Tid til en øl - Hacker-Pschorr Münchner Kellerbier

26. September 2014

I dag spiste vi først aftensmad efter vores danselektion. Vi nøjes ikke med at se det på TV, men vi havde optaget ”Vild med dans”, så vi kunne se det forskudt – sammen med aftensmaden.

Jeg valgte en solid tysk øl fra Hacker-Pschorr – det berømte bryggeri fra München. Det var en ”Münchner Kellerbier” på 5,5%. Mange af deres øl indeholder ordet ”münchner” – sikkert for at formidle autenciteten i øllet. Bryggeriet er gammelt og stammer tilbage fra 1417. Det er et af de faste leverandører til Oktoberfesten.

Deres ”Kellerbier” er en klar, gylden øl med mange bobler og blødt hvidt skum. Maltet duft med lidt brød og sødlig malt. Øllet føles mere aggressivt end jeg havde forventet. Det er sødme fra malten der indleder smagen, og man sidder tilbage med en let bitterhed i eftersmagen. En tysk øl lige efter opskriftsbogen.

Karakter 3+

Tid til en øl - Oktoberfest

26. September 2010

Det har været en begivenhedsrig weekend med mange gode øloplevelser. I dag var det dog tidligt op – ud med aviser – tidlig gudstjeneste – og en ekstra times dans om eftermiddagen. Der var ikke tid til en øl. Men det var der heldigvis både fredag og lørdag.

Fredag holdt jeg Oktoberfest for nogle af vennerne og lørdag kom en masse glade ølentusiaster fra Fyn på besøg hos Aalborgafdelingen, der havde sammensat et flot program. (herom senere ).

Da jeg i sommer var på ferie i Bayern faldt jeg over en række Oktoberfest-øl fra de rigtige, autoriserede bryggerier, der har tilladelse til at sælge øl på Theresienwiese, hvor festen afholdes. Jeg tænkte straks, at det ville være sjovt at smage disse øl, selvom de formodentlig ville ligne hinanden temmelig meget, så jeg købte dem med hjem. Det var øl fra Paulaner – Löwenbräu – Spaten og Hacker-Pschorr. Derudover er der 2 andre bryggerier, der har tilladelse – Augustiner og Hofbräu. Det lykkedes mig kun at finde en Weissbier fra Augustiner, men jeg fandt aldrig en øl fra Hofbräu. Jeg smagte en del i de lokale ølstuer, men så ingen i butikkerne. Tænkte hele tiden, at den havde de nok et andet sted, og pludselig var jeg hjemme igen.

Så jeg må med skam meddele at sortimentet ikke var komplet. Jeg forsøgte at kompensere for det med et par andre bryg fra Erdinger og Weltenburg. Det blev til 9 øl i alt, som man kan se på billedet.

Vi havde inviteret kvinderne med, men de satte sig i stuen. Det var her, der var dug på bordet – vi mænd måtte nøjes med voksdug. Det ene sted talte man om garn og strikketøj – det andet sted mest om øl.

Vi åbnede med en Weissbier fra Augustiner ( Billedet er sat ind, for at jeg kan prale med mit nye Augustinerglas ). Det er Münchens ældste bryggeri fra 1328 – klosteret stod færdigt i 1315 ( de har åbenbart levet af vand i 13 år ). I 1803 blev bryggeriet sekulariseret og i 1829 overtog familien Wagner det. Deres logo viser en bispestav med bogstaverne J.W. omkring – Josef Wagner.

Nutildags er det et moderne bryggeri, der forsøger at spare og genbruge så meget af energien som muligt. Vander bliver pumpet op fra 320 m dybde.

Deres Weissbier ( 5,4% ) viste sig at være af meget høj kvalitet. Selv inkarnerede modstandere af hvedeøl måtte indrømme at den var virkelig god. Jeg synes, der var meget smag af de traditionelle weissbiernoter med kryddernelliker og banan, men det var umanerlig godt balanceret. Den lå da også i toppen af vores smagning.

Derefter tog vi hul på Oktoberfest-øllene. Først fra Spaten, der var det første bryggeri, der lavede en speciel øl til festen. Bryggeriet er fra1397 og har i den grad præget øludviklingen i Bayern. Gabriel Sedlmayer d. yngre var den første til at indføre dampmaskiner i bryggerier på kontinentet. Han udviklede en solid undergær, som vores egen brygger Jacobsen senere nød godt af. I 1894 bryggede de den første lyse bayerske øl – ”Helles”, der skulle tage kampen op mod ”pilsneren”, men inden da havde de altså lavet en mørkere märzen specielt til Oktoberfesten. Denne øl er siden hen blev lysere og lysere og fremstår nu med pilsnerfarve. Vi var alle temmelig skuffede. Det var den tyndeste af aftenens øl. ( 5,2% )

Paulaners ”Oktoberfest Bier” ( 6,0% ) var af en anden karat. Der var der væsentlig mere kraft og fylde i smagen. Det er helt klart et af de telte, vi vil besøge, hvis vi engang kommer af sted til ”den ægte vare”. Bryggeriet er fra 1634 og er mest kendt for den fantastiske ”Salvator”.

Derefter smagte vi Erdingers ”Oktoberfest Weissbier” som jeg har skrevet om tidligere ( 5 okt. 09 ). Den fylder ikke meget, men smagte dog af mere end Spaten.

Löwenbraü ”Oktoberfestbier ( 6,1% ) er lidt sødere end de andres. Jeg synes den har en udmærket fylde, men den nærmer sig ikke Paulaner. Löwenbräu er et af de kendteste bryggerier, fordi de tidligt begyndte at eksportere til USA og de har være gode til at forstå reklamens betydning.

Hacker-Pschorr er til gengæld ikke så kendte. Bryggeriet er fra 1417 og laver en glimrende kellerbier med det navn. Jeg har smagt flere af deres øl tidligere, og kan godt lide dem. Deres ”Oktoberfest Märzen” ( 5,8% ) er mere lig de oprindelige øl. Den er mørkere og har en mere maltet smag. Den kommer dog ikke op på siden af Paulaners udgave, og vi var ikke enige om placeringen i den endelige rækkefølge. Nogle synes, den skulle bytte plads med Paulaners ”Weissbier Dunkel”.

Paulaners ”Weissbier Dunkel” ( 5,3% ) er en god, fyldig mørk weissbier – en type, som jeg holder meget af, fordi jeg synes, der er lidt flere smagsnuancer end i den lyse type.

Vi var nået til de lidt mørkere øl, og jeg havde under vores besøg på Weltenburger klosteret købt deres uforlignelige ”Asam Bock” ( 6,9% ). Jeg har skrevet om klosteret ( 11 aug 10 ) og om ”Asam Bock” ( 07 aug 08). Dengang havde jeg fundet dem i en butik i Harzen. Det er en doppelbock, der på mange måder lever op til forbilleder som ”Salvator” fra Paulaner. Mørk og fyldig med kraftig smag og noter af chokolade og lakrids. En kompleks og god øl, der blev kåret som aftenens bedste.

Her er endnu et billede af et nyt glas – fra Hacker-Pschorr. Det er godt nok til deres pilsner, men indeholder her Münchens stærkeste øl på 8,1%. Det er også en doppelbock – ”Animator”. Bock betyder buk på tysk og man ser ofte en ged, vædder eller endog antilope på etiketten. Ser man nøje efter, kan man naturligvis her se 2 væddere, der hamrer hovederne sammen til en dobbeltbock. Da ”Salvator” fik patent på navnet, måtte de andre bryggerier finde på nye navne og disse slutter meget ofte på ”-ator”. Det er en udmærket øl, men den er ikke så kompleks og fyldig som ”Asam Bock”. Den er også væsentlig lysere med et smukt rødligt skær. Også her var der lidt uenighed og placeringen i rækkefølgen – før eller efter Augustiner, men jeg kunne heldigvis vælge min opfattelse, som ses på billedet til sidst. De bedste øl til venstre.

Etiketterne er meget forskellige. Paulaner viser folkelige scenerier med små mennesker, der arbejder. Hacker-Pschorr viser muligvis? et sceneri fra deres telt, mens Löwenbräu fokuserer på smukke kvinder i dirndl-kjoler med mange krus øl i hånden. Et billede man jo ofte forbinder med Oktoberfesten. Der blev da også udvist en vis skuffelse ved vores lille fest. Vores koner havde  -trods ihærdige overtalelsesforsøg – ikke iklædt sig disse folkloristiske dragter.

En god aften, hvor konerne også havde hygget sig og - selvom de havde fået hvidvin og Asti  -kunne køre deres lettere anløbne ægtemænd hjem.

I dag rundede antallet af anmeldte øl 600.

Jeg har tidligere beskrevet hele historien omkring Oktoberfesten ( 17 nov 08 )

Tid til en øl - Hacker-Pschorr

17. Oktober 2008

I dag er det så dagen for den første Oktoberfest i München. Selve brylluppet blev holdt den 12. Oktober, men den 17. blev der holdt en stor folkefest med hestevæddeløb. Det er formodentlig også denne dag, der blev udskænket masser af øl. Der er 6 bryggerier, der har tilladelse til at sælge øl på festivalen, og de har alle slået store telte op på pladsen.  Hvert bryggeri har sine egne telte.  Teltene er forsynet med imponerende indgangspartier og det største telt ( Hofbräu ) kan rumme 10.000 mennesker.

I 1417 blev Hacker bryggeriet i München dannet som et familieforetagende, og det var det i 400 år, indtil Therese Hacker giftede sig med Joseph Pschorr i 1813. Han var en god forretningsmand, og i 1840 havde han gjort Hacker-Pschorr til det største bryggeri i München. Han havde bygget nogle store og dybe kældre, der gjorde, at man kunne brygge året rundt. Bryghuset er i dag et berømt værtshus ved navn ” Alte Hackerhaus”.

For musikmennesker som mig selv er det interessant at vide, at Josephine Pschorr i 1864 giftede sig med Franz Strauss og deres søn, Richard er en af Europas store komponister. Operaen ”Rosenkavaleren” er dediceret til bryggeriet Hacker-Pschorr for den støtte, det havde ydet ham i starten af hans karriere.

”Anno 1417” er ikke en original øl fra tiden, men et forsøg på at skabe en lys pilsner-agtig øl med referencer før pilsnertiden. Den er f.eks ikke filtreret, da denne metode først for alvor dukkede frem i 1800-tallet. Men den er karakteriseret som en ”Kellerbier” og minder en del om en ”Münchener Helles”. Procenten er 5,5%.

Øllet står gyldent i glasset, men det er sløret og uklart pga. gærresterne, der stadig er tilstede i bryggen. De er med til at give en fin smag og fylde. Duften er mere floral, end man normalt møder ved undergæret øl og smagen er fyldig og en smule sødlig. Der er en fin balance mellem malt og humle. Eftersmagen er god, men ikke særlig bitter.  Det er helt klart en øl, der passer mig godt. Og som passer godt til fine efterårsdage. De sydtyske pilsnere ( Helles ) er rundere og fyldigere end deres nordtyske fætre. Det er lige før jeg vil sige, at det er nordtysk i højsommeren ( Juli/August) og sydtysk i sensommeren ( September/Oktober).

Karakter 4+

”Münchener Gold” er derimod en lys filtreret øl, karateriseret som en exportøl. I 1893 bryggede Hacker-Pschorr den første ”Helles” i München. Til minde om denne øl udsendte man i 2005

( anledning ukendt )  ”Münchener Gold”.

Det er en klar, gylden øl med hvidt skum, der dog hurtigt forsvinder og efterlader en ren, klar øl.

Der er ikke mange bobler, men øllet virker alligevel frisk. Smagen er ren og frisk og en smule anonym. Det er faktisk først i eftersmagen, det rigtig går op for en, at man har smagt en øl. Denne er fin med middel bitterhed

Karakter 3