Tid til en øl - Meantime Thomas Hardy's 50th Anniversary Ale

 11. Januar 2021

“It was of the most beautiful colour that the eye of an artist in beer could desire;

 full in body, yet brisk as a volcano;

Piquant, yet without a twang; luminous as an autumn sunset.”

Sådan skriver Thomas Hardy ( 2 juni 1840 – 11 jan. 1928 ) i sin roman “The Trumpet Major” Denne historie foregår under Napoleonskrigene, hvor det er forræderi, hvis man drikker den franske rødvin. De engelske bryggere forsøgte derfor at lave en øl, der i styrke og fylde kunne måle sig med vinen. Det blev til begrebet “Barley Wine”.

I 1968 besluttede Eldridge, Pope & Co. af brygge en øl, der kunne passe til beskrivelsen i Hardy’s bog, og på 40 årsdagen for hans død var den klar. Den var tænkt som en engangsforeteelse, men den blev så populær, at bryggeriet måtte forsætte med at brygge den. I 1996 blev bryggeriet delt, og en særlig afdeling skulle tage sig udelukkende af “Thomas Hardy’s Ale”. I 2000 besluttede man så helt at stoppe produktionen.

Det bevirkede mange protester, for bryggen havde nærmest udviklet sig til et kultfænomen – et nationalt klenodie. Og så meldte John O’Hanlon sig på banen. Han var en tidligere rugbyspiller, der havde åbnet en pub nede i Devon. Og han fik Eldridge Popes gamle brygmester til at forsætte.

O’Hanlon forsatte indtil 2012, så de tidligere udgaver jeg har smagt, har alle været fra deres hånd

( 11, jan 2009 og 11 jan 2016 ).

Brandet ’Thomas Hardy’s Ale blev derefter købt af brødrene Vecchiato fra Italien. De brygger ikke selv øl, men ejer så vidt jeg ved Interbrau og har rettighederne til navnet.

De har allieret sig med bryggeriet Meantime fra England, der har brygget Thomas Hardy’s siden 2015.

I 2018 udsendte de denne ’50th Anniversary’ udgave for at fejre jubilæet. De har tidligere udsendt udgave lagret på cognacfade og whiskyfade, men denne ligger nær originalen og er lagret på sherryfad. Det er nok også den type vin, som Barley Wine vil efterligne.

Det er en lille flaske – 25 cl for 100 kr. Jeg fik den i julegave af min datter. Flasken er nummereret – 00123.

Alkoholprocenten er kommet op på 13,0%, hvor normalen er 11,3%. Den har traditionelt været Englands stærkeste øl.

Den har en flot rødlig farve. Uklar og med ringe skumdannelse, fordi den er så stærk. Duften er vinøs med mørk frugt – blomme og sveske. Det er også smagen – sødme i alkohol, men der er også en relativ fin humleafslutning ( IBU 75 ). Jeg mener ikke at man mødes humle i den karakter. Pga den lange lagring er den noget afdæmpet. Jeg smagte i 2016 en udgave fra 2006, og det var for lang lagring. Den var blevet for sød og nærmest vammel. I denne udgave fungere humlen fint som en modspil til sødmen.

Karakter 5

Det er godt, at der holdes fast i denne øl og at kvaliteten heldigvis også holder.

Tid til en øl - AleSmith X Pale Ale / Meantime London Pale Ale

23. Maj 2013

I dag åbnede Ølfestivalen i København. 3 dage med masser af øl. Desværre kan jeg heller ikke i år være med. Dels arbejder jeg torsdag og fredag, og så har jeg jo rodet mig ind i en musical, hvor der er gennemspilning lørdag. Men god fornøjelse til I andre….

Så jeg må nøjes med et par øl på hjemmefronten, og det er blevet til et par pale ales.

Den første er fra AleSmith, der blev stiftet i 1995 af Skip Virgilio og Ted Newcomb, men i 2002 blev det overtaget af Peter Zien, der også er brygmester. Bryggeriet ligger i San Diego, Californien, og brygger en stor vifte af øl. Jeg har tidligere anmeldt Old Numbskull og deres YuleSmith.

”Extra Pale Ale” på 5.5% går også under betegnelsen ”X”. Det er en øl, der ligner rent guld. Dejlig duft af citrushumle, hvor fyr og grape blander godt. Især fyrrenålene ( pine ) træder friskt frem i smagen, og bitterheden når ikke for store højder.

Karakter 4

Den vandt ”Peoples Choise” ved Real Ale-festivalen i San Diego i 2000 og blev nr. 2 året efter.

 

Den anden pale ale kommer fra den anden side af Atlanten – fra London. Derfor har den også fået det sigende navn ”London Pale Ale” og det er bryggeriet Meantime, der står bag. Meantime ligger naturligvis i Londonbydelen Greenwich og det er Alistair Hook, der grundlagde bryggeriet i 1999. I starten bryggede de bare øl for andre, men da de begyndte at lave egne øl, gik det stærkt.

Deres ”London Pale Ale” er brygget efter en gammel tradition, hvor bryggerne i London importerede humle fra USA for at kunne følge med efterspørgslen. Her er der brugt Cascade og Centennial sammen med Goldings fra Kent. Det giver en dejlig frugtig aroma. Det er en typisk engelsk alkoholprocent, der ikke slår benene væk under nogen – 4,3%. Øllet har et friskt og aggressivt bid. Englænderne kan godt lave alkoholsvagt øl, der ikke føles tyndt og vandet. Lidt maltfylde dukker frem i starten, men det afløses hurtigt af en noget mørk bitterhed – slet ikke den friske grapenote, man forbinder med cascade.

Karakter 3+

 

Tid til en øl - Menatime Chocolate

4. Juli 2012

I dag havde vi generalprøve på ”Min søn, Pinocchio”. Det gik godt med et par udfald – mikrofoner og sceneskift. Det bliver forhåbentlig i orden til i morgen. Kulisserne er også ved at være færdige. Her er det indre af hvalen, da Gepetto og Pinocchio bliver slugt. Det er simpelthen sjovt at male kulisser.

Sent hjemme var det tid til en aftenøl – nr. 1111, der bliver anmeldt her på bloggen.

Meantimes ”Chocolate” er en øl , der er ” great for lazy afternoons or long evenings, best served chilled with your feet up, watching  the sun go down”.

Solen var gået ned, men der var stadig et smukt lyst skær på himlen, så jeg satte mig for at slappe lidt af.

”Chocolate” er en strong ale på 6,5%, og ikke – som man ofte ser med chokolade – en stout. Det giver en let karakter. Brygget med bygmalt og hvede  med gluten ( det nævnes måske som advarsel til gluten allergikere ). Humletypen er ikke oplyst, men spiller egentlig heller ikke en fremtrædende rolle. Der er også tilsat mørk chokolade. Heller ikke her er fabrikatet oplyst.

Den er mørk, nærmest sort, men der er et dybrødt skær, hvis den holdes op i lyset. Der er en duft af chokolade og mørk frugt – nærmere betegnet dadler. Det er let og føles en smule brusende i munden. Der lægges ud med ristede noter efterfulgt af chokolade og vanilje. Bitterheden i afslutningen stammer mere fra ristet malt og brændt kaffe end fra humle.

Karakter 4

Tid til en øl - Meantime Coffee Porter

6. Maj 2012

Der har ikke været meget tid til at ligge på sofaen i denne weekend. I går var vi til en lang og dejlig bryllupsfest hos min nevø. De blev gift i Klosterkirken og holdt samtidig med barnedåb for deres yngste. Det var vældig fint, og bagefter tog vi til fest på Sohngaardsholm Slot. Først kaffebord og senere buffet. Jeg drak en smule vin, for jeg var toastmaster og skulle holde tale og spille guitar som den sidste i rækken, og så går det ikke at være plørefuld. Derefter holdt jeg mig til cola, for så kunne jeg køre hjem. Øludvalget var alligevel beskedent – Royal Pilsner og Classic. Jeg prøvede faktisk en Classic efter kaffen, men den var underlig syrlig, som om deres anlæg ikke helt var i orden. Så der var ingen grund til at fortsætte i det spor. Festen varede til ud på natten, så vi kom sent i seng.

I dag har vi været til konfirmation i Hørning med 2 søde tvillingepiger. Selvom vi kun kendte værtsparret, gik snakken med de andre gæster utroligt godt, så det var også en meget hyggelig dag. Her var der også vin til maden. Og selvom det var god vin, drak  jeg ikke så meget, så jeg kunne godt køre hjem senere på dagen.

Og så satte jeg mig her, for at slappe af med en mørk øl.

Bryggeriet Meantime ligger i Greenwich, England. Jeg skrev om bryggeriet i januar. De sælger en del øl i små 33. cl flasker, der ser ud som om de er skåret over på midten. Jeg synes det ser vældig flot ud, og kan godt lidt, når der også eksperimenteres med formerne.

Deres ”Coffee Porter” er på 6,0% og der reklameres med: ”Each serving is equal to one cup of coffee”. Måske er det en dårlig ide at drikke den lige inden man skal i seng.

Oprindelig var det Englands første øl, der bar Fairtrade-logoet, men man har ændret på opskriften for at balancere kaffen og malten, så der er nu ikke nok kaffe i, til at få mærket. Men det er de samme Faitrade Araba Bourbon bønner fra Rwanda’s Abuhuzamugambi Co-operative, man stadig benytter.

Det er en kulsort øl, der ligner kaffe. Skummet forsvinder temmeligt hurtigt. Det har en beige/brunlig nuance. Tydelig aroma af kaffe og mælkechokolade. God fyldig krop uden at være tung. I smagen er der ristet malt, ristet kold kaffe og den har en tør eftersmag med bitterhed – mere fra kaffen end fra humlen, virker det som om. Jeg synes faktisk det er en af de bedre kaffestouts, jeg har smagt.

Karakter 4

Tid til en øl - Meantime Yakima Red

I går blev det til en øl fra Meantime i London. Inden min ølinteresse begyndte, fik jeg engang en kurv med specialøl som betaling for noget undervisning. Jeg undrede mig lidt over at der kun var 5 øl ( jeg vidste på daværende tidspunkt ikke noget om de høje priser ), og selvom det var lidt spændende fangede det mig ikke rigtig. Så jeg kan godt forstå dem, der smager specialøl uden  at det siger dem noget særligt. Jeg kan kun huske en af øllene – ”Meantime Chocolate”, og det er mest pga, den fine flaske.

Med aftenens øl har de ændret flasketypen til en mere normal type. På etiketten ser vi humleranker, der dekorativt breder sig over flasken. Der står en masse oplysninger om type osv. - ”Yakima Red” – red ale - march 2011 - 4,0% samt underskrift. ”Beers of impeccable taste” og rundt i kanten står der:” MMMMMMMMMM…..”. Den smager åbenbart godt.

Meantime blev stiftet af Alistair Hook i 1999, men i starten bryggede de mest for andre. Det hedder Meantime fordi det ligger i Greenwich, hvor man jo netop udregner tiden fra. I 2010 flyttede det ganske vist til nye lokaliteter. Bryggeriet eksperimenterer en del både med engelske typer, men også med flere tyske.

”Yakima Red” er et amerikansk eksperiment. Den er lavet brygget med 5 forskellige humletyper fra Yakima dalen i staten Washington, der er USA’s humlecentrum. De nærmere detaljer oplyses ikke. Det er en del af deres 2011 Limited Edition, og den stammer fra marts/april. Men jeg kan desværre ikke få adgang til deres oplysninger om det på nettet – ”Access denied”

Det er en flot orange øl med masser af slør. Det hvide kraftige skum sætter sig fint på glassets sider. Man mærker tydeligt den amerikanske inspiration i den dejlige humlearoma. Den er kraftig – mere med eksotisk frugt end lemon. Det er ananas, mango og en anelse sød grape. Den har en meget let krop, men der er alligevel en lidt aggressiv, skarp fremtoning. Aromaen lover desværre mere end smagen kan holde til. Måske fordi en er så alkohol-let kommer den til at virke tynd i smagen. Man skal anstrenge sig for at finde de samme fine noter som i duften. Det bliver mest til en ren bitterhed, der til gengæld holder længe. Så er man til den rene bitterhed er den sikkert vældig god. Men det er ikke lige mig.

Karakter 3+ ( mest for den flotte aroma )