Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

onsdag den 31. juli 2013

Tid til en øl - Hövels Original / Sion Kölsch


31. Juli 2013

Torsdag besluttede vi at tage en lille sejltur på Mosel. Turen fra Traben-Trarbach til Bernkastel-Kues tager 2 timer, fordi båden lægger til ved mange opsamlingssteder. Og man skal passere en sluse, hvilket er meget spændende. Man kan købe Bitburger på båden.

Bernkastel-Kues er en idyllisk by med mange bindingsværkshuse, bla et meget smalt et, der nok er byen mest fotograferede motiv. Vi havde 1½ time inden båden sejlede tilbage igen, og vi brugte lidt tid på en frokost. ”Pfifferlingen” er små kantareller og det er der åbenbart lige sæson for ved Mosel. Vi skulle i hvert fald prøve 2 forskellige retter. Det smagte dejligt. Dertil en dejlig ”Franziskaner Dunkel Weissbier”

 
Da vi jo skulle sejle et par timer igen, satte jeg mig med en øl i ”Altes Brauhaus” på kajen, mens min kone kiggede på butikker. Her kunne jeg få en ”Hövels”, hvilket jeg ikke rigtig viste hvad var, så jeg spurgte mig for.
”Jo, det var en mørk øl – en slags schwarzbier”
Det lød jo meget godt, så sådan en bestilte jeg. Og det var ikke helt sandt.
 
 
Godt nok er den mørk, men schwarzbier? Jeg har søgt lidt oplysninger herhjemme og ”Hövels Original” er en altbier fra Dortmund. Hövels Hausbräuerei er et af de få tilbageværende bryggerier i den gamle ølby Dortmund. Det blev stiftet i 1518 af slægten Von Hövel, men først i 1854 får det sin nuværende form, da Wilhelm von Hövel og Gustav Thier slår sig sammen.
I 1893 brygger de for første gang deres altbier og det er den recept der stadig benyttes. Kun afbrudt af de 2 verdenskrige, hvor råstofmanglen var for stor.
Der bruges fire slags malt – bla. hvedemalt og ristet malt. Øllet lagres længe – ”dobbelt så langt tid som andre øl” – hvad så det fortæller.
Det er en ravfarvet øl på 5,5% med kraftigt skum på toppen. Duft af malt og frugtnoter. Frisk i munden – ikke slet så livlig som ”Frankenheim”. Smag af malt og en smule ristet karamel.
Karakter 3+
Det var måske lidt kedeligere at sejle hele vejen tilbage igen, men det er jo nødvendigt, når ens bil står der. Derefter kørte vi sydpå til den gamle by Trier.
Trier hævdes at være Tysklands øldste by. Romerne grundlagde en by på stedet og man kan stadig se byporten ”Porta Nigra” ( den sorte port )
 
På en lille restaurant på kirketorvet fandt vi et spændende spisekort med romerske opskrifter fra oldtiden, men de var noget dyrere end vores budget var til. Så vi fik noget mere almindeligt. Det viser sig at min far og mor har spist samme sted, da de for mange år var afsted. Og de smagte de gamle romerske retter.
Men her kunne man få en ”Sion Kölsch”.
 

Den kommer i en lille 25 cl flaske. Efter sigende bliver øl i Køln serveret i små glas, hvor tjenerne ( köbes ) hælder op når glasset er tomt, indtil man selv siger stop.

Igen var jeg overrasket over den lette og venlige frugtighed, der var i smagen. Denne gang var den ikke fra fad. Det er en dejlig, behagelig sommerøl.

Karakter 4 ( måske er karakteren på disse kölsch lidt for høj, men det skyldes sikkert at jeg blev så positivt overrasket i forhold til tidligere )

tirsdag den 30. juli 2013

Tid til en øl - Frankenheim Alt / Früh Kölsch


30. Juli 2013

Onsdag tog vi på tur langs floden og så den imponerende borg – Burg Eltz. Den eneste vej fra Mosel og op til borgen, fører ad en meget smal vej op ad en stejl stigning, hvorefter man ender på toppen i et blødt og bakket landskab. En helt anden verden. Men selve borgen ligger tættere på Moselfloden i et stærkt kuperet terræn.

Burg Eltz ligger på et lille klippetop, og strækker sig mod himlen med sine små, bindingsværkstårne.

Grundarealet har været begrænset og tre forskellige grene af slægten Eltz byggede på samme tid hver deres del af slottet og det kunne kun gå opad. Rummene i slottet er meget små. Man kan kun komme rundt med rundvisning. Absolut et besøg værd.

Frokosten spiste vi i Cochem, der er den største by mellem Koblenz i nord og Trier i syd. I Rådhuskælderen kunne man få de sædvanlige Erdinger og Bitburger. Derefter drog vi til Traben-Trarbach, men denne by var ikke helt så idyllisk som vi havde regnet med ( fin broport dog ), så vi tog tilbage til Cochem.

Her havde jeg set et lille udskænkningssted, hvor de reklamerede med ”Frankenheim Alt”

 
Bryggeriet blev stiftet i 1873 af Heinreich Frankenheim. Det ligger i Düsseldorf Altstadt og hed oprindeligt ”Zum Falken”. Man kan stadig se en falk som logo på flaske og glas. Bryggeriet er senere flyttet til større lokaler i Düsseldorf. ”Frankenheim Alt” brygges efter den originale opskrift.

Altbier hører til i området omkring Düsseldorf og er en tysk specialitet. Det er en overgæret, mørk øl, men overgæret er tilsat ved lav temperatur og ellers behandlet som en undergæret øl, hvilket giver en unik karakter.

Jeg har tidligere smagt flere alrbier og kan sædvanligvis godt lide dem, for man får den undergærede øls friskhed sammen med mere florale noter fra overgæren. Det er en colafarvet øl på 4,8%. Hvidt skum pryder toppen. Der er duft af malt og ristet brød. Den føltes overraskende ”spritzig”, hvilket jeg ikke synes af genkende fra andre udgaver. Smag af malt og brød med noter af bær og frugt. Afsluttende bitterhed.

Karakter 3

Bryggeriet laver også en lys udgave og noget misk-mask med cola eller grapefrugt.


Derefter gik vi ned på promenaden for at få noget aftensmad. Her kunne man sandelig finde en anden Rhinens specialiteter – Kölsch. Denne drik stammer fra Køln og er også en overgæret øl, men denne gang en helt lys øl. Princippet er det samme – overgær ved undergær temperatur. Jeg har også tidligere smagt kölsch, også denne fra ”Früh”.

Jeg må indrømme at jeg ikke helt har kunnet se det interessante i denne øltype. Den har mindet om en halvkedelig pilsner, men det ændrede sig med denne øl. Om det skyldtes af den var fra fad, skal jeg ikke kunne sige, men disse frugtige estere fra gæren fik virkelig lov at komme til udtryk, så det var en behaglig overraskelse.

Bryggeriet blev grundlagt i 1895 af Peter Josef Früh under navnet ”Aposteln-bräu”. Det er nu femte genration af familien, der ejer bryggeriet. ”Früh Kölsch” stammer fra 1904 og det er stadig samme opskrift, der benyttes.

Det er en meget lys øl på 4,8%. Duft af korn og lidt bær, men minder noget om pilsner. Dejlig blød og lækker. Det er smagen der overraskede mig. Meget frugtig og med noter af bær. Ikke megen bitterhed.

Karakter 4

mandag den 29. juli 2013

Tid til en øl - Bitburger Pils / König Pilsener


29. Juli 2013

Tysk øl er ikke det mest eksperimenterende, men det er næsten altid godt. Det har et højt bundniveau. Når det er dårligst er det alligevel godt håndværk og når det er bedst er det en sublim øloplevelse. Det skyldes i høj grad, at man siden 1516 har brygget efter ”Das Reinheitsgebot”. Dette dekret byder, at øl kun må brygges af malt, humle, gær og vand.  Der er lavet meget godt øl, der ikke overholder denne regel, men det er i andre kulturer end den tyske.

Oprindelig blev loven lavet for at fordele afgrøderne byg og hvede, idet man i begyndelsen kun godtog byg til ølbrygning. Hveden skulle bruges til brød, men siden er hvedemalt også blevet tilladt.

EU har ophævet ”Das Reinheitsgebot” med begrundelsen at det er en teknisk handelshindring, men heldigvis bruger de fleste tyske bryggerier frivilligt påbudet. Desværre har lempelsen ført til at man er begyndt af lave underlige blandingsprodukter – Radler, Diesel og Malzbier. Og det er også gode etablerede bryggerier, der er med på denne galej. Det kan ikke gå hurtigt nok med at indføre Reinheitsgebot igen, da tyskerne åbenbart har brug for forordninger for ikke at skeje ud.

Vi kørte til vores campingplads ved Mosel. En ø i floden ved Winningen i den nordlige ende. Da teltet var kommet op, gik vi hen for at få noget at spise og drikke. Mosel er et vindistrikt og øludvalget er ikke stort. Jeg kunne vælge mellem Bitburger Pils og Erdinger Weissbier ( plus en ”Bitburger Drive” ( alkoholfri ) og en Radler ). Begge øl er jo udmærkede, så problemet var ikke så stort, men det viste sig at være det valg man oftest blev stillet overfor på restauranterne. Lidt som vores hjemlige valg mellem pilsner eller classic.

Bitburger Privatbrauerei ligger i Bitburg, der faktisk er en by i Rheinland-Pfalz, hvor Mosel også løber. Så det er en lokal øl. ”Bitte, ein Bit” er mottoet og det kan man godt sige flere gange såmænd.

Bryggeriet stammer fra 1817, hvor Johan Peter Wallenborn etablerede det. Senere opførte man gode lagerkældre, så man kunne begynde produktionen af det nye undergærede øl. Man hævder at det er den første pilsner brygget udenfor Böhmen. ( 1883 ). I 1913 får bryggeriet ( som da hedder SimonBräu ) ret til som de første i Tyskland at benævne deres øl ”pilsner” eller ”Pils”. Bitburgers fine cylindriske glas stammer fra 1964.

Bitburger bruger Hallertau-humle fra Bayern, men også en speciel humle, der dyrkes i lokalområdet. Den benævnes ”Siegelhumle”, men så vidt jeg har forstået er der tale om ”forseglet humle” – altså en humle, der er ægte tysk og ikke forfalsket.

”Bitburger Premium Pils er en lys pilsner på 4,9%. Den har en duft af korn, sød malt og lidt svovl. Den føles forfriskende og en anelse prikkende i munden. Smagen er ikke så fyldig, men der er god balance mellem malt og humle. Bitterhed 35 IBU. Igen et eksempel på at tyskerne kan lave gode pilsnere.

Karakter 3+

Tirsdag kørte vi til Bingen for at se nogle af de klostre, der forbindes med Hildegard von Bingen. Hun er jo i ølkredse kendt for, at være den første der skrev om brugen af humle i øl. Klosterruinen i Disibodenberg var deværre kun åben i weekenden, så vi havde en forgæves køretur, men vi så Abtei Sankt Hildegard.

Her kunne man se kirken og besøge butikken, og minsandten om ikke der var en øl. Den var en ”Dinkelbier” ( nej, det er ikke en trykfejl ). Dinkel er en slags spelt, som Hildegard var meget glad for og alle klosterets produkter indeholder dinkel. Jeg købte naturligvis øl med og det skal smages senere.

Derefter kørte vi langs Rhinen hjem til campingpladsen. Det er et stykke af floden med Lorelei og mange borge på begge sider.

Vi spiste i en nærliggende by – Alken. Jeg bestilte en ret, der skulle serveres i panden. Svinekød, kylling og kalv og dertil bestilte jeg en ”dunkelbier”. Stor var min overraskelse, da jeg blev præsenteres for en alkoholfri ”malzbier”

Den var mørk, men ikke lige det jeg havde ventet. Jeg duftede til den ( det er en meget mærkelig, krydret duft ), og tænkte: ” jeg må vel smage på den. Men min kære kone syntes at det var for sølle, og sagde til tjeneren, at det var ikke det vi forventede. ”Jo”, svarede hun – ”i Tyskland er dunkelbier altid en malzbier”.
Så fortalte jeg lidt om bayersk dunkelbier, altbier, schwarzbier og urbock, og pludselig tog hun flaske og glas - og gik. Uden tegn på om jeg fik en anden øl i stedet. Kort tid efter kom en anden servitrice og forhørte sig, om hvad der var galt med øllet. Vi forklarede det og hun fortalte at de kun havde ”Erdinger Weissbier” ( ikke dunkel ) og ”König Pilsener”. Den eneste mørke øl var den famøse ”Kandi Malz”
Så jeg erhvervede mig en ”König Pilsener” i stedet.
 

Bryggeriet stammer fra 1858, hvor Theodor König slog sig ned i Beeck i nærheden af Duisburg. Det hævder at have fået tilladelse til af bruges navnet ”König Pilsener” i 1911, så nogen uenighed og konkurrence om at være den første, er der da. König ejes nu af Bitburger, der også har købt Köstritzer, så de tre første øl på turen var egentlig fra samme bryggeri.

”König Pilsener” er på 4,9% og ligner i farve og duft lidt Bitburger. Den virker umiddelbart mere neutral i smagen og bitterheden er ikke slet så udtalt. Men igen er det et udmærket eksempel indenfor genren.

Karakter 3

Mottoet er naturligvis: ”Das König der Biere”

søndag den 28. juli 2013

Tid til en øl - Mosel / Hasseröder Premium Pils


28. Juli 2013

I dag er det fem år siden, jeg startede med at skrive en blog om øl. Det er indtil videre blevet til 1350 øl, der er omtalt på disse sider. ( jeg mangler vist stadig nov 2011, som skal overføres fra TV2 blog, hvor jeg startede ).

Det var efter en ferietur til Harzen i Tyskland, hvor jeg begyndte at tage billeder af mine øl, at jeg fik ideen til at skrive om mine øloplevelser. Den første øl var en Hasseröder Premium Pils, som jeg nød - efter en lang køretur - på torvet i Wernigerode. Jeg skrev om denne øl, da jeg kom hjem – 28. Juli 2008.

Nu er jeg netop hjemvendt efter endnu en tur i det tyske. Denne gang til Mosel og efter en 12 timers kørertur ( med pauser ) var det passende at fejre jubilæet med en ny anmeldelse af samme øl – Hasseröder Premium Pils.

Vi kørte af sted sidste søndag – over middag, for kirkejobbet skulle lige passes først. Vi ville overnatte syd for Hannover – på Hotel ”Zur Schönen Aussicht” og det skal jeg da love for, der var.

 
Allerede på parkeringspladsen fik jeg øje på et skilt med ”Köstritzer Schwarzbier”, så det kunne jo ikke gå helt galt. Der sad vi så og nød livet med schnitzel, udsigt og Köstritzer Schwarzbier i glasset. Herligt.
 

Næste dag ville vi besøge de spændende klipper ved Externsteine nord for Paderborn. Fire bizarre klipper stikker pludseligt op af jorden, og danner et unikt landskab. Siden oldtiden har disse klipper være hellige, men man ved ikke helt noget om den tidlige historier. Der er en trappe op af den ene klippe og en bro over til naboen, hvor der er et gammelt alter. Man ved der har være eneboermunke på stedet. Den største klippe er der lavet tunneller i. Det er virkeligt et spændende område.

Vi kørte videre ad små veje mod Mosel, for at se lidt mere af det tyske landskab end det man ser fra motorvejen.

Mosel er et vinområde og det kan man også godt se på udvalget af øl. Der var mange steder, hvor valget stod mellem Bitburger Pils og Erdinger Weisse ( og en Radler, men det er jo ikke et valg ). Det lykkedes dog af finde øl, jeg ikke tidligere havde smagt, så der er lidt at skrive om i de kommende dage.

Men altså – godt hjemvendt efter en dejlig oplevelse, kunne jeg åbne en ”Hasseröder Premium Pils” på terrassen herhjemme.
 


Det er en dejlig tysk pilsner. En af de kendteste i det gamle Østtyskland, men den har også haft stor succes efter murens fald.

Det er en lys, gylden øl på 4,9%. Der er nogle små, spredte bobler, der giver lidt liv i den klare væske. Duft af lys malt og syrlige æbler. Den har en god fylde, men giver - på trods af de få bobler - alligevel en forfriskede fornemmelse. Smagen er let maltet med sødme og eftersmagen  er fint balanceret af humlebitterhed.

Karakter 3+

Det centrale Tyskland var det første område udenfor Böhmen (Tjekkiet ) hvor man begyndte at brygge pilsner. Man brugte tysk humle i stedet for den tjekkiske Saaz og det er disse tyske pilsnere, der har inspireret til vores egne danske øl. Hasseröder er et godt eksempel på hvordan denne øltype ( jeg kalder den ”europæisk standardpilsner” ) skal smage. Der er flere udmærkede eksempler i Tyskland og de dukker op i de kommende dage.

 

lørdag den 20. juli 2013

Tid til en øl - Tommyknocker Pick Axe IPA


20. Juli 2013

Tommyknocker Brewery fra Colorado er det andet bryggeri, der er dukket op med en IPA på hylderne i Brugsen. Bryggeriet ligger i Idaho Springs og blev etableret i 1994. Mottoet er: ”A taste of the Rocky Mountain history”.

Og i 1859 blev der fundet guld i bjergene og folk kom fra bla. Cornwall og Wales for at søge lykken. Disse minearbejdere bragte deres gamle overtro om ”Tommyknockers” med sig. Det er små alfer, der lever i minerne og de kan måske mere sammenlignes med vore nisser. Nogle blæser lyset ud og driller ondskabsfuldt, mens andre er hjælpsomme og viser guldgraverne på rette vej.

 

 
I Idaho Spings kan man til tider stadig høre dem synge og arbejde i minerne.
Bryggeriet laver en ”Pick Axe IPA” på 6,5%. Den er humlet med Willamette, Summit, Chinook, Mt. Hood og Nugget og når en bitterhed på 55 IBU. Altså ikke så kraftig som gårsdagens IPA fra Ballast Point.
Samme farve, men med lidt kraftigere skum. Humlen dominerer aromaen – grape og eksotisk frugt, me også en sødlig note af smørkiks fornemmes. Den har en blød karakter, men får dog lidt bid fra humlen. Smagen er sød, men efterfølges af en friskere note fra humlen, hvor især pine gør sig gældende.
Karakter 4


Tid til en øl - Fuller’s Brewer’s Reserve 3 Whisky Casks


20. Juli 2013

Fuller’s har altid været en af mine engelske favoritter, lige siden jeg første gang smagte London Pride til min anden ølsmagning. Jeg har anmeldt mange af deres øl og de har jo sendt flere ”limited” øl på markedet. Deres ”Past Master’s”-serie er interessant og det er deres ”Brewer’s Reserve” også. Her er der tale om strong ales, der er modnet i forskellige tønder. Den tredje i serien har ligget i 800 dag i whiskytønder fra Glasgow destilleriet Auchentoshan. Det er et af de sidste Lowland-destillerier.

Det var i 2004, at brygmester John Keeling fik ideen til at lave en ny strong ale serie og i 2008 var den første i serien klar. Den var også lagret på whiskyfade, men jeg har ikke set den her i landet. Nummer 2 var på cognacfade og nummer 4 på armagnac.

 
Denne tredje udgave er et blend af Golden Pride og ESB med en alkoholprocent på 9,0%. Jeg delte den med en af kammeraterne, der er whiskyentusiast, og vi havde glædet os til den. Vi blev desværre lidt overraskede, da den nærmest eksploderede, da vi åbnede den og inden vi kunne samle os om at få hældt op var en tredjedel forsvundet. Vi duftede til den og var lidt bekymrede, da vi blev mødt af en skarp syrlig duft. Var der noget galt eller var det bare fadlagringet der gav denne note? Egetræ, eddike og whisky. Vi blev noget roligere, da vi fik den i munden. Den havde en god fylde og smagen var ikke nær så syrlig som aromaen. Her fik whiskynoterne lov at udfolde sig bedre. Vanilje dukkede frem og der var stadig egetræ, men også en behagelig sødme fra lynghonning. En mere kompleks smag end forventet efter aromaen, men heldigvis mere i stil med, hvad vi havde håbet. I eftersmagen kommer en skarpere note af ingefær frem. Det var lidt en svingende oplevelse som dog endte godt nok.
Karakter 4+

fredag den 19. juli 2013

Tid til en øl - Ballast Point Big Eye IPA


19. Juli 2013

Endnu en dejlig varm dag, hvor jorden brændte lidt under fødderne, da jeg lugede lidt i haven. Jeg fik slået græs og ryddet lidt op, men det var godt med en kølig, frisk øl til aften.

Og vores lokale Brugs har oppet sig og overrasket med et par nye tiltag i sommervarmen. Tre nye amerikanske bryggerier er dukket op på hylderne – med tre nye IPA’er.

Den første er fra Ballast Point fra San Diego. Allerede i collegetiden var Jack White interesseret i øl og efter sin eksamen begyndte han at brygge selv og oprettede i 1992 Home Brew Mart. Han fik kontakt med en anden hjemmebrygger – Yuseff, og sammen åbnede de i 1996 Ballast Point Brewing.

Yuseff var også en ivrig lystfisker, og de besluttede at opkalde deres øl efter fisk. ”After all, regular guys doing what they love – that’s what this was all about”.

En af deres IPA’er bærer navnet ”Big Eye IPA” ( ved ikke helt hvorfor ). Det er en kraftig humlet sag på 75 IBU – humlet med Columbus og Centennial.

Det er en klar, ravgylden øl på 7.0%. Små bobler og hvidt skum. En noget eksotisk aroma med mandarin og mango og i baggrunden lurer en skarpere note af lime. Den er frisk og den høje bitterhed giver den et lidt aggressivt anslag på tungen. Smagen præges mere af en kortvarig note af grape inden bitterheden tager over. Helt klart en øl med mere kraft og bitterhed end man normalt finder her i byen, så tiltaget hos Brugsen kan kun hilses velkommen.

Karakter 4

 


Tid til en øl - Birra del Borgo CastagnAle


19. Juli 2013

For noget tid siden holdt en af vennerne en ølsmagning, hvor jeg skulle komme og fortælle lidt om øllene. Butikken, han købte øllene i ( Salling ), tilbød  - når det nu var så mange øl – at give 3 øl ekstra med uden beregning. Hvad kunne han tænke sig? Det kunne være lidt betaling til mig, så han sagde: ”en af jeres italienske øl”. Det kom vist bag på forhandleren, for Sallings italienske øl er fra Birra del Borgo og koster ca. 100 kr. flasken, men en aftale er jo en aftale, så det blev en af øllene. De andre var ikke slet så dyre, men vældig gode.

Forleden kom vores venner så på besøg, og så skulle vi naturligvis smage denne øl i fællesskab.

Det drejer sig om ”CastagnAle” fra Birra del Borgo. Jeg har tidligere skrevet om deres juleøl – ”25 Dodici”. Bryggeriet ligger i Borgorose tæt på Rom og blev stiftet i 2005 af Leonardo de Vincenzo. Han er kendt for at eksperimentere en del, især med forskellige tilsætninger. Her er der naturligvis tale om kastanjer. Bryggeriet placerer den på hjemmesiden under ”Le Bizzarre”.

Kastanjerne er ristet over kastanjetræ og tilsat med 50% i øllet, hvordan det så lige skal forstås. Men det er meget tydeligt i aromaen.

Det er en orangerød, let sløret øl på 4,2%. Skumudviklingen er svag. Der er en tydelig duft af ristede kastanjer, men det virker ikke overdrevent – bare lige nok til at pirke nysgerriheden. Den virker umiddelbart blød i teksturen, men udvikler sig til en mere prikkende, livlig afslutning. Smagen er sød, lidt jordet og med en eftersmag af kastanje. Der sluttes af med en mærkbar bitterhed, men humletypen er ikke oplyst. Den virker dog ikke amerikansk og der er sikkert tale om styrian eller en andet centraleuropæisk sort. Det er en glimrende øl, hvor eksperimentet ikke overdøver smagen af god øl. Behagelig at drikke og en anderledes oplevelse.

Karakter 4+


tirsdag den 16. juli 2013

Tid til en øl - Fort Collins Red Banshee


16. Juli 2013

Et par hårde flyttedage er ovre. Vi havde en god afslutning og sidste optræden på vores ”Oliver” lørdag, men derefter skulle scenen pilles ned. Efter et par timer stoppede vi og holdt en afslutningsfest, hvor jeg nød en ”Erdinger Dunkel Weissbier”. Søndag fortsatte nedrivningen af scenen og der var utroligt meget træ der skulle bære på skuldrene ud af Skansen og op på lastbilen.

Aftenen sluttede med en almindelig weissbier fra ”Erdinger”

Mandag flyttede min yngste datter med kæresten til Fredericia, så der skulle atter slæbes kasser og møbler. De har fået det så pænt. Vi var sent hjemme og jeg syntes at nu havde jeg fortjent en flyttebajer.

Det blev til en ”amber ale” fra det amerikanske bryggeri – Fort Collins Brewery i Colorado. Det er lidt svært at finde oplysninger om bryggeriets historie ( de skriver ikke selv noget på hjemmesiden ). I en guide om bryggerier i Fort Collins er det nævnt som ”det originale bryggeri” i byen, men hvornår det er fra er der ingen oplysninger om. Der er også noget der tyder på at Anheuser-Busch er inde over og i hvert fald ejer bryggeriet, men elles virker det som om det arbejder som ”craft brewery”.

Men deres øl er i hvert kommet til SuperBrugsen i Vester Hassing og derfor kunne jeg sent i går aftes åbne en ”Red Banshee” på 5,3% og lade arme og skuldre hvile sig.

En ”banshee” er en kvindelig ånd fra den irske mytologi. Hun varsler død, men er ikke frygtet, men bliver betragtet som en hjælpende ånd, trods hendes budskab.

”Red Banshee” er en rødlig øl med kraftigt beige skum. Den har en duft af let krydret malt og en sødlig note af solbær. Den føles let og virker en lille smule mat. Det er også sødme og sølbær der præger smagen. Humlen ( Willamette) indvirker ikke på smagen men afslutter med en fin bitterhed, der modsvarer de andre indtryk på fineste vis ( IBU 33 )

Karakter 4

 


torsdag den 11. juli 2013

Tid til en øl - Pladderballe Monrad & Rislund Classic


11. Juli 2013

I dag blev det til sen aftensmad, da vi fik købt os en stor is fra Paradis sidst på eftermiddagen. Så det var på plads med en sen øl, da vi kom hjem fra skuespillet. Forleden fik jeg en anerkendelse for mit malerarbejde i form af tre øl fra Pladderballe Bryghus. Det er jo et fiktivt bryghus og øllet bliver nu brygget på Svaneke Bryghus. På etiketten står der godt nok at det er Svaneke Bryghus, der har åbnet en filial i Pladderballe.

Aftenens øl er opkaldt efter Pladderballes stiftere Monrad & Rislund. Undertitlen er ”Classic Pilsner”, og hvad der lige menes med det er lidt uklart. Det er ikke en klassisk pilsner, da en sådan jo skal være filtreret og det er denne øl ikke. Der kunne menes en ”classic” i betydningen ”wiener”, og det kan nok bedre passe, men hvorfor kalde den ”pilsner”. Det er jo noget vi har set før – at ordet ”pilsner” bringes på banen, for det er noget folk kan relatere til. Men det er nu noget rod.

Det er en sløret, orange øl, hvor man lige kan skimte de små, livlige bobler. Pæn hvid skumtop. Duft af sød malt, halm og en smule abrikos. Blød og rund i munden med et lille skarpere anslag til sidst. Der indledes med en kortvarig sødme inden en markant bitterhed tager over. Alk. 4,7%.

Selvom typen er en smuleusikker, er det en udmærket, undergæret øl.

Karakter 3+



tirsdag den 9. juli 2013

Tid til en øl - Pabst Blue Ribbon


9. Juli 2013

I dag har jeg ikke malet noget som helst, og så var der i stedet tid til at komme i haven. Den ligner også en jungle, hvor alt er groet ud af kontrol. Så jeg fik klippet hækken og mit pilehegn.

Efter sådan en rask gang havearbejde kan det være godt med en let, forfriskende pilsner. Der er jo ligefrem øl, der nærmest går under betegnelsen ”græsslånings-øl”. Det er de lette pilsnere fra Asien og USA, som på det tidspunkt kan gøre lidt gavn ved af læske ganen. Man kan også bruge vand.

Pabst Brewing Company stammer fra Milwaukee, USA og blev grundlagt i 1844 af Jacob Best. På det tidspunkt hed det Empire Brewery. Hans søn Philip overtog i 1860 og under navnet Philip Best Brewery var det i 1874 USA’s største bryggeri. Det var først i 1889 af Philips svigersøn Frederick Pabst lagde navn til bryggeriet. Bryggeriet lå oprindelig i Milwaukee, men har nu hovedkvarter i Los Angeles. I 2011 og 2012 blev det kåret som ”Bedste Store Bryggeri” ved Great American Beerfestival.

Deres ”Blue Ribbon” var oprindelig kendt under navnet ”Best Select”, men fra 1882 bandt man blå silkebånd om flaskens hals, hvilket har givet navn til øllet. I 1916 stoppede denne praksis, da der pga verdenskrigen blev mangel på silke. Efter forbudstiden bandt man atter bånd omkring indtil 1950. Nu er det bare markeret med en tegning.

Det er en lys gul øl på 4,5%. Der er mange små bobler og hvidt skum. Aroma af lys malt med noter af citronvingummi. Den føles let og prikkende. Vandig smag med en prikkende syrlighed og en – trods alt – mærkbar bitterhed i eftersmagen. Det er såmænd en udmærket udgave i sin kategori – ”International Pilsner”, men det er ikke en kategori der siger mig så meget. Og mellem hækklipning og øldrikning har jeg lige været fem timer til musical-opførelse og det er altså lidt for lang tid at vente med en ”efter havearbejde”-øl.

Karakter 2

 

 


mandag den 8. juli 2013

Tid til en øl - Harviestoun Ola Dubh


8. Juli 2013

Vi har været heldige med vejret ved dette års Skansespil. De sidste par dage har det ikke været svært at holde varmen, især ikke fordi jeg har en stor, tyk overfrakke på. Jeg arbejdede med maleriet på scenen indtil to timer før premieren, men med hjælp fra mine to døtre nåede jeg lige at blive færdig med broen, der virker som bagtæppe.

I dag har jeg så forsat med at male. Denne gang var det min datters nye lejlighed i Fredericia. Vi stod op kl. 5.30 – samlede de unge mennesker op og kørte til Fredericia, hvor vi malede på livet løs, inden vi skulle hjem igen i tide til at spille skuespil. Heldigvis var der ikke kø  - hverken frem eller tilbage.

Hjemme igen ville jeg lige nyde en aftenøl oven på en lang dag. Jeg har tidligere skrevet om ”Ola Dubh” fra Harviestoun, men den kunne godt fortjene en gentagelse. Og selvom jeg ikke får skrevet så meget for tiden, er jeg da ikke stoppet med at drikke øl. I går havde vi gæster til en lille sammenkomst, hvor vi fik Newcastle Brown, Urquell og Paulaner Weissbier.

 
Denne flaske ”Ola Dubh” fik jeg af min kone. Det er udgaven jeg tidligere har skrevet om, hvor ”Old Engine Oil” er lagret på fade, der har indeholdt 12 års gammel Highland Park whisky. Dette er flaske nr. 38756 og den blev brygget i feb. 2012.
Den er kulsort. ” Ola Dubh” betyder ”Sort olie”. Den toppes af svagt brunt skum, der stilfærdigt knitrer og svinder til en tynd hinde på overfladen. Duften er præget af alkohol, sveske og røg. Det er en tyktflydende væske, der luner når den løber ned i halsen. Man mærker skarpe alkoholnoter fra whiskyfadet, ristet kaffe, lidt lakrids og en smule røg. det er en kompleks øl, der egner sig godt til en stille sommeraften.
Karakter 5
 

fredag den 5. juli 2013

Tid til en øl - Søgaard Zoo 75 år


5. Juli 2013

I går havde vi premiere på ”Oliver” på Skansen i Hals. Det blev en fantastisk forestilling. Alt gik godt og vi var stolte bagefter. Jeg nåede lige at blive færdig med at male de sidste kulisser – med god hjælp fra mine to døtre. Desværre kan jeg ikke vise nogle billeder, da mit kamera var blevet væk. Jeg fandt det først her til aften i kaffeteltet.

Efter forestillingen blev der holdt taler – det var 25 års jubilæum. Man ge blev takke, og jeg fik også en tak fro det store malerarbejde. Og sandelig om ikke der fulgte en ølgave med – afleveret af en Heidi ( ikke hendes rigtige navn ) i et smukt dirndl-kustume. Meget passende. Det var 3 øl fra Pladderballe Bryghus ( mere om det senere ).

I dag skulle jeg så ikke male og derfor brugte vi dagen i Zoologisk hHave i Aalborg. Her er for tiden en dinosaurus-udstiling, hvor der er placeret bevægelige dinoer rundt om i parken. Det ser vældig fint ud, men det er nu også godt at se de levende dyr. Der er lavet et nyt tigeranlæg, siden jeg var der sidst, men det var nu en løve, der lagde sig i den mest fotogene positur på en sten lige ved hegnet. Det er et flot dyr, men jeg havde jo ikke mit kamera.

Ved udgangen spottede mit øje en øl blandt de hundredevis af bløde bamsedyr, så den måtte jeg smage.

”Zoo Jubilæumsøl” blev lavet af Søgaard Bryghus i 2010 for at fejre 75 året for havens oprindelse.

”På 75 år har Aalborg Zoo har forvandlet sig fra et menageri, hvor det kun drejede sig om at udstille dyr til en moderne zoologisk have, der arbejder for naturbevarelse og en bæredygtig fremtid.” Der er i haven 140 forskellige dyr ( ikke medregnet dinosaurer ).

På Søgaards etiket er øllet beskrevet som ” en stærk pilsner”. Derfor havde jeg forventet en klar lys øl i glasset, og blev noget overrasket over synet.

I Danmark har begrebet ”bajer” i mange år dækket over en pilsnerøl. At man nu går den modsatte vej og skriver ”pilsner” når det er en bajer, er virkelig med til at forvirre begreberne. Denne øl er en bajer – en bayersk dunkel på 5,5%.

Mørkebrun, uklar og med svagt beige skum. En rund aroma af sød malt, rugbrød, øllebrød og flødekaramel ( lidt som de kaffebolsjer man får i tebutikken ”Kronen”. ( de smager egentlig ikke af kaffe, men jeg kan ikke huske deres navn )). Den føles let og blød og behagelig. Smagen er sødlig med noter i samme retning som aromaen. En god og behagelig øl, men stram lige lidt op med oplysningerne på etiketten.

Karakter 4


onsdag den 3. juli 2013

Tid til en øl - Innis & Gunn Scottish Pale Ale


3. Juli 2013

I dag skulle vi have haft generalprøve på vores stykke, men regnen silede stille ned og gjorde scenegulvet vådt og farligt. Vi  var derfor nødt til at aflyse, men vi kan også stykket så godt at det ikke betyder så meget – men alligevel. Heldigvis ser det ud til at de kommende dage bliver med fint vejr. Da vi var klædt om til hverdagstøj igen og havde fået en kop kaffe og en kage, holdt regnen op, men vi kørte hjem og så kunne jeg i fred og ro åbne en Innis & Gunn til vores sushi.

”Scottish Pale Ale” er endnu en ”oak aged beer” – denne gang tilsat mere humle. Det er ikke en vanlig pale ale, men en strong ale på 7,0%. Brygget med pale ale– og münchener malt, og tre humletyper -  Super Styrian, East Kent Goldings og Styrian Golding. Det skulle give en ”vidundelig sprudlende humlekarakter”.

Det er endnu en flot, gylden øl fra bryggeriet. Kraftigt hvidt skum, der dog svinder meget hurtigt til absolut intet. Man mødes af en duft af egetræ og vanilje. Den har en god fylde med en sjov brusende slutning. Smag af karamelmalt og vanilje. Faktisk er disse øl fra Innis & Gunn ikke så varierede i udtrykket. Denne ligner originalen en hel del, men man kan måske ane en lidt skarpere note, selvom ”humlekarakter” nok er at tage munden lidt for fuld.

Men det fungerer jo meget godt, så…

Karakter 4

I morgen har vi premiere på ”Oliver” på Hals Skanse. Det bliver kanon.