Tid til en øl - Verdens Største Virtuelle Ølsmagning 3

 10. Maj 2021

Efter en pause, der måske satte rekord som 'Verdens største virtuelle tissepause' blev det tid 'Garden of Serenity' fra Kissmeyer Brewing. Det er en saison, der normalt er den belgisk øltype, men Anders Kissmeyer pointerede at saison ikke er en specifik øltype, men kan have forskellige udtryk.

Historisk set er saison en lys øl - brygget på små belgiske gårde og gemt, så der var øl til sommermånederne. Det har i ældre tider givet en let syrlig fremtoning, som vi ofte finder nutildags også.

'Garden of Serenity' er en nordisk saison på 6,0% - brygget med pære. Det er en uklar, lys bryg med tydelig duft af pære. Det træder til gengæld ikke særlig tydeligt frem i smagen. Den er tør - uden nogen sødme fra pærerne og syrligheden er lidt for dominerende.

Karakter 3

Så var det atter tid til Beer Battle. Denne gang mellem 2 mere identiske øl, nemlig IPA'er fra henholdsvis vestkysten og østkysten af USA.

Den første var en klassiker, der vandt 'Årets Øl ( under 6,0% ) i 2013 - nemlig 'Amarillo & Citra IPA' fra Ugly Duck. Jeg har smagt den før, hvilket var et held, for da jeg skulle hælde næste øl op, væltede jeg mit glas, så jeg kun fik en lille smagsprøve.

Det er en dejlig øl med et godt humlebid, men det var lidt svært at afgive stemme i Beer Battle.

Modstanderen var en IPA fra østkysten med den samme humleprofil. Den har det finurlige navn 'Whirl Domination' og stammer fra bryggeriet To Øl. Det er en New England IPA på 6,0%. Kendetegnet for denne øltype er at den er uklar med en frugtig fremtoning. Humleniveauet er bevidst lavt - ofte er der brugt tørhumling for at fremme smagen uden at bitterheden øges. Her er der kun en bitterhed på 20 IBU. 

Der er brugt både hvede og havre for at give den fyldige, let cremede mundfølelse. Jeg syntes ikke duften var så fremtrædende, men der var masser af smag. Lys frugt med fersken som mest fremtrædende note. NEIPA er en af de mest trendy øltyper for tiden og det var da også den der vandt.

Karakter 3+

Tid til en øl - – Nordic Brew Festival

2. November 2014

Fredag d. 31. oktober og lørdag d. 1. november var der Nordic Brew Festival i Arena Nord i Frederikshavn. Som sædvanlig kan jeg ikke komme til den slags arrangementer på en hverdag, men lørdag tog jeg – efter endt korprøve – derop med et par venner. Min kære kone havde tilbudt at køre  - og hente os igen senere. Så er man godt gift. Vi mødtes med to mere, der dog selv måtte tage toget.

Det var det kendte koncept med poletter, der gav smagsprøver, så vi købte 20 til at begynde med. Det blev ikke til flere, men jeg fandt et par stykker, der var tabt på gulvet, så det var jo ikke så ringe.

 

Første stop var hos Ugly Duck, der havde et stort udvalg med, Vennerne nød en IPA, men jeg valgte den eneste øl, jeg ikke kendte – ”Højsaison”. Det er et samarbejdsbryg med Kolding Bryglaug – en kraftig saison på 7,5%. Det er en uklar øl med orange skær. Let syrlig duft, men også tydelige eksotiske noter fra Citra humlen, der er brugt til tørhumling. En forfriskende øl til at starte på.

 

Nordic Brewing er et nyt bryggeri fra 2013. Det er Tobias Kiil der står for det hele. I 2013 vandt han guldmedalje for røgøllen ”Trussetyven”. Det er en bockøl på 7,2%. Brygget med 17% tørverøget whiskymalt, og tørhumlet med Aramishumle fra Alsace i Frankrig. Den har en dejlig duft af røg, der ikke bliver for sodet. Den er fyldig med smag af sødlig røg i begyndelsen og friskere afslutning, hvor humlen tager over med let citrus.

Jeg fik også en smagsprøve på deres belgiske juleøl ”Santas Nightmare”

Jeg fik hurtigt forlagt mit program med oversigt over stande, og lånte et af en af kammeraterne. Det glemte jeg flere gange ved forskellige stande og måtte tilbage efter det, og til sidst forsvandt også det. Denne gennemgang bliver ikke nødvendigvis i den rækkefølge vi smagte øllet.

 

 

Hos Kongebryg fra Køge fik vi en længere snak – om bla. deres ”Æbleøl”, der slet ikke skulle have været med. Em mørk øl brygget med egetræsspåner, Amarillohumle og Westmallegær – samt æbelmost. En virkelig dejlig øl hvor egetræet var fremme i aromaen, mens æblemost gav et fint modspil til de sødlige, mørke noter.

Deres ”Jól Bock” er brygget med havre, hvede, byg, rug og spelt. Det var også en øl af fornem kvalitet.

 

 

Derefter gik turen til Anders Kissmeyer, der havde flere øl med i kategorien Ny Nordisk øl – bla. med hyben. Jeg valgte nu en ”fortlagret traditionel wienerøl” ved navn ”1914”.  Jeg skulle naturligvis vide hvad ”fortlagret” betød. Det er en jubilæumsøl – brygget i samarbejde med Livgardens Historiske Samling, Garderhøjfortet og Ebeltoft Gaatdbryggeri. Til minde om Livgarden mobilisering til Sikringsstyrken i 1914, Øllet er lagret på træfade i Garderhøjfortet – deraf betegnelsen ”fortlagret”. Glimrende øl med let syrlighed fra fadet.

 

Som gammel Pink Floyd fan måtte jeg naturligvis også smage ”Dark Side of the Moon” En Imperial Porter lagret på Niepoort portvinsfade. Det giver en dejlig rund og blød smag, hvor chokolade og mørk frugt blander sig med portvinen

 

 

Vi skulle da også lige smage Thisteds forsøgsudgaver med ”Limfjordsporteren. De har lavet lidt sjov med at øge en af ingredienserne i øllet. Det er blevet til en ekstra humlet udgave og en, hvor lakridsen har fået overtaget. Jeg fik en fin snak med Antoni, der dog havde travl med at dele smagsprøver ud. Humleudgaven var bestemt ikke vellykket, men lakridsudgaven var god, for jeg elsker lakrids i øllet. Her var det absolut udpræget – ja, fuldstændigt dominerende. Det havde ikke meget med en ”Limfjordporter” at gøre, men jeg synes det er et sjovt forsøg. Antoni antydede også kraftigt, at det heller ikke skulle opfattes som mere end det.