Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk
Viser opslag med etiketten Belgisk øl. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Belgisk øl. Vis alle opslag

mandag den 1. april 2024

Tid til en øl - Verhaeghe Duchesse Cherry


1. April 2024

 

Forleden var madklubben på besøg, og da herrene også er med i Ølklubben, varmede vi op til næste weekends store Alfabetsmagning med et par gode øl. Der blev serveret en rosévin til velkomst til kvinderne, der ikke er glade for øl, og for at holde farvetonen åbnede jeg en 'Duchesse Cherry' fra Brouwerij Verhaeghe. Det spillede også ind, at ingen af os har smagt den før.

Det er en blanding af 'Duchesse de Bourgogne', der har ligget 1 eller 2 år på egefade. Derefter er der tilsat hele, sure kirsebær fra Limburg-regionen i stedet for den sædvanlige kirsebærekstrakt - for at give en rigtig og ren kirsebærsmag.

Den har en flot rød farve, og allerede når kapslen ryger af, fornemmer man en syrlig duft af kirsebær. Alkoholprocenten er 6,8%. Den har det lille strejf af sødme, vi kender fra originalen, ingen den snerpende syrlighed sætter ind. Smagen er kirsebær er frisk og tydelig. Alligevel fortrækker jeg den rene vare. 'Cherry' bliver lidt mere traditionel Kriek-bier

Karakter 4

søndag den 21. maj 2023

Tid til en øl - Boon Oud Gueuze / The Veil Dirt Nap

 

21. maj 2023

Madklubben var på besøg og for første gang i år, var der vejr til at sidde på terrassen. Menuen var indisk inspireret og forretten var grønsager fra grillen.

Jeg havde fundet endnu en Gueuze frem, som jeg tænkte var god at dele. Ligesom Cantillon er Boon også meget autentisk, når det gælder spontangæret øl, Her gåes der heller ikke på kompromis og deres 'Oud Gueuze 2018-19' er da også en snerpende syrlig oplevelse. Jeg smagte deres 'Gueuze Vat 79' til vores ølmarathon i 2017 og den var rundet af at ligge på det gamle fad.

Denne udgave var mere upoleret, men jeg har dog vænnet mig til stilen, selvom det stadig ikke min favorit. Denne udgave var mere hardcore end Cantillons.

Bryggeriet er fra 1975 og ligger i Lembeek ( lambic ) hvor man har brygget denne type siden 1600tallet

Karakter 3

Vi skyndte os at finde en venligere øltype frem. Ølsmageren fra Gjøl havde 4 års fødselsdag på Kristi Himmelfart, så jeg var omkring for at hilse på og få lidt øl med hjem.

Han havde tilbud på nogle sæt at DIPA. 5 øl fra Overtone og 4 øl fra det amerikanske bryggeri The Veil, som jeg overhovedet ikke kendte noget til.

Bryggeriet ligger i Richmond, Virginia og åbnede i 2015. Det er Matt Tarpey der er ejer og brygmester, og bryggeriet fokuserer på tidens trends - DIPA, Sour og Stout, gerne barrel aged.

Nu har jeg kun smagt denne ene DIPA, men det lader til, de gør det godt.

'Dirt Nap' er på 8,8% og den er humlet med Citra, Mosaic, Galaxy og Nelson. Den er uklar og har udseende som tropical juice. Jeg fik det allersidste, og der var lidt svævende gærrester, der kunne minde om frugtkød. Det er da også det eksotiske, der dominerer, men den bliver ikke så sød, at man skal sætte en lille paraply i og drikke den med sugerør. Virkelig inciterende aroma, hvor citrus og ananas kommer frem. God bitterhed, der blander godt ind med resten af indtrykkene. En flot balanceret øl. Det lover godt for resten.

Karakter 5



fredag den 19. maj 2023

Tid til en øl - Cantillon Gueuze 2022


 19. Maj 2023

Da jeg første gang stiftede bekendtskab med Cantillon ( 2008 ), havde jeg ikke smagt syrligt øl før, så det var lidt af en mundfuld. Jeg kom ikke helt til at holde af det, men det forhindrede mig ikke i at prøve andre syrlige øl. Dengang var der ikke andre syrlige øl på markedet end de belgiske, og betegnelsen 'sour ale' var mig bekendt ikke opfundet endnu. Jeg blev med tiden mere velvilligt indstillet overfor typen, selvom det stadig er de lidt mildere typer som Oud Bruin og Oud Root, der står mit hjerte nær. Også de nye tyske 'sours' falder i min smag.

I 2019 smagte jeg en Gueuze fra Cantillon på fad i Basement Beer Bar og det var en fin oplevelse. Bryggeriet går ikke på kompromis med stilen, og den var ikke så sød som andre spontangærede bryggeriers udgave.

Forleden havde vi fætter/kusine fest og min kusine havde været på besøg på Cantillon. Spændende oplevelse og hun havde taget en 'Gueuze 2022' med til mig.

Flasken er lukket med både kapsel og korkprop, så den er en omstændelig affære at åbne den. Smuk gylden farve og en frisk, syrlig duft. Jeg kan ikke sige, den adskiller sig fra 2019 udgaven. Den er stadig frisk, snerpende med indtryk at æbleeddike og uden nogen særlig sødme. Ganske god en lun sommerdag, men det bliver nok aldrig min favorittype.

Karakter 3+

tirsdag den 29. november 2022

Tid til en øl - Rodenbach Red Tripel ( 200 års jubilæum )


29. November 2022

Bryggeriet Rodenbach stammer fra 1821 og det var i familien eje indtil 1998, hvor det blev overtget af Palm. Det ligger i Roeselare og er kendt for deres syrlige øl i stilen Oud Bruin. Jeg har smagt og anmeldt flere her på siden.

I anledning af 200 års jubilæet i 2021 udsendte de en 'Red tripel', der er en blanding af en tripel og deres Oud Bruin.Den er lagret i 2 år på egefad, hvilket jo er med til at skabe syrlighed. Denne er dog dæmpet en del at triplen, men ikke så meget, så det slører, at det er en Rodenbach.

Den er kraftig på 8,2%, med en behagelig duft og smag, og dette raffinerede strejf af syrlighed, der kendetegner deres øl. Helt klart et mesterværk.

Karakter 4+


 

mandag den 29. august 2022

Tid til en øl - Kwak Blonde




 29. August 2022

Da vi nu var havnet i Luxemborg, ville vi se lidt på naturen der, og fandt en god vandretur lidt nordpå i Berdorf. Her går turen først hen over lidt kedelige marker, men pludselig er man i en spændende kløft med huler og grotter, så alt i alt var det måske en bedre tur, end hvis vi var nået til Vosgeserne som planlagt.

Vel tilbage på campingpladsen gik vi til det lokale supermarked efter aftensmad. Her havde de også en stort udvalg af belgisk øl - bla en 'Kwak Blonde', som jeg ikke kendte. Den tog jeg med og var besluttet på næste dag at købe et udvalg øl med hjem i Danmark.



Udover 'Kwak Blonde' var der også en 'Kwak Amber' og 'Kwak Rouge'. Så vidt jeg kan forstå er 'Kwak Amber' vist den originale, men jeg er ikke sikker, for jeg har ikke smagt den. Vi fik ikke handlet næste dag, da det var en katolsk helligdag, og alle butikker var lukket.

Jeg havde kun et plastik campingkrus, så det med farven er ikke helt optimalt, men den er dog lys.



Det er en lys øl på 7,4%. Bitterheden er 20 IBU og det er Styrian Golding, Cascade og Simcoe, der giver en frisk frugtagtig aroma. Den er forfriskende en varm sommeraften - og det var det - og nem at drikke.Smagen er dog stadig umiskendlig belgisk, sikkert fordi det er samme gærtype. Man er ikke i tvivl om at det er en Kwak, selvom det er lysere og lettere i smagen.

Karakter 4+



onsdag den 14. juli 2021

Tid til en øl - Brouwerij Roman Adriaen Brouwer Oaked

14. juli 2021

I 1545 havde Joos Roman en lille kro - 'De Clocke' - i Mater, en lille by nær Oudenaarde på vejen mellem Tyskland og Frankrig. Der var en kro og en gård, en mølle, et malteri og naturligvis et bryggeri. Først senere koncentrede man sig udelukkende om brygningen. De nuværende bygninger stammer fra 1930, og bryggeriet har nu en del brands - Oudenaarde, Sloeber, Gentse og Enarme.

Det er nu 14. generation - Carlo og Lode Roman - der leder bryggeriet.

Adriaen Brouwer blev født i Oudenaarde i 1605. Han var maler og historierne beretter at han var en fri og letlevende eventyrer. Der er en serie øl med hans kontrafej på etiketten og den stærkeste er 'Adriaen Brouwer Oaked' på 10.0%. Det er en mørk øl med groft, knitrende skum på toppen. Den er lagret på egefad og det bærer både duft og smag præg af. Der er en aroma af mørke, jordede frugter sammen med lidt æbleeddike. Den fylder vældig godt i munden. Man kan godt fornemme alkoholen, men det er først og fremmest frugtsødme og lidt karamel, der tegner smagen i begyndelsen. Senere tager fadlagringen over med en besnærende syrlighed, der passer godt til helheden.

Karakter 4

Adriaen Brouwer - The Smokers



 

onsdag den 7. april 2021

Tid til en øl - Duvel 666


 7. April 2021

Duvel’ betyder ’djævel’ på flamsk og udtales vist nok i retning af dævl’, som vi jo også kender på dansk. Det er en øl, jeg flere gange har haft fornøjelsen af at bekæmpe, og denne gang var det lidt nemmere, for der var kun tale om en ’lille djævel’.

For en gangs skyld giver det mening at bruge 2 decimaler i alkoholprocenten, for med 6,66% får vi jo ’Djævelens tal’, som ifølge Åbenbaringen netop er 666.

Den var altså allerede svækket fra starten, og den har da heller ikke den kraft og fylde, der kendetegner originalen.

Det er en lys gylden Blonde med kraftigt skum og en frisk duft at lys frugt og kløver. Den ligger let og behagelig i munden, og smagen har på samme måde en let og forfriskende natur. Den kan være fin, hvis vi får en lun forårsdag på terrassen, men ellers vil jeg nok foretrække den originale, kraftfulde ale.

Karakter 3+

søndag den 24. januar 2021

Tid til en øl - Nachtraaf 10 Donker


 24. januar 2021

’Nachtraaf’er flamsk for ’Natteravn’ og det har lagt navn til det belgiske bryggeri De Nachtraff Brouwers.

Bryggeriet blev grundlagt i 2016 i byen Diksmuide, der ligger tæt på den franske grænse. Oprindelig bryggede de 3 typisk belgiske øl – Dubbel – Triple og Quadrupel, men siden er en Special Amber kommet til.

De har indrettet en gammel campingvogn til rullende ølsted og kommer rundt på festivaler i området. Den hedder ’Nachtravan’.

Deres quadrupel  - ’10 donker’ er en mørk øl på 10,5%. Den har duft af brændt malt og mørk frugt i alkohol. Der er også en antydning af gammelt læder. God varmende fylde og en smag af alkohol og kaffekarameller. Eftersmagen er lidt frugt i alkohol ( ikke sprittet ).

Karakter 4+

Det er ikke en øl der holder natteravnene vågne og fulde af vigør. Et par stykker vil sikkert virke søvndyssende, og selvom jeg kun har nydt en, går jeg nu i seng.

fredag den 20. november 2020

Tid til en øl - Rochefort Triple Extra


 20. November 2020

I dag har vi fejret min kones fødselsdag. Børnebørnene kom forbi til kage med deres forældre – vi var til en dejlig danseaften – så ’Vild med dans’ og fik sushi til aftensmaden. Vi fortsætter i morgen. Sådan en fødselsdag er ikke ovre på et øjeblik.

Der skulle en ekstra speciel øl til for at fejre dagen. Forleden fik jeg en ny, spændende øl fra trappistbryggeriet Rochefort. Det var en god ven fra Gjøl, der havde den med, og han havde fundet den i den lokale ølbutik på Gjøl – ’Ølsmageren’. Det er ølentusiasten Jesper Mørkholt, der for et års tid siden åbnede butikken. Jeg har endnu ikke været der, for vores venner er lige netop flyttet til Gjøl, men det er da vist et besøg værd.

Rochefort bryggeriet er kendt for 3 mørke øl, der bare er benævnt ved nummer - 6 - 8 - 10.      Rochefort 10 er min absolutte favoritøl, men de andre er også gode. Min bedømmelse ligger fra ’fantastisk’ til ’formidabel’.

Nu har de her i oktober 2020 udgivet en triple, der stadig er ved at blive finjusteret. Den er kommet i Holland og Belgien, og der er altså også dukket nogle op i Danmark. Det er ikke hver dag, der kommer nye øl fra de gamle trappistbryggerier.

Klosteret har brygget øl siden 1595, men de kendte mørke øl kom til verden i 1960’erne. Men omkring 1920 bryggede man en stærk, lys ale, og det er denne opskrift, der er inspirationen til den nye ’Triple Extra’ 100 år efter.

’Triple Extra’ er en uklar, gylden øl på 8,1% med hvidt skum på toppen. Fine, små bobler danner et blødt og behageligt skumlag. Der er en sødmefyldt duft af appelsin. Når man får den i munden virker den først frisk og sprudlende, men det ændrer sig på magisk vis, så den ender blød og fyldig. Det er også appelsinen der dominerer smagen – først som sødme og senere afsluttet med bitterhed som fra den hvide hinde om appelsinen. Der er ikke så megen humlebitterhed.

Karakter 5

Det er ikke en traditionel triple. Den er mildere end så mange, men det er jo også lidt kedeligt, hvis alle er ens. Vil jeg have en traditionel, kan jeg jo vælge en Westmalle eller Affligem. Så bliver det ikke meget bedre.

lørdag den 3. oktober 2020

Tid til en øl - De 4 Monniken Monarchus VIII


 3. Oktober 2020

Det er lang tid siden, jeg har lagt opslag op her på bloggen. Ikke fordi jeg er stoppet med at smage spændende øl, men jeg blev lidt træt af hele tiden at skulle forholde mig kritisk og analyserende til øllet. Sidde og tage notater i stedet for at tale ordentligt med de mennesker, jeg var sammen med.

Og jeg syntes også, jeg var begyndt at gentage mig selv lidt for meget. Det har mest været historierne om bryggerier og de klassiske øl, der har interesseret mig, og der havde jeg jo skrevet om mange.

Der er nu alligevel mange nye bryggerier, som jeg har smagt øl fra, og som jeg endnu ikke har skrevet om, så måske skal skriveriet have en ny chance, så må vi se, om det holder ved.

 Jeg var her i sommer en tur forbi ’Det Bette Ølhus’ i Ålbæk. Her var stadig øl på hanerne, men udvalget i butikken var ikke så stort længere, da Vera jo var forhindret i sine indkøbsture til Belgien, der var totalt lukket. Hun kunne dog bestille fra de store kendte mærker, men hun plejer jo også at finde specialiteter fra små bryggerier. Jeg fik dog købt et lille udvalg hjem af både kendte og ukendte øl.



En af de ukendte øl var fra ’De 4 Monniken’. Bryggeriet blev stiftet i 2016 og ligger i Brugge, men det er et fantombryggeri, der får deres øl brygget på De Feniks Brouwerij i nærheden af Gent.. 

De 4 ’munke’ kender jeg ikke – kun en – Rudy Vossen, der modtog pris ved Barcelona Beer Festival. Hvis de ser ud som på deres etiketter, har de set bedre dage. 

’Monarchus VIII’ er deres anden øl. Det er en triple på 8,0%. En gotisk etiket med mottoet ’Vinum et cervisiam frui’ ( nyd vin og øl ). Det er en lys triple – strågul og klar med et silkeblødt skum. En let krydret duft med noter af appelsin. Forbavsende drikkevenlig med en behagelig let krop. Smagen er god – helt i traditionel triplestil, og med en let bitterhed til slut. Det er den charmerende lethed, der skiller den ud fra normen.

Karakter 4+


søndag den 11. august 2019

Tid til en øl - Hellegat / Broder Jacob / Gouden Carolus


11. August 2019


Vi tager lige en lille afstikker fra det græske øl og smager på lidt belgisk.

Her til aften skulle vi til klaverkoncert med den dygtige pianist Philip Michalak. Det var i Skagen Kirke, og vi kørte af sted i god tid. Da vi kørte gennem byen Aalbæk, oplevede vi nogle af de mystiske fænomener på stedet. Motoren satte ud og bilen kunne ikke køre længere. Det er sket før og jeg tror, stedet er forhekset - lidt som Bermudatrekanten. I hver fald måtte vi vente på normale tilstande i det nærmeste hus.

Det viste sig at være ’Det Bette Ølhus’, så ventetiden gik fint nok.


Indehaversken Vera Zobbe tager ofte til Belgien for at indkøbe det store udvalg af belgisk øl, og på det seneste er hun gået på opdagelse hos de nye små bryggerier.


’Hellegat’ bliver brygget af Brouwerij De Klem, der ligger i Niel. Bryggeriet er fra 2016, hvor deres Blond kom på markedet, men Olivier Op De Beeck bryggede sin første øl allerede i 2012.

Deres ’Hellegat Bruin’ er på 6,5% og har en flot, rødbrun farve. Fint hvidt skum pynter på toppen.
Den er meget livlig med kraftig karbonering. Den prikker lidt for meget i munden. Smagen er maltet med en let humleafslutning

Karakter 3+


Der var mange andre nye bryggerier på kortet, men også spændende øl fra kendte bryggerier – bla en ’Gulden Draak Imperial Stout’. Den købte jeg med hjem, for jeg kunne se et par nyheder på fad. Vera fortalte at 2 af dem ikke kunne findes på flaske, så det måtte jeg naturligvis smage.

Broeder Jacob er opkaldt efter den kendte børnesang og melodien pryder da også glasset.
Legenden fortæller at: ” Jacob Klaaszn er novice i klosteret og bliver lærling hos den gamle brygmester Isidor. Abbeden vil ikke have at Isidors viden og brygning går tabt. Året er 1385. Broder Jacob bliver sendt til klosteret Rochefort, hvor han lærer mere om ølbrygning og tilbage i klosteret, begynder han at udvikle sin egen øl. Den bliver meget kraftigere end det øl munkene er vant til, og abbeden instruerer Broder Jacob om kun at brygge den i yderste hemmelighed.

Og det er den blevet, indtil Johan Claaes opdagede den i starten af det 21. århundrede og begyndte at brygge til ære for Broder Jacob.

Vlierbeek Kloster ligger i nærheden af Leuven og blev grundlagt i 1127 af munke fra Affligem. Munkene blev fordrevet under den franske revolution,men nogle vendte senere tilbage. Den sidste munk døde i 1838.

’Vlierbeek Grand Cru’ er en gylden triple på 9,0%. Det er en smuk øl med en let krydret aroma. Den er blød og fyldig. God krydret smag med en anelse koriander. Lang eftersmag med en mild bitterhed.

Karakter 5

Vera og hendes mand overnatter ofte på Het Anker på deres ture til Belgien, og her stiftede hun bekendtskab med en helt ny udgave af Gouden Carolus. En røget udgave. Den er ikke tilgængelig på flaske, men det lykkedes Vera at få en fustage med hjem, så den kan smages.

’Gouden Carolus Smoked’ er på 9,0%. Den har en flot brun farve og en let duft af røg. Den er blød og rund med en behagelig sødme og røgen er mild og passer glimrende til sødmen. en af de bedste røgøl, jeg har smagt i lang tid. Den må de gerne sende på flaske.

Karakter 5

Efter et stykke tid kunne bilen køre igen, og min kone overtog rattet. Koncerten var helt fantastisk, så det var en rigtig god dag.



mandag den 10. december 2018

Tid til en øl - N'Ice Chouffe


10. December 2018


Når vinteren lægger sig over Ardennerne kryber alfer og nisser i skjul og varmer sig ved bålet. Heldigvis har de også et bryggeri – Brasserie d’Achouffe – der kan lave en stærk og varmende vinterdrik.

Bryggeriet er relativt nyt – fra 1982, hvor Pierre Gobron og hans svoger Chris Bauwerearts begyndte hjemme i køkkenet, men siden har de udvidet til en stor eksport.
Chouffe betyder en nisse, og dem er der mange af i Ardennerne. Bryggeriets varemærke er da også en lille nisse.

’N’Ice Chouffe’ har en temmelig kompliceret opskrift, der indeholder bygmalt, vanillie, koriander, appelsinskal sukker og timian. Foruden humletyperne Styrian Goldings og Saaz.

Det giver en mørk, kompleks og krydret øl på 10,0%. Der er bitterhed nok til at balnacere smagen, så den ikke bliver for sød, men det er ikke humlen, der lægges vægt på.

Karakter 4+




I dag kårer Ølbloggere i Danmark årets udenlandske bryggeri. Jeg har ikke i år været særlig aktiv på bloggen, men et af de tiltag, jeg dog har omtalt er Fuller’s samarbejde med 6 engelske mikrobryggerier. Det er måske bare for at være lidt med på vognen, men jeg synes resultatet er blevet godt, så mit nominering bliver - Fullers



torsdag den 6. december 2018

Tid til en øl - Corsendonk Christmas Ale


6. December 2018

I dag var der ikke udsigt til den store øloplevelse. Jeg er jo ansat som kirkesanger, og menighedsrådet afholdt den årlige julefrokost i sognegården. Dejlig mad, men udvalget at øl er yderst begrænset. Af juleøl kunne man vælge Tuborgs Snebajer. Det er gerne årets lejlighed til at smage den, og i aften var jeg faktisk mere tilfreds, end jeg plejer. Den havde en fin og let sødme, og jeg snuppede en ekstra til stegen.


Da jeg kom hjem havde julenissen imidlertid gemt en overraskelse i julesokken. En lille øl ( 25 cl ) fra Corsendonk i Belgien. Deres ’Christmas Ale’ har været på det danske marked i mange år, og fås også i en stor udgave på 75 cl.

Corsendonk klosteret blev grundlagt i 1398, og begyndte med det samme at brygge øl. Det ligger i den belgiske by Turnhout. I 1713 blev Det Habsburgske Rige delt og de Sydlige Nederlande kom under østrisk herredømme. Den østriske kejser Josef  II lukkede både klosteret og bryggeriet i 1784. I 1906 blev bryggeriet genåbnet af Florentius Keersmaekers, men nu er det Du Bocq der brygger.

Der brygges uden ekstra tilsætningsstoffer og i 1990 fik bryggeriet ”Das Reinheitsgebot” certificat.
Serien har vundet priser for både øllet og for indpakningen, hvor både ”Agnus” og ”Pater” er enkelt udsmykket med ”Corsendonk Seglet”. Dette segl ses også på juleudgaven, men er nærmest forsvundet i juletræ og stjerner. De vinder nok ingen designpris for den etiket.

’Christmas Ale’ er på 8,1%. Både i duft og smag finder vi mørk frugt, og man kan måske finde en snert af lakrids ind i mellem. Den er voldsomt karboneret og bruset for meget op i munden. Lidt for livlig.

Karakter 4

søndag den 2. december 2018

Tid til en øl - Du Bocq La Gauloise Christmas


2. December 2018


Du Bocq ligger i Vallonien – den fransktalende del af Belgien. Det blev stiftet i 1858, og ligger i Punode  - i en lille dal i Ardennerne, hvor floden Bocq løber igennem. Siden begyndelsen har bryggeriet været i familien Belots hænder. Bryggeriet var – som så mange andre – lukket under 1. Verdenskrig og i de nærmeste år derefter. 
Deres første øl efter krigen – ’La Gauloise’ blev hurtigt en stor succes. Navnet stammer fra de mange gallo-romerske fund, der er i området.

’La Gauloise Christmas’ er en mørk øl på 8,1%. Duften er sødlig med lidt karamel og kanel.
Den er rund og fyldig. Smagen er ligeledes sød med karamel og krydderi. I deres egen beskrivelse nævner de både koriander og lakrids som noter, men det har jeg lidt svært ved at opsnappe. Humlen lader vente på sig, men dukker alligevel op i eftersmagen med en let bitterhed ( IBU 22 ).

Karakter 4

lørdag den 1. december 2018

Tid til en øl - De Ranke Père Noël


1. December 2018


I dag åbnede min kone sin nye portvinskalender med 24 overraskelser. Jeg har ikke på samme måde trang til at overraskes, så jeg har i stedet lavet min egen kalender med – foreløbig 20  - juleøl. Nogle nye og nogle kendte, gamle klassikere.

Denne 1. December blev det til en ’Père Noël’ fra det belgiske bryggeri De Ranke. Jeg har omtalt den for 2 år siden, og jeg må sige, jeg har ikke ændret opfattelse af den. Til gengæld er etiketten ændret. Tidligere så vi Julemanden omfavne et stort bæger øl – nu er det i stedet en humlekogle.
Og det er humlen der kendetegner De Rankes øl. De bruger hele humlekogle, og min brygteknikviden er ikke stor nok til at sige, hvilken forskel det giver.

”Père Noël” er en uklar, orangegylden øl med cremet, hvidt skum. 7,0% alkohol og en bitterhed på 50 IBU, hvilket er meget for en belgisk øl. Den har en duft af bitter appelsin, men det er ikke nævnt i ingredienslisten. Derimod er der lakrids, som jeg ikke på noget tidspunkt kan finde – hverken i duft eller smag. Øllet har en god fylde. Der er en kortvarig maltsødme inden en markant bitterhed tager over. Det er både humlebitterhed og appelsinskalsbitterhed, og det tiltaler mig ikke så eget.

Karakter 3+ ( igen )

fredag den 30. november 2018

Tid til en øl - Tenerife


30. November 2018


Vi har netop været på vores årlige sol- og varmeferie til Tenerife, og selvom det ikke er en decideret ølrejse, synes jeg det er sjovt at se, hvad der er på hylderne i supermarkederne. Det meste er jo lokale øl, som jeg tidligere har omtalt, men det lykkes ofte at finde nye øl, jeg ikke har smagt.

I det nærmeste spanske supermarked fandt jeg 2 spændende øl med en del mere humle end vi normalt ser i spanske øl, og den første er såmænd fra San Miguel.
’Manila’ hedder den – opkaldt efter mærkets oprindelse på Filippinerne. Det er en wienerøl på 5,8%. Den er undergæret men lægger sig tæt op af en ’american pale ale’ i udtrykket. God fylde fra malten og en pæn gang amerikansk humle gør denne øl til en behagelig overraskelse  på denne tur.

Karakter 4


Et par gode venner har de sidste par gange gjort os selskab på Tenerife, men de bor på et andet hotel. Vi plejer at mødes om aftenen på ’Manneke Pis’ – det belgiske ølhus i Playa de las Americas ( Calle Mexico ). For os er det en tur på en lille times tid.


Her nød jeg en ’Kasteel Rouge’, der overraskede mig med sin tydelige kirsebærsmag. Jeg havde nok forventet noget i retning af en almindelig ’bruin’. Der er tilsat kirsebærlikør og jeg må sige, det taler godt til min søde tand.

Karakter 4+



Lige ved siden af ligger der nu en indisk restaurant, hvor jeg valgte en ’Cobra’. Det eneste der er at sige om den, er beskrivelsen på menukortet – ’en indisk bjørn’


Næste dag til frokost åbnede jeg den anden øl fra supermarkedet. Denne gang var det en ’american pale ale’ fra et mikrobryggeri – ’Original Premium Gourmet S. L.’ i Cuenca. Den hedder ’Gastro’ og bliver brygget på ’Cervezas la Sibeles’


Den er lys, holder 5,5% og har frisk duft og smag, hvor det igen er den amerikanske humle der lægges vægt på ( IBU 35 ).En rigtig god start på frokostøllet.


Karakter 4



Den sidste øl fra supemarkdedet var fra bryggeriet Estrella Damm og opkaldt efter stifteren ’A. K. Damm’

Bryggeriet ligger i Barcelona og blev stiftet i 1876 af  August Küntzmann Damm, der var rejst til byen fra Alsace. Bryggeriet er det ældste i Spanien.

’A. K. Damm’ er brygget efter traditionel Alsacemetode, hvad det så lige indebærer. Efter de to pænt humlede øl de foregående dage, var det lidt mere traditionel spansk pilsner, der var i glasset.

Karakter 3

Vores besøg på ølbaren bragte ikke nye øl på banen. Det var ’Kwak’ – ’Rodenbach Classic’ – ’Chimay Bleue’ og andre af de gode klassikere. men vi besøgte et andet supermarked i nærheden. 
HiberDino’ er lidt mere internationalt orienteret, og man kan også finde ’danske’ mærker – dog ikke i ølafdelingen.


Her var der bla. – ’Mort Subite Kriek’ – som jeg ikke tidligere har smagt. Her er det også kirsebæret, der er fremtrædende, men den er skarpere og mere syrlig end Kasteel, selvom den nok også har set en sukkerknald eller to.

Karakter 4


’Bavaria Gold’ er det svært at finde noget godt at sige om. Det skulle da være, at man med kun 6.0% i styrke, får en sprittet smagsoplevelse, der eller hører stærkere guldøl til.

Karakter 2


’La Goudale’ er en fransk øl – en ’ biere de garde’ fra Douai i Nordfrankrig. Bryggeriet er ’Les Brasseurs de Gayant’, der stammer fra 1919
Navnet  betyder ’ Good Ale’ – et tilnavn egnens øl fik helt tilbage i 1400tallet.

7,2% - IBU 30 – en ganske glimrende og fyldig øl – og i en anderledes flaske. De laver også en god IPA.

Karakter 4

På en udflugt til naturparken Anaga ( nordlige Tenerife med stor risiko for regnvejr ) søgte vi ly for regnen i en lille cafe, for at få lidt kaffe. Her var der også øl fra lokale mikrobryggerier, som jeg købte et lille udvalg hjem af. Mere om det efter nytår.







tirsdag den 12. juni 2018

Tid til en øl - Het Nest SchuppenBoer Grand Cru BA Cognac


12. Juni 2018


Landsknægte har gennem historien haft ry for at slås, hore og ligge i druk det meste af tiden. Det sidste gælder tydeligvis også for ’Spar Knægt” fra belgiske Het Nest.
Han har ligget på cognacfad i en rum tid og det er der kommet et glimrende resultat ud af. Jeg skrev i sidste måned og originalen, der er brygget med koriander og Cascadehumle. Bitterheden er 45 IBU, hvilket ikke mærkes særligt meget.

Denne øl adskiller sig ikke meget fra den originale Grand Cru, men fadet kan dog mærkes.
Øllet har fået en lidt mørkere farve, men er stadig smuk gylden med kraftigt skum. Boblerne hopper lidt forvirrede rundt i glasset, men det skyldes nok glassets form. Den har duft af tripel – koriander og appelsin. Det er, når vi smager på øllet, at fadet kommer lidt til sin ret. Det giver en skarpere attitude med et syrligt strejf, og faktisk en – omend let – smag af cognac.

Karakter 5

onsdag den 6. juni 2018

Tid til en øl - Enigma Hades


6. Juni 2018


Øl nr. 2100 der bliver omtalt her på bloggen er en mørk, sød stour fra Enigma Brewing– ’Hades’.
Den er på 10,0% og er brygget af 4 forskellige malte. Derefter er den lagret med vanílje-ekstrakt og kokosstykker.. Det kunne godt lyde som en vammelsød blanding, men det er godt doceret, så det fungerer faktisk fint. 
Den er sort med et meget kraftigt, brunt skumlag. duft af sød espressokaffe med et hint af vanilje.. Den har en god fylde og smagen domineres af sød kaffe, mørk frugt og ristet malt. Kokos lægger man slet ikke mærke til, og man skal også mærke godt efter for decideret at finde vanilje. Men det er sikkert disse ingredienser, der medvirker til den søde, lidt eksotiske smag.
Bitterheden forsvinder helt i eftersmagen, selvom der reklameres med IBU 50.
Det er en glimrende, behagelig øl til den runde side.

Karakter 4

Som tidligere nævnt er etiketterne på Enigmas øl meget farvestrålende og de omhandler ofte mytologiske emner. På denne etiket ser vi Dødsrigets hersker – Hades – med et stort krus øl i den ene hånd. Han er måske ved at løbe tør for øl, for færgemanden Charon sejler over floden Styx med adskillige tønder øl fra Enigma. De fortabte sjæle må vente lidt på deres overfart. På bredden i Dødsriget vogter den 3-hovede hund – Cerebus. Den skal måske endda bestikkes med et enkelt fad eller tre.

torsdag den 31. maj 2018

Tid til en øl - Sainte Hélène Barley Wine


31. Maj 2018


”Cesi n’est pas un Barley Wine” ( ”Dette er ikke en Barley Wine” ) står der på etiketten fra bryggeriet Sainte Helene. Det er naturligvis en leg med ord – inspireret at Magrittes berømte billede ”Cesi n’est pas un pipe”.
På bagetiketten efterfølges sætningen med ordene – ” Imperial Triple”, så det er måske det, der menes. men ”Barley Wine” står med stor skrift og er det eneste, der falder i øjnene, så det er svært helt at afgøre, hvilken type det er. Måske en lidt alternativ udgave af stilen.

Der er også lidt uenighed om procenten. På forsiden står der 12% og på bagsiden 10%. Til gengæld er der enighed og bitterheden - IBU 60. ( Brewers Gold og Strisselspalt ).

Brasserie Sainte Helene ligger i byen Florenville i det sydligste Belgien. Det blev stiftet i 1999 i Orsinfaing – Rue de Sainte Helene, som har givet navn til bryggeriet. Men bryggeriet har rykket teltpælene op flere gange og i 2013 endte det i Florenville. Stifter og brygmester er Eddy Pourtois, der er selvlært. Her brygges også over åben ild og kapaciteten er 1000 HL om året.

Det er en uklar nøddebrun øl med fin skumkrone. Skummet sætter sig smukt som ringe på glasset. Det er en aroma af maltet sødme, næsten son om det er honning i ( hvilket der ikke er ) Den føles blød og varmende i munden. Den er meget sød, hvilket jo ikke generer denne øldrikker synderligt, men lad det være en advarsel til dem, der ikke mener at ”øl” og ”sød” bør nævnes i samme sætning.
Den lovede bitterhed på 60 IBU gør meget lidt væsen af sig, men man kan dog fornemme lidt bitterhed til allersidst.
Med lidt forbehold for sødmen giver jeg den alligevel

Karakter 4

Jeg må nok mest hælde til, at det trods alt er en Barley Wine – men en noget anderledes udgave af den engelske stil. Og da slet ikke i nærheden af den amerikanske, som bryggeriet ellers selv nævner som inspiration.

onsdag den 30. maj 2018

Tid til en øl - Tête Chargèe WARK


30 Maj 2018 


Nogle af de belgiske mikrobryggerier Vere Zoppe besøgte under hendes sidste tur til Belgien er i sandhed ’mikro’.

Et af dem ligger syd for Bruxelles i den lille by Limelette. Navnet på bryggeriet er ’Tête Chargèe’, hvilket så vidt jeg forstår betyder ’Det fyldte hoved’ eller ’Det ladede hoved’ og det er en fransk betegnelse for ’noget ud over det sædvanlige’
Og det er fransk, der er sproget her i Vallonien. Det er Fleur Camerman, der grundlagde bryggeriet i 2015 og hun står også for hele produktionen på små 1200 flasker om måneden. Alle ingredienser er økologiske og alle flasker håndtappes – 2 af gangen.

Hun brygger kun en enkelt øl – ’WARK’. Det er ikke lykkedes mig, at finde ud af, hvad det står for. Mit franske er ikke for godt, og det eneste interview jeg kan finde på Youtube er på fransk.
*Wark’ er – så vidt jeg forstår – brygget over åben ild ( sur flamme vive ). Det er en blond på 6,8%.
Den er lys med et kraftigt, hvidt skum. Duften er let med noter af frugtsalat – æbler, fersken og banan. Det er brugt krydderi, men jeg synes ikke, den er så parfumeret, som så mange andre, mere kendte ’blonds’ fra Belgien. Den er let og frisk, og frugtsmagen er også dominerende i munden.

Karakter 4+

Flasken er smuk og anderledes. Den oval og er vist oprindelig en gammel sirupflaske. Der er ingen etiket, men en snor om halsen og et kort med de nødvendige oplysninger. Håndskrevet ’sidste salgsdato’ ( 04 2020 ).

Det er virkelig et mikro-foretagende. Det emmer af lyst og glæde for ølbrygning, og det bliver spændende at se, om der kommer flere øl i sortimentet med tiden.
Købt i *Det Bette Ølhus’, Aalbæk