Tid til en øl -Fuerteventura II

21. Januar 2015

”El Sombrero” er navnet på en restaurant i Corralejo, Fuerteventura. Et spændende sted, hvor man – udover fondue – kan få maden serveret på alternative måder. Bland andet ved af klaske kødet fast på en ”sombrero”. Så steges det og kødsaften siver ned i grønsagerne på hatteskyggen. Vi fik også prøvet ”La Horca del Pirata” ( Piratgalgen ), hvor kødet spides på en opvarmet metalklods, der hænger i en galge. Flamberet ved bordet.

   

                   

 

Metoderne var i hvert fald anderledes, og kødet var udmærket. Jeg er nødt til at skrive om dette, for øllet var ikke specielt – i hvert fald ikke, hvis man har tilbragt mere end en ferie på Kanarieøerne. Det er Dorada eller Tropical.

I de lokale supermarkeder kan man finde udenlandske øl, men jeg har set større udvalg end på Fuerteventura.

 

Vi fandt en let engelsk ale til frokost –”Tetley’s Original”, der er et andet navn for ”Tetley’s Smoothflow”. ”Smoothflow” har bare en lille nitrogen-widget, det danner det fløjlsbløde skum. Selvom denne mangler i ”Original”, har man alligevel en fornemmelse at softness.

Bryggeriet ligger i Hunslett – en forstad til Leeds i West Yorkshire. Det blev grundlagt af Joshua Tetley i 1822, men blev overtaget af Melbourne Brewery i 1960 og Carlsberg i 1998.

Tetley’s er det næststørste ale-brand i verden efter John Smith ( som også kan købes i Corralejo )

Alkoholprocenten er på 3,6% og jeg var en smule overrasket over den friskhed og smag, der var tilstede. Den lægger sig ganske på linje med de andre øl, man kan købe på øen, men havde alligevel lidt mere at byde på end de lokale lagerøl. Ikke dårligt af en 3,6% øl.

Karakter 3

 

Tysk øl er også pænt repræsenteret i Spanien. Oettinger har flere øl på hylderne, men vi valgte en ”Super Forte” på 8,9% - måske for at modsvare Tetley’s. Oettinger er Tysklands bedst sælgende brand. Hovedbryggeriet ligger i Bayern, men der er også bryggerier i Rhinlandet. Det blev grundlagt i 1333 under navnet ”Forstquellbrauerei”, men skiftede i 1731 navn til ”Das Fürstliche Brauhaus zu Oettingen”.

 

Det er et af de billigste bryggerier i Tyskland. De reklamerer ikke – de har ingen mellemhandlere, og det er ekstremt industrialiseret. ( de har kun 1150 medarbejdere ). At øllet faktisk kan drikkes, siger noget om, at Tysklands bundniveau er ret højt.

 

”Super Forte” er en kraftig, let sprittet øl med en sødlig smag. Den minder på mange måder om danske guldøl i samme kaliber, men er rundere og - trods alt – bedre balanceret. Der er dog ingen grund til at den er så stærk. Det havde været bedre uden det sprittede indtryk

 

Karakter 2+

 

Tid til en øl - Tenerife / Tetley’s Smoothflow / Bitburger Premium

5. November 2010

Fredag var vi på rundtur på Tenerife, hvor vi besøgte en vinkælder - vi så det 1000 år gamle drageblodstræ i Icod og besøgte den smukke kirke der. Frokosten blev indtaget på Pueblo Chico ( den lille verden ) hvor miniatureudgaver af Tenerifes seværdigheder kan studeres. En fin tur rundt på øen, hvor vi også hørte lokal folkemusik.

Sent tilbage i Playe de las Americas gik vi atter på italiensk restaurant, hvor jeg fik en pizza og en ½ l fadøl fra Reina. Jeg var ikke begejstret for deres dåseudgave, men den var væsentlig bedre fra fad.

I lyset lignede den virkelig guld ( Oro ). Den blev godt nok serveret i et frosset glas - en misforståelse som de selv på den belgiske bar har taget til sig. Duften var sødere og mere afrundet og smagen havde en del frugtsødme i sig. Jeg tænkte blåbær, selvom jeg ikke ved, hvor det kom fra.

Karakteren stiger til 2+. En absolut drikkelig øl, der dog ikke gør mere stads af sig end som så.

Jeg tænkte lidt at besøge en engelsk pub, som der er flere af i området. Min kone ville gerne hjem, så jeg fulgte hende på vej. I nærheden af hotellet lå ”The George”, der godt nok havde undertitlen ”fun family pub”. Udenfor blev vi mødt af en opstemt/ beruset person, der spurgte om vi ikke ville ind og smage en øl. Det var sikkert George – ejeren – for ingen ansat kunne optræde så fuld på jobbet, men han var hyggelig og gemytlig og jeg spurgte om han havde noget ”prober english ale”.

Ok ja.- det havde han. Det viste sig at være ”Tetley’s Smoothflow” og det var så det eneste britiske indslag i pubben. Men fint – den havde jeg jo ikke smagt tidligere, så jeg gik indenfor.

Jeg ved ikke om det egentlig var en australsk pub, for jeg blev hele tiden tiltalt som ”mate”, men jeg fik min øl og satte mig udenfor.

”Tetley’s Smoothflow”  var ekstra isafkølet, hvilket skulle forestille at være et plus, så jeg ventede lidt med at drikke den. Den var dog stadig mere kølig end engelske ales plejer at være.

Bryggeriet blev stiftet i 1822 af Joshua Tetley i Leeds. Det er nu overtaget af Carlsberg, der overvejer at flytte produktionen til Northampton.

”Smoothflow” er en let øl på 3,8%, hvilket er meget almindeligt på engelske pubs. Man skal jo helst kunne drikke nogle stykker og ikke komme for fuld hjem.

Det er en rødgylden øl med meget blødt skum ( very smooth ). Der er næsten ingen aroma, men den føles utrolig blød i munden, for der er næsten heller ingen kulsyre. Man aner lidt karamel med mørke parfumerede noter. Der er en pæn bitterhed i eftersmagen.

Karakter 3+

Den sidste dag var en afslapningsdag ved poolen. Til frokosten åbnede jeg en dåse ”Bitburger Premium” som jeg havde fundet i supermarkedet. Det er jo en god, solid tysk pilsner.

I 1817 åbnede Johan Peter Wallenbronn et bryggeri i Bitburg. Han producerede overgærede øl. I 1842 blev hans datter gift med Ludwig Bertran Simon, der kørte firmaet videre. Hans søn foretog i 1871 en omfattende renovering, der omfattede en isafkølet kælder, så det blev muligt at brygge de nye undergærede øl. Og i 1883 blev den første pilsner produceret. Bryggeriet har siden været i familien Simons hænder. Men i juli 1944 falder bomberne tæt over Bitburg og ødelægger også bryggeriet. De 3 brødre Theobald, Hanss og Bert Simon gik i gang med genopbygningen og i august 45 brygger de den første ”Post war” bryg. Deres kendte slogan – ”Bitte, ein Bit” stammer fra 1951. Pilsneren fra Bitburg er en af de mest udbredte øl i Tyskland..

Det er en meget lys øl med hvidt skum. Procenten er 4,8%. Der er kun svage bobler og en lidt neutral duft. Men den er fyldig og god med en lidt sødlig smag og noter af lys frugt. Afsluttes i en god bitter eftersmag.

Karakter 3+

Aftensmaden indtog vi - sammen med et andet par vi havde mødt- på indisk restaurant. Dertil fik vi en ”Cobra”. Bryggeriet stammer fra 1989 hvor Karan Bilimoria besluttede at lave en ordentlig pilsner, der kunne erstatte de rå, fizzy Europilsnere på markedet. Derfor kastede han sig – uden  kendskab til ølbrygning i øvrigt – ind i konkurrencen. Og med stor succes. Cobra har vundet mange priser ved ølfestivaler især i England, hvor salget går strygende.

Det er en pilsner på 5,0%, Brygget på bygmalt, ris og majs, for at gøre den lettere og blødere.

Det er en lys øl med en frisk smag og der er faktisk en del kulsyre, så den virker lidt sodavandsagtig. Men den passer godt til den indiske mad, hvor den dæmper noget af den stærke krydderismag.

Karakter 3 ( måske skyldes det den hyggelige stemning )

Derefter gik vi til det belgiske ølhus, for at præsentere lidt godt øl for vores nye bekendskaber. De fik en Duvel og en Leffe Bruin, men da jeg ville prøve en Kasteel Blond, sagde den unge tjener, at det var ikke det,  jeg skulle have. Jeg skulle smage det bedste belgiske øl, nemlig trappistøllet.

Vi blev hurtigt rørende enige om at Rochefort 10 er verdens bedste øl, måske i skarp konkurrence med Westvleteren ( som de dog ikke havde). Så jeg afsluttede denne ferie med min favoritøl – Rochefort 10. En glimrende afslutning på en dejlig ferie. Jeg fik lov at købe det smukke Kasteel glas for den lille sum af 3 euro, hvilket var en dejlig slutning på den historie. Så kommer man på besøg og ikke kan få en Kasteel Donker, fordi de ikke har flere glas, er det altså min skyld.

I morgen er der juleøl på Artbeck Hotel i Ranzausgade. Det er Ølkonsortiet, der står for arrangementet. Det er fra kl. 10 – 17 og ikke som jeg tidligere skrev.