Tid til en øl - Frederikshavn Fladstrand Classic / To Øl Implosion

27. Januar 2022

Det er også den gamle betegnelse for Frederikshavn, der lægger navn til Frederikshavn Bryghus' udgave af en classic. 'Fladstrand Classic' er en smuk kobberfarvet øl på 4,8%. Skummet på toppen er ganske pænt, men lidt ujævnt i udrykket. Der er en fin duft af malt, brød og rosin. Den har en god fylde og smagen holder sig i den maltede ende af skalaen. Bitterheden når kun op på 20 IBU, og derfor blev jeg lidt overrasket over , hvor godt den trænger igennem i afslutningen. En ganske vellykket classic.

Karakter 4

I går åbnede jeg den sidste alkoholfrie øl i denne 'hvide januar'. Jeg har ikke udelukkende drukket alkoholfrie øl, men jeg har drukket adskillige flere end i en normal måned. Og jeg må sige, at det ikke er noget, der har fanget min interesse. De fleste har ikke været særlig gode.

'Implosion' fra To Øl hører dog til dem, der udmærket kan drikkes. Det er en lysende, solgul øl - med diffust skum på toppen. Der er en frisk, let humlet duft af citrus, og hele indtrykket er i retning af en yderst let 'session IPA'. Smagen er frisk og præget af citrus og orange, og en ganske fin bitterhed til slut.

Karakter 3

Selvom denne øl kan sammenlignes med et let IPA, er det alligevel ikke det samme, og det er klart min største indvending mod alkoholfrit øl. Det smager ikke af det, man forventer af en øl, og hvis det er så anderledes, kan jeg ikke helt forstå konceptet. Så vil jeg hellere drikke noget andet - sodavand, juice eller sågar vand. Den eneste øl jeg mindes har smagt af øl er 'Krombacher Alkoholfrei', men den må jeg vist gensmage for at se, om jeg husker rigtigt.

Hvis jeg skal have alkohollette øl, kan jeg se, at jeg foretrækker de syrlige typer som Gose og Berliner Weisse. Nogle vil nok hævde, at de heller ikke smager af øl, men det er en stil - en speciel øltype, hvorimod de andre bare virker lidt for kunstige.

Nu må vi se til næste januar, om der er kommet flere gode alkoholfrie øl på markedet.

 

Tid til en øl - 170 års jubilæum / Carlsberg 1883

10. November 2017

For 170 år siden bryggede Carlsberg på denne dag sin første vellykkede undergærede øl.

Brygger J.C. Jacobsen havde arvet et bryggeri efter sin far i 1835 og drev det videre. Det var mest hvidtøl, man på det tidspunkt bryggede og drak i København, men Jacobsen havde hørt rygter om en ny og spændende øltype fra Bayern, hvor man bryggede noget øl på undergær.

Jacobsen kunne ikke få denne nye øl til at fungere, og drog derfor i 1845 på studietur hos Gabriel Sedlmayr fra bryggeriet Spaten.

På det tidspunkt havde man ikke kontrol over gæringsprocessen, der ofte mislykkedes – ikke blot for Jacobsen, men også for mange andre. Sedlmayr havde fået udviklet en stabil og pålidelig gær, der gjorde, at han lykkedes med sine bryg, og hans gærtype bredte sig til mange bryggerier i Centraleuropa.

J.C. Jacobsen lærte, hvordan den nye brygproces virkede – han så det nye moderne bryggeri, Sedlmayr havde bygget – og han fik en gærprøve med hjem, som han opbevarede i en ombygget hatteæske. Det lykkedes, at holde liv i gæren til han kom hjem, og med denne gær bryggede han sit første vellykkede undergærsbryg d. 10. november 1847.

Selv denne stabile gær kunne blive ramt af ”gærsyge” og i efteråret 1883 fik Carlsbergs øl en ubehagelig og bitter smag. Jacobsen ville derfor rekvirere ny gær fra Bayern, men der skulle vise sig en anden løsning.

Jacobsen havde i 1875 oprettet et laboratorium, hvor man skulle forske i ølrelaterede emner. Forskningslederen Emil Christian Hansen tog den syge gær og analyserede den, og det lykkedes ham at skabe og rendyrke en helt ren gærkultur. Gærens gåde var blevet løst, og man havde fremover muligheden for altid at styre processen.

Denne gær har fået navnet ”Saccheromyces Carlsbergensis”

J.C. Jacobsen havde den indstilling, at alt hvad man opdagede på laboratoriet skulle komme hele verden til gavns, og derfor fortalte han ved internationale bryggerkongresser om sin nye opdagelse.

Da Carlberg i 2008 besluttede at flytte produktionen fra Valby Bakke til Fredericia, skulle der ryddes op i de gamle kældre. 17 km kælder var stadig i brug, men meget havde ikke set dagens lys i lang tid – gamle tappemaskiner, en Morris fra 1960erne, restpartier af øl og sodavand og en masse skrammel.

Man fandt et par gamle flasker, som hurtigt viste sig at være ældre end de andre fund. De blev sendt til Carlsbergs flaskesamling, hvor man fandt ud af, at de var fra 1880erne. Flasken med den dårligste etiket blev sendt til laboratoriet, hvor man opdagede levende gærceller. Efter nærstudier konkluderede man, at det var gæren fra 1883.

Det lykkedes at få gæren til at vokse, og man så muligheden for at genskabe en øl, som den smagte i 1883. Projektet fik navnet ”Rebrew”

Man fik lavet tønder i Litauen, da dette håndværk desværre ikke findes i Danmark mere – man fik kornet gulvmaltet hos Stauning Whisky – og man fandt en gammel opskrift i Carlsbergs arkiver. Der skulle bruges münchener-, karamel- og chokolademalt.

Projektet lykkedes, og det er den øl, der nu er grundlaget for denne dåseøl, der nu kan købes. Om vi også her taler om tøndelagret, gulvmaltet øl, er jeg ikke sikker på, men gæren er ganske givet den rigtige.

”Carlsberg 1883” er en ravfarvet øl på 4,6%. Den er klar med få, let dovne bobler. Den har en sødlig maltet duft. Behagelig at drikke, uden at den virker doven. Smagen er præget af karamelsødme og malt. Der dukker en let bitterhed op i eftersmagen.

Karakter 3+

En Carlsberg øl der gerne må komme til at indgå i standardrepetoiret.

Tid til en øl - Yuengling Traditional Lager

4. Marts 2017

Efter vores cruise skulle vi blive fire dage i Fort Lauderdale, Florida. Vi ankom tidligt om morgenen, så vores hotelværelse var ikke klar endnu.

Derfor købte vi et dagskort til Water Taxi, så vi kunne sejle i til den anden ende af byen og se, hvor vi var havnet.

Fort Lauderdale er kendt som Floridas Venedig, for der er masser af små kanaler. Her bor de rige og berømte, og de har alle store lystyachter liggende uden for huset.

På båden får man samtidig lidt forklaring på, hvem der bor hvor og hvilke restauranter, der er ved de forskellige anløbssteder. og så er det muligt at købe en lille forfriskning i form af mojitos eller øl.

De havde de forventelige ”Budweiser”, ”Coors” og ”Miller” og også – så vidt jeg kunne regne ud – en kinesisk øl, jeg ikke kendte – ”Yuengling”

Det viste jeg, at jeg tog gruelig fejl. Yuengling er det ældste bryggeri i USA. Det stammer helt tilbage fra 1829. Det ligger i Pottsville, Pennsylvania og er sammen med Boston Beer Company – det største amerikansk ejede bryggeri. Der ligger også en afdeling i Tampa, Florida, hvilket måske er forklaringen på, at jeg kunne finde den her.

Yuengling har intet kinesisk over sig. Det er en amerikaniseret udgave af det tyske ”jüngling”.

David Gottlieb Jüngling emigrerede i 1828 fra Aldingen i Württemberg til USA og ændrede sit efternavn. Han åbnede ”Eagle Brewery” i Pottsville i 1829, men det brændte i 1831. Det blev genopbygget på en ny adresse, og i 1873 ændrede det navn til ”D. G. Yuengling & Son – Da hans søn Frederick blev medejer.

I forbudstiden solgte de is – ejede en dancehall og producerede ”near beers” med en alkoholprocent på 0,5%. Da forbuddet stoppede lavede de en ”Winner Beer” og sendte en lastfuld til præsident Roosevelt i ”Det Hvide Hus” på dagen, da loven blev ophævet.  

Nu til dags er det Dick Yuengling, der leder bryggeriet.

”Yuenglig Traditional Lager” er en wienerøl – en classic om man vil. Den er bryggeriet flagskib og holder 4,4%. Jeg drak direkte af dåsen, så jeg har ikke nogen oplevelse af farve eller særlig meget duft, for den sags skyld. Men smagen er udmærket. Den minder mere om de europæiske udgave af classic, som vi kender herhjemmefra end om det sædvanlige tynde amerikanske sjask. Så det var en behagelig overraskelse.

Karakter 3

Desværre støtter bryggeriet Trump, men det viste jeg ikke noget om dengang.

Tid til en øl - Jyske Bryghuse Let It Snow

 

 

5. December 2014

I går var vi til julefrokost, med traditionel god julemad og det var muligt at smage både den hvide og den blå X-mas, samt Tuborgs Snebajer. Alt sammen vældig gemytligt.

Aftenens øl  passer ikke rigtig til vejrudsigten, for sneen holder sig heldigvis på afstand. Heldigvis – siger jeg, for jeg har endnu ikke fået vinterdæk på. Min venstre arm har været dårlig i to uger nu. Det føles som om der er sat strøm til den fra skulder til fingerspids. Og hvad mere er – min lillebror lider af samme fænomen, og det er hos ham dækkene står. Men nu prøver vi, om vi i morgen - ved fælles hjælp med to højre arme – kan få skiftet dækkene.

Alligevel har jeg knappet ”Let It Snow” fra De Jyske Bryghuse op. Der er en ”jule wiener øl” på 4,6%. Den er klar med en fin karamelfarve – lidt orange skær. Skumkronen på toppen er stor og fyldig. Let sødlig duft med antydning af skovbund. Den er frisk og prikkende i munden. Smagen indledes med det sødlige, maltede indtryk. Der er stadig lidt nåletræsskovbund over den. Men mod afslutningen tager Hallertauhumlen mere over og leverer en ganske pæn bitterhed.



Karakter 3+

Tid til en øl - Okkara Klassik

 

20. Juni 2014

Min ældste datter var i pinsen på Færøerne med Coro Misto, hvor hun har sunget i mange år. Min kone og jeg var med da koret i sin tid blev startet, og min kone har været formand i mange år, så det er sjovt at næste generation har overtaget vores plads.

De havde ikke megen fritid på turen, men hun havde dog tid til at tænke på sin gamle far og købe færøsk øl med hjem. Mange andre kormedlemmer købte øl fra Föroya Bjor, men hun beklagede at der ikke var flere kasser tilbage, så hun i stedet købte øl fra Okkara. og det var fint, for jeg har smagt alle øllene fra Föroya Bjor.

Jeg har godt nok også smagt nogle øl fra Okkara, men ikke alle. ”Okkara” betyder ”vores øl”, og er et nyt bryggeri fra 2010. Brygmester Høgni Jensen har fået hjælp at Peter Klemmensen fra Thisted.

 

Jeg åbnede en ”Klassik” på 4,6%. Det er en kobberfarvet øl med masser af bobler. Tyndt, lyst skum, der sætter sig i fine ringe på glasset.Den har en god maltet duft, hvor man måske også aner lidt vådt mos og nyslået græs. Der er alt for meget kulsyre i øllet. Den bruser og prikker på en overvældende måde, der ikke passer til den maltede karakter. Mest smag at malt og brød med en kraftig antydning afascorbinsyre – et tilsætningsstof, der nærmest er i alle færøske øl jeg har smagt. Det må de jo kunne lide. Måske er de glade for det på de kanter.

Karakter 3    

 

Tid til en øl - Ebeltoft Gårdbryg

8. Juni 2014           

Vores sommermusical på Skansen i Hals er i år ”Jorden rundt på 80 dage”, så efter prøven i går tog vi en tur ”Jorden rundt på 8 øl”. Vi forsøgte så vidt muligt at følge ruten, men tog Orientekspressen fra Paris til Istanbul, hvor vi så gjorde ophold i Bayern - stedet for at besøge Egypten.

Vi startede i London med ”Fuller’s London Pride” – så tog vi til Frankrig med ”Gavroche” fra Brasserie St. Sylvestre. Gavroche er jo en kendt figur fra Les Miserable, og det er jo en forestilling musicalfolk kender. I Bayern blev det til ”Salvator”, inden turen gik til Indien. Her smagte vi ”India Ale”, fra Samuel Smith. I Kina blev det til ”Tsingtao” og i Japan til en ”Asahi Black” ( schwarzbier ).

Jeg ville så gerne have haft en ”Old Foghorn” fra Anchor på programmet, da hovedpersonen Phileas Fogg, der kommer til San Francisco på sin tur. Den kunne ikke skaffes her i Nordjylland, så i stedet smagte vi ”Palate Wrecker” fra Green Flash Brewing. Vi sluttede af her i Danmark med en ”X Porter” fra Midtfyn.

Som man kan se var der 2 ekstremøl på programmet. En ekstrem let øl ( Tsingtao ) og en ekstrem fyldig øl ” ( Palate Wrecker ). De fleste kunne bedre lide den lette end den kraftige. Faktisk var det vist kun mig, der brød mig om Palate Wrecker. Men den understregede min pointe med at amerikansk øl brygges under sloganet: ”More is better”, og de fleste synes da også det var sjovt nok at prøve. Meningerne om Midtfyns porter var delte, og alle de andre øl faldt i god jord. Jeg må prøve, om jeg kan redde lidt af den amerikanske ære ved at servere en øl i kategorien ”drikkelig” ved en senere lejlighed.

I dag efter en fin gudstjeneste med fløjtespil ville jeg nyde en pinsefrokost med øl og snaps. Det blev til en ”Gårdbryg” fra Ebeltoft Gårdbryggeri. Jeg blev præsenteret for deres øl, da Salling havde deres Øldage, og kunne umiddelbart godt lide det. Deres hjemmeside byder på stort set ingen oplysninger. Hverken om historie eller øltyper. Kun at de altid har 10 øl på hanerne, hvis man skulle komme forbi – og det er da også en værdifuld oplysning. Der sker mere på deres Facebookside, men jeg gider simpelthen ikke sidde og læse det igennem, så oplysninger om bryggeri og øl må vente.

”Gårdbryg” er en pilsner på 5,2%. På den farverige etiket står der: ”Urpilsneren stammer fra Ebeltoft. det ved enhver”. Jeg viste det ikke før nu, men jeg synes faktisk heller ikke denne øl er helt så pilsneragtig. Den er mere hen i retning af classic/wiener stilen, hvor maltprofilen er lidt fyldigere. Gylden i glasset med let hvidt skum. Aroma af malt og brød med en snert af humle. God fylde i munden. Smagen er også først præget af malten, men senere kommer der lidt mere fokus på humlen.

Karakter 3+                                                                                                                                             

 

 

 

Tid til en øl - Diekirch Grand Cru

14. Marts 2014

Det er slut med øl fra vores dejlige vinterferie, men vi er ikke helt nået hjem endnu, for aftenens øl er fra Luxemborg. Jeg smagte ”Diekirch Premium” i sommer, da vi besøgte landet. Vi fandt også en butik, hvor jeg kunne købe en del lokale øl, og der fik jeg bla. ”Diekirch Grand Cru”.

Jeg har skrevet om bryggeriet tidligere, men kan kort opsummere – at det oprindeligt lå i Diekirch og stammer fra 1871.

”Diekirch Grand Cru” kommer i en lille buttet flaske med patentprop. Den er på 5,1% og brygget af bygmalt, sukker, humle og farvestof – og vand. Det er stort set alt hvad man finder af oplysninger på etiketten og på hjemmesiden.

Det er en kobberfarvet øl med et tyndt lag skum og få bobler. Den har en maltet aroma med lidt mørke noter at skovbund og svampe. Den virker også lidt sprittet – på trods af kun 5,1% - og kommer derfor til at fremstå som en stærkere øl end den egentlig er. Mundfølelsen er let og behagelig. Smag af sødlig malt med en snert af ascorbinsyre ( der ikke oplyst/tilsat  ).

Karakter 3+

Tid til en øl - New York / Samuel Adams Boston Lager

 

1. Marts 2014

 

Vi er lige kommet hjem efter 2 ugers ferie i USA – først et par dage i New York, så et cruise til Caribien og så et par dage ekstra i New York.

Vi ankom lørdag midt i en snestorm. Vejret i det meste af USA har været usædvanligt koldt og blæsende i lang tid og det gælder også New York. Så vi havde ikke lyst til at udforske ret meget, da vi ankom til hotellet. Vi var jo også trætte ovenpå den lange rejse. Vores hotel lå central på 57th street, så det var ellers nemt at bevæge sig rundt. Men vi tog noget sen aftensmad på hotellet. Dertil kunne man bestille en ”Samuel Adams Boston Lager” der, som nogen måske ved – er en af mine lagerølfavoritter. ( Jeg har tidligere omtalt den ).

Boston Beer Company blev stiftet i 1984 og i april året efter kom ”Sam Adams” på markedet. Det blev en kolossal succes, der har gjort Boston Beer Co. til det største bryggeri på amerikanske hænder og det absolut største Craftbrewery i landet - efterfulgt af Sierra Nevada.

Det var Jim Koch, der stiftede bryggeriet. Hans far Charles var brygger af 5. generation, men havde forladt branchen, og Jim Koch havde egentlig ingen intention om at gå ind i den. Men der var så småt ved at komme gang i bryggeriet rundt om i de små hjem, for i 1979 blev den lov, der forbød hjemmebryg ophævet.

I en gammel kasse på loftet havde Charles Koch gemt familiens gamle opskrifter, og Jim fandt en gammel opskrift fra Louis Koch – familiens første brygger. Louis havde virket som brygger i St. Louis fra 1870erne og indtil Forbudet i 1920. Opskriften var en gammel wienerøl ved navn ”Louis Koch Lager”. Brygget med tysk humle og efter det tyske Reinheitsgebot.

Så Jim gik i gang og gik efterfølgende rundt fra restaurant til restaurant i Boston for at spørge, om de ikke ville servere en ”Samuel Adams Boston Lager”. Der var 25, der var med på ideen og inden længe var produktionen vokset over alle forventninger. 6 uger efter blev den kåret som ”Best American Beer”.

Samuel Adams er en af USA’s ”Founding Fathers”. Han var medunderskriver  af uafhængighedserklæringen, fætter til USA 2. præsident, John Adams, og en af hovedmændene bag ”The Boston Teaparty”. Og så var han brygger af profession.

Bryggeriet har over 30 forskellige prisvindende øl, men hvis man beder om en ”Sam Adams” får man en ”Boston Lager”. Jeg smagte den flere gange i New York og de havde den også på krydstogtskibet, hvor man i restauranterne ikke havde så meget andet spændende ( Bud, Heineken, Miller, osv ). I de forskellige barer var udvalget lidt større ( mere om det senere ).

Den sidste aften i New York fik jeg den for første gang serveret fra fad, hvilket bestemt ikke gjorde den ringere.

Det er en wiener/classic øl på 4,9%. Den har en dyb ravfarve og er toppet af hvidt skum. Humlet med Hallertau og Tettnanger. En øl hvor balancen mellem sødme og bitterhed er helt i top.

Karakter 4+

 

Tid til en øl - Battin Gambrinus

26. Januar 2014

Gambrinus er et ikon, der signalerer øl, brygkunst, jovialitet og livslyst. Digte og sange omtaler ham som konge/greve/baron i Brabant eller Flandern – altid afbilledet med et skummende krus øl i hånden.

Det historiske forbillede er måske John I af Brabant ( flamsk - Jan Primus ). Brabant var et rigt og kulturelt område, hvor der blev brygget godt øl og Jan Primus var vellidt af folket. En forvanskning af hans navn kan føre til Gambrinus.

En anden mulighed er John den Frygtløse af Burgund. Det ligger tæt på Brabant og John er kendt som den der introducerede humle til belgiske bryggere, der på det tidspunkt ( ca. 1400 ) brugte ”gruit” til brygningen. John stiftede i 1405 ( muligvis – det er lidt på myteplan ) ”Ordo Lupuli” ( ”humleordenen” ), og han blev gift i byen Cambari, der havde det latiske navn Gambrivium.

Endelig skriver den tyske historiker Aventinus ( jo, det er ham fra Schneiders øl ), at den mytiske germanske konge – Gambrivius – lærte brygkunsten af guderne. Aventinus lader ham nedstamme i syvende led fra Noah og han har regeret i Flandern  fra 1711-1667 f. Kr. ( det giver jo vældig mening ).

Der er også nogle der forbinder Gambrinus med Osiris, der siges at have givet brygkunsten til menneskeheden ( vi ved jo at det gamle Ægypten faktisk er et af oprindelsesstederne ) og andre prøver at passe navnet til med latin og øldfransk.

Fakta er at vi ikke rigtig ved noget, og så er det jo sjovt at gætte.

Gambrinus blev især kendt i 1868, da Charles Deulin skrev ”Gambrinus, Roi de la biere”. I denne bog indgår Gambrinus en aftale med Djævlen, der introducerer ham til øl. Der er mange forviklinger, og han skal meget igennem, men det er en af årsagerne til hans succes.

Der er flere øl, der har benyttet navnet Gambrinus.

Brasserie Nationale i Luxemborg blev skabt i 1975 da Brasserie Bofferding ( 1842 )  og Brasserie Funck-Bricker ( 1764 ) slog sig sammen. I 2005 opkøbte de Brasserie Battin ( 1937 ) og begyndte af brygge deres ”Gambrinus”.

Det er en undergæret øl på 5,2%. En slags wienerøl med frugtige noter. Det er en mørk gylden øl med svage bobler og hvidt, groft skum. Duften er maltet, men der er også en frugtig humlenote. Den føles behagelig. Smagen er sødlig maltet, men med en frugtnote, der minder lidt om de tyske altbier fra samme område. Der er ikke nævneværdig bitterhed.

Karakter 3+

Tid til en øl - Plankstetten Dinkel

29. September 2013

Nej, der er ikke tale om en trykfejl i overskriften. Det er ikke en ”dunkel” der er aftenen øl, men derimod en ”Dinkel”. En ægte tysk klosterøl efter opskrift af en af ølhistoriens pioner - Hildegard von Bingen. Vi besøgte et af hendes klostre i sommer på vores Moseltur – Abtei Sankt Hildegard.

Hildegard skrev om øl. Hun er efter sigende den første, der beskriver brugen af humle i øl, og man hævder, at hun skrev en hel bog om øl, hvor hun på side 24 afslører øllets hemmeligheder. Desværre er denne bog forsvundet, men et fransk bryggeri – Brasserie st. Germain – kalder netop deres øl for Page 24 som en hyldest.

Under vores besøg på klosteret fandt jeg denne ”Dinkel”, og opdagede at der var utroligt mange varer, der indeholdt dinkel. Og hvad er det?

”Dinkel” er simpelthen et andet navn for spelt – altså en slags hvede, og Hildegard regnede kornsorten for at være den bedste, fordi den er lettere at fordøje end andre sorter. ¨

”Dinkel ist das wertsvollste Getreide. Es macht heiter und gibt die Gabe des Frohsinns”

Abtei Sankt Hildegard er et benediktinerkloster. ”Dinkel” bliver ikke fremstiller her, men på et andet benediktinerkloster – Plankstetten. Øllet er brygget efter Das Reinheitsgebot. Det er Riedenburger Brauhaus, der står for selve brygningen, men alle ingredienser stammer fra økologisk jordbrug ved Kloster Plankstetten ( Bioland )

Det er en smuk gylden øl på 4,9%. Der er mange bobler og hvidt cremet skum. Man mødes af en frisk duft af korn og noter af æble og hyldeblomst.  En rund og blød fornemmelse i starten afløses af en livligere afslutning. Smagen domineres af sødmefyldt, lys malt med antydninger af æble og lyst frugt. Der er en antydning af bitterhed. Der er en fornemmelse af landbier over den

Karakter 3+

I dag har jeg syv års jubilæum med denne ølinteresse. Jeg har tidligere berettet om de nærmere omstændigheder med den første ølsmagning, der ændrede mit syn på øl. Siden har jeg smagt mange øl og jeg holder stadig fast ved mit motto: ” Ikke alt øl er godt øl, men det er alt sammen spændende”.  Jeg har heller ikke her på bloggen været selektiv i det jeg har skrevet om. Her er både sjældne øl og helt almindelige konsumøl fra nærmeste købmand. Jeg prøver at komme så langt rundt som muligt. Det er i tidens løb blevet til 1832 øl, hvoraf jeg har skrevet om 1403 ( jeg begyndte først at skrive to år efter ). Jeg smager omkring 250 nye øl om året, nogle år lidt mere. I år har det været 252 øl. Nogle ( efterhånden mange ) danskere har rundet 20.000 øl, og med mit tempo ser jeg frem til at blive 134 år, inden jeg når dette. Skål på det.

 

Tid til en øl - Pladderballe Monrad & Rislund Classic

11. Juli 2013

I dag blev det til sen aftensmad, da vi fik købt os en stor is fra Paradis sidst på eftermiddagen. Så det var på plads med en sen øl, da vi kom hjem fra skuespillet. Forleden fik jeg en anerkendelse for mit malerarbejde i form af tre øl fra Pladderballe Bryghus. Det er jo et fiktivt bryghus og øllet bliver nu brygget på Svaneke Bryghus. På etiketten står der godt nok at det er Svaneke Bryghus, der har åbnet en filial i Pladderballe.

Aftenens øl er opkaldt efter Pladderballes stiftere Monrad & Rislund. Undertitlen er ”Classic Pilsner”, og hvad der lige menes med det er lidt uklart. Det er ikke en klassisk pilsner, da en sådan jo skal være filtreret og det er denne øl ikke. Der kunne menes en ”classic” i betydningen ”wiener”, og det kan nok bedre passe, men hvorfor kalde den ”pilsner”. Det er jo noget vi har set før – at ordet ”pilsner” bringes på banen, for det er noget folk kan relatere til. Men det er nu noget rod.

Det er en sløret, orange øl, hvor man lige kan skimte de små, livlige bobler. Pæn hvid skumtop. Duft af sød malt, halm og en smule abrikos. Blød og rund i munden med et lille skarpere anslag til sidst. Der indledes med en kortvarig sødme inden en markant bitterhed tager over. Alk. 4,7%.

Selvom typen er en smuleusikker, er det en udmærket, undergæret øl.

Karakter 3+

Tid til en øl - Ørbæk Hops District Lager Beer

13. Juni 2013

Vi har her til aften set ”En kort, en lang” på Aalborg Teater. En fantastisk musical med flere nye sange af Martin Brygman og et utroligt veloplagt cast. Det var en spændende forestilling med god scenografi, god musik og gode sang- og skuespilpræstationer. Musikerne var ofte med på scenen, og det gav en god dynamik.

Bagefter fik vi en lille rundvisning bag scenen, da min kones kusines søn spiller en af rollerne i stykket. Det gjorde han godt.

At spille skuespil er jo at udgive sig for noget andet end man er. Og det kan man godt sige om den nye serie øl fra Ørbæk. ”Hops District” mere end antyder humlet øl, og den første øl i serien var da også en IPA. Men aftenens øl er en ”Hops District Lager Beer”, og det er ikke humlen der dominerer den. Man kan så vælge at blive skuffet eller se om den har andre kvaliteter.

Det er en gylden, klar øl med et orange skær. Det er lidt svært at kategorisere den. Jeg ser at den visse steder på nettet angives som IPA, hvilket jo er i modstrid med betegnelsen ”Lager”. Andre steder omtales den som en ”red lager”- hvad det så lige er.

Den er lavet til det svenske marked og etiketten er på svensk. Det forklarer betegnelse ”starköl” til de 5,4%. Det er en samarbejde mellem vinomportfirmaet Gullberg by Stockwine, og Jefferson Brewery, hvilket jo igen vil sige Ørbæk. At øllet er brygget i Ørbæk, står med meget små bogstaver. Den er naturligvis økologisk.

Det er en forfriskende øl med noter af forår. Lidt blomster og lyse frugtnoter. Den føles meget behagelig med en blød fylde. Smagen er lidt sødlig med noget der næsten kunne minde om honning ( hvilket ikke er en ingrediens ). Humlen er på ingen måde fremtrædende, og det kan derfor måske virke misvisende med navnet. Men som sagt – ellers er det en lille fin forårsøl.

Karakter 4

Tid til en øl - Ølstile / Vulcano Classic / Taylor’s Landlord

21. Maj 2013

Forleden var der foredrag om ølstile i Ølentusiasterne. Det var Christian Scheffel- der skriverom emnet  i bladet – er delte ud at sin viden om de forskellige øltyper, og fortalte om at være øldommer.

Ni øl var sat på programmet. Mange af dem var gamle, solide kendinge, der kunne være fremragende eksempler på deres stil.

 

Christian fortalte først lidt generelt om øltyper, inden vi gik til dagens første øl – ”Weihenstephaner Hefe Weissbier”. Den er et typisk eksempel på en tysk weissbier og fik da også af mig en pæn karakter  - nemlig 4. Den sender tydelige indtryk af banan og pære, sammen med de krydrede noter der hører stilen til. Det er ikke alle, der kan lide disse kendetegn, og til dem kan man anbefale ”Kristall” ( der er filtreret ) eller evt. Erdingers mere neutrale udgave.

Derefter fulgte ”Pilsner Urquell” og vi fik naturligvis hele historien om undergær og pilsnerens tilblivelse.

 

Som et eksempel på en ”classic” fik vi en udgave fra Fur Bryghus. Vulcano serien er så vidt jeg har forstået lavet til COOP, men det er ikke discount øl af den grund. Deres ”Classic” der et typisk eksempel på en wienerøl, der er baggrunden for den danske classic-stil. Furs udgave er på 4,6%. Den er kobbberfarvet med hvidt skum. En duft af sødlig malt anes i de små glas. Den er letdrikkelig. Sødlig smag med en anelse karamel.

Karakter 4

Den blev i 2012 kåret til den bedste øl ved en blindtest ( jeg husker ikke helt hvor )

 

Derefter fulgte en mere ukendt øl fra engelske Timothy Taylor – ”Landlord”, men den var ifølge Christian Scheffel et typisk eksempel på en engelsk pale ale. ”Strong Pale Ale” stod der på flasken og så var den på 4,1%. - ”Så ved du, du er i England” var Christian respons på dette. Vi fik naturligvis historien og bitter / pale ale. ”Pale Ale” var betegnelsen på bryggeriets tønder, mens ”bitter” var almindelige folks benævnelse på pubben. Engelske ølstile er i det hele taget lidt ugennemskuelige, kunne vi forstå. Det er amerikanernes trang til at putte alt i små kasser, der har skabt de stilarter vi kender i dag.

Derfor fortalte Christian noget om at være øldommer. Her har man netop en beskrivelse at hver øltype – med klare angivelser på hvorledes den skal se ud og smage. Han læste beskrivelsen af typen ”Best Bitter” og ”Landlord” passede glimrende ind.

Ravfarvet med svagt skum. Noter af brød og flødekaramel. Let, men en anelse prikkende i munden. Smag af malt og en middel balancerende humle med lidt blomsternoter. Typisk, men en smule ordinær.

Karakter 3+

Bryggeriet blev grundlagt i 1858 af ( selvfølgelig ) Timothy Taylor. Det ligger i West Yorkshire, England. ”Landlord” har vundet fire gange ved ”Great British Beer Festival”, og Madonna har engang udtalt, at det var hendes favorit øl.

 

 

 

Tid til en øl - Øl og Mad / Kisshorn / Longboard

26. April 2013

I dag havde vi gæster fra madklubben. Jeg havde fået den nye bog om øl og mad i fødselsdagsgave. Det er kokken Carsten Kyster, der foreslår retter med øl i – i samarbejde med Carsten Berthelsen, der beskriver de øl der kan drikkes til. Bogen hedder: ”Godt bryg God mad”. Men inden vi nåede til denne menu skulle vi have varme hveder til eftermiddagskaffen. Børnene kom på besøg og det ene hold venner. Min kone havde – i henhold til dagens tema – fundet en opskrift på hveder med hvidtøl og valnødder, og den skulle vi smage sammen med et alternativ hvor der var brugt kardemomme og citron. Disse to udgaver var meget forskellige, men var begge yderst velsmagende.

Efter kaffen åbnede vi en røgøl fra Kissmeyer/Hornbeer. Jeg havde smagt den på Sallings ølfestival, hvor Anders Kissmeyer selv var til stede for at præsentere sine øl. Øllen hedder ”Smoked Tripel Kisshorn”, og jeg syntes sammensætningen mellem røg og belgisk tripel gav en anderledes røgøl end man er vant til. Sødme og røg blandet sammen i et komplekst udtryk.

En af mine venner er meget glad for røget whisky fra Islay, og han sætter også meget pris på røgøl. Jeg har præsenteret flere forskellige for ham i tidens løb, ligesom han har introduceret mig til whiskymærker som Laphroaig og Ardbeg.

En noget mørk øl, når man tænker på det er en tripel. Duften er spændende og præget af en behagelig brænderøg. Smagen lægger ud med en fin sødme, blandet op med røg og slutter af med en fin bitterhed. Men inden da er der kommet en anden slags bitterhed ind over. Det minder lidt om malurt, men er vist en følge at rygningen. Denne note skulle man lige over inden humlebitterhed og sødme igen blandede sammen.

Karakter 3+

 

Til aften dukkede det andet hold venner op. Min kone havde sammensat en 3-retters menu. Vi begyndte med hjemmelavet sushi. Det var ikke med rå fisk, men krabber og røget laks. Det smagte vældig godt og vi åbnede for en lager fra Hawaii. Kona Brewing Co. blev grundlagt i 1994 af far og søn – Cameron Healy og Spoon Khalsa (?). Bryggeriet ligger på øen Hawaii – i distriktet Kona. Deres ”Longboard Island Lager” er en hyldest til det berømte surfparadis – Waikiki Beach ved Honululu.

Det er en smuk, klar og gylden øl på 4,6%. Fine bobler giver en sprudlende fornemmelse i munden. Smagen er mild med frugtkarakter og den passede fint til vores sushi. Den er lagret 5 uger ved lave temperaturer, og det giver en fyldig og alligevel ren karakter. Der er ikke megen bitterhed at finde.

Karakter 3+

Hovedretten var taget fra bogen – ”Pulled beefburger med coleslaw og chilimayo”. Vi ( min kone ) fulgte opskriften nøje – dog brugte vi Chimay Rouge til kødet i stedet for Bleue. Salling var lige netop løbet tør for Chimay Bleue og jeg havde ikke tid til at lede andre steder. Men det smagte også glimrende, så jeg tror ikke den store skade var sket. Kødet er i ovnen i 3 timer og bliver utroligt mørt. Den mest gennemtrængende smag i retten var faktisk den kanel, der er brugt – og som min datter sagde: ”gav retten et marokansk præg”. Carsten Berthelsen anbefaler Chimay Rouge til retten og det råd fulgte vi – glimrende.

Desserten var ”Lakrids- panna cotta med hindbær og pistacienødder”. Til denne ret skulle der bruges Limfjordsporter. Vi var noget spændte på, om den kunne nå at blive stiv inden vi skulle spise den, men den artede sig udmærket og fik en fin konsistens. Hindbærrene var friske til. Nogle hævdede den smagte af kaffe, men jeg synes lakridssmagen var mest dominerende. Vi blev enige om at en mindre anretning i forbindelse med andre desserter ville være bedre i fremtiden, for den er lige massiv nok i større mængder. Dertil ”Rochefort 10”. Denne øl smagte utroligt godt til retten, men som en af vennerne sagde – den smager jo altid utrolig godt.

En yderst vellykket menu, og så fik vi indviet ølkogebogen på fornemste vis.

 

Tid til en øl - Fuglsang White Christmas

19. December 2012

Nogle gange virker beskrivelserne på etiketten direkte misvisende. Det gælder bla. ”White Christmas” fra Bryggeriet Fuglsang. Den bliver beskrevet som en ”traditionel julepilsner” og et andet sted som en ”classic pilsner”. Om det her skal forstås som en ”klassisk” pilsner eller en øl i ”classic”-typen ( som ikke er en pilsner ) melder historien ikke noget om. Når betegnelsen pilsner er nævnt, forventer man noget bestemt – bla. forventer man en lys, klar øl. Et enkelt blik på billedet viser, at det ikke er det vi får.

Etiketterne fra Fuglsang er smukke i deres enkelthed. De leder tankerne hen på papirklip. Her er farven holdt i en frostblå nuance med små stjerner på.

”White Christmas” er brygget med stivelse og dextrose, tilsat CO2 og ascorbinsyre, så det er ikke Das Reinheitsgebot, der dikterer processen her. Selvom vi er tæt på Tyskland. Den er på 4,8%.

Det er en mørk øl. Jeg vil sige på vej til dunkel-stilen, eller måske en mørk wiener ( classic ). Måske er betegnelsen ”pilsner” i denne sammenhæng et salgstrick, da mange danskere kender til denne type. I næsen fremkommer karamel og lidt sprit ( ? ) . Måske er det ascorbinsyren, der giver denne skarpe note. Det er en aggressiv øl, der virker skarp og ætsende i munden. Smagen indledes af en anelse karamel og eller smager den egentlig lidt som pilsner med farve. En lidt sur humleeftersmag. Ikke lige min kop te. Jeg kan væsentlig bedre lide deres ”Ding Dong”

Karakter 2

Tid til en øl - Kvickly / Vejle Klassik

26. Juni 2012

Nu er vi begyndt at øve udendørs på Skansespillet. Fra kl. 18 – 22, så det bliver sent, og det er ikke altid til at få skrevet om øl – endsige smagt på nogle. For vi drikker naturligvis ikke før vi skal øve. I dag blæste det bitterligt koldt og voldene på Skansen forstærker det indtryk, så vi kunne heldigvis tage hjem efterhånden som vores scener blev afviklet.

Så kunne man jo smage en øl, og det blev ”Klassik” som Vejle Bryghus laver til Kvickly. De har længe haft en ”Klassik” i deres sortiment, så det er ikke en ny øl brygget specielt til denne anledning.

Vi får en hurtig beskrivelse af wienerøllet, som herhjemme bedre kendes som ”classic” – muligvis fordi den er et år ældre end pilsneren. Den øl er brygget meed wiener – og münchenermalt. Bitterhumlen er Perle og Hersbrucker er brugt som aromahumle. Alkoholprocent er 4,6%.

Det er en smuk, mørk gylden øl med kraftigt skum. Den er klar, så man kan tydeligt se det væld af bobler der er. Det virker som ekstra tilsætning. Aromaen er er sødlig malt med noter at ristet brød og mariekiks. De mange bobler giver en meget livlig karakter, så den virker frisk, selvom smagen og domineres af maltet - og ristet brød med smør. Til sidst afsluttes med let bitterhed.

Karakter 3+

I morgen bliver min yngste datter student og min ældste bachelor, så det skal fejres. I første omgang med champagne, men forhåbentlig bliver der tid til, at – i hvert fald jeg kan fejre det med en god øl.

Tid til en øl - Amarcord Gradisca

5. Juni 2012

Amarcord fra Italien har jo baseret hele deres produktion på Fellinis film af samme navn. De forskellige øl er opkaldt efter karakterer i filmen. Grandisca skulle – så vidt jeg har forstået – være byens skønhed, som alle drengene sukkede efter. Filmen beskriver Fellinis opvækst i Rimini, og der har åbenbart været en del kvinder, der kunne på hjertet til at banke hurtigere – for nu at sige det diplomatisk.

Det er en classic. Grandisca er også en klassisk skønhed, så det passer jo meget fint. Altså en undergæret øl på 5,2%.  Den er gylden som æblemost ( for mange år siden kunne jeg have beskrevet den som ølfarvet, men nu er det ikke mere en fast reference ). I tulipanglasset stiger boblerne op i midten af glasset. Det ser godt ud. Skummer er hvidt og virker meget spinkelt og flygtigt. Der er en maltet. let sødligaroma, og nogle noter af korn og brød. Let drikkelig, og man kan tydeligt fornemme kulsyren. Maltet indledning med en let sødme og i afslutningen og eftersmagen dukker en mere markant bitterhed frem, end jeg havde forventet udfra aromaen.

Karakter 3+

Tid til en øl - Carmen

26. Januar 2012

 I dag øvede vi mest standarddansene som vi skal deltage i på lørdag. Der er et stort stævne i Aalborg, hvor også 2 hold verdensmestre skal danse. Dog ikke i vores pulje. Det er en standardturnering og vores lærere, der er verdensmestre i 10-dans og verdensmestrene i standard skal deltage. Det bliver spændende. Og det er naturligvis også spændende at vi selv skal danse.

Men selvom vi mest dansede standard, fik vi også lige genopfrisket Paso Double, som vi lige er begyndt på. Det er jo en spansk flamencodans, så det var passende at jeg åbnede en flaske soansk øl de jeg kom hjem. Især en med navnet ”Carmen”

”Carmen” er kendt som en opera af Bizet, men der er faktisk også lavet en flamenco-udgave af historien.

”Cerveza-Carmen” er en spansk udseende, men moderne kvinde, der smiler til os fra etiketten. Her får vi ellers ikke mange oplysninger – ”Cerveza Artesanal ( håndværksbryg ) – 4,8% - brygget på vand, bygmalt, sukker, humle og gær”. Der er ikke yderligere tilsat noget, hvilket man er lidt stolt af.

Det er bryggeriet La Gardenia SL, der stammer fra Alcover i Tarragona, men det er næsten også det jeg kan se på nettet, hvor de fleste artikler er på spansk. ”Carmen” er beskrevet som en pilsner, men den lægger sig nok alligevel mere i retning af classic eller wiener.

Det er en sløret orangegylden øl med friske bobler og hvidt skum. Der er en let maltet aroma med sødme og en lille citrusnote fra humlen. Den føles let ( tynd ) i munden, men fremstår alligevel skarp og prikkende. Let at drikke. Smagen er også præget af mere sødme end man normalt forbinder med pilsner. Der er et sødligt strejf af mandarin og faktisk er der en helt pæn bitterhed i eftersmagen.

Karakter 3+

Tid til en øl - Svyturys Svyturio / Skovlyst Havrestout

12. Januar 2012

I dag har vi øvet Paso Double til dans. Det er den sidste dans på programmet og den er sandelig ikke let.  Arme og hænder og fingre skal hver for sig gøre mærkelige unaturlige ting, og samtidig skal man holde øje med fødder og trin og den rigtige holdning. Det kommer til at tage tid, før den kommer til at virke sikker. Men det er ellers en sjov dans.

I pausen plejer vi at sidder og hygge – nogle gange med lidt vin og forskellige snacks. I dag havde Tommy en øl med til mig – fra et bryggeri i Litauen.

 

Svyturys blev grundlagt af J.W. Reincke i 1784 og er det ældste bryggeri i Litauen. Det ligger i Klaipeda. Det kontrolleres nu af Carlsberg. Bryggeriet har ry for at brygge godt øl og har vundet flere priser.

”Svyturio” er også kendt under navnet ”Red” på grund af etikettens farve. Det er en Wienerøl med en hel del sødme. Nu drak jeg for en gang skyld af flasken, og har derfor ikke så mange input til farve og duft osv, Men smagen var præget af en behagelig sødme og en fin fylde. Svag bitterhed i eftersmagen.

Karakter 3+

Tak til Tommy for øllen.

 

Bryggeriet Skovlyst, der ligger ude midt i Hareskoven, benytter skovens naturlige planter til mange af deres bryg. I denne fremragende Havrestout, er der – udover havre – brugt både hvede-, byg- og rugmalt. Derudover er der tilsat brændenælder, stjerneanis og lakrids. Jeg tror nu ikke lakrids er naturligt forekommende i Hareskoven.

Til aftenens medister fungerede den perfekt. Det er en meget mørk øl på 7,0% med beige, kraftigt skum. Skummet virker meget blødt. Her mødes man af en dejlig aroma af – først og fremmest lakrids, men man aner også lidt ristet malt i baggrunden. Det er en let og behagelig øl at drikke. Det er sikkert havren, der bløder det hele lidt op. Også smagen præges af lakrids, der giver en lidt sød fremtoning. Bitterheden i eftersmagen er ikke fremtrædende, men balancerer lakridsen godt

Karakter 4+





Tid til en øl - Skagen Tuxen / Bierra del Borgo 25 Dodici

1. Januar 2012

Vi har fejret nytår på Hotel Viking i Sæby. Vores sædvanlige nytårskomsammen var blevet splittet op pga. udenlandsferie, så vi syntes vi ville prøve noget helt andet.  Tilbuddet gjaldt fra fredag til søndag, så vi tog af sted fredag eftermiddag. Vi gik en hyggelig tur i Sæby. Til aften var der en 2-retter menu, og jeg havde tidligere set, at man havde øl fra Skagen Bryghus, så jeg bestilte en ny classic - ”Tuxen”.



”Tuxen” er opkaldt efter maleren og billedhuggeren Laurits Tuxen, der i starten af 1900tallet havde et nært forhold til Skagen. Det er en wienerøl – eller classic, som det bedre kendes som her i landet – men der er brugt masser af münchenermalt, så vi får en temmelig mørk øl. Den er humlet med tysk Hallertau-mittelfrüh.

Det 2-retters menu bestod af mulligatawny-suppe og en bagt laks med ris. Mulligatawny-suppe er en karrysuppe med kylling og rejer, og det er faktisk den suppe, der er forret i ”90 års fødselsdagen”, der vises hver nytårsaften. Her drikkes der dog sherry til.

”Tuxen er en mørk, brun øl på 5,3%. Der var kun en svag skumudvikling i glasset. En mørk maltet duft med en hel del karamel. Den har en fyldig krop, men virker samtidig frisk i munden. Smagen er også præget af malten, der giver et let sødligt udtryk. En anelse bitterhed fornemmes i afslutningen. En glimrende øl, men Skagen har jo også tidligere lavet gode lagerøl.

Karakter 4

Hotel Viking er kendt for den meget store vinkælder, hvor vinen er vurderet til 8 millioner kroner. Slet så stort et udvalg er det ikke på ølkortet, men det er dog muligt som nævnt at købe et udvalg af Skagen øl.

Til den 4 retters nytårsmenu – porcheret torsk med safransauce og filodejpakke – Frois gras på sprød bund med balsamico glace – Kalvemørbrad med rødkålstimbale og rodfrugtspure – Creme Brullee med hvid chokoladeis og æblechips – bestilte jeg et par øl fra Skagen. ”Klitnisse” til de 2 første retter og ”Skawskum” til kalven. De var måske ikke det helt rigtige, men det bedste, der var af udvalget. Til desserten fik vi en ”Auslese” fra en tysk vinproducent. Den passede meget fint dertil. Maden var god, men der kunne være kælet lidt mere for detaljerne, bla. var skorpen på Creme Brullee’en ikke sprød. Vi sad ved 12 mands borde, og vi havde en vældigt hyggelig selskab, hvor snakken gik uden problemer.

Jeg havde taget en nytårs-øl med. Det er egentlig en juleøl, men den så festlig ud. På etiketten står der ”25 dodici”, hvilket betyder ”25/12 ( dodici betyder 12 ). Mellem de store guldbogstaver står ordet ”jul” skrevet på alverdens sprog.

Der er bryggeriet ”Bierra del Borgo” der laver denne øl. Bryggeriet blev stiftet i 2005 af Leonardo di Vincenzo. Det ligger kun 100 km fra Rom i byen Borgorose. Leonardo er kendt for at eksperimentere med forskellige krydderier i sine øl, og det bærer juleøllen også præg af. Der er 6 forskellige malte i bla. chokolademalt. Humletyperne er Nothern Breweer, Hersbrucker, Styrian og Simcoe, men det er ikke bitterhed og humle, der præger den. Dertil er tilsat bitter appelsinskal.

Det er en mørk, brun øl, der bliver uklar, når bundfaldet kommer med. Der var ikke noget skum på toppen, men det kan sandsynligvis skyldes glasset. Sødlig aroma med noter af mørk krydret sirup. Den føles blød, næsten tyktflydende i munden. Der lægges ud med en sødlig smag og derefter en mild blanding af italiensk krydderi – timian, olivenblade eller laurbærblade. Det er ikke så fremtrædende, som jeg tidligere har smagt i italienske øl men mere afdæmpet, og det fungerer godt. Måske er det lidt for meget at drikke 75 cl selv, men min kone ville hellere drikke ”Asti”.

”25 Dodici” er på 9,5% og den er købt i Ølkonsortiet.

Karakter 4+

Vi havde en dejlig afslappende nytårsaften, og GODT NYTÅR til alle.