Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

onsdag den 30. april 2014

Tid til en øl - Midtfyn Imperial Stout Chili


30. April 2014

Da der var lidt ekstra tid ved lørdagens ølsmagning, måtte vi åbne endnu en flaske, og det ville jo være synd at gå ned i niveau. Det var ikke helt nemt at leve op til de overordentligt gode øl, vi havde smagt, men jeg havde da et par muligheder i skabet.

Det blev til en af de fremragende Imperial Stouts fra Midtfyn. Jeg havde allerede smagt to og de var begge i absolut topklasse, så jeg var spændt på om ”Chili” ville leve op til det. Jeg er – som bekendt – ikke den store chilispiser. Jeg synes ofte det ødelægger maden – i hvert fald hvis det bliver for kraftigt. Min mad skal ikke gøre ondt.

Midtfyns bryghus har jo tidligere vist, at de formår at dosere chili ordentligt med deres ”Chili Tripel” og det gælder også med denne bryg.

Bryg nr. 998 er en ”Chili Imperial Stout” på 10,7%. Der er brugt fem forskellige malttyper til denne øl, samt humletyperne Simcoe og Centennial. Den er mørk med brunt skum. Duften er let sødlig med chokolade og chili i skøn forening. Det er en fyldig og varmende øl, og det er jo nok chilien der bevirker det – men den er ikke brændende. Doseringen er perfekt for sådan en som mig. Smagen er dejlig kompleks – også med chokolade og chili, men lakrids og ristede maltnoter blander sig også. Endnu en gang en helt fantastisk stoutudgave.

Og et blik rundt på de andre deltagere fortalte at jeg ikke var ene om det indtryk. Det viste sig, at alle var enige om, at dette var aftenens bedste øl. Og det siger ikke så lidt i det selskab, den var i.

Karakter 5+

Jeg tror minsandten, jeg bliver nødt til at købe nogle ekstra flasker af alle udgaverne.

 


tirsdag den 29. april 2014

Tid til en øl - Ølsmagning 2 / Jester King / Mikkeller / Port Brewing


29. April 2014

Det ser ud til jeg i skyndingen glemte at fotografere ”Censored” fra Jester King ved lørdagens ølsmagning. Men her er i hvert fald et billede af den spændende etiket. Røgen bølger frem og tilbage og danner et bedrøveligt ansigt med lysende øjne. Det er en vildgæret øl, der er lagret i røgede egetræsfade –Pecan Wood Smoked Saison.

Den er på 6,7% og brygget på byg- og hvedemalt, flækket havre, humle, farmhouse gær, vildgær og syrlige bakterier – så det burde ikke komme bag på os at det var noget syrligt stads. Det gjorde det dog til en vis grad alligevel. Måske blev vi ( jeg ) snydt, for aromaen var i høj grad præget af røgen. Noget af malten er røget i en BBQ grav hos det berømte ”Censored” i Driftwood. Der er simpelthen sat et censurskilt henover navnet.

Det er en syrlig sag, der absolut ikke faldt i vores smag. Jeg forsøgte, at plædere for at sådan skal en syrlig øl smage, men det blev helt stemt ned, og jeg vil også sig,e at sammenlignet med de andre øl i smagningen, var det en slem skuffelse.

Karakter 1+

 
Så var der straks meget mere at komme efter hos Mikkeller, der har lagret den kraftige ”Santa’s Little Helper” på forskellige fade. Vi skulle smage en, der var lagret på hvidvinfade, og det var en virkelig kraftig oplevelse. Jeg har skrevet lidt om den tidligere. Det er en kompleks øl. Belgisk Quadrupel i udgangspunktet, men med lagringen får den et mere vinøst præg, som jeg godt kan lide.
 
Den blev efterfulgt af disciplene fra To Øl, der naturligvis – som deres læremester – også skal fadlagre stærke øl. – og de gør det godt. ”Mine is bigger than yours” smagte jeg på John Bull, da Peter fra TMOH rundede anmeldelse nr. 1000. Det er en kraftig barleywine på 12,5% og den er lagret på Muscatelfade. Flere af deltagerne kunne bedre lide denne, fordi den har en mere klar smagsprofil, men jeg kan nu bedst lide den komplekse og let uforudsigelige smag fra Mikkeller. Hvorom alting er – begge får karakteren 5
 
 
Derefter fulgte en stor øl fra Port Brewing – Old Viscosity Ale” på 10,0%. Jeg kan se på mine anmeldelser, at jeg altid har rated øl herfra højt, så det var med stor forventning, vi åbnede den. Bryggeriet vil ikke ud med hvilken øltype, det drejer sig om. De kommer med fantasifulde udtryk som: ”den er som olie, der siver frem fra krumtappen på den gamle truck” ( se etiket ). Men jeg vil nok kategorisere den under porter/stout.
Sort, med brunt skum. Kraftig ristet duft, med rugbrød og kaffe. Tykflydende og varmende. Smag af rugbrød, ristet malt og med gode balancerende noter fra fadlagringen, der giver et skarpere modspil til det tunge.
Karakter 5
Sidste øl på bordet var den glimrende ”Quadrupel Oak Aged ( batch #4 ) fra La Trappe. Jeg havde den med til forårssmagningen hos Entusiastene, hvor den vandt - og her til aften faldt den også ud som vinder, selvom vi var enige om at det er temmelig usammenligneligt. Alle aftenens øl ( på nær en ) var gode – mange endda vældig gode.
Der var nu lidt tid til konerne kom fra nær og fjern for at hente deres mænd hjem, så jeg fandt endnu en øl i skuret.
For lang tid siden, da jeg holdt den første ølsmagning for kollegerne, afsluttede vi ( efter ”Knark III ) med nogle ”Royal Pilsner”, som blev fundet i skolens skab. Sådan skulle det jo nødig gå igen ( og det ville selvfølgelig også være svært at finde i mit øldepot ). Det blev i stedet til en øl, der kunne matche de andre på bordet……
(fortsættes )
 
 

mandag den 28. april 2014

Tid til en øl - Ølsmagning 1 / Williams / Grauballe / Jacobsen / Schneider


28. April 2014

I lørdags afholdt Ølentusiasterne en spændende smagning, hvor Torben Matthews fortalte om skotsk øl. Det var en af de smagninger, jeg havde set mest frem til, da han er en fremragende fortæller, men desværre blev jeg forhindret. Der var første gennemspilning på vores sommermusical på Hals Skanse. ”Gennemkravl” – for vi har ikke været scenerne igennem ret mange gange endnu. Det tog også 4½ time, så der skal vist strammes lidt op de kommende måneder. Men det var også en meget spændende dag.

Som et plaster på såret havde jeg arrangeret en ølsmagning hjemme i privaten, sammen med vennerne. Emnet var tilsætninger og fadlagring og de var spændende øl, vi kom igennem.

 
Vi lagde ud på terrassen, hvor vejret var fint selvom klokken var 19, inden vi kom i gang. Williams Bros fra Skotland brygger en række historiske øl, hvor de bruger alternative tilsætninger. ”Grozet” er en skotsk øl fra det 16. årh., hvor munkene benyttede stikkelsbær. ”Grozet” betyder simpelthen ”stikkelsbær” på gælisk. Den er brygget med boghvede, hvedemalt, mjødurt og mose myrte, samt First Gold humle ( IBU 12 ) – og gæret med grønne stikkelsbær. Alkoholprocenten er 5,0%.
Det er en forfriskende øl, der faldt i deltagernes smag. Perfekt til en forårsdag på terrassen. Meget lys – nærmest bleg, med en tydelig duft af stikkelsbær. Smagen er let og også her er det det syrlige strejf af stikkelsbær man lægger mærke til.
Karakter 4
 
 
Næste øl eksploderede ud af flasken og oversvømmede bord og tallerken. Vi var rykket indendøre, og min kone havde lige sat en dejlig middagsret på bordet – med mørbrad og svampe. Heldigvis havde jeg ikke fået noget på tallerkenen endnu, så det blev ikke ølmarineret. Men det blev ved med at komme ovenud af flasken. Den første tredjedel var forsvundet, men vi fik dog smagt på ”Orange Blossom” fra Grauballe Bryghus. Oprindelig en juleøl på 6,3%, men den brygges nu året rundt.
Der er brugt Cascade og First Gold ( IBU 33 ) og der krydres med appelsinskal. Under gæringen tilsættes Orange Blossom Honning fra brasilianske bikuber i appelsinplantagerne.
Smuk orange øl med kraftigt skum Honningen træder tydeligt frem i aromaen sammen med mandarin. Med smagen er præget af bitter appelsinskal og en syrlighed, der måske ikke var tiltænkt. Karakter 3 ( jeg har tidligere smag den og givet 3+ )
 
 
Da min ølinteresse startede var Jacobsens øl en af de store oplevelser – især deres Limited Edition, hvor jeg fik smagt spændende øl som ” Spring Hvede Bock” og ”Nordic Sommer Ale”. Men en af de første specialøl ”Camomile Dubbel” var udgået af markedet. Derfor var det med stor glæde, jeg så, at man nu har genoplevet den for en kort bemærkning. Den blev brygget første gang i 2006 og det er nøjagtig samme opskrift der bruges nu. Den er brygget med bygmalt, hvedemalt, rugmalt demerarasukker og humle – og så er der tilsat kamilleblomst, som i gamle middelalderøl.
Det er en ualmindelig velkomponeret øl, der helt indfriede mine forventninger. Vi var alle enige. Det var ikke aftenens bedste øl, men klart den bedste, som man kunne drikke på regelmæssig basis. Så der skal vist hamstres et par stykker til senere.
Smuk kobberfarvet øl på 7,5%. Duft af rugbrød forfrisket med kamilleblomster. Sødmen lægger man også mærke til.
Karakter 5
Så håber jeg bare de følger op med nogle af de andre fremragende øl fra tidligere tider.
Derefter fulgte den fremragende ”Troubadour Westkust” fra The Musketeers ( se tidligere indlæg ) inden vi åbnede en anden øl, jeg havde set lidt frem til.
 
 
Schneider laver noget af det bedste tyske øl jeg kender – ”Aventinus”, og jeg havde set frem til dette nye tiltag med en blanding mellem en porter og en weissbier. Ideen opstod på en pub i England sammen med engelske bryggere. Man diskuterede traditionelle øltyper og Georg Schneider kunne godt lide den engelske porter. Til gengæld var en af englænderne – Alistair, begejstret for Original Weisse, og de besluttede så i fællesskab at lave en porter/weisse.
”Meine Porter Weisse” er på 7,0% og den er sort som en engelsk porter. Duften er derimod præget af hvedegærsnoter og en smule ristet malt. Dette ristede islæt mangler til gengæld fuldstændig i smagen, hvilket gør at det er svært at forbinde den med en porter. Den kommer til at virke underlig ufærdig – som om den ikke rigtig har nogen ide. Det smager såmænd godt nok, men jeg havde ventet mig noget andet – og noget mere.
Karakter 3
( fortsættes )

fredag den 25. april 2014

Tid til en øl - Adnams Gunhill


25. April 2014

Vi havde en fantastisk danselektion i går, for nu er vi ved at kunne vores program til afslutningen. Så der blev danset igennem og den gamle krop er helt mørbanket her til morgen.

Jeg kunne ikke nå hjem inden dans, men måtte slappe af med en øl på pubben.

Adnams er et bryggeri der ligger i Southworld, Suffolk og deres nye slogan er da også: ”Beer from the coast”. Bryggeriet stammer fra 1857, hvor George og Ernest Adnams overtog et ældre bryggeri, der havde været på stedet siden 1396. I 1901 kom familien Loftus med, og de to familier har stadig kontrollen over bryggeriet.

”Gunhill” blev første gang brygget i 2008 for at fejre et af Southworlds kendetegn – de seks store kanoner, der peger ud over havet. De blev givet til byen i 1746 ( jeg har ikke helt forstået begivenheden – 262 årsdagen ? ). De bliver stadig affyret ved specielle lejligheder.

Det er en mørk rubinrød øl, der bliver beskrevet som en mellemting mellem en mørk mild og en brown ale. Der er brugt 4 forskellige malte ( chocolate, crystal, aromatic og tipple ), og det er Boadicea-humle, der balancerer indtrykket.

Det giver en øl på 4,0%, der har en væsentlig bedre fylde og kraft end alkoholindholdet antyder. Den har en frugtig aroma med sødlige noter af malt og chokolade i baggrunden. Den er aggressiv og skarp i sin fremtoning – egentlig ikke særlig mil. En mørk smag af skovbund og krudtrøg ( sikkert bare indbildning pga af navnet ) med bær og mørk frugt på sidelinien. Overraskende bitterhed til sidst.

Karakter 3+


tirsdag den 15. april 2014

Tid til en øl - Jyske Bryghuse Bock Bunny


15. April 2014

Påskeharen er jo lige så kendt som påskelammet, men det er nu sjældent den ender på påskebordet. Det gør den med påskebryggen fra De Jyske Bryghuse – ”Bock Bunny”. Der er her jo selvfølgelig tale om et muntert ordspil mellem en ”bock” og ”Bugs Bunny” ( Snurre Snup ) fra de gamle tegnefilm.

Etiketten er fin påskeagtig med grønne og gule farver. En lille hare i guld, sammen med byg og humle. Bryggeriet satser tydeligvis på at eksistere i mange år med påtegnelsen ” since 2012”. Det plejer ellers at være bryggerier med hundrede år på bagen, der skilter med det.

Det er en dunkel bock på 5,5% med en flot farve som mørkt rav eller cognac. Kraftigt skum. Duften er maltet med en let frugtig humlenote. Den føles let og prikker lidt i munden. Smagen indledes med et syrligt/bittert indtryk, der måske stammer fra humlen, Så følger et kortvarigt indslag fra malt og der sluttes af med bitterhed. Ikke helt sammenhængende, og humlebitterhed, der virker lidt sur, bryder jeg mig ikke om. Jeg ved ikke hvad præcist der gør det, men jeg er stødt på det i andre øl også.

Karakter 3


mandag den 14. april 2014

Tid til en øl - Midtfyn Imperial Stout Bourbon


14. April 2014

I efteråret besøgte vi Skotland, hvor vores datter arbejdede. Og vi tog en tur til Isle of Mull, hvor vi bl.a så det lille whiskydestilleri i Tobermory. Området det ligger i hedder Ledaig, og den ene af deres whisky’er er opkaldt efter det. Ledaig er den røgede. Jeg købte en lille smagsprøve med hjem og den åbnede vi i går efter lammestegen. Min kammerat er passioneret whiskyentusiast, og havde smagt ”Tobermory”, men ikke Ledaig.

Dertil skulle vi have en af de nye jubilæums-stouts fra Midtfyns Bryghus. Den var ikke lagret på whiskyfad, men på bourbon, men det måtte være tæt nok.

Denne bourbonlagrede øl er bryg nr. 999. Det er en kulsort øl med brunt skum. Alkoholprocenten er 10,1%. Den er brygget på 6 forskellige malte og humlet med Centennial og Chinook. Det er en meget kraftig øl med tydelige noter af ristet malt, chokolade og lakrids med et modspil af bourbonmættet egetræ. Det gør den ganske anderledes end ”Valnød” som jeg smagte tidligere på året. Virkelig fyldig øl, der tager tid at drikke – tid som man gerne giver den, mens man nyder hver mundfuld. Smagen er også præget af egetræ, bourbon, vanilje og lakrids. En meget kompleks øl, der ikke marcherer i kun en retning, men hele tiden afslører nye, spændende smagsindtryk

Karakter 5+

Tid til en øl - Troubadour Westkust


14. April 2014

Efter oplevelsen med den kinesiske ”Harbin”, satte vi os til bordet for at få lidt påskelam. Jeg havde i Vinspecialisten købt ( på anbefaling af Sune ) en ”Troubadour Westkust”, der skulle være god til lam. Den har undertitlen ”Black Imperial IPA”.

Troubadour bliver brygget af The Musketeers, der er fire venner, der i 2000 blev enige om at  starte et bryggeri. Og de havde viden med sig, for de var alle uddannet som brygingeniører i Gent.

De har de seneste år bevæget sig i retning af store luksusbryg – gerne med amerikansk inspiration, og de formår at sammensmelte den belgiske, komplekse maltprofil med den kraftige humle.

Det gælder også denne øl.

Det er en mørk øl med lysebrunt skum, der virker let og luftigt. Duft af ristet malt og krydderi, samt en udpræget humlearoma med pine og grape. God og varmende i munden. Smagen er præget af kompleksitet med de brændte maltnoter, lidt kaffe og en meget fin, og tydelig bitterhed. Det er ikke oplyst hvilken humle der er brugt, men det oplyses, at det er 100% belgisk humle - dyrket på den belgiske vestkyst. Bitterheden er 45 IBU. Det passede ualmindeligt godt til lammet.

Karakter 5

Tid til en øl - Harbin


14. April 2
En af mine gode venner er netop hjemvendt efter en forretningsrejse til Kina. Sammen med et par andre tog han toget flere tusinde kilometer nordpå for at se en fabrik, der kunne blive samarbejdspartnere. Efter besøget gik de på restaurant med direktøren, og blev spurgt, om de ville have øl til maden. De kunne da godt drikke en enkelt øl. Men sådan er det ikke. Så trådte den kinesiske forhandlingsteknik ind.

Øl blev sat på bordet i 50 cl glas. Direktøren sagde ”Gambai” – der åbenbart betyder noget i retning af ”så bunder vi”. Straks blev glasset fyldt op igen, og det gentog sig de efterfølgende fem kvarter. Nu er min kammerat en meget høj mand, og der skal en hel del øl til at fylde ham op, så han morede sig glimrende – især fordi kineseren ikke helt selv kunne stå mål med indsatsen. De fandt sig senere nogle andre samarbejdspartnere i Kina ( uden øl )

Han kom på besøg i går og havde et par kinesiske øl med – ”Harbin”.


Harbin er den 8. største by i Kina og ligger i det nordøstlige hjørne. Her har man nogle ekstremt kolde vintre, med gennemsnitstemperaturer på -18 grader. Det giver masser af is og sne, og man afholder hvert år konkurrencer og udstillinger af kæmpe is skulpturer.


De brygger også en øl –  (desværre er det ikke en Eisbock), der er ”2014 FIFA World Cup Brazil Offiecial Beer”. Jeg kan ikke sige så meget om den, for etiketten er udelukkende på kinesisk – med undtagelse af 3,6% - 500 ml og ”since 1900”.

Det er Kinas fjerde største bryggeri og samtidig det ældste. Det blev grundlagt af en russer af polsk afstamning – Ulubolewskij. Ideen var at man kunne forsyne arbejderne på de russisk- manchuriske jernbane med øl. I 1932 fik det navnet Harbin. Da russerne erobrede egnen i 1946, blev bryggeriet russisk, men Stalin gav i 1950 området tilbage til kineserne. Det blev i 2006 overtaget af Anheuser-Busch.

”Harbin” er levet brygget siden starten og benytter tysk gær og kinesisk Qindao Dahua humle.

Det er nu ikke i store mængder. Det er en klar, gylden øl der passer perfekt til dåsens farve. Duft af støvet korn med en anelse tørt franskbrød. Den er meget let i karakteren – nærmest vandet. Smagen er svag med korn og brød. Stort set ingen bitterhed.

Karakter 2

Jeg må vist finde en anden øl til sommerens kampe.

Tak for øllet.

 

fredag den 11. april 2014

Tid til en øl - Skands Tæppefald


11. April 2014

I dag er det min fødselsdag. En af gaverne i morges var en teatertur til Himmerlands Teater i Hobro, hvor forestillingen ”3 mand og et billardbord” spillede for sidste gang. En af de tre mænd er vores instruktør på Skansespillet – Ronny Sterlø – så vi glædede os til turen. Det var en fantastisk forestilling – både morsom og alvorlig.

I pausen kunne man i baren erhverve sig en lille buttet ølflaske ved navn ”Tæppefald”. Jeg har fået lavet det ene øje, men det er til at se lang med, så jeg havde stadig svært ved af læse de små bogstaver på flasken. Men jeg kunne jo tage min venstre kontaktlinse ud, og så kan jeg læse det, der er skrevet med småt.

Bryggeriet er Skands, og det er en øl brygget til Det Kongelige Teater ( og altså Himmerlands i Hobro ). Øllet er en mørk øl på 6,2%. Og så er det mine evner kommer til kort. Er den over eller undergæret? Er det en dunkel eller en brown ale? Umiddelbart ville jeg sige overgæret for duften er frugtig med ristet malt og en anelse krydderi. Men det er en meget let øl at have i munden, og her minder den lidt om en undergæret øl. Smagen er ”overgæret” med frugt og let krydderi, men den forsvinder hurtigt. Ret sent dukker en svag, men umiskendelig bitterhed op.

Karakter 3+

Tilbage i teatersalen blev de løse ender og mysterier løst til sidst.  På et tidspunkt optræder der øl i forestillingen. Gud opfylder mændenes ønsker og en af dem har tænkt på øl ( Jeg vil ikke forklare nærmere ). Det viser sig at være Albani Pilsner, men den ene af mændene ønsker sig i stedet en ”mørk belgisk øl brygget på ægte trappistgær”. Det bliver naturligvis også opfyldt.

Det var lige, hvad jeg ønskede mig, da jeg kom hjem, og sandelig om der ikke stod en ”Rochefort 10” i skabet. Det har været en god fødselsdag, og den sluttede med maner.


torsdag den 10. april 2014

Tid til en øl - Munkebo Udgårdsloke m.m.


10. April 2014

I dag mødtes jeg med lokalformanden på John Bull Pub. Det var en meget løs aftale – egentlig bare at der var releaseparty på en ny øl.  Det var Munkebo Mikrobryg, der mødte talstærkt op for at promovere deres nye ”Udgårdsloke” – en ”black pilsner”, hvilket måske bare er en andet ord for ”schwarzbier”.

Jeg kom i god tid og formanden havde allerede bestilt en øl, som han tilbød vi kunne dele. Det var en ”Black” fra skotske Williams Bros. Det er en ”rich dark ale” – en let porter med smag af karamelmalt og chokolade. Udmærket uden at være ekseptionel.

Kl.  19.00 annoncerede Madara Devko, der er marketingschef, at den næste halve time var der gratis smagsprøver på den nye øl – ”Udgårdsloke”.

Det var første gang de var i Aalborg med deres øl. Vi fik en snak med hende og hun fortalte lidt om bryggeriet og øllet.

Jeg havde jo deres påske pale ale – ”Vahal” - med forleden til påskesmagningen, og har skrevet lidt om bryggeriet. Det er jo knyttet til nordisk mytologi. Logoet er Ask Yggdrasil – verdenstræet – for Munkebo Mikrobryg ”har dybe rødder i den danske bryghistorie”. I nærheden af Munkebo ligger Ladby, hvor man har fundet flere levn fra vikingetiden – bl.a et vikingeskib.  


Hun fortalte også, at ”Udgårdsloke” er lavet på mørke malte, gæret ved 8 grader og humlet med Northern Brewer ( eller rettere – hun måtte lige spørge brygmester Claus Christensen om denne detalje ). Bitterheden er på 37 IBU.
Det er en sort øl. Lyset giver den lige et brunligt skær. Der er ikke så megen aroma i glassene fra Aalborg Beerwalk, men smagen var ristet malt, en anelse sød med lidt chokolade og et kort strejf af engelsk lakrids til sidst. Humlen var med til at ændre karakteren fra en ”dunkelbier” er en ”black pilsner” ( en underligt begreb, som jeg har lidt svært ved at godtage, Jeg vil hellere sige ”schwarzbier” ).
Karakter 3+
 

Der var også et par flaskeøl med. Egentlig til baren, men jeg spurgte, om jeg kunne købe en smagsprøve. Og fik – uden beregning ( tak for det ) – lov at smage på varene. ”Folkvang” er Frejas bolig og derudover en dejlig bayersk weissbier. Brygmester Claus Christensen har i en periode arbejdet som brygmester på det eksperimenterende bryggeri, Campa Bavaria.

Han fortalte at han havde udviklet en metode, hvor han kunne brygge uden tanniner og – noget jeg har glemt hvad hed . Det gør at øllet bliver blødere og letdrikkeligt. Det kunne man godt mærke på deres øl. ”Folkvang” var blød og behagelig med en let perlende fremtoning og fine noter af banan og nelliker. Den skilte sig ikke ud fra den traditionelle weissbier, men var et let og behageligt bekendtskab.

Karakter 4


”Gyldenkam” er noget så specielt som en blanding mellem en weissbier og en american pale ale. Også her fornemmes den bløde fremtoning. Det er ikke en aggressiv øl. Det er de to gærtyper, der danner denne specialitet, men aroma og smag stammer fra humletyperne - Northern Brewer, Tradition, Cascade, Hersbrucker, Nugget og Simcoe. ( IBU 29 ). Det er eksotiske frugter som ananas, mango og grape, der præger duften. Bitterheden i eftersmagen er tydelig, men står ikke tør og ren.

Karakter 3+

 
Sidste øl på disken var den stærke ”Alstærk”, der var en skotsk wee-heavy type på 9,4%. Brygget på 7 forskellige malte ( se hjemmeside ) og East Kent Golding og Northern Brewer humle ( IBU 29 ). En dejlig maltet, kraftig øl, hvor det vinøse får lov at spille med. Blomme og mørkere frugt både i duft og smag. Selvom bitterheden er den samme som i ”Gyldenkam” har den slet ikke samme virkning og indflydelse på oplevelsen. Sikkert fordi humletyperne ikke er så aromatiske og modspillet fra malten er meget større. En fin øl efter min smag.
Karakter 4
Jeg købte en Adnams ”Clump Sagin” til en afslutning. Nu havde vi delt en øl i starten, så kunne vi dele en til slut også. Den var en typisk engelsk IPA. Det mest specielle er vist navnet ( ? )

tirsdag den 8. april 2014

Tid til en øl - Ribe Vadehavsbryg


8. April 2014

Ribe Bryghus sælger – så vidt jeg ved – mest øl i lokalområdet. Det er spændende, for så kan man smage øllet, når man er der – eller når man får noget foræret fra nogen på egnen.

Indimellem kommer der øl fra de små lokale bryggerier, der ellers godt kunne fortjene at være landsdækkende, fordi de har en profil der adskiller dem fra resten af markedet – og det synes jeg faktisk gælder for ”Vadehavsbryg” fra Ribe Bryghus.

De kalder det en ”pilsner”, men den er på 6,0%, og det er måske lige i overkanten. Men det fine ved denne øl er at man har prøvet at lave en lokal, dansk smagsprofil. Det er jo så meget oppe i tiden og her synes jeg det er lykkedes fint.

Der er tilsat urter og bær fra klitplantagen ved Vesterhavet – hyldeblomst, lyngblomst og havtorn. Det giver en flot ravgylden øl med let hvidt skum. I duften fornemmer man turene til Vesterhavet. Der er lidt lyng og marehalm over den. Den tilførte Cascade-humle giver et frisk citrusstrejf, der gør at det ikke bliver for lokalt. Det er samme indtryk der præger smagen, men her kommer havtorn også til sin ret med en bitterhed, der er anderledes end den fra humlen. Der er ikke overdrevet med indtryk, der dominerer. Det hele er holdt i en god balance. Jeg synes, det er et god, anderledes bud på en dansk, vesterhavs-pilsner, som jeg gerne vil nyde næste gang jeg kommer på de kanter.

Karakter 4


mandag den 7. april 2014

Tid til en øl - Flying Dog Doggie Style


7. April 2014

Hvis betegnelsen ”Doggie Style” skulle give anledning til lumre associationer, må det stå helt for egen regning. ”Style” ( stil ) er ligesom ”Cool” ikke noget, man kan lære. Det er noget, man har. Men vi skal ikke være bekymrede, for med denne øl i hånden har vi al den stil, vi har brug for.

Flying Dog’s øl har et stykke tid været at finde i den lokale Fakta. ”Doggie Style” er en ”classic pale ale” på 5,5%

Flying Dog ligger i Maryland, USA. Det blev grundlagt i 1990 og i 1991 vandt ”Doggie Style” prisen ”Best pale ale in America”. Det er denne klassiker, der nu igen bliver brygget. Med ny etiket og tekst.

Den lange historie og K2 og forbindelsen til Hunter S. Thompson kan læses andetsteds på bloggen.

Det er en smuk rødgylden øl med duft af sød grape. Den er pågående i munden. Der er også smag af grape. IBU 35. God bitterhed

Karakter 4    


lørdag den 5. april 2014

Tid til en øl - Påske- / forårsøl


5. April 2014

I dag holdt jeg en ølsmagning i Ølentusiasterne, hvor emnet var Påske/Forårsøl. Det var en pæn blanding af påskeøl og forårsøl – nye og gamle – lyse og mørke, og med lidt specialiteter imellem.

Vi lagde ud med ”Clementine” fra Clown Shoes. En dejlig witbier med sød appelsin og klementin i steder for de bitre curacao-appelsiner. ( jeg har anmeldt den tidligere ).

Der efter fulgte en ”Påske Pale Ale” fra Munkebo Mikrobryg på Fyn. Det er Claus Christensen, der står for brygget. Han er uddannet biolog med Ph.D i sundhedsvidenskab, og når han har kastet sig over øllet må det jo være sundt. Han har i en periode arbejdet ved det bayerske bryggeri – Campa Bavaria.
 
 Alle Munkebo’s øl har navne fra den nordiske mytologi. Området omkring Munkebo er fyldt med gravhøje og levn fra vikingetiden, og træet Yggdrasil er det fine logo for bryggeriet. Hvorfor påskeøllen lige skal have navnet ”Valhal” ved jeg ikke. Der er jo ikke meget påske i de nordiske sagn og noget skulle den vel hedde.
 
Det er en gylden øl på 6,0% ( Jeg glemte at tage billede  ). Der er udelukkende benyttet Hallertau Comet. Det er en amerikansk variant  med noter af citrongræs, hyldeblomst og mandarin.  Det mærker man i aromaen, der er fuld af blomster med mild citrus. Jeg synes godt at kunne fornemme mandarin. Den er let og frisk og smagen er også domineret af den frugtige humle med et par strejf af hvid peber i eftersmagen.
 
Karakter 4
 
Derefter fulgte ”Good Times” fra skotske Williams Bros. – en mild ale med stikkelsbær og hyldeblomst. ( den har jeg også omtalt for nylig )
 
Så fik vi serveret sild, æg og rejer og varmrøget laks - alt med fint tilbehør, før smagningen fortsatte med ”Frederiks Påske” fra Indslev Bryghus. ( Jeg opdager nu at jeg ikke tidligere har skrevet om den. Det kommer til påske ).


”Yeastus Christus” er naturligvis et ordspil på ”Jesus Christus” og ”yeast” ( gær ) – og må derfor da også være en påskebryg. Jeg holdt et lille bibelhistorisk oplæg om det, men skal nok sparre jer her på bloggen. Det er Tobias Emil Jensen og Tore Gynther, der står bag bryggeriet, og de er fulgt i hælene på deres læremester Mikkel Bjergsø, og har brygget sour ale med Brettanomyces.

Det var en øl, der delte forsamlingen noget. Den fik et par førstepladser ved den afsluttende afstemning, men andre brød sig ikke om den.

Det er en gylden øl på 7,4%. Let sløret. En behagelig syrlighed møder en med lidt citrus fra humlen. Også i smagen kommer der en humlebitterhed oveni syrligheden, men samtidig finder vi også sødme og nogle blomsterlignende noter. Jeg synes den var glimrende.

Karakter 3+

Derefter kom 2. del af bibelshistorien om arvesynden og Adam og Eva i Edens Have. Dette billede ses på ”Verboten Vrucht” hvor det dog er et dejligt krus øl, der fristes med. Havde det så bare været det, så var vi sluppet for meget bøvl efterfølgende. Glimrende belgisk øl, men for sød til nogle.

Så kom der en dejlig anretning med kylling og bacon i en lækker sovs på bordet. Der forsvandt rub og stub.


”Boskeun” fra De Dolles Brouwers var lidt i samme boldgade som ”Verboden Vrucht”, men den har en svag syrlig streng og lidt mere bitterhed at balancere sødmen med. Den blev kåret til aftenens bedste øl.

”Cherry Stout” fra Bøgeskov Bryg faldt også i de flestes smag. Den er også omtalt tidligere på bloggen.

Derefter kom osten ind.
 
De Ranke er et belgisk bryggeri der er kendt for deres forkærlighed for humle. Det var NIno Bacelle der i 2004 begyndte at brygge under eget navn, men så traf han Guido Devos i ølklubben HOP, og de to blev enige om at lave De Ranke i 2006. Navnet hentyder til humleranker.
De har længe været kendt for deres ”XX Bitter”, som jeg havde med forleden, da der var belgisk smagning i Oue. ( Men den har jeg heller ikke skrevet om – der skal vist lidt revision til efterhånden ).
 
Nu har de begået en ”XXX Bitter”, der er en bleggul øl med et let slør. Det er mest citrus fra humlen der gør sig gældende. I slutningen dukker en svag, kortvarig sødme op, inden der fortsættes i ren bitterhed
 
Karakter 3
 
Sidste øl glemte jeg såmænd også at tage billede af. Det var ellers min favorit. La Trappe ”Quadrupel Oak Aged Batch 4”. Trappistbryggeriet i Holland har længe været det mest innovative ( ikke nødvendigvis det bedste ) af  trappisterne, og de begyndte i 2009 at lade deres ”Quadrupel” lagre på forskellige fade. Så vidt jeg forstår blandes disse fade så i de forskellige batches. De er indtil videre lavet 16 forskellige.
 
”Batch 4” blev blandet d. 5. november 2010 og er den sidste hvori der indgår et portvinsfad. Derefter indgår først hvidvinsfad, så rødvin- og whiskyfade i blandingerne.
Batch 4: New oak medium toast 29%
               Port medium toast ( french oak ) 9%
               La Trappe Quadrupel medium toast ( French oak ) 18%
               La Trappe Quadrupel medium burnt ( American oak ) 34%
               New oak heavy toast 10%
 
Det er en dyb rødlig øl på 10,0%. Duften er præget af den syrlige note fra egetræet. Den er vinøs med fylde og komplesitet – fint afstemt mellem blomme, sveske og de syrlige indtryk.
Karakter 5
 

fredag den 4. april 2014

Tid til en øl - Bøllingsø Skyggesiden


4. April 2014

Det går fint med øjet, men jeg er stadig væk en del lysfølsom overfor skarpt lys, så jeg holder mig inden døre eller i skyggen. Derfor passede det også glimrende at jeg havde en øl med navnet ”Skyggesiden” i skabet, da menuen stod på omelet med spinat og bacon.

Det er Bøllingsø Bryghus der står bag den, og det var en øl, jeg fik foræret af min svoger. Han havde spillet med sit band på bryghuset og betalingen var i øl, men han drikker overhovedet ikke øl, så det nød jeg så godt af.

Bøllingsø Bryghus ligger i Engesvang i Midtjylland, og det er folk fra lokalområdet, der står bag. Bryggeriet ligger i den gamle kro, så der er også en ølcafe, der er åben hver fredag. Derudover afholder man forskellige kulturelle arrangementer. Det var sådant et min svoger spillede til.

”Skyggesiden” er en ”dark ale” og det er en usædvanlig mørk øl – en brown ale på vej mod stout. Der er kraftigt lysebrunt skum, der dog hurtig svinder ind. Alkoholprocent på 5,5%. Duft af mørk malt, rugbrød/øllebrød og en anelse sød chokolade. God fyldig øl, der er behagelig at drikke. Smagen er også ristet malt, brød og søde chokoladenoter. Der er ikke så megen bitterhed i den, men humlen er Target, Bramling X og East Kent Goldings.

Karakter 4


onsdag den 2. april 2014

Tid til en øl - William Bros 80/-


2. April 2014

I dag fik jeg opereret mit øje for grå stær. Det tog ikke mere end 15-20 min, så kunne jeg gå ud ad døren med en ny kunstig linse. Langsomt er synet så blevet bedre og nu ser jeg godt med øjet, selvom der er en farveforskel i forhold til det andet øje. Måske fordi der stadig kommer en del mere lys ind i min store pupil. Men det ser ud til at fungere.

Til aften skulle det fejres med en øl. Jeg valgte en dejlig brown ale fra skotske William Bros. Det var en flaske, jeg købte i efteråret på vores tur til Skotland.

Skotsk øl inddeles ofte efter nogle gamle prisbetegnelser/skattesatser ( 60/-, 70/-, 80/- ( shilling )).

90/- er den kraftigste og kaldes også Wee Heavy.

Aftenens øl fra Williams Bros er 80/- og den er på 4,2%. Heraf kan vi konkludere at det ikke ligefrem er stærk øl, der produceres. Det er en brown ale, hvor der også er tilsat lidt hvedemalt. Skotsk ale fokuserer ofte på maltprofilen – simpelthen fordi det er for koldt til at dyrke humle. Det har traditionelt betydet, at man skulle købe humle af englænderne, og der har gennem tiden været mange uoverensstemmelser mellem de to lande. Man har i stedet brugt andre ingredienser – som lyng, fyr, og bær i øllet. Disse specielle historiske øltyper har William Bros specialiseret sig i med deres ”Fraoch” – ”Alba” – ”Ebulum” osv. ( det startede under navnet Heather Ales, men i 2004 ændrede de navn ). ”80/-” er også en traditionel scottish ale, men den er uden specielle ingredienser.

Der er en mørk, brun øl med beige, cremet skum. Den har en virkelig dejlig maltprofil, men man aner også en delikat, men behersket humlenote. Den har en god fylde.  Smagen er også overvejende maltet, med lidt toffee-karakter, men også her kommer frugtig humle med i baggrunden. En fin øl hvis man ikke lige er humlefanatiker.

Karakter 4