Tid til en øl - Samuel Smith Winter Welcome

 20. December 2020

’Samuel Smith Winter Welcome’ er ikke en specialøl. Ikke at jeg ikke godt kunne kalde den det til en juleølsmagning, men det er kun fordi, den tidligere var ukendt i Danmark.

Samuel Smith er et traditionelt, gammelt ( det ældste bryggeri i Yorkshire ) bryggeri, der laver traditionel engelsk ale. Og de er gode til det.

Jeg har skrevet om denne øl 2 gange før, for den er altid på min juleliste. Det er en af de allerbedste engelske juleales – sammen med Ridgeway’s ’Seriously Bad Elf’. Den lettere indviklede historie om bryggeriet må man læse om på andre af mine indlæg.

Dette er en øl efter devisen – ’Godt, stærkt øl til højtiderne’. Man har ikke gjort store krumspring for at tilsætte juleingredienser, men lavet en smagfuld øl, hvor der er mere vægt på maltsmagen end i en almindelig ’bitter’. Man skal her huske, at i England er 6,0% en ’strong ale’

Malt og humle går op i en højere enhed og ender i en yderst behagelig juleøl, som kommer til at være på mit julebord også mange år fremover.

Karakter 4+

Tid til en øl - Ølmarathon / Overgær 1

26. Marts 2017 

Tredje heat i vores Ølmarathon var overgærede øl – ales. Der er mange forskellige typer, men vi havde reserveret en runde både til belgiske ales og hvedeøl. Så det var mest de engelske typer der var fokus på. Jeg ville gerne have haft en tysk altbier eller kölsch med, men det kunne jeg ikke skaffe i Aalborg og omegn.

”Bass Pale Ale” smagte jeg første gang på en pub i Gibraltar og siden hen, de gange vi har været på cruise. Jeg kan godt lide den, og tog en flaske med hjem, for at præsentere den for vennerne. Det er den første pale ale og den røde trekant er verdens første registrerede varemærke. Jeg skrev om den i slutningen af februar.

Karakter 4

Amerikanerne har skabt en variation af pale ale, som kaldes ”american pale ale” – ”APA”. Her er der brugt amerikansk humle og bitterheden er også skruet en smule op. Stone fra San Diego nærmer sig IPA niveauet med deres ”Ripper” på 5,7%. Bitterheden rammer 40 IBU og der er brugt Cascade og Galaxy humle. Det skyldes at inspirationen kommer fra surfmiljøet, hvor både Californien og Australien har stolte traditioner.

Det giver en uklar orange øl med et dejligt friskt pust af humle. Grape og mere eksotiske frugter. Den er skarp med et godt bid, men alligevel ikke på IPA niveau. Det passer jo mig glimrende, at bitterheden ikke bliver for ensidig en smagsfaktor. Smag af grape og passionsfrugt. God, langvarig og passende bitterhed.

Karakter 5

Derefter fulgte en ”Nut Brown Ale” fra Samuel Smith i Tadcaster, Yorkshire. Samuel Smith står som altid for god kvalitet, men denne brown ale hører måske alligevel til i den mere anonyme ende af deres produktion. Jeg har tidligere skrevet om den, men synes denne gang trods alt bedre om den end for 7 år siden.

Karakter 3+

Da jeg ikke kunne skaffe en altbier, kunne jeg da bruge en anden gammel, tysk, overgæret øltype. Mumme siges at komme fra den tyske by Braunschweig. Kilder på Wikipedia hævder, at man ikke skal tro på historien om, at det var bryggeren Christian Mumme, der er ophavsmand til navnet. Til gengæld kommer der så ikke en anden forklaring.

Men hvorom alting er, så er mumme en overgæret krydret øl, og det er den øgså i Albanis udgave. Serien er opkaldt efter grundlæggeren Theodor Schiøtz, der også var en ivrig botaniker. Derfor er den krydret med slåen, solbær og hyben. Det er en øl, jeg altid har syntes godt om.

Royal Unibrew, der ejer Albani, har planer om at bygge en stort mikrobryggeri ( hvilket jo er noget vrøvl ) og blive en vægtig spiller på specialølsmarkedet. På samme måde har Carlsberg tænkt sig at Jacobsen også skal køres mere i stilling. Det er jo sådan set fint, hvis de store bryggerier vil øge kvaliteten. Bare det ikke betyder lukning at andre små og spændende bryggerier.

Karakter 4

Kong Midas var konge af Frygien og meget velhavende. Han havde hjulpet Dionysos’ læremester Silenos, og blev belønnet med et ønske. Han ønskede sig, at alt hvad han rørte ved, ville blive til guld.

Derfor er det passende at en øl med navnet ”Midas Touch” er en smuk gylden ale. Det er en historisk ale og en del af en serie ”Ancient Ales” som bryggeriet Dogfish Head laver. Denne er den første ( 1999 ), og opskriften stammer fra Jong Midas’ grav. I den 2700 år gamle grav fandt man de ingredienser, der er brugt.

Det er en mellemting mellem øl og vin. Det kender vi også fra andre øl fra oldtiden. Dogfish Head har samarbejdet med en biomolekylær arkæolog for af frembringe denne øl.

Der er brugt byg, honning og hvide muskatdruer, samt safran. Det giver en stærk øl på 9,0%. Duften er præget af honning, men uden det bliver overdrevent. Smagen er frugtsødme fra rosiner og dadler. Honningen er ikke så tydelig i smagen, men medvirker jo nok til sødmen. De fleste deltagere var forbavsede over, at de rent faktisk kunne lide den, Men det bliver heller ikke vammeltsødt. Det hele er holdt i en fin balance, selvom der ikke er nogen nævneværdig bitterhed.

Karakter 4

Dogfish Head er et bryggeri fra Milton, Delaware. Det blev grundlagt i 1995 af Sam Calagione og det lidt besynderlige navn, stammer fra en lokalitet i Maine, hvor Sam tilbragte sine ferier som barn.

Deres ”Ancient Serie” omfatter øl som ”Chateau Jiahu” ( 9000 år gammel kinesisk grav ) – ”Teobroma” ( 3400 år fra Honduras ) – ”Ta Henket” ( ægyptiske hieroglyffer ) og ”Bierra Etrusca Bronze” ( 2800 år –første nedskrevne opskrift ) . Derudover har de lavet en øl ”Kvasir” fra egtvedpigen, og den finske sahti ved navn, ”Sah’tea”.

Tid til en øl - Primator / Samuel Smith Imperial Stort

6. Maj 2016

For en måned siden besøgte vi Himmerlands Teater i Hobro, for at se en russisk forestilling ” Frk Jelena”. Et alvorligt stykke. I den forbindelse kunne man i pausen købe tre russiske øl – eller rettere

litauiske øl.

I dag så vi så et typisk engelsk stykke – ”Perfect Nonsense” - lavet efter Woodhouse’s noveller om ”Jeeves & Wooster”. Et stykke i den fuldstændig modsatte grøft. Vanvittigt morsomt og rablende skørt – med kun tre skuespillere om 10 roller. Meget dygtige skuespillere, der forstod kunsten at overspille på samme niveau.

I pausen kunne man så denne gang nyde engelsk øl fra Samuel Smith i Yorkshire. Jeg valgte deres ”Imperial Stout”, som tidligere er blevet anmeldt her ( 2010 ).

Det er en kusort øl på 7,0%. Vi er blevet så vant til amerikanske udgaver af Imperial Stout, hvor humleniveauet er højt, men denne gamle engelske øl har en ganske anden fremtoning. Her er det ikke så meget bitterheden, der er lagt vægt på, men mere de ristede toner fra malten, lakrids og chokolade.

Inden forestillingen spiste vi på ”Cafe K” på havnen i Hobro, hvor vi fik steak med hjemmegjort bearnaise – ikke noget pulverstads der. På cafeen har de øl fra tjekkiske Primator og jeg havde lyst til en ”Premium Lager” på 5,0%. Det er en god bøhmisk pilsner, der nok er en smule til den søde side. Men den har en god fylde og passede såmænd fint til maden. Der er ikke så meget bitterhed i eftersmagen som i de mere kendte øl fra Urquell og Budovar.

Karakter 3

En dejlig forårsaften på havnen i Hobro. ”Tommel op” til Himmerlands Teater – både for forestillingen og for deres valg af passende øl til deres stykker. Håber det fortsætter.

Tid til en øl - Midtfyn / Frejdahl / Samuel Smith / Lost Abbey

21. August 2015

Inden anden halvleg af Humleland ølsmagningen kommer på bloggen, trænger aftenens hyggemadklub sig på med et par øl. For første gang i umindelige tider var der vejr til at sidde i haven og få sig en øl. Ingen blæst, masser af sol og lidt skygge fra parasollen, der for første gang i år var slået op.

Vi nød lidt chips og en øl fra Midtfyn Bryghus ( De der ikke drak øl, fik rosevin eller sodavand ). I Fakta fandt jeg en ”Double India Pale Ale”, der muligvis er brygget til COOP. Midtfyn har en Double IPA i deres faste sortiment, men den er på 9,2%. Denne øl er ”kun” på 7,3%, men minder ellers meget om den anden. Udvalgte amerikanske humler giver en kraftig humlebitterhed med god smag af grape.

Karakter 4

Så rykkkede vi indendøre til aftensmaden. Vi have fået nogle fiskeplatter i Brugsen med æg & rejer, fiskefrikadeller, krebsehaler, laks og røget ørred, og dertil valgte vi en saison fra Frejdahl – ”Gudmund”.

Det er duften af lys frugt og bær der møder en – drue, stikkelsbær og æble. Brygget på pilsnermalt, humlet med Nelson Sauvin humle og afrundet med mjød af dansk honning. Derefter fadlagret på Chardonna hvidvinsfade.

Em smuk gylden øl på 7,0%.. Aromaen er nævnt og smagen er rund og lækker. Man mærker mjøden som en balancerende sødme, der er i godt modspil til lidt skarpere, let syrlige noter fra hvidvinsfadet. En god ledsager til fisken.

Karakter 4+

Gudmund er nevø til den sydfyske viking Roulv. Gudmund døde på vej hjem fra et slag i Frankrig og Roulv satte en runesten over ham.

RuulfRsatisatinnuRa kudiaftkudmutbrudur

sunusintruknadu auaiRfabi

Det var teksten på runestenen, men den er oversat til nudansk ( det er nu så meget sagt )

” Roulv, næsboernes gode, satte stenen efter si brodersøn Gudmund

druknede Åver malede”

Vi åbnede også en Grimbergen ”Ambre” – en glimrende øl, som er omtalt tidligere.

Efter fiskeanretningen skiftede vi til en mørkere, sød øl – ”Organic Chocolate Stout” fra engelske Samuel Smith. Den er på 5,0% og brygget med chokolade malt og kakao ekstrakt. Den har en dejlig duft af chokolade, men da vi smagte på den var den ualmindelig vammelsød. En af vennerne sagde rammende: Det er jo en Øl-Cocio. Der skulle ikke meget til før vi var trægt helt i defensiven af kvalmende sødme, så vi haster videre.

Karakter 1+

Det skal dog siges til Samuel Smith’s forsvar, at jeg stort set aldrig har brudt mig om chokolade stouts. Jeg tror den eneste, jeg har sat pris på er den fra Maisel & friends.

Jeg skyndte mig i ølskabet for at se om der ikke var et eller andet, der kunne fjerne den vamle smag. Og jeg fandt en ”Avant Garde Ale” fra Lost Abbey.

”Relax and watch the evening arrive as the afternoon sun is consumed by the illuminating moon over the gardens”.

Det lød helt klart som en øl til lejligheden. Det er en Biere de Garde ( der er jo en hentydning i 

navnet ) på 7,0%. Den er beskrevet som en Farmhouse Style Ale, men hvor det ofte betyder syrlig passer det ikke her.

Det er en gylden, uklar øl med hvidt skum. Duft og smag er frugtig med drue og melon. Den er ikke sød, hvilket lige var det, der skulle til. Frisk og med en let syrlighed.

Karakter 4

Tid til en øl - Samuel Smith's Winter Welcome

18. Januar 2014

Så er vinteren for alvor kommet til Nordjylland. Masser af sne, og i går var jeg ude 4 gange for at skovle indkørslen fri – og hvad nytter det. Vores villavej er ikke ryddet, så vi kan ikke komme ud til bygaden. Jeg skal i hvert fald ikke risikere at sidde fast midt i og være i vejen for en eventuel sneplov. Nu må vi se om vi overhovedet ser sådan en.

Men efter at have ryddet sne i går aftes syntes jeg, jeg havde fortjent en øl at styrke mig ved og valgte en – med det misvisende navn ”Winter Welcome”. De engelske juleøl bærer tit navne som ”Winter Welcome” eller ”Winter Warmer”, og sidstnævnte betegnelse ville sikkert have været mere på sin plads.

Samuel Smith fra Yorkshire brygger denne ”Winter Welcome Ale” på 6,0%. Jeg omtalte den for 4 år siden, og fortalte også om bryggeriet, der er Yorkshires ældste. Det er en klar, kobberfarvet ale med hvidt skum. Humlet med Fuggles og Goldings og gæret på ”the stone Yorkshire squares” ( se tidligere indlæg ). En dejlig maltet duft med flødekaramel og lidt engelsk flora fra humlen. God fylde. Smagen er også maltsød med karamel og nødder. Den balanceres fint af en god humlebitterhed i afslutningen.

Karakter 4+

Vi har været nødt til at aflyse vores madklub i aften, da nogle af gæsterne heller ikke kan få deres bil ud. Vi har dog været i Aalborg, selvom vores vej ikke er ryddet. Det var først da vi kom tilbage til vores egen indkørsel vi sad fast, da vi skulle svinge, men det var der jo råd for med en skovl og lidt skubben.

Vinteren er ikke særlig velkommen, men denne øl skal være det til hver en tid.

Tid til en øl - Sur Munk / Organic Ale / Hoptimizer

 

14. Maj 2011

I går holdt jeg en ølsmagning på arbejdet, hvor vi skulle igennem 10 spændende øl. ( 10 cl af hver ). Det var et blandet klientel, hvor nogle var med for første gang og andre havde været med mange gange, men vi bevægede os alligevel lidt ud til øllets grænser. Det viste sig, at de fleste kunne følge med.

 

Den første øl var netop sådan en fyr. Mikkellers ”Sur Munk” – en sour ale - baseret på den gamle ”Monk’s Elixir” så vidt jeg har forstået. Etiketten er lidt uforståelig for mig – den viser nogle sure munke, der kører i bil og smider molotovcocktails. Jeg ved ikke, hvad de er sure over. Det er en rødlig øl med fine bobler og en anelse slør. Der lægges ud med en tydelig sødme, der afløses af syrlighed fra den tilsatte vildgær. Acetone og hyldeblomst blev også nævnt som registrerede smagsindtryk. En øl, der faldt i de flestes smag, selvom de jo måtte indrømme, at det var en ny og anderledes oplevelse. Jeg serverede den temmelig kold, for at give et indtryk af aperitif. Den holder 9,99%, så vi åbnede med maner.

Derefter åbnede vi en anden øl fra Mikkeller ( Jeg tror det er første gang nogensinde, at jeg har to øl fra samme bryggeri med ). Det var den nye pilsner - ”Czechik Pilsner” – som jeg skrev om 6. marts 2011. Her var der straks bredere enighed om kvaliteten, og det havde jeg også regnet med. Et par stykker syntes at bitterheden var lige høj nok.

 

 

Den næste øl var ”Organic Ale” fra det hæderkronede Yorkshire-bryggeri Samuel Smith. Den er en relancering af en ale fra starten at 1900 tallet, og etiketten er også designet som dengang. Der reklamerede man nok ikke med ”organic” ( økologisk) for det var det meste vel helt af sig sig. Der er to medaljer afbilledet, noget man har brugt ofte på de gamle etiketter.

Det er en lys, gylden ale med en fin maltaroma og lidt floral humlepræg. Den faldt også i god jord – den har en høj ”drinkabillity”.

Til pizzaen serverede vi ”Nordkraft” fra Nibe Bryghus. Det er blevet en af mine favorit øl til netop pizza og sandwich, og det var der også stor enighed om. Den kan nu kun købes i Cafe Utopia på Nordkraft, men jeg vil da opfordre Nibe Bryghus til at brygge en ny portion. Nu var det jo på Nordkraft smagningen fandt sted, så det var nærliggende at have den med. ( 03. feb 11 ).

Den blev efterfulgt af ”Kama Citra” fra Beer Here, hvor jeg var heldig at Sune fra Vinspecialisten kunne fremskaffe nogle af de sidste eksemplarer. De små piktogrammer på etiketten vakte stor moro. Her har Christian Skovdal Andersen formået at fordoble fornøjelsen fra den originale indiske elskovslære ”Kama Sutra”. Alle stillinger kan udføres med en øl i den ene hånd. Flere af de kvindelige deltagere synes også denne øl var for bitter. ( 30. jan 11 )

Den fremragende keltiske ”Ebulum” blev serveret efter maden. Bryggeriet Heather Ales har skiftet navn til Williams Bros. Det er en gammel druideopskrift fra Wales, hvor man har benyttet modne hyldebær i stedet for humle, men i den nye udgave er humle dog nævnt på ingredienslisten. Den faldt i rigtig god jord hos alle deltagere. ( 09. okt 08 )

Det samme var gældende for ”Malheur 12” fra De Landtsheer i Vallonien. En mørk og spændende øl brygget på champagnegær. En enkelt syntes måske den næsten blev for sød, men den kunne fint erstatte et glas portvin efter aftensmaden. ( 26. okt 08 )

 

Derefter måtte der igen humle på bordet, og det blev det nye fantombryggeri Black Rooster, der stod for det. Bryggeriet er et nyt bekendtskab for mig, men den ene ejer Bill Endersen har brygget siden 2004. I 2006 mødte han Jacob Munk og de blev enige om at brygge sammen. De udvikler stadig øllene på Bill’s hjemmebyggede anlæg, men får dem så masseproduceret ude i byen.

”Hoptimizer” er amerikansk IPA, der er humle og tørhumlet med Cascade og Chinook. ( IBU 75 ). Tørhumlingen giver ekstra kraft til humlen fine aroma, og faktisk blev denne øl ikke opfattet så bitter som ”Kama Citra”, fordi andre smagsindtryk balancerede bitterhed godt. ( Jeg ved faktisk ikke om IBU er højere i Kama Citra ).

En tysk klassiker fulgte efter – ”Aventinus” fra Schneider. Den fantastiske øl er brygget efter Reinheitsgebot, og det imponerede at så mange smagsnuancer kan stamme fra gæren. Jeg har præsenteret den tidligere, og denne gang kunne alle lide den, og syntes det næsten var aftenens bedste øl ( 25. sep 08 ).

Det var dog kun, indtil de havde smag de sidste. En nyklassiker fra Great Divide i Colorado – ”Yeti”. Russian Imperial Stout i amerikansk udformning. Her samarbejder alle ingredienser om at skabe en smagsoplevelse af rang, og det satte alle pris på, selvom bitterheden også her når 75 IBU.

Jeg har nydt denne øl flere gange, men aldrig fået skrevet om den, for jeg synes egentlig den fortjener fuld opmærksomhed. Så jeg må se at få købt en, som jeg kan nyde i fuldstændig egoistisk ensomhed. Men det er jo så kraftig en øl, at den måske bedst egner sig til at afslutte en dejlig aften.

Vi havde i hvert fald en meget hyggelig og spændende aften, hvor både øllet og selskabet var i top.

 

Tid til en øl - Samuel Smith Imperial Stout

23. Maj 2010

I dag fik jeg slået græs, så næsten alle mælkebøtterne forsvandt, og nu er haven ved at være fin til sølvbrylluppet. Der bliver i hvert fald ikke gjort mere der, for nu skal vi have alt klar til morgengæster tirsdag.

Den sidste øl i Samuel Smith-serien ( i denne omgang ) er også den mest berømte af dem – ”Imperial Stout”. Den er berømmet af ølkenderen Michael Jackson, og den er også med i den fine bog: ”50 øl du skal smage, inden du dør”. Her er afsnittet skrevet af Carsten Berthelsen. Den har nok i mange år – indtil det nye mikrobryggeri-boom – stået som en af de allerbedste imperial stouts.

Her er jo tale om det Russiske Imperium, for øltypen blev vældig populær i Skt. Petersborg, hvor især Zarina Katharina nød godt af den. For at øllet kunne klare den lange vej til Rusland, hævede man alkoholprocenten og tilførte meget humle. Det havde man lært at de lyse IPA’er, man sendte til Indien. Øltypen var - som så mange andre - forsvundet fra markedet i tiden efter 2. Verdenskrig, men Samuel Smith genindførte den i 1980’erne til det amerikanske marked. På det tidspunkt var de amerikanske mikrobryggerier så småt ved at komme i gang, og måske er denne øl medvirkende til den store interesse for stouts hos disse bryggerier.

Bryggeriet har denne gang begået en øl på 7,0%, men har så skåret ned på mængden ( 33 cl ) så man ikke bliver mere påvirket af den grund. Den er brygget med bygmalt og hårdtristet byg, ekstra sukker og Fuggles og East Kent Goldings humle.

Det er en kulsort øl, med skum der farvemæssig ligner cafe-au-lait. Det føles meget blødt. Der er duft af ristet byg, lidt røg og engelsk lakrids. Det at der er benyttet ristet, umaltet byg giver den en let mundfornemmelse, men alligevel varmer den en del. Smagen har i begyndelsen en svag sødlig note, som hurtigt går over i ristet byg og kaffe, og afsluttende dukker engelsk lakrids frem. Denne note hænger dominerende ind i eftersmagen, hvor den gradvis afløses af en god bitterhed fra humlen.

Karakter 5

Tid til en øl - Samuel Smith Oatmeal Stout

22. Maj 2010

I dag spillede jeg, sammen med en fløjtenist til en kær kollegas bisættelse. Hun døde af kræft i en alder af 61 år og det er alt, alt for tidligt. Vi kommer til at savne hendes musik og gode humør på arbejdet.

Aftenens øl er en mørk øl fra Samuel Smith – selvfølgelig på 5,0%. Jeg lovede tidligere at give en uddybende beretning om de 2 bryggerier i Tadcaster ( det tredje er Coors ), men det er en indviklet fortælling.

Bryggeriet stammer fra 1758, og er efter sigende det ældste i Yorkshire. I 1847 købte Samuel Smith bryggeriet sammen med sin søn John Smith. 5 år senere overtog John Smith bryggeriet og allierede sig med sin broder William. Da John Smith senere forlod stedet overdrog han sin andel til sin nevø (en tredje broders søn ) – Samuel. William købte derefter Samuels andel og flyttede bryggeriet ind på nabogrunden ( The New Brewery ) og opkaldte det ”John Smith Brewery”. Men Samuels søn, der også hed Samuel, arvede – i 1886 - efter Willians død ”The Old Brewery” og genåbnede det under eget navn. Det er, så vidt jeg har forstået, historien om de to Smith-bryggerier i Tadcaster.

Og aftenens øl er en ”Oatmeal Stout”. En øltype, der var populær i slutningen af 1800tallet, og som efter sigende var sund og nærende. Men allerede inden 1. Verdenskrig var typen uddød, indtil Samuel Smith gen-introducerede den i 1980.

Det er en kulsort øl med kraftigt, groft skum. Duften er en anelse sødlig med svage noter af chokolade. Der er – som navnet antyder - benyttet havre i bryggen, hvilket giver en lethed og en blødhed til øllet, der gør den meget drikkevenlig. Modsat Guinness virker den dog ikke tør, men har en fin sødme i smagen God maltsmag, lidt frugtnoter og en fin balanceret bitterhed i eftersmagen.

Karakter 4

Tid til en øl - Samuel Smith India Ale

21. maj 2010

Da man skulle bringe øl fra England til Indien i slutningen af 1700tallet, kunne sådan en rejse syd om Afrika godt tage en 3-4 måneder. Det gav store problemer, da varmen omkring ækvator ødelagde øllet. Løsningen var at tilsætte store mængder humle, da humlen virker konserverende.

Derfor har jeg fotograferet ”India Ale” fra Samuel Smith foran min egen humleplante, der allerede er nået op i 1½ meters højde. Normalt kaldes øltypen ”India Pale Ale” – forkortet IPA, men Samuel Smith har udeladt ”pale” fra deres navn – hvorfor ved jeg ikke, men man lægger da mærke til det. Måske fordi den egentlig ikke er ”pale”, som vi kender det fra en pilsner eller en tripel, men det er meget almindeligt for øltypen. Den er på 5,0% ligesom de fleste andre øl fra Samuel Smith.

Det er en flot, klar øl med samme farve som rav, og mange små livlige bobler ( ekstra CO2). Skummet er hvidt og føles meget blødt - og det bliver hængende i gardiner på glasset. Aromaen er temmelig svag med en antydning af humle. Øllet føles friskt, nærmest lidt aggressivt i munden. Det gælder også typisk for øltypen, især for øllene fra Burton-upon-Trent. Smagen lægger ud med en behagelig maltsødme, som går over i en lidt parfumeret, skarp smag inden en god solid humlebitterhed afslutter herlighederne. Humletypen kunne være East Kent Goldings, da  man reklamerer med humle fra Englands fineste distrikter. Bitterheden er ikke så voldsom som hos visse amerikanske bryggerier, men den er meget markant og bliver hængende meget længe.

Karakter 4+

Tid til en øl - Taffeløl / Samuel Smith Nut Brown Ale

20. maj 2010

I dag var sidste aften til dans ( vi har dog tilkøbt 3 ekstra gange ), og derfor skulle vi have afslutningsbal. Flere hold var samlet på en gang, og vi dansede alle danse igennem, inden vi skulle øve nogle grundtrin i salsa. Her skulle vi så skifte partner flere gange, og det er nok meningen, at det skal være festligt, men egentlig vil jeg hellere danse ordentligt med min egen kone. Efter lektionen gik vi ud at spise med et andet par, som vi hygger os godt med. Vi gik på Klostertorvet, hvor man kan få salater, karrysuppe og mad med salsa.( ikke dansen )

Jeg så at man kunne få øl fra Kongens Bryghus, og jeg har lige læst at disse øl bliver taget af markedet nu. Jeg ledte i flere butikker, for jeg har ikke skrevet om nogle endnu, men de er væk fra hylderne. Men hos Klostertorvet havde de en ”Taffeløl” på fad. Den blev serveret i det rigtige glas, så alt var helt i orden.

Kongens Bryghus stammer helt tilbage fra 1443 og det er grundlagt af Christoffer af Bayern. I 1620 starter brygningen på et nyt bryghus, etableret af Christian IV, men det kan ikke følge med efterspørgselen og i 1630 stopper salget til byens borgere. I 1772 opføres et nyt Kongens Bryghus. I 1891 fusionerer det med 10 andre bryggerier til Forenede Bryggerier, der i 1970 overtages af Carlsberg. I 2007 genåbnes bryghuset og koncentrerer sig om historiske øl.

”Taffeløl” er brygget udfra viden omkring øl i 1600-tallet. Kongens Bryghus leverede øl til Frederiks III’s hof, og det har man forsøgt at genskabe. I 1600-tallet var maltningen lidt vilkårlig, og derfor har man benyttet 6 forskellige malte – bla lidt røgmalt - og lidt havre og sukker, for at give det rigtige præg. Humletypen er Hallertau Mittelfrüh, der minder mest om de gamle humletyper. Øllet er naturligvis overgæret.

Det er en flot brun øl med tyndt hvidt skumlag. Duften har et sødligt strejf af karamel. Smagen kom i nogen grad bag på mig. Jeg har smagt denne øl før ( i april 07 ), og husker den som mørk og maltet, men her var der et tydeligt syrlig præg, der mest af alt mindede om vildgær. Om det er rigtigt eller der er tale om en ølfejl ( det kan skyldes fadølsanlægget ) ved jeg ikke. Det var ikke ubehageligt, bare anderledes end forventet – også når jeg her efterfølgende læser om øllet.

Men ellers er ugens projekt jo at smage forskellige øl fra Samuel Smith fra Yorkshire. Og hjemme igen følger jeg planene med en ”Nut Brown Ale” på 5,0%. Indtil videre har alle øllene været på 5,0%. Det er åbenbart det, der kan laves på ”Yorkshire Squares”.

Øllet har ganske rigtig en nøddebrun farve. Det er klart og har et lidt groft skumlag. Duften er ganske svag, men en sødlig snert af malt. Jeg synes ikke, der er nogen antydning af nødder. Den føles meget let i munden, med en noget neutral smag – lidt karamelsødme. Den er brygget i nordengelsk stil med en tydelig og behagelig humlebitterhed i eftersmagen

Karakter 3

Tid til en øl - Samuel Smith Old Brewery Pale Ale

19. Maj 2010

Da Samuel Smith i 1758 etablerede bryggeriet var der en gammel brønd på området. Den var sunket ned i jorden, men man benytter den stadig. Vandet hentes 85 feet under jordovefladen ( jeg ved ikke, hvor meget det er i meter ). Old Brewery refererer sandsynligvis til det faktum, at bryggeriet blev delt mellem 2 fætre, hvor William Smith oprettede et nyt bryggeri på nabogrunden ( hvor John Smith’s øl bliver brygget nutildags – hele historien kommer en anden dag ). Det er altså Samuel Smith, der beholdt ”The Old Brewery”

”Old Brewery Pale Ale” er en typisk engelsk bitter på 5,0%, hvilket er normalt på flaske, men ikke på fad. Der er benyttet en gammel gærstamme fra o. 1900 – det er en af de ældste uændrede stammer i England. Som en bibemærkning kan nævnes, at denne øl er Inspector Morse’ yndlingsøl.

Samuel Smith benytter en gammel teknik  til gæringen – kendt som ”The Yorkshire Squares”. Det er 2 store skiffertanke, der er placeret ovenpå hinanden og forbundet med et rør. Urten og gæren anbringes i det nederste kar og under gæringen presses det hele op i det øverste kar. Her aflejres gærresterne og øllet løber tilbage til det nederste kar gennem nogle slanger. Bryggeriet er det sidste i Yorkshire til at benytte denne teknik.

Metoden skulle give et naturligt kulsyreindhold, men alligevel ser vi, at man tilsætter ekstra CO2 til næsten alle øl. ( Fint, så er der en anvendelse for det, men om bryggeriet bliver CO2-neutralt af det, tror jeg ikke )

”Old Brewery Pale Ale” er en klar, nærmest orange øl, med groft hvidt skum og mange livlige bobler. Duften er svag og virker nærmest neutral. Den er let drikkelig og føles livlig pga boblerne.

Smagen er maltet, en lille smule sur, men med en meget fin afslutning med en markant humleprofil. Eftersmagen er god og ikke for kort.

Karakter 3+

Tid til en øl - Samuel Smith Taddy Porter

18. Maj 2010

Hjemvendt efter lærermøde var tiden inde til at nyde en god engelsk aftenøl – ”Taddy Porter” fra Samuel Smith. Eller rettere ”The Famous Taddy Porter” som der står på etiketten. Den er formodentlig ”famous” fordi den engelske ølguru Michael Jackson har omtalt den som en af verdens 5 bedste øl. Han skriver også: ”Beautiful balanced – a british classic”

Taddy er selvfølgelig kælenavnet for byen Tadcaster, hvor bryggeriet ligger. Denne porter blev relanceret i 1979 efter at have været væk i 50 år. Det er en autentisk porter – brygget efter gammel opskrift. Den har vundet platin i porterkategorien ved World Beer Championship.

Jeg synes den sort/hvide/røde etiket er iøjnefaldende. Den er lidt klassisk, men samtidig antyder den kraft, nærmest fare. En stærk solid øl.

Den er nu ikke overvældende stærk – 5,0% - men det regnes ofte for stærkt i England. Brygget på bygmalt og ristet umaltet byg, rørsukker og humle ( ikke specificeret ), samt ”seaweed finings” og CO2.

”Finings” er forskellige ingredienser, der tilsættes til sidst under brygningen for at fjerne organisk materiale og gøre øllet klart. Fra gammel tid har man brugt æggehvider, blod, mælk og mos, men nu bruger man isinglass, gelantine, en masse forskellige kemiske stoffer - og altså søgræs.

Det er en kulsort øl med cafe-au-lait-farvet skum. Duften er svag, men man aner ristet malt, sveske og et strejf af engelsk lakrids. Øllet føles let i munden ( Co2 og ristet byg), men bliver ikke så tør som Guinness, sikkert pga. rørsukkeret. Der er en let sødme, men ellers er smagen præget at ristede nuancer og engelsk lakrids, der dukker frem ind imellem. Behagelig ristet eftersmag med balanceret humle.

Karakter 4

Tid til en øl - Samuel Smith Pure Brewed Lager

17. Maj 2010

Forleden så jeg, der var tilbud på Samuel Smith øl i Salling og købte 6 af dem med hjem. Den første er denne ”Pure Brewed Lager” på 5,0%.

Det kommer ofte som en overraskelse for folk, at lagerøl er det, der drikkes mest af i England, fordi vi jo forbinder landet med ales og hyggelige pubs. Det er nok især de unge, der drikker de mange pilsnere fra Heineken og Carlsberg o.a. Engelske bryggerier er dog også begyndt at brygger lagerøl – bla. Meantime – Cobra og altså Samuel Smith

Samuel Smith er det ældste bryggeri i Yorkshire og det er stadigt uafhængigt af de store koncerner.

Det stammer fra 1758, hvor Samuel Smith – der var slagter og kvæghandler – købte det fra familien Hartley. Bryggeriet ligger i byen Tadcaster, der i dag har 3 bryggerier. John Smith Brewery ( der er familierelationer ) er meget større, men er i dag ejet af Heineken.

Indtil 2006 bryggede Samuel Smith lagerøl fra Ayinger i Tyskland på licens, men denne aftale stoppede og Aingerbräu D Pils og Prinz Lager er i dag erstattet af ”Pure Brewed Lager”

På etiketten ser vi de rene, fine råvarer – byg og humle – og flaskehalsen er smykket af en grøn halsetiket med gylden byg og humle aftegnet. Men det fremgår ikke, at øllet er økologisk – ej heller overholder det ”Das Reinheitsgebot”, for der er tilsat ekstra CO2.

Men der er tale om en vellykket pilsnerøl – måske med et engelsk præg. Den er smukt lysgylden med pænt hvidt skum. En relativ behersket bobleaktivitet. Duften er god – præget af lys malt og en lidt sødlig note af våd halm. Det fremgår ikke hvilken humletype, der er brugt, men måske er den engelsk. Det kunne forklare den lidt søde, blomsteragtige duft.

En letdrikkelig øl, der føles behagelig frisk i munden. Smagen har et lidt sødt blomsterpræg, der adskiller den lidt fra de tyske og tjekkiske pilsnere. Den kan måske minde lidt om den franske Kronenbourg. Eftersmagen har en tydelig og markant humleprofil, der gør afslutningen meget behagelig.

Karakter 4

Tid til en øl - Samuel Smith Winter Welcome

16. December 2009

Selvom forhandlingerne er brudt sammen, virker klimatopmødet åbenbart efter hensigten. Det er blevet mærkbart koldere de sidste par dage. Nu skal de bare blive ved længe nok til at polerne igen fryser til.

I går sad jeg til koncert med Klarup Pigekor, og mens de gik Luciaoptog, begyndte sneen at falde udenfor kirkens vinduer. Det var meget stemningsfuldt. Koncerten var smukt sunget, men varede i 2 timer, hvilket er for langt, selvom det er godt. Min datter synger med i koret og var heldigvis blevet rask i halsen igen.

Her til aften sad jeg så i samme kirke til Musikskolen årlige julekoncert. Her blev et nyt værk af Anders Koppel uropført. Det er skrevet til Aalborg Musikskole og det var meget spændende. Det var baseret på indianske tekster og niveauet passede til udøverne. De var kommet på arbejde, men klarede det med overbevisning. Meget flot.  Og hele koncerten varede kun en time, hvilket er meget mere passende. Så holder vi derimod endnu 2 koncerter på fredag og de varer også omtrent en time hver.

Men sneen dalede ned under koncerten i går. Her i Nordjylland er vi ikke så hårdt ramt af snemasserne som i andre dele af landet, men derfor føler vi alligevel at vinteren for alvor er over os. Og så er det tid at finder en engelsk ”Winter Ale” frem. De engelske bryggerier brygger ofte øl til hele vinteren i stedet for juleøl, men de bliver frigivet før jul. De bærer ofte navne som ”Winter Warmer” eller ”Winter Welcome”

Samuel Smith Brewery ligger i Tadcaster. Det er det ældste bryggeri i Yorkshire i det nordlige England. Det er et af de største uafhængige bryggerier i England. Det blev grundlagt i 1758, men først overtaget af familien Smith i 1847.

Bryggeriet gærer øllet ved brug af ”The Yorkshire Squares” og det er mig bekendt det eneste sted, denne metode stadig bruges. Det er nogle kvadratiske skifferbeholdere, der ligger ovenpå hinanden. Under gæringen stiger øllet op fra den nederste til den øverste gennem en åbning i toppen. Her aflejres gærresterne, hvorefter øllet løber tilbage til den nederste beholder igen. (Det er vist nogenlunde det, der sker – det er et temmelig sindrigt system ). Det skulle give en naturlig kulsyre.

Alligevel er der tilsat ekstra CO2 til denne øl. ( Så kan det da bruges til noget. Vi skal bare drikke øl nok, så slipper vi for ekstra CO2 i atmosfæren – eller ? ).

Samuel Smith’s ”Winter Welcome” er en ale på 6,0%. Den er orangegylden med et let slør. Skummet er kraftigt og føles meget blødt. Det sætter sig i ringe på glasset. Duften er maltet . Pga kulsyren virker øllet friskere end mange ”real ales”. Der er en god fyldig smag med en tydelig bitterhed i afslutningen. Der er brugt Fuggles og Goldings.

Karakter 4

Jeg har nu aldrig ment, at de engelske vinter/juleøl er specielle. De ligner på mange måder de ordinære ales. Men det kan jo også være godt nok

Tid til en øl - Samuel Smith Raspberry

7. November 2009

I dag var vi til en kombineret 80 års fødselsdag og 55 års bryllupsdag. Da parret ikke helt kunne enes om anledningen blev det til en novemberfest. Det foregik på Restaurant Gråanden med udsigt over havnen. Godt var det for tåget og gråt til at se alverden, men så koncentrerede vi om selskabet og den gode mad. Der blev naturligvis serveret vin til maden, så det skal vi ikke komme ind på her.

Her til aften ville familien sidde og se Barnaby. Det foregår som bekendt i Midsommer, hvilket ledte tankerne på Sommersby cider, som de andre fandt frem. Jeg tænkte, at så måtte jeg vel også tage en frugtdrik, - og jeg havde en hindbærøl fra det engelske bryggeri Samuel Smith i skabet.

Frugtøl findes i flere varianter. I Belgien findes de spontangærede frugtlambic – Framboise og Kriek. I Berlin kan man få de specielle Berlinerweisse, som jeg endnu ikke har smagt. Og så har vi altså denne engelske variant fra Yorkshire.

Jeg har vist ikke skrevet om Samuel Smith før, men det må vente til en anden gang, for i dag handler det om frugt.

”Organic Raspberry” er en øl på 5,1%. Den bliver brygget på økologisk byg- og hvedemalt på et lille Melbourn Bros. bryggeri i Stamford, Lincolnshire. Det er et håndværksbryggeri uden automatiske processer. Øllet gæres to gange med forskellig gær, men det oplyses ikke hvilke. Derefter overføres øllet til Samuel Smith’s bryggeri i Tadcaster, Yorkshire, hvor man tilsætter økologisk hindbærsaft, og hvor det kan lagres og modnes.

Man brygger også en udgave med jordbær og en med kirsebær.

Jeg smagte denne øl første gang ved en ølsmagning holdt af One Pint, der importerer øllet. Det var den første øl, og den virker da også bedst som aperitif. Den kunne også gå til en sød dessert. Det var ikke en øl, der faldt i alles smag, og det skal da også indrømmes, at smagen er meget langt fra en pilsner. Men smagsløgene skal rettes i en anden retning, og hvis man er lidt nysgerrig, går det nok.

Det er en uklar mørk øl med et rødligt skær. En hvidt skumlag dækker toppen, men det forsvinder hurtigt. Duften er kraftig af hindbær. Øllet føles livligt og skarpt, og smagen er syrlig, men ikke så meget som i de belgiske frugtlambic. Alligevel må der være lidt kultiverede udgaver af vildgærstammer i, for at give dette præg ( ? ). Man fornemmer samtidig en flygtig sødme fra hindbær. Jeg synes også at fornemme en svag note af mug og kælder. Eftersmagen er syrlig, og bitterheden er lav.

Karakter 3+