Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

søndag den 28. april 2013

Tid til en øl - Snowbeer


28. April 2013

Aftenens øl kan jeg ikke umiddelbart sige så meget om. Etiketten giver ikke så mange oplysninger – 500 ml – 2,5% alc. Resten er på kinesisk. Man kan dog læse at bryggeriet er Snowbeer. Så må vi jo søge der.

 
De kinesiske tegn betyder ”snefnug” og bryggeriet er ”CRSnow”. Det er et samarbejde mellem SABMiller og China Resources Enterprices. I 2008 var denn øl den mest solgte på verdensplan, selvom den nærmest kun sælges i Kina - 61 millioner hektoliter.
I 1993 da ”Snowbeer” først kim på markedet var der 3 bryggerier om produktionen. I dag er der 80.
 
Denne øl er hjembragt fra Kina af en af mine gode venner, så det er ikke en øl man lige støder på hos den lokale købmand. Da procenten er så lav, er det naturligvis en let øl at drikke. Den føles nærmest vandet, hvilket vel også er meningen. Den er lys gul med masser af bobler. Kridhvidt skum på toppen. Duft af halm og bygkerner. ( lidt som at komme ind til girafferne i zoo ). Smagen er nærmest forsvindende men man kan godt ane lys malt. Næsten ingen ( eller rettere –ingen ) bitterhed. Det er en øl der lægger sig tæt op af Millers øl ogBudweiser. Men den passede fint til vores hjemmelavede sushi fra forleden, som der var noget tilbage af. Den virkede ikke dominerende i forhold til maden.

Karakter 2

fredag den 26. april 2013

Tid til en øl - Ølsmagning / Forårsøl fortsat


26. April 2013

I går var vi inde at se Musicalibers forestilling ”Guys and Dolls”. Yngstebarnet spiller med og hun gjorde det godt. Det er et festligt stykke med gamblere og letpåklædte piger på den ene side og en kristen ”Frelsens Hær” afdeling på en anden. Alt ender godt. Masser af god musik og dygtige skuespillere, hvor vi kender en del af dem fra vores samarbejde om ”Oliver” på Skansen.

Forleden var der ølsmagning i Aalborg med Forårs- og Påskeøl på programmet.

Skotske Brewdog kan godt lide at provokere og det er da også tit lykkedes at provokere mig med deres etiketter. De har tendens til at være lidt overdrevent selvglade, men det er for det meste holdt i en ironisk tone. Og de kan godt lide eksperimenter – som da de kom viagra i ”Royal Virility Performence” til Prins Williams bryllup. Denne gang har de set sig sure på de Fast Food kæder, sodavandfabrikanter og industribryggerier, der reklamerer ved store sportsbegivenheder. Det er jo ikke produkter der fremmer kondition og ydeevne – tvætimod. Derfor har de lavet en øl, som sportsfolk ( og andre der godt vil i form uden at røre en finger ) kan have glæde af.

Den er proppet med opkvikkende og stimulerende sager så som: Ginseng – Ginko – Kola nødder – Maca pulver – keratin og Macha te. Jo det var godt at dopingkontrollen ikke dukkede i vores smagelokale i aftes.

Indpakningen og tilsætningen er faktisk det mest interessante ved øllet. Der er en udmærket pale ale, men man fornemmer stort set ikke mere. Den virker en smule ordinær, og jeg kunne i hvert fad godt sove natten igennem.

Karakter 3+

Derefter havde vi sidste års vinder fra Herslev Bryghus med. ”Forårsbryg” skulle da lige have chancen for at vinde 2 år i træk, men det blev der ikke noget af. Den endte på en 5. plads.

 
For nogle år siden var vi på tur i sommerlandet og besøgte to glaspustere, der boede et par kilometer fra hinanden. Hos den ene stod der flotte serie af glas på hylderne, så man nemt kunne erhverve sig et sæt til 12 personer og sikkert også kunne få nogen mage til, hvis et skulle gå i stykker. Hos den anden var alting unika. Han havde engang prøvet at levere en ordre på 24 ens tallerkener, men efter nummer 7 begyndte tingene at gå galt. De blev skæve eller han tabte dem på gulvet. Han kunne ikke gennemføre projektet, for det interesserede ham egentlig ikke.
 
Sådan er det også lidt i ølverdenen. Nogle bryggerier holder sig til at brygger deres sikre kvalitetsøl, og man ved altid hvad man får. Andre vil meget hellere eksperimentere med nye ting og sender alt hvad de brygger på markedet under et nyt navn. Det er ikke alt der er vellykket, men det betyder ikke noget. Det skal nok blive solgt. For mig er det vigtigt at begge disse opfattelser har plads i vores ølunivers.
 
Evil Twin har sendt meget ud og nu kom turen til en øl med det lidt særprægede navn: ”Ron and the Beast Ryan”. Det er et samarbejde mellem 3 bryggere ( vil jeg tro ). Den er brygget på Fanø Bryghus hvor brygmesteren hedder Ryan Witter-Merithew. Hvorfor han lige akkurat skulle være et bæst, er ikke gået op for mig. Ron er Ron Jeffries fra det amerikanske bryggeri Jolly Pumpkin, der brygger nogle temmelig syrlige øl. Det var der også tale om her, men det var blandet med en behagelig sødme fra honning og balancen var vældig god.
 
Karakter 4
 
Min ølinteresse begyndte den 29. september 2006. Der holdt jeg en ølsmagning for mine venner og jeg havde decideret intet kendskab til øl forinden. Det har jeg skrevet om flere gange tidligere. Men en del af de øl, der var med den dag har sat sig tydelige spor i min bevidsthed – bla. Westmalles ”Tripel”. Tripel-typen har altid stået for mig som en rigtig forårsøl, og derfor syntes jeg også at den havde sin plads ved denne smagning. Selvom de fleste sikkert havde smagt den mange gange før. Nu kunne den være med som en slags reference, som de andre kunne måle sig med og så kunne den også understrege min pointe med at vi også skal huske at sætte pris på de gode, gamle klassikere. Ikke mindst en reminder til mig selv.
 
Måske er det kendisfaktoren ( som en af deltagerne sagde ) – måske talte jeg godt for øllet. I hvert fald gik Westmalle Tripel ud af dysten på en flot førsteplads. Det er sgu i orden.
 
Vi sluttede af med Mikkellers ”Funky E-star”. I sin tid da jeg første gang smagte den, fattede jeg ikke navnet. Jeg havde ikke draget sammenligningen med ”Easter”, hvilket jo siger lidt om mine evner. ”Funky” betyder – ifølge slangordbogen – ”noget specielt og anderledes, der alligevel er cool”. Det kan også betyder ”en sur, fæl lugt”. Så kan man jo selv afgøre det her. Det er en glimrende øl, der også har det syrlige præg, for der er brugt brettanomyces-gær. Det er den gærtype, der er kendt fra Orval, og som Mikkel Bjergsø er blevet glad for og har brugt i flere øl.
 
Afstemningen faldt ud på følgende måde ( vinderen først ): Westmalle Tripel – Ayinger Celebrator – Funky E-star – Green Easter – Herslev Forårsbryg – Amager Kåååd – Stillwater Lower Dens – Vendia Forårsbryg – Brewdog Anabolics – Ron and the Beast Ryan. Jeg ville nok have rykket den sidste øl lidt op i feltet.
 
Jeg synes vi havde en hyggelig eftermiddag med gode håndmadder til at stille den værste sult, og masser af snak – mest om øl. Der blev også smagt andre øl, men herom senere.

Tid til en øl - Øl og Mad / Kisshorn / Longboard


26. April 2013

I dag havde vi gæster fra madklubben. Jeg havde fået den nye bog om øl og mad i fødselsdagsgave. Det er kokken Carsten Kyster, der foreslår retter med øl i – i samarbejde med Carsten Berthelsen, der beskriver de øl der kan drikkes til. Bogen hedder: ”Godt bryg God mad”. Men inden vi nåede til denne menu skulle vi have varme hveder til eftermiddagskaffen. Børnene kom på besøg og det ene hold venner. Min kone havde – i henhold til dagens tema – fundet en opskrift på hveder med hvidtøl og valnødder, og den skulle vi smage sammen med et alternativ hvor der var brugt kardemomme og citron. Disse to udgaver var meget forskellige, men var begge yderst velsmagende.

Efter kaffen åbnede vi en røgøl fra Kissmeyer/Hornbeer. Jeg havde smagt den på Sallings ølfestival, hvor Anders Kissmeyer selv var til stede for at præsentere sine øl. Øllen hedder ”Smoked Tripel Kisshorn”, og jeg syntes sammensætningen mellem røg og belgisk tripel gav en anderledes røgøl end man er vant til. Sødme og røg blandet sammen i et komplekst udtryk.

En af mine venner er meget glad for røget whisky fra Islay, og han sætter også meget pris på røgøl. Jeg har præsenteret flere forskellige for ham i tidens løb, ligesom han har introduceret mig til whiskymærker som Laphroaig og Ardbeg.

En noget mørk øl, når man tænker på det er en tripel. Duften er spændende og præget af en behagelig brænderøg. Smagen lægger ud med en fin sødme, blandet op med røg og slutter af med en fin bitterhed. Men inden da er der kommet en anden slags bitterhed ind over. Det minder lidt om malurt, men er vist en følge at rygningen. Denne note skulle man lige over inden humlebitterhed og sødme igen blandede sammen.

Karakter 3+

 
Til aften dukkede det andet hold venner op. Min kone havde sammensat en 3-retters menu. Vi begyndte med hjemmelavet sushi. Det var ikke med rå fisk, men krabber og røget laks. Det smagte vældig godt og vi åbnede for en lager fra Hawaii. Kona Brewing Co. blev grundlagt i 1994 af far og søn – Cameron Healy og Spoon Khalsa (?). Bryggeriet ligger på øen Hawaii – i distriktet Kona. Deres ”Longboard Island Lager” er en hyldest til det berømte surfparadis – Waikiki Beach ved Honululu.
Det er en smuk, klar og gylden øl på 4,6%. Fine bobler giver en sprudlende fornemmelse i munden. Smagen er mild med frugtkarakter og den passede fint til vores sushi. Den er lagret 5 uger ved lave temperaturer, og det giver en fyldig og alligevel ren karakter. Der er ikke megen bitterhed at finde.
Karakter 3+
Hovedretten var taget fra bogen – ”Pulled beefburger med coleslaw og chilimayo”. Vi ( min kone ) fulgte opskriften nøje – dog brugte vi Chimay Rouge til kødet i stedet for Bleue. Salling var lige netop løbet tør for Chimay Bleue og jeg havde ikke tid til at lede andre steder. Men det smagte også glimrende, så jeg tror ikke den store skade var sket. Kødet er i ovnen i 3 timer og bliver utroligt mørt. Den mest gennemtrængende smag i retten var faktisk den kanel, der er brugt – og som min datter sagde: ”gav retten et marokansk præg”. Carsten Berthelsen anbefaler Chimay Rouge til retten og det råd fulgte vi – glimrende.
Desserten var ”Lakrids- panna cotta med hindbær og pistacienødder”. Til denne ret skulle der bruges Limfjordsporter. Vi var noget spændte på, om den kunne nå at blive stiv inden vi skulle spise den, men den artede sig udmærket og fik en fin konsistens. Hindbærrene var friske til. Nogle hævdede den smagte af kaffe, men jeg synes lakridssmagen var mest dominerende. Vi blev enige om at en mindre anretning i forbindelse med andre desserter ville være bedre i fremtiden, for den er lige massiv nok i større mængder. Dertil ”Rochefort 10”. Denne øl smagte utroligt godt til retten, men som en af vennerne sagde – den smager jo altid utrolig godt.
En yderst vellykket menu, og så fik vi indviet ølkogebogen på fornemste vis.
 

tirsdag den 23. april 2013

Tid til en øl - Ølsmagning / Forår 2013


23. April 2013

Det er gået lidt trægt med at få skrevet om sidste uges ølsmagninger, for jeg har fået det nye Tombraiderspil i fødselsdagsgave og det tager tid. Jeg har fulgt Lara Croft fra det første spil, og det nyeste er absolut det bedste. Det er vildt spændende ( og ind imellem en smule klamt ) og det er svært at lægge fra sig for Lara ender altid i en håbløs situation, hun skal reddes ud af.

Men weekenden bød på et par ølsmagninger. I fredags holdt jeg en ”begynder-smagning”, hvor øllene var gode, solide øl med gode historier til. Her var det ”Samuel Adams Boston Lager” – ”Jacobsens Original Dark Lager” – ”Sierra Nevada Pale Ale” – ”Paulaner Salvator” – ”Innis and Gunn” – ”Westmalle Tripel” – ”Hornbeer Barley Wine” og ”Midtfyn Rough Snuff II”, der var på programmet.

Jeg har ikke selv tidligere smagt Hornbeer Barleywine, men den virkede god og kraftig. Den amerikanske humle trådte i karakter, men blev aldrig dominerende. ”Rough Snuff II” virkede mindre lakridsagtig end originalen, men jeg havde jo travlt med at fortælle og kunne ikke smage så meget på øllene.

Lørdag var der ølsmagning hos Ølentusiasterne i Aalborg. Jeg havde indvilget i at stå for en Påske/Forårssmagning. Det var jo noget anderledes. Hvor begyndersmagningen jo handlede om gode, lange historier om øltyper og ølhistorie, måtte jeg finde noget andet at sige om lørdagen, for disse historier var jo allerede kendt at deltagerne.

Nu var det jo også kun oplæg, og ikke hele afhandlinger det drejede sig om. Jeg sagde lidt om nogle øl og mere om nogle andre, og jeg synes det gik udmærket.

Bryggerierne sender ikke mange nye påske- og forårsøl på markedet. Det drejer sig meget om at genbruge succeser fra tidligere år og det er der jo ikke noget at sige til. Udover at det er svært at sammensætte et ølprogram. Så der var nogle gengangere fra tidligere år.

Første øl var ”Vendia Forårsbryg”.  en pale ale på 5,6% med noter at citrus og hyldeblomst. Det blev først præsenteret i 2010 og ligner sig selv. Sødme i begyndelsen, efterfulgt af en pæn bitterhed til sidst

Karakter 4

 
Derefter fulgte en dobbelbock fra Ayinger i Bayern. Man kan se det er en dobbelbock, forsi der er to bukke på etiketten. Og rundt om halsen hænger en lille hvid bukkefigur. Det virker måske lidt kitsched. Jeg fortalte noget af  historien og Paulaners Salvator. Den var blevet fortalt ved forgangne påskesmagninger, men jeg fortalte og Salvatordagene i København og at Paulaner i 1896 fik eneret på navnet ”Salvator”. Derfor måtte de andre bryggerier finde på andre navne til deres øl og de valgte forskellige ord der slutter på ”-ator”. ”Maximator” – ”Jubilator” – ”Animator” og ”Søgator” ( som formanden gjorde opmærksom på ( det er et fællesbryg med Aalborg-afdelingen og Søgaards Bryghus )).
Seneste skud på stammen er ”Celebrator” på 6,7%. Det er en mørk øl med masser af mørk sødme, sveske og karamel. Man aner lidt humle - lige nok til balancen er i orden.
Karakter 5
Derefter kom Stillwater ”Lower Dens” som jeg smagte og skrev om forleden. Jeg spillede et udsnit at nummeret ”In the end is the beginning”, der har inspireret Brian Strumke til brygget. Der var ingen der insisterede på at høre det hele, men nogle afprøvede QR-koden på etiketten. Den virkede fint. Stillwater ligger for tiden i retsag med et bryggeri fra Stillwater, Minnesota om brug af navnet. Det er nærmest Budweiser-sagen om igen.
 

Derefter fulgte ”Kåååd” – en forårs IPA fra Amager Bryghus. Etiketten kunne godt ligne en fra serien ”De 7 dødssynder”, men det er altså ingen synd at være kåd. Men etiketten er også lavet af Simon Hartvig Daugaard. Den forestiller nogle påskeæg og en temmelig kåd hun-påske-hare. På etiketten er en fabel om noget hemmeligt kobekvæg, der da de blev fodret med masken fra denne bryg, blev så kåde, at de brød ud at indhegningen og ikke er set siden ( ? ). Det blev antydet at vi ville blive ligeså kåde, så det var nok godt, vi kun fik 10 cl af denne øl.

Orange i farven og med aroma af sød grape og mango. Smagen gik mere i retning af citron.

Karakter 4+

Bryggerne havde også været lidt forårskåde i doseringen af humlen. Der er brug ( og hold nu fast ) – Cascade, Centennial, Chinook, Simcoe, Amarillo, Tomahawk, Summit og Herkules. IBU 65.

Derefter fulgte ”Kåååd” – en forårs IPA fra Amager Bryghus. Etiketten kunne godt ligne en fra serien ”De 7 dødssynder”, men det er altså ingen synd at være kåd. Men etiketten er også lavet af Simon Hartvig Daugaard. Den forestiller nogle påskeæg og en temmelig kåd hun-påske-hare. På etiketten er en fabel om noget hemmeligt kobekvæg, der da de blev fodret med masken fra denne bryg, blev så kåde, at de brød ud at indhegningen og ikke er set siden ( ? ). Det blev antydet at vi ville blive ligeså kåde, så det var nok godt, vi kun fik 10 cl af denne øl.
Orange i farven og med aroma af sød grape og mango. Smagen gik mere i retning af citron.
Karakter 4+
Bryggerne havde også været lidt forårskåde i doseringen af humlen. Der er brug ( og hold nu fast ) – Cascade, Centennial, Chinook, Simcoe, Amarillo, Tomahawk, Summit og Herkules. IBU 65.
 

onsdag den 17. april 2013

Tid til en øl - Tsingtao Stout


17. April 2013

I går var vi på kinesisk restaurant for at fejre en børnefødselsdag hos vennerne. Der smagte jeg den kinesiske øl Tsingtao. Det er en øl jeg har smagt før, men jeg opdager nu at jeg aldrig har fået skrevet om den her på bloggen. Det må jeg vist råde bod på i nærmeste fremtid.

Bryggeriet Tsingtao blev grundlagt i 1903 af tyske emigranter. Det er Kinas næststørste bryggeri, og tegner sig for 15% af markedandelen. Det ligger i byen Quindao, der er det nuværende navn på byen Tsingtao.

I 1949 blev det nationaliseret efter den kommunistiske magtovertagelse. Dette varede indtil 1990 og fussionerede med tre andre bryggerier i 93. Nu har Anheuser-Busch en stor andel i bryggeriet. Oprindelig blev øllet produceret efter Das Reinheitsgebot, men det er vist desværre ikke længere tilfældet.

Min gode kammerat, Jacob har været på en del forretningsrejser til Kina, og sidst han vendte hjem havde han et par øl i bagagen til mig.

Den ene var en - herhjemme mere sjælden – ”Stout” fra Tsingtao. En god mørk øl på 6,7%. Det meste står med kinesiske skrifttegn, men man kan da læse alkoholprocent.

Det er en kulsort øl med lyst skum. Aroma af ristet malt med en anelse sødme. God fylde. Smagen er ristet malt med noter af sødme og engelsk lakrids. Faktisk minder den en del om den ”Black”, jeg smagte forleden fra japanske Asahi. Det er slet ikke dårlige sorte øl, de brygger på de kanter.

Karakter 3+

 


mandag den 15. april 2013

Tid til en øl - Krenkerup Påskeøl


15. April 2013

Dejligt at det er ved at være tid til, at man kan sætte sig på bænken i haven efter arbejdet og nyde solen - og måske en øl i ny og næ. I dag blev det en af de påskeøl, der stod tilbage i skabet – Krenkerup ”Påskeøl”.

Den er brygget efter Das Reinheitsgebot for brygmesteren Constantin Förtner stammer fra Bamberg, og holder de stolte, tyske traditioner højt i hævd. Og godt for det.

Jeg har ikke smagt så mange af deres øl, men syntes godt om deres ”Rauchbier”. De har fået megen ros for deres ”Dobbelbock”, så den må jeg se at få fat i. Det er en øltype jeg godt kan lide.

Men her drejer det sig om ”Påskeøl” på 6,5%. Malten stammer fra egen jord, men er maltet i Tyskland. Der er brugt overgær og humletyperne er både tyske og engelske.

Det er en flot rødbrun øl – med en del slør, men man kan godt ane nogle sløve bobler. Den kraftige skumtop har en lidt gullig nuance. Aromaen er maltet med brød og en smule valnød. Disse noter dominerer også smagen. Men øllet bruser underligt prikkende op i munden, og efterlader en snerpende fornemmelse, som ødelægger det gode indtryk. Det føles som om, det er en meget alkoholstærk øl – ikke at den smager sprittet, men den føles sådan. Det var en anderledes oplevelse, som jeg egentlig ikke brød mig om, så det trækker noget ned på en ellers udmærket maltet smag.

Karakter 3


søndag den 14. april 2013

Tid til en øl - Ørbæk Højt Skum


14. April 2013

Højt Skum!

”Mange vil vide at udtrykket stammer fra Robert Storm Petersen, vores store humorist, men de færreste ved, hvor han havde det fra. Carit Andersen forlag udgav i 1989 en samling af Storm P’s muntre tegninger under titlen Højt Skum og heri havde forlæggeren Poul Carit Andersen skrevet et omfangsrigt forord, der ikke alene afslører kilden til udtrykket, men også causerer over Storm P’s forhold til øl. Og anvendes som Danske Ølentusiasters hilsen og en øl fra Ørbæk…”

Det blev vi sgu ikke meget klogere af, men det er hvad vi får oplyst på etiketten. Vi må stadig gætte os til oprindelsen, hvis vi da ikke har selvsamme bog eller kan finde den andetsteds.

Heldigvis har De Danske Ølentusiaster opført dette forord på deres hjemmeside ale.dk, og her kan man bla. læse, at Storm P mødtes med krigsassessor Classon på restaurant Paraplyen ( læs selv forordet, hvis det er interessant med den præcise beliggenhed ). Og Classon gjorde altid sin entre med ordene: ”Må jeg få et glas øl – men det skal være med højt skum”.

Her har Storm P. opsnappet vendingen og lagt den i Pings mund i den fine tegneserie ”Peter og Ping”.  Der er mange små anekdoter i forordet, så kig selv ind på hjemmesiden.

Ørbæks øl er en strong ale på 9,0%. Bryggeriet har for nylig lanceret en serie, hvor folk med meget store hoveder pryder forsiden. Måske er det portrætter at nogle af bryggeriets folk – jeg forstår det ikke helt. men det er da et blikfang. Deres hjemmeside opdateres ikke dagligt. Seneste indslag i ”Nyheder” er fra juni 2012.

Det er en mørk øl med et rødligt skær, Skummet er kraftigt med blødt og sætter sig på glassets sider. Der er en sødlig duft af karamel og alkohol, samt en humlearoma, der leder tankerne hen på en ”american barley wine”. Disse indtryk bliver gjort lidt til skamme ved smagen, hvor det humlede islæt slet ikke kommer frem. Smagen indledes med et sukkersødlig præg, og derefter overtager en tydelig alkoholprofil billedet. Man kan også sige sprittet. Hvis der havde været en tydelig humleprofil oveni, havde balancen nok været bedre. Hvis målet har været en amerikansk inspireret ”barley wine style beer”, må man sige de ikke er nået helt i mål.

Karakter 3+


lørdag den 13. april 2013

Tid til en øl - Asahi Black / De 5 Gaarde Tido


13. April 2013

De sidste par dage har stået på mørkt øl – mest af den lettere karakter.  I torsdags var det min fødselsdag og efter en god, men forlænget danselektion kunne jeg i fred og ro nyde en ”Jacobite Ale” fra Traquair. Den hører til blandt  mine absolutte favoritter, og var som sædvanlig en fornøjelse.

I går skulle vi have været til aftensmad i madklubben, men pga sygdom blev det aflyst. Vi fik så arrangeret en dobbelt sololektion i dans, hvor vi fik arbejdet alle standarddansene igennem, samt lidt samba. Som man nok kan se fylder dans temmelig meget lige for tiden, for der er snart opvisning, og vi skal danse på flere hold med forskellige koreografier.

Vi fandt et nyt sted at købe sushi – hos ”Sushi-licious”, der ligger nær ved Nordkraft, hvor jeg arbejder. Det var vældig godt og de havde forskellige japanske øl i køleskabet, bla andet en schwarzbier fra Asahi – ”Black” på 5,0%.

Japanerne har i mange år haft den tyske schwarzbier ( 1995 ) på programmet. Det japanske navn er ”Kuronama” og den er brygget at tre typer ristet malt, bla røget karamelmalt. Man har ikke brugt ristet byg i øllet. Det giver en blød og sødlig smag, der overraskede mig en del. Jeg havde måske forventet en mere anonym øl, men faldt for denne sødligt røgede smag, hvor også en note af engelsk lakrids dukker frem. Glimrende øl fra et multinationalt bryggeri. Vi spiste på danseskolen, så jeg fik ikke et billede, men tog dog flasken med hjem.

Karakter 3+

 
I dag skulle vi holde lidt fødselsdag og samle vores nye gasgrill. Datter og svigersøn kom på besøg og han kunne hjælpe med at samle grillen. Jeg havde købt en ”Fynsk forår” som vi kunne nyde imens, men foråret var ikke samarbejdsvilligt og vi havde det noget køligt udenfor. Så vi ventede med øllen, til vi var færdige og det hele virkede. Til aften kom min bror på besøg og vi grillede koteletter og asparges med bacon og naanbrød. Vi har grillet meget men sjældent over direkte varme, så det var nyt for os. Det blev vældig godt, og vi skal nok få glæde af den nye grill.
Jeg havde set en ny øl i vores lokale Brugs – ”Tido” fra De 5 Gaarde. ”Mørkt specialbryg” stod der på etiketten og jeg tænkte det kunne passe til grillmaden. Tido er et slægtsnavn i familien Frijs fra Frijsenborg, og denne øl skyldes Lensgreve Charles Bendt Mogens Tido Wedell, der ejede Frijsenborg og Wedellsborg fra 1958-92. Godt de har begrænset navnet på øllet lidt.
”Tido” er en tysk dunkel, der er brygget i samarbejde med Harboe. Intentionen er sikkert god med ingredienser fra egne marker, men øllene kommer aldrig helt op at ringe. Om det er Harboe, der har lidt svært ved at give los, ved jeg ikke, men det er deres opskrift der benyttes. Måske skulle man prøve et samarbejde med en anden lokal brygger, der havde lidt mere mod på eksperiment.
Der er en fin aroma af karamel, og noget ascorbinsyre ( det er ikke deklareret, så måske tager jeg fejl ), men smagen bliver ved det jævne.
Karakter 3

mandag den 8. april 2013

Tid til en øl - Refsvindinge Havgassens Kabys

 8. April 2013

Forleden var der ølsmagning hos Ølentusiasterne. Det var Refsvindinge, der var på besøg og de havde godt med øl med. Arrangementet var vist meget vellykket – jeg siger ”vist”, for jeg kunne desværre ikke selv deltage.

Med et par dage efter fandt jeg denne øl, der havde været med på smagningen – ”Havgassens Kabys”. Det er en øl der første gang blev brygget i 2005 til ”Havgassens Kabys” i Lundeborg. På etiketten ser vi en kvindelig Skipper Skræk, der fint kan illustrere begrebet ”havgasse” ( ordet har skiftet betydning gennem tiden – først var det en fugl, så en fisker og nu et arrigt fruentimmer ).

Det er en overgæret strong ale på 7,4% - måske er der tænkt lidt i belgisk retning, men det er ikke udpræget tydeligt. Det er en red ale med store bobler og hvidt skum. Der er tilsat kuldioxid, farvestof og ascorbinsyre, hvilket er tilfældet med mange øl fra bryggeriet. Aromaen er sødlig maltet med netop syrlige citrusnoter. Den er let drikkelig og bruser livligt op i munden. Den føles bestemt ikke så stærk – alkoholen holdes fint gemt. En sukkersødlig indledning af løses af frugt, men desværre træder ascorbinsyren for tydeligt frem. Det er kun sjældent denne smagsnote tilfører noget positivt ( men det sker dog ), så jeg ved ikke helt hvorfor den så ofte forekommer i Refsvindinges øl.

Karakter 3


søndag den 7. april 2013

Tid til en øl - Stillwater Lower Dens


7. April 2013

Var til et dejlig kobberbryllup i går, og det blev lidt sent. Men vi skulle alligevel tidligt op for vi havde et par ekstra danselektioner om formiddagen. Så nu er jeg ved at være en smule mødig. Der var snevejr da vi kørte af sted i formiddags, men jeg fandt alligevel en slags forårsøl frem, da vi kom hjem.

Stillwater Artisanal Brewery fra Baltimore, Maryland er begyndt på en ny serie – ”Sensory Serie”, hvor de samarbejder med forskellige musikere for at skabe en øl, der kan stimulere alle 5 sanser. Den første øl i serien er lavet i samarbejde med gruppen ”Lower Dens”, der også stammer fra Baltimore, der laver meget eksperimenterende elektronisk musik. På den måde passer de to partnere godt sammen – de vil begge udforske og udfordre deres verden. Denne øl er inspireret af sangen ” In the end is the beginning”, der er et 12 min langt, temmelig ensformigt nummer. Det er ikke lige min stil – der sker simpelthen for lidt, men det har sin egen specielle lyd og stemning. At denne grå lyd-collage så ikke passer så godt til den gyldne smukke øl er en anden sag.

”Sensory Series v. 1 – Lower Dens” ( 6,0% ) er en gylden øl, der får et lidt anderledes gråmeleret skær, når bundfaldet kommer med. Den kan måske anbefales at holde bundfaldet væk, så er den i hvert fald smukkere at se på. Og der skal jo være noget for alle sanser i denne serie. Når kapslen knappes af ryger det lidt fra flaskemundingen, som var det en kanon, der var blevet affyret. Skummet knitrer lystigt, så der er noget for alle sanser. Den er brygget med hibiscus og dette er med til at give den en frugtig, forårsagtig aroma, hvor blomst og sød orangefrugt blandes sammen. Min første tanke gik i retning af ”Fynsk Forår”. Den giver en snerpende, tør fornemmelse i munden. Det er som om der er kommet lidt bitter skal med, for smagen er ikke nær så sød som duften. Her er kommet et syrlig/bittert strejf ind over – ikke så meget fra humle, som fra frugt. Orangemarmelade, tænker jeg og det er egentlig ikke positivt, for det bryder jeg mig ikke om. Her er det dog ikke så dominerende, men alligevel nok til at tage lidt af glæden fra oplevelsen.

Karakter 4

Det skal bliver spændende at se, hvilket konstellationer der vil komme fra bryggeriet fremover.


tirsdag den 2. april 2013

Tid til en øl - Ølsmagning / Lost Abbey


2. April 2013

På vores Langfredagssmagning var det meget passende, at vi havde øl med et religiøst tilsnit ( ? ). Lost Abbey er på et korstog for det gode øl, og deres logo er et specielt keltisk kors, hvor de fire hovedingredienser i øl er repræsenteret.

Der var seks af deres øl med i smagningen. Den første – ”Red Barn Ale” – har jeg omtalt.

 
Sidste halvdel var altså dedikeret til Lost Abbey og den første øl var ”Judgement Day” ( 10,5% ). På etiketten ser vi ”de fire ryttere” fra Åbenbaringen dukke frem fra ilden på Dommedag, mens engle daler ned fra himlen. Vi ved ikke hvem der tager os til sig, men bryggeriet anbefaler at have et lager af denne øl, så vi kan bestikke englene med den. Ellers får vi på etiketten at vide, at vi skal ”leve et inspireret liv, se muligheder i alting for at gøre en forskel og søge nye og spontane eventyr”. Så går det nok alt sammen.
Derefter fulgte ”Gift of the Magi”( 10,0% ) – en juleøl indeholdende gaver fra ”de tre vise mænd”. Guld, røgelse og myrra. Den har jeg berettet om tidligere i januar 2011.
 
 
Dommedag kan komme når som helst, men det er lidt usikkert hvornår. Til gengæld var der en klar dato på verdens undergang i mayaernes kalender. De eneste der ikke troede på det, var mayaerne. ( så et indslag i TV med en mayapræstinde, der benægtede at det var det, kalenderen forudsagde ). Men det blev slået stort op i længere tid og der er sågar lavet en katastrofefilm omkring det. Datoen var den 21. december 2012. Mayaernes kalender gik simpelthen ikke videre. Sikkert fordi forfatteren har fået skrivekrampe eller døde eller sådan noget.
Men for en sikkerheds skyld bryggede Lost Abbey er variant af ”Judgement Day”, hvor man tilsatte chili. kanel og tamarind. Måske ville verden gå under i en ”Mayan Apocalypse” ( 10,5% ), men det skulle man ikke frygte – ”We’ve got you covered”.  Afsluttende skriver bryggeriet: ”See you on December 22nd wherever life may take us”

Næstsidste øl var “10 Commandments” ( 10,0% ). På bagsiden har bryggeriet listet ti bud op, somde selv mener. De er nu nok ikke så essentielle som de originale, men det er da en sjov ide. De 10 bud bliver ofte anført som et absolut minimum for at et samfund kan fungere, men når samfundet bliver så stort som vores, er der desværre nogle der kan slippe af sted med at se lidt lempeligt på nogle af budene. Der er tilsat honning, rosiner og rosmarin.

 
De sidste øl var ”Serpent’s Stout” ( 11,0% ). Efter min mening en af de allerbedste imperial stouts, der findes. Livet består af valg mellem godt og ondt, og slangen har flere måder at friste os på. Først i Paradisets Have, hvor Adam og Eva spiste æblet fra Kundskabens træ, siden på et utal af andre måder. Nu har slangen sendt sin Stout til jorden, og eftersom vi sidder med den, er vi også blevet fristet. Og vi er nok ikke bedre til at modstå fristelser end Adam og Eva var.
 
 
Som man kan se var det nogle massive øl, der sluttede aftenen af, og de skulle måske have været fordelt anderledes – måske over flere smagninger. Det er alle sammen fremragende øl helt i top, men det må indrømmes, at de nærmest svækkede hinanden. Det kom til at virke lidt som den samme øl med lidt forskellig tilsætning. Det blev en smule ensformigt, hvilket i den grad kom bag på mig. Måske er det den benyttede gær, der gav denne ensartede smag – måske er det bare at de alle var så kraftige, og vi var blevet overmættede. Det bliver i hvert fald nok sidste gang, at jeg laver en smagning med et enkelt bryggeri som omdrejningspunkt.
Karakter ( for alle øllene ) 4+/5

mandag den 1. april 2013

Tid til en øl - Flensburger Frühlingsbock


1. April 2013

De sidste par dage har været dejlige med solskin og noget der kunne minde om tidligt forår. Jeg tog min mor ud på en tur i kørestol for at nyde det gode vejr, og senere satte jeg mig på terrassen for at nyde solen med en øl i hånden. Og så var det jo passende med en forårsøl – denne gang tysk.

”Flensburger Frühlingsbock” på 6,9%

Som man kan se på billedet er isen på vores dam ikke smeltet endnu, men det begynder på det lave vand, hvor de små guldfisk også dukker op, fordi vandet er lidt varmere. Utroligt at de har kunne overvintre.

Det var dejligt at sidde i solen med en gylden øl i hånden. Det må siges at være en ”helles bock”, men det er forårsøl jo også gerne. Udgaven fra Flensburger er nok ikke typisk for en bock ( kun procenten ). Den er ikke så sød som man forventer, men på den anden side er de nordtyske øl jo kendt for en lidt skarpere profil end de bayerske.

Det er en klar, gylden øl med masse af bobler og fint hvidt skum. Man kan mærke lys malt i aromaen, og lidt noter af rugbrød. Den føles frisk og bruser højlydt op i munden. Det er ikke en humlet øl, men den har alligevel en skarphed over sig, der passer til årstiden. Mere dortmunder end bock, synes jeg. Glimrende øl til den første forårsdag.

Karakter 3+