Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

tirsdag den 30. november 2010

Tid til en øl - Troubadour Magma


30. November 2010

Det er koldt. Her hos os har det ikke sneet i et par dage, så vi er ikke så hårdt ramt af store snemængder som resten af landet, men det er stadig koldt. Jeg har fået ondt i halsen og har været sygemeldt et par dage.  Jeg skal synge og bruge stemmen meget, og det lyder mest som en asmatisk søløve, så det er bare om at holde mund.

Hvad skal man gøre for at holde varmen sådan en dag. Jeg kunne selvfølgelig lægge mig ind i vores nye seng med uldsengetøj. Vi var på Tenerife i efteråret og tog med til et foredrag om uldsengetøjets fortræffeligheder ( vi kunne så få en udflugt for halv pris ) – og vi behøvede jo ikke købe noget. Men sælgeren talte godt for sig, og vi havde lige inden turen netop sat penge af til ny seng, så vi endte med at købe nye gode madrasser og et komplet sæt sengetøj af uld.

Det kom i går og jeg må sige at uldsengetøjet regulerer varmen utroligt godt. Det blev hverken for koldt eller varmt. Madrasserne er dejlige og det eneste var, at den nye hovedpude var noget for høj, men jeg har taget noget af fyldet ud, så nu må vi se i nat. Det kan absolut anbefales, men vi har godt nok kun prøvet det en enkelt nat. Det bliver spændende, når det igen bliver sommer.

Men i denne kulde kunne man jo også prøve at holde varmen med lava – eller magma, der jo findes nede i vulkanen. Det er også navnet på en dejlig øl fra Brouwerij de Musketeers – ”Troubadour Magma”.

Det er en ”belgium triple IPA” altså et forsøg på at blande en belgisk stil med en amerikansk, og det lykkes faktisk godt. Der er brugt amerikansk Simcoe i pæne mængder.

Det er en flot orangefarvet øl med en del slør, men ikke mere end man kan se de livlige bobler, der stiger op fra midten af glasset. Skummet er lyst med et svagt orange skær. Duften er kraftig af sød appelsin og krydderi. Alkoholprocenten er 9,0% og det giver en dejlig fyldig og varmende fornemmelse. Det er en blød og behagelig øl. Smagen er vinøs med blomme og appelsin. Der lægges ud med sødme og langsom træder bitterheden frem, så den dominere i eftersmagen.

Karakter 5

Jeg skrev om bryggeriet De Musketeers i starten af oktober 2010.

I morgen er det første december og så kommer det jo nok til at handle om juleøl. Jeg har foreløbig 14 juleøl på lager, jeg ikke har smagt tidligere, men man skal jo også smage nogle af de gode gamle kendinge igen.

lørdag den 27. november 2010

Tid til en øl - Hunter


27. November 2010

I dag var min mor og børnene til aftensmad, for derefter at lave adventskrans og juledekorationer. De blev flotte. Jeg gik og pyntede lidt op med stjerner og juleophæng, og vi hørte julemusik imens. Nogle så samtidig med Olsenbande-film.

Til aftensmaden fik vi tex-mex og jeg fandt en strong øl fra det indiske SOM Brewery frem – ”Hunter” – en guldøl på 7,2%. Jeg skrev om bryggeriet 18. okt i år.

Der er absolut ingen oplysninger om øllet på deres hjemmeside.

Det er en meget lys øl med hvidt skum og mange, livlige bobler. Duften er speciel og det første indtryk var af syrlige, grønne æbler. Den føles næsten helt sodavandsagtig, og bruser meget op i munden. Der er nok tilsat store mængde kulsyre. Det virker også forfriskende. Desværre er smagen ikke lige min kop te. ( eller øl ). Det minder lidt om svovl – som når man har fyret en bordbombe af til nytår - eller en raket.

Karakter 2                                                                                                                 

I går var jeg til julefrokost på arbejdet, og jeg kom da også lidt på arbejde med at flytte borde rundt. Først flyttede vi dem fra 1. til 2. sal, og senere på eftermiddagen tilbage igen, for lokalet på 1. sal var nu bedre. Men der blev pyntet festligt op og til velkomst drink fik vi ( det var ikke noget jeg stod for ) champagne og porter. Det skulle efter sigende hedde en ”Black Velvet” og det var en udmærket kombination. Frisk med en god smag af porter - eller en porter med brus, hvis man kan forestille sig det.

Til maden havde jeg Jacobsens ”Golden Naked Christmas Ale” – en dejlig øl med sveskejuice og appelsinskal og fennikel ( 17. dec 08 ). Derudover havde jeg en ”God Jul” med fra Nøgne Ø i Norge. Jeg ved ikke om det er mig, der ikke kan huske den ( 18. nov. 08 ), men jeg synes den smagte som deres ”Underlig Jul”, som jeg egentlig ikke bryder mig særligt om. Den er lidt for speciel. Jeg husker ”God Jul” som en stout uden grantræ i.

Inden vi gik til bordet var vi på latterkursus i en lille times tid. Det var festligt, og vi fik da grinet en del, men om det var den ægte, dybe, befriende latter er måske så meget sagt. Desuden havde jeg ondt i halsen, og det blev ikke bedre af det. Men en meget hyggelig aften.



torsdag den 25. november 2010

Tid til en øl - Rocking Rudolph



25. November 2010

I dag var vi igen til dans, og den ene af vores instruktører var mødt frem. Det var Ashli Williamson, der sammen med Bjørn Bitsch har vundet Verdenmesterskabet i 10-dans. Alle 5 standard og alle 5 latin danse. For at vinde skulle de gennem 42 danse, så det er noget af en post. Hun havde guldmedaljen med ( den er tung ) og den store flotte pokal. Vi ønskede selvfølgelig til lykke med en buket blomster fra holdet.

Vi prøvede selv at danse alle danse i træk ( vi kan kun 9 ) og det var hårdt. Derefter kastede vi os over de nye trin i Jive. Det er jo en dans til god rock’n roll musik, og da vi kom hjem fandt jeg en rock’n roll øl i skabet – ”Rocking Rudolph” fra Hardys & Hanson.

Her ser vi på etiketten Rudolph med den røde tud og Elvisbakkenbarder klimpre på en guitar, mens han faktisk har en guldmedalje om halsen – med initialerne RR.

Samuel Robinson åbnede det første bryggeri i Kimberley, Nottinghamshire. Bryggeriet brugte vand fra Alley Spring. Det gjorde Stephen Hanson også, da han åbnede et bryggeri i 1847. Da Robinson døde blev bryggeriet overtaget af 2 ølkøbmænd William og Thomas Hardy, og Hardy’s og Hanson bryggerier havde i mange år en venskabelig konkurrence. De fik problemer med vandforsyningen, og delte derefter vandet fra den lokale Holly Well mellem sig, indtil 1930, hvor de 2 bryggerier slog sig sammen.

I 2006 blev bryggeriet overtaget af Greene King, der nu brygger øllet i Bury St. Edmunds.

De brygger ”Rocking Rudolph” under Hardys & Hanson-navnet og har gjort det siden 2008. Oprindelig var den på 5,0%, men nu holder den kun 4,2%. Der er ikke mange oplysninger at finde, hverken på etiketten eller på hjemmesiden.

Det er en rødbun klar ale med relativ svagt lyst skum. Der er ikke mange bobler. Duften er lidt maltet med en lidt anderledes note, som jeg synes virker lidt smøragtig. Smagen er præget af en malt og frugtagtig bitterhed. Den føles let og en anelse vandet, men forfriskende. Der er en langvarig bitterhed i afslutningen. Den står nok lidt for meget alene.

Karakter 3+


tirsdag den 23. november 2010

Tid til en øl - Titanic Stout


23. November 2010

Så kom der igen sne, men nu har vi fået sat snedækkene på, så det virkede ikke så skræmmende.

Alligevel gider jeg ikke rigtigt sne igen i år. Det var sjovere og nemmere, da jeg var barn. Der hindrede sneen ikke så mange gøremål, som den gør nu. Hvis bare man kunne læne sig tilbage og nyde snevejret, men der er altid så mange ting, man skal nå  - bla. arbejde, og sneen er mest i vejen.

Jeg er heldigvis ikke påvirket at det manglende lys, men hård frost gør mig altid lidt kold og ynkelig. Hvis der bliver ligeså meget sne som sidste år, må jeg prøve at komme ud og nyde det lidt mere. En travetur i sne og solskin er jo fantastisk, hvis man ikke skal nå noget bestemt.

Der er endnu ikke sne og is nok i de danske farvande til at udgøre en trussel for skibsfarten, så historien om Titanic gentager sig nok ikke lige med det samme. Så jeg vover at finde en øl fra Titanic Brewery i Stoke-upon-Trent frem. Det er deres ”Stout” på 4,5%. Jeg har tidligere ( 21 sep 10 ), skrevet om bryggeriet og om, at Titanic’s kaptajn kom fra byen.

På etiketten ser man de 4 store, røde skorstene på Titanic, samt en medalje, hvor der står – ”Champion Bottled Beer of Britain 2009”. Bagpå ser vi, at den faktisk har vundet 2 gange og at CAMRA udtaler ” This is real ale”. Derudover oplyses vi om, at 3000 mænd arbejdede i 2 år for at færdiggøre skibet, der fra bro til køl er ligeså høj som et 10 etagers hus – og vejer 66000 ton.

Øllet er brygget af byg- og hvedemalt, samt hårdt ristet umaltet byg. Humle, gær og vand.

Det er en mørk/sort øl med groft brunligt skum. Duften er præget at ristet malt med lidt sødme fra chokolade. Chokoladen genfinder jeg desværre ikke i smagen, der er domineret af hårdt ristet, bitterhed – som kaffe, der har stået for længe på varmen. Bitterheden er meget udtalt, og efter min smag for kraftig til at give en god balance. Der er kommet lidt for meget sod fra skorstenene.

Karakter 3

Måske trænger jeg til lidt kraftigere og stærkere øl, når der er tale om stouts. Jeg kan i hvert fald se, at alkoholsvage, dry stouts aldrig scorer særlig høj på min skala. Der mangler simpelthen noget til balancen af det ristede.







søndag den 21. november 2010

Tid til en øl - Herslev Stjernebryg 2

21. November 2010

Vi har fejret fødselsdag hele weekenden, da et af de eneste lyspunkter i november ( udover diverse gode øl ) er min kones fødselsdag. Lørdag var madklubben inviteret til aftensmad. Først havde alle kvinderne dog været på 3 timers zumba-maraton i Hjallerup. Da min kone kom hjem skulle hun i gang med at forberede al aftensmaden, ( jeg hjalp til i det omfang mine evner rakte ), mens veninderne kunne hvile ud på sofaen derhjemme. Og det var en lækker menu.

Det var røget laks med bacon og æble/fennikelsalat til forret. Fennikel giver jo en slags lakridsnote og jeg forsøgte mig med en øl, der havde ligeså. Her var der godt nok tale om anis til at fremkalde lakridssmagen.

Det var Herslev’s ”Stjernebryg” som jeg har skrevet om før ( 10. dec 09 ).

” Herslev Bryghus ligger lidt vest for Roskilde. Det er et familieejet bryggeri, der blev stiftet i 2004 at Tore Jørgensen. Gården hedder ”Toftegaarden” og der hører 30 hektar land til, hvor der dyrkes maltbyg. Der er 4 faste øl i sortimentet, samt en del sæsonbryg.

Et af disse er ”Stjernebryg” på 8,0%. Navnet kommer naturligvis fra Bethlehems stjerne, samt det faktum at den indeholder stjerneanis. Den er brygget på 6 forskellige malte ( bla. hvedemalt ) og tilsat rørsukker, koriander og altså stjerneanis. Bitterheden stammer fra to amerikanske humletyper ( ikke nærmere oplyst ), og der er benyttet belgisk alegær til fermenteringen. Herslevs øl er  upasteuriserede og ufiltrerede og ikke tilsat kulsyre.

”Stjernebryg” er en mørk brun øl med et beige skum, der forsvinder hurtigt. Den har en sødlig krydret aroma og en behagelig blød mundfølelse. Smagen er sødlig og krydret, men ikke på nogen dominerende måde. Den virker en anelse afdæmpet. Smagen slutter med et dejligt, men svagt strejf af anis/lakrids. Eftersmagen er sødlig med middel bitterhed.”

Om det var sammenhængen med maden eller noget andet ved jeg ikke, men jeg synes, den virkede fyldigere og kraftigere end sidste år – den virker bestemt ikke afdæmpet. Jeg bliver nødt til at opgradere min karakter til 5.

Til hovedret fik vi Borsjtj, der er en russisk rødbedesuppe – her med masser af grønsager og oksekød. Det smagte utroligt godt. Jeg havde ingen anelse om, hvad man skulle drikke til rødbedesuppe, men valgte til sidst en dunkel – nemlig Jacobsen ”Original Dark Lager” som jeg også har skrevet om før ( 10. nov 08 ). Den passede efter min mening glimrende til maden.

Desserten var æblekage.

Inden middagen havde vi fået Sangria til velkomstdrink – lavet med rødvin, cognac, appelsin og Fanta. Det var en dejlig sød, men alligevel frisk drink, som min kone ( der ellers ikke drikker spiritus ) også godt kunne lide, så den får vi nok igen en anden gang.

I dag var det kirketid, men min kone havde taget fri, mens jeg sang. Hun blev hjemme og forberedte frokost for familien. Der var sild og fiskefilet, æg og tomat, mørbradbøffer og en laksetærte, leverpostej og roulade til dessert. Vi fik gode traditionelle julefrokostøl til – Carlsberg 47 og Jacobsen ”Golden Naked Christmas Ale” ( dem skrev jeg om i 08 – 26 aug og 17 dec ).

Det var et par dejlige dage, og hyggeligt at have så mange gode gæster, men nu sidder hun – med resten af sangriaen – og hviler ud i sofaen. Til lykke med fødselsdagen.

Derudover er der jo sket nyt på dansefronten, hvor vinderen i ”Vild med dans” blev fundet. Det blev jo Cecilie Hother og Mads Vad, og det var nok det rigtige resultat, selvom Laura Dragsbæk og Silas Holst gav den gas. Det er da festligt at have sådan et par energibomber med i konkurrencen.

Derudover har vores danseinstruktører – Ashli Williamson og Bjørn Bitsch vundet VM i 10 danse i Wien. Det er utroligt flot og når man ser den danse, kan man virkelig se forskel på professionelt- og ”Vild med dans” niveau. Til lykke til alle vinderne.

Og det er utroligt, at det stort set ikke har været omtalt i pressen – det er trods alt et verdensmesterskab.

fredag den 19. november 2010

Tid til en øl - De Struise Roste Jeanne

19. November 2010

Det er åbenbart tiden, hvor jeg får ryddet lidt op i ølskabet. Aftenens øl var egentlig tiltænkt Halloween, men den dag kom jeg sent hjem med flyet fra Tenerife og fik ikke taget mig sammen til at nyde den.

Det drejer sig om en hekseøl, som bliver brygget til byfesten i Nieuwpoort, Belgien. I gamle dage ( 1600 tallet ) var der en del hekseprocesser i byen, og den kendteste episode drejer sig om heksen Jeanne Panne. Hun var kendt på sit røde hår og derfor har øllet fået navnet ”Roste Jeanne”, der betyder ”Rustne Jeanne”, Hun skulle ifølge beskrivelserne være ualmindelig grim, og på etiketten er hun da heller ingen skønhed ( lidt zombie-agtig ).

Urbain – en af bryggerne fra De Struise er født i Nieuwpoort, og han blev opfordret til at lave en øl, der kunne bruges til festlighederne 10 – 11 juli, hvor hun åbenbart spiller en betydelig rolle. Det er svært at finde oplysninger om denne øl, da den ikke er nævnt på De Struise’s hjemmeside.

Det er naturligvis en belgisk red ale, men mange uklarheder. Man aner, at der er mange livlige bobler. Skummet er lyst og virker sammenhængende, selvom det ikke holder meget længe. Der er en sødlig krydret duft med svage noter af bær – især jordbær. Der er en frisk, syrlig fornemmelse i munden. Der lægges ud med lidt sødlig frugt i smagen, men det går over i en markant bitterhed , der holder længe. Alkohol 7,0%

Karakter 4+

Nu er det tid til finalen i ”Vild med dans”

torsdag den 18. november 2010

Tid til en øl - Randers Oktoberfest / Fur Volcano Julebryg

 

18. November 2010
Mon ikke det er på tide, at få drukket den sidste oktoberfest bryg, som jeg fandt bag i skabet. Jeg havde indkøbt Randers Bryghus’ ”Oktoberfest Bier” for at drikke den på selve dagen ( 17. okt )  – den dag man i 1810 afholdt det store hestevæddeløb og den store folkefest på Theresienwiese. Men et eller andet gik galt, for jeg fik vist slet ingen øl den dag.
Det er en øl der er brygget med tysk humle. Bryggeren beskriver den som ”god maltkarakter og sødme”. Det ved jeg nu ikke om holder stik, men derudover smager den glimrende. Lige en øl der passede mig her til aften.
Det er en gylden øl med et meget kraftigt skumlag, der virker fint og blødt. Der er en behagelig duft af humle, der giver antydning af fyr og lyng. Frisk i munden, og med en udmærket smag, der dog er for humlet til helt at passe til typen. Også her er det indtryk af fyr og bær, der dominerer. Og eftersmagen er behagelig, men ikke overdrevent bitter. Måske ikke en Oktoberfestbier helt efter bogen, men var det det, var det jo heller ikke nødvendigt at brygge den. Jeg kan godt lide den
Karakter 4
Forleden fik jeg en anden undergæret øl – ”Fur Volcano Julebryg”.
 
Volcano serien ser ud til at være en undergæret serie, hvor ”Pilsner”, ”Classic” og ”Julebryg” er der første øl. Vulkan symbolet er valgt, fordi Fur-vandet er filtreret gennem moler og vulkansk aske. Der er en guldøl på 6,2% med en god fyldig smag og en betragtelig bitterhed i eftersmagen. Den virker frisk og fungerer udmærket til det danske julefrokostbord.
Karakter 3+
Det går heldigvis noget bedre med min skulder. Jeg har en tid i morgen hos kiropraktoren, men her til aften er det som om, spændingen er gået lidt i sig selv. Og det selvom jeg dansede – det var godt nok den ringeste danseholdning, vi endnu har fremvist, men det har altså heller ikke generet mig endnu. Håber det holder ved.

onsdag den 17. november 2010

Tid til en øl - Green Flash Imperial IPA


17. November 2010

Den 13. september i år skrev jeg om Green Flash Brewery og det lysfænomen, der har givet navn til bryggeriet. De er kendt for deres humlede øl og deres ”Imperial IPA” ( IIPA ) har også en høj bitterhed på 101 IBU.  ”Imperial” er en betegnelse man ofte tilføjer, når alting har fået et ekstra nøk opad – både bitterhed og alkoholprocent. Til denne øl har man benyttet Summit og Nugget humle. Nugget er kendt for sin høje bitterhed. Alkoholprocenten er kommet op på 9,4%.

Det er en gylden, klar øl med hvidt skum. Duften er fyldt med citrusnoter fra sødlig grape. Temmelig aggressiv i munden. Smagen er fyldig, men det er den gode aromahumle der dominerer. Eftersmagen er naturligvis præget af humlebitterhed.

Karakter 4+

Mere bliver det ikke til i dag. Jeg er på vej i seng. Jeg er ved at få smerter i min venstre skulder – et problem jeg har døjet med før. Men de sidste 6 år har jeg regelmæssigt gået til kiropraktor, og det har holdt smerterne væk. Nu er de af en eller anden grund ved at komme igen, selvom jeg har været til kiropraktor 2 gange indenfor den sidste uge. Jeg håber ikke, det bliver værre end det er nu, for så gør det bare ondt hele tiden, og jeg kan ikke engang sove det væk. Jeg må nok af sted i morgen igen. Jeg håber det bedste, for der er mange projekter med koncerter op mod jul, og jeg har ikke tid til at sygemelde mig i lang tid. ØV



tirsdag den 16. november 2010

Tid til en øl - Dark Horse Boffo


16. November 2010

Dark Horse Brewing Company i Marshall, Michigan har også ( som Drie Fonteinen ) oplevet katastrofer i maj måned. Fredag d. 10. maj 2010 brændte deres General Store og Skate Shop ned til grunden. ( Bryggeriet forsøger at bygge en ordentligt skaterpark og sælger også skateboards ).

Bryggeriet blev grundlagt af Aaron Morse og de brygger mange forskellige øl, bla. en stout serie på 5, hvoraf jeg har smagt den femte  - ”Plead the 5th” ( fantastisk stout ) og har den tredje ( Tres ) stående i skabet til en god vinterdag.

På vores ølsmagning i fredags havde vi en anden øl med – en brown ale ved navn ”Boffo”. Den kan ikke findes på deres hjemmeside.

”Boffo” er slang for ”meget god”, ”succesfuld” og er samtidig navnet på en amerikansk tegneserie stribe – ”Mister Boffo”. Om det er ham der er afbilledet på etiketten, ved jeg ikke, men han ser noget bekymret ud.

Der er ikke mange faktuelle oplysninger at hente, men det er en mørkebrun øl på 5,5%. Der cafe- latte-farvede skum er lidt groft og luftigt. Det sætter sig pænt på glasset. Duften er præget af karamel med en anelse chokolade. Let drikkelig og med en rund, blød smag, hvor det er karamel der er mest dominerende. Der afsluttes med en god, men behersket bitterhed.
Karakter 3+  

mandag den 15. november 2010

Tid til en øl - Beersel Blond / 3 Monts


15. November 2010

 I fredags holdt jeg en ølsmagning på arbejdet. Der var nu ikke mange deltagere, men vi holder fast i konceptet. Vi plejer at være 5 -12 personer og vi var 6, men antallet af potentielle deltagere er næsten 3-doblet, så det var lidt skuffende. Men vi smagte en masse dejlige øl.

Den første var en ny ”Blond” fra Drie Fonteinen i Belgien. Bryggeriet er kendt for sine spontangærede øl – Geuze og Lambik, som Armand Debelder har blandet i mange år. Bryggeriet ligger i byen Beersel i Payottenland udenfor Bruxelles. Her findes de fleste lambikbryggerier.

Det begyndte i 1953, hvor Armands far overtog et af byens 14 værtshuse, som også fungerede som geuzeblanderi. I 1982 blev det hele overdraget til Armand og hans broder Guido, der nu driver værtshuset. Armand udvidede blanderiet med et mikrobryggeri og begyndte at brygge lambik.

Den 16 maj 2009 indtraf der en katastrofe på bryggeriet, da termostaten, der skulle styre temperaturen brød sammen og temperaturen steg til 50 grader. Det kan øl ikke tåle. Næsten 3000 flasker eksploderede og man måtte tømme yderligere 10000 flasker for i det mindste at beholde dem. Så var gode råd dyre.

Armand begyndte af destillere den ødelagte geuze og det fik navnet ”Armand’s Spirit”. Salget heraf har gjort ham gældfri. Yderligere holdt man i oktober et mega-udsalg med Vintage-geuze og det har givet et stort overskud. Armand har besluttet at stopper med mikrobryggeriet, men vil måske starte et destilleri.

Det tyder dog på at bryggeriet er kommet i gang igen i sommeret 2010, selvom jeg ikke kan finde helt klare kilder. I hvert fald har jeg først nu set deres ”Beersel Blond” i butikkerne ( Ølkonsortiet ).


Det er jo en overgæret øl med 10% hvede i. Det er en lys gylden øl på 7,0% med en flot skumtop. Der er en aromatisk sødlig krydret duft. Frisk i munden og smagen er balanceret og afrundet. Den er ikke så parfumeret, som f.eks Leffe’s. Nogle vil måske kalde den tandløs, men jeg kan egentlig godt lide den, som en god forfriskning
Karakter 3+
Lørdag var vi til fødselsdag i Jels, hvor jeg smagte en ”Volcano Julebryg” fra Fur Bryghus og søndag besøgte vi nogle gode venner. Her var der også god øl på bordet – Indslev ”Julehvede” og GB’s ”Blue Mountain Stout” og en ny Biere de Garde fra franske Brasserie de St. Sylvestre – ”3 Monts”. Den har jeg desværre ikke noget billede af, men det er en lys bleg øl med fint, hvidt skum.
Duften er ciderpræget med syrlige æbler og kløver. Frisk, lidt champagneagtig i munden. Behagelig i smagen, hvor syrlig æblecider konkurrerer med sødme om overtaget. 8,5%
Karakter 4
Navnet ”3 Monts” hentyder til 3 bjerge i området – Mont Cassel og Mont de Cats i Frankrig og Mont Noir i Belgien.

torsdag den 11. november 2010

Tid til en øl - Juleølsmagning / Belgisk Jul


11. November 2010
 I dag var vi til dans for første gang i 3 uger pga ferier og Dark Side of the Moon. Vi kunne næsten huske programmet, men jeg var lidt handicappet med en øm skulder, så holdningen blev ikke så god. Jeg døjer med nakken, der nogle gange bliver spændt og kan komme til at gøre afsindig ondt, men jeg går jævnligt til kiropraktor, så det er lang tid siden, det rigtig har generet. Men der var gået lidt for langt tid, så min behandling i går har sat sig nogle spor. Jeg er øm i hele venstre side. – Nå men det går nok snart over.
Det hjalp at nyde en dejlig øl, da vi kom hjem – ”Weltenburger Asam Bock”. Det er nu en dejlig øl.
Men vi mangler den sidste afdeling på lørdagens juleølsmagning – de belgiske julebryg. På billedet ses 2 af 3 udgaver af ”Stille Nacht” fra De Dolles Brouwers ( 2008, 2009 ), ”Abbaye De Rocs”, som jeg serverede juleaften for nogle år siden. ”Ename” som jeg ikke kender, ”Corsendonk” og ”Gouden Carolus”, der også har været med til andestegen juleaften tidligere. Alle vældig gode øl.


Der var en juleøl fra Leffe, Jopen Winterbier, som jeg fik med hjem. Abbatiale Nöel, Amager Julebryg og ”Stille Nacht 2007”.

Leffe har jo i mange år været et af de velkendte mærker på det danske marked, men det er første gang, jeg ser en juleøl fra bryggeriet. ”Biere de Nöel” er en mørk øl på 6,6%. Rødgylden med hvidt skum. Duft af krydderi og lys frugt. Den virker lidt neutral også i smagen. En af de besøgende havde den som sin favorit, så smag og behag er forskellig.
Karakter 3

Der var juleøl fra Slaapmutske, Herslev, Tournay og Ørbæk. Den fine ”Scaldis Nöel ( også kaldet Bush Nöel ) og Santa Bee. Jeg nåede ikke at smagen nogle af dem
Bøllingsø Julebryg, Gordon, Goliath, Germinel, Lost Abbey og Pere Noel.

Jeg fik det allersidste bundfald af Lost Abbey’s ” A Gift of Magi” ( 2009 ). Det er en barley wine på 10.0%. Det er historien om De Hellige Tre Konger, der bragte guld, røgelse og myhrra til Jesusbarnet. Denne øl ligner flydende guld, der er tilsat lidt røgelse ( harpiks af træet thurifera ) og en lille smule myrrha ( der også stammer fra et træ ). Det er de hellige magiske gaver.
Jeg fik en meget koncentreret bundfaldsudgave af denne øl, så måske kommer der en anden beskrivelse, hvis jeg får den købt igen inden jul.
Den er meget uklar og har en kraftigt duft af figen, hvilket jeg ikke mindes at være stødt på før. Den er fyldig og har en behagelig lammende effekt i munden. Smagen er vinøs og man kan stadig smage figen.
Karakter 4+


”Juleøl” fra Hornbeer, Børglum Kloster Jule, Djævlebryg ”Hjul og Stejle”, Herslev ”Stjernebryg” med stjerneanis, Thjesses fra De Struise, Klosterbryg og Bocq ”Christmas”.
Hornbeers Juleøl er fyldt med sjove kravlenisser ( Julefest i laden ). Brygget med belgisk trappistgær og med belgisk inspiration. 7,5% alk. Brun med et let sløret udseende. God duft af anis. Den føles blød i munden med smag af krydderi, hvor anis igen træder frem. Men egentlig er den lidt tam i forhold til sine forbilleder.
Karakter 3
For hver af de 4 julebryg fra Hornbeer, der bliver solgt går en krone til Mødrehjælpen, der jo hjælper trængte familier op til jul. Et vældig godt formål.


De sidste øl i en belgiske afdeling var Mikkeller ”Santas Little Helper 2009” lagret på rødvinsfad, Santas Little Helper 2010, og en blond og brown juleale fra Ecaussinnes


Ecaussinnes ”X-mas Brown” har en rigtig tegneserie-etiket. Det er en brun øl med en del grums. Der er en tydelig duft af kanel og kardemomme. Der er både sødme og lidt krydderi i smagen, hvor kardemommen gør sig bemærket igen.
Karakter 3+

En af smagningens bedste øl ( blandt dem jeg smagte ) var Mikkellers rødvinslagrede udgave af ”Santas Little Helper 2009 ). Det var den eneste øl, der blev udsolgt – dels skulle alle smage, dels blev den købt af flere gæster.
Den har ligget på rødvinsfade i 4 mdr. hvilket helt tydeligt mærkes i aromaen. Her er der en syrlig note af rødvin i næsen. Faktisk har øllet også taget farve fra fadet, så der er en umiskendeligt rødt skær. Den har en skarp, snerpende klang i munden. Smagen er spændende, udfordrende med en snert af rødvin og en lidt syrlig eftersmag.
Karakter 5
Dermed er det slut på denne første juleølsmagning, men der er mulighed for at gensmage nogle af de bedste og så er der jo også andre juleøl på markedet, så mon ikke der bliver nok at tage sig til.

onsdag den 10. november 2010

Tid til en øl - Juleølsmagning / Kirsebær

10. November 2010

For nogle år siden købte jeg en kirsebærøl til julefrokosten, for at se om den ville være god til ris a la manden. Mine venner var ikke ligefrem ved at falde i svime over den, men jeg syntes det var en sjovt ide. Jeg kan nu bedre lide den uden ris a la mande. Det var Liefmans ”Kriek”, der jo netop er tilsat kirsebær, der i Belgien kaldes kriek. Liefmans udgave er ikke brygget som spontangæret øl, hvilket ellers er det normale, men her er brugt almindelig overgær og det syrlige islæt er styret bevidst.

Liefmans ”Cuvee- brut” som den hedder nu, er en brown ale der er blandet med kirsebær ( 13 kg kirsebær pr 100 l ale ) og derefter lagres den i et helt år. Derefter blandes den med Oud Bruin og Goudenband for at få den rigtige karakter. Procenten er 6,0%
Det er en mørk øl med et tydeligt rødligt skær. Svagt skum, der hurtigt forsvinder. Duft af kirsebær og syrlige frugter. Frisk og perlende i munden. Smagen er sød/syrlig med overvægt af kirsebærnoter. Det hele er vældig godt balanceret, så det vammelsøde ikke tager overhånd.
Karakter 4
Liefmans ”Kriek” har med tiden dannet skole og til juleølsmagningen var der 4 forskellige kirsebærøl. Jeg fik desværre aldrig smagt Hornbeers ”Helge” der er en barleywine på 10 %. Det må jeg prøve en anden gang.


Mikkeller har også en kirsebærøl på programmet i år – ”Ris a la M’ale”. Det specielle ved den er, at den er brygget på ris ( dog ikke udelukkende – der er også brugt malt og humle ), fløde, vanille og mandler. Det giver en øl, der ligger lettere i munden. Det er en rødlig øl på 8,0% med udmærket hvidt skum. Duften minder om Liefmans, men smagen er lettere i karakteren og selvom kirsebæret godt fornemmes ,er det ikke så tydeligt som i den belgiske inspiration.

Karakter 3+

Den sidste øl med kirsebær skulle lunes til omkring 60 grader. På et tidspunkt var der ikke blevet slukket så temperaturen nærmede sig 90, men heldigvis opdagede kunden det, så vi kunne hælde en ny flaske oveni, og få temperaturen ned igen.

”Det var ”Quelque Chose” fra canadiske Unibroue, der desværre har stoppet eksporten. Forhåbentlig kommer den i gang igen, når tiderne bliver bedre.


Det er en rød øl uden skum. Det skyldes opvarmningen. Duft af glögg og kirsebær. Når den serveres lun, kan den fint erstatte glögg, og man slipper for alle de mandler og rosiner, der altid skal fiskes op af glasset.
Karakter 3+

tirsdag den 9. november 2010

Tid til en øl - Juleølsmagning / Stout


9. November 2010

Til den mørke årstid hører også det mørke øl og en del af juleøllene er da også porter og stouts.

Fra venstre er de Nøgne Ø God Jul, Mikkeller Til / Fra, Baggårdsbryggeriet Julefabel, Goose Island Christmas Ale, Hornbeer Winterporter og Fanø Julebryg.

Nøgne ø har en god forbrugervejledning på deres juleøl, idet ”God Jul” er vældig god og ”Underlig Jul” er underlig. Så ved man, hvad man får. ( Jeg skrev om Nøgne Ø 18 nov 08 ). Jeg har også skrevet om Goose Island, men den ændrer efter sigende opskrift fra år til år – dog er det altid en brown ale. Så den skal jeg vist have smagt igen i år. Sidste år var den i hvert fald god. Der var 2 nordmænd, der hver købte et par flasker med hjem i år.

Hornbeer barsler med 4 forskellige juleøl i år – ”Happy Hoppy Christmas”, ”Helge”, ”Juleøl” og ”Winterporter”..


Winterporter har en sort/blå etiket, hvor en gul måne lyser op. ( titlen er vinternat ). Og øllet er da også kulsort selv. Den er brygget med 5 forskellige malte bla. chokolade- og ristet malt. Den er på 8,6% og skummet er noget svagt. Dejlig aroma præget af kaffe og chokolade. Der er også tilsat honning, men det lagde jeg ikke mærke til. Måske er det med til at bløde den ristede smag lidt op. Chokolade er også tydelig i smagen. Den føles letdrikkelig og slet ikke tung
Karakter 4


Mikkeller har også mange juleøl i sortimentet – en af de gamle kendinge ( som jeg dog ikke har smagt før ) er ”Til / Fra”. Etiketten er udformet netop som et ”Til & Fra kort”, så det er jo en nem gaveide. Den første øl hed ”Til /Fra”. Året efter hed den ”Fra /Til” og i år hedder den nøjagtigt ”Til / via Mikkeller / Fra”

Det er en stout på 8,0%, Denne er også sort, holder lidt bedre på det lysebrune skum og har en en kraftig duft af ristet malt og lidt lakrids. Den er tilsat stjerneanis og kanel for at give lidt julestemning. Der er en god bitterhed i eftersmagen.

Karakter 4

Derudover kom der et par ekstra øl på bordet efter jeg tog billeder. Bla andet et par øl fra Viborg Bryghus – ”Julebock” og ”Peters Jul”. Og en stout fra De Molen – ”Juleøl & Kerstbier”


De Molen kan jo godt lidt at give deres øl dobbeltnavne ( ”Kannen & Kruiken” – ”Hemel & Aarde” osv ) og denne gang er det en blanding af dansk og flamsk. Sikkert for at vise at den er brygget til det danske marked, hvor De Molen nyder stor anerkendelse. Der er ikke nogen beskrivelse på flasken og den er heller ikke nævnt på deres hjemmeside. Hvis bare jeg kunne tyde deres tegning på etiketten – nogle røde bære og et strå ( eller sådan noget )

8,5% - mørk/sort øl med lysebrunt skum. Duft af ristet kaffe og en smule røg. Forholdsvis let i munden. Smagen er præget af ristet malt, rog og en balancerende note af chokolade. Let bitterhed i eftersmagen

Karakter 4+


mandag den 8. november 2010

Tid til en øl - Juleølsmagning / Ale


8. November 2010

Til julesmagningen på Ølkonsortiet var der også forskellige engelske og amerikanske Christmas Ales. De har ofte betegnelser, der er mere åbne end jule-øl, så de kan bruges hele vinteren.

Der var Brown Ales, Pale Ales, Winter Warmers osv. På billedet ses Mikkeller Red/White Christmas, O’Hanlon Goodwill, Fuller’s Old Winter Ale, Great Divide Hibernation Ale, Avery Old Jubilation, Nøgne Ø Underlig Jul, Hardy’s Rocking Rudolph og Black Rooster.

Jeg har tidligere skrevet om Avery ( 02 dec. 08 ) – Nøgne Ø ( 18 nov 08 ) – O’Hanlon  ( 18 dec 08 ). Jeg nåede ikke at smage så mange, da jeg jo også skulle servicere kunderne, så det blev kun den store flaske fra Mikkeller.

”Red/White Christmas” er en blanding af en britisk red ale og en belgisk witbier. Dertil er sat ”uanede mængder af bitter appelsinskal og et ordentligt skud amerikansk humle”. Procenten er på 8.0%
Det er – som man kan se – en lys grumset øl med et rødligt skær. Appelsin blander sig med grape og ananas i aromaen, der virker forfriskende. Smagen er også ”amerikansk”, hvor humlen i slutningen træder frem både med grape og en over middel bitterhed.
Karakter 4


På dette billede er det kun de 3 flasker til højre der er ales – resten er stouts. Det er AleSmith, som i dagens anledning hedder YuleSmith, Hopping Frog med Frosted Frog og Happy Hoppy Christmas fra Hornbeer. Jeg nåede kun at smage 2, men heldigvis er der også langt til jul endnu.


”Frosted Frog” fra amerikanske Hoppin’ Frog er en krydret øl på 8,6%. Den er klar, rød med pænt hvidt skum. Duft af krydderkage og kardemomme. En af de andre erklærede at det var duften at rigtig amerikansk jul. God fylde i munden. Smagen er lidt besynderlig, hvilket man ofte støder på, når bryggerier forsøger med deres specielle julekrydderier, Sjovt, men ikke altid lige godt. Den skal deles med andre – jeg kan i hvert fald ikke drikke en hel.

Karakter 3


AleSmith fra San Diego er til lejligheden omdøbt til YuleSmith og deres øl hedder ”Holiday Ale”. Der bliver brygget en ”Winter” - og en ”Summer” udgave. Winter udgaven er en Imperial Red Ale og Summer udgaven en Imperial Pale Ale. Begge øl på 8,5%. Hvis man kigger ordentlig efter kan man jo nemt se, at det er Summer, der var kommet på bordet. Der var da heller ikke meget jul over den, men derudover var den fremragende. En meget kraftig duft at lækker amerikansk humle slog en i møde, da kapslen røg af. Citrus og grape. Den er klar og gylden og har en flot hvid skumtop. Smagen er præget af den aromatiske humle og bitterheden er god og markant. En god øl, hvis man mangler energi til de sidste julegaveindkøb.

Karakter 4+

Skriften på ”Summer” er rød/blå mens den på ”Winter” er rød/grøn

søndag den 7. november 2010

Tid til en øl - Brewdog There Is No Santa


7. November 2010

I dag tog vi forskud på Mortens aften, og lavede en andesteg på grillen. Begge piger var hjemme og vi hentede min mor, så vi havde en hyggelig aften. I formiddags var vi til en dejlig brunch hos min bror og svigerinde – eller rettere - min bror var der ikke, for han blev kaldt på arbejde en halv time inden vi kom. Men vi beundrede deres nye flotte alrum. Min bror har væltet et par vægge og lagt nyt trægulv på og der er også blevet plads til en brændeovn, så det er blevet rigtig flot.

Han havde fundet nogle juleøl og bestemt, at jeg skulle have en af dem – ”There Is No Santa” fra det skotske bryggeri Brewdog. ( Jeg fik også et udklip med Kasket-Karl, hvor han filosoferer over at have nået en alder, hvor man må erkende, at der er meget man ikke har nået. Pointen er : ”Der må være hundredevis af øl, jeg ikke har fået smagt” ). Åh ja – det kan man jo nemt sætte sig ind i.

Da vi nu skulle have andesteg, kunne det jo godt minde lidt om jul, og for at børnene ( de er 18 og 21 år ) ikke skulle tro, at julemanden kom med gaver senere, åbnede jeg denne øl – ”Der er ingen julemand”.

Og lad det være sagt med det samme. Den passer ikke til andesteg. Den passer sådan set ikke rigtig til noget – andet end at få en helt speciel smagsoplevelse. Undertitlen er ”Spiced Christmas Beer” og jeg skal love for, at den er krydret. Det fornemmes tydeligt i duften, som er karakteristisk, men af hvad. Vi kunne ikke sætte navn på, men der var forskellige forslag som koriander, ingefær og  harpiks. Min ene datter syntes, det var tandlægebesøg.

Så fandt vi på at se på etiketten. Der er tilsat knuste kakaobønner og ingefær stilke.

Bryggeriet Brewdog er jo kendt for at brygge kompromiløse øl. De eksperimenterer meget og brygger bla. verdens stærkeste øl på 53%. Så meget er der nu ikke i denne krydderstout.

”There Is No Santa” er en kulsort stout på 4,7%. Duften er som nævnt meget parfumeret og krydret.

Den er let i munden og smagen er også parfumeret – harpiks, ingefær – kan minde om barbersprit. Der afsluttes med en markant bitterhed. Men denne beskrivelse kan det måske undre, at det faktisk er en udmærket øl. Jeg kan måske ikke drikke en hel liter, vel ikke engang en halv, men jeg nåede ikke at blive træt af de 33 cl. Det er en anderledes og særpræget smagsoplevelse, men prøv den – helst sammen med nogle andre at dele med.

Karakter 3+

Brewdogs hold af nisser, pingviner og rødnæsede rensdyr har kreeret denne stout og bryggeriet fraråder at man deler den med natlige, skorstenkravlende besøgende. Brewdog har altid nogle lange fantasifulde kommentarer til deres øl. Deres slogan er : ”Beer for clever humans”.

lørdag den 6. november 2010

Tid til en øl - Juleølsmagning på Ølkonsortiet / Undergæret øl


6. November 2010

I dag havde Ølkonsortiet allieret sig med Artbreak Hotel, der ligger næsten ved siden af om at holde en lille juleølsfestival. Konsortiet stod for øllet og det foregik i galleriets lokaler. I underetagen var der linet op med undergærede juleøl, samt engelsk / amerikansk øl, mens der ovenpå var belgiske juleøl.


Jeg havde set et par steder, at det skulle starte kl. 10, og mødte op ved 10.20 tiden, men der var man først ved at stille an. Arrangementet var berammet fra 12 -17. Når jeg nu alligevel var der, kunne jeg jo ligeså godt gøre mig nyttig, og begyndte at stille flasker op nedenunder. Pludselig dukkede der kunder op, og jeg begyndte at dele øl ud, og så blev jeg hængende på den side af bordet. Der var mange hjælpere til stede, men der var også brug for 3 mand på hver etage, da der var flest besøgende. Alt i alt kom der små 50 ølinteresserede gæster, der for 100 kr fik udleveret et smageglas og 10 smagsprøver. Der var omkring 75 øl at smage, så der var nok at vælge imellem og noget for enhver smag. Der var dog øl som ikke blev åbnet ( det er uvist af hvilken grund ).
Jeg smagte selv omkring 15, men jeg kendte jo også mange fra tidligere år. ( Jeg skriver ikke igen om de øl jeg allerede har skrevet om, så jeg vil anbefale, at man kigger i indlæggene fra nov/dec de forrige år ).
Jeg stod først nedenunder ved de undergærede øl.     
      
              
Her ser man fra venstre – Föroya X-mass 1888 , Föroya Jola Bryggj, Menabrea Christmas, Løkken Julebryg, Nibe Rudolf, Søgaards Julebuk, Schwaben Weinachtsbier og Santa C Ale fra Ørbæk.
Jeg kendte de fleste fra tidligere år, men ikke de 2 fra færøerne.

”Föroya Jola Bryggj” med julestjernen på etiketten er en klar, lidt ravfarvet guldøl på 5,8%.  Den har en lidt neutral duft, hvor man dog aner en smule sprit. Den har en udmærket fylde og det sprittede mærkes ikke i smagen. Denne er lidt sødlig, maltet med en fin bitterhed i eftersmagen.
Karakter 3+


Den anden ”X-mas 1888” har en overstadig glad julemand på etiketten. Der hentydes naturligvis til bryggeriets grundlæggelse i årstallet. Den har samme farve og en svag skumdannelse. Her er også en noget neutral duft. Øllet er let og måske lidt uinteressant, men har dog en fin og god note af kanel, for at gøre det lidt julet.
Karakter 2+

Anden del af undergæret øl bestod af Hancock Merry Christmas, Refsvindinges Jacobs Ale, Kulmbacher Eisbock, lys og mørk Samichlaus, Bakalar, Warwik Hjertensfryd og endnu en øl fra Föroya.
Rent faktisk fik jeg ikke smagt en eneste af dem, selvom jeg aldrig har smagt Samichlaus Helles og den sidste øl fra Föroya. De 2 Samichlaus-øl var begge på 14,0%. Men de kan jo stadig købes i butikken og der er stadig langt til jul.
Et kanongodt arrangement, hvor folk fik mulighed for at smage de lidt mere specielle øl, som man måske er lidt i tvivl om.

fredag den 5. november 2010

Tid til en øl - Tenerife / Tetley’s Smoothflow / Bitburger Premium


5. November 2010

Fredag var vi på rundtur på Tenerife, hvor vi besøgte en vinkælder - vi så det 1000 år gamle drageblodstræ i Icod og besøgte den smukke kirke der. Frokosten blev indtaget på Pueblo Chico ( den lille verden ) hvor miniatureudgaver af Tenerifes seværdigheder kan studeres. En fin tur rundt på øen, hvor vi også hørte lokal folkemusik.

Sent tilbage i Playe de las Americas gik vi atter på italiensk restaurant, hvor jeg fik en pizza og en ½ l fadøl fra Reina. Jeg var ikke begejstret for deres dåseudgave, men den var væsentlig bedre fra fad.


I lyset lignede den virkelig guld ( Oro ). Den blev godt nok serveret i et frosset glas - en misforståelse som de selv på den belgiske bar har taget til sig. Duften var sødere og mere afrundet og smagen havde en del frugtsødme i sig. Jeg tænkte blåbær, selvom jeg ikke ved, hvor det kom fra.
Karakteren stiger til 2+. En absolut drikkelig øl, der dog ikke gør mere stads af sig end som så.
Jeg tænkte lidt at besøge en engelsk pub, som der er flere af i området. Min kone ville gerne hjem, så jeg fulgte hende på vej. I nærheden af hotellet lå ”The George”, der godt nok havde undertitlen ”fun family pub”. Udenfor blev vi mødt af en opstemt/ beruset person, der spurgte om vi ikke ville ind og smage en øl. Det var sikkert George – ejeren – for ingen ansat kunne optræde så fuld på jobbet, men han var hyggelig og gemytlig og jeg spurgte om han havde noget ”prober english ale”.
Ok ja.- det havde han. Det viste sig at være ”Tetley’s Smoothflow” og det var så det eneste britiske indslag i pubben. Men fint – den havde jeg jo ikke smagt tidligere, så jeg gik indenfor.
Jeg ved ikke om det egentlig var en australsk pub, for jeg blev hele tiden tiltalt som ”mate”, men jeg fik min øl og satte mig udenfor.




”Tetley’s Smoothflow”  var ekstra isafkølet, hvilket skulle forestille at være et plus, så jeg ventede lidt med at drikke den. Den var dog stadig mere kølig end engelske ales plejer at være.

Bryggeriet blev stiftet i 1822 af Joshua Tetley i Leeds. Det er nu overtaget af Carlsberg, der overvejer at flytte produktionen til Northampton.

”Smoothflow” er en let øl på 3,8%, hvilket er meget almindeligt på engelske pubs. Man skal jo helst kunne drikke nogle stykker og ikke komme for fuld hjem.

Det er en rødgylden øl med meget blødt skum ( very smooth ). Der er næsten ingen aroma, men den føles utrolig blød i munden, for der er næsten heller ingen kulsyre. Man aner lidt karamel med mørke parfumerede noter. Der er en pæn bitterhed i eftersmagen.

Karakter 3+

Den sidste dag var en afslapningsdag ved poolen. Til frokosten åbnede jeg en dåse ”Bitburger Premium” som jeg havde fundet i supermarkedet. Det er jo en god, solid tysk pilsner.



I 1817 åbnede Johan Peter Wallenbronn et bryggeri i Bitburg. Han producerede overgærede øl. I 1842 blev hans datter gift med Ludwig Bertran Simon, der kørte firmaet videre. Hans søn foretog i 1871 en omfattende renovering, der omfattede en isafkølet kælder, så det blev muligt at brygge de nye undergærede øl. Og i 1883 blev den første pilsner produceret. Bryggeriet har siden været i familien Simons hænder. Men i juli 1944 falder bomberne tæt over Bitburg og ødelægger også bryggeriet. De 3 brødre Theobald, Hanss og Bert Simon gik i gang med genopbygningen og i august 45 brygger de den første ”Post war” bryg. Deres kendte slogan – ”Bitte, ein Bit” stammer fra 1951. Pilsneren fra Bitburg er en af de mest udbredte øl i Tyskland..

Det er en meget lys øl med hvidt skum. Procenten er 4,8%. Der er kun svage bobler og en lidt neutral duft. Men den er fyldig og god med en lidt sødlig smag og noter af lys frugt. Afsluttes i en god bitter eftersmag.

Karakter 3+

Aftensmaden indtog vi - sammen med et andet par vi havde mødt- på indisk restaurant. Dertil fik vi en ”Cobra”. Bryggeriet stammer fra 1989 hvor Karan Bilimoria besluttede at lave en ordentlig pilsner, der kunne erstatte de rå, fizzy Europilsnere på markedet. Derfor kastede han sig – uden  kendskab til ølbrygning i øvrigt – ind i konkurrencen. Og med stor succes. Cobra har vundet mange priser ved ølfestivaler især i England, hvor salget går strygende.


Det er en pilsner på 5,0%, Brygget på bygmalt, ris og majs, for at gøre den lettere og blødere.

Det er en lys øl med en frisk smag og der er faktisk en del kulsyre, så den virker lidt sodavandsagtig. Men den passer godt til den indiske mad, hvor den dæmper noget af den stærke krydderismag.

Karakter 3 ( måske skyldes det den hyggelige stemning )

Derefter gik vi til det belgiske ølhus, for at præsentere lidt godt øl for vores nye bekendskaber. De fik en Duvel og en Leffe Bruin, men da jeg ville prøve en Kasteel Blond, sagde den unge tjener, at det var ikke det,  jeg skulle have. Jeg skulle smage det bedste belgiske øl, nemlig trappistøllet.

Vi blev hurtigt rørende enige om at Rochefort 10 er verdens bedste øl, måske i skarp konkurrence med Westvleteren ( som de dog ikke havde). Så jeg afsluttede denne ferie med min favoritøl – Rochefort 10. En glimrende afslutning på en dejlig ferie. Jeg fik lov at købe det smukke Kasteel glas for den lille sum af 3 euro, hvilket var en dejlig slutning på den historie. Så kommer man på besøg og ikke kan få en Kasteel Donker, fordi de ikke har flere glas, er det altså min skyld.

I morgen er der juleøl på Artbeck Hotel i Ranzausgade. Det er Ølkonsortiet, der står for arrangementet. Det er fra kl. 10 – 17 og ikke som jeg tidligere skrev.

torsdag den 4. november 2010


4. November 2010

I går aften var vi i Aalborghallen og se/høre ”Dark side of the moon”. Det var ikke Pink Floyd, der spillede, men et yderst kompetent kopiband – ”Pink Floyd Project”. Vi havde taget børn og svigerbørn med, så de kunne blive opdraget lidt på. De kendte dog en del at numrene – min svigersøn har spillet flere af soloerne. Bandet lagde ud med et blandet program med numre fra ”The Wall” –”Animals” – ”Division Bell” – samt et par stykker, jeg faktisk ikke kendte. Jeg har aldrig hørt deres ”Momentary Lapse of Reason”. Flot spillet – og et kæmpe lysshow.  De spillede stort set det samme som man hører på pladerne ( heldigvis ), men der var plads til et par friere soloer indimellem. Men selvom det tekniske niveau var meget højt, havde de ikke samme intensitet som originalerne. Det blev let til lidt guitarfræs.

2. afdeling åbnede med ”Shine on you crazy diamond”, inden hele “Dark side of the moon” blev spillet. En Tour de Force af høj kvalitet. Det var en stor oplevelse, der klart kan anbefales en anden gang. Men det øl man kunne købe i pausen, er ikke værd at skrive nærmere om.

Så jeg vender tilbage til vores ferie på Tenerife, hvor vi om torsdagen tog på heldagstur til naboøen ”La Gomera”. Det er en ø med mange dybe kløfter, og det betød i gamle dage at kommunikationen var vanskelig. Derfor opfandt man et fløjtesprog, som kan høres 3-4 km væk. Sproget blev forbudt under Franco, da det kunne bruges til konspiration, men er nu blevet genoptaget og børnene lærer det i skolen. Vi fik det demonstreret, da vi spiste frokost på Las Rosas oppe i bjergene. Meget specielt og spændende. På toppen er øen er der en frodig nationalpark med mange specielle vækster - bla lyng, der når 3-4 meters højde.

Til aften var vi trætte og orkede ikke gå på restaurant, så vi købte lidt mad og spiste på vores værelse. Jeg havde set en engelsk ale i butikken – ”John Smith Original Bitter”


”John Smith New Brewery” ligger i Tadcaster, lige i nærheden af ”Samuel Smith Old Brewery”. Samuel Smith er væsentlig mere kendt herhjemme, og heldigvis for det. Samuel Smith købte sammen med sin søn John Smith et gammelt bryggeri i 1847 ( årstallet 1758  er, da det gamle bryggeri blev grundlagt ). Jeg omtalte historien i maj ( 22. maj ) da jeg havde en uge med Samuel Smith’s øl. Men altså – John Smith bror William flyttede hele bryggeriet ind på nabogrunden – ”The New Brewery” og opkaldte det efter John Smith. Ved hans død blev bryggeriet opdelt i ”The Old Brewery” og The New Brewery” og det er nu 2 helt uafhængige bryggerier.

John Smith er klart det største. Det ejes nu af Heineken og producerer mainstream lagers og ales til pubs og hoteller i hele England ( og altså Tenerife ). Er de forvirret? – det er jeg også.

”John Smith Original Bitter” er en rødlig øl med offwhite skum, der hurtigt degenererer. Lidt sød – lig bitter aroma ( englænderne bruger ofte betegnelsen bitter/sweet ). Metallisk smag og bag den gemmer der sig en sød note, men der er ikke meget at byde på. Lad os holde fast i Samuel Smith på det danske marked.

Karakter 2

Efter maden var jeg ved at falde hen, men så tog jeg mig sammen og gik ned på det belgiske ølhus. Desværre glemte jeg i skyndingen mit kamera, så der følger ikke et billede af ”La Chouffe”
Brasserie D’Achouffe blev grundlagt i 1982 og er smukt beliggende i Ardennerne. I disse bjerge lever der alfer og nisser og de hjælper til, hvilket man også kan se på etiketterne.

”La Chouffe” er en orangegylden øl på 8,0%. Den er gæret i flasken, hvilket giver det uklare udseende. Skummet er hvidt og sætter sig fint på glassets sider. Der er en sødlig duft med lys frugt som dominerende note. Den føles frisk og levende i munden. Der er tilsat lidt koriander, men det træder ikke så meget frem i smagen. Derimod giver det ekstra sukker en lidt sødlig, men god smag, hvor især noter af appelsin og abrikos træder frem. Denne smag holder længere og der afsluttes med en mild bitterhed.

Karakter 4+

Det var den unge tjener, der havde vagten og han kunne godt huske mig – og at jeg kom fra Danmark ( som nu er sat på landkortet ). Han havde spurgt om Kasteelglasset, men det var ikke helt afklaret endnu. De havde kun 6 glas. Helt i orden.

I dag er det J-dag, hvor julebrygget kommer på markedet, men i morgen lørdag afholder Ølkonsortiet i Alborg deres ØJ-dag, hvor kvalitetsjuleøllet bliver præsenteret. Det sker med en festival i Rantzausgade fra 13 – 17.