Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

onsdag den 31. oktober 2012

Tid til en øl - Flying Dog UnderDog


31. Oktober 2012

Første gang jeg smagte øl fra Flying Dog var, da John Bull Pub i Aalborg afholdt deres amerikanske smagning i september 2011. Dengang var der 3 af deres øl på programmet – ”Horn Dog” – ”Gonzo Imperial Porter” og ”Double Dog”. Øl der strakte sig fra OK til fremragende.

For nogle uger siden holdt Netto en lille ølfestival, hvor de havde tilbud på en masse gode specialøl. Der var øl fra Sierra Nevada,  Anchor og også tre øl fra Flying Dog Brewery.

 
Her til aften åbnede jeg for ”UnderDog”, der har undertitlen ”Atlantic Lager”. Det ligger naturligvis i navnet, at denne øl er undergæret og betegnelsen ”Atlantic Lager” henviser til at det er en amerikansk pilsner ( formentlig med meget humle ).
Den er brygget med pilsnermalt, hvede og rug, hvilket er lidt utraditionelt for en pilsner. Den holder sine 4,7% og har en bitterhed på 28 IBU. Der er brugt Perle og Goldings, hvilket overrasker mig lidt, da jeg havde forventet amerikansk humle.
 
 
Godt nok er det en ”UnderDog”, men det er der ingen grund til at være. På etiketten ser vi, at hunden ikke lader sig kue, men ved hjælp af snilde og ihærdighed formår at få en bid af skinken.
”Don’t be an underdog in this crazt game called life………Keep your head up, stand tall and carry on. We’re pulling for you “.
“Underdog” er en gylden øl med en anelse slør. Tyndt, hvidt skum og livlige bobler. Dejlig pilsneraroma, hvor humlen træder mere i karakter end vi er vant til i pilsnere. Frisk, men med en skarp kant. Den lægger sig ikke ned med halen mellem benene. Humlen og bitterheden træder frem i smagen. Det er tydeligvis ikke amerikansk i udtrykket, Man savner lidt det typiske citrusindtryk. Den er heller ikke så frisk som de humlede nordtyske pilsnere, men virker mere mørk og kælderagtig i smagen. Stadigvæk er det dog en af de bedste amerikanske pilsnere, jeg har snagt.
Karakter 3+


mandag den 29. oktober 2012

Tid til en øl - Chakra


29. Oktober 2012

Indisk øl ser vi ikke så tit på disse breddegrader, men når der dukker en op, springer den i øjnene. De indiske etiketter er ofte meget forgyldte, og det er også tilfældet her. Den gyldne halsetiket er prydet af Chakra bryggeriets logo – en tiger i et hjul. På selve etiketten er ”Chakra” skrevet med bogstaver der ligner sanskrit og der er flere ægte indiske skrifttegn på flasken. Det giver et eksotisk præg.

Chakra Brewery ligger i Punjab og blev grundlagt i 2006 af Garisober Singh Gill. Det er den første øl fra Punjab, der kommer på det internationale marked, og man søger samarbejdspartnere rundt om i verden. Der brygges i Indien – samt USA, Belgien og Tjekkiet. Den øl jeg sidder med stammer fra Bryggeriet Zubr i Tjekkiet.

 
Det er naturligvis smart at benyttet et navn – et indiske begreb, der er kendt i verden. Chakra ( hjul ) hentyder til de 7 spirituelle kraftcentre, der findes i vores krop. De er aftegnet nederst på etiketten. Det havde været et god ide at kreere en øl til hvert chakra, men det er der ikke tale om.
Det er en pilsner type på 4,7%. Man laver også en guldøl på 8,0%, men ellers eksperimenteres der ikke så meget.
Det er en klar gylden øl med mange bobler og let hvidt skum. Duft af malt, rugbrød og lidt citrus. Selvom den er frisk og livlig har den alligevel mere fylde end så mange asiatiske øl. Smagen er også præget af malt og brød og der dukker en svag bitterhed op i eftersmagen.
Karakter 3

søndag den 28. oktober 2012

Tid til en øl - Indslev Hvid / Shepherd Neame 1698


28. Oktober 2012

Efter en lille pause, hvor jeg ikke har fået skrevet om nye øl, har jeg fået åbnet et par øl, jeg ikke tidligere har smagt. Jeg har dog i den mellemliggende tid smagt flere gode, gamle kendinge, men dem har jeg skrevet om.

Jeg har stort set smagt de forskellige øl fra Indslev på Fyn, men deres ”Hvid” har jeg ikke kunnet få fat på. jeg kan ikke engang huske, hvor jeg købte den, men da vi til aften i går fik gæster, kunne vi passende åbne den inden maden, og den passede også til vores forret.

”Hvid” er er witbier på 4,4%. Om den er belgisk står hen i det uvisse, men forlægget er naturligvis. I de belgiske witbier er der oftest tilsat koriander og appelsinskal fra de bitre curacaoappelsiner. Også i denne øl er der tilsat en krydderiblanding, men der er ikke en dominerende koriandersmag, så måske har man forsøgt at lave en dansk udgave.

Det er en ufiltreret, gylden øl. Ikke så hvid som navnet lægger op til. Jeg har set blegere udgaver af witbier. I duften fornemmer lidt citrus, der kan stamme fra bitter appelsinskal. Det er en frisk og tør øl. De beskriver den selv som ”snerpende frisk og citrusagtig” og det passer helt godt. Der lægges dog ud med en frugtig sødme, men denne smag slutter meget brat og efterlader en tør bitter note.

Karakter 3+

Derefter åbnede vi ”Diebel’s Altbier” fra området omkring Düsseldorf til hovedretten. En mørk overgæret øl med god smag.

 
Forleden var jeg i Salling i Aalborg, hvor man har moderniseret og ølafdelingen er blevet opgraderet. Der har altid været et fint udvalg, men nu er både Hornbeer og Midtfyns Bryghus blevet godt repræsenteret. Derudover er der kommet nye tyske og engelske øl på hylden. En af disse er ”1698” fra Shepherd Neame i Kent. Det er Englands ældste bryggeri og blev grudnlagt i byen Faversham i 1698 af Captain Richard Marsh. Han overlod senere bryggeriet til sin datter, der solgte det i 1741 til Samuel Shepherd. Shepherd-familien drev så bryggeriet til 1864 hvor Percy Beale Neame blev medejer.
Denne øl blev brygget til 300 års jubilæet. Det er en ”Kentish Strong Ale”. Betegnelsen ”Kentish” er beskyttet ( ligesom Champagne ) så man ikke kan benytte den udenfor Kent. Den er på 6,5% og den er ”thrice hopped”, hvilket vil sige den er humle i tre omgange
Der er en smuk kobberfarvet øl med groft hvidt skum og temmelig dovne bobler. I aromaen fornemmer man lidt søde frugter – fersken og melon, og citrus fra humlen ligger lige i baggrunden. Man overraskes af smagen, der er væsentlig mere sukkersød end forventet. Derudover er der karamel og frugt. Er man tålmodig dukker en markant og ren bitterhed frem i eftersmagen.
Karakter 3+
Efter maden tog vi et spil Trival. Vi har lige købt en ny udgave, men efter den oprindelige ide. Det er spørgsmålene, der er opdaterede, og det er fint, især for den yngre genration. For at klare hjernen og være skarpe åbnede vi en ” Imperial Russian Stout” fra Stone Brewery i Californien. Det var ikke så ringe.

søndag den 21. oktober 2012

Tid til en øl - Forestinne Mysteria


21. Oktober 2012

Jeg forstår ikke helt ”Forestinne Mysteria”, men det er måske også hele ideen.  På bagsiden af etiketten står der: ”Biere blonde, brune ou ambre” – hvilket vist betyder at den er lys, mørk eller amber. Er det en blanding af de 3 andre øl eller er det en overraskelse, hvilken af disse tre typer man får?. Foran på etiketten ser vi de 3 alfer, der stammer fra de tre forskellige øl. Den ene svæver i et mystisk lys.

 
Kigger man på øllet er det en lys øl, der minder i farven om blonden – ”Primoria” og alle de beskrivelser jeg kan finde på nettet omtaler den som lys. Den er på 7,5% ligesom alle de andre øl fra bryggeriet. Så den er lidt mystisk.
Det er som nævnt en let sløret, gylden øl med små hurtige bobler og let, hvidt skum. Duften minder lidt om brun sæbe – måske er det pænere at beskrive det som lys frugt og koriander, for det er ikke ubehageligt. Om der er koriander i svæver i det uvisse, men det giver nogle gange antydning af sæbe. Meget frisk at drikke, næsten med sodavandsagtig brus. Frisk i smagen med frugt og en anelse bitterhed til slut. Jeg er måske lige ved at synes, at dette er den mindst mystiske af deres øl – måske fordi jeg ikke længere bliver overrasket og smagsvarianterne.
Karakter 3+
 

fredag den 19. oktober 2012

Tid til en øl - Forestinne Nordika


19. Oktober 2012

Det går ikke altid som planlagt, for – som jeg skrev i går – var næste øl i ugen serie en ”Mysteria”. Men her til aften fik vi besøg at vores yngste datter og menuen stod på andebryst. Endda anrettet med brunede kartofler, rødkål og æbler med gele. Så det var mere nærliggende at åbne årets første juleøl – ”Forestinne Nordika”. Om det er fordi, der er koldt og snevejr hele året rundt i de nordiske lande ved jeg ikke, men juleøllen kommer altså nordfra i alferiget.
 

Vi ser drageskibet fra det høje nord – tungt belæsset med det gode øl  - pløje sig gennem vandet. Forrest står den lille alf klar til at brygge nyt øl. Skovens løv er forvandlet til kristtjørn – jo det er skam jul.

”Forestinne Nordika” er minsandten også på 7,5%. Den er gylden med et let slør og få dovne bobler. Lyst, svagt skum på toppen. Allerede ved ophældning breder der sig en anis/lakridsduft i stuen. Det minder lidt om Ouzo. Det er ikke en tung øl. Den føles frisk og livlig. Også i smagen er anis tydelig, blandet med lidt sukkersødme. Sent i eftersmagen dukker lidt bitterhed op. Bryggerne har igen begået en lidt overraskende øl.

Karakter 4


torsdag den 18. oktober 2012

Tid til en øl - Forestinne Gothika


18. Oktober 2012

Som nævnt i går er øllene fra Forestinne en smule uforudsigelige, så det var faktisk med lidt spænding, jeg åbnede for deres bruin – ”Gothika”. Den er som de andre på 7,5% - det er åbenbart det man kan lave på bryggeriet.

Og etiketten er da også temmelig gotisk ( ikke i kunsthistorisk forstand, men mere som i fantasy )

 
Den gang ser vi en sorthåret alt, klædt som ypperstepræstinde, der bærer en kalk ( sikkert fyldt med godt øl ) hen til et bord, der er båret af statuer der ligner hende. Hum kommer fra de gotiske ruiner af Abbay de Forestinne og samtidig skærer et lyn gennem skoven. Det hele er lidt ildevarslende.
Det er en mørk øl med lysebrun skumkrone. Igen bliver man forundret over sammensætningen af smagsnoter. Duften er præget af maltbolcher, chokolade og engelsk solbærvingummi. Den føles noget pågående i munden. Smagen går i samme retning som aromaen – maltbolcher og solbær. en sjov kontrast mellem det søde og det skarpe. Til slut dukker en helt pæn bitterhed frem.
Karakter 4
Det er interessant at smage, hvordan man udmærket kan eksperimentere, uden at det nødvendigvis involverer en masse humle. Jeg ser frem mod de sidste øl. Den næste hedder ”Mysteria” som om det ikke har været mystisk nok indtil nu.

onsdag den 17. oktober 2012

Tid til en øl - Forestinne Primoria


17. Oktober 2012

Forestinne øllene har været et nyt bekendtskab for mig, og indtil nu temmelig interessant. Deres ”blond” er også på 7,5%, og på etiketten ser vi den samme tågede skovscene med rød fluesvamp og en lille alf. Denne gang er hun lyshåret og hun har ikke en øl med. ”Primoria” hedder den og det kan hentyde til at det er den ”første” eller måske noget med forår ( primavera ) – eller måske bare et sjovt ord der passer i stilen.

 
Hvis jeg søger oplysninger på nettet om denne øl, finder jeg mange forskellige anmeldelser – med mange forskellige smagsnoter. Og det er da også en øl, der overrasker – ligesom ”Ambrosia” gjorde med dens bærnoter.
Det er en temmelig mørk ”blond” – kobberfarvet med kraftigt skum og meget livlige bobler. Man mødes af en meget kraftig ingefæraroma, hvor man også fornemmer sort peber. Virkelig god og behagelig fylde. Smagen af ingefær er noget mildere, blandet med sødme. Umiddelbart specielt, men det er sammensat godt og balanceret. Jeg kan meget godt lide, hvad jeg har smagt indtil nu.
Karakter 4

tirsdag den 16. oktober 2012

Tid til en øl - Forestinne Ambrosia


18. Oktober 2012

I Brugge købte jeg i sommer en serie øl ved navn ”Forestinne”. Det er Brasserie Caracole, der står for brygget, men det er de 2 fantombryggere Philippe Golinvaux og Michael Vermeren der i 1988 mødtes på en naturskole. De delte deres store interesse med at smage øl og besøgte en ølbutik i nærheden – ”La Cave de Vallonie”, som Francois Tonglet ejede.

Efter nogen tid besluttede de sig til at brygge selv og i mellemtiden havde Tonglet åbne Brasserie Caracole, så de kunne få deres øl brygget der. Det er dog først i 2005 at deres første kommercielle øl ser dagens lys.

 
I deres studier ved naturskolen var de naturligvis kommet i tæt kontakt med alferne, der bebor de belgiske skove. Og disse små yndige væsener pryder Forestinnes etiketter. På ”Ambrosia” ser vi en efterårsfarvet alf siddende på en stor øltønde med en skummende krus øl i hånden. ”Ambrosia” er oprindelig ikke en øl men den mad, der sammen med nektar gav guderne i det gamle Grækenland evigt liv.

 
Her hentydes der nok mest til at det er en amber ale. Den er på 7,5% og har en rødlig, uklar fremtoning. Et lille hvidt skumlag lægger sig på tppen. Aromaen er præget af bær, især synes jeg at fornemme jordbær. Den virker meget livlig i munden – prikker næsten som sodavand. Smagen er også præget af bærsødme, en anelse krydderi og der dukker en mærkbar bitterhed op til slut.
Karakter 4

søndag den 14. oktober 2012

Tid til en øl - Det Bette Ølhus / Urthel Hop-it


14. Oktober 2012

I går gik turen til ”Det Bette Ølhus” i Aalbæk. På sådan en regnvåd dag var det dejligt at sidde med gode øl i gode venners lag. Vi havde desværre et afbud, men så har vi da en grund ( som om det skulle behøves ) til at komme igen. Så vi var 5 mand, der mødtes på Frederikshavs banegård for at tage Skagengrisen, det sidste stykke.

Jeg havde sikret mig at cafe var åben, men det viste sig at der skulle komme 27 mand fra Frederikshavn til ølsmagning, så der var ikke plads i cafeen. Men Hans, der bestyrede cafeen den dag, satte beredvilligt et cafebord ind i selve ølbutikken, så vi kunne sidde med udsigt til det fantastiske udvalg.


Alle smagekasserne var også optaget, så vi kunne ikke få smagt alle 8 belgiske fadøl. Jeg kendte også de 7 i forvejen, men derfor er det nu meget hyggeligt alligevel. Så vi måtte bestille rigtige øl, og startede med en fra fad – ”Vera Tripel”, der er brygget specielt til Vera af Brouwerij Schelde. Jeg skrev om det i august 2011. Det er en dejlig øl med masser af frugtnoter.

Derefter tog de andre endnu en fra hanerne – Chouffe Double IPA Tripel. Den kendte jeg godt og bestilte i stedet en anden øl med humle i. Eller det troede jeg i hvert fald.

Urthel er et nyt belgisk bryggeri fra 2000. Brygmesteren er en kvinde ved navn Hildegard van Osfaden og hun driver bryggeriet sammen med sin mand, Bas. Det er ham der står for de sjove troldeagtige figurer på etiketterne. Han arbejdede på en eventyrhistorie om disse Erthels inden Hildegard begyndte at brygge, og de kunne jo fint bruges som brand. Urthel blev navnet på bryggeriet.

 
Det er et fint formet glas, der hører til. Udover navnet og gnomen, står der også navnet på øllet – ”Hop-it”. Det var grunden til at jeg forventede humlet øl.
 

Det var vist også hensigten, for denne øl blev kreeret efter at Hildegard havde været på Anchorage Barleywine Festilval i 2005. Her smagte hun Barleywine, IPA og Double IPA, og det inspirerede hende til at skabe den første belgiske IPA.

Der er brugt 3 forskellige europæsiske humletyper, men det oplyses ikke hvilke. Der er kun brugt pilsnermalt. Det er en ufitreret øl på 9,0%

Jeg tror ikke at humleelskere vil falde i svime over bitterheden i denne øl.  Den er gylden, uklar og med kraftigt blødt skum. Det er efter min bedste opfattelse ikke humlenoter, der trænger sig på, men sødme, krydderi og appelsin. Det har en god fylde, og virker blød i munden. Smagen er igen præget af appelsin og krydderier. Lidt vinøs sødme mærkes også, men jeg leder stadig efter humlebitterhed. Jeg havde nok forventet en anden beskrivelse eller forklaring på navnet, for jeg forstår ikke at man kan kalde dette noget med humle i. Men det er det måske i belgiske øl. Jeg har dog siden smagt andre belgiske øl med humle, hvor det er mere tydeligt. At jeg så egentlig ikke bryder mig så meget om denne ”belgisk IPA”-type er en anden sag. Men ”Urthel Hop-it” falder mere i min smag – netop fordi der ikke er så megen bitterhed.

Karakter 4

Jeg vender nok tilbage til nogle af de andre øl vi smagte, men ellers er efterårsferiens tema – ”øl fra Forestinne”

fredag den 12. oktober 2012

Tid til en øl - Amager Sloth


12. Oktober 2012

Nu er det efterårsferie og den kan bruges på at dovne og dase i en hel uge. Derfor er det meget passende at finde ”Sloth” fra Amager Bryghus frem.

”Sloth” er en øl i bryghusets serie om de syv dødssynder. Jeg har tidligere skrevet om ”Lust”, og der er foreløbig kommet fire øl i serien. Jeg når forhåbentlig rundt om de andre også.

”Sloth” betyder ”dorskhed”. Det er altså ikke almindelig dovenskab. For mig er der også noget dumhed gemt i ordet eller en dybtliggende karakteregenskab. Og ser man på etiketten, ser man også en temmelig ubegavet, skeløjet udgave af Frankensteins monster. Han har vist lige rejst sig fra sofaen, for at hente en ny øl, og det er alt hvad han kan overkomme. ( Han har dog på et eller andet tidspunkt trænet en del med sine arme, så helt ugidelig er han åbenbart ikke ). Ornamentet rundt i billedet er også bare nogle sjuskede kruseduller – her har man heller ikke gidet gøre sig umage.

Det er hårdtarbejdende folk på Amager Bryghus, men engang imellem er de alligevel lidt dovne – som da de kreerede denne øl. En type malt ( pilsnermalt ) – en type humle ( Simcoe ) og Husets gær. Værsgo – en american pale ale med masser af humle.

Og pale er den da. Den er noget lysere end man oftest ser. Uklar og med hvidt skum. Man aner nogle dovne bobler, hvis man gider se efter.  Der er en overraskende duft af mango – lidt i stil med de dejlige Solero-is. Men denne note holder desværre ikke i smagen. Her er det humlen, der dominerer – mere med grape end mango. Humlen giver også et pågående angreb i mundhulen, men ellers er det en let fornemmelse. Jeg er sikker på at inkarnerede ”hop-heads” vil finde bitterheden tilpas, men jeg synes at, den er for dominerende til at give en interessant øl. Man har ikke gidet gøre sig umage for at finde den rette dosering, men det er jo også hele ideen med denne øl. Det skal dog nævnes at øllen ikke føles doven.

Karakter 3

I morgen præsenteres den femte øl i serien – ”Greed”. Det er  på Amager Bryghus kl. 10-13


torsdag den 11. oktober 2012

Tid til en øl - Evil Twin Wet Dream Brown Ale


11. Oktober 2012

Det er lige sin sag at gå hen og bestille en ”wet dream” hos bartenderen, så jeg sagde i stedet, at jeg skulle have ”den der Evil Twin”. Den er beskrevet med undertitlen ”brown ale”, men det må bero på brygmetoden, for det minder den slet ikke om. Tisal kenyanske kaffebønner af mærket ”Keini” fra The Coffee Collective i København, og med en stor portion humle, minder den mere om en stout.

“The result is amazin, lusty and incoherent – yes, it’s your wildest desires in a bottle. Close your eyes an let the drops do the talking. Enjoy y’all.”

“Vores vildeste lyster i en flaske” – det må være det, der lægger navn til øllen.

Det er månedens øl på John Bul Pub i Aalborg, og det er godt at have god tid der, for den er lige kold nok i serveringen. Jeg havde ikke så god tid i dag ( skulle til dans ), men jeg prøvede at varme den i hænderne, og så åbnede den sig med flere nuancer.

Den er kulsort – kun med en antydning af skum på toppen. Der er næsten ingen aroma, men det er måske pga. temperaturen. Det er en let drikkelig øl og på den måde minder den meget godt om brown ale. Procenten er 6,9%. Dejlig smag, der igen viser flere sider når den bliver tempereret – ristet malt, blød og rund kaffe og bitter chokolade i baggrunden. Aromatisk humleafslutning og en fin bitterhed i eftersmagen.

Karakter 4+

Denne øl skulle oprindeligt være brygget til en ølbar i Oakland, Californien – men nu er den i hvert fald på hanerne herhjemme.


onsdag den 10. oktober 2012

Tid til en øl - Frog Hops to Amager


10. Oktober 2012

I foråret 2012 rejste Fred Karm fra det amerikanske bryggeri Hoppin’ Frog rundt i Europa, og i den forbindelse slog han et smut forbi Amager Bryghus for at lave et samarbejde med dem. Amager Bryghus rangerer højt på Ratebeer liste over bryggerier, og er nok kendt for deres eksperimenternde stil. Det er ikke alle deres øl, der er ekstreme, men de er ikke bange for at putte lidt ekstra humle i bryggen. Det er der også i denne øl.

Hopping Frog ligger i Akron, Ohio og blev stiftet i 1994. De er også kendt for deres gode humletilsætninger og især for deres fremragende stouts, så det er sådan en mørk sag, de har brygget sammen med Amager.

Det er en Imperial Wheat Stout på 8,0%. Brygget på 8 forskellige malttyper ( de er opregnet på etiketten, så her kommer de : Pale Ale Malt, Chocolate Wheat Malt, Cara Munich Malt, Cara Hell Malt, Roasted Barley, Crystal Malt, Black Malt og Wheat malt ). Øllet er tilført ”en solid omgang” humle – Tomahawk og Chinook. Amerikansk overgær.

Det er en kulsort øl med kraftigt mørkebrunt skum. Duft af ristet malt, chokolade og humle. Blød og fyldig i munden. Ristet smag af kaffe, sødme fra chokolade og en kraftig humlebitterhed, der afslutter det hele. Det hele balanceres vældig fint, dog er det ikke nødvendigt med så kraftig en bitterhed for at lave en god øl. Men det er jo begge bryggeriers kendemærke, og der findes jo mennesker, der elsker det.

Karakter 4+


tirsdag den 9. oktober 2012

Tid til en øl - Duvel Tripel Hop 2012


9. Oktober 2012

Jeg er netop hjemvendt fra et foredrag i sognegården, hvor den pensionerede politimand Hugo Mortensen fortalte om sit liv. ” Hvordan man kommer gennem livet på trods af usportslig kropsholdning, manglende kvindetække og begrænsede intellektuelle ressourcer”.

Her fortalte han meget morsomt om sit liv – nøgternt og sandfærdigt ( i hvert fald som han husker det – og dog? ).En vældig fin aften og morsom aften.

Herhjemme åbnede jeg en ny øl fra Belgien – ”Duvel Triple Hop 2012”. Jeg opdager til min store forbavselse, at jeg ikke har skrevet om den traditionelle ”Duvel”, så det må jeg se at få rådet bod på inden længe. Så fortæller jeg om oprindelsen.

Men hvert år brygger bryggerne hos Moortgat en specialøl, hvor de udover de 2 traditionelle humletyper ( saaz og styrian ) tilsætter en ny humle. I 2012 er det citra-humle. Jeg har ikke tidligere set denne øl, så jeg kender ikke til de forgangne tilsætninger.

Det er en flot gylden øl på 9,5%. Bryggeriet anbefaler at man lader bundfaldet blive i flasken, men det skæmmer ikke at tage det med. Skummet er blødt og bliver hængende på glassets sider.Man bliver mødt af en yderst forfriskende humlearoma, der i denne lidt mørke tid, får en til at tænke på foråret. Frugtig, vinøs og med noter af citrus. Det er en svært forfriskende øl, der dog efterlader en lidt bedøvende virkning på tungen. Smagen er domineret af humlen. Der er grape med masser af sukker. Det fornemmes i begyndelsen inden bitterheden overtager i eftersmagen.
Karakter 5

mandag den 8. oktober 2012

Tid til en øl - Klosterbryggeriet Christian 3 Humle


8. Oktober 2012

Til aften skulle vi have afholdt en filmaften på Kulturskolen, men det blev desværre aflyst pga. for mange afbud. Så der var i stedt tid til at komme hjem til en øl.

Klosterbryggeriet, der er tilknyttet Øm Kloster i Midtjylland sendte for nogle år siden 3 specialøl på markedet – alle benævnt ”Christian 3”. Det var ”Dubbel” – ”Biere de Garde” og ”Stout” og de er alle omtalt her på bloggen. Nu er der kommet en 4. udgave, nemlig ”Kloster Humle”.

Klosterbryggeriet har ofte benyttet sig af gamle opskrifter ( sikkert tillempet nutiden ) og de gør gerne brug af ingredienser fra den store klosterhave i Øm.

Til denne humlede ale har de bnyttet humle dyrket i klosterhaven, men det oplyses ikke hvilket art det er. Det oplyses at det er en ”relikt”-plante, hvilket betyder at den har stået på samme sted siden cistersienserne indførte den til klosterhaven. Cistersienserne ejede klosteret fra 1172- 1560, og de brugte humlen til ølbrygning. Lægen Henrik Harpestreng anbefalede i 1200tallet humle til at rense milten og leveren.

Det er en rødgylden ale på 5,4%. Kraftigt lyst skum. Den har en fin og tydelig humlearoma med noter af især fyr pg gran. Skarp og frisk i munden. Den indledes med en lettere sød smag, hvor karamelmalten gør sig gældende sammen med lidt frugtnoter. Derefter dukker humlen tydeligt frem – gran og fyr og mynte. God og forfriskende ale med en fin bitterhed i eftersmagen.

Karakter 3+


lørdag den 6. oktober 2012

Tid til en øl - Alhambra Reserva 1925

6. Oktober 2012

Denne weekend har stået i de runde fødselsdages tegn. Fredag d. 5. oktober fyldte The Beatles 50 år. I hvert fald var det præcis 50 år siden den første single – Love me do – kom på gaden. Jeg spillede Beatles-melodier med alle mine elever den dag. Og om aftenen var vi til fredagsbal på danseskolen, hvor nummeret også var på spillelisten. Jeg var ikke den eneste, der havde lagt mærke til det.

Freag var det også 50 år siden at den første James Bond film – Dr. No ( Mission drab ) – havde premiere. Den blev vist i TV om aftenen, men vi gjorde ikke mere ud af det ( vi var jo til dans, så vi skulle optage ”Vild med dans” ), for vi har den i forvejen på DVD.

Også så var der den vigtigste begivenhed – i dette regi – nemlig, at det var 170 år siden at den første pilsner blev brygget.

5. Oktober 1842 bryggede Josef Grolle en pilsner for første gang på det nye bryggeri i Pilsen. De forskellige bryggere i byen var gået sammen om et nyt fælles bryggei efter bayersk forbillede, og havde ansat Grolle til at kreere en øl, der kunne tage kampen op mod Spatens undergærede øl. Og han benyttede netop denne undergær, samt Anton Drehers nye erfaringer med lyst øl, og sine egne ideer om filtrering til at lave verdens største ølsucces. Denne øl er stadig på markedet og hedder nutildags ”Pilsner Urquell” ( Pilsner fra Urkilden ). Jeg havde naturligvis sådan en med til fredagsballet for at fejre dagen.

I dag ( 6. Oktober ) er det min yngste datters 20 års fødselsdag. Nu er hun ikke teenager længere. Vi gav hende en hemmelig tur til Fredericia, hvor vi skulle se musicalen ”Alladin” på Fredericia Teater. Det er så vidt jeg forstod første gang musicalen opføres i Europa. Vi sad lige midtfor og så en fantastisk forestilling, hvor både solister og ensemble gav alt hvad de havde. Flotte sange og dansenumre, morsomme indslag – en helt igennem fabelagtig oplevelse. Absolut anbefalesesværdigt.

I pausen kunne vi nå en forfriskning. Øludvalget var Tuborg Grøn og Classic, samt 2 øl fra Jacobsen – Brown Ale og Saaz Blonde. Det var de små 33 cl flasker og jeg valgte en dejlig Saaz Blonde.

Efter forestillingen havde vi bestilt bord på Cafe Carlos, der ligger lige i nærheden af teatret. Det er en tapas-cafe med specialiteter fra De Kanariske Øer. Vi bestilte en anretning med Husets tapastallerken, hvor der var indbagte rejer, tun/kartoffelmousse, dadler i baconsvøb og små karnariske kartofler med mojasauce. Det var virkelig en lækker anretning.

De havde spansk øl på menuen – San Miguel på fad og Alhambra på flaske. De havde bla. ”Alhambra Negra” som jeg smagte på Gran Canaria siden efterår, og så havde de ”Alhambra Reserva 1925”. Denne øl havde jeg set på Tenerife for et par år siden, men man kunne kun få en i en six-pack. Jeg kunne se at folk havde taget andre øl ud af six-packs, så jeg snuppede også en. Men det måtte man sandelig ikke. Der var ikke engang stregkode på de enkelte flasker, og så blev jeg stædig og ville slet ikke  købe nogen. Men nu havde jeg mulighed for at smage den.

I 1925 åbnede Carlos Bouvard ( passer godt til Cafe Carlos ) og Antonio Knörr et bryggeri i Granada. De opkaldte det Alhambra efter det fantastiske mauriske palads i byen. I 1998 udsendte de en speciel øl – Reserva 1925. Det er altså på 73 års dagen ( ? ). Det er en øl, der er ”reserveret de mest kræsne ganer”. Flasken er et kunstværk i sig selv. Her er ingen etiket, men alt et skrevet med ophøjede bogstaver i glas – selv alle faktaoplysningerne på bagsiden. ( Jeg havde ikke kamera med, så jeg har tiltusket mig et billede på deres hjemmeside )

Det er en guldøl på 6.4%, måske mere i stil med en oktoberfestbier. Smuk gylden med en sødlig maltaroma af frugtig karakter. Den er fyldig i munden og også smagen er også domineret af malten og den lette frugtnoter. En anelse let humle i afslutningen med fyr og mynte. En udmærket øl som jeg såmænd godt en anden gang kan købe en sixpack af. Vi skal til Tenerife igen i efteråret.

Karakter 3+

Til lykke med fødelsdagen.

torsdag den 4. oktober 2012

Tid til en øl - Dark Horse Amber Ale


4. Oktober 2012

I dag har vi øvet rumba-moves til dans – fødder, arme og hofter. Det er enormt vanskeligt at få hofterne til at gøre som de skal, uden at hele kroppen følger med. Utroligt at instruktøren  ikke knækker sammen af grin, men hun holder masken og siger opmuntrende ting.

Til aften  ( sent ) åbnede jeg for en øl fra Dark Horse Brewing Company i Marshall, Michigan. Det laver bla. en ”Amber Ale”, der kan fås hele året. Etiketten ser lidt høstagtig ud med neg samlet i et bundt. De beskriver selv ”amber ale” stilen som en overset øltype.

Den er på 6,0% og brygget med en belgisk inspiration. ”Vi kan lide alt hvad der er belgisk – øl, kvinder og muslinger”. Derfor har de brugt en gærtype, der er NÆSTEN belgisk.

Det giver en uklar, orangerød øl med svagt skum. Den har en let syrlig farmhouse aroma med sylrlig frugt i næsen. Den føles frisk i munden og i smagen træder den syrlige frugt atter frem med lidt blomme i baggrunden. Der dukker en lidt sen bitterhed op.

Jeg er normalt glad for øl fra Dark Horse, men jeg føler ikke rigtig denne øl helt ved, hvor den vil hen. Det let syrlige anslag giver indtryk af fejl, men er det sikkert ikke, Den er ikke klart defineret.

Karakter 3


mandag den 1. oktober 2012

Tid til en øl - Leffe Royale


1. Oktober 2012

I sommer købte jeg i Brugge et glas til den nye øl fra Leffe – ”Leffe Royale”. Jeg kan ikke finde oplysninger om navnet – om der har været en royal begivenhed eller om det bare er for at udstråle klasse. Det er et flot glas med snoet stilk og guldkant.
 

På bagsiden ser man en krone ( det belgiske kongehus har faktisk ikke en krone ) og den er også aftegnet på den lille platte under glasset

 
Leffe har efterhånden en hel del øl på markedet, og ”Royale” er den nyeste fra 2012. Den kendteste er nok ”Blond” og man kan sige at ”Royale” lægger sig i nærheden af den. Den er brygget på bygmalt og hvede, og der er brugt 3 forskellige slags humle fra Poperinge.


Det er en lys øl på 7,5%  altså lidt mere end blonden. Den har en dybere, mørkgylden farve. I glasset hvirvler boblerne op i midten og danne er blødt, hvidt skumlag på toppen. Aromaen kan minde om ”Leffe Blond” men den er mere afdæmpet og mindre parfumeret. Der er en lettere syrlig note og en bitter note fra appelsinskal. Øllet har en god fylde og virke behageligt at drikke. Smagen er domineret at lys frugt med krydderier. Igen har vi appelsinskal, der giver en skarp bitterhed og det er som om, at man har forøget humleniveauet en smule. Der er dog ikke tale om det bitterhedsniveau, vi ser i andre nye belgiske øl. Det kan jeg faktisk godt lide – man kan stadig smage at det er en belgisk øl.

Karakter 4