Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

lørdag den 31. oktober 2009

Tid til en øl - Weltenburger 1050

31. Oktober 2009
I går afholdt vi den sidste deciderede ølsmagning på arbejdet. Vi skal fremover fussioneres med en anden skole, og der laver vi sikkert også ølsmagninger – for at lære hinanden at kende. Men det var sidste gang i dette regi.
Det var en tysk ølsmagning. Da jeg i sin tid begyndte at interessere mig for øl, syntes jeg at tysk øl var lidt kedeligt. Det meste er undergæret og uden de spændende tilsætninger, man kender fra Belgien og USA. Det tyske Reinheitsgebot lægger jo en dæmper på den slags, men efterhånden er jeg blevet gladere for den tyske øl og har opdaget, at også her er der stor variation i udtrykket. Det hårde vand i Nordtyskland giver en anderledes pilsner end den sydtyske. Der er Altbier øl fra Düsseldorf, Kellerbier fra Franken, Schwarzbier fra Thüringen og Rauchbier fra Bamberg.
Jeg ville have været en tur i Tyskland for at finde de mere specielle øl, men det blev ikke til noget, så jeg fandt, hvad jeg kunne her i Aalborg-området. Og jeg må sige at den tyske øl ikke er godt repræsenteret – det er mest Franciskaner og Erdinger ( og de er også udmærkede ), men der er ikke mange forskellige mærker her. Alligevel lykkedes det at lave en spændende og varieret smagning, men en af øllene var også hentet med hjem fra Costa del Sol ( Beck’s Pilsner – jeg kunne ikke finde nogen repræsentant for nordtysk pilsner i området ).
Der er mange tyske bryggerier – ikke nye små mikrobryggerier, men gamle lokale bryggerier, der har produceret kvalitetsøl gennem århundreder. Til denne ølsmagning fandt jeg et par nye, jeg ikke selv kendte og nogle af de gamle sikre kendinge. Men jeg fik ikke fat i Altbier, BerlinerWeisse eller nogle af de store bryghuse fra München.
  1. – Maisel’s Weisse Original
  2. – Weltenburger Kloster 1050
  3. – Beck’s Pilsner
  4. – Bayreuther Zwick’l
  5. – König Ludwig Dunkel
  6. – Köstritzer Schwarzbier
  7. – Schwaben Weihnachtsbier
  8. – Andechser Doppelbock
  9. – Aecht Schlenkerla Rauchbier
  10. – Aventinus Eisbock

”Weltenburger 1050” er en jubilæumsøl. Bryggerier er det næstældste i verden, og det ældste der stadig er knyttet til et kloster. Det ligger ved et sving ved Donau.
Det er en Märzen på 5,5%. Maltet duft og en sødlig, lettere maltet smag. Bitterheden i eftersmagen er lav.
Karakter 3+
Indkøbt i Metro, der også har Barock Dunkel fra samme bryggeri.

torsdag den 29. oktober 2009

Tid til en øl - Costa del Sol / Cruzcampo

29. Oktober 2009
Fredag – den sidste dag på Costa del Sol - skinnede solen fra en skyfri himmel. Vi havde bestemt, at denne dag ville vi bare dase og nyde solen, så vi gik til stranden om formiddagen. Her kunne man leje nogle liggestole. Eftermiddagen var på altanen med en god bog og en øl.
Cruzcampo ejes nu af Heineken, men stammer tilbage fra 1904. Bryggeriet har hovedsæde i Sevilla og brygger på 5 forskellige lokaliteter i Andalusien.
Deres Premium Lager, der bare hedder ”Cruzcampo” er på 4,8%. Det er en meget lys, klar øl,hvor boblerne sætter sig på glasset. Det giver et forfriskende udseende. Duften er neutral. Frisk i munden med en let citrussmag. Der er en kort eftersmag, hvor der dog dukker bitterhed op til allersidst.
Karakter 2+
På denne sidste aften i Spanien gik vi på thai restaurant, hvor vi fik 2 forskllige retter, der var mildt krydret til europæiske smagsløg. Jeg er ikke meget for stærkt krydret mad, men det var heldigvis ikke for stærkt. Til maden fik jeg selvfølgelig en thaibeer – ”Singha” ( 23 aug 09 )

onsdag den 28. oktober 2009

Tid til en øl - Costa del Sol / Alhambra

28. Oktober 2009
Siden jeg var dreng har jeg været fascineret af ”Alhambra”. Jeg studerede mine forældres Union-bøger om spændende steder, og dette mauriske palads i Granada har været et af mine største ønskerejsemål.
Derfor var skuffelsen stor, da vi torsdag morgen stod op til regnvejr.  – Og det blev værre jo mere vi kørte mod Granada. Vi havde bestilt billetterne hjemmefra, for det kræver man, ( pga menneskemængden ), men vi håbede at kunne bytte dem til en anden dag. Det viste sig, at det kan ikke lade sig gøre.
Derimod holdt regnen op, da vi kørte ind på parkeringspladsen. Vi var kommet to timer for tidligt, for vi ville gerne have set Granada, men havde opgivet det pga regnen. Vores billetter gav adgang fra 14 -20, så vi gik lidt rundt udenfor borgmuren. Og vi fik også en god frokost. Imens klarede det op, og der kom blå himmel, så vi var meget heldige. Kl. 14 gik vi ind i området. Det er stort med mange haver og bassiner og springvand. Karl d. 5 har opført et stort skrummel af en bygning på stedet, og der er også en kristen kirke, men den gamle mauriske del består at en borg ( Alcazaba ) – et palads ( Alhambra ) og et sommerhus ( Generalife ).
Sommerresidensen ligger indenfor de beskyttende mure, 300 m fra de andre bygninger, så det var ikke udlængsel der prægede emirerne.
Vi gik først til Generalife.
Her er flere haver med springvand og damme. Der løber vand i trappegelænderne og der er den fantastisk udsigt over Granda.
Adgangen til Alhambra / Nasridernes Palads er yderst begrænset. Man lukker kun folk ind hver halve time, og kommer man 1 minut for sent, bliver man ikke lukket ind, - og det er umuligt at få en billet til senere. Så vi stod i kø i god tid.
Udefra set paladset ikke ud af noget. Afskallede vægge og gamle mursten. Men indenfor findes en helt anden verden. Farvestrålende mosaikker, Udsmykkede vægge med skriftsteder og ornamenter, buer i alle mulige variationer og haver med vandbassiner. Den berømteste gård er Løvegården, hvor 12 løver bærer et stort vandbassin. Desværre var løverne fjernet for at blive restaureret, men der var meget andet at se på. Den fantasi og variation der præget stedet er fantastisk. Her følger nogle billeder.





Vi spiste som sagt frokost, inden vi gik ind, og her var det naturligt at betille en ”Alhambra” til maden. Bryggeriet ligger selvfølgelig i Granada, men er nu en del af Mahou-gruppen. Det blev grundlagt i 1925. ( I supermarkedet så jeg en ”Alhambra 1925” – en jubilæumsøl, men man kunne kun købe en sixpack. Jeg forsøgte godt nok at pille en enkelt ud, men det var sørme forbudt, så jeg har ikke smagt den. Der var ikke engang en stregkode på den )
Den øl jeg fik til maden var ”Alhambra Especial” fra fad. Den er på 5,4% og minder meget om andre spanske øl i samme gruppe. Det er en flot gylden øl ( jeg har smagt den 2 gange, men aldrig i det rigtige glas ) med spredte bobler og lyst gulligt skum på toppen. Duft af lys malt og sødlig korn. Der er en god fyldig smag med en pæn bitterhed i eftersmagen, Selvom den ligner de andre spanske øl, synes jeg den ligger i den bedre ende af skalaen,
Karakter 3




tirsdag den 27. oktober 2009

Tid til en øl - Costa del Sol / Mahou Cinco Estrellas

27. Oktober 2009
Øst for Malaga ligger nogle af  Spaniens største grotter. De blev opdaget i 1959 af 2 drenge, der var på flagermusjagt. De fulgte flagermusene ind i en sprække og opdagede en fantastisk verden. For 40.000 år levede cromagnon mennesker i området. Grotten hedder Cueva de Nerja og ligger i byen Nerja. På vej til hulen kommer man forbi en gammel romersk aquaduct.
I grottens største sal findes verdens største drypstenssøjle. Den er 32 m i højden og meget bred. Der er masser af spændende formationer overalt i hulen. Kun 1/3 af området er tilgængeligt for turister.
På vejen tilbage var vi inde i et stort shoppingcenter, hvor vi fik frokost, men ellers ikke fandt noget. Vi gik også lidt rundt i centrum af Fuengirola.

Aftensmaden lavede vi hjemme, og jeg tog hul på en ”Mahou Cinco Estrellas” – Fem Stjerner.
Mahou blev grundlagt i Madrid i 1890 af Casimiro Mahou. I 1969 lanceres Cinco Estrellas som bryggeriets flagskib. I 2000 går bryggeriet sammen med San Miguel og bliver Spaniens største bryggerikoncern.
”Mahou Cinco Estrellas” er en klar pilsnerøl på 5,5% - altså en lidt stærkere type. Der er svage bobler og pænt hvidt skum. Duften er lidt svag og neutral og faktisk ligner den de andre spanske øl meget. Smagen bliver en anelse sur til sidst og eftersmagen er kortvarig.
Karakter 2+
Denne anmeldelse er nr. 400 på bloggen – en lidt tynd øl til det, men ….

mandag den 26. oktober 2009

Tid til en øl - Gibraltar / Bass Pale Ale

26. oktober 2009
Tirsdag tog vi til Gibraltar. Mit pas var jo udløbet og havde fået en forlængelse skrevet på, så jeg var lidt spændt på om det blev godtaget, men det gik heldigvis. Vi var lidt i tvivl om vi skulle tage bilen med over, men valgte at parkere i Spanien og gå over grænsen. Det viste sig at være dagens første rigtige beslutning. Gaderne i Gibraltar er meget smalle og bilerne holder tæt. Autolakererne må have travlt i den by. Det er et rent trafikkaos. Den spanske side af grænsen hedder La Linea og er den grimmeste spanske by vi har set. Vores GPS – ”Dagmar” – valgte at vise os ind gennem byens smalle gader i stedet for ad omfartsvejen direkte til grænsen, så vi fik set det på nært hold. Fattigdom og kriminalitet ligger blandt de højeste i Spanien.
Der er til gengæld ikke alvorlig kriminalitet i Gibraltar – sikkert fordi man ikke umiddelbart kan komme væk fra stedet.
I grænsebygningen blev vi mødt at en tursælger, der ville tilbyde en tur til nationalparken på toppen at bjerget og adgang til alle seværdighederne. Vi var i tvivl  - 75 euro – og det var svært at sammenligne priser med de informationer, vi havde om svævebane og adgangsbilleter fra rejsebogen. Her var priserne nævnt i pund. Et andet dansk selskab kom forbi og besluttede også at tage turen, og så kunne vi komme med for 50 euro, så det var heldigt. Det var dagens anden rigtige beslutning.
Bjergryggen er 5 km lang og det ville tage lang tid at komme rundt på egen hånd. Nu blev vi kørt, fik mange informationer fra vores meget talende guide, alle entreer betalt og kørt tilbage til centrum til sidst.
Vi kørte først til Herkules’ Søjler, hvorfra man kan se Afrika – hvis vejret er godt. Det kunne vi ikke, da det var temmelig diset. Derfra tog vi til ”St. Michaels Cave” – en stor drypstenshule.
                            

Her er mange fantastiske formationer og i det største rum er der indrettet en koncertsal. Meget spændende oplevelse. Derfra kørte vi til toppen af klippen ( 426 m ), hvor der også er foderplads for en af parkens abekolonier. man siger at: ”når den sidste abe forsvinder, forsvinder briterne også. Under 2. verdenskrig var bestanden nede på 5, så man importerede nogle nye aber, og nu er der omkring 300.
Til sidst så vi Great Siege Tunnels, hvor man har hugget kanonstillinger ind i klippen. Alt i alt er der 70 km naturlige og kunstige huler i klippen. Man har under belejring haft forrådskamre, hospitaler og meget andet inde i bjerget.
Vi blev sat af i centrum og fik fish & chips til frokost.

I sådan et lille stykke England er der selvfølgelig også pubs. Vi gik ind på ”The Angry Friar”, der ligger på hovedgaden. Her havde de ”Bass Pale Ale” på hanen.
Denne øl er indbegrebet af pale ale fra Burton-upon-Trent. Da East India Company ragede uklar med Londonbryggeren Hodgson, stod man klar i Burton, og begyndte at producere pale ales til Indien.
Vandet i Trentfloden er meget calciumsulfat-holdigt, hvilket giver en skarp snert i smagen – kendt som ”the Burton snatch”.
Bryggeriet blev grundlagt af William Bass i 1777 og udviklede sig til et af Englands største. I 2000 blev det opkøbt af belgiske InBev. Bryggeriet logo er en rød trekant og det er verdens første registrerede varemærke ( 1875 ).
Det er en flot rødlig øl med hvidt skum. Den er klar, men der er ikke mange bobler. Den føles dog frisk alligevel pga vandets hårde og skarpe påvirkning. Duften er fyldig, men mest præget af humlen. Smagen har lidt karamelsødme i starten, men bitterhed overtager hurtigt og bliver hængende i eftersmagen. Der er brugt East Kent Goldings, men bitterheden virker ikke overvældende. Måske var den højere i gamle dage, da øllet skulle til Indien. Alkoholprocenten er 5,2%.
Karakter 4
Jeg har aldrig set denne øl i Danmark, så det var fint at smage den her.



søndag den 25. oktober 2009

Tid til en øl - Costa del Sol / Steinburg Cerveza

25. Oktober 2009
Den anden dag  i Spanien udviklede sig til noget værre rod. Vi ville køre op i bjergene bag kysten og se et par spændende landskaber. Bare fire timer og så være tilbage først på eftermiddagen til lidt solbadning. Men vejen var spærret af vejarbejde, så vi måtte køre ad kystvejen. Så begyndte bilen at bippe og en rød lampe blinkede: STOP. Vi kunne ikke se, der var noget galt, men vi var i nærheden af  biludlejningen, så vi kørte derhen for at spørge. De gav os straks en anden bil, men vi var alligevel blevet noget forsinkede.
Vi ville se El Chorro og kunne på kortet se, at man skulle gennem Alora. Udenfor byen så vi da også et skilt dertil og fulgte det – til en rundkørsel, hvor der absolut ingen oplysninger var. Der gik en times tid med at prøve de forskellige muligheder – vi prøvede at spørge om vej, men uden held ( spanierne taler ikke særlig godt engelsk, da alle deres tv udsendelser er synkroniseret ) og til sidst gav vi op og kørte nordpå. Ca 20 km nordfor byen så vi atter et skilt til El Chorro, men nu var vi ( jeg ) blevet så sure på stedet, at vi bare kørte videre. Klokken var nu blevet henad 2, og vi skulle egentlig finde lidt frokost, men vi ville bare hjem igen, så vi kørte til El Torcal, som heldigvis ikke var svært at finde.
Det er et helt specielt klippeområde, hvor klipperne ser ud til at være stablet ovenpå hinanden i uregelmæssige former. Området er temmelig stort. Man kunne vandre rundt i området, men vi blev ikke så længe. Jeg var blevet noget træt af al den bjergkørsel, så vi vendte snuden hjemad.

Der var det godt at sætte sig med en øl og jeg fandt en ”Steinburg Negra” frem. Den havde jeg købt i det lokale Mercadona. ”Steinburg” lyder jo som en tysk øl, men stammer fra Valencia og er brygget af Font Salem, der igen er tilknyttet bryggerigruppen Damm, der også laver ”Estrella”. ”Steinburg” er lavet til supermarkedet Mercadona.
”Steinburg Negra” er en sort øl på 5,6%. Den er brygget på pilsnermalt og majs, og formodentlig noget sortristet byg. Det er i hvert fald en meget let, grænsende til tynd fornemmelse. Duften er sødlig brændt og det hele kommer til at virke lidt kunstigt. Smag af brændt malt med sukker.  Men det er en øl, der i høj grad adskiller sig fra normen af spanske øl. En slags schwarzbier.
Karakter 2
En af de andre dage prøvede jeg deres ”100% Malto” – altså en øl lavet udelukkende på bygmalt uden råfrugt. Det er en pilsner med lidt større styrke – en ”Especial”. Den er på 5,5% og er lys gylden med spredte bobler og hvidt skum. Den føles frisk og prikkende i munden med en god citrusagtig smag ( igen får man mistanke om ascorbinsyre ). Kort eftersmag med middel bitterhed.
Karakter 3
Om aftenen tog vi på indisk restaurant og fik 2 forskellige retter med kylling. Det smagte godt og var ikke for stærkt – men vi havde også bedt om den mildere krydderblanding. Det var et par store krukker med mad, og vi fik resten med hjem til frokost næste dag.


lørdag den 24. oktober 2009

Tid til en øl - Costa del Sol / San Miguel Especiel / Selecta

24. Oktober 2009
Netop hjemvendt fra Spanien – Costa Del Sol – hvor vi har haft en uge med sol og varme. Vi havde lejet en lejlighed ved Cala de Mijas, og den lå med fin udsigt over havet og golfbanen. Vi spiller ikke golf, men der var mange andre feriegæster, der havde golftaskerne med. Den første eftermiddag brugte vi på at købe lidt ind og lære den lille by at kende. Om aftenen spiste vi på en restaurant, hvor vi fik sværdfisk, hvilket jeg aldrig har smagt før. Det var udmærket – fast i kødet, men en anelse tørt. Der var optræden ( det var lørdag aften ) af en ung dame, der sang ( udmærket ) til et Play Back, mens hun udførte sensuelle dansetrin. Jeg sad med ryggen til, så jeg havde ikke så meget fornøjelse af det.
Jeg bestilte en øl til maden, men ved faktisk ikke, hvad jeg fik. Efter at have smagt adskillige spanske øl, ved jeg det stadig ikke. De spanske øl er ret ensartede.
Næste dag kørte vi op i bjergene til byen Ronda, der er delt i to af en dyb kløft.
Tre broer fører over kløften. Den ældste er en gamle arabiske bro, så kommer den ”Ponto Alto”. De ligger tæt ved hinanden, hvor kløften er mindre. Men den nyeste bro fra 1800tallet fører over på toppen af bjerget.
I et af husene langs kløften er der en trappe hugget ud inde i klippen, så man under belejring kunne komme ned til flodens vand. Det er en spændende, men anstrengende tur. Man kan også se de arabiske bade med stjerneformede vinduer i loftet.
Efter Ronda tog vi til Cueva del Gato – en grotte i nærheden, hvor et lille vandfald byder en velkommen. Men det er snyd, for adgangen til det indre af grotten er spærret. Et rigtig idyllisk sted, hvor mange spaniere havde frokostkurven med.
Lidt sydligere finder man Cueva de la Pileta med mange vægmalerier, men vi havde glemt Siesta’en, så vi kom lige i middagslukningen.
På en lille kro i bjergene fik vi et godt måltid og jeg bestilte en San Miguel ( eller rettere – det var det de havde )
San Miguel skrev jeg om i august 08
”I Spanien er det førende mærke ”San Miguel”, der egentlig stammer fra Filippinerne. Bryggeriet blev stiftet i 1890, men fra 1946 blev der også brygget i Spanien på licens. Det er en lys gul øl, med mange fine bobler. De giver en forfriskende fornemmelse. Procenten er på 5,4%. Smagen er ret neutral – standard – og den efterlader en kortvarig, let metallisk bitterhed.”
Det er lidt samme indtryk, men omgivelserne var bedre, så derfor sniger karakteren sig lidt op. Der er en frisk, lidt citrusagtig syrlighed. Flere sydlandske pilsnere er tilsat ascorbinsyre, men det fremgår ikke af deklarationen, selvom det er den citrusnote, jeg fornemmer. Jeg lagde mærke til at skummet sætter sig i fine gardiner på glasset.
Karakter 3
I et supermarked fandt jeg en anden øl fra San Miguel. En guldøl ved navn ”Selecta” på 6,2%. Det er en mørkgylden øl med små bobler og hvidt skum. Duften er mere maltet en den traditionelle ”Especial”. Den fylder godt i munden, men er samtidig temmelig prikkende. Der er en overraskende sprittet smag ( så stærk er den jo heller ikke ) og der sluttes af med en god bitterhed i eftersmagen.
Karakter 2+

fredag den 16. oktober 2009

Tid til en øl - Viva la Birra

16. Oktober 2009
I næste uge gæster La Scala operaen Aalborg og i den anledning står byen på den anden ende med arrangementer af forskellig art. Man kan smage vin og chokolade – der er udstillinger – og man kan i det hele taget lære om italiensk kultur og traditioner.
Søgaards Bryghus har slået sig sammen med et par italienske gæstebryggere om at lave en øl med italiensk præg – en hyldest til det milanesiske køkken. Agostino Arioli er brygmester på Birrificio Italiano og han har taget en mængde norditalienske krydderier med til Nordjylland. Det er der kommet en kraftigt krydret øl ud af – ”Viva La Birra”
Den er brygget på bygmalt og rugmalt ( det nordiske islæt ) og tilsat basilikum, oregano og peber.( fra Norditalien ). Det meste italienske øl er undergæret og det formoder jeg også denne er – en krydret guldøl på 6,0%.
Den har en flot orange farve med hvidt skum på toppen. Øllet er sløret pga. gærrester. Krydderierne trænger sig på i aromaen, hvor man fornemmer basilikum og laurbær. Øllet føles friskt i munden. Smagen er også krydret – kraftigt. Det er naturligvis oregano og basilikum og det hele afsluttes med en meget tydelig note af peber. Krydderierne dominerer også eftersmagen, hvor humlen ikke trænger sig på .
Karakter 3+
Det er en meget spændende og anderledes øl, der passer godt til krydret mad. Vi fik hjerter i en krydret sovs og det passede fint. Men som det ofte er med disse tydeligt krydrede øl – så bliver det på et tidspunkt for meget. Det er lige meget om det er lavendel, kardemomme eller ingefær. For massivt krydderi bliver man ( jeg ) hurtigt træt af. Så vær 2 om at dele, så er det en spændende og god oplevelse.

torsdag den 15. oktober 2009

Tid til en øl - Maisel's Weisse Original

15. oktober 2009
I morgen tager vi en uge til den spanske solkyst, hvor vi har lejet et lejlighed. Vi skal nyde solen og varmen og vi har lejet en bil, så vi kan komme ud og se noget – Granada ( Alhambra ) – Gibraltar – Ronda og meget andet. Det glæder vi os til.
Øllet i Spanien er måske ikke det mest ophidsende, men det bliver da også spændende at se, hvad de kan byde på. Det er nærmest sådan, at man må vælge: varmt/kedelig øl – koldt/godt øl. Man kan ikke få det hele.
I Franken i det nordlige Bayern er der en gammel, velrenomeret brygkultur. Her finder vi de berømte ølbyer Bamberg, Kulmbach og Bayreuth. Og det er i sidstnævnte by, de laver en af Bayerns bedste weissbier, sikkert til stor ærgrelse for München ( Der brygger de nu også nogle i samme kaliber ).
Bryggeriet Maisel stammer fra 1886 hvor brødrene Hans og Eberhardt Maisel opførte et hvedebryggeri i Bayreuth. I 1950erne lancerede man en type, der blev benævnt Champagne-weisse pga. det høje indhold af kulsyre og den frugtrige smag. Det er denne øl, der stadig sælges under navnet ” Maisel’s Weisse Original”.
Den er brygget på 60% hvedemalt og 40% bygmalt, som man ofte ser i tysk hvedeøl. Der skal ifølge loven bruges mindst 50% hvedemalt, for at en øl kan karakteriseres som hvedeøl. Humlen er Hallertau Mittelfrüh og bitterheden er lav ( 15 IBU ). Øllet er ufiltreret ( mit hefe ) og alkoholprocenten er 5,2%.
Det er en flot orangegylden øl med kraftigt skum. Der er en anelse slør i den, men mindre end jeg havde forventet. Duft af lys frugt og krydderi. Frisk og perlende i munden - med en fyldig smag at nellike. Lidt banan blander sig også i smagen. God lang eftersmag uden nævneværdig bitterhed, men med lidt krydderi.
Karakter 4

onsdag den 14. oktober 2009

Tid til en øl - Löwenbräu Original

14. Oktober 2009
Lige for tiden kan jeg ikke skrive om de forskellige øl, når det passer mig – men kun når det passer PCen af tænde. Der kan godt gå dage mellem, at den gider, så nogle af anmeldelserne bliver lidt forældede. F.eks blev denne ”Löwenbräu Original ” drukket i mandags.
Den 12. oktober 1810 blev Kronprins Ludwig af Bayern gift med Therese af Saxe-Hildburghausen. Den 17. Oktober blev der afholdt et væddeløb for folket, hvor der blev serveret øl i stride strømme, men der var fest i gaden hele ugen, og det blev anledningen til den traditionsbundne Oktoberfest i München.
Der er kun 6 bryggerier, der må brygge til den rigtige Oktoberfest i München:  Augustiner – Paulaner – Spaten – Hacker-Pschorr – Hofbräu og Löwenbräu.
Löwenbräu stammer fra 1383 hvor man bryggede øl til værtshuset ”Zum Löwen”. Det blev fuldstændigt ødelagt under 2. Verdenskrig, men blev genopbygget og indtog i 1970’erne og frem det amerikanske marked til gengæld. Det blev brygget på licens af Miller, der indførte brug at majs i øllet, hvilket jo er i direkte modstrid med ”Das Reinheitsgebot”, men falder fint i tråd med meget andet amerikansk øl.
Derfor kaldes den rene originale tyske udgave for ”Löwenbräu Original”
Det er en lys gylden øl med spredte små bobler. Denne tyske pilsnerudgave kaldes ofte Münchener Helles og er karakteriseret svagere humlet end de Nordtyske. Der er mere fylde og sødme i smagen.
Der er kun en svag aroma, men øllet føles prikkende og livligt i munden. Let smag med en anelse syrlig citrus. God eftersmag med middel bitterhed og tydelig prikken.
Karakter 3+

søndag den 11. oktober 2009

Tid til en øl - Skt. Søren

11. Oktober 2009
Første søndag i efterårsferien. Helt ferie var det dog ikke, da jeg først var ude med aviser og dernæst vikarierede som kirketjener til gudstjenesten. Så havde vi også fortjent et godt frokostbord med øl og snaps.
Øllet var fra Klosterbryggeriet ved Øm Kloster – ”Skt. Søren”. Søren blev født i Gl. Rye og uddannede sig til præst og blev til sidst biskop i Köln omkring år 400. Skt. Sørens kirke i Gl. Rye er opkaldt efter ham – og det er jo lige i nærheden af Øm Kloster. Til kirken hører en ”helligkilde”, og folk valfartede dertil i hobetal i 1400tallet. Man var nødt til at udvide kirken og man holdt 3 årlige ”kildemarkeder”. Indtægterne herfra gik til munkene, og var med til at finansiere opførelsen af Øm Kloster i senmiddelalderen.
Klosterbryggeriets ”Skt. Søren” er en lys orange øl på 4,9%. Den er ufiltreret og derfor uklar. Skumdannelsen er middel og aftager ret hurtigt. Der er tilsat lyng under brygningen. Duften er ret neutral med en anelse krydderi, der måske skyldes lyngen. Det er en skarp og tynd øl med en markeret bitterhed, der desværre ikke virker balanceret. Det er lidt svært for mig at typebestemme denne øl. Det kan være en blonde, men bitterheden er for høj og alkoholprocenten for lav. Måske skal den nærmere opfattes som en pale ale. Jeg kan ikke fornemme lyngsmagen, sådan som jeg kan i andre øl med lyng, men måske er det medvirkende til den spinkle, skærende bitterhed.
Karakter 2+
Klosterbryggeriet er ikke bange for at eksperimentere med forskellige urter i brygningen, men jeg savner lidt bedre balance i de fleste at deres øl. hvis de får det i orden, vil smagsvarianterne bedre komme til deres ret.

fredag den 9. oktober 2009

Tid til en øl - Grolsch Kanon

9. Oktober 2009
I aften har det været Kulturnat i Aalborg ( ja, det er det vel stadigvæk ). Og vi har haft et svært program, for mine døtre synger i hvert sit kor, og tiderne lappede over hinanden. Og vi skulle også hente en svigersøn ved toget, så det skulle også passes ind.
Min ældste datter synger i Coro Misto, der er et af landets bedste kammerkor, og de gav en times koncert i Ansgar kirken. Vi kunne kun få tid til at høre halvdelen, da vi skulle videre til den anden koncert. Men koret sang dejligt og det var nogle moderne, men iørefaldende stykker. Der deltog også en bratch, hvilket gav en smuk, varm modstemme til koret. Det var en meget fin koncert – eller på nutidsdansk: Den var kanon.
Min yngste synger derimod i Klarup Pigekor, der gav koncert i Nordkraft. Det er et af landets bedste pigekor og deres program var på en halv time. Koncerten var i indgangshallen, hvor vægge og lofter har fået lov at stå rå og upolerede. Jeg synes, det virker lige råt nok, men ideen er da god.
Der var kunsthåndværk udstillet i hallen og pigerne sang i 3 omgange. Det var sidste omgang vi hørte, da kæresten lige skulle ankomme med toget først. Det var meget mere larm og støj i rummet, men pigerne sang flot  - og min datter ramte det høje C perfekt hver gang. Det var kanon.
Ovenpå sådan en kanon aften, tænke jeg så at jeg ville smage en øl fra det hollandske bryggeri Grolsch. Den bærer nemlig navnet ”Kanon” Man kan se den lille kanon på etiketten. Jeg købte den i Holland i sommer, og det er en meget kraftig undergæret øl på 11,6%
Den var en af 6 øl, der blev brygget på 100 årsdagen for den specielle patentprop, de bruger – Beugelfles. Det var ”Calixtus ( med kanel ), ”Twee Zwaluwen” ( med blomster ), ”Lodewijk XIII”   ( champagnegær ), ”Picardijn” ( med træ ) og ”Kanon” ( med alkohol ). Hollænderne kunne bedst lide kanon, så den forblev i handlen.
Det er en klar gylden øl med mange bobler. Det er en sjov sød duft, der kommer lidt bag på mig. Den er meget sukkersød, men med tydelig alkohol. Det giver faktisk en udmærket balance. Jeg havde frygtet en mere sprittet øl – som ”Masterbrew” ( Jeg indrømmer, jeg ikke har smagt den, siden min ølinteresse begyndte, så måske burde den have en chance mere ). Eftersmagen er lang, sød og varmende, og man sidder tilbage med en lidt bedøvende fornemmelse i munden. Jeg kan vel bedst sammenligne den med den berømte tyske EKU 28. Man skal nok kunne lide de mere søde øl, for at værdsætte denne, men det kan jeg jo også.
Karakter 4

onsdag den 7. oktober 2009

Tid til en øl - Bies Bryghus Pilsner

7. Oktober 2009
I går fyldte min datter 17 år og hun fik selvfølgelig gaver på sengen som sædvanligt. En af dem var en overraskelse, som hun måtte vente med til om aftenen.
Min datter synger meget og hun synger godt. Hun synger meget rent og skal i det kor, hun synger i, synge det høje C til kulturnatten på fredag. Efter hendes sangtime i Aalborg kørte vi til Hobro Gamle Teater, hvor man opførte ”Souvenir” – en fantasi over Florence Foster Jenkins’ liv. Hun er blevet kendt under tilnavnet ”Mordersken af det høje C” og regnes for en af verdens dårligste sangerinder. Dette forhindrede dog ikke hende i at optræde med de store opera arier ved store forestillinger hvert år. Hun var meget rig og indtægterne fra forestillingerne gik til velgørende formål. Og folk mødte talstærkt op.
Det er Vendsyssel Teater, der sammen med Peter Schrøder har sat forestillingen op som Danmarkspremiere. Stykker er skrevet af Stephen Temperly og de 2 roller spilles formidabelt af operasangerinde Lise Lotte Nielsen ( Jenkins ) og Henrik Koefoed, som hendes akkompagnetør Cosme McMoon.
Man lo meget af hendes sangpræstationer - så tårerne stod ud af øjnene og man var ved at kvæles. Og hun opdagede ikke, at hun ikke kunne synge. Sådan var det også i starten af aftenens forestilling. Lise Lotte Nielsen sang fremragende falsk, med en fantastisk mimik. Cosme McMoon err også rystet, men efterhånden begynder han at ændre sit syn på hende – og det gør vi andre også. Hun synger stadig hylende falsk, men hendes væsen og ukuelighed gør, at man kommer til at holde af hende. Og det er en af forestillingens forcer. Vi føler med McMoon og håber - som han – at hun aldrig vil finde ud af, hvor dårligt det lyder.
Det er en fremragende forestilling, som vist skal sættes op på det Kongelige til næste efterår, - med de samme medvirkende.
Hobro gamle teater var en fin kulisse til forestillingen. Der var atmosfære i rummet – noget helt andet end i en sportshal. Og i pausen kunne man købe øl og vin.
Øllet kom fra Bies Bryghus i Hobro. Bryggeriet er endnu ikke helt etableret, men der arbejdes på det.
Det er egentligt et gammelt lokalt bryggeri fra 1841, hvor Anthon og Frederik Bie etablerede det på den nuværende adresse. Øllet blev hurtigt kendt og i 1876 begyndte man at brygge undergæret øl efter bayersk metode – under vejledning af brygger Jacobsen fra Carlsberg. Bryggeriet lukkede i 1980 og bygningen blev fredet i 1986. Men nu er man gået i gang med at genetableret bryggeriet. Og lad os håbe at det lykkes.
Den øl, der blev solgt ved forestillingen var en pilsner på fad. Der er endnu ingen oplysninger og øltyperne på hjemmesiden, så jeg kender ikke den præcise alkoholprocent, men mon ikke den ligger omkring de 5,0%.
Der er en lys, gylden øl med temmeligt meget slør. Den minder meget om den nordtyske pilsnerstil, hvor humlen træder frem. Duften har noter af lys malt og korn. Der er en skarp og frisk fornemmelse – en nærmest aggressiv øl. Smagen er god med et strejf af citrus til sidst. Der er en lang eftersmag med kraftig bitterhed.
Karakter 4
Det var en yderst vellykket aften – med god øl og en forestilling, der må have karakteren 5+.

mandag den 5. oktober 2009

Tid til en øl - Erdinger Oktoberfestbier

5. Oktober 2009
Oktoberfesten på Theresienwiese i München er netop overstået. Oktoberfesten holdes i slutningen af september og slutter første søndag i oktober. Det skyldes at vejret ofte er bedre på denne tid. Oprindelig stammer Oktoberfesten fra et fyrsteligt bryllup 12. oktober 1810, hvor Kronprins Ludwig blev gift med Therese af Saxe-Hildburghausen. Den 17. oktober afholdt man en stor fest for befolkningen med hestevæddeløb og gratis øl.
Derfor drak jeg i går en ”Oktoberfestbier” fra Erdinger. Dette bryggeri er ikke et af de officielle bryggerier, der har tilladelse til at sælge øl til festen, men mange andre bryggerier fremstiller Oktoberfestbier og afholder deres egne festivaler.
Det er en Weissbier på 5,9%, hvor der er brugt lidt mørkere malt. Der er en kraftig skumudvikling og øllet fremstår ”mit hefe” – altså uklart af gærrester. Duften er temmelig anonym, hvilket jeg finder almindeligt hos Erdinger. Frisk i munden. Smagen er let og kortvarig, med de typiske nellikenoter, men øllet virker for let i karakteren. Der er stort set ingen eftersmag.
Karakter 2+
Erdinger laver lette weissbier, hvor de karakteristiske smagsnoter er afdæmpede, så de er gode som begynderøl, hvis man vil udforske wiessbier-stilen. De er efter min mening sluppet bedst fra deres ”Dunkel” ( se 16 feb – 18 mar – 23 maj 09 )
I dag er det egentligt pilsnerens fødselsdag.
5. oktober 1842 bryggede Josef Grolle verdens første pilsner, den vi nu kender som ”Pilsner Urquell”. Jeg skrev om den sidste år på bloggen, så det vil jeg henvise til. Men husk at nyde en pilsner i aften, så fødselsdagen kan blive fejret. Og selvfølgelig helst en ”Urquell”.
Skål !

lørdag den 3. oktober 2009

Tid til en øl - Hamborg-øl

3,. Oktober 2009
Sikke en regnvejrsdag. Her har der været deciderede skybrud, hvor blæsten ligefrem drev vandet op af indkørslen. Så er det godt at sidde indendøre med en øl.
”Hamborgøl” fra Klosterbryggeriet i Øm er en overgæret lys øl på 8.0%. Den kunne godt karakteriseres som en tripel, men det er jo en belgisk type, ikke en tysk. Det har ikke været muligt at finde oplysninger om det originale Hamborgøl fra 1500 tallet.
Det eneste jeg ved, er at Hamborg allerede i middelalderen havde et af Europas store humlemarkeder – ”Forum Humuli” og at man senere begyndte at eksportere øl med meget humle til Skandinavien, Nederlandene og de baltiske lande. Nederlandene begyndte hurtigt selv at brygge med humle, mens englænderne stod fast med et forbud mod humle. Så vi må formode at Hamborgøllet i Øm klosters kældre har været kraftigt humlet. I register fra 1554 fortæller at der stod 1 tønde med Hamborgøl i herrekælderen. Det var en øl der blev gemt til festdage.
Det lader ikke til at man har brugt en gammel opskrift – måske findes der ikke en sådan. ”Hamborgøl” er en lys gylden øl med kraftigt slør. Kommer bundfaldet med er der decideret grums, der flyder rundt i øllet, men det giver til gengæld en lidt kraftigere hybensmag. Den er brygget på hvede og bygmalt, og der er tilsat hyben og rønnebær. Der er ikke megen aroma – lidt lys malt og frugt kan anes. Øllet føles friskt og alligevel fyldigt. Smagen er god med en behagelig speciel sødme, som jeg formoder skyldes hyben. Bitterheden er udelukkende for at balancere, så jeg tror ikke øltypen er historisk korrekt. Men det er en dejlig, behagelig smag, der også holder et stykke tid.
Karakter 4

fredag den 2. oktober 2009

Tid til en øl - Paulaner Salvator

2. Oktober 2009
”Det flydende brød” – sådan omtaltes ”Salvator”-øllet i gamle dage, da Paulanermunkene bryggede det, for at klare sig gennem fasten. Det var munkene i klosteret Neudeck op der Au, der først bryggede denne fyldige dobbeltbock i 1634. Der var så meget malt i, at det nærmest var et måltid i sig selv. I fastetiden var det selvfølgeligt ikke tilladt at spise brød, men det var tilladt at drikke øl, så der blev drukket en del af denne næringsrige bryg.
Da det kom paven for øre, måtte munkene sende en smagsprøve til Vatikanet, men den lange tur forsurede øllet, så det var udrikkeligt, da det nåede frem. Man mente derfor at det nærmest var en askese eller selvpineri, at munkene drak det. Derfor gav man tilladelse til øllet kunne drikkes i klosteret.
I 1780 fik man tilladelse til at sælge øllet og det fik navnet ”Salvator” ( Frelseren ), da det jo havde ført munkene frelst gennem fasten. Andre bryggerier begyndte at efterligne både øllet og navnet, men i 1896 fik Paulaner eneret til navnet. De andre bryggerier kaldte så deres øl noget der endte på ” – ator” ( Kulminator, Celebrator, Maximator ). De nye amerikanske bryggerier bruger mere fornøjlige navne som – Elevator, Terminator ( Californien ) og Radiator.
Øllet brygges så det er færdigt d. 19. marts, for at hylde ordenens grundlægger Frans af Paula. Sådan har det været i mange år og tidligere drog det bayerske hof af sted til klosteret, for at Kurfyrsten – som den første - kunne udtage en ”Salvator Probe”. Derefter blev øllet givet frit. På etiketten ses Kurfyrsten sammen med en af de velnærede brødre.
Da navnet betyder frelseren, er nærliggende at nyde øllet omkring det største festdag i kirkeåret – påsken. Derfor er øllet blevet lanceret som påskeøl i Danmark, hvor man omkring århundredeskiftet havde såkaldte ”Salvatordage” i København. Her var øllet så populært, at Carlsberg i 1905 udsendte Danmarks første påskeøl, som en direkte efterligning i ”Salvator”.
En dobbeltbock er brygget med meget malt ( wiener-, münchener- og karamelmalt ). Der er brugt tysk humle ( 22 IBU ) og der gæres 2 gange ( dobbelt- ). 2. gang i næsten 3 mdr ved temperatur lige over frysepunktet. Alkoholprocenten er på 7,9%
Det er en smuk kobberfarvet øl med kraftigt, lidt gulligt skum. Der er en middel bobleudvikling med små, lidt dovne bobler. Duft af mørk malt, lidt øllebrød, lidt blomme og en skarp snert af alkohol. Øllet er fyldig og varmende og skummet føles blødt og lækkert. Smagen er rund med karamelsødme og mørke frugter og en markeret bitterhed i slutningen. Eftersmagen holder godt og også her fornemmer man en balancerende bitterhed.
Karakter 5

torsdag den 1. oktober 2009

Tid til en øl - Heen & Weer

1. Oktober 2009
De Molen er et hollandsk bryggeri, der ligger i Bodegraven. Vi var på besøg i sommers og fik aftensmad i deres restaurant. I tilknytning til restauranten er der et lille lokale ( 10 m2 ) med øludsalg. Der er belgiske specialøl, amerikansk mikrobryg og sandelig også nogle danske – og så selvfølgelig deres egne øl. Jeg købte nogle forskellige med hjem af de små 33 cl flasker og her til aften knappende jeg en af dem op.
Det var ”Heen & Weer”, der er en tripel på 9,5%. Navnet er en belgisk talemåde, der betyder noget i retning af ”Frem og Tilbage” eller ”Til og Fra”.
Det er en smuk orange, sløret øl, indtil bundfaldet kommer med, så bliver den mere pløret end sløret.
Duften er krydret med koriander og tydelig note af appelsinskal. Den er fyldig, men alligevel frisk med kulsyre. Smagen er krydret og orangenoterne holder ind i eftersmagen, hvor bitterheden langsomt tager over.
Karakter 4