Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

fredag den 29. december 2017

Tid til en øl - Amager Fadlagret 2


29. December 2017

”Cristopher, the Crimson Crooner” er en stærk barleywine på 11,0%. Den er baseret på ”Marianna, the Moody Milf” og har altså også ligget på bourbonfad fra Barton.

”Cristopher Clairville blev født i den franske del af New Orleans, og det viste sig snart at han havde en fantastisk stemme, der gjorde ham til stjernen i det lokale drengekor. Mange år senere arbejdede han i Crescent City Lounge & Ballroom, og det siges, han var der første der oplevede at kvinder kastede deres underbenklæder op på scenen. Selv som voksen fik det Cristopher til at rødme.
Folk kom fra nær og fjern for at høre hans smeltende stemme, og fra Chicago kom Don Darios smukke hustru Marianna. Hun tabte sit hjerte til Christopher og da Dario åbnede en natklub i Chicago, var det naturligvis Christopher der blev stjernen i showet.”

Det er en uklar, rødlig øl med en sød og vinøs aroma. Den originale ”Marianna” var en anelse sprittet i karakteren, hvilket passede godt til historien, men det er blevet rundet meget af fadet. Vinøs er netop ordet – gæret lys frugt som blomme og abrikos. Det er næsten en dessert i sig selv.


Karakter 5


”Green Green Banshee” er et samarbejde mellem Amager Bryghus og Jameson Whisky. I den irske mytologi hyler Banshee, når død og ulykke er forestående. Men Amager Bryghus mener at den grønne Banshee er af den venlige slags. den slags der hyler af gode ting, som f.eks denne gode øl.
Så de bryggede en kratig og stærk stout på 11.0%, som derefter lagrede på Jamesonfade i 4 mdr. Fadene havde oprindelig indeholdt bourbon og sherry. Til sidst blandede de det hele sammen – præcis som Jameson er en blanding af whisky fra bourbon og sherryfade.

Det er der kommet en utrolig god øl ud af. Sort og tyktflydende, rund og kraftig. En øl i flot balance – efter min mening aftenens bedste

Karakter 5+


”Hvis nogen havde forudset at Maureen McAllister ville ende på det forkerte side af loven, ville folk have slået en gjaldende latter op. Hun var datter af en fin familie i Tennessee, der var kendt for deres velsmagende Black Walnut Liquor. Da spiritusforbuddet slog igennem gik familien bankerot i løbet af 6 måneder, og Maureens forældre endte deres liv med to kugler, som de købte for deres sidste penge. Maureen flygtede til skovene i Indiana med familiens spiritusopskrifter som sit eneste eje. Her begyndte hun på hjemmebrænderi og solgte varerne til Don Dario i Chicago. Da forbuddet endte og Dario åbnede Chicagos første mikrobryggeri, sørgede han for at Maureen fik ansvaret for fadene”

Dette er også en kraftig Imperial Stout. Baseret på ”Dario, the Dark Don” Den er på 12% og man mærker bourbon i både duft og smag. Den virker en smule mere rå i karakteren, men jeg er sikker på at den også – med lidt længere tids lagring – kan matche ”Banshee”.
Hvis man mere er til ”kant og karakter” end ”rund og balanceret” er den endda værd at foretrække.

Karakter 5

torsdag den 28. december 2017

Tid til en øl - Amager Fadlagret 1


28. December 2017

Der er blevet tid til en del juleøl i denne tid. Både nye og ukendte, men også mange gamle kendinge.
Blandt de nye har de 3 juleøl fra Schiøtz overrasket positivt, selvom jeg godt ved at mange ser skævt til de store bryggeriers masen sig ind på specialølsmarkedet.

De største juleoplevelser kommer dog fra To Øl – både deres originale ”Julemælk” og udgaven på Cognacfad ligger helt i top af året smagsoplevelser.
 Den sidste nød jeg før jul på Basement Beer Bar i Aalborg, hvor der i går var indkaldt til yderligere smagsprøver på fadlagrede øl.

I anledningen af Amager bryghus 10 års jubilæum, har de udsendt 5 store øl lagret på nye bourbonfade fra barton destilleriet. Derudover havde ølbaren 2 ekstra fadlagrede øl fra Amager, så vi kunne smage i alt 7 øl.

Den første øl var ”Paul, the Packing Piano Player” på 8,5%. Den er baseret på ”Ryeking” og den fremstår kulsort i glasset og med en tydelig duft af bourbon. Det er en kraftig og fyldig øl, der virker en smule mørk og tung. Smagen er god med bourbon og engelsk lakrids til slut.

Karakter 4

Her får vi endnu et kapitel i den spændende historie om gangsteren Don Dario fra Chicago.

”Paul Przezdzienkowski var ikke glad for sit liv. Som barn og ung havde har spillet de store polske mestre på klaveret – Chopin, men også Dobrzynski, Badarzewska og Wieniawski. Men den lille hulbrystede pianist var ikke glad. Ikke før, han besøgte Jedynka Dance Hall – lyset, farverne, kvinderne og musikken betog ham og inden længe var han klaverbokser i etablissementet. Chopin var skiftet ud med Scott Joplin. Jedynka var ikke rigtig polsk, men ejet af Don Dario og han udviklede et godt venskab med den polske pianist. Så da Dario & Daddano Brewing Company åbnede en dancehall i forbindelse med bryggeriet blev Paul naturligvis bestyrer.


”Patrizio, the Persuasive Peacemaker” er baseret på ”Cody, the Crooked Cop” – en dejlig old ale, som jeg har anmeldt tidligere her på bloggen.

”Patrizio Paccioretti voksede op i den lille by Saugatuck, Michigan. Han havde ikke øje for de lokale piger, men fokuserede bare på målskydning med sin Peacemaler Colt. Og han blev god til at ramme. Da han flyttede til Chicago var revolveren det eneste han tog med. Patrizio stammede egentlig fra Schweiz, men med det italienskklingende navn kom han snart til at arbejde for Don Dario. Selvom Patrizio aldrig havde skudt noget større end en rotte, fik han og Peacemakeren hurtigt et ry, der fik folk til ag makke ret.”

Det er en mørk øl på 10,5% Den har et blodrødt skær i lyset, der passer godt til Patrizio’s rygte. Duft af bourbon og kirsebær (?). Dette gør sig også gældende i smagen, hvor der sniger sig antydning af kirsebærlikør ind i slutningen. Blød og lækker, men alligevel med en skarp kant.

Karakter 5


Derefter smagte vi en af de lidt ældre fadlagrede øl – ”Gone Porto”. En imperial stout på 10.0%, der har ligget længe på Nieport fad. Den beskrives med sveske, kakao og chokolade, men et eller andet var gået galt i den beskrivelse. Enten har der været fejl eller også har fadet haft for kraftig indvirken på originalen, for det var en skarp og syrlig oplevelse, uden nogen af de noter, der normalt beskriver en stout. og da slet ikke en på portvinsfad.


Derefter blev vi igen præsenteret for en rugporter.

”MurpHill” er et genbryg ( lidt stærkere ) af en øl fra 2012. Et samarbejde mellem Amager Bryghus, Mike Murphy og Shaun Hill. Mike Murphy er nu hos Lervig og Shaun Hill har Hill Farmstead Brewery i Vermont.

Denne øl har naturligvis samme karakter som den første i smagningen, men var efter min mening mere afrundet, og der var ikke noget lakrids blandet ind. Den gode balance gav fadlagringen bedre vilkår, så det hele spillede bedre sammen.

Karakter 4+


lørdag den 9. december 2017

Tid til en øl - Ebeltoft Jule IPA / Jule Saison


Ebeltoft Gårdbryggeri har 4 juleøl på programmet i år. ”Balthazar” der er en belgisk bruin, som jeg smagte tidligere på året. Udmærket øl. De har også en ”Jule Stout”, som jeg sikkert vender tilbage til senere. Og så har de udsendt en ”Jule IPA”, som vi smagte forleden til vores julesmagning.

Jeg har tit lidt svært ved at se julen i IPA’er, men det er meget forfriskende med en sådan, når man har fået nok øl med kardemomme, kanel og stjerneanis.

Ebeltoft gårdbryggeri har en elendig hjemmeside, hvor der ikke er oplysninger om deres øl, men kun om deres åbningstider. Man skulle tro det var norske tilstande.

Deres ”Jule IPA” er en smuk orangegylden øl på 7,2%. Den er brygget på gode humler og gode malte, og det er da i hvert fald positivt. Andet steds kan man dog finde oplysninger om mosaic, amarillo og willamette. Den har en dejlig let sødlig duft, hvor jeg synes pære og appelsin trænger frem i profilen. Den er frisk og levende at drikke. Den har en god fylde, hvor malten giver smag, og humlen igen giver noter af appelsin og grape. God bitterhed i afslutningen. I det hele taget en god øl, hvor de humlede bitre indtryk får godt modspil af lidt sødere nuancer.

Karakter 4


” Jule Saison” er også en lys forfriskende øl – denne gang i belgisk tradtion. Jeg kan ind imellem synes at nyere ”saisons” har lidt mere syrlighed, end jeg bryder mig om, men denne juleudgave har kun et behageligt strejf. Den er på 6,7% og har en dejlig frugtig duft. Den er brygget af hvedemalt, bygmalt og rugmalt, og sidstnævnte kan man faktisk også ane i aromaen. Den virker rund og fyldig i kroppen. Smagen er præget af lyse frugter som fersken, abrikos og mandarin.  Lige et strejf af syrlighed til slut.

Karakter 4

tirsdag den 5. december 2017

Tid til en øl - Tiny Rebel You Snows It

 5. December 2017

I 2011 bryggede de to svogre Bradley Cummings og Gareth Williams øl til husbehov i garagen i Newport, Wales. Cummings havde lært at brygge af sin bedstefar og nu ville de to mænd gerne udvide til et rigtigt bryggeri. De havde lidt svært ved at finde et navn til bryggeriet, men  til sidst indså de at de var ”små” og de var i et opgør med de store etablerede bryggerier, så de var jo også ”rebeller” og derfor tog de navnet ”Tiny Rebels”. 

De åbnede i 2012 med to ansatte ( dem selv ) og to øl ”FUBAR” og ”Urban IPA”. Den første blev året efter en større sag i det svenske retssystem, da etiketten forstiller den lille maskot siddende på en håndgranat. Det må man ikke i Sverige. 

I 2013 havde de 20 ansatte – i 2014 var de 34, så udviklingen gik hurtigt. I 2015 vandt de Champion Beer Of Britain med deres ”CWTCH”. De var de første walisiske bryggeri til at vinde titlen. De har åbnet 3 pubs og her i 2017 er de 110 ansatte og sælger deres øl i 35 lande.

”You snows it” er deres juleøl. Det er en ”super pale christmas ale”. Den er brygget med ”super pale malt” – så lys som den første sne. Og humlet til 50 IBU – så sprød som luften julemorgen.
Det er en dejlig, letdrikkelig øl med en fin smag og en forfriskende bitterhed.

Karakter 4

mandag den 4. december 2017

Tid til en øl - To Øl Santa Gose F&#% It All


4. December 2017

Vi fortsatte lidt i den lette ende af alkoholskalaen. To Øl har gennem tiden lavet flere gode juleøl af den mere utraditionelle slags og denne – ”Santa Gose F&#% It All” er ingen undtagelse.

Julemanden opgav simpelthen at dele gaver ud og tog en ferie på Bahama, hvor han slappede af med passionsfrugt, guava og mango.

Disse ingredienser har To Øl proppet ned i en 4,0% Gose – en syrlig/salt forfriskende øl.
En uklar, korngul drik med hvidt skum. Duften af troperne fylder luften – især slår mango igennem.
Den er skarp, frisk og kun en lille smule salt.
( Gose stammer oprindeligt fra Goslar i Harzen, hvor der en mange saltforekomster i undergrunden og det har gjort grundvandet salt. Derfor overholder en gose stadig Das Reinheitsgebot, i hvert fald hvis den er original. I langt de fleste tilfælde er der dog tilsat salt – også i denne juleøl. )
Smagen er forfriskende af de tropiske frugter og samtidig skarp, og syrlig. Det salte indslag er bestemt ikke overdrevent. Det er en øl, der er god at drikke 3. Juledag, når man har fået nok af fedme, sødme og belgiske specialiteter – og lige trænger til at få renset smagsløgene.

Karakter 3+

Der var røster fremme om, at dette ikke mindede meget om en øl. Og lignende udtalelser var der også om aftenens sidste øl – ”Julemælk”, der også er brygget af To Øl.

Heraf kan vi vist konkludere, at To Øl ikke brygger traditionelle metervarer, men godt kan lide at eksperimentere. Og det kommer nok ikke som nogen overraskelse for mange.

søndag den 3. december 2017

Tid til en øl - Svaneke Don't Worry Julebryg


3. December 2017

I går havde jeg inviteret til ”Øl & damer”, hvilket nok lyder mere løssluppent end det var. Man skulle selv medbringer damer. Mens vi mænd samlede os til en juleølsmagning, rykkede de medbragte hustruer ind ved siden af, hvor de hyggede sig sammen med min kone. Så slap vi for strikkeopskrifter, og kunne bedre koncentrere os om vores opgave.

Da der tidligere havde været røster fremme om, at netop juleølsmagningen godt kunne være lidt heftig at komme igennem, lagde jeg ud ”Don’t Worry” fra Svaneke Bryghus. Det er Danmarks første jule-let-øl på 0,5%.

Jeg annoncerede også, at vi ville fortsætte i mere eller mindre samme spor – det blev så ”mindre”.

I de senere år har der været mange tiltag til at brygge lette øl, hvor man forsøger at få fylde og smag frem. Ofte sker det ved at smide en ordentlig håndfuld humle i, så man ender med noget tyndt, bittert stads. Derfor var mine forventninger nok ikke så store til aftenens første øl. Den var vel også tænkt som en gimmick, men den overraskede positiv hele bordet rundt.

Det er en mørk, mahognyfarvet øl med let skum på toppen. Dufter let af sød malt og gær. Den er naturligvis let i kroppen, men der er væsentlig mere fylde i smagen end jeg havde forventet. Den har en fin sødme og en god bitterhed i afslutningen. Der er brugt Hallertau og Chinook.

Brygmester Jan Paul har brugt en speciel gær til øl, der kun omsætter visse af urtens sukkerstoffer. Resten af sukkeret er med til at give smag, og det tyder på, at det lykkes.

Karakter 3