Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

lørdag den 30. juni 2012

Tid til en øl - Valeir Extra


30. Juni 2012 - Valeir Extra

Nu går prøverne på Skansen ind i sidste fase. Vi har premiere på torsdag på stykket: ”Min søn Pinocchio”. Det er historien om Pinocchio, men fortalt fra legetøjsmageren Gepettos synspunkt. Det er første gang musicalen opføres i Skandinavien og det er folkene bag Skansespillet, der har stået for oversættelsen. Vi glæder os. I dag var der for første gang prøve i kostumer, og i morgen kommer lydmanden med microports. Efter prøven var det tid at male kulisser, for man ved jo aldrig hvornår det bliver regnvejr. Vi mangler stadig meget, men fra mandag kan jeg arbejde med det hele dagen, så vi når det nok ( hvis ikke det regner ).

Hjemme igen – træt og mødig trængte jeg til en øl.

I 1818 blev bryggeriet Valere Latte grundlagt. Det blev i 1898 solgt til Rene Contreras. I 1922 overtog hans nevø, Marcel det. Hans søn  - Villy Contreras gik på pension og hans datter kunne ikke forstille sig at føre driften videre. Heldigvis overtog hendes mand Frederik de Vries det, og startede en modernisering med de øl bryggeriet nu er kendt for bla. ”Valeir Extra” fra 2008. Allerede  i 2004 bryggede man en ”Valeir Blond” på 6,5% i traditionel stil med sterling humle, men ”Valeir Extra” er yderligere tilført Amarillo-humle og stilen er en ”belgisk blond IPA”.

Etiketten viser et klostervindue med en ridder og årstallet 1453. Det er ”Valeir”-serien der er baseret på en lokal legende om ridderen Valeir, der kæmpede i slaget om Gavere i 1453. Og bryggeriet er netop placeret i byen Gavere.

Det er en gylden øl. Den var klar ved første ophældning, men er eftergæret på flasken og der kan komme en del uklarheder. Men fordi den netop var klar, så jeg en af de mest specielle bobleforekomster jeg har oplevet.

Det var, som var der kommet en geyser ned i glasset. Fontæner af bobler skød op med hurtige uregelmæssige udbrud ( sikkert på grund af tulipanglasset ). Det var enormt fascinerende. Duft af druer og bær og måske lidt nyslået græs. Frisk og prikkende i munden. I smagen fornemmer man stadig lyse frugter, men nu træder humlenoterne mere frem med skarpere indtryk at citrus. Der er en markant bitterhed i eftersmagen. Nu synes jeg nok ikke, det er nødvendigt med ekstra humle i belgiske blonds, men så kan jeg jo bare holde mig til originalen. ”Valeir Extra” er i hvert fald et glimrende bud på stilarten.
Karakter 4

torsdag den 28. juni 2012

Tid til en øl - Kvickly / Krenkerup Ale


28. Juni 2012

Så har der været ryk-ind af en masse glade ( og trætte ) studenter. Vi var næstsidst på ruten og de var to timer forsinket. Det er ikke let at komme videre når fløjten lyder, og det må også være en lidt underlig fornemmelse med alle de besøg. Jeg kan overhovedet ikke huske, hvordan det var. Min kone havde sammensat en slag ”gør det selv ”- sushi, hvor ingredienserne var til stede på tallerkenen. Der blev da spist noget af det, men de er jo ikke ligefrem rå-sultne her sidst på dagen. Vi havde jo været klar et stykke tid. Min kone var begyndt på maden ved 18-tiden


Da der jo gik et par timer ekstra nåede vi skam også fodboldkampen ( i hvert fald målene ) og vi spiste også aftenkaffekagen ( jordbærkage ). Og jeg nåede også at tage en aftenøl. Der er ikke noget der er så galt, at det ikke er godt for noget.

Her er ikke tale om ”golden”, ”amber” eller ”pale”, men slet og ret om en ”Ale”. Krenkerup har lavet en engelsk ale til Kvicklys ølvalg. Brygget af rene råvarer og absolut uden brug af E-numre, tilsætningsstoffer og enzymer. ”Brygget på vand, malt, humle, gær – og intet andet”.
Det er en gylden øl på 5,0% med mange bobler. Den er ikke helt klar, men fremtræder en anelse sløret. Skummet er kraftigt, men falder hurtigt sammen. Aromaen er lidt kunstig med citrus og noget der minder om hyldeblomst, men her refererer jeg lige til ovennævnte afsnit. Den er frisk og føles let i munden. Smagen er umiddelbart mere maltet end jeg havde forventet. Det afløses hurtigt af en lidt besk note, inden en markant bitterhed afslutter oplevelsen. Jeg vil nok kategorisere denne som en ESB.
Karakter 3+

Tid til en øl - Innis & Gunn Irish Whiskey Cask

27. Juni 2012

Hurra, hurra, hurra. I dag har begge vores døtre været til afsluttende eksamen. Den ældste er blevet bachelor og den yngste er blevet student fra Dronninglund Gymnasium. Begge med topkarakterer, så vi har grund til at være stolte. Ikke fordi vi har haft så meget med det at gøre, men alligevel. Vores svigersøn er også blevet bachelor med top karakter og sandelig om ikke vores tidligere logerende fra Hviderusland er blevet kandidat i violin fra Konservatoriet, samtidig med hun har gennemført en 1-årig HF-uddannelse med bravour, mens hun har passet sin faste organiststilling. Det er sandelig nogle dygtige og arbejdssomme unge mennesker vi har.

Det skal naturligvis fejres. Også i dag har der været prøver til sent på Skansen, men jeg fandt en øl frem, da jeg kom hjem.

For noget tid siden blev jeg præsenteret for en ”Innis & Gunn Irish Whiskey Cask”, da jeg besøgte en af vennerne i sommerhus. Jeg havde på det tidspunkt fået den købt i Vinspecialisten, men ikke fået den smagt. Han var en smule stolt over at kunne præsentere en øl, jeg ikke kendte, men det sker nu ellers ofte. Han havde købt sin i Metro.

Det er en luksusudgave at Innis & Gunn. Den kommer i en ekstra indpakning, hvorpå man kan læse, at det er en Oak Aged Beer. Den er lagret i egefade, der tidligere har indeholdt ”triple distilled irsih Whiskey”. Det er åbenbart nogle sjældne fade, men man oplyser ikke fra hvilket destilleri.

Det er den første stout fra Innis & Gunn. Brygget på masser af chokolade malt og ristet byg. Der er humlet med engelsk Fuggles. Alkoholprocenten er 7,4%.


Det er en sort øl med kraftigt, lattefarvet skum. Meget behagelig duft, hvor man fornemmer chokolade og alkohol – nærmest som de stykker chokolade, der er formet som flasker i luksuspakkerne. ( Det skal lige nævnes at jeg altid skriver smagsnoter, inden jeg læser på etiketten ). Ristet malt og måske en antydning af røg, selvom det ikke er Islay Whisky.. Behagelig i munden – fylde uden at blive tung. Smagen har en sødme, der er en blanding af sukker og chokolade. Alkoholen trænger sig også på med en sødlig note. Jeg synes faktisk, at dette er den bedste øl fra bryggeriet.
Karakter 5

tirsdag den 26. juni 2012

Tid til en øl - Kvickly / Vejle Klassik


26. Juni 2012

Nu er vi begyndt at øve udendørs på Skansespillet. Fra kl. 18 – 22, så det bliver sent, og det er ikke altid til at få skrevet om øl – endsige smagt på nogle. For vi drikker naturligvis ikke før vi skal øve. I dag blæste det bitterligt koldt og voldene på Skansen forstærker det indtryk, så vi kunne heldigvis tage hjem efterhånden som vores scener blev afviklet.

Så kunne man jo smage en øl, og det blev ”Klassik” som Vejle Bryghus laver til Kvickly. De har længe haft en ”Klassik” i deres sortiment, så det er ikke en ny øl brygget specielt til denne anledning.

Vi får en hurtig beskrivelse af wienerøllet, som herhjemme bedre kendes som ”classic” – muligvis fordi den er et år ældre end pilsneren. Den øl er brygget meed wiener – og münchenermalt. Bitterhumlen er Perle og Hersbrucker er brugt som aromahumle. Alkoholprocent er 4,6%.

Det er en smuk, mørk gylden øl med kraftigt skum. Den er klar, så man kan tydeligt se det væld af bobler der er. Det virker som ekstra tilsætning. Aromaen er er sødlig malt med noter at ristet brød og mariekiks. De mange bobler giver en meget livlig karakter, så den virker frisk, selvom smagen og domineres af maltet - og ristet brød med smør. Til sidst afsluttes med let bitterhed.

Karakter 3+

I morgen bliver min yngste datter student og min ældste bachelor, så det skal fejres. I første omgang med champagne, men forhåbentlig bliver der tid til, at – i hvert fald jeg kan fejre det med en god øl.

lørdag den 23. juni 2012

Tid til en øl - Kvickly / Indslev Mørk Hvede


23. Juni 2012

Man kan ikke beskylde Indslev Bryggeri for at være for fantasifulde, når de finder på nye navne til deres øl. Til gengæld ved man altid hvad man får, og det gælder også for deres bidrag til Kvicklys ølvalg.

”Mørk Hvede” er som navnet siger, en dunkelweizen på 4,9%. Vi får oplyst på etiketten at denne øltype kan føres tilbage til år 800 f. kr. Et gravfund i Franken fra denne tid indeholdt en beholder med mørk hvedeøl. Nu er det ikke præcis denne øl, Indslev har prøvet at eftergøre. Det er nok mere den moderne stil vi kender fra mange tyske udgaver.

Det er en ufiltreret mørkebrun øl med kraftigt skum. Aromaen ligner den vi er stødt på så mange gange før  i de tyske hvedeøl – kryddernelliker, banan og en smule syrlighed. Den er højt karboneret og prikker fint på tungen. Smagen er god, men ret traditionel og kan have tendens til  hurtigt at klinge ud, men hvis man selv arbejder lidt med at holde den i munden, åbner den sig og bliver hængende i pæn lang tid. Det er en god og traditionel hvedeøl, der sikkert vil gøre sig godt i Kvicklys sortiment, hvor man jo ikke kan købe Maisel eller andre tyske dunkelweizen.

Karakter 3+

Vi var ikke til stort Skt. Hans bål i år. Vi plejer at være på Lindholm Høje, hvor Coro Misto synger, men det er et udsat sted, hvor det helst skal være godt sommervarmt for at det er rart. Så det blev til grillmad herhjemme og Skt. Hans bål i bålfadet.

fredag den 22. juni 2012

Tid til en øl - Kvickly / Randers Amber Ale


22. Juni 2012

Så er det slut med undervisningsåret. Nu bliver det fast arbejde at male kulisser til Skansespillet. Var lige omkring i dag med min datter, så vi kunne lave lidt filigranmønster på ønskebarnsmaskinen. ( Det giver formentlig ingen mening, så kom og se stykket ). Og så bliver det regnvejr – øv. Heldigvis var det ikke så meget maling der løb ud.

Der var ellers et fint slip i regnen omkring aftensmaden, så jeg kunne tage billede af ”Amber Ale” på havebordet. Det er Randers Bryghus, der har lavet den til Kvickly. De har tidligere haft en ”American Amber Ale” ( 10. marts 10 ), men denne gang er der benyttet engelsk humle i stedet for amerikansk. Det giver en mere afdæmpet humlesmag.

Randers Bryghus kunne måske godt arbejde lidt mere med deres etiketter. Der er næsten for meget ”old school” over dem. Men måske skaber det et godt blikfang i butikkerne.

Det er en rødlig øl på 5,6%. Der er et let slør, men man kan godt se nogle forstyrrede bobler, der dog i det mindste bevæger sig opad. Der er en dejlig aroma af humle. Den er ikke dominerende, som man kender det fra amerikanske øl. Her er det lidt blomst, lidt frugt og lidt citrus. Afdæmpet, men indbydende. Den er let i munden med en fin friskhed. Karamelsødme i indledningen – derefter lidt frugtig humle og der afsluttes med en god bitterhed, der ikke er overvældende. Alt i alt en behagelig øl.

Karakter 3+

torsdag den 21. juni 2012

Tid til en øl - Kvickly / Ærø Gylden Pale Ale


21. Juni 2012

Efter ølmarathon sidste weekend har jeg kun nydt en enkel Samuel Adams Boston Lager til fodboldkampen og en Grøn Tuborg, mens vi lavede kulisser til Skansespillet.

Men nu er tiden inde til atter at kaste sig over de 12 øl, der konkurrerer om en plads i Kvicklys faste sortiment.

Vi lægger ud med den procentvis letteste af de resterende seks øl – Rise Bryggeri ”Ærø Gylden Pale Ale” på 4,2%. Jeg har et par gange tidligere skrevet om bryggeriet, men har endnu ikke anmeldt deres bedste øl.  Det gør jeg inden længe.

Her drejer det sig om en gylden ale, og i aftenlyset ser den meget indbydende ud. Den er klar, gylden med utroligt mange bobler og en flot hvid skumkrone. Farven matcher etiketten perfekt. Man kunne være fristet til at tænke på tilsætning af ekstra kulsyre, men det er ikke nævnt. Derimod er der tilsat ascorbinsyre, hvilket man øjeblikkeligt mærker, når man dufter til øllet. desværre må man sige at det er udseendet, der trækker op. Duften er - udover kunstig citrus - præget af korn, halm og lys malt. Den føles let i munden. Smagen indledes med en kortvarig sødme, og derefter dukker en gammelsur bitterhed op. Den benyttede humle formår ikke at give den friskhed, som udseendet lægger op til.

Karakter 2+

tirsdag den 19. juni 2012

Tid til en øl - Marathonølsmagning 3


19. Juni 2012

27. Vaarst Sierra Nevada Pale Ale Klon ( 5,5% ) – 28. Svaneke Den Udødelige Hest ( 7,2% ) – 29. Midtfyn Double IPA  ( 9,2% ) – 30. Chouffe Houblon Dobbelen IPA Tripel ( 9,0% ) – 31. N’Ice Chouffe ( 10,0% ) – Vaarst Zalig Keerstfest (6,4% ) – 33. De Struise Tsjesses ( 10,0% )

Så blev det sandelig jul midt i juni måned. 3 juleøl var der i denne afdeling, men ”Zalig Keerstfest” er desværre forsvundet i mængden og ikke kommet med på billedet. Det er en juleøl, der smager rigtig meget af fyr og harpiks – lidt i stil med retsina.

Bryggeriet D'Achouffe ligger i Ardennerne, og blev grundlagt i slutningen af 70erne af Pierre Gobron og Christian Bauweraerts. I begyndelsen  var det kun som hobby, men efterspørgslen var så stor, så de blev fuldtids bryggere, og i 1982 kom La Chouffe på gaden. Deres julebryg ”N’Ice Chouffe” er beskrevet tidligere og nu kunne vi - udover den - smage ”Chouffe Houblon Dobbelen IPA Tripel”. Det er da noget af en titel. Altså en tripel med dobbelt humle ( houblon ) som en IPA. Der er brugt 3 forskellige humletyper, men det oplyses ikke hvilke. Det er en øl, der har noget af triplens frugtkarakter sammen med en markant bitterhed. Jeg kender andre øl, hvor det er lykkedes bedre.


34. Kozel Dark ( 3,8% ) – 35. Witterkerke Rose ( 4,3% ) – 36. Thy Stenøl ( 7,8% ) – 37. Erdinger Dunkel ( 5,6% ) – 38. Young Double Chocolate Stout ( 5,0% ).
De øl der ikke beskrives yderligere burde være anmeldt tidligere her på bloggen, selvom jeg stadig mangler at opdatere hele 2011.

Øl nr. 39. havde vi jo smagt tidligere, så vi går videre til
40. Hornbeer Blackhorn ( 11,7 %) – 41. Midtfyn Chilitripel ( 9,4% ) – 42. Mikkeller Beer Geek Breakfast Weasel ( 10,9% ) – 43. Rochefort 10 ( 10,3% ).
”Beer Geek Breakfast Weasel” er den øl , der tidligere er blevet benævnt ”lorteøl”, fordi den kaffe der er benyttet er den berømte vietnamesiske ”ca phe chon” kaffe. Her er bønnerne først passeret gennem tarmsystemet på et væseldyr, inden de skylles!!!! og males. Jeg kan vældig godt lide originalen, og jeg ved ikke om man kan smage nogen nævneværdig forskel. Det er nok mest et vellykket reklamestunt.
Vi skulle jo egentlig kun smage 42,196 øl, og jeg ved at tidligere var de sidste brøkdele givet til få centiliter af ”Budwiser”, der ikke helt kan kandidere til betegnelsen ”øl”. Sådan var det ikke denne gang. De der holdt ud og gennemførte maratonen ( og der var nogle, der stod af i utide ) fik lov at foretage en æresrunde med en af verdens bedste øl – Rochfort 10. Det var en fantastisk afslutning på en fremragende – og til tider krævende - ølsmagning.
Søgaards Bryghus havde leveret øl til før, under og efter smagningen i form af 5 fustager. Her kunne man smage nogle af de nye øl – ”Wasabier” ( 5,0% ) – Hindbær Øl ( 3,0% ) – Gi’Nissen (  ?%  ), samt 2 gamle – ”U.S. Pale Ale” og ”Abbedens Dubbel”

Det er nok ikke svært ud fra billedet at gætte, hvilken af disse 5 øl jeg valgte. ”Wasabier” er grøn, som den wasabi, der er puttet i. Nu kan jeg faktisk godt lide wasabi – faktisk bedre end chili. Det er stærkt på en anden måde. Og smagen af wasabi var da også fremtrædende. Det kan minde om de wasabinødder man kan få. Men det må siges, at det er en særegen øl, som man nok gør klogt i at dele. Jeg nåede ikke at drikke det hele inden smagningen startede, men smagte på den igen, da vi nåede til spisepausen. Det kan absolut ikke anbefales at lade den stå. Jeg kunne godt lide den, da den var frisk og kold, men nu var den virkelig blevet vammel. Heldigvis forbarmede min sidemand sig over mig og forærede mig en ”U.S. Pale Ale”. Det var en anden snak. Tak for det.
Jeg troede nok, jeg ville være mere fuld efter sådan en smagning, men det var ikke så galt. Og dagen efter var der heller ingen problemer. Det blev vel - med det hele - til 3 liter øl, med en gennemsnitsprocent på 6,8%. Den letteste var ”Kozel Dark ” på 3,8% - den kraftigste ”Beer Geek Breakfast” på 11,7%.

mandag den 18. juni 2012

Tid til en øl - Marathonølsmagning 2


18. Juni 2012

Der var lagt en nøje tidsbestemt plan for ølsmagningen, for når man skal gennem 43 øl, skal det foregå med en vis kontinuitet. Der var en pause efter 11 øl og efter 22 skulle vi have mad. Hvis man af en eller anden naturlig grund var nødt til at forlade bordet midt i smagningen, kunne man nemt komme bagefter, men heldigvis var smagsprøverne ikke større end man kunne nå at komme op til feltet igen ( 5 cl af hver øl )

17. Ugly Duck Vanilla Coffee Porter ( 10,0% - 18. Carlsberg Master Brew ( 10,5% ) – 19. Vestfyen Stout ( 6,0% ) – 20. Vaarst Bryghus ( Allans hjemmebryg ) Chocolate Musc ( 8,1% ) – 21. Midtfyn Imperial Stout ( 9.5% ) – 22. Douden Carolus Cuvee van der Keizer ( 10.0 % ).

Denne del af smagningen indeholdt nogle væsentlig højere procenter end første del.


Ugly Duck er jo et nyt bryggeri tilknyttet Indslev på Fyn. Det er Martin Jensen fra det gamle Råsted Bryghus, der står for denne ikke-hvedeøl produktion. Det er blevet til en bred vifte at alternative bryg, hvoraf nogle er mere vellykkede end andre, men i hvert fald eksperimenterende. ”Vanilla Coffee Porter” indeholder præcis hvad den lover. Martin Jensen har brugt ”a whole freaking day” på at brygge kaffe til denne øl, så det er garanteret ægte håndværk. Pilsner-, karamel-, chokolade og sortmalt, samt rug, havre, vanilje og kaffe. Humlen er Magnum og Nelson Sauvin. En blød og lækker drik med kaffe, sukker, vanilje og såmænd også en snert af lakrids.


Vestfyen”Stout” kan ikke helt gøre den kunsten efter, men den er også væsentlig billigere. Det er en mild porter. Vi fik også lidt information om porter/stout, men blev dog ikke særlig meget klogere på denne øl, for det er noget værre rod, hvilket Allan Carlé ikke lagde skjul på.

Jeg var lige ved at gå glip at hjemmebrygget fra Vaarst, men fik dog smagt den – dog uden særlig meget opmærksomhed, da næste øl allerede var på vej rundt. Det var så vidt jeg forstod med chokolade og muskatnød.

Anden afdelings sidste øl var lidt af en overraskelse. jeg kender godt ”Cuvee vander keizer” fra Gouden Carolus, men den øl der blev hældt op lignede ikke det jeg havde forventet. Det var en lys, ufiltreret tripel øl. Det viser sig at de brygger to udgaver – ”Blauw” og ”Rood”. Man begyndte at brygge den lyse ( rood ) udgave ti år efter den mørke. Der er brugt flere forskellige malttyper og 3 urter ( åbenbart hemmelige ). Humlen er belgisk, hvilket kan være styrian, saaz eller engelske typer, dyrket i Belgien. Den er lagret i 3 mdr. Glimrende, lidt sødlig krydret øl, der var en god afslutning på anden etape.
Maden var ikke helt klar endnu, så vi snuppede endnu en øl, men det var ikke den næste i række. den ville være for let, så i stedet tog vi øl nr. 39 – Hancock Dark Gambrinus ( 9,5% ).
Maddepotet var som nævnt grillstegt pattegris med flødekartofler og salat. Det var et vellykket måltid, der gav styrke til at begive sig ud på den sidste strækning.

23. Thy Pilsner ( 4,6% ) – 24. Refsvindinge Den Sorte enke ( 5,7% ) – 25. Refsvindinge Enkens Anden Lyst ( 5,7%) – 26. Indsle Hvede IPA ( 5,5% ).
Refsvindinge har været på banen i lang til. De lavede jo ”Ale nr. 16”, der var den første overgærede øl i Danmark i nyere tid. og de har altså også lavet 2 edderkoppeøl – en mørk og en lys.
”Den Sorte Enke” er en mørk hvedeøl ( kalder de det, da der er hvede i ). Der er nu ikke særlig meget traditionel hvedearoma at spore. Der er også mørk bygmalt og havre. Pomeransskal og stjerneanis giver en lidt sødlig smag, hvor man også aner lakrids.
”Enkens Anden Lyst” er til gengæld lys, og krydret med pomeransskal og timian. Den falder noget mere neutral ud. ( Det skal lige nævnes, at man også brygger ”Den Grå Enke” med røgmalt )
Fortsættes………

søndag den 17. juni 2012

Tid til en øl - Marathonølsmagning 1


17. Juni 2012

I går blev der afviklet en marathon Aalborg – en ølmarathon. Det var Aalborg afdelingen af ”De danske ølentusiaster”, der havde sat os stævne, og det var Allan Carlé og Søren Eriksen, der stod for den praktiske side af sagen.


Allerede, da jeg ankom ude på vejen, lagde jeg mærke til en liflig duft af grillsteg svin. Ude i gården var man i gang med at forberede et lille maddepot, der skulle indtages senere.

Der var omkring 55 samlet til denne smagning. Desværre var alle øllene ikke stillet op på række, så man kunne se hvor lang ruten var, så billederne fortæller mere om kortere etaper.

Allan havde forberedt sig med powerpoint, hvor der blev vist små, sjove reklameklip og hvor der var faktuelle oplysninger om øllene.

1. Pilsner Uquell ( 4,4% ) – 2. Vestfyen Genuine Ale ( 5,7% )  – 3. Carl’s Special ( 4,6% ) – 4. Ørbæk Påskebryg ( 7,2% ) – 5. Tripel Karmeliet ( 8,0% ).


Jeg havde ikke tidligere smagt Vestfyen Ale, som blev præsenteret som en af de bedste billige danske øl. Jeg må sige, den smagte overraskende sød. Først til allersidst mødes man af en smule bitterhed


6. Schneider Weisse ( 5,4% ) – 7. Leffe Blonde ( 6,6% ) – 8. Leffe Bruin ( 6.5% ) – 9. Newcastle Brown ( 4,7% ) – 10. Brooklyn Brown Ale ( 5,9% ) – 11. Kwak ( 8,0% )

Jeg har tidligere smagt Brown Ale fra Brooklyn, men ikke skrevet om den. Den var med som et eksempel på amerikansk brown ale, og der er da også benyttet amerikanske humle i den – Willamette, Cascade og Northern Brewer. Brygget med 5 forskellige malte ( pale ale, karamel, chokolade, hvede og biscuitmalt ) og det kan man godt fornemme i smagen. Også den amerikanske humle gør sig gældende, men ikke så markant, som man ofte ser det hos amerikanske bryggerier.


12. Morland Old Speckled Hen ( 5,2% ) – 13. Refsvindinge Ale nr. 16 ( 5,7% ) – 14. Chimay Bleue ( 9,0% ) – 15. RCH East Street Cream ( 5,0% ) – 16. Woods Hopping Mad ( 4,7% ).


RCH Brewing ligger i Somerset og blev stiftet i 1980. RCH står for Royal Clarence Hotel og bryggeriet er tilknyttet hotellet. I 1984 overtog Davey familien  det og øllet bliver nu brygget af  Paul Davey og Graham Dunbavan. ”East Street Cream” blev brygget som gæsteøl nr. 500 på Dartmouth Inn og fik navnet i en konkurrence. Brygget med byg, hvede, rug og spelt. En lidt neutral øl med en lidt underlig syrlighed i slutningen


Det kræver kun et blik på etiketten til Wood’s ”Hopping Mad”, for at se at det er rigtigt. Den hoppende kanin har tydeligvis fået etn humlechok. Det er en single hop brew, hvor der kun er brug Progress humle. Det er en for mig ukendt type, men den bruges ofte som en erstatning for Fuggles.
Det var ikke en øl, der fangede mig syndeligt. Den slutter af med lidt bitterhed til sidst og kan bedst betegnes som en ESB.
Forsættes………

lørdag den 16. juni 2012

Tid til en øl - Kvickly / Svaneke Half n' Half


16. Juni 2012

Jeg er nu nået halvvejs gennem de 12 øl, der er med i Kvicklys Ølvalg 2012, og så er det nok på sin plads at smage en ”Retro Half n’ Half” fra Svaneke Bryghus. Etiketten ( Bornholm ) er delt på midten i en mørk og en lys side, og jeg har forsøgt at gøre det samme i glasset, og det lykkedes næsten.

”Half n’ Half” er retro. Det er en blanding af pilsner og porter – fra tiden før jeg begyndte at interessere mig for øl, så jeg har faktisk aldrig været så eksperimenterende. Det var vel de to øltyper, der fandtes dengang og så er det jo ganske naturligt, at man prøver at blande – om ikke andet for, at der skal ske noget nyt.

Nu er jeg normalt ikke så meget til blandinger ( øl & citronvand, øl & cola ), så det var med lidt skepsis jeg åbnede denne flaske. På den anden side er det trods alt to øltyper, så det burde gå bedre.

Det er en ufiltreret øl på 5,0%. Mørk i farven, men ikke helt ugennemsigtig. Der er et rødbrunt skær over den. Kraftigt skum af cremet karakter. Man bliver mødt at en ristet aroma, hvor sødlig malt spiller en rolle. Væsentlig mere afdæmpet end Thisteds øl fra i går. Det er jo også en slags porter light, vi har med at gøre. Pilsneren gør sig gældende i mundfylden. ”Half n’ Half” er let og frisk, og kan godt på mange måder minde om en schwarzbier. Den minder mig også lidt i karakter om Guinness ( som jeg ikke drikker så meget af ), men den har et lidt sødere maltpræg. Der afsluttes med en let bitterhed. Faktisk synes jeg det er en rigtig god blanding, der indtil videre er det bedste bud på en vinder. Den adskiller sig fra det sortiment, der ellers er i Kvickly, og virker som en fin øl en sommeraften på terrassen.

Karakter 4

Til aften kommer der ingen anmeldeser i dag, for lige om lidt starter Ølentusiasterne i Aalborg en Ølmarathonsmagning, hvor vi skal smage 42,195 øl. Selvom det er få centiliter af hver, kan det godt gå hen og blive en svært hyggelig aften, hvor jeg ikke regner med at være helt klar i mælet i sidst. Jeg er nok heller ikke i stand til at skrive læseligt – selv på PC. Så den historie kommer de næste par dage, inden jeg forsætter med Kvicklys øl.

Højt skum og god weekend.

fredag den 15. juni 2012

Tid til en øl - Kvickly / Thisted Weisse Dunkel



15. Juni 2012

Når man støder på en ny øl danner man sig hurtigt et billede af, hvad man skal smage ud fra navnet og etiketten. Pilsner, stout, triple giver alle en ide om, hvilken type der er tale om, og hvad man kan forvente sig af smagsnuancer. Men sådan behøver det jo ikke at være. Man kan godt blive snydt og det føler jeg lidt, jeg er blevet med Thisted Bryghus’ bidrag til Kvicklys ølvalg.

Først ser man betegnelse ”Dunkel”, og det giver jo anledning til at tro, at der er tale om en mørk, undergæret  øl i bayersk stil, men kigger man godt efter står der ovenover ”Bryggerens Weisse”. Der er altså tale om en overgæret, mørk hvedeøl.

Her tænker jeg naturligvis straks på de øl i denne stil jeg tidligere har smagt – især Erdingers og Maisels udgaver. Let ristet smag med typiske krydrede hvedegærsnoter som nellike og banan. Jeg forestiller mig også en alkoholprocent omkring 5,0% .

Men ret skal være ret – ”dunkel” betyder bare mørk og det er denne øl i høj grad. Ikke brunlig, som forventet men kulsort og på 7,0%. Allerede her bevæger den sig udenfor typen. kraftig skum udvikling med en temmelig mørk, brun farve.

Den er brygget med hvede- og bygmalt, lakrids, humle og et par E-numre.Aromaen er præget af ristet malt, ristet kaffe, lidt chokosødme og lakrids. Alt i alt tænker man umiddelbart porter/stout – nærmest som Limfjordsporter på anden flaske. Der er ikke antydningen af hvedegær – heller ikke i smagen, men det er jo også populært for tiden at lave hvedeøl med almindeligt gær. Bitterheden  fra humlen er tydelig, men ikke fremtrædende. Til gengæld er der den bitre smag af ristede kaffebønner.

”Bryggerens ”Weisse Dunkel” minder om mange af de andre porter/stouts, der er kommet fra Thisted de seneste år. Jeg synes, ingen af dem når op til Limfjordsporteren”, men de er udmærkede i stilen. Denne her falder til gengæld helt udenfor den stil den reklamerer med – sikkert med vilje, men jeg må indrømme, at jeg blev lidt skuffet, fordi jeg havde forventet noget andet. Og synes måske også at ”dunkel weisse” stilen ikke er så vel repræsenteret i danske supermarkeder.

Karakter 3+

torsdag den 14. juni 2012

Tid til en øl - Nibe Bryghus Knarren


14. Juni 2012

Til Kvicklys ølfestival har Nibe Bryghus også leveret en ale – en ”Golden Ale”.  Den bærer navnet ”Knarren”, hvilket er betegnelsen på de gamle vikingeskibe, der var bygget til handel. Det var en åben båd med sejl og årer. Den var rummelig og kunne derfor bruges til handelsrejser.

Under betegnelsen ”Golden Ale” står der ”Jubilæumsøl, og Nibe Bryghus lavede en tilsvarende ale til Kvicklys 50 års jubilæum i 2011. Begge øl er fremstillet med honning og amerikansk humle. Den eneste forskel er vist procenten, der er 5,4% for ”Knarren” imod jubilæumøllets 5,9%. Jeg smagte den dengang, men kan ikke finde nogle optegnelser om smagen – andet end en karakter. jeg vil dog gå ud fra, at det er nogenlunde samme opskrift der gælder.

Det er en gylden, ufiltreret øl med rigtig mange bobler. Skummet er lyst og føles blødt og lækkert. dejlig aroma med sødme og noter af lys frugt. Jeg fornemmer mandarin. Frisk og livlig. Smagen indledes af sødme fra honningen, men der er ikke en tydelig note af honning. Hvis man giver sig tid og smager efter, dukker der alligevel en antydning til allersidst, inden en sen bitterhed dukker frem. Den er ikke kraftig og dominerende, men kan dog nemt erkendes.

Det er en behagelig øl at drikke, hvor sødmen er med til at give lidt mere krop end de andre ales i ølvalget.
Karakter 3+

onsdag den 13. juni 2012

Tid til en øl Kvickly / Fur Ale 2012


13. Juni 2012

Øv, øv, øv – og øv! Og så taler vi ikke mere om det.

Det er ales af forskellige slags, der præger ølvalget i Kvikly. Og Fur Bryghus har også en med af slagsen. Her er ikke tillægsord knyttet til – som amber, golden, økologisk. Det er slet og ret en ”Ale”. Sådan en har de også i deres almindelige sortiment, men denne er lavet til ”Ølfestival 2012 – Kvickly”. Den er lettere end deres normale – 4,6%

Det er sparsommelige oplysninger omkring øllet. Som altid gør Fur bryghus opmærksom på det specielle vand, der er filtreret gennem moleraflejringer på øen. Der er ikke nævnt noget om humletyper.

Det er en ret mørk ale med svagt skum. Man mødes af en typisk engelsk aroma – sødlig med malt, flødekaramel og mariekiks. Den er let i munden med en pæn livlighed. Smagen lægger sig op at aromaen. Jeg synes nemt at engelske ales i længden kan blive lidt tunge i det, og det gælder også her, men der er mere bitterhed i eftersmagen, end jeg havde regnet med ud fra aromaen. Der må være benyttet engelske humlearter, og de giver her en lidt sur note fra sig.

Karakter 3

De tre ales, jeg har smagt indtil nu har faktisk været meget forskellige. Denne er nok den bedste – det er bare mig, der ikke helt tænder på traditionelle engelske ales.

tirsdag den 12. juni 2012

Tid til en øl - Kvickly / Braunstein Økologisk Pale Ale


12. Juni 2012

Bryghuset Braunstein har på det sidste kastet sig over økologisk produktion, også i deres øl under eget navn. Tidligere var det øl fra Næsgaarden, der var økologiske, men det har åbenbart været så stor en succes, at man nu laver alle øl økologisk. Jeg har i hvert fald ikke hørt, at Næsgaarden skulle være lukket.

Braunstein brygger en ”Økologisk Pale Ale” til Kvicklys ølvalg. Det er en øl, der falder i kategorien ”session beer”,  ( som man kan drikke flere af i træk ), for procenten er kun på 4,5%. Det er en god udvikling at flere og flere alkoholsvage øl med stor smag ser dagens lys.

Økologisk bygmalt og økologisk humle ( amarillo), samt van og gær er ingredienserne i denne øl.

Det er en ufiltreret, korngylden øl med hvidt skum bestående af ens, små bobler. Citrus aroma, hvor jeg synes at søde noter fra appelsin/mandarin blander sig – og indimellem lidt svømmehal. Det er en blød øl med god fylde, der dog hurtigt forsvinder, men den er meget letdrikkelig. Den er også temmelig let i smagen uden den store bitterhed. Hovedindtrykket er en behagelig, der ikke efterlader sig nævneværdige spor. Den er faktisk lidt for neutral.

Karakter 2+

mandag den 11. juni 2012

Tid til en øl - Kvickly/ Vestfyen Red Pale Ale


11. Juni 2012

Kvickly har lanceret et ølvalg, hvor de har fået 12 forsklellige, danske mikrobryggerier til at brygge en øl til butikken. Indtil uge 31 kan man stemme om hvliken øl, der er bedst, og denne øl vil så komme til at høre til det faste sortiment i Kvickly. Det er Indslev, Svaneke, Krenkerup, Fur, Thisted, Vejle, Braunstein, Randers, Nibe, Ørbæk, Ærø/Thise og Vestfyen, der er med i afstemningen. De kommende dage vil jeg prøve mig gennem de forskellige øl. Umiddelbart er det ikke de store eksperimenter. Der er ales af forskellig slags, mørkt lagerøl, og naturligvis et par hvedeøl, men nu må jeg lige se ( og smage ) det hele ordentligt igennem .

Den første øl er fra Vestfyen. Jeg har desværre ikke købt ”Vestfyen i Kvickly” i ”Kvickly i Vestbyen”, men i Kvickly Ekstra, der ligger på vejen hjem fra arbejde.

Det er en ”Red Pale Ale” på 5,5%. Brygget med hvedemalt og ekstra kulsyre, hvilket tydeligt kan ses på billedet. Her er masser af overfriske bobler. Den er klar med en mørk gylden farve. Det er nok der ”Red” kommer ind. Meget indbydende aroma, hvor noterne er eksotisk frugt snarere end grape og citrus. Det er ikke oplysninger om humletyper, men det kunne godt være Nelson Sauvin eller noget i den retning. Desværre holder dette aromatiske indtryk ikke så langt tid. Smagen er ret kortvarig, men efterlader en hel pæn bitterhed i eftersmagen. Det er en let og prikkende øl. Hvis man for at forlænge smagsindtrykket beholder øllet lidt i mundhulen, dukker der et strejf af petroleum (?) op, så det er ikke anbefalelsesværdigt. Det er dog noget, jeg før har oplevet med bla. Nelson Sauvin, så nogen kan måske lide det.

Aromaen trækker helt klart karakteren op.

Karakter 3

lørdag den 9. juni 2012

Tid til en øl - Allagash Curieux


9. Juni 2012

I dag har vi været til 20 års jubilæum med Coro Misto. Det er et dygtigt kammerkor, der har Søren Birch som dirigent. Vi var begge med til at starte koret op, og min kone har været med i rigtig mange år – mange som formand. Nu er det vores døtre, der synger i koret, så vi føler næsten, at det er ”vores” kor. I forbindelse med jubilæet havde man indkaldt gamle korsangere, som skulle være med til en del af koncerten. Det var sjovt, at hele familien var med og dejligt at opdage, at stykkerne ikke var så langt væk, som jeg havde frygtet. Det var en dejlig koncert.

Her til aften var der så spisning på isbryderen ”Elbjørn”, der ligger til kajs i Aalborg. Her var der 3 retter mad ( meget lækkert ) og 2 glas vin. Jeg spurgte naturligvis efter øl, og kunne få en lille pilsner i stedet. Men jeg kunne også selv købe noget flaskeøl, og her var der for en gang skyld en positiv udvikling. Der var ”Staropramen” – både lys og mørk. Jacobsen ”Extra” – ”Saaz Blonde” og ”Brown Ale” – og så var der Leffe ”Blonde” og ”Bruin”. Det er tydeligvis Carlsberg der sælger til ”Elbjørn”, men det er jo alle udmærkede øl, så det var muligt at få noget ordentligt at drikke. Forleden var vi på Jensens Bøfhus, hvor man kun kan få Tuborg – så jeg drak vand i stedet ( man er vel stædig ).

For noget tid siden havde vi ølsmagning med lyse øl, og den sidste øl i rækken var en sjælden øl fra Allagash i Portland, Maine. Bryggeriet stammer fra 1995, hvor Rob Tod begyndte at eksperimentere med at brygge belgisk øltyper. Det var mest engelske og tyske øltyper, der blev produceret i USA på det tidspunkt. Første øl var en witbier ”Allagash White”.

”Curieux” er den første øl, der er udsat for fadlagring. Det er en Allagash Tripel, der er lagret i kolde kældre  i otte uger på Jim Bean bourbonfade. Derefter er denne øl blandet med den originale tripel. Det giver en speciel og anderledes smag.

”Curieux” betyder ”nysgerrig” og kan referere til bryggerens lyst til eksperimenteren. Det kan også betyde ”mærkelig”, ”besyndelig” og flere af smagningens deltagere vil nok stemme for den betydning. Flere var sikre på at der var tale om en gærfejl, hvor vildgær havde inficeret øllet. Men det er jeg nu ikke så sikker på. Den syrlige note stammer højst sandsynligt fra bourbonfadet.

Jeg har ikke fået taget billede, men det er en lys, uklar øl. Aromaen er præget at egefad og bourbon. Smagen starten med sødme og Jim Bean bourbon og slutter af med en temmelig syrlig note af egetræ og vanilje. Man fornemmer også et strejf af gammel kælder.

Om det er en fejl eller ej, ved jeg ikke, men jeg synes, den minder en del om andre farmhouse ales fra staterne. Så jeg har givet

Karakter 4 ( jeg var vist stort set ene om den vurdering )

fredag den 8. juni 2012

Tid til en øl - Bie's Bryghus Væbner

8. Juni 2012

Bie’s Bryghus i Hobro har en lang historie bag sig. Det blev grundlagt i 1841 af Anton og Frederik Bie, på det sted i Hobro hvor der var det bedste vand. I 1846 overlod de bryggeriet til deres yngre bror Hans Jacob. bryggeriet var – som de fleste danske bryggerier på den tid – et hvidtølsbryggeri. Carlsberg var jo de første til at brygge den nye bayerske ( undergærede ) øl i 1847, og det var også brygger Jacobsen, der i 1876 hjalp Bie til at brygge bayersk øl. Først i 1913 begyndte man af brygge forskellige pilsnertyper. I 30’erne kom der flere øltyper på kortet – Hobbie, Fyrkat Borgbryg og Kyllinger ( påskebryg ). Bryggeriet lukkede i 1980.

De gamle bygninger stammer fra 1841 og blev fredet i 1986. I 2006 begyndte man at øjne en mulighed for at genoptage ølbrygningen i Hobro, og i juni 2010 kunne man åbne Bie’s Bryghus og Restaurant. Det er det gamle bryganlæg fra Holmegaard Bryghus der benyttes. I starten var det Martin Jensen fra Raasted, der var brygmester, men nu er der Stefan Kappel fra Randers Bryghus, der står for produktionen.

Borgervæbning er et begreb, der stammer fra 1700tallet, hvor almindelige borgere stod klar til at forsvare deres område. Om det er det samme som hjemmeværnet, skal jeg ikke gøre mig klog på. Men i Hobro hævder de i hvert fald at de – som det eneste sted – har en våbenbærende garde. I anledning af Hobro Borgervæbnings 75 års jubilæum ( det går altså ikke helt tilbage til 1700tallet ) bryggede man denne ”Væbner” i 2011.

Det er en Dunkel Bock på 7,0%, og den fremstår mørk og brun med en kraftig skumudvikling. Der er en sødlig, maltet aroma med karamel og en anelse citrus i baggrunden. God fylde. Smagen er typisk, hvor det er malten og sødmen der dominerer. Igen anes lidt karamel og en enkelt gang et strejf af lakridsrod.

Karakter 4

onsdag den 6. juni 2012

Tid til en øl - Amager Lust


6. Juni 2012

”Vi er ikke stolte af at være syndere – men i det mindste er vi åbne omkring det.”

Dette citat stammer fra Amager Bryghus, der er begyndt en serie øl, baseret på de syv dødssynder. De to første var ”Gluttony” ( Grådighed ) og ”Lust” ( Lyst ) og på ølfestivalen i år havde de ”Sloth” ( Dovenskab ) og ”Wrath” ( Vrede ) med. Den første øl jeg har set her i Aalborg er ”Lust”. Den fandt jeg i Peter Vin i Nørresundby.

Det er en butik, der udover vin også sælger kvalitetsvarer af andre slags - kaffe, chokolade og naturligvis øl. Der er en stor og velassorteret ølafdeling med især danske og belgiske øl.

På etiketten ser vi en manga-agtig kvinde, der tager karbad i rødvin (?). Måske skal det forestille denne øl, der da også har et lidt rødligt skær over sig. Der er små hjerter rundt i kanten af billedet. Tegningen er lavet af Simon Hartvig Daugaard. Teksten er skrevet på engelsk – man satser nok også en del på det internationale marked. Amager Bryghus rangerer højt på Ratebeer.

”Denne belgiske øl er så rig, så sødmefuld og så krydret ( ”luscious” kan også oversættes ”vammel”, hvilket er et ord, jeg kender flere, der vil benævne den med ), at vi ikke tøve med at kalde den ”ren lyst” på flaske. Mens vi bryggede denne øl blev stemningen i bryghuset noget sensuel, hvis ikke direkte erotisk. Alle involverede begyndte at kindkysse og hvis ikke dørklokken havde lydt, kunne det have udviklet sig videre…..”

Jo, det er saftige sager vi har gang i. Teksten adskiller sig lidt fra den på hjemmesiden, hvor kindkysserne er nævnt ved navn. Her hævder man også at have tilsat afrodisiaka som spansk flue, østers og pulveriseret hjortepenis ( eller også er det løgn ). På etiketten har man bare tænkt på det, så teksten her er lidt mindre udfordrende.

Den er brygget med ekstra Demerera-sukker og mørk kandis-sirup og det kan mærkes. Northern Brewer og Saaz er humlevalget, men det mærker man til gengæld ikke meget til.

Det er en belgisk strong ale på 9,2%. Den er mørk med et rødligt skær og stort set intet skum. Sukkeret fornemmes allerede i aromaen – sødlig og let krydret. Fyldig, varmende krop – passer godt til billedet. Det er en af de sødeste øl, jeg har smagt i lang tid. Nogle vil nok hurtigt stå af, men det skræmmer ikke mig så meget. Humlen fornemmes stort set ikke, og ville nok have give en lidt bedre balance. Jeg tror dog ikke balance er målet med denne serie, men mere at udforske og beskrive de forskellige synders karakter. Og synden består jo ofte af umådeholdenhed.

”Lust” er sukkersød, sexet og en smule vammel.

Karakter 3+

tirsdag den 5. juni 2012

Tid til en øl - Amarcord Gradisca


5. Juni 2012

Amarcord fra Italien har jo baseret hele deres produktion på Fellinis film af samme navn. De forskellige øl er opkaldt efter karakterer i filmen. Grandisca skulle – så vidt jeg har forstået – være byens skønhed, som alle drengene sukkede efter. Filmen beskriver Fellinis opvækst i Rimini, og der har åbenbart været en del kvinder, der kunne på hjertet til at banke hurtigere – for nu at sige det diplomatisk.

Det er en classic. Grandisca er også en klassisk skønhed, så det passer jo meget fint. Altså en undergæret øl på 5,2%.  Den er gylden som æblemost ( for mange år siden kunne jeg have beskrevet den som ølfarvet, men nu er det ikke mere en fast reference ). I tulipanglasset stiger boblerne op i midten af glasset. Det ser godt ud. Skummer er hvidt og virker meget spinkelt og flygtigt. Der er en maltet. let sødligaroma, og nogle noter af korn og brød. Let drikkelig, og man kan tydeligt fornemme kulsyren. Maltet indledning med en let sødme og i afslutningen og eftersmagen dukker en mere markant bitterhed frem, end jeg havde forventet udfra aromaen.

Karakter 3+

mandag den 4. juni 2012

Tid til en øl - Jacobsen Rosé Wit


4. Juni 2012

 I går havde vi besøg af et par dejlige mennesker fra byen, som vi umiddelbart faldt godt i hak med. Manden havde lige løbet 27 km i et bjergløb omkring Silkeborg, men virkede aldeles frisk alligevel. De var dog ikke gået hen til os. Jeg spurgte om han så ikke ville have øl til maden, men jo – ”det er godt til at restitueret sig med”. Måske skulle man tage det løberi op igen.

Jeg havde et par ”Saison Dupont”, som vi fik til forretten. Det var en rødbedesalat. Til hovedretten  - laks – var der ”Straffe Hendrik” og til desserten en ”Rosé Wit” fra Husbryggeriet Jacobsen.

På etiketten er den beskrevet som en dessertøl, der passer godt til bær desserter og det var netop en sådan, vi skulle have.

Jacobsen har tidligere brygget flere udgaver af witbier og med skiftende held. ”Bramley Wit” med æble og ”Sommer Wit” med hyld og hindbær var i den lidt ferske ende. Derimod var ”Strong Wit Epsilon” ( der var flere udgaver af den, men jeg smagte kun ”epsilon” ) et anderledes spændende bekendskab. Og den allerbedste witbier i mit kartotek er ”Hvede Spring Bock” med dild og lakrids. Hvorfor f…….. laver de ikke den mere ?

”Rosé Wit” er en belgisk witbier med koriander og appelsinskal. Der er tilsat æblejuice ( Belle de Booskoop ) og hyldebærsaft. Modsat de fleste andre witbier er den filtreret.

Den har tydeligvis ikke den klassiske witbier kulør. Det er en rødlig ( som rosévin ), klar øl med en pæn skumkrone. Jeg ved ikke helt med det filtrerede, for den allersidste ophældning medbragte en del bundfald med deciderede fragmenter af gær. Der er en duft af bær – søde hindbær og lidt skarpere noter af tranebær eller tyttebær. Jeg fornemmer ikke antydning af hyldeblomst. Nu jeg tænker efter, er det heller ikke hyldeblomst, men hyldebærekstrakt der er tilsat. Måske er det med til at give farven og de lidt sødlige noter. Den er frisk og let perlende i munden. Alkoholprocenten er 5,1%.  Smagen indledes af sødme efterfulgt af syrlige bær. Der er ikke meget bitterhed. Det er det syrlige præg der får lov at afslutte.

Karakter 4

Jeg synes faktisk det er en behagelig øl, der meget godt lever op til bryggeriets beskrivelse som erstatning for en let rosevin. Og så kunne min datter for en gang skyld lide den – eller i hvert fald synes hun ikke, den var udrikkelig. ”Den smager ikke meget af øl”, sagde hun, og det gør den heller ikke i traditionel forstand, men det er altså en øl og den fylder sin plads pænt ud.

lørdag den 2. juni 2012

Tid til en øl - Thisted Forår


2. Juni 2012

Kalenderen siger sommer, vejret siger nærmest vinter og jeg har fundet en forårs-ale frem, så nu er næsten alle årstider repræsenteret.

Thisted bryghus laver mange forskellige øl, og mange er allerede anmeldt her på bloggen. Jeg fik deres ”Forår” i fødselsdagsgave i april, men er først nu kommer til at åbne den. Vi skulle prøve at grille fisk i dag – hornfisk, og det har vi ikke prøvet så tit. I det hele taget er det lang tid siden vi har smagt hornfisk. Jeg kunne godt lide det, men det var vi ikke helt enige om, og det er under alle omstændigheder noget værre pilleri med alle de ben. De er godt nok blå-grønne, så de er til at se, men man bliver temmelig fedtet på fingrene.

Men i hvert tænkte jeg, at denne forårsøl kunne passe godt dertil.

Etiketten er holdt i en naivistisk stil, der giver en god forårsfornemmelse. ”Brygget i glædesrus”, står der.

Det er en smuk gylden ale på 6,8%. Den er klar og der er mange bobler. Der er tilsat kuldioxid. Derudover er der tilsat E300 ( ascorbinsyre ) og E223 ( sodium sulfit ). Ingen af delene burde være nødvendige i øl. Endelig er der brugt drueekstrakt, og det er med til at give den sødlige, frugtige aroma, der virker vældig indbydende. Det er en umiddelbar frisk fornemmelsen, men sødmen i smagen nedsætter dette friske indtryk. Det minder om druesukker. Der er stadig en smag af lyse, søde frugter - lidt som en sød hvidvinsbowle, som skal bruges til de mange studenterbesøg i hestevogn. Der er ikke meget bitterhed at spore.

Karakter 3+

Det er ikke en tørstslukker, som kan bruges i sommervarmen, men som en aftenøl på terrassen fungerer den glimrende. Her skader den sødlige profil ikke.

Apropos studenter – da min ældste datters klasse kom på besøg på deres rundtur, havde jeg købt 24 forskellige Royaløl ( 4 slags ), så der var lidt, hvis de unge mennesker skulle være tørstige. Hvor mange drak de ? – 2½ øl, så jeg sad tilbage med temmelig mange Royal ( se anmeldelse 4. august 08 ). Nu må vi se, når den yngste skal på tur rundt til sommer. Nogle få øl skal vi da have købt ind.

fredag den 1. juni 2012

Tid til en øl - Randers Bryghus Gasolin


1. Juni 2012

”Gas 2” var den første plade, jeg lagde mærke til med Gasolin – i hvert fald hvad angår musikken. På den første plade havde de brugt et billede fra Tintin ( med tilladelse af Herge ), og som stor Tintin fan havde jeg jo opdaget det. Det er et bearbejdet billede fra ”De syv krystalkugler” ( side 20 ), hvor navnet ”Gasolin” er sat ind på sporvognen. Men på plade nr. 2 havde de fået Peder Bundgaard til at designe en figur, der ligner en mellemting mellem Fedtmule og Sjukkerne fra Margerins albums.

Det er på det album vi finder ”På en sommerdag”- ”Fifidong” og ”Derudaf”. Herlig dansk rockmusik .

Hvorfor man i Randers Bryghus har besluttet at udsende en øl, der hylder Gasolin ved jeg ikke. Det er et samarbejde mellem Randers Bryghus og erfarne hjemmebryggere, og en af disse har måske været stor fan af Gasolin. I hvert fald har de fået Peder Bundgaards tilladelse til at bruge coveret. Det er første og eneste gang denne øl bliver brygget. Derfor kunne man jo passende bruge den som samleobjekt. Den kan blive meget værd engang, men øl er nu til for at blive drukket.

I 1880 udtalte Alexander Meyer-Breslau i den tyske rigsdag at: ” Det øl, der ikke bliver drukket har forfejlet sin opgave.” - og han har da ret.

Så jeg tog kapslen af denne kraftige stout på 11,0%. Den er brygget på byg-, chokolade-, sort-, caramelmalt. Derudover er der havregryn, ristet byg og humle ( type ? ). Den er overgæret. På en video fra Vinspecialisten i Randers benævnes den som en ”double brown stout”, men mon ikke det lidt er det samme som en ”Imperial stout”. Det ville jeg i hvert fald have skudt på. Den er lavet i 2000 flasker, der koster 99 kr. stk.

Det er en kulsort øl med lysebrunt skum, der består af ret store bobler. Det holder ikke længe. Mit allerførste indtryk var: ”sikke en lækker duft”, og det holder faktisk ved nærmere inspektion. En kompleks blanding af mørk frugt, chokolade og ristet malt, og en kraftig note af lakrids ( det er ikke nævnt på listen over tilsætninger ). Desuden en snert af humle. Den er en nærmest tyktflydende væske, der fylder godt og varmer ned i halsen. Alkoholen virker en smule bedøvende  på tungen. Samme komplekse indtryk i smagen, hvor lakridsen kommer endnu mere frem i smagsbilledet. En fin og markant bitterhed i eftersmagen, der holder længe. Det er en voksen stout.

Karakter 5

Billedet på siden er faktisk et selvportræt. Nej - det er ikke mig på flasken, men derimod spejler jeg mig i glasset – med kamera og det hele.