Carlsbergensis”
Året efter åbnede sønnen Carl Jacobsen sit eget bryggeri – først under faderens opsyn, men fra 1881 på egen hånd. Der var vist nogle uoverensstemmelser mellem far og søn. Han kaldte bryggeriet ”Ny Carlsberg” Bryggeriets varemærke var fra 1881 et svastika. Jeg kan huske, det undrede mig, da jeg først besøgte Carlsberg for nogle år siden, og så et hagekors på etiketterne. Men det har altså ikke noget med nazisme at gøre – det var længe før. ”Gamle Carlsbergs” logo var en dobbelt 12 takket stjerne.
I 1881 kostede en øl 8 øre.
I 1906 blev Gamle Carlsberg og Ny Carlsberg igen slået sammen under navnet Carlsberg Bryggerierne.
Som sagt kom pilsneren ud i 1904 og etiketten blev tegnet af  den berømte arkitekt Bindesbøll, der tidligere havde arbejdet for Carlsberg. Vi ser blandingen af de 2 logoer – dette er siden skiftet ud. Kronen viser Hofleverandør og vi ser et lille humleblad over r’et. Etiketten har næsten dannet skole for udformningen at danske etiketter – se Thy Pilsner og Fuglsang Pilsner.
”HOF” er en typisk danske/europæisk standardpilsner på 4,6%. Den har en lys gylden farve – er klar med fine bobler. Skummet er hvidt og fyldigt. Der bruges ikke længere råfrugt i form af majs under brygningen. Dufter af lys malt med en lidt skarp note. Smagen er god, men det er ikke en øl der udfordrer på nogen måde. Eftersmagen er kort med en let bitterhed. Som sagt en standard pilsner, måske i den bedre ende. I gamle dage fortrak jeg nok en Tuborg, men jeg må indrømme, at jeg nu synes HOF er lidt rundere og ikke så sur.
Karakter 3

mandag den 13. juli 2009

Tid til en øl - Estrella Galicia

13. juli 2009
I dag gik tiden med lidt havearbejde, så selvom jeg ikke decideret kom til at svede, var det nu alligevel godt med en øl til aftensmaden. Og en pilsner er jo altid frisk og passer til sådan en lejlighed.
Jeg deler pilsnere ind i forskellige kategorier –Böhmisk, Nordtysk, Sydtysk, Europæisk Standard og Oversøisk/International. I den rækkefølge de står her, går de fra fylde mod lethed.
Den europæiske standardpilsner er den, vi kender fra vore gamle danske mærker Tuborg , Carlsberg o.a.
I Spanien har man brygget øl siden romertiden. Plinius omtaler, at ”…..spanierne brygger denne væske ( øl ) så godt, at den kan holde sig frisk længe”  I 1500tallet stod det derimod sløjt til med kvaliteten, så Karl d. V indførte øl fra Belgien ( Cuvee van der Keizer ) og indførte også en lov , der sikrede at øllet var rent.
Nu om dage er Spanien jo mest kendt som et vinland, og man drikker mest øl som forfriskning. Derfor er de spanske øl lette og friske.
Bryggeriet Hijos de Rivera blev dannet i 1906 af Jose River Corral. Det ligger i byen La Coruña i det nordvestlige hjørne. Deres kendeste øl er ”Estrella Galacia” som betyder ”Galiciens Stjerne”. Galicien er den provins bryggeriet ligger i. Etikken er sort og rød med navnet skrevet med hvide gotisk bogstaver. Den ser meget tysk ud, og den eneste grund, jeg kan tænke mig er, at man vil signalere, at det er en tysk øltype. Men jeg ved det ikke. Der er selvfølgelig også en stjerne på etiketten.
Det er en klar gylden øl med utroligt mange bobler. Den ser meget frisk ud. Skummet er kraftigt og hvidt. Procenten er lidt højere end i almindelige pilsnere – 5,5% - og måske er det lidt mere en guldøl. Den virker alligevel let, da der er tilført majs som råfrugt i brygningen. Det brugte man også i vore egne danske pilsnere før år 2000. Alligevel har øllet er dejlig fylde og en god smag. Eftersmagen har en let, men tydelig bitterhed. Det er en øl, der faktisk overrasker mig positivt. Mine fordomme mod spansk øl er sat lidt på plads.
Karakter 3

søndag den 12. juli 2009

tid til en øl - De Dolles Oerbier Special Reserva

12. Juli 2009
I dag har vi været til en dejlig barnedåb. Den lille pige fik det fine navn Naomi, hvilket er et bibelnavn. I den danske udgave er det vist Noomi, men i den engelske er det altså Naomi. Vi havde en fin gudstjeneste, hvor faderen døbte sit eget barn, og bagefter var der buffet med lækker mad. Så vi blev noget forspist.
Her til aften slapper vi så stille og roligt af. Jeg har fundet en specialudgave frem at ”Oerbier”, som jeg skrev om forleden.
”Oerbier Special Reserva” er en udgave på 13.0%, der er lagret på egetræsfade i et års tid. Denne stammer fra 2008 og efter lagringen bliver den eftergæret på flasken. Det er sikkert grunden til at procenten får yderligere et hak opad. Øl lagres på rå egetræsfade, men det er ofte i så kort tid at træet ikke giver afsmag til bryggen. Hvis det ligger længe vil fadet give en syrlig smagsnote af garvesyre og fenol. ( se Rodenbach Grand Cru 29. marts )
Allerede i duften mærkes denne kraftige syrlighed. Siden 2005 har man yderligere tilsat lactobakterier, hvilket forøger det syrlige præg. Øllet virker mørkere end originalen, men det skyldes muligvis at solen ikke ville skinne til aften. Skummet er mere afdæmpet og forsvinder hurtigt. Det har et lysebrunt skær. Øllet føles lidt stikkende i munden pga. af syrligheden, men der er stadig tale om en fyldig smag, selvom syrligheden er gennemtrængende. Nu har jeg ikke noget mod syrlige øl, men jeg foretrækker dog originalen, hvor balancen er bedre. Denne vinder dog lidt efterhånden. Afslutningen er syrlig og prikkende pga alkoholen – bitterheden er mere afdæmpet.
Karakter 4

lørdag den 11. juli 2009

Tid til en øl - Grolsch

11. Juli 2009
I aften var det sidste forestilling med Askepot på Skansen i Hals. Det har været en stor succes – vejret har været godt og publikum er mødt talstærkt op. Jeg malede slottets tårne og musikernes hus. Musikhuset blev til en pub med navnet ”Den Arme Ridder” og på skiltene kan man se, at man kan få Rodgers Ales og Old Hammerstein Stout ( musicalen er af Rodgers & Hammerstein ). Desuden er den fra 1516 – året for indførslen af den tyske Reinheitsgebot ( hvordan det involverer en engelsk pub melder historien ikke noget om ). Det er sjovt at foretage sig noget ganske andet engang imellem, så jeg nyder at være med hvert år.
Efter forstillingen tog min datter og jeg hjem og så Merlin i Tv. Det er en fin serie, som vi godt kan lide. Vi er lidt til Fantasy her i familien.
Og så var der tid til en øl. En hollandsk pilsnerøl fra Enschede. Bryggeriet stammer fra 1615, hvor  Willem Neerfeldt grundlagde det i byen Groenlo, der dengang var kendt som Grolle. Heraf stammer navnet ”Grolsch”.
Det er en europæisk standardpilsner, der er lidt mere bitre end de oversøiske, men ikke så meget at de skræmmer nogen. Der kan være tilsat råfrugt, men det fremgår ikke at etiketten. Procenten er på 5,0%. Over navnet ses de 2 humletyper som Peter Cuyper benyttede i 1600 tallet, men jeg ved faktisk ikke, hvilke det er.
Det er en gylden øl med et kraftigt skumlag på toppen. Den er klar og små bobler stiger dovent op til skummet. Det er ikke en øl, der føles aggressiv eller speciel livlig, men den er let i munden. Duften er af lys malt og en anelse støvet halm. Smagen er god og afsluttes med en lidt sød, frugtig note. Der er kun en let bitterhed i eftersmagen.
Karakter 3
Den fås også i en flot grøn flaske med patentprop.

fredag den 10. juli 2009

Tid til en øl - De Dolles Oerbier

10. juli 2009
En overskyet dag, hvor skuespillet på Skansen heldigvis blev gennemført i næsten tørvejr. Nu er der kun en forestilling tilbage, men i morgen lover de en del regn. Jeg håber, de ( min kone ) får lov at spille sidste forestilling, ellers er det en træls tom fornemmelse.
Da jeg i vinter afholdt en belgisk ølsmagning på arbejdet, ville jeg gerne have præsenteret en ”Oerbier” fra ”De Dolles Brouwers” ( De skøre bryggere ), men dengang var den ikke at finde. Det er kun i specialbutikker som Ølkonsortiet, at denne type øl forefindes, og de kan selvfølgelig ikke have det samme på lager hele tiden. Men nu så jeg den på hylden og skyndte mig at købe den inden den forsvinder igen.
”Oerbier” betyder ”Ur-øl”. Om det skal referere til tidernes morgen eller til det faktum at de være bryggernes første øl, ved jeg ikke. Det var 2 brødre - Jo og Kris Herteleer van Irun - der i studietiden begyndte hjemme i køkkenet. Derefter købte de et nedlagt bryggeri – ”Hvis vi ikke bringer det til live igen, vil ingen gøre det”.
”Oerbier” var som nævnt deres første bryg og etiketten viser den lille Oerbier-mand, der holder en bryggergaffel i den ene hånd, mens han skæver til resultatet i den anden. På etiketten står der også ”Nat & Straf”, hvilket betyder våd og stærk – og det hentyder nok til alkoholprocenten på 9,0%-. Som alle øl fra ”De Dolles Brouwers” har den en lille butterfly om halsen – det giver vel alt sammen lidt klasse.
Den er brygget på 6 forskellige malte – humlet med Poperinge Goldings og tilsat ekstra kandis. Den er eftergæret på flasken, hvilket giver temmeligt meget skum. Belært af erfaringer med belgisk flaskegæret øl, åbnede jeg den på terrassebordet, og det var klogt, for den skummer ud over alt.
Det er en mørk ufiltreret øl med en rødligt skær. Skummet er lidt offwhite og der er som sagt nok af det. Duften er præget at alkohol og en lidt skarp syrlig note. Det er en meget fyldig smagt, hvor den tilsatte kandis først giver sødme og fylde, derefter overtager en smag af syrlig frugt og blomme. Sammen med alkoholen giver det en vinøs, kraftig smag. Jeg kunne ind imellem mærke en note at lakrids, men det var ikke konstant. Eftersmagen er kraftig med en mild bitterhed.
Karakter 4+

onsdag den 8. juli 2009

Tid til en øl - Red Stripe

8. Juli 2009
Selvom vi ikke længere stønner af varme under hedebølgen, er det alligevel de lettere øl, der påkalder sig opmærksomhed om sommeren. Weisbier, Blonde og selvfølgelig Pilsneren, der jo findes i mange afskygninger.
En af de typer jeg opererer med kalder jeg oversøisk/international pilsner, og den er kendetegnet ved, at den er let og ikke særlig humlet. Det er en øl, der først og fremmest skal slukke tørsten i varmen. Det er øl fra Asien og Syd- og Mellemamerika, og jeg regner faktisk også mange af de gamle amerikanske mærker med i denne undergruppe. ( Budweiser f.eks )
”Red Stripe” er fra Jamaica og holder som så mange pilsnere 4,7%. Det er en lille tyk og buttet flaske. Etiketten er enkel – en rød diagonal stribe med navnet. Der er ikke mange oplysninger om ingredienser på flasken, kun at den er brygget på bygmalt. ( Der indgår åbenbart hverken vand, gær eller humle ). Derimod står der: ” For over 75 years Red Stripe Lager has embodied the spirit, rythm and pulse of Jamaica and its people”.
Eugene Peter Desnoes og Thomas Hargreaves Geddes åbnede i 1918 en soft drink fabrik i Kingston, men begyndte 10 år senere i 1928 at brygge øl. Det var en overgæret ale, der var lidt for tung til lokalbefolkningen og derfor startede man produktion af en undergæret øl i 1938. Amerikanerne opdagede “Red Stripe” under deres ferier i 80erne og med reggaebølgen blev den vældig populær. Den brygges nu også på licens i England.
Det er en meget lys/bleg øl med hvidt skum. Det ser man ofte i oversøiske lagerøl. Den føles let i munden, og det er sandsynligt, at man er tilsat råfrugt – sikkert i form af majs – for at få denne lette fornemmelse. Tydelig duft af lys malt. Smagen er fin med et lille strejf af sødme, der holder hen i eftersmagen. Der er ikke megen bitterhed. Letheden og det livlige resultat af kulsyren gør den til en fin tørstslukker, der har lidt mere smag end så mange mellemamerikanske øl. Hvis øllet skulle udtrykke Jamaicas sjæl og rytme, synes jeg dog nok at den skulle være en del mere farverig.
Karakter 3
Fås bla. i Superbrugsen

tirsdag den 7. juli 2009

Tid til en øl - Budweis 1795 Dark

7. Juli 2009
Som så mange böhmiske/tjekkiske bryggerier laver Budejovicky Mestansky Pivovar også en mørk øl – en slags dunkel. Og forleden da jeg besøgte Kvickly Ekstra så jeg begge på hylden ( ca 10 kr flasken, så det er billigt ). Jeg må ellers sige at udvalget i COOP’s butikker er stærkt forringet på det sidste. Det gælder både i den lokale og i de store varehuse. Der satses i stedet på cider. Det er da også en frisk drik, men variationen er jo ikke særlig stor. Efter sigende er grunden, at ølsalget er faldende og at kvinder foretrækker cider i stedet for øl. Det er sørgeligt, for man satser derfor på discount specialøl, der er billigt og af ringere kvalitet end det øl, vi kunne købe for 3 år siden.
Det mørke udspil fra bryggeriet Budejovicky Mestansky Pivovar hedder meget opfindsomt ”1795 Dark”. Det er en mørkebrun øl på 4,5% med beige/lysebrunt skum. Det er lidt sødlig malt i duften, og der er da også en overraskende sødlig smag i øllet. Det minder nærmest om en overgæret belgier, hvor man har tilsat ekstra sukker. Det er der dog ikke tale om, da de fleste tjekkiske øl er brygget efter det tyske Reinheitsgebot, der jo netop forbyder ekstra tilsætninger. Der er en frisk og livlig karakter i øllet, der i nogen grad modvirker det lidt vamle indtryk, samt en rimelig bitterhed i eftersmagen. Men indtrykket af en lidt for sød øl er svær at ryste af sig.
Karakter 3

mandag den 6. juli 2009

Tid til en øl - Budweis 1795

6. Juli 2009
Vi havde en meget smuk bisættelse af min far, og alle vi har været i kontakt med under hele forløbet har været venlige og imødekommende, hvilket har gjort det lettere at overkomme. Men vi har ikke vænnet os til tanken endnu.
En af de øltyper, vi har lært at kende og elske er de tjekkiske pilsnere, men da disse blev skabt, var Böhmen en del af det tyske rige. Det er egentlig kun øl fra byen Pilsen, der må kaldes pilsnere. Andre øl er opkaldt efter deres by f.eks efter byen Budweis. Der er 3 bryggerier, der brygger Budweiser og de kæmper hele tiden om retten til navnet ( se 10 Aug. 08, hvor jeg skrev om det ).
Kort fortalt er det den amerikanske Budweiser og den tjekkiske Budejovicky Budvar, der udkæmper de fleste kampe, men det er faktisk aftenens øl, der er den originale Budweiser.
Traditionen med at brygge øl i Budweis går helt tilbage til 1265, hvor hver borger havde ret til at brygge. I 1795 beslutter de tyske indbyggere i Budweis sig for at gå sammen og lave et bryggeri – ”Budweiser Bürgerbrau” – og de udsender i 1802 verdens første Budweiser. På det tidspunkt er det  en overgæret øl, men det ændres, da Urquell får succes i midten at århundredet. I 1875 begynder man at eksportere til USA, og det er først året efter – i 1876 – at den amerikanske Budweiser fra Anheuser-Busch kommer på markedet. I 1895 beslutter de tjekkiske indbyggere ( det tog dem lige 100 år at tage sig sammen ) sig for at lave et tilsvarende bryggeri og det er deres udgave, der er mest kendt i Danmark – Budejovicky Budvar ( det er også den bedste ). Samme år bliver ”Bürgerbrau” kongelig hofleverandør til Wilhelm II af Würtemberg.
”Budweiser Bürgerbrau” har siden ændret navn til ”Budejovicky Mestansky Pivovar” og de kalder deres pilsnertype for ”1795”.
Bryggeriet malter selv og der er brugt Saaz humle. Vandet hentes op fra en 300 dyb brønd under bryggeriet. Der bliver stadig brygget på åbne tanke som i gamle dage.
1795” er en pilsner på 4,7%. Den er klar med et mørkgyldent skær og fint hvidt skum. Duften er af lys malt og den føles frisk. Der er ikke så meget fylde i smagen, som i de andre kendte böhmere, men der er en god bitterhed i eftersmagen. En rimelig god pilsnerøl, der dog ikke helt når op på siden af sin konkurrent fra byen -  men dette er altså den første..
Karakter 3+

fredag den 3. juli 2009

Tid til en øl - Nibe Den LIlle Fede

3. Juli 2009
I går var der premiere på Skansespillet, der i år opfører Askepot  - en musical af Rodgers & Hammerstein. Det er første gang, den bliver opført i Danmark og folkene bag Skansespillet har selv oversat det hele. Min datter har tidligere spillet med, men i år prøver min kone for første gang. Hun spiller Dronning Majse. Jeg har i adskillige år hjulpet til med kulisser og har især været med til malerarbejdet. I år har jeg malet Slottet og Musikkens Hus, der er blevet til en pub. På skiltene kan man se at man kan få ”Rodgers Ales” og ”Old Hammerstein stout”. Der har været prøver hele vinteren og det bliver et flot og morsomt stykke. Jeg har set generalprøven indtil videre og stykket kan klart anbefales.
Det er en friluftsteater, så vi håber på godt vejr de næste 10 dage. Det foregår på Skansen i Hals og i weekenden er der forestilling om eftermiddagen kl 15,00. Ellers er der kl 19.00.

Desværre har de ikke deres egen øl, men det har en anden begivenhed, der finder sted i disse dage – nemlig Nibefestivalen. De har 25 års jubilæum i år og i den anledning har Nibe Bryghus fået lov at stå for Jubilæumsøllen – ”Den Lille Fede”. Det er ellers Tuborg der sælger øl på festivalen, men de har givet tilladelse til, at Nibe har en øl med.
Brygger Antoni Aagaard Madsen lavede 2 øl, der skulle stemmes om. Begge er relativ lette, både i alkoholstyrke og karakter, for festivalfolket er ikke til tunge sager ( mener han – og det er sikkert rigtigt ). Det var pilsneren der løb af med sejren, men begge øl kan fås på fad på festivalen. Det er derimod kun pilsneren, der er kommet på flaske. Etiketten viser en lille fed og glad gris med et skummende krus øl i hånden. Det er formodentlig festivalens maskot. Der står også lidt om festivalen og meget lidt om øllen.
”Den Lille Fede” er en pilsnertype, der dog adskiller sig lidt fra traditionelle pilsnere. Den er på 5,0% og brygget på 90% pilsnermalt. De resterende 10% malt er melonoiden-malt, der giver øllen den orange farve. Den skummer meget, men skummet aftager hurtigt. Der er udelukkende brugt saaz humle, der efter bryggerens udsagt giver en lidt appelsinagtig smag. ( det har jeg nu ikke lagt mærke til før ).
Duften er af frisk malt med en lidt sød tone, Der er en smule slør i øllet og mange fine bobler. Smagen er også lidt sød i starten og der er faktisk lidt appelsin over den. Humlebitterheden er middel og er ikke dominerende, men pænt afstemt. En frisk og smagfuld øl i sommervarmen.
Karakter 4
I morgen kommer der ingen ølanmeldelse. Det bliver sikkert en af de sværeste dage i mit liv indtil nu.

torsdag den 2. juli 2009

Tid til en øl - Baldersbrønde Mørk Ale

2. Juli 2009
I dag har vi haft en samtale med en yderst behagelig kvindelig præst, der gennemgik begravelsen med os, og gav sig god til at høre os fortælle om far. Når man fortæller til en udenforstående, kommer man ind på mange sider af personen, som man selv havde glemt eller taget for givet, og som man aldrig ville været kommet til at tale om indbyrdes. At tale med en dygtig og forstående præst er helt sikkert en vigtig del af sorgbearbejdelsen.
Her til aften skal min ældste datter synge koncert med Coro Misto. Det er et semiprofessionelt kammerkor som min kone og jeg har sunget i tidligere. Min kone har sunget i koret i næsten 20 år og nu har min datter altså overtaget hendes plads. Vi er de første, der har haft 2 generationer med i koret. De skal til en stor korkonkurrence i Sydkorea, og nu laver de en koncert, inden de skal af sted. Jeg har aftalt med min mor, at hun tager med. Hun har overværet næsten alle korets opførelser og der er ingen grund til, at hun skal sidde alene hjemme med alle sine tanker.
Baldersbrønde bryggeriet har så vidt jeg kan se udsendt 2 øl. Jeg skrev om en i går og den anden er en ”Mørk Ale” efter engelsk inspiration. Det er en øl på 4,6% og er inspireret af en nordengelsk brown ale ( f.eks Newcastle Brown ), som er mere humlede end de sydengelske.
Det er en klar, mørkebrun øl med kraftigt skum, der forsvinder hurtigt. Duften er neutral med en anelse blomst. Der er utroligt meget kulsyre i, hvilket giver den en fizzy, prikkende fornemmelse, der virker helt malplaceret. Måske er man blevet vant til ”real ale”, hvor der netop ikke er kulsyre i.
Eftersmagen er med en rimelig bitterhed, men der mangler fylde.
Karakter 2+

onsdag den 1. juli 2009

Tid til en øl - Baldersbrønde Gylden Böhmer

1. Juli 2009
I går mistede jeg min far. Han har været syg i 1½ måned, med høj feber og en infektion, de ikke kunne slå ned, og i går kunne systemet ikke holde til mere. Det var både ventet og uventet. Han har været syg af alvorlige sygdomme i snart 10 år, og derfor har risikoen længe været til stede, men hver gang har han kæmpet sig op igen, og det troede vi også denne gang. Han har haft hjerteproblemer og for 5 år siden fik han konstateret kræft i galdeblæren, men han har levet siden uden gener fra disse sygdomme.
Han døde uden smerter – sov stille og roligt ind med familien samlet omkring sig, hvilket vi er utroligt taknemmelige for.
I dag har vi haft de nødvendige samtaler med bedemanden og de følgende dage er der meget, der skal aftales. Det bliver en ny tid for os alle.
Til aften satte jeg stille og roligt med en øl til aftensmaden. En pilsner fra et nyt bryggeri – Baldersbrønde – der så dagens lys i 2008. Den hedder ”Gylden Böhmer” og er på 4,6%.
Den er brygget efter böhmisk forbillede på pilsner og karamelmalt, hvilket giver den en mørkere farve end normalt. Der er brugt Saaz humle. Der er temmelig meget skum og en hel del kulsyre, der giver en lidt for frisk fornemmelse. Duften er frugtig og en anelse sød, og det går lidt igen i smagen. Eftersmagen er kortvarig og efterlader en tydelig bitterhed, der dog står lidt for alene.
Karakter 3