Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

mandag den 4. september 2023

Tid tl en øl - Ølsmageren Beerwalk 2


4. September 2023

Vejret var dejlig til en vandretur langs fjorden, og på udvalgte steder holdt vi pause for at nyde en øl, og Jesper Mørkholt fortalte om øllerne. På 2. del af turen skulle vi udfordres endnu mere.


Braggot er en gammel blandingsøltype, som jeg aldrig tidligere har hørt om. Den er nævnt i Canterbury Fortællingerne og stammer vist tilbage fra 1200tallets keltiske Wales. Det er en blanding af honning og malt. Honning var en af tidens vigtigste kilder til sukker, og vi kender jo også mjød, der er lavet på honning.

Der skal være mere honning end malt i en braggot, for at adskille den fra en honningøl.


Mad Scientist fra Budapest har forsket i stilarten og lavet flere udgaver af braggot. Det er i deres udgave en syrlig, sød øl, og i den aktuelle udgave var den krydret med ananas. Det kan lyde specielt og Jesper rådede da også alle til at smage mindst 3 gange, inden de afsagde deres dom. Jeg må nu sige, at jeg faldt for den med det samme, men jeg kender trods alt også til surt øl i forvejen. Og det søde islæt fra honningen gjorde den egentlig let at drikke. Den havde en høj 'drinkabillity'.

Det var på hele 8,0%, og fremstod meget lys i glasset. Duften var nu ikke særlig god. Den virkede meget kunstig af syntetisk frugtvingummi, men heldigvis var det slet ikke gældende i smagen. Syrlig, sød og med ananas ( ikke kunstigt ). Overraskende øl.

Karakter 4

Vi ryddede skam ordentligt op efter os, da vi gik videre.


Ved næste holdt blev vi præsenteret for en røgøl fra Grauballe. 'Gunsmoak' havde jeg med til røgsmagning for et par somre siden, hvor vi smagte 10 røgøl og fik hjemmerrøget laks.

Jesper fortalte, at de fleste røgøl har karakter af bål, men jægere hævder af 'Gunsmoak' netop lugter af et nyligt affyret gevær. Hvorom alting er, så står røgøl højt på min liste, og jeg bliver ikke voldsomt udfordret af typen. Den er på 7,8%

Karakter 4+


Vi bevægede os væk fra fjorden, inden vi fik den næstsidste øl.

Frontaal er et Hollandsk bryggeri fra Nord- Brabant. Bryggeriet ligger i Breda og blev stiftet i 2015 af Roel Buckens.

'David vs Goliath' er en mindeøl. En af bryggeriets nære venner - David - døde sidste år. Han havde været med til at udvælge, hvilke 3 borubonfade deres stærke Barleywine skulle lagres på, og derfor var det nærliggende at opkalde øllet efter ham.

Den er på 10,0% og lagret på Heaven Hill, Four Roses og Wild Turkey. Jeg kender ikke nok til amerikansk bourbon til at forstå, hvorfor man skulle udvælge 3 fade, men resultatet er bestemt ikke at kimse ad, Det var efter min mening dagens bedste øl. Kompleks med modnet frugt, vanilje, og naturligvis spiritus fra fadene. Vinøs og varmende.

Karakter 5 


Man skal slutte dagen af med en stout - proklamerede Jesper, men det var ikke en helt almindelig udgave.

Flying Couch fra København leverede 'Terrorpi' - en kraftig Imperial stout på 12,3%. Lagret på Skotlander Romfad fra Pandrup, så det er meget lokalt. Det er Anders og Titte Skotlander, der siden 2013 har haft en lille produktion kørende med rom, gin og likører.

Jeg har efterhånden overgivet mig til lagring på rom, og også denne øl faldt i min smag. Det var svært at komme efter Frontaal, men denne øl var også elegant. Fadlagring tager jo lidt af kanterne, så oplevelsen bliver mere raffineret og ikke slet så voldsk.

Karakter 4+

Flying Couch startede som gipsybryggeri i 2011, men fik egne lokaler i København i 2015.






 

søndag den 3. september 2023

Tid til en øl - Ølsmageren Beerwalk på Gjøl


3. September 2023

I går - på Øllets Dag - blev der afholdt en Beerwalk på Gjøl. Det var Ølsmageren fra Gjøl - Jesper Mørkholt - der var idemanden bag. Små 40 deltagere mødte op kl. 15,00 og blev hjerteligt modtaget af Jesper og den første øl, der blev serveret lige fra fad. Det var tydeligvis en IPA, men Jesper var hemmeligsfuld, indtil alle havde fået noget i glasset.


Der var tale om en New England IPA fra skotske Overtone. Jesper fortalte om typen og bryggeriet. Jeg har tidligere omtalt bryggeriet, som er fra 2018. Det var, da jeg første gang besøgte Jesper på Gjøl, og fik en NEIPA. Den var meget juiceagtig med eksotisk humle, og jeg efterlyste lidt mere friskhed og bitterhed.

'Atomic' er på 6,0%. Den er uklar og ligner appelsinjuice, men modsat sidst var den ikke slet så frugtig sød. Her var netop den friskhed, jeg efterlyste. Det eksotiske var ikke slet så udpræget, og det var en frisk og dejlig øl at starte turen med.

Karakter 4

Derefter skiftede vi helt spor til en 11,7% belgisk Quad fra Het Anker. Det var 'Gouden Carolus Whisky Infused'. Det er deres Cuvee van der Keizer, der har fået en opgradering med bryggeriets egen Single Malt whisky. I 2009 begyndte de at destillere deres egen belgiske whisky og det er resultatet at det, vi nu kan nyde.

Flasken blev på nydeligste vis halshugget med økse, og flere deltagere kunne få lov at prøve. Jeg sprang fornuftigvis over, da der jo ikke er grund til at spilde den gode øl, men min gode ven var mere modig.



Øksen er fremstillet specielt til Ølsmageren fra Gjøl - af en af de lokale, der fandt et gammelt øksehoved på gården og havde evnerne til at lave skaft og skind, der er præget med 'Ølsmageren'. Fornemt.


Det var en sandt fornøjelse, og når øllet blev præsenteret så tidligt på ruten, var det for ikke at slæbe økse med rundt på hele turen. Med denne kejserdrik i glasset, gik vi afsted ned mod Limfjorden.

Karakter 5


Langs Linfjorden er der lavet en sti, der strækker sig gennem hele Gjøl by ( og det er en langstakt by ). Vi gik ikke hele turen, men nøjedes med 6 km. Stien var nyklippet og der er borde og bænke undervejs. 


Den 3. øl blev en noget lettere type - en pilsner fra Ølluminati i Viborg. Ølluminati blev stiftet i 2017 af Theis Bach Nielsen og Mads Claus Henriksen. Det ligger centralt i Viborg og har udfordret byen med flere spørgsmål. Er Viborg klar til surt øl? Er Viborg klar til dødsmetal og dyb fusionsjazz?. Er Viborg klar til en ølfestival?

Svaret på alle disse spørgsmål er et rungende JA. Ølluminati er 'gravalvorligt pjatværk', og det har en klar og tydelig holdning til alkohol, diversitet og støj, som man kan læse om på deres hjemmeside. Det lyder som et spændende bekendtskab.

Deres pilsner - ' Sperm Lightning' er brygget til bandet The Conctrete Boys, der har et nummer med det lidet flatterende navn. Etiketten er lettere pornografisk, så måske er det meget godt, at billedet står lidt uskarpt.

Det er en lys, gylden øl på 5,0%. Den har en frisk fremtoning og virker perlende, næsten sydende på tungen. Det er en anderledes fornemmelse. Desværre går friskheden hurtigt af, og den bliver lidt fad og slap, men det hører måske til konceptet. Den skal drikke hurtigt.

Karakter 3+

Vi gik videre langs vandet, til vi kom til første bord/bænkesæt. Her hev Jesper 2 store flasker fra Skagen Bryghus frem, men det viste sig at være fup. Der var få timer før tappet en Westcoast IPA fra Bad Seed Brewing i flaskerne. Vi fik også her en forklaring på den ølstil, der fokuserer mere på bitterheden end New England stilen.

'Slice of Sunshine' er på 7,0% og der er brugt Mosaic, Citra og Nelson Sauvin humle, hvilket giver en smagnote, der lægger sig henad det eksotiske. Faktisk synes jeg de 2 IPA'er vi fik, lignede hinanden mere en man lige skulle forvente. 'Atomic' fra Overtone havde nedtonet frugtjuicekarakteren og og 'Slice of Sunshine' har tilgæld lidt mere frugt i sig. Med derfor er det jo stadig godt.

Karakter 4

Indtil videre godt og afvekslende, og det lovede jo godt for næste del.