Tid til en øl - Hövels Original / Sion Kölsch

31. Juli 2013

Torsdag besluttede vi at tage en lille sejltur på Mosel. Turen fra Traben-Trarbach til Bernkastel-Kues tager 2 timer, fordi båden lægger til ved mange opsamlingssteder. Og man skal passere en sluse, hvilket er meget spændende. Man kan købe Bitburger på båden.

Bernkastel-Kues er en idyllisk by med mange bindingsværkshuse, bla et meget smalt et, der nok er byen mest fotograferede motiv. Vi havde 1½ time inden båden sejlede tilbage igen, og vi brugte lidt tid på en frokost. ”Pfifferlingen” er små kantareller og det er der åbenbart lige sæson for ved Mosel. Vi skulle i hvert fald prøve 2 forskellige retter. Det smagte dejligt. Dertil en dejlig ”Franziskaner Dunkel Weissbier”

 

Da vi jo skulle sejle et par timer igen, satte jeg mig med en øl i ”Altes Brauhaus” på kajen, mens min kone kiggede på butikker. Her kunne jeg få en ”Hövels”, hvilket jeg ikke rigtig viste hvad var, så jeg spurgte mig for.

”Jo, det var en mørk øl – en slags schwarzbier”

Det lød jo meget godt, så sådan en bestilte jeg. Og det var ikke helt sandt.

 

 

Godt nok er den mørk, men schwarzbier? Jeg har søgt lidt oplysninger herhjemme og ”Hövels Original” er en altbier fra Dortmund. Hövels Hausbräuerei er et af de få tilbageværende bryggerier i den gamle ølby Dortmund. Det blev stiftet i 1518 af slægten Von Hövel, men først i 1854 får det sin nuværende form, da Wilhelm von Hövel og Gustav Thier slår sig sammen.

I 1893 brygger de for første gang deres altbier og det er den recept der stadig benyttes. Kun afbrudt af de 2 verdenskrige, hvor råstofmanglen var for stor.

Der bruges fire slags malt – bla. hvedemalt og ristet malt. Øllet lagres længe – ”dobbelt så langt tid som andre øl” – hvad så det fortæller.

Det er en ravfarvet øl på 5,5% med kraftigt skum på toppen. Duft af malt og frugtnoter. Frisk i munden – ikke slet så livlig som ”Frankenheim”. Smag af malt og en smule ristet karamel.

Karakter 3+

Det var måske lidt kedeligere at sejle hele vejen tilbage igen, men det er jo nødvendigt, når ens bil står der. Derefter kørte vi sydpå til den gamle by Trier.

Trier hævdes at være Tysklands øldste by. Romerne grundlagde en by på stedet og man kan stadig se byporten ”Porta Nigra” ( den sorte port )

 

På en lille restaurant på kirketorvet fandt vi et spændende spisekort med romerske opskrifter fra oldtiden, men de var noget dyrere end vores budget var til. Så vi fik noget mere almindeligt. Det viser sig at min far og mor har spist samme sted, da de for mange år var afsted. Og de smagte de gamle romerske retter.

Men her kunne man få en ”Sion Kölsch”.

 

Den kommer i en lille 25 cl flaske. Efter sigende bliver øl i Køln serveret i små glas, hvor tjenerne ( köbes ) hælder op når glasset er tomt, indtil man selv siger stop.

Igen var jeg overrasket over den lette og venlige frugtighed, der var i smagen. Denne gang var den ikke fra fad. Det er en dejlig, behagelig sommerøl.

Karakter 4 ( måske er karakteren på disse kölsch lidt for høj, men det skyldes sikkert at jeg blev så positivt overrasket i forhold til tidligere )