Tid til en øl - Vanvittig Smagning 3 / St. Bernadus / Jackie O's

26. Marts 2024

Til smagningen var der også inkorporeret en 'vertical smagning' af 2 bryg med forskellig alder. Det var den berømte St. Bernadus Abt 12. Bryggeriet producerede en overgang øl for Westvleteren og er blevet anklaget for at kopiere deres berømte bryg. Man holder ofte komparative smagninger med St. Bernadus Abt. 12, Westvleteren 12 og Rochefort 10.

Men her skulle 2023-udgaven smages op mod en gammel, lagret udgave fra 2015. Vi fik derfor 2 glas, for at kunne sammenligne ordentligt.

Begge øllene var på 10,0%, men på trods af det var 2023-udgaven let drikkelig. Den har en fin livlighed pga kulsyren. Duft og smag af moden frugt - blomme og rosin. God lang eftersmag. Belgisk øl hører jo til blandt mine favoritter.

Karakter 4+

2015-udgaven var mere fyldig og også mere flad i munden, Der passer nu også godt til udtrykket i øllet med de mørke, modne frugter. Her er blå blommer og svesker, så det hele er blevet lidt mørkere.

Karakter 5

Jackie O's ligger i Athens, hvilken kan få en til fejlagtigt at tro, at det er et græsk bryggeri, men her er tale om Athens, Ohio. Ejeren hedder Andrew Arthur Oestrike, og han købte en bar - O'Hooley's i 2005.

Kort tid efter døde hans mor - Jackie Oestrike - af lungekræft, og Andrew ændrede barens navn til Jackie O's til minde om hende.

I 2013 åbnede et større taproom og bryggeri i udkanten af byen , men året nedbrændte det oprindelige. Det er nu bygget op igen og Jackie O's har altid mere en 50 forskellige ølvarianter klar til kunderne.

'Endolith' er en Engelsk Barley Wine lagret på bourbonfad. Der er brugt 10 forskellige malte, lang kogning og lang lagring for at komme til dette resultat. Den lægger sig i kølvandet på den engelske barley Wine, hvor humlen og bitterheden ikke spiller så stor en rolle. Det er vinøst med karamel, svesker og brændt sukker, og naturligvis en tydeligt medspiller fra fadet.

Karakter 5

 

Tid til en øl - Verdens Største virtuelle Ølsmagning 4

 11. Maj 2021

Skanderborg Bryghus er et økologisk bryghus, der tænker bærerdygtigt i deres produktion. De r kom fokus på bryggeriet, da de i 2020 bryggede 3 IPA'er til De Danske Ølentusiasters ølvalg. Dem fik jeg godt nok aldrig smagt. De brygger også en serie øl med lokale småbyer - Galten, Låsby osv.

Og så har de en serie luksusøl med navnet 'Great Skanderborg'. Det er 3 øl med høj alkoholprocent - Castrum (IIPA ) - Castellum ( Klosterøl) og Turris ( Belgisk Dunkel ). Den sidste betegnelse skal nok tages med forbehold, for med 10,5% ( 12.5% på hjemmesiden ) er der nærmere tale om en quadrupel.

'Turris' betyder tårn, og det er tårnet på Slotskirken, der pryder etiketterne.

Det er første gang jeg smager øl fra Skanderborg, men bestemt ikke sidste, for det var et spændende bekendtskab. Det er en mørk øl med næsten mahognyfarve og beige/gulligt skum. Så vidt jeg forstod var der ingefær i, og det synes jeg også man kan smage. Det er en kompleks øl med mange indtryk. Malten er dominerende og udover ingefær fornemmer jeg også et strejf af lakrids.

Karakter 4+

De 2 sidste øl var også i kamp. Der var tale om 2 kraftige imperial stouts fra henholdsvis Amager bryghus og Midtfyns Bryghus. Amagers udgave var kraftigere end Midtfyns, men det var en vanskelig opgave at vælge mellem dem.

'The Mortician' er på 10,5% med en IBU på 47, så det er jo ikke en voldsom bitterhed vi blev udsat for. Masser af ristet malt, vanilje og kaffe/chokolade. Den er lidt overvældende i begyndelsen, men vinder langsomt terræn efterhånden som jeg vænner mig til den.

Overfor den står 'Imperial Stout' fra Midtfyn Bryghus - en velprøvet klassiker, der med sin gode balance umiddelbart falder i min smag,selvom det er de samme smagsindtryk jeg får. Som nævnt vænner smagsløgene sig til den lidt mere udfordrende udgave, og afgørelsen i dagens sidste Beer Battle er svær. Det bliver Midtfyn, der løber af med sejren - formentlig pga af balancen.

Amager Bryghus - The Mortician - Karakter 4+

Midtfyn Bryghus - Imperial Stout - Karakter 4+

Det lykkedes at slå rekorden. Over 13000 deltagere til smagningen. En god og hyggelig eftermiddag med pulled pork burger og masser af godt og spændende øl. Godt at man kan begynde at mødes igen, for vi har meget, vi skal indhente.

Tid til en øl - Nachtraaf 10 Donker

 24. januar 2021

’Nachtraaf’er flamsk for ’Natteravn’ og det har lagt navn til det belgiske bryggeri De Nachtraff Brouwers.

Bryggeriet blev grundlagt i 2016 i byen Diksmuide, der ligger tæt på den franske grænse. Oprindelig bryggede de 3 typisk belgiske øl – Dubbel – Triple og Quadrupel, men siden er en Special Amber kommet til.

De har indrettet en gammel campingvogn til rullende ølsted og kommer rundt på festivaler i området. Den hedder ’Nachtravan’.

Deres quadrupel  - ’10 donker’ er en mørk øl på 10,5%. Den har duft af brændt malt og mørk frugt i alkohol. Der er også en antydning af gammelt læder. God varmende fylde og en smag af alkohol og kaffekarameller. Eftersmagen er lidt frugt i alkohol ( ikke sprittet ).

Karakter 4+

Det er ikke en øl der holder natteravnene vågne og fulde af vigør. Et par stykker vil sikkert virke søvndyssende, og selvom jeg kun har nydt en, går jeg nu i seng.

Tid til en øl - Rebel IPA / Ingloriousl Quad / Fuller’s Imperial Stout

7. Januar 2017

Nytårsaften havde vi besøg af vennerne fra madklubben. Vi var klar til dronningens nytårstale, men det var jo kun sort skærm. Hurtigt fik svigersønnen rigget en computer til, så vi ikke gik glip af noget. Vi havde Asti og vin, cola og øl klar til talen. Jeg havde åbnet en stor flaske Leffe Blond, og den passede fint til velkomst og nytårsskål.

Vi havde bestil en femretters menu til aftenen. Første ret var en dejlig jordskoksuppe med bacon, og dertil drak vi mænd en god øl fra Rogue i Oregon, USA. ”Dead Guy Ale” er i stil med en tysk maibock. Det er en lys øl med en god maltsmag og en let bitterhed til slut. Glimrende til suppen

Derefter smagte vi to forretter med henholdsvis kylling og fisk, og der havde vi fat i en ”Rebel IPA” fra Boston Beer Company. Det er i serien ”Samuel Adams”, selvom det ikke er det kendte portræt, der pryder etiketten.

Det er en west coast IPA på 6,5% og en tydelig bitterhed, der dog ikke overdøver alt andet. ( IBU 45 ) Der er brugt Cascade, Simcoe, Centennial, Chinook og Amarillo humle. Aromaen er frisk med duft af grape og orange, men i smagen trænger mere fyrrenål sig på. Også en god fylde, hvor malten i starten får en kortvarig indflydelse.

Karakter 4

Til hovedretten ( oksekød ) fik vi alle rødvin, og derefter var der is. Nogle fik portvin, men vi prøvede at åbne en flaske fadlagret ”Glorious Quad”, for at se om den duede til isen. Det gjorde den allerhøjeste grad.

Det er det belgiske bryggeri Inglorious Brew Stars, der står bag denne øl. Jeg købte den i efteråret i Det Bette Ølhus i Aalbæk. En almindelig og så en fadlagret udgave, der har ligget på ”Belgian Owl”-whiskyfad. Det har bevirket at alkoholprocenten er steget fra 10,3% til 11,4%

Det er en mørk øl med kraftigt skum. Fantastisk duft af karamel og chokolade. God fylde i munden – vinøs, men alkoholen virker ikke sprittet. Smagen er kompleks med både mørk frugt, chokolade og lidt skarpere indtryk fra whiskyfadet. Der afsluttes med lidt brændt karamel.

Karakter 5

Efter at have skudt nytår ind og skålet i champagne, sad vi lidt og rundede aftenen af, og jeg fandt en ”Fuller’s Imperial Stout” frem. Jeg havde kun en enkelt flaske, så det blev til en lille, men god smagsprøve til hver.

Det er en kraftig, sort øl på 10,7%. Der er brugt Sovereign og Centennial humle, og så er der tilsat rosenknopper. det giver en lille drejning til den traditionelle stout. Maltet duft med chokolade og kirsebær ( sikkert rose ). Vældig god mundfylde og en smag, der i begyndelsen er typisk med malt, chokolade og kaffe, men som senere netop får et kirsebærpræg. Der sluttes af med en antydning af lakrids og en ganske pæn bitterhed for en engelsk stout.

Karakter 4+

Tid til en øl - Viborg Luther

31. Oktober 2016 

I dag indledes Luther-året. Det er 499 år siden at Luther slog sine teser op på kirkedøren i Wittenberg. I den anledning er der flere bryggerier, der har brygget øl til reformationsåret. Jeg har tidligere anmeldt tre øl fra Vendia, men det er vist etiketøl, hvilket jeg synes er en smule pauvert til sådant et jubilæum.

Viborg stift har også lavet øl, og jeg fik en foræret, da vi havde gæster fra Viborg.

”Luther” er inspireret af en belgisk klosterøl, hvilket i sagens natur måske er næsten upassende, da Luther jo gjorde op med klostrene og munkene. Den er kraftig – 10,1%.

Det er en flot, klar, ravfarvet øl med svagt skum. Duften er sødlig, vinøs med blomme og krydderi.

Den føles blød og rund men med en let skarphed fra alkoholen. Den har en sødlig, næsten sukret smag ( tilsat rørsukker ) og en lidt tør og besk bitterhed. Jeg synes også at gæren smager lidt for meget igennem.

Karakter 4  

Tid til en øl - 10 års Øljubilæum / De Struise Rio Reserva 2011

12. Oktober 2016

Det var en lidt heftig ølsmagning med 4 øl til slut, der normalt ville være afslutning på en smagning. Jeg bad da også Sune fra Vinspecialisten om råd til rækkefølgen, og jeg tror, vi fandt den rigtige.

Efter den ultrasøde barleywine fandt vi en belgisk strong ale lagret på to fade. ”Rio Reserva 2011” er brygget af De Struise i 2011 og først lagret 1 år på St. Emilion Tour Baladoz vinfad og dernæst på bourbonfad fra Kentucky.

Det er et samarbejdsbryg med Ryohei Sugawara San fra Rio Brewing i Japan.

Det er en potent øl på 10,5% med masser af belgisk smag. Vi har moden frugt, krydderi og fra bourbonfadet mærker vi vanilje og et skarpt strejf af alkohol. Som så ofte før, synes jeg fadlagringen gør smagen lettere og skarpere. Den typiske sødme fra belgiske øl bliver nedtonet, selvom den stadig er tilstede. Det er en kompleks og nuanceret smag – en utrolig dejlig øl at drikke og et let friskere pust ovenpå Thomas Hardy.

Karakter 5

Tid til en øl - Maisel's Kristall / Straffe Hendrik Heritage 2014

31. Juli 2016

Forleden var vi til fødselsdag i Vrå, hvor man altid bliver mødt af glade mennesker, god mad og ditto øl. Denne gang var da heller ingen undtagelse. Blandt øllene var der et par stykker, jeg ikke har skrevet om før.

Både fødselaren og jeg har altid sat stor pris på hvedeøllet fra Maisel’s. Jeg synes, deres ”Weisse Original” er noget af det bedste weissbier på markedet, og det er da også den, vi ofte drikker. Men min kammerats ølpusher havde den ikke, og derfor blev det i stedet til en ”Kristall”.

De tyske hvedeøl laves ofte i to udgaver – ”mit hefe” og ”kristall” – Hvilket er ”med gærrester” eller ”filtreret”. Det er sjældent jeg er stødt på den filtrerede udgave her i Danmark, men jeg har på den anden side heller ikke decideret ledt efter den. Der er nogle – også blandt mine venner – der ikke bryder sig så meget om den særegne, let parfumerede hvedegærsaroma, men jeg kan godt lide den.

”Maisel’s Weisse Kristall” er en gylden, klar hvedeøl på 5,1% Den har kraftigt, hvidt skum og dufter frisk, men kun med antydning af de traditionelle gærnoter. Det er let og forfriskende – en rigtig sommerøl, men smagen er igen noget mere neutral end originalen. Den smager som en Erdinger, hvis jeg kan tillade mig at sige det. Men både Erdinger og denne er mere afdæmpede i deres fremtoning og godt egnede, hvis man for første gang vil stifte bekendtskab med weissbier eller vil vænne sig til de mere aromatiske udgaver. En forfriskende sommerøl.

Karakter 3

Derefter smagte vi en fadlagret udgave af den belgiske ”Straffe Hendrik”. Det er ”Quadrupel”, der har ligget på egefade i et år og som nu bærer navnet ”Straffe Hendrik Heritage 2014 ”. Den er på 11,0%. ”Quadrupel” er i forvejen en kraftig sag, hvor blomme og rosin blandes med krydderi og

sødme. Egefadet giver den en skarp kant, der giver øllet en mere vinøs fremtoning. Den bliver på en måde lettere i udtrykket – en øl man sidder og nyder på en cafe, mens man kigger på folk, der går forbi.

Karakter 5

Tid til en øl - Mikkeller Santa’s Little Helper ( Grand Marnier )

18. December 2015

Så blev den sidste julekoncert afviklet med stor succes. Et spændende og afvekslende program, der sluttede med 9 sange, jeg har skrevet og arrangeret. Fra Halfdan Rasmussens ”Julekalender for voksne”.

Derefter var vi på Himmerlands Teater for at se ”Et Juleeventyr” – den traditionelle historie om Scrooge, der besøges af Julens 3 ånder. Det hele ender godt. Fin forestilling og scenografi.

På Himmerlands Teater kunne man her i juletiden nyde ”Hoppy Christmas” fra Ugly Duck eller ”Christmas Ale” fra Shepherds Neame. Jeg valgte den sidste, men den jeg skrevet om 2 gange tidligere.

Derfor vil jeg skrive om en af de bedste øl fra vores julesmagning først på måneden – Mikkeller ”Santa’s Little Helper ( Grand Marnier ). I den almindelige udgave er det en af julens bedste øl ( min favorit er 2007 udgaven ), men i de sidste par år er der også dukket fadlagrede udgaver op. Denne udgave har ligget på Grand Marnier fade og er derudover tilsat appelsinskal. Den er ”kun” på 9.1%. Nogle af de andre udgaver har været stærkere.

En flot mahognyfarvet øl med svagt hvidt skum. Dejlig duft af kompleks belgisk øl med mørke frugter og appelsin. Fadet giver øllet en lidt skarpere og lettere karakter. Man smager tydeligt Grand Marnieren – yderligere underbygget af appelsinskal. En kompleks øl der får en til at tænke lidt i retning af chokolade med spiritus. Ikke så god til julemaden som originalen, men dejlig at sidde med i en hyggestund.

Karakter 5

Tid til en øl - Kongebryg Hildegaard Dragefrugt

12. Oktober 2015

Forleden blev jeg morfar for første gang. Vores ældste datter og svigersøn har fået den skønneste lille pige, så alle er glade.

Mens de unge mennesker var på hospitalet passede vi deres lille kattekilling, og jeg tog en øl med til deres hus, så jeg kunne fejre den nye titel,

Det blev en kraftig belgisk ale fra Kongebryg – ”Hildegaard Dragonfruit” på 9,2%. Det er en øl, der er brygget i samarbejde med ølskribenten Carsten Berthelsen.

Hildegaard von Bingen er en kendt skikkelse i Øllets Historie. Hun var nonne i Bingen i middelalderen og komponerede musik, oprettede nye klostre, holdt foredrag og prædikener og interesserede sig for planter og urter og deres anvendelse. Hun beskrev som den første hamps beroligende virkning og var også den første til at skrive om brugen af humle i øl.

”Man bør koge ølurten med humle, thi det giver øllet en god bitter smag, solid holdbarhed og en smuk skumkappe. Og det har en god virkning på sjæl og legeme”.

Til denne belgiske quadrupel er der brugt Northern Brewer og en ikke oplyst aromahumle. ( IBU 43 ). Derudover er der tilsat dragonfruit, som skulle bidrage med en mild, sødlig smag.

Det er en rødbrun sløret øl. Krydret, frugtig aroma. Tyktflydende, nærmest varmende i sit udtryk. Smagen er sødlig krydret med noter af sort peber. Lang eftersmag. En glimrende quadrupel, hvor jeg dog ikke helt ved, hvor dragefrugten sætter sig tydelige præg.

Karakter 5

Jeg tror – og håber – dog ikke, at vores lille datterdatter får navnet Hildegaard. På trods af hendes store betydning.

Tid til en øl - – Grauballe Munkebryg

4. September 2014

I aften efter danselektionen var der tid  til en lille øl – og det blev med tryk på lille. Små 25 cl var der i flasken. Det var en jubilæumsøl fra Grauballe med navnet ”Munkebryg”. Den er lavet til deres 10 års jubilæum i 2012 og er inspireret af munkene på Allingkloster, der lå nær Grauballe. Her bryggede munkene en stærk øl ved særlige lejligheder. Om denne historie har noget på sig eller ej, ved jeg ikke, men Grauballe Bryghus har i hvert fald taget afsæt i de belgiske klosterbryg.

Det er en kraftig sag på 10.0% - en såkaldt quadruple. Den er nærmest mørkebrun. Skumudviklingen er svag og forsvinder hurtigt. Duften er sødlig med alkohol, gærnoter og krydderi. Den virker en smule skarp i munden og føles ikke så blød og rund som man kender det fra Belgien. Smagen er sødlig med blommer i madeira, rosiner og sukker. Et udmærket bud på en kraftig belgier.

Karakter 4                                                                              

Tid til en øl - Stuykman / Reinaert / Val-Dieu

12. November 2013

Det er blevet til lidt øl de sidste par dage. selvom der ikke har været tid til at skrive om dem. Lørdag tog vi en tur sydpå til Kolding for at besøge vores tidligere præst, som vi ikke har set i et par år. Det var et hyggeligt gensyn og han præsenterede en øl inden middagen. ”Om jeg kunne gætte, hvad det var for en øl”. Flasken blev stående ude i køkkenet. Det er ikke en disciplin, jeg er så erfaren  i, men jeg har dog smagt en del øl i tidens løb, så helt på bar bund er jeg heller ikke.

Det var en lys, uklar øl med pænt kraftigt skum. Duften var umiskendelig med hvedenoter, så det var jo ikke så svært. Jeg kunne også ane lidt humle i baggrunden, og det blev klart tydeligere, da jeg fik smagt på øllet. Mit bud var en witbier med mere humle end normalt, og jeg gættede hen i retning en hvedeøl fra et af de nyere belgiske bryggerier.

Det viste sig at være en dansk hvedeøl fra Nørrebro bryghus – ”Stuykman Hvede”. Så mit bud var da ikke helt ved siden af.

Det er en 5,0% witbier – brygget med koriander og pomerans. Den har lav bitterhed, men jeg synes nu nok den var mærkbar. Jeg har umiddelbart intet bud på hvad eller hvem Stuykman er, men øllet var forfriskende og ikke for parfumeret sødt.

Karakter 3+

Der var flere gode øl til maden bla. en ”Mors Stout” fra Vestfyen. En dejlig aften. Godt af blive opdateret med vennerne. Vi lavede en halv aftale om, at vi inden længe skulle en tur rundt på værtshusene i Kolding by. Der er jo et par stykker med ølmærke.

 

Søndag var der audition til sommerens musical på Skansen – ”Jorden rundt på 80 dage”. Det var en langt dag – især for min kone der er med i instruktørteamet. Hun var først hjemme over midnat. Min prøve løb af stablen lige over middag. Jeg sang og agerede det bedste jeg kunne og det gik vist meget godt. Vi har endnu ikke hørt noget om fordelingen af roller, selvom de fleste vist er bestemt. Det bliver sjovt at komme i gang med efter nytår. Og i år ser det ud til, at der ikke er prøve i den weekend, hvor der er Ølfestival, så måske er det muligt at komme med i år.

Så jeg sad alene til aften og vansmægtede. Til trøst kunne jeg så åbne en flaske øl fra Reinaert.

”Reinaert” betyder ”ræv” eller måske et tilnavn til ræv ligesom ”Mikkel”. Bryggeriet er De Proefbrouwerij i Lochristi. De er kendt for at brygge for mange af de såkaldte fantombryggerier, bla. Mikkeller, men serien Reinaert er vist deres egen.

Deres ”Grand Cru” er en barleywine på 9,5%. Mørk øl med kraftigt skum. Kompleks aroma med mørke frugter som rosin og dadel, alkohol og lidt krydderi. Desværre er smagsindtrykkene ikke helt så tydelige, og jeg synes der er en lidt jordslået note til sidst.

Karakter 4

 

 

Mandag aften var jeg på en lille øltur med lokalformanden for Ølentusiasterne. Vi skulle lige besøge et par af ølstederne i forbindelse med uddelingen af Årets Ølmærke. I Cafe Luna fik jeg en sandwich til at stille den værste sult ( kom lige fra arbejde ), og her fik vi en vældig god snak med ham der stod for øludvalget. Cafe Luna har her op til jul et ”Juleølkort” med 24 forskellige juleøl, så man kan lave sig selv en lille julekalender. God ide.

Gert valgte en ”Winter Warmer” fra Samuel Smith, og jeg smagte en juleøl fra Konrad. Det er et tjekkisk bryggeri. Øllet var godt, men en maltet profil, og en let, balancerende bitterhed. på hanen havde de også deres egen ”Husets Juleøl”, der er en juleøl fra Vestfyen. De var lige løbet tør , så jeg kunne ikke smage den.

Det kunne jeg til gengæld på London Pub, hvor de også havde deres egen ”Husets Juleøl” der også var fra Vestfyen, så det er jo lidt pudsigt. Det er en meget mørk øl i belgisk stil, men om det er ne fra den kendte sortiment kan jeg ikke sige.

Stemningen var god på London Pub. Det er et værtshus, hvor man må ryge, men det var ikke overdrevent ubehageligt denne mandag aften. Et ølkort ville være godt, for det er svært at overskue, hvilke flaskeøl der gemmer sig bag disken. Men Gert fik øje på en lille flaske fra Val-Dieu i det ene hjørne. Vi skulle bestemt smage deres ”Triple”.

Jeg tror aldrig, jeg er stødt på en triple, jeg ikke har kunnet lide, men denne lille perle var helt i top blandt de bedste. Balancen mellem sødme og bitterhed var perfekt. Der var en note af appelsin, som jeg så godt kan lide, så det var en super afslutning på en god aften.

Karakter 5

Gert og jeg fik snakket en del om øl, men også om en masse andet – musik, fodbold og arbejde. Jo,  det hele blev vendt, og vi fik også styr på det, vi var kommet for omkring Ølmærket

 

 

Tid til en øl - Amager Secret Santa

7. Januar 2013

Der eksperimenteres en del med at give juleøl en anden karakter end den søde, krydrede stil vi kender. Nogle bryggerier laver humlede, lyse øl og andre tilsætter ( med mere eller mindre held ) alskens ingredienser til drikken. Jeg mindes en juleøl fra Lost Abbey med guld, røgelse og myrra. Den var nu faktisk god, selvom det ikke er alle mine venner der er enige.

Amager Bryghus er også kendt for at gå nye veje – gerne med humle. Sidste år lavede en glimrende ”Imperial Nisseøl”, men i år er der tale om en fadlagret, belgisk quadrupel.

Lagret på egetræ og grannåle – og allerede her tænker man i lidt syrlige baner. Der er dog tilsat mørk sirup, kandissirup og rørsukker, så der er også gjort noget ud af det sødlige islæt. Og den er brygget på ”det gode kommunevand fra Amager”

Der er ikke mange flasker og ”Secret Santa” er så hemmelig, at den knap nok eksisterer. Den er brygget med hjælp fra Julemandens nisser og de var ikke glade for at få den på hylderne udenfor nisseland. Det kan vi læse på etiketten ( som altid en længere historie fra Amager Bryghus ).

”Secret Santa” er en stærk øl på 10,5%. Mørkebrun med et rødligt skær. Temmelig sløret da den er ufiltreret. Spændende, kompleks duft af sukker, måske lidt honning, egetræ og gran. Syrlig/sød med noter fra engelsk vingummi. Dejlig fyldig krop. Smagen er i perfekt balance mellem det søde og det syrlige. Jeg fornemmer ikke så meget humlebitterhed. Den søde sukkersmag lægger ud, men jeg fornemmer ogs krydderi ( kardemomme ) og et behageligt niveau af gran. Jeg har tidligere smagt juleøl med for meget pyntet juletræ i, men her er balancen lige i øjet,

Karakter 5

Tid til en øl - Gouden Carolus Christmas

26. December 2012

Så er juledagene overstået. Jeg har naturligvis været på arbejde i kirken hver dag, men der har også været tid til at fejre julen hjemme. Min mor var hos os juleaften. Det var første gang hun var uden for hospital/plejehjem siden hun faldt i september. Vi havde en hyggelig aften, og hun klarede sig fint igennem med spisning, julesange og gaveoppakning.

Vi fik traditionel julemad. Hos os får vi and - med svesker, brunede kartofler og æbler med gele. Dertil er det godt med en stærk belgisk juleøl. I år var det ”Gouden Carolus Christmas”, som også var på julebordet i 2006. Siden har jeg med held afprøvet mange andre gode juleøl.

Gouden Carolus brygges af Het Anker, der har hjemsted i Mechelen, Belgien. De laver en serie øl til minde om Kejser Karl d. V, der levede fra 1500 – 1558. Hvert år på hans fødselsdag ( 24. feb ) brygges den fremragende ”Cuvée van der Keizer” på 11.0%. Men også deres juleøl – med det lidet flamske navn ”Christmas” – er en kraftig herre på 10,5%.

Den bliver brygget på 4 forskellige malte og 3 typer humle fra Poperinge, men yderligere oplysninger er ikke lette at få fat i.

Det er en mørk, brunlig øl med beige skum. Man rammes af en kraftig aroma længe før glasset når til næsen. Mørk malt, sveske, alkohol og en tydelig lakridsnote. Derudover en spændende duft af Altea eller Kongen af Danmark bolcher, der jo også er tilsat anis. Spændende og komplekst. Utrolig god fylde. Det er ikke en øl man hælder ned i en enkelt slurk. Det tager tid og gudskelov for det – så varer nydelsen længere.

Og da jeg var den eneste der drak øl - de andre ville nøjes med vin – var der nydelse nok til hele aftenen.

Karakter 5+

Jeg fik også åbnet et par julegaver med øl i aftenens løb. Min datter og svigersøn havde været i Ølkonsortiet og fået kyndig hjælp af Peter og Jakob, der vidste at jeg ikke havde smagt ”Bourbon County” fra Goose Island. Og min svigerinde havde fundet de bedste italienske og franske juleøl – henholdsvis fra Menabrea og Jenlain. Så jeg bliver ikke helt tørlagt i 2013.

Tid til en øl - Kasteel Cuvée du Chateau

25. September 2012

Jeg har efterhånden smagt så mange forskellige øl, at jeg nogle gange får fat i en, jeg allerede har smagt tidligere – uden at jeg er klar over det. Men det gør ikke noget, når øllen er så god som det er tilfældet i aften.

Efter en dejlig dansetime, hvor jeg godt nok blev lidt modløs i slow fox’en – det er en svær dans, og jeg kunne ikke rigtig finde det rette groove – var det tid til en god aftenøl. Efter dansetimen hygger vi os med vin og chips - og lidt sunde gulerødder, men det er naturligvis ikke det samme som en god øl.

I Brugge fandt jeg i sommer en øl fra Kasteel, som jeg ikke mente at have smagt før. Men det viste sig at være forkert. For den smagte jeg i juli 2011 på ”Det Bette Ølhus” i Aalbæk.

”Kasteel Cuvée du Chateau” er tidligere blevet beskrevet, så jeg vil egentlig gerne gentage mig selv: ( se 27 Juli 2011 )

Det er en kulsort øl, der næsten ligner tyktflydende olie, hvid det ikke var for den svage skumkant på toppen. Mørk duft af sveske og lakrids. Blød og fyldig i munden. Den varmede godt, hvilket der også var brug for på sådan en regnvåd dag. Fyldig, kompleks smag med mørk, sød frugt og lakrids. Der er næsten ingen bitterhed at spore, men en lang eftersmag, der fryder ind i hjertet.

Karakter 5+

Det var jo en let anmeldelse, så nu kan jeg sætte mig roligt tilbage og nyde resten. Med 11.0% befinder man sig i en god, afslappet tilstand.

 

Tid til en øl - Grimbergen Optimo Bruno

21. September 2012

Har lige set ”Vild med dans” – det følger vi jo meget med i, når vi nu selv danser meget – og det er da fuldstændigt uforståeligt, at det ikke var bokseren Anders, der røg ud. Han er sød og genert, men han har da slet ingen rytmesans, og virker lidt som en hund i et spil kegler.

Vi fik flæskesteg med rødkål til aften, men det var rødkål med nellike og appelsin, så det var ikke som det plejer. Men det er jo egentlig også juleagtigt, så vi kan prøve samme opskrift til julemiddagen.

Dertil åbnede jeg en øl fra vores tur til Belgien. Vi boede jo i Grimbergen og bryggeriet har flere øl på markedet, end vi normalt ser herhjemme.

Grimbergen ”Optimo Bruno” er en stærk øl på 10.0%. ”Optimo” betyder noget i retning af ”det ypperste” så det er vel ”den ypperste bruin”. Brygget med bygmalt og hvede og tilsat ascorbinsyre, som Grimbergen altid gør ( nok en uskik ).

Det er en klar, rødbrun øl med lyst offwhite skum. Duft af mørk frugt med et let syrligt strejf af æbleeddike ( måske er det ascorbinsyre ). Den føles frisk, men med god fylde. Den er sødlig (ekstra sukker ), let krydret og den er stadig en syrlig note af balsamico, Ikke nævneværdig bitterhed.

Karakter 4

Tid til en øl - Gulden Draak 9000 Quadrupel

25. Maj 2012

I dag er det vores 27. års bryllupsdag, og det fejrede vi med en tur på ”Fusion” i Aalborg. Det er et relativt nyt gourmetsted, hvor de også har sushi. De har også en månedens menu på 4 retter og den bestilte vi. Den kan også fås som vinmenu til den dobbelte pris, men vi drikker jo ikke særlig meget vin, så min kone tog cola og jeg fik en øl.

Og her kommer aftenens klagepunkt, for man kunne kun præstere Tuborg og Carlsberg, samt 2 japanske øl til sushien. Det var ”Asahi Super Dry” og ”Kirin Ichiban”. Sidstnævnte smagte jeg igen for en uge siden, så jeg valgte ”Asahi”. Den har jeg også skrevet om tidligere.

Maden var i højeste klasse. Først fik vi en slags sushi- rå tun med grønne jordbær, frysetørret hindbær og guld frois gras. Dernæst fik vi hummerhaler med lækkert tilbehør ( jeg har glemt præcis hvad ). Ripeye steak med gulerødder, porre og ramsløgsne, og inden desserten fik vi en is til at rense smagsløgene. Her var der nogle korn ( ? ) i, der nærmest eksploderede i munden. Meget specielt, men sjovt. Jeg fik hvid chokoladeis med revet kokos – plus noget mere lækkert, min kone fik creme brulle. Alt i alt en fremragende smagsoplevelse. Klagepunkter: De to første retter var næsten for små – servitricen skal gå, når hun har afleveret regningen ( ikke stå og overvåge, hvad der gives af drikkepenge ) – og man skal udvide øludvalget.

Så hjemme måtte jeg åbne en af mine egne flasker fra skabet. En ”Gulden Draak 9000 Quadruple” fra Van Steenberge i Belgien.

9000 er Gents postnummer, men samtidig er det Aalborgs, så det er jo meget passende. Det er en ny øl i sortimentet. ”Gulden Draak” er en mørk øl. Nogle benævner den som en mørk triple. Normalt er triple lys og quadruple mørk, men her er det lige omvendt.

”Gulden Draak 9000” er en ravfarvet, rødlig øl med offwhite skum, der består af bittesmå bobler. Den er klar, og man kan se boblerne nærmest springer op fra bunden som små raketter. Aromaen er domineret af belgiske gærnoter, hvor lys frugt – abrikos og blomme – blander sig med krydderi. Det er temmelig komplekst. Til den anden gæring har man benyttet en vingær, for at forøge kompleksiteten. Den føles meget livlig, og giver en prikkende fornemmelse. Efter et stykke tid føles det en anelse bedøvende og varmende i munden. Smagen er også præget af noter fra gæren. Lyse frugter og alkohol ( 10,5% ). Der sluttes af med en lang, frugtig/krydret eftersmag.

Karakter 5    

Tid til en øl - Abbaye des Rocs Grand Cru

23. Januar 2009

Sådan en kold frostdag er det godt med en varmende øl, og er der nogen øltype der giver denne fornemmelse, er det de belgiske stærke øl, der ofte går under navnet Quadrupel. Det kunne naturligvis også være en engelsk barley wine. Fælles for disse 2 øltyper er den høje alkoholprocent og den nærmest hedvinsagtige smag.

Det lille bryggeri Abbaye des Rocs laver en sådan øl. Det er deres fantastiske ”Grand Cru” på 9,5%.

Bryggeriet startede i 1979 i Jean-Pierre Eloirs garage, hvor produktionen lå på 50 l om ugen. Jean-Pierres svigerfar arbejdede på et stort kommercielt bryggeri i nærheden ( Brasserie Carvanaile ) som produktionsdirektør, og han var sikkert på af Jean-Pierre ikke kunne få mere ud af sit lille bryggeri. Så det væddede de om. I 1996 kom produktionen op på 1000 hl, så svigerfar måtte vist æde sine ord i sig igen. Nu er det Jean-Pierres datter, Nathalie, der har overtaget rollen som brygmester.

Bryggeriet ligger i Montignies-sur-Rocs i nærheden af den franske grænse. Det har ingen tilknytning til det lokale kloster – eller rettere klosterruin – udover at nogle af stenene til bryggeriet er taget derfra. Oprindelig hed bryggeriet Brasserie Eloir-Bertiau, men man har sikkert ville knytte lidt klosteøl-atmosfære til det, da det er den type øl, der brygges.

”Abbaye des Rocs Grand Cru” er brygget med pale ale-, münchener-, karmel- og ristet malt. Der er brugt Hallertau, Styrian, Saaz og Brewer’s Gold –humle. Der er ikke andre tilsætninger, heller ikke sukker.

Det er en mørk, næsten sort øl med beige, lattefarvet skum, der består at fine små bobler. Duften rammer en længe inden man får næsen i nærheden af glasset. Den er vinøs med alkohol, sukker, belgisk krydderi-estere fra gæren, mørk frugt og en anelse appelsin. Som nævnet har den en varmende og nærmest bedøvende effekt i mundhulen. Smagen er kompleks med mørk frugt, alkohol og en antydning af anis. Derudover mærker man sukker, men det pointeres altså, at det ikke er tilsat. Den vinøse krydrede smag holder i lang tid, men der er ikke nogen nævneværdig bitterhed til stede.

Karakter 5

Denne øl vandt i 2002 ”World Beer Championship” – Platinum Medal ”Superlative”.

Tid til en øl - Gran Canaria / Bush Ambre

17. November 2011

Den sidste dag på Grand Canria ville vi sole os ved poolen, men det var overskyet, og da vi havde siddet lidt i badekåber opgav vi, og besluttede at tage bussen til Las Palmas. Her fandt vi en anden Desigual butik, der endda havde” Fun day”, så der var yderligere 20% rabat. Vi fik altså varerne til halv pris, da der var 30% rabat i outlet-afdelingen. Så fik vi da noget ud af dagen.

Om aftenen tog vi til nabobyen Puerto Rico, der også består af hoteller og restauranter. Vi havde set en indisk restaurant, hvor vi ville spise. Da vi sidste år var på Tenerife havde vi fundet et belgisk ølhus, men det havde vi ikke set tilløb til på Grand Canaria. Og så pludselig  på vej til den indiske restaurant, så vi ”Wig Wam”. Det er et underligt sted med indianere og lign.- men de reklamerer også med ”Belgian beer”, og har en side med forskellige typer. Leffe, Kwak, Duvel, Judas, Hoegaarden,og Delirium Tremens. Der er ingen trappistøl.

Jeg valgt en ”Bush” på 12.0%. Det er ”Bush Ambree”, men det stod ikke på kortet. Jeg har tidligere smagt deres juleudgave (30. dec. 08 ), der så vidt jeg har forstået er en variation af ”Bush Ambree”.

”Bush Ambree” stammer fra 1933, men Brasserie Dubuisson der laver den er fra 1769. Bryggeriet ligger i det vestlige Belgien i nærheden af Tournai, og har været i familien Dubuissons eje siden 1890,erne. Denne øl kaldes også ”Scaldis” fordi Anheuser-Busch ( det store amerikanske bryggeri med Budweiser ) anlagde sag mod Dubuisson, fordi navnet mindede om deres. Derfor hedder den ”Bush” i Europa og ”Scaldis” i USA. ( ”Scaldis” er det engelske ord for floden Schelde )

 

Det er en uklar, orangegylden ( ambree ) øl med svagt skum, der hurtigt forsvinder. Der er lys frugt, alkohol og sødme i aromaen. Den er varmende og en smule udfordrende i munden. Smag af sukker, alkohol og frugt, især en tydelig note af abrikos. Lang eftersmag med sukret bitterhed.

Karakter 5

Det var dejligt at finde en belgisk ale ovenpå alle de pilsnere.

 

 

Tid til en øl - Lost Abbey Judgment Day Ale

4. November 2011

I dag var det Dommens Dag i ”Vild med Dans” og vel at mærke den uretfærdige og uforståelige dom. At Anne Sofie og Mads røg ud, er svært at forstå selvom alle parrene er gode. Om dommen på ”Dommedag” er mere retfærdig kan vi jo kun håbe på.

”Tror du på Dommedag?” skriver Lost Abbey bag på deres belgiske quadruple øl – ”Judgment Day Ale”. ”Og har du tænkt over hvad du laver, når de 4 ryttere pludselig viser sig. Måske sidder du og drikker denne øl.”

Derefter bliver de lidt lommefilosofiske om, hvordan man kan leve et godt liv. ”Lev et inspireret liv. Find muligheder i alting for at gøre en forskel. Søg nye og spontane eventyr” Det er fint – lidt rodet dog, og der står ikke noget om øllet.

 

På etiketten ser vi de 4 ryttere  - en med en le, en med bue og en med sværd. Den sidste holder Lost Abbey’s keltiske kors i hånden. 20. feb. 2010 skrev jeg: ”Bryggeriet bruger et keltisk kors som logo. Dette specielle kors er designet af Sean Dominguez og de fire arme viser her de fire ingredienser i øl – malt, humle gær og vand. Disse 4 ingredienser er bundet sammen af ringen om korset.”.

”Judgment Day” er en stærkere udgave af deres anden belgiske øl ”Lost And Found”. Den er brygget 6 forskellige malttyper ( se hjemmeside ) og humlet med Challenger og East Kent Goldings. Der er brugt en belgisk gærstreng. Alkoholprocenten er 10,5% .

Det er en lille øl, lukket med korkprop – det keltiske kors på toppen -  for at give det rigtige belgiske look.

Det er en mørk, uklar øl med cafe latte farvet skum. En kraftig duft af alkohol, mørk frugt, hvor især rosin gør sig gældende ( der er faktisk tilføjet rosin og druesukker ), krydderi og lidt tobak ( jeg er altid lidt usikker på denne note, for jeg kender egentlig intet til tobak, men det er det jeg forbinder det med. ). Fyldig krop – virker lidt prikkende og bedøvende i munden. Dejlig smag af mørke frugter, krydderi og sukker, og i afslutningen en lille snert af engelsk lakrids. Pæn bitterhed vokser lige så stille frem i eftersmagen.

Skulle det endelig komme så vidt, er det ikke den værste øl at sidde med på den yderste dag.

Karakter 5

Tid til en øl - Det Bette Ølhus / Kasteel Cuvee

27. Juli 2011

Min kone og datter drikker ikke øl. Min datter vil gerne, men kan ikke lide det. Hun prøver – f.eks med den nye Jacobsen ”Velvet Ale”, der efter min bedste overbevisning ikke smager af øl, men det synes hun, den gør. Så det er nok ikke det mest spændende at gå med mig på ølvisit, men de er begge to søde til at gøre det. Vi fik anbefalet en ”Lindemanns Kriek” som en øl, der ikke smager som andre øl. Det er jo en syrlig, spontangæret øl med en hel del sukker, og min datter gjorde et forsøg med den. Den smagte ikke af øl, men hun drak kun det halve, inden hun gik over til kakao. Så drak min kone resten. Så nu har jeg fotobevis, hvor de begge drikker øl, men det bliver nok ikke noget, der bliver gentaget ofte. Set fra den positive side betyder det, at jeg kan have mine øl i fred, men det kunne nu være hyggeligt at dele indimellem.

Vera Zobbe blev forelsket i belgisk øl under en ferie i Bruxelles i 2001. Her fik hun serveret en Kasteel Bruin på 11,0% til en broccolitærte. Det var en smagsoplevelse, der forandrede hendes syn på øl for altid.  I 2005 åbnede hun ”Det Bette Ølhus” i Skagen med et sortiment på 69 øl, og i 2007 åbnede hun endnu en butik i Ålbæk. Her var mere plads og året efter udvidede hun med en ølcafe efter belgisk mønster, og butikken i Skagen lukkede. I 2010 modtog hun Danske Ølentusiasters Regionspris for sin store indsats for øllet i Nordjylland.

På kortet over fadøl stod ”Kasteel Bruin” netop anført, men jeg fik at vide at den lige var udgået. Jeg havde jo også smagt den – med stor fornøjelse – i ”Det Belgisk Ølhus” på Tenerife sidste efterår, hvor jeg fik tiltusket mig et glas. Men Vera ville sætte en specialitet på kortet i stedet. En udgave af ”Kasteel Bruin”, der havde lagret i 10 år. Den går under navnet ”Kasteel Cuvee”. Det er ikke en øl man støder på hver dag.

Den er naturligvis stadig på 11,0% - i hvert fald hvis man skal tro etiketten, men med belgisk øl kan man ikke være sikker. Vera fortalte, at det var en amerikansk importør, der fortrød sin bestilling, og brygmesteren på Kasteel gemte ærgerligt tønderne væk bagerst i lageret og glemte alt om dem. 10 år senere dukkede de frem og smagte så godt, at man nu altid sætter lidt af produktionen til side for lagring.

 

Man må jo sige, at den ligner ”Kasteel Bruin” fuldstændig. Det er ikke til at se forskel. Men det er en ganske anden smagsoplevelse – ikke nødvendigvis bedre end originalen, men anderledes. Den er meget rundere og blødere.

Det er en kulsort øl, der næsten ligner tyktflydende olie, hvid det ikke var for den svage skumkant på toppen. Mørk duft af sveske og lakrids. Blød og fyldig i munden. Den varmede godt, hvilket der også var brug for på sådan en regnvåd dag. Fyldig, kompleks smag med mørk, sød frugt og lakrids. Der er næsten ingen bitterhed at spore, men en lang eftersmag, der fryder ind i hjertet.

Karakter 5+