Tid til en øl - Willemoes Jul 2014

3. December 2014

Bryggeriet Vestfyn har siden 2006 brygget en speciel juleøl i Willemoes-serien. Altid en kraftig øltype – oftest en Barleywine, men også Porter og IPA. I år er der tale om en Rugøl på 8,0%, brygget af bygmalt, rug- og hvedeflager – alt sammen dyrket i Danmark.

De beskriver selv duft og smag som ”karamel, bær og rosiner, citrus, mango. lakrids og peber.”

Det er en mørkebrun øl, hvor lyset har svært ved at trænge igennem. Den toppes af kraftig, groft skum. I duften er der ristet kaffe, sødlig rugbrød ( nogle kaldte det ligefrem for øllebrød ) og jeg synes faktisk også, de har ret med noten af peber. Smagen er solid – også her er der ristet malt, rosin og rugbrød. Og en bitterhed, der er med til at afstemme det hele godt.

Karakter 4

Til vores juleølsmagning stiftede vi også bekendtskab med to belgiske juleøl – ”Corsendonk” og ”Bush Nöel”. To dejlige øl.

Tid til en øl - Willemoes 10 års Jubilæum

8. Juli 2014

De første dage af min sommerferie er arbejdsdagen længere end normalt. Jeg møder op på Hals Skanse kl. 9 og maler kulisser til vores sommermusical, og så bliver jeg ved til kl. 18.00, hvor prøverne går i gang. Så jeg er hjemme igen omkring kl. 23. Det efterlader ikke megen tid til en øl, selvom vi på måske får en enkelt pilsner til frokost, hvis der er andre på pladsen. Det er hårdt, men man mærker det næsten ikke, for det er først og fremmest sjovt - at lave noget helt andet end til daglig. Og resultatet er blevet godt.

Bagvæggen er et kæmpestort verdenskort, så man kan følge med i ”Jorden rundt på 80 dage”. 

 Sidevæggen er der blot for at lede blikket mod scenen, og knytter sig ikke til nogen speciel scene – så det er blevet en fortælling i sig selv. Jeg har aldrig lavet et maleri af den slags før. Det var spændende.

 

Nu er kulissemaleriet slut, men vi spiller forestillingen, og det går fantastisk godt. Men det bliver sent, inden jeg er hjemme. I går fulgte nogle venner dog med hjem efter stykket, og så knappede vi en hyggeøl op.

 

Det blev ”Willemoes 10 års Jubilæumsbryg”.  En Imperial Brown Ale på 7,0% - tilsat Royal Danish Navy Rum.

I maj 2004 bryggede Vestfyen deres første øl i serien ”Willemoes”. Dengang var det brygmester Henrik Sørensen, der stod ved kedlerne, og siden er det blevet til flere velsmagende varianter. Willemoes Julebryg har i mange år været blandt de bedste – med stor variation i typerne. I anledning af 10 års jubilæet er Henrik Sørensen gået sammen med nuværende brygmester Christoph Behnke om at skabe en spændende øl. En kraftigt maltet brown ale med den ægte danske flåderom – genskabt efter apoteker A. H. Riises originale recept. På Willemoes tid var romrationen inden en kamp temmelig høj. Der skulle være noget at dæmpe nerverne med.

Det er en mørkebrun øl med rødligt skær og offwhite skum – hen imod lidt beige. Der er sveske, rosin og rom i næsen, og man mærker også rommen som en skarp introduktion, når man får øllet i munden. Smagen domineres af mørke frugter og en sødlig, alkoholiseret smag. Man er ikke i tvivl om, at her er noget destilleret brændevin i. Det virker dog ikke sprittet, da det blander sig fint med sødmen. En god brown ale med et skvæt raffinement oveni.

Karakter 4+

 

Tid til en øl - Mandarin Dream / American Pale Ale / Harbour IPA

24. Maj 2014

Min computer har været i stykker et stykke tid, så jeg ikke kunne starte windows op, men heldigvis kom min datter og svigersøn på besøg – og han er lidt af en troldmand på computerområdet. Så nu fungerer det igen.

Det er dog blevet tid til at smage lidt øl alligevel, og såmænd også noget vin.

Jeg kan bedst lide at smage på mine øl uden at læse for meget om dem i forvejen, så mine indtryk kan være så fordomsfri som muligt. Men det kan godt give bagslag, fordi man af navnet forventer noget man ikke får.

Det gjorde sig gældende med ”Mandarin Dream” fra Vestfyen. Øllen er en del af Kvickly’s Ølvalg.

Etiketten er holdt i et oriantalsk design, der passer godt til navnet, men som fik mig til at tro at jeg ville smage sødlig appelsin ( mandarin ) i denne hvedeøl. men det gjorde jeg ikke.

Det er en meget smuk, gylden witbier på 5,9%. Der er brugt 40% hvedemalt og engelsk alegær, så det er ikke en tysk inspireret hvedeøl. Men der er ikke mandarin i. Til gengæld har man brugt en ny tysk humlevariant – ”Hallertau Mandarin” – og endda givet et ekstra skud humle inden tapningen ( med det deres nye HOPGUN-system.

Det giver en aroma præget af humle og hvad jeg troede var bitre curacaoappelsiner. Smagen er ligeså og nu er jeg jo i forvejen ikke så meget til humle. Her var forventningerne yderligere indstillet i en anden retning, så jeg blev noget skuffet. Måske skal jeg til at læse op på forhånd.

Karakter 3

Dagen efter smagte jeg ”Flora Wit” fra Indslev, men den var med i konkurrencen sidste år, og jeg har skrevet om den før. Mine indtryk var meget lig det, jeg skrev sidste år. Men den lå i kassen med ”Ølvalg 2014”

Lørdag spiste vi på restauranten i Utzoncentret. Et koncept med 3 lækre retter og vinsmagning. I stedet for at købe vin til maden, kan man smage 3 hvidvine, inden man vælger og ligeledes 3 rødvine. De var meget forskellige, så det er en glimrende ide. Især for sådan en som mig, der har svært ved at skelne vine fra hinanden, hvis der går lang tid imellem.

 

 

Fur ”American Pale Ale” er en flot gylden øl med masser af bobler. Kraftigt hvidt skum og en behagelig duft af citrushumle – Cascade. Den er ikke dramatisk eller ekstrem i udtrykket, men let og behagelig, og med en fin balance mellem malt og humle. God men en smule afdæmpet.

 

Karakter 3+

 

I går var svigersønnen som nævnt på besøg og han kan bedst lide lyst øl. Så jeg gik i skabet og fandt en Harbour IPA fra Bryggeriet Braunstein. Og her blev jeg atter narret af navn og etiket. Det fremgår ikke på noget måde at dette er en ”black IPA”. Den er på 4,8% og har en god balance, hvor humlen får lov at komme frem. Så min svigersøn var ikke helt afvisende. Der er også en sødlig ristet maltsmag og jeg syntes endda at fornemme et strejf af lakrids. En fin øl på trods af overraskelsen.

 

Karakter 4

Tid til en øl - Willemoes Jul 2013

22. December 2013

Hvert år laver Bryggeriet Vestfyn i Assens en julebryg i serien Willemoes. Det er en ny stærk øltype hvert år, og vi har stiftet bekendtskab med belgisk ale, barleywine og en kraftig IPA.  ”Willemoes Jule 2013” er en baltisk porter på 8,5% - krydret med whisky fra GlenDronach.

I slutningen af 1700tallet eksporterede englænderne meget porter/imperial stout til det russiske hof i Skt. Petersborg. Ved Napoleonkrigens udbrud  blev det også til krig mod Danmark, og det førte til Slaget på Reden i 1801, og historiens første terrorbombardement mod en storby i 1807, da englænderne bombarderede København i 3 dage. Selvom englænderne konfiskerede den danske flåde, havde de alligevel ikke kontrol med de russiske havne, og handlen med Rusland gik i stå. Det førte til at russiske og baltiske bryggerier selv begyndte at fremstille porter, og da krigen var slut, var en stor produktion kommet i gang.

Med tiden vandt den undergærede øl indpas i Østeuropa, Skandinavien og Baltikum, og også porteren undergik derfor en forvandling. Den baltiske porter er en undergæret øl.

”Willemoes Jul 2013” er lagret på egetræsfade og afrundet med whisky fra det skotske højland.

Det er en mørk øl med brunt, kraftigt skum, der dog virker let og luftigt. Duften hensætter én til de gamle skibe på Willemoes tid ( Willemoes var med ved Slagen på Reden, og blev dræbt i 1808 i et søslag med engelske skibe ). Det er brændte noter, egetræ og tjære, der domineret aromaen. Den virker påfaldende let i munden af så mørk en øl, men det er jo netop et af kendetegnene på undergæren. Smag af ristet malt, vanilje, egetræ og indimellem et tydeligt skvæt whisky. Det er en kraftig øl, der sætter smagløgene på overarbejde.

De sidste år har ”Willemoes Jul” været med i opløbet om Årets Øl, og lur mig, om ikke også de kommer det i år.

Karakter 4+                                                                                                                           

Tid til en øl - Vestfyen Mocha Stout

6. September 2013

Så er jeg nået til sidste øl i Kvicklys ølvalg. En vinder har man jo allerede fundet, men derfor kan jeg godt for mig selv afholde et lille ølvalg. ”Mocha Stout” lød som en glimrende øl at slutte med, da jeg godt kan lide smagen af kaffe i mørke øl. Selvom det nok er svært at leve op til AleAmiths ”Speedway Stout”

Vestfyens udgave er brygget med bygmalt og havre, kaffe og humle. Det er en mørk øl på 5,0%, men den er ikke kulsort. Lyset giver den et flot rødligt skær. Skummet er beige og består af små fine bobler, Man mødes af en god kaffearoma, hvor lidt søde chokoladenoter blander sig, samt nogle underlige syrlige noter. Der står ikke noget om ascorbinsyre, og det er der måske heller ikke i, men der er lidt af denne kunstige citrus. Det er en let øl med en alt for brusende karbonering. Det forstyrrer smagsindtrykket så meget, at der går noget tid inden man er klar til at smage noget. Og det er ærgerligt, for ”Mocha Stout” har en fin afdæmpet kaffesmag – måske ikke helt så god som aromaen lovede. Den skulle simpelthen bare ikke være så sprudlende.

Karakter 3

Vinderen af Kvicklys Ølvalg 2013 blev - som bekendt – ”Ginger Brew” fra Ørbæk, og det kan jeg ikke indvende så meget imod. Min egen anmeldelse gav den karakteren 4, med det forbehold at jeg personligt ikke brød mig så meget om den. Jeg synes ingefæren brænder for meget, og jeg bryder mig ikke om at min øl – eller mad for den sags skyld – skal gøre ondt.

Så jeg vil nok nærmere pege på ”Flora Wit” fra Indslev eller ”Lagerøl” fra Krenkerup, da de begge repræsenterer øltyper, vi ikke ser så mange af i danske supermarkeder.

Det har ikke været øl, der har kaldt på de største superlativer. Dertil skulle der for mit vedkommende nok have været højere procenter, der også kræver mere fylde og kompleksitet. Men det er på den anden side godt at der eksperimenteres med af skabe nye øl med lavere alkoholprocent, som kan passe til sommervarmen eller til et godt måltid mad.

I morgen er det ”Øllets Dag” og der er et spændende arrangement i Aalborg med ”En anderledes Bierwalk”. Man kan mødes på John Bull Pub fra kl. 11 – og fra 12 til 17 bliver man under kyndig vejledning ført rundt til spændende ølsteder i Aalborg. Desværre er jeg arbejdsramt og kan ikke deltage – øv-øv-øv-øv – men jeg må tage til byen senere og se om der er nogle sjatter tilbage.

Tid til en øl - Ølvalg 2012 / over 6%

17. Februar 2013

I kategorien ”over 6,0%” var der kun 5 øl med. Det er jo også det normale i finalen. Til denne del blev der serveret ostebord, så vi havde noget godt at spise til øllet.

Vi have også et papir med Ølmenu og stemmeseddel.      

 

Som man kan se smager vi ”Årets Ønyhed(er), men den reddede formanden ved at fortælle at samtlige øl i finalen er brygget på øer – selv den jyske, der jo kommer fra Fur. Formanden gav også højlydt udtryk for sin glæde ved at vi nu vendte tilbage til de humlede IPA’er.

 

 

Ugly Duck havde jo vist i første kategori, at de forstår sig lidt på humle, og de indledte anden del med en humlefest – ”Hopfest” på 7,5%. Glade, friske humleranker snor sig på etiketten og man kan ikke se det, men det er Cascade og Simcoe ( IBU 60 )

Gylden øl med hvidt skum. Dejlig duft af humle med lemon og grape. Frisk, men dog mere fyldig end den første øl i smagningen. Det spændende ved amgen var den omvendte rækkefølge indtrykkene indfandt sig i. Først kom humlen med sine lemonnoter, derefter overtog en behagelig sødme arenaen og til sidst dukkede humlen lidt frem igen. Denne gang med sødere noter i retning af ananas og sød grape. Eftersmagen var domineret af bitterhed.

Karakter 4

 

 

Endnu en IPA kom på banen. Hornbeer har i den forgangne sæson gjort sig godt bemærket i medierne ved et opgør med bankverdenen. De har ændret etiketten på deres øl – ”Grisk” et par gange, men vandt til sidst retten til at brygge den, selvom om Spar Nord forsøgte at få den forbudt.

Man kan læse hele beskrivelsen på etiketten eller på hjemmesiden. Jørgen Fogh Rasmussen har helt klart haft nogle dårlige oplevelser med banker i disse krisetider.

Det er en mere rødlig IPA – den første med ordentligt skum. Kraftig aroma af grape og lidt blomst. Smag af lemon og grape, men den mister hurtigt pusten og efterlader en mere ren bitterhed.

Karakter 3+

 

 

Vestfyn har siden de vandt Ølvalget i 2006 haft deres ”Willemoes Jul” med i finalen alle gange. Altid med en ny opskrift og altid med en stil i den tunge ende. For første gang har de vovet pelsen med en humlet, lys øl – en Imperial/Double IPA på 9,0%. Jeg skrev om den i julen, og syntes bedre om den dengang end til smagningen her, hvor den virkede lidt afdæmpet.

Karakter 4

 

 

Fire Juleøl er der med i året finale, og juleøllene har altid været godt repræsenteret. Nogle siger, at langtidshukommelsen ikke er så god hos øldrikkere, men det skyldes nok mere, at der er mere fokus på juleøllet hos forbrugerne, og der bryggerne finder de lidt kraftigere opskrifter frem.

Fur Bryghus har lavet en belgisk strong ale ( der står dark på sedlen, men det synes jeg ikke helt passer ). Der er brugt Muscovado-sukker og amerikansk humle ( Cascade og Centennial )

Den har en flot kobberrød farve med hvidt skum på. Man mødes af en lidt sukkersød duft, mildt krydret og noter af rosin/sveske. Den har en god fylde. Smagen er på samme måde præget af sødme, kydderi, sveske og en let citrus humle afslutning. En udmærket belgisk øl, der dog stadig mangler lidt i at komme på samme niveau som de indfødte belgiere.

Karakter 4                                        

 

 

Sidste øl var også fra Ugly Duck, der har fire øl med i finalen. Jeg synes stadig at det er lidt ærgeligt at spredningen ikke er større, men det må indrømmes at Ugly Duck faktisk står for nogle af de bedste bud i kampen.

”Imperial Vanilla Coffe Porter” smagte vi til den store øl-marathon i foråret. Brygget med samme maltkombination som ”Rye-porter” ( pilsner-, karamel-, chokolad- og sortmalt. Rug og havre. Derudover er der tilsat vanilje og kaffe. Der er lidt uenighed i egne rækker om humletyperne. I teksten står der Cascade og Simcoe – i ingredienslisten Magnum og Nelson Sauvin. Den første virker mest rigtig.

Det er en sort øl på 10,0% med lyst brunt skum. Overraskende let og med duft og smag af kaffe med mælk. Igen vil jeg sige at den gjorde bedre indtryk første gang jeg smagte den.

Karakter 4

Her i denne stærke afdeling er der lidt mere lighed i karaktergivningen. Ingen af øllene stikker afgørende af fra resten. Fire af øllene har fået karakteren 4, hvilket jeg egentlig synes er en smule lavt til årets bedste øl. På afstemningssedlen stemte jeg på Ugly Duck ”Hopfest”, men om det bliver den der får min stemme til sidst, ved jeg ikke helt endnu. Jeg synes det er lidt kedeligt, hvis samme bryggeri løber med prisen i begge kategorier. I første runde stemte jeg også på to forskellige, selvom det godt kunne have været to øl fra Evil Twin.

Jeg kan også se at jeg tidligere har givet både ”Willimoes Jul” og Vanilla Coffe Porter” højere karakter end til gårsdagens smagning – måske skal jeg lige se om jeg kan nå at smage kandidaterne endnu en gang.

Under alle omstændigheder når ingen at de smagte øl op på siden af min favorit i første omgang – Evil Twin’s ”Even More Jesus”, så den står for mig som Årets Ølnyhed 2012.

                                           

 

Tid til en øl - Vestfyen Støckel Weissbier

31. Januar 2013

Endnu en god danseaften med nye variationer i tango og wienervals. Det er godt nok hårdt for de gamle knæ, men det er samtidig med vildt sjovt. Der er udfordring både for kroppen og for hjernen.

Men man trænger til en øl, når man vender hjem, og jeg havde gemt en forfriskning til i aften efter danselektionen – ”Støckel Weissbier”.

Det er den sidste i den nye serie fra Bryggeriet Vestfyen. En weissbier på 4,8%. Vestfyen har så sandelig gjort sig umage, for at brygge lav-alkohol øl med meger smag. Og ”Weissbier” er ingen undtagelse. Det er ikke den milde, neutrale weissbier, som vi somme tider bliver spist af med. De traditionelle weissbiernoter har det med at skræmme en del øldrikkere væk, hvilket har fået nogle bryggerier til at lave hvedeøl uden den traditionelle hvedegær. Man har i stedet brugt almindelig alegær. Og ofte tilsat ekstra humle, så det egentlig minder mere om en pale ale. Så det er godt, at et bryggeri tør sende en tysk weissbier-type på markedet – ”mod nye horisonter”.

Det er en gylden øl med let slør. Lidt tyndt skum for typen og med små, spredte bobler. Dejlig weissbieraroma med pære og nellike. Let og en smule prikkende i munden. Smagen er ikke helt så kraftig som aromaen lægger op til, men det er umiskendelig weissbier.

Karakter 3+

Jeg må sige, jeg synes det er en fin serie øl, Vestfyen her har kreeret. Godt, solidt håndværk og det til en overordentlig overkommelig pris. Det kan være svært at forstå, at man skal give 50 kr, for en øl, når man kan få en til 10 kr. Men der er naturligvis mange andre parametre, der spiller ind i det regnestykke.

Tid til en øl - Vestfyen Støckel Sweet Stout

30. Januar 2013

Endnu en korprøve i musicalen ”Oliver” som vi skal lave til sommer. Det skrider fint fremad, selvom det er nogle lange og indviklede satser. Men ikke alt går fint – det er et træls blæsevejr og min mor har igen fået lungebetændelse.

Støckel ser også ud til at have fået lungebetændelse eller noget lignende på sin rejse. På etiketten til ”Sweet Stout” sidder han nede i kulkælderen eller fyrrummet og ser noget vag ud.  Der var jo mange af disse opdagelsesrejsende der ragede alle mulige sygdomme til sig, men historien er ikke videre beskrevet. På bagsiden sidder han og hygger sig med en fiskestang.

Det er alkoholsvage øl, som Vestfyen her er kommet frem med. ”Sweet Stout” er kun på 4,4%, men det er spændende, men har ligesom de andre en god smag. Jeg kan personligt godt lide alkoholens indvirkning på smagen, men det er godt at også ”svage, almindelige” øl får en kraftigere smag.

Og det synes jeg indtil videre er lykkedes godt for Vestfyen med denne ”discout-serie”

”Sweet Stout” er en sort øl med beige/lysebrunt, lidt groft skum. Duft af ristet malt og chokolade, måske lidt vanilje. Det føles let i munden. Det sødlige og det ristede træder også frem i smagen og der afsluttes uden større bitterhed. Men den bliver ikke så vammelsød som man nogle gange støder på, når det drejer sig om sweet stouts.

Karakter 3+

Tid til en øl - Vestfyen Støckel Pale Ale

29. Januar 2013

En dejlig danselektion med ny variation i jive. Det kan godt gøre en lidt tørstig, så jeg åbnede endnu en øl fra ”Støckel”- serien, nemlig deres ”Pale Ale”.

Denne gang ser vi Johan Støckel i samtale med en anden mand, men der er ikke nogen præcis forklaring på hvad der sker. Måske er han lige ankommet til Congo.

Denne  pale ale er på 4,7%. Em smuk korngylden øl med små, langsomme bobler – toppet af et lidt tyndt skumlag. Dejlig citrusaroma med lemon, pine og lidt sødere noter af eksotisk frugt. Den er forfriskende og en smule aggressiv i munden. God humlesmag med en fin bitterhed i eftersmagen. Også denne øl er godt håndværk. Den skiller sig ikke specielt ud, men fungerer bare godt og lever fint op til stilen.

Karakter 4

Tid til en øl - Vestfyen Støckel Mild Ale

28. Januar 2013

Bryggeriet Vestfyen har allerede en stor serie af øl på markedet – ”Willemoes”. Opkaldt efter søhelten fra Assens på Fyn. Det er også her bryggeriet hører hjemme så der er en forbindelse. Det har jeg derimod ikke fundet i deres nye serie – ”Støckel”.

Johan Støckel blev født i 1867 på Bornholm. Han betegnes som en ”ukendt dansk opdagelsesrejsende”. Han har aldrig skrevet sine erindringer, for som han sagt: ”Folk vil alligevel tro det er løgn, og det kan jeg ikke fortænke dem i”. Han rejste i 1892 til Congo for Katangaselskabet. Congo var på det tidspunkt en belgisk koloni. Turen førte ham på tværs af det afrikanske kontinent. Han havde senere en anden tur til Congo, og en tur til Sibirien under den japansk-russiske krig – udsendt af Zarina Maria Fjodorovna. Han har oplevet lidt af hvert, så muligvis har han også besøgt Assens ( ? )

Det nye slogan for Støckelserien er: ”Eventyrer og opdagelsesrejsende i en verden af nye horisonter”. Så vi skal på opdagelse i den nye ølverden. Støckel-serien går varsomt til værks. Det drejer sig om 4 øl i den mildere ende af skalaen, men så tør man jo vove de første, spæde skridt udi noget nyt og ukendt. ”Weissbier” – ”Mild Ale” – ”Pale Ale” og ”Sweet Stout”.

De  kan købes i COOP for 9.50 kr. pr. dåse ( 50 cl). Det må jo siges at være en overkommelig pris.

Jeg åbnede først en ”Mild Ale” på 4,5%. Man har gjort lidt ud af dåsen. Støckel er skrevet med gotisk skrift og vi ser ham sidde i stævnen på et skib, skuende ud over havet – på vej mod nye opdagelser.

Det er en rødlig øl med hurtige, små bobler og lidt klæbrigt skum, der hurtigt svinder. Der er en duft af karamel, rugbrød og lidt oliemaling ( hvilket egentlig ikke er ubehageligt ). Den føles lidt skarp og prikkende i munden. Det er i hvert fald ikke ”real ale”. Også lidt mørk smag med rugbrød og karamel og en lille antydning af bitterhed i slutningen. Faktisk et udmærket bryg, der ikke gør sig til mere end det er, men som fungerer og det til en overkommelig pris.

Karakter 3+

Tid til en øl - Marathonølsmagning 2

18. Juni 2012

Der var lagt en nøje tidsbestemt plan for ølsmagningen, for når man skal gennem 43 øl, skal det foregå med en vis kontinuitet. Der var en pause efter 11 øl og efter 22 skulle vi have mad. Hvis man af en eller anden naturlig grund var nødt til at forlade bordet midt i smagningen, kunne man nemt komme bagefter, men heldigvis var smagsprøverne ikke større end man kunne nå at komme op til feltet igen ( 5 cl af hver øl )

17. Ugly Duck Vanilla Coffee Porter ( 10,0% - 18. Carlsberg Master Brew ( 10,5% ) – 19. Vestfyen Stout ( 6,0% ) – 20. Vaarst Bryghus ( Allans hjemmebryg ) Chocolate Musc ( 8,1% ) – 21. Midtfyn Imperial Stout ( 9.5% ) – 22. Douden Carolus Cuvee van der Keizer ( 10.0 % ).

Denne del af smagningen indeholdt nogle væsentlig højere procenter end første del.

Ugly Duck er jo et nyt bryggeri tilknyttet Indslev på Fyn. Det er Martin Jensen fra det gamle Råsted Bryghus, der står for denne ikke-hvedeøl produktion. Det er blevet til en bred vifte at alternative bryg, hvoraf nogle er mere vellykkede end andre, men i hvert fald eksperimenterende. ”Vanilla Coffee Porter” indeholder præcis hvad den lover. Martin Jensen har brugt ”a whole freaking day” på at brygge kaffe til denne øl, så det er garanteret ægte håndværk. Pilsner-, karamel-, chokolade og sortmalt, samt rug, havre, vanilje og kaffe. Humlen er Magnum og Nelson Sauvin. En blød og lækker drik med kaffe, sukker, vanilje og såmænd også en snert af lakrids.

Vestfyen”Stout” kan ikke helt gøre den kunsten efter, men den er også væsentlig billigere. Det er en mild porter. Vi fik også lidt information om porter/stout, men blev dog ikke særlig meget klogere på denne øl, for det er noget værre rod, hvilket Allan Carlé ikke lagde skjul på.

Jeg var lige ved at gå glip at hjemmebrygget fra Vaarst, men fik dog smagt den – dog uden særlig meget opmærksomhed, da næste øl allerede var på vej rundt. Det var så vidt jeg forstod med chokolade og muskatnød.

Anden afdelings sidste øl var lidt af en overraskelse. jeg kender godt ”Cuvee vander keizer” fra Gouden Carolus, men den øl der blev hældt op lignede ikke det jeg havde forventet. Det var en lys, ufiltreret tripel øl. Det viser sig at de brygger to udgaver – ”Blauw” og ”Rood”. Man begyndte at brygge den lyse ( rood ) udgave ti år efter den mørke. Der er brugt flere forskellige malttyper og 3 urter ( åbenbart hemmelige ). Humlen er belgisk, hvilket kan være styrian, saaz eller engelske typer, dyrket i Belgien. Den er lagret i 3 mdr. Glimrende, lidt sødlig krydret øl, der var en god afslutning på anden etape.

Maden var ikke helt klar endnu, så vi snuppede endnu en øl, men det var ikke den næste i række. den ville være for let, så i stedet tog vi øl nr. 39 – Hancock Dark Gambrinus ( 9,5% ).

Maddepotet var som nævnt grillstegt pattegris med flødekartofler og salat. Det var et vellykket måltid, der gav styrke til at begive sig ud på den sidste strækning.

23. Thy Pilsner ( 4,6% ) – 24. Refsvindinge Den Sorte enke ( 5,7% ) – 25. Refsvindinge Enkens Anden Lyst ( 5,7%) – 26. Indsle Hvede IPA ( 5,5% ).

Refsvindinge har været på banen i lang til. De lavede jo ”Ale nr. 16”, der var den første overgærede øl i Danmark i nyere tid. og de har altså også lavet 2 edderkoppeøl – en mørk og en lys.

”Den Sorte Enke” er en mørk hvedeøl ( kalder de det, da der er hvede i ). Der er nu ikke særlig meget traditionel hvedearoma at spore. Der er også mørk bygmalt og havre. Pomeransskal og stjerneanis giver en lidt sødlig smag, hvor man også aner lakrids.

”Enkens Anden Lyst” er til gengæld lys, og krydret med pomeransskal og timian. Den falder noget mere neutral ud. ( Det skal lige nævnes, at man også brygger ”Den Grå Enke” med røgmalt )

Fortsættes………

Tid til en øl - Marathonølsmagning 1

17. Juni 2012

I går blev der afviklet en marathon Aalborg – en ølmarathon. Det var Aalborg afdelingen af ”De danske ølentusiaster”, der havde sat os stævne, og det var Allan Carlé og Søren Eriksen, der stod for den praktiske side af sagen.

Allerede, da jeg ankom ude på vejen, lagde jeg mærke til en liflig duft af grillsteg svin. Ude i gården var man i gang med at forberede et lille maddepot, der skulle indtages senere.

Der var omkring 55 samlet til denne smagning. Desværre var alle øllene ikke stillet op på række, så man kunne se hvor lang ruten var, så billederne fortæller mere om kortere etaper.

Allan havde forberedt sig med powerpoint, hvor der blev vist små, sjove reklameklip og hvor der var faktuelle oplysninger om øllene.

1. Pilsner Uquell ( 4,4% ) – 2. Vestfyen Genuine Ale ( 5,7% )  – 3. Carl’s Special ( 4,6% ) – 4. Ørbæk Påskebryg ( 7,2% ) – 5. Tripel Karmeliet ( 8,0% ).

Jeg havde ikke tidligere smagt Vestfyen Ale, som blev præsenteret som en af de bedste billige danske øl. Jeg må sige, den smagte overraskende sød. Først til allersidst mødes man af en smule bitterhed

6. Schneider Weisse ( 5,4% ) – 7. Leffe Blonde ( 6,6% ) – 8. Leffe Bruin ( 6.5% ) – 9. Newcastle Brown ( 4,7% ) – 10. Brooklyn Brown Ale ( 5,9% ) – 11. Kwak ( 8,0% )

Jeg har tidligere smagt Brown Ale fra Brooklyn, men ikke skrevet om den. Den var med som et eksempel på amerikansk brown ale, og der er da også benyttet amerikanske humle i den – Willamette, Cascade og Northern Brewer. Brygget med 5 forskellige malte ( pale ale, karamel, chokolade, hvede og biscuitmalt ) og det kan man godt fornemme i smagen. Også den amerikanske humle gør sig gældende, men ikke så markant, som man ofte ser det hos amerikanske bryggerier.

12. Morland Old Speckled Hen ( 5,2% ) – 13. Refsvindinge Ale nr. 16 ( 5,7% ) – 14. Chimay Bleue ( 9,0% ) – 15. RCH East Street Cream ( 5,0% ) – 16. Woods Hopping Mad ( 4,7% ).

RCH Brewing ligger i Somerset og blev stiftet i 1980. RCH står for Royal Clarence Hotel og bryggeriet er tilknyttet hotellet. I 1984 overtog Davey familien  det og øllet bliver nu brygget af  Paul Davey og Graham Dunbavan. ”East Street Cream” blev brygget som gæsteøl nr. 500 på Dartmouth Inn og fik navnet i en konkurrence. Brygget med byg, hvede, rug og spelt. En lidt neutral øl med en lidt underlig syrlighed i slutningen

Det kræver kun et blik på etiketten til Wood’s ”Hopping Mad”, for at se at det er rigtigt. Den hoppende kanin har tydeligvis fået etn humlechok. Det er en single hop brew, hvor der kun er brug Progress humle. Det er en for mig ukendt type, men den bruges ofte som en erstatning for Fuggles.

Det var ikke en øl, der fangede mig syndeligt. Den slutter af med lidt bitterhed til sidst og kan bedst betegnes som en ESB.

Forsættes………

Tid til en øl - Kvickly/ Vestfyen Red Pale Ale

11. Juni 2012

Kvickly har lanceret et ølvalg, hvor de har fået 12 forsklellige, danske mikrobryggerier til at brygge en øl til butikken. Indtil uge 31 kan man stemme om hvliken øl, der er bedst, og denne øl vil så komme til at høre til det faste sortiment i Kvickly. Det er Indslev, Svaneke, Krenkerup, Fur, Thisted, Vejle, Braunstein, Randers, Nibe, Ørbæk, Ærø/Thise og Vestfyen, der er med i afstemningen. De kommende dage vil jeg prøve mig gennem de forskellige øl. Umiddelbart er det ikke de store eksperimenter. Der er ales af forskellig slags, mørkt lagerøl, og naturligvis et par hvedeøl, men nu må jeg lige se ( og smage ) det hele ordentligt igennem .

Den første øl er fra Vestfyen. Jeg har desværre ikke købt ”Vestfyen i Kvickly” i ”Kvickly i Vestbyen”, men i Kvickly Ekstra, der ligger på vejen hjem fra arbejde.

Det er en ”Red Pale Ale” på 5,5%. Brygget med hvedemalt og ekstra kulsyre, hvilket tydeligt kan ses på billedet. Her er masser af overfriske bobler. Den er klar med en mørk gylden farve. Det er nok der ”Red” kommer ind. Meget indbydende aroma, hvor noterne er eksotisk frugt snarere end grape og citrus. Det er ikke oplysninger om humletyper, men det kunne godt være Nelson Sauvin eller noget i den retning. Desværre holder dette aromatiske indtryk ikke så langt tid. Smagen er ret kortvarig, men efterlader en hel pæn bitterhed i eftersmagen. Det er en let og prikkende øl. Hvis man for at forlænge smagsindtrykket beholder øllet lidt i mundhulen, dukker der et strejf af petroleum (?) op, så det er ikke anbefalelsesværdigt. Det er dog noget, jeg før har oplevet med bla. Nelson Sauvin, så nogen kan måske lide det.

Aromaen trækker helt klart karakteren op.

Karakter 3

Tid til en øl - Vestfyen Prins Kristian

13. Juli 2011

I går spillede vi for et utroligt veloplagt publikum, og vi håber at det bliver ligesådan i aften. Det lader heldigvis til at regnen holder sig længere sydpå.

Her til frokost kom jeg forbi ølhylden i den lokale Brugs, og så en øl, jeg kunne smage til frokosten. ”Prins Kristian” fra Bryggeriet Vestfyen. Det var til den billige pris af 3,95 kr. og det er jo ikke det prisleje mine øl plejer at ligge i. Jeg havde måske også mine tvivl om smagskvaliteten, men man skal ikke have fordomme i den retning. Måske kunne jeg blive positivt overrasket – det sker dog ind i mellem.

Vestfyen stammer fra 1885 og de brygger flere kvalitetsøl – bla. Willemoes-serien, men har også en række traditionelle, industrialiserede øl på markedet.

”Prins Kristian” er en guld øl/ luksusøl på 5,9%. Den er brygget på bygmalt, majs og humle ( samt gær og vand ), og tilsat kuldioxid, farvestof og ascorbinsyre ( E300 ). Jeg forventer måske at en luksusøl har lidt mere fylde og smag end en almindelig pilsner, og det er nok grunden til jeg er blevet lidt skuffet.

Det er en lys gylden øl med store spredte bobler. Hvidt skum, der hurtigt bliver slapt og falder sammen. Der er en lidt kunstig aroma, hvor ascorbinsyren blander sig med lys malt/korn. Jeg har sådan set ikke noget imod ascorbinsyre, men det kommer ofte til at virke kunstigt. Det føles let i munden – for let, vil jeg sige. Smagen er sur – som grøn Tuborg – men det er der jo mange der kan lide. Der afsluttes med en udpræget bitterhed, der står ret alene. Det er jo heller ikke lige min favorit. Jeg må indrømme at der ikke er meget luksus over denne øl. Dertil er den for let og neutral.

Karakter 1+

Navnet har intet med vores unge prins at gøre. Det er navnet på Willemoes’ flagskib. Willemoes stammer fra Assens. Jeg vil til enhver tid foretrække en øl fra ”hans” serie.

 

Tid til en øl - Vestfyen Påske Guld

20. April 2011

Endnu en dejlig havedag, hvor jeg nu næsten har luget mig gennem alle bedene. Det er dejligt at være ude , men også hårdt. Mine fingre er helt ømme af at hive ukrudt op. I morgen bliver det ikke til noget. Det er jo kirkedag, og vi skal på påskebesøg senere.

Men efter sådan en arbejdsdag i haven skulle det gøre godt med en frisk øl. I gamle dage nød jeg at sætte mig med en Grøn Tuborg eller lign. efter sådan en havedag, men de tider er forbi. Dog er det rart med en tørstslukker og det er lige hvad ”Påske Guld Bryg” fra Vestfyen er.

Det er en guldøl på 5,7%. Der er guld på kapslen, gylden halsetiket og skriften er også gylden. Øllet er også smukt gyldent med mange levende bobler. Der er tilsat ekstra kuldioxid. Denne øl er brygget med majs som råfrugt og tilsat antioxidanter og farvestof. På sin vis en ret traditionel dansk guldøl fra et kommercielt bryggeri. Men det virker faktisk godt i dag. God frisk duft med lidt citrus. Frisk og levende i munden på grund af den ekstra kulsyre. Smagen har en god maltet fylde og ender i en pæn, moderat bitterhed. Måske ikke så meget nytænkning, men en fin øl til påskebordet – som øl var i gamle dage.

Karakter 3+