Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

mandag den 31. oktober 2016

Tid til en øl - Viborg Luther


31. Oktober 2016 

I dag indledes Luther-året. Det er 499 år siden at Luther slog sine teser op på kirkedøren i Wittenberg. I den anledning er der flere bryggerier, der har brygget øl til reformationsåret. Jeg har tidligere anmeldt tre øl fra Vendia, men det er vist etiketøl, hvilket jeg synes er en smule pauvert til sådant et jubilæum.

Viborg stift har også lavet øl, og jeg fik en foræret, da vi havde gæster fra Viborg.
”Luther” er inspireret af en belgisk klosterøl, hvilket i sagens natur måske er næsten upassende, da Luther jo gjorde op med klostrene og munkene. Den er kraftig – 10,1%.

Det er en flot, klar, ravfarvet øl med svagt skum. Duften er sødlig, vinøs med blomme og krydderi.
Den føles blød og rund men med en let skarphed fra alkoholen. Den har en sødlig, næsten sukret smag ( tilsat rørsukker ) og en lidt tør og besk bitterhed. Jeg synes også at gæren smager lidt for meget igennem.


Karakter 4  

torsdag den 27. oktober 2016

Tid til en øl - Ægir Vetlebror

27. Oktober 2016

Jeg skulle egentlig have ventet med denne øl i nogle dage, for det norske navn ”Vetle” har navnedag 1. november. men som altid smager jeg på øllet, før jeg finder oplysninger om det. Det er ikke altid en fordel.

”Vetlebror” er fra det norske bryggeri Ægir. Der er en session IPA på 4,7% - eller som de siger i Norge – en ”butiks IPA”. I Norge kan man jo ikke købe stærkt øl i almindelige butikker. ”Vetle” er et mandsnavn men betyder åbenbart også ”lille”, så ”Vetlebror” betyder altså ”Lillebror”.

Ægir producerer også en India Pale Ale på 6,0%, og måske er det baggrunden for navnet af denne lettere udgave. IPA er en øltype som brygger Evan Lewis tidligere var skeptisk overfor, men er nu ved at finde ind til den. ”Vetlebror” har en anderledes humleprofil end ”India Pale Ale”. Her er det Galaxy, der giver smag og Galena der giver bitterhed.

Det er en uklar, orangegylden øl med luftigt, hvidt skum. Der er en behagelig frisk humlearoma med citrus, sød grape og fersken på dåse. Det er en friskende øl – let at drikke, men jeg er efterhånden ved at opdage, at jeg er til mere fylde og sødme, når jeg skal have bitre øl. Denne er lidt for tør til min smag. Men det må siges at den er forfriskende og den let eksotiske smag er udmærket.

Karakter 3+


søndag den 23. oktober 2016

Tid til en øl - Phuket


23. Oktober 2106

I et lettere desperat forsøg på at få lidt solskin og varme ind på denne råkolde oktoberdag - hvor jeg er ved at blive forkølet – åbnede jeg en flaske fra en solbeskinnet tropisk ø – ”Phuket”. Etiketten er eksotisk med en næsehornsfugl og palmestrand og med undertitlen – ”The original island beer”. At det så ser ud til at den er brygget i Cambodia, ødelægger selvfølgelig illusionen lidt.

Det er en krydret pilsnerøl på 5,0%. Der er tilsat ”krydret Thai jasmin ris”, hvilket er med til at give en alternativ smag. Bryggeriet Phuket Lager Beer stammer fra 2002 og øllet pruduceres både i Thailand og i Cambodia.

Farven er lys gylden med masser af bobler. Man fornemmer tilsætning af kulsyre, og den virker da også lige lidt for sprudlende og prikkende. Bryggeriet hævder, at der ikke er tilsat ekstra – brygget efter tysk Reinheitsgebot ( Det holder jo ikke helt, når der er jasmin ris i ).  Duft af sødlig, lys malt og en smule svovl. Smagen er krydret, urteagtig og det er da en alternativ fortolkning. Jeg synes, den fungerer bedst sammen med mad – vi fik kylling og grønsager på panden. Her frisker den høje karbonering også op.


Karakter 3 

lørdag den 22. oktober 2016

Tid til en øl - Svyturys Baltas


22. Oktober 2016

En af mine gode venner fra danseholdet har via sit arbejde gode forbindelser til Litauen. Han har før haft øl med fra landet og for nyligt havde han igen et par øl med. Den ene var ”Svyturys Extra”, som jeg tidligere har smagt og skrevet om. Og den anden var bryggeriets weissbier – ”Baltas”.
”Baltas” er den første øl i en ”traditional serie”, der har til formål at præsentere nye øltyper til de litauiske ølfans.

Svyturys er Litauens ældste bryggeri ( 1784 ), men er nu ejet af Carlsberg. Denne hvedeøl adskiller sig heller ikke meget fra traditionelle produkter af samme slags. Der er ikke en speciel litauisk tone over den.

Det er en lys, uklar hvedeøl ( hefewiezen ) med kraftigt, hvidt skum. Alk 5,0%. Duften er præget af banan, mandarin og tyggegummi, og en lille skarp snert af opløsningsmiddel. Den er let og forfriskende. Smagen er kraftig – igen med banan og mandarin. En typisk hvedøl efter tysk forbillede.


Karakter 3+

fredag den 21. oktober 2016

Tid til en øl - Founders Dark Penance


21. Oktober 2016
I sidste weekend var vi i Odense til en danseworkshop i ODC. Vi havde tre timers dansetræning o derefter tog de unge dansere over. Aftenen sluttede med en ølsmagning for foreningens medlemmer og vi var 25 samlet om 8 gode øl. Alle øl var gode solide klassikere med en god historie. Jeg nævner i flæng – ”Sierra Nevada Pale Ale, Salvator, Stone Ruination , m.fl.
De sidste fire øl var alle en del udfordrende, men det var en vældig hyggelig aften.

En aften her i uge fik jeg derhjemme åbnet for en ”Imperial Black India Pale Ale”. Jeg har altid haft det lidt underligt med betegnelsen, fordi ”black” og ”pale” indgår i samme beskrivelse, og det er jo egentlig noget vrøvl. På den anden side beskriver det øllet meget godt, i den forstand af den meget humlede, bitre øl kender vi som en ”india pale ale”, men her er der bare mørk, malt i stedet. Og den har stadig samme lette, friske udtryk som den lyse. Den minder jo slet ikke om et stout.

”Dark Penance” ( ”mørk anger” ) fra Founders er sådan en stærk Black IPA – endda med ”Imperial” foran. Det betyder at alt har fået lidt ekstra kraft. Procenten er på 8,9%. Bitterheden er på 100 IBU og der er også skruet op for maltudtrykket.
Det har taget et års tid med eksperimenter for at finde den rette balance med det kraftige humleniveau. Der er brugt Chinook og Centennial humle.

Det er en sort øl med beige/brunt skum. Dejlig duft af humle – grape og eksotisk frugt. Den har en god fylde. Man smager ristet malt og masser af humle. Til slut dukker en tydelig sødme frem inden eftersmagen lukke af med en kraftig bitterehed.


Karakter 4

fredag den 14. oktober 2016

Tid til en øl - Basement / Brewfist / Amager / Evil Twin


14. Oktober 2016

Det er altid muligt at få en god fredagsøl på Basement Beer Bar i Aalborg. Og det er efterhånden længe siden, jeg har valgt en IPA fra kortet. Men efter vores ølsmagning, hvor jeg nød ”Ruination” fra Stone Brewery valgte jeg en DIPA fra italienske Brewfist – i håb om at den måske kunne falde i min smag. Jeg havde en teori om, at høj alkoholprocent giver mere maltsødme og fylde til øllet, så jeg ikke sidder tilbage med ren bitterhed. Det synes, jeg nemlig ikke særlig godt om. Nikolaj fra Basement kan selv godt lide de bitre, tørre udgaver, men mente også at Brewfist var et godt bud til mig.
”2Late” hedder deres øl på 9,5%. En flot øl med udseende af flydende guld. Den har en fin duft af mango og grape, men jeg er ofte blevet snydt af en dejlig humleduft, bare for at opdage, at det hurtigt forsvinder fra smagen. Det er en skarp og frisk oplevelse, men der er masser af maltsødme. Den virker næsten sukret, men der er en god og tydelig bitterhed i eftersmagen. ( Chinook, Columbus, Centennial og Galaxy ). Den falder i min smag, så måske er det de alkoholtunge IPA’er, der passer mig bedst. Navnet ”2Late” hentyder til, at når man opdager, at den er på 9,5%, er det ”for sent”


Karakter 4


Der var tid til endnu en øl og valget faldt på ”Fru Frederiksen” fra Amager. En øl jeg ikke har smagt i lang tid ( 2011 ). Jeg kan se, at min opfattelse ikke har ændret sig meget siden dengang. Kulsort med en dejlig duft af kaffe og chokolade. Den sætter fine ringe på glasset. Alkoholprocenten er 7,0%. Det er ristet malt, kaffe og chokoladesødme, der balanceres af den god bitterhed fra humlen ( Centennial )

Karakter 4


Min kone var på Nordkraft for at undervise, og da hun endnu ikke var dukket op blev Nikolaj og jeg enige om, at der var både tid og grund til endnu en øl. Evil Twin havde en fadlagret ”Barleywine” på kortet. Den havde jeg ikke smagt til 2 års jubilæet, så nu var der en mulighed. Det er en 12,0% øl, der er lagret på Ben Nevis Whiskyfad fra 2010.

Det er en spændende øl med masser af indtryk. Der er malt og moden frugt, alkohol og toffee, Smag af blomme i madiera, kirsebærlikør ( ? )  og en smule toffee i slutningen. Bitterheden er ikke fremtrædende

Karakter 5 

torsdag den 13. oktober 2016

tid til en øl - 10 års Øljubilæum / Harvistoun Ola Dubh 18


13. Oktober 2016 

Aftenens sidste øl var en fadlagret stout fra Harvistoun – ”Ola Dubh 18”. Jeg har et par gange tidligere skrevet om ”12”, men denne udgave er lagret på whiskyfade fra Highland Park, der har indeholdt 18 års gammel whisky. Det giver en endnu dybere smag, men ellers må jeg sige, at den minder meget om ”12 års” udgaven. Det er en kompleks øl med lakrids, kaffe og røg.


Det var en god afslutning på vores jubilæum. Nogle deltagere syntes måske nok at der var mange fadlagrede, vinøse øl i slutningen, og de sidste fire øl kunne da også alle have været afslutning på en gængs ølsmagning. 

Da vi havde Reinheitsgebots-smagning i foråret, var det nærmest modsat. Den var lige ved at blive for tam og ordinær. Det er svært at stille folk tilfreds. Så jeg må prøve af balancere det lidt bedre næste gang. Det skulle nok også være muligt.

onsdag den 12. oktober 2016

Tid til en øl - 10 års Øljubilæum / De Struise Rio Reserva 2011


12. Oktober 2016

Det var en lidt heftig ølsmagning med 4 øl til slut, der normalt ville være afslutning på en smagning. Jeg bad da også Sune fra Vinspecialisten om råd til rækkefølgen, og jeg tror, vi fandt den rigtige.
Efter den ultrasøde barleywine fandt vi en belgisk strong ale lagret på to fade. ”Rio Reserva 2011” er brygget af De Struise i 2011 og først lagret 1 år på St. Emilion Tour Baladoz vinfad og dernæst på bourbonfad fra Kentucky.

Det er et samarbejdsbryg med Ryohei Sugawara San fra Rio Brewing i Japan.

Det er en potent øl på 10,5% med masser af belgisk smag. Vi har moden frugt, krydderi og fra bourbonfadet mærker vi vanilje og et skarpt strejf af alkohol. Som så ofte før, synes jeg fadlagringen gør smagen lettere og skarpere. Den typiske sødme fra belgiske øl bliver nedtonet, selvom den stadig er tilstede. Det er en kompleks og nuanceret smag – en utrolig dejlig øl at drikke og et let friskere pust ovenpå Thomas Hardy.


Karakter 5

tirsdag den 11. oktober 2016

Tid til en øl - 10 års Øljubilæum / Thomas Hardy’s Ale 2006


11. Oktober 2016

Da jeg første gang smagte ”Thomas Hardy’s Ale” var jeg målløs. Jeg havde aldrig troet, at en øl kunne smage sådan. Denne engelske barleywine lægger sig virkelig tæt op af hedvin. jeg blev straks en stor fan, men det er jo ikke en øl, jeg kan drikke ret tit. Det er en øl til særlige lejligheder.
Det var bryggeriet Eldridge & Pope, der på 40 års dagen for Thomas Hardy’s død besluttede af brygge en øl, der kunne leve op til hans beskrivelse af en øl i romanen: ”The Trumpet Major”,
Historien foregår under Napoleonskrigen, hvor det blev betragtet som forræderi, at drikke vin. De engelske bryggere fandt derfor på begrebet ”barleywine” ( ”bygvin” ) om stærke og vinøse øl.
Thomas Hardy skriver I romanen:

It was of the most beautiful colour that the eye of an artist in beer could desire;
 full in body, yet brisk as a volcano;
Piquant, yet without a twang; luminous as an autumn sunset.”

Den var i mange år England stærkeste øl på 11,7%. Den var egentlig tænkt som en engangsforetegelse, men blev så stor en success at bryggeriet fortsatte med at brygge den.
I 2000 besluttede man at stoppe produktionen, men protesterne var store og O’Hanlon tilbød at overtage den.

Jeg har tidligere skrevet om en udgave, der var lagret i 2 år, men til denne lejlighed fandt jeg en udgave fra 2006 – også 10 års jubilæum.

Den er – om muligt - endnu mere hedvinsagtig. Uden bitterhed, næsten for sød. Den minder lidt om den stærke “Armageddon” (65% ) fra Brewmeister, der overraskede med den voldsomme sødme. Det er svært at finde ølkarakteren i den. Jeg tror jeg foeretrækker en “Hardy”, der ikke er lagret slet så længe.

Mine kammerater syntes det var spændende at smage, men kunne heller ikke rigtigt forbinde den med øl.

mandag den 10. oktober 2016

Tid til en øl - 10 års Øljubilæum / Aventinus Eisbock


10. Oktober 2016

En af de andre store overraskelser for 10 år siden var ”Aventinus”. En Doppel Weizen Bock på 8,2%. Igen et begreb jeg aldrig havde hørt om og en smag jeg aldrig havde drømt om. Jeg kendte intet til selv almindelige weissbier, og denne eksplosion af smagsnoter fra malt og gær var overvældende.
Der var – og er – en øl, der skiller vandene. Vi var to, der syntes, den var fantastisk – tre, der godt kunne drikke den og to, der hældte den ud i vasken. Og det mønster så jeg tre uger efter, da jeg holdt den første smagning for mine kolleger. Der er mange mennesker, der ikke sætter pris på weissbier. Men for mig står den som en af de store tyske øl.

Her til jubilæet syntes jeg, vi skulle opgradere den til Eisbock-udgaven på 12,0%. Den har jeg selv smagt tidligere, men jeg har vist ikke haft en eisbock med til smagning. Eisbock opstod – efter sigende – da en bryggerlærling glemte at tage øllet ind en kold vinternat, og næste dag var det frosset til is. Han fik besked på at rydde op og smide øllet ud, men kom ophidset tilbage og sagde, at de skulle smage det øl, der var tilbage mellem isen. Når vandet er frosset væk er det alkoholen, der er tilbage. Det er stærkt, det er sødt og det er jo to faktorer, der passer mig fint.

Selvom jeg elsker søde øl, kan jeg dog bedre lide originalen. Denne bliver næsten for sød og for vinøs, men det skal da ikke afholde mig fra at smagen den igen engang.


Karakter 4+

søndag den 9. oktober 2016

Tid til en øl - 10 års Øljubilæum / Stone Ruination


9. Oktober 2016

Da jeg første gang smagte en IPA – ”Raasted First Gold IPA” – kunne jeg slet ikke forlige mig med bitterheden. Jeg troede først, at det var selve humletypen, jeg ikke brød mig om, men senere fandt jeg ud af, at det var humleniveauet, jeg ikke brød mig om. Dette kan jeg genkende hos mange nye øldrikkere, når jeg har meget humlede øl med til smagninger. Der er mange, der synes, det er næsten ubehageligt.

Sådan var det også til vores 10 års jubilæum, hvor vi jo kommer lidt mere ud i ekstremer. Jeg har med tiden vænnet mig til det bitre, hvis der vel a mærke er noget smag og sødme blandet i det. Den rene, tørre bitterhed, bryder jeg mig stadig ikke om. Der må gerne være en højere alkoholprocent, for det giver åbenbart mere fylde til smagen.

Mange af vennerne har det fint med humlen, men nogle af de nye deltagere har det, som jeg havde i starten. Det er en overvindelse, men de mener også nok, de kan lære det.

I stedet for Raasted, der jo ikke mere kan fås, havde jeg valgt en klassiker fra USA – ”Ruination” fra Stone Brewery i Californien. Stone er lige for tiden ved at ekspandere til Europa med hovedkvarter i Berlin. Lige den forrige weekend havde de overtaget hanerne på Taphouse i København. Så vidt jeg ved med 63 haner ( Taphouse har ”kun” 61, men det klarede de vist  alligevel ).

”Ruination IPA” var den første Westcoast IPA på markedet da den dukkede op i 2004. Dengang var den humlet med Centennial og magnum, men i mellemtiden er der dukket mange nye humlevarianter frem. Så den nye version 2.0 er yderligere tilsat Nugget, Citra, Simcoe og Azacca. Det er stadig med en humlebitterhed på IBU 100+.

Vores smagsløg kan kun registrere ca IBU 105. Derefter føles højere koncentrationer mere som dybdepeeling af mundhulen – en fornemmelse som navnet ”Ruination” ganske klart beskriver. Denne DIPA er nu på 8,5% og bitterheden er voldsom, men pga den fyldige smag og en del sødme virker eden ikke afskrækkende på mig. Det er en af de bedste IPA jeg har smagt – på niveau med Avery "Maharaja", der ellers topper min liste. De nye humletyper giver et eksotisk skær, så vi har både grape og mango, fersken og fyr. En fornøjelse, som nok skal gentages.

Karakter 5 ( hvilket er sjældent for en IPA )


”A liquid Poem to the Glory of the Hop”

lørdag den 8. oktober 2016

Tid til en øl - 10 års Øljubilæum / Blåvand Blomme Rom Porter


8. Oktober 2016

I sommer var vi en tur i Hvide Sande, hvor vi besøgte en lille butik – ”Vom Fass” – hvor man kunne få smagsprøver på både rom og whisky, inden man købte det. Der var også et hjørne med likørsmagsprøver og også forskellige dressinger. Og så kunne man købe nogle få lokale øl fra Mylius Erichsen Bryghus og Blåvand.
Jeg købte lidt forskelligt med, men tænkte at det kunne være noget nyt at have en med til vores jubilæum. Det blev til ”Blomme Rom Porter” fra Blåvand.

Det er en sort øl med cafe latte farvet skum. Den er brygget med blommer fra Blåvand, der har ligget i lage med økologisk rørsukker og mørk rom. Man mærker også en dejlig duft af blommer og rom, der desværre lover mere end den lever op til. Smagen forsvinder for hurtigt, selvom blommerne lige anes. Det er såmænd en habil porter. Jeg havde bare ventet mere af den fine lage.


Karakter 3 

torsdag den 6. oktober 2016

Tid til en øl - 10 års Øljubilæum / Westmalle Tripel


6. Oktober 2016

Til vores første ølsmagning smagte vi en aldeles fremragende øl fra Brøckhouse – ”Frederiksborg Slotsøl”. En strong ale med koriander og muskat. Også en øl, der forøgede min interesse. Desværre eksisterer Brøckhouse ikke mere – en af de største tragedier i nyere dansk ølhistorie.
Navnet Brøckhouse er blevet opkøbt, men det har altså intet med det oprindelige at gøre.

Vi tog i stedet hul på en af de andre øl på første ølsmagning – ”Westmalle Tripel”. En af deltagerne bemærkede, at når Westmalle er øl nummer 4, så ved man at der er specialiteter i vente.
Det var en øl, jeg havde set frem til. Jeg havde jo hørt at belgisk øl var helt specielt, men vidste ikke hvad jeg kunne forvente. Og det var også en øl, der rokkede ved mine forestillinger om øl. Kraftig med masser af smag – appelsin og koriander. En øl, der var krydret helt anderledes end mine sædvanlige pilsnere. Og vel at mærke en smag, der straks tiltalte mig. Jeg mener faktisk ikke, jeg er stødt på en tripel, jeg ikke kunne lide.

”Westmalle Tripel” er en kraftig øl. Alkoholen er godt skjult, men kan dog fornemmes. Det er en øl med stor fylde. Jeg havde den med til en ølsmagning, hvor en af deltagerne måtte give op, for han syntes, den var for ”kraftig” i alle henseender. Det er en øl, man skal tage sig tid til at nyde. En øl, der sætter tempoet ned.


Munkene i Westmalle hævder at hvis man drikker 3 glas tripel, sænker man risikoen for stress med 50%. De må ikke bruge det i reklameøjemed, men jeg er ikke i tvivl, om at det er sandt.

onsdag den 5. oktober 2016

Tid til en øl - 10 års Øljubilæum / Rogue Hazelnut Brown Nectar


5. Oktober 2016


Inden denne første ølsmagning havde jeg dog stiftet bekendtskab med nogle af de nye øl, og jeg havde fået smag for ”Newcastle Brown”, som jeg ofte bestilte på pub. Så følte jeg mig lidt mere som en connoisseur, end hvis jeg bare bestilte ”Tuborg Classic”.

Derfor var jeg også spændt på ”Hazelnut Brown Nectar” fra det amerikanske bryggeri Rogue. Ikke alene var der hasselnød, men ”nectar” lød også af mere fylde og styrke.
Jeg har skrevet om denne øl tidligere ( 2. oktober 2008 ), hvor malt og humletyper er opregnet, men her er det nok at sige, at der er tilsat hasselnødekstrakt.

Dengang skrev jeg at ”man kunne smage hasselnød, men det er ikke en sød maltet smag, tværtimod er den tør og let drikkelig” Det er også sådan jeg husker den, men jeg må sige, at jeg blev overrasket over, at den er sødlig – næsten vammelsød – af hasselnød. Jeg elsker ellers netop hasselnødder, men her blev det næsten for meget.
Så enten har mine smagsløg eller øllen ændret sig. Så jeg må nedtone min karakter fra dengang.


Karakter 3+

tirsdag den 4. oktober 2016

Tid til en øl - 10 års Øljubilæum / Henriks Summertime


4. Oktober 2016

Til vores første ølsmagning var alting nyt for mig. Den 3. øl på listen var en ”India Pale Ale” fra Raasted nær Randers. Jeg havde jo læst om øltypen IPA, som jeg aldrig havde hørt om før, og syntes det lød vældig spændende. Og nu havde jeg jo lige smagt en spændende ny humletype som jeg godt kunne lide, så jeg var spændt. Raasted lavede på det tidspunkt to udgaver – med Cascade og First Gold. Det var den sidste vi havde med.

Jeg kan se på mine noter fra dengang, at jeg har skrevet: ”udmærket smag, men sur og dårlig eftersmag”. Det er ganske givet ikke helt retfærdigt overfor øllen. Jeg var ret sikker på, at det var ”First Gold” humlen, jeg ikke brød mig om. Det faldt mig ikke ind, at det kunne være doseringen af humlen – bitterhedsniveauet jeg ikke kunne lide.

Det var først noget tid senere, hvor jeg smagte ”Bigfoot” fra Sierra Nevada. Jeg kunne jo lide deres ”Pale Ale” så jeg kunne sikkert også lide deres Barley Wine. Men det var det samme oplevelse. Næsten udrikkelig. Det var kun med mandsmod og viljestyrke, jeg fik den drukket. Og jeg opdagede, at jeg ikke er så meget for høj bitterhed.

Året efter tog jeg den med til en ølsmagning, for at teste mine kollegers humlegrænse - og til min store forbavselse syntes jeg nu godt om den, og den er blevet endnu bedre siden. Jeg havde trods alt vænnet mig til højere bitterhed i løbet at et års tid. Jeg er dog stadig ikke til bitterhed for dens egen skyld. Der skal også helst være noget smag.

Jeg havde udskudt IPA’en til senere i programmet, men en af vennerne havde taget en af hans egne øl med. Henrik er meget involveret i etableringen af Vrå Bryghus, der skal ligge i den gamle stationsbygning i Vrå. Han er en af de bryggere, der skal levere øl til hanerne. Og han har en spændende øl på programmet, som han havde justeret lidt i forhold til det vi kendte. Han ville lige høre vores vurdering.


”Summertime” er en IPA på 8,0% brygget med Cascade og røgmalt. Den har tidlegere også været i en IRA udgave. ”Summertime – and the hopping is easy”, men denne gang var der skruet noget op for bitterheden og lidt ned for røgmalten. Et par af de nye i klubben syntes, at den var lidt for humlet. Det mindede om min første erfaring med IPA, 
Men vi andre var enige om at humleniveauet var fint. Det klædte den med lidt mere bitterhed. Det gav et tydeligere IPA-præg. Jeg kunne personligt godt lide lidt mere røgsmag, men det er nok et godt træk, at nedtone den lidt, hvis ”Summertime” bliver en af de faste øl i Vrå Bryghus. Erfaringen viser at de fleste lige skal vænne sig til røg i øl.

søndag den 2. oktober 2016

Tid til en øl - 10 års Øljubilæum / Sierra Nevada Pale Ale


2. Oktober 2016 

Til den første ølsmagning vi holdt for 10 års siden, havde vi aftalt, at vi hver især skulle præsentere en af øllene. Og da jeg stod for hele arrangementet, gik jeg på nettet, for at se om man overhovedet kunne finde noget om øl der. – Og jeg blev forbavset over at opdage en verden, jeg slet ikke kendte noget til. Med eksotiske betegnelser som ”India Pale Ale”, ”Doppel Weizenbock” og ”Russian Imperial Stout”.

Jeg havde aldrig før hørt om noget af det. Og jeg læste at ”Sierra Nevada Pale Ale” indeholdt amerikansk citrushumle, og det blev faktisk den øl, der ændrede mit syn på øl.


For da vi fik knappet kapslen af flasken, bredte der sig en tydelig duft af citrus. Jeg var målløs. Man kunne faktisk dufte humlen. Jeg har jo siden lært, at det er Cascadehumle, og jeg er sikker på, at ”Sierra Nevada Pale Ale” er en af årsagerne til, at den humletype var og er så populær. 

Personligt tror jeg også, at det er den øl, der om nogen var skyld i den nye ølrevolution. Der er måske nok kommet andre og mere ekstreme pale ales på markedet. Måske endda nogen der er bedre, men for mig står ”Sierra Nevada Pale Ale” stadig som det ypperste i den kategori. Det er en af de øl, jeg aldrig bliver træt af.

Det var ren nostalgi, og for nogen af de nye i klubben var det også en af de bedste øl. Jeg syntes selv, at de fleste var helt i top.

lørdag den 1. oktober 2016

Tid til en øl - 10 års Øljubilæum / Siren Calypso


1. Oktober 2016


I går afholdt vi vores 10 års jubilæumssmagning i vores ølklub. Det er samtidigt den dag, jeg begyndte at interessere mig for øl. Inden da var min interesse – og min viden – ikke særlig stor, men alligevel stor nok til, at jeg syntes, det kunne være interessant med en ølsmagning med vennerne.

Som tidligere nævnt fik jeg Vinspecialisten i Aalborg til at sammensætte en menu bestående af 8 spændende øl.


De anbefalede, at vi fik 10 cl af hver øl, men det skulle jo også være en rigtig mandeaften, så jeg syntes, vi skulle have en hel af hver – eller i hvert fald 25 cl. Det er så den eneste gang, vi har gjort det. Det kom nok noget bag på os, hvad specialøl fylder i forhold til en almindelig pilsner.

Jeg havde hørt at belgisk øl og tjekkisk øl skulle være godt, så jeg var lidt skuffet, da jeg så menuen. Der var godt nok en belgisk, men der mangler desværre en fra Tjekkiet.

Det siger lidt om min viden, at jeg ikke vidste, at en pilsner var en tjekkisk øltype. Og den første øl var netop en pilsner fra Warwick i Varde – ”Frk Friis”. Endda brygget efter tjekkisk mønster.

Det var da en udmærket øl, men den faldt alligevel inden for det kendskab jeg havde til øl. Til vores jubilæum ville jeg gerne have nogle af de oprindelige øl med, men syntes alligevel at en pilsner var for almindelig. Så jeg ville lægge ud med en øl, der havde den samme friske ”startfuktion”.


En af de øltyper, vi ikke tidligere har haft med i vores smagninger er den syrlige ”Berlinerwiesse”. Men jeg har stiftet bekendtskab med den på Basement Beer Bar og kan godt lidt den friske smag. Det blev en flaskeøl fra Vinspecialisten.

Det engelske bryggeri Siren Craft Brew er fra 2012, men allerede i 2010 lykkedes det brygmester Darron Ansley at indfange sirenernes ånd i sine øl. Etiketterne er prydet med smukke Art Noveau tegninger af sirener.

Sirenen Calypso er kendt for at holde Odysseus fanget på sin ø i 7 år. Vist nok til egen fornøjelse. Og hun havde nogle verbale kampe med guderne, som gerne ville have ham frigivet. Derfor er hun kendt for sin ”skarpe” tunge. Og det er derfor hun er valgt til denne ”skarpe” syrlige berlinerweisse der er tørhumlet.
Der er 7 forskellige humleblandinger – en til hvert år Odysseus var fanget, og man kan på hjemmesiden se på batchnummeret, hvilket udgave man drikker. Problemet er bare, at jeg ikke kunne finde batchnummeret på flasken – og jeg synes jeg har kigget overalt, selv under kapslen og i filigranet på etiketten.

”Calypso” er på 4,0%. Den er så bleggul, som det næsten kan være, og man mødes naturligvis af en skarp, syrlig citrusnote. Og det er citron, der decideret præger smagen. Det var næsten som en hjemmelavet citronlimonade. Frisk og snerpende. Alle var enige om den smagte udmærket, når man lige var vænnet til, men at der var langt til en rigtig ølsmag. Og det er jo sandt nok, når man definerer øl lidt snævert. Det er den opfattelse, vi forsøger at udvide. Der kunne godt fornemmes lidt tør bitterhed i slutningen, men det var citronen, der trængte igennem.

Karakter 3+