Tid til en øl - Mad Scientist Superfreak

 30. September 2021

Er det rød hindbærsodavand fra Landkær eller er det en Gose med jordbær og basilikum, jeg har hældt op i glasset?

Det er svært at se, men måske nok lidt nemmere at smage.

Mad Scientist fra Budapest i Ungarn er et eksperimenterende bryggeri. Det er grundlagt i 2016 af Tamas Szilaguy, Csaba Tarjan og Gergo Zavodszky, der også er brygger.

Jeg tror muligvis, det er den første ungarske øl, jeg har smagt, og også på de kanter har man ladet sig inspirere af tidens trends med overvejende amerikanske typer.

'Superfreak' er en gose på 5,5% med jordbær og lilla basilikum. Den har en utrolig klar, rød farve, og et tyndt lag hvidt skum dækker overfladen. Man lægger hurtigt mærke til duften af basilikum, men også jordbær er ganske tydelig. Det syrlige strejf mærkes også. Det er en syrlig øl, men også en salt øl.

Oprindelig er gose brygget efter Das Reinheitsgebot, hvor man kun må brygge øl af malt, humle gær og vand. Gose stammer fra området omkring Harzen ( Goslar ) og der er i området en del salthorste, der giver vandet et naturligt indhold af salt. Derfor er det naturligvis tilladt - selv i Tyskland.

Nu til dags vil jeg tro, at man tilsætter salt til vandet - i hvert fald udenfor Tyskland.

Man smager saltet med det samme, og også jordbærerne giver et sødligt input. Den er salt, sød og syrlig - med basilikum. For dette krydderi er det dominerende. Det er i begyndelsen vældig interessant, men bliver i længden ( 44 cl ) lidt for meget. Jeg vil nok anbefale, at man deler med en kammerat.

Karakter 3+

Tid til en øl - To Øl Santa Gose F&#% It All

4. December 2017

Vi fortsatte lidt i den lette ende af alkoholskalaen. To Øl har gennem tiden lavet flere gode juleøl af den mere utraditionelle slags og denne – ”Santa Gose F&#% It All” er ingen undtagelse.

Julemanden opgav simpelthen at dele gaver ud og tog en ferie på Bahama, hvor han slappede af med passionsfrugt, guava og mango.

Disse ingredienser har To Øl proppet ned i en 4,0% Gose – en syrlig/salt forfriskende øl.

En uklar, korngul drik med hvidt skum. Duften af troperne fylder luften – især slår mango igennem.

Den er skarp, frisk og kun en lille smule salt.

( Gose stammer oprindeligt fra Goslar i Harzen, hvor der en mange saltforekomster i undergrunden og det har gjort grundvandet salt. Derfor overholder en gose stadig Das Reinheitsgebot, i hvert fald hvis den er original. I langt de fleste tilfælde er der dog tilsat salt – også i denne juleøl. )

Smagen er forfriskende af de tropiske frugter og samtidig skarp, og syrlig. Det salte indslag er bestemt ikke overdrevent. Det er en øl, der er god at drikke 3. Juledag, når man har fået nok af fedme, sødme og belgiske specialiteter – og lige trænger til at få renset smagsløgene.

Karakter 3+

Der var røster fremme om, at dette ikke mindede meget om en øl. Og lignende udtalelser var der også om aftenens sidste øl – ”Julemælk”, der også er brygget af To Øl.

Heraf kan vi vist konkludere, at To Øl ikke brygger traditionelle metervarer, men godt kan lide at eksperimentere. Og det kommer nok ikke som nogen overraskelse for mange.

Tid til en øl - Ølmarathon /Sour Ale

22. Marts 2017

Lørdag havde jeg indkaldt til marathon – en ølmarathon med 42,195 øl. Vi var 8 mand, der ville give os i kast med udfordringen, og som man kan se på billedet rejste muren sig allerede fra starten. Vi har nu i 10 år mødtes flere gange om året til ølsmagninger, så det var spændende at prøve noget nyt.

Vi vidste ikke, om vi ville blive trætte af at smage så mange forskellige øl, men regnede nok med at kunne gennemføre. Jeg havde købt en flaske af hvert øl, så vi ville få 4-6 cl af hver – i alt ca 2 liter øl. Vi vidste heller ikke, hvor lang tid det ville tage, så vi begyndte kl. 14,00. Så havde vi tid nok.

Vi kom dog først i gang 14,45, men sådan er det nu engang.

Jeg havde inddelt øllede i kategorier på 5 øl. den første var Sour Ale.

De af os, der har været med alle 10 år, har tidligere stiftet bekendtskab med de syrlige øl – med blandet resultat.

Min ide med smagningen var, at det skulle være 43 forskellige øltyper fra 43 forskellige bryggerier. Det lykkedes dog ikke helt. Mere om det senere.

1. øl i programmet var en ”Kriek” fra Bierkastel van Honsebrouck. Det er et bryggeri fra 1865. Det ligger i Ingelmunster i Vestflandern. Det var Amandus van Honsebrouck, der grundlagde bryggerdynastiet, men han døde pludseligt og efterlod bryggeriet til sin søn Emile. Han var ligesom faderen både brygger og borgmester i Werken. Han giftede sig med Louise de Poorter, men hun kom ikke godt ud af det med svigermoderen og derfor flyttede familien til hendes fødeby, Ingelmunster. På dette tidspunkt hed bryggeriet Sint Jozef.

I 1953 overtog Luc van Honsebrouck bryggeriet og han erfarede hurtigt, at det var svært at konkurrere med de industrielle pilsnerbryggerier. Så i 1954 opgav man pilsner og begyndte at brygge Oud Bruin i stedet. Efter nogen tid begyndte man også at producere Gueuze.

Denne øl blev opkaldt efter konens bedstefar, Louis Lampeart, der også var brygger, og den kom til at hedde ”St. Louis”. I 1958 kom der en Kriek-udgave. De brygger også de berømte øl ”Brigand” og ”Kasteel”

”St. Louis” serien indeholder 3 kriekbier i forskellig styrke. Dem stærkeste er ”Fond Tradition” på 6,5%. Det er en blanding af ny og lagret lambic - tilsat 25% kriek-kirsebærjuice.

En ufiltreret rødlig øl med en kraftig duft af kirsebær. Den er ikke sødet og det er den naturlige sødme fra kirsebærene, der balancerer syrligheden.

Karakter 3+

Næste øl var derimod netop sødet. For en af metoderne til at dæmpe eller balancere syrligheden om man vil er ved at tilsætte mørkt sukker. Denne øltype bliver kaldt Faro, og jeg har aldrig stødt på andre udgaver end Lindemanns. Jeg spurgte Vera fra ”Det Bette Ølhus” i Aalbæk, om hun havde andre, men hun var heller ikke stødt på andre, og det er dog en kvinde med megen erfaring på det område. Heller ikke mine forskellige ølbøger nævner flere øl end netop Lindemanns. Det ser dog ud til af Boon har en i deres sortiment, men der er åbenbart ingen, der kender til den. Lindemanns begyndte af brygge ”Faro” i 1978, hvor interessen for typen efter sigende skulle være stor.

Bryggeriet ligger i Wiezenbeek, Brabant og stammer fra 1822.

Det er sødme med syrlighed i baggrunden. Der var nok en opfattelse blandt deltagerne af, at det var lidt for meget sukkervand.

Karakter 3

Det er ikke kun belgierne, der brygger syrligt øl. Også tyskerne er med i feltet. Fra Berlin stammer den kendte ”Berlinerweisse”, der ofte sødes med frugt og bær – og fra Goslar kommer ”Gose”. Jeg har desværre ikke smagt originale udgaver af disse to øl, men flere nye mikrobryggerier har taget stilen op – og sluppet godt fra det.

Jeg havde fundet en ”Gooseberry Gose” fra det engelske bryggeri Magic Rock”. Bryggeriet er ret nyt – fra 2011. Det ligger i Hudderfield, Yorkshire og er stiftet af to brødre, Richard og Jonny Burhouse. Brygmesteren hedder Stuart Ross.

Deres gose hedder ”Salty Kiss”, for det helt specielle ved gose er at der er salt i vandet. I området omkring Goslar er der store saltforekomster, og derfor har der været salt i grundvandet, som er benyttet til ølbrygning. Selvom stilen er flyttet fra Goslar til Leipzig i nyere tid tilsætter man stadig salt til vandet, for at give den rette fornemmelse.

”Salty Kiss” er brygget i samarbejde med danske Anders Kissmeyer, hvilket jo også medvirker til navnet. Ingredienserne er stikkelsbær, havtorn og havsalt. Den er på 4,1% og har en let syrlighed. Stikkelsbær giver jo ikke nævneværdig sødme til smagen, men man fornemmer tydeligt salt i eftersmagen.

Karakter 3

”Slaapmutske” betyder ”nathue” og er navnet på et belgisk bryggeri fra 2000. Stifteren Dany de Smeet har arbejdet på Huyghe ( Delerium ) og i 1999 ventede familien sig en søn. Dany mente, det kunne være en god ide, at barselsgæsterne kunne smage en øl, når de kom på besøg og lavede en ”Jonasbier”. Det viste sig, at der efterfølgende var stor efterspørgsel på denne øl og året efter lancerede de den som ”Winterbier”. Da de diskuterede navnet på deres nye bryggeri, kom de til at tænke på, at sutten dyppet i øl var en god ”nathue” for lille Jonas, for så sov han så godt. Deraf navnet – måske. Sloganet er: ”with a name like a Slaapmutske, it has to be good”.

”FLOSS” står for ”FLemish Old Style Sour” og er et bud på en Oud Bruin. En øl, der får sin syrlighed fra tilsætning af mælkesyrebakterier. ”FLOSS” er på 5,0%, og den er meget rød end brun i fremtoningen. Der er heller ikke meget sødme i smagen, men en behagelig syrlighed

Karakter 3+

Sidste eksempel på sour ale  kom fra Brouwerij Boon, der ligger i Lembeek. Bryggeriet stammer helt tilbage fra 1680 og det er herfra byen, at betegnelsen ”lambic” stammer. Frank Boon overtog bryggeriet i 1975.

Geuze er en spontangæret øltype, hvor man blander ny lambic med ældre, for at frembringe en mere afdæmpet syrlighed. Jeg har endnu ikke forliget mig med den rene, friske lambic, og har stadig forbehold overfor gueze ( gueuze ). Denne ”Geuze Boon Vat 79” er en helt speciel blanding, som måske kunne hjælpe lidt på det. Det er en blanding af 10% ny, frisk lambic og 90% lambic, der har været lagret i 3 år. Denne lambic blev brygget i 2011 og lagt på et helt specielt fad – ”Vat 79”. Dette fad er det ældste bryggeriet ejer. Det stammer fra 1883, og har så vidt jeg har forstået været i brug siden Frank Boon overtog bryggeriet i 1975.

Det er en kraftig øl på 9.0%, men selvom man godt kan mærke alkoholen, er det syrligheden der kraftigt dominerer. Jeg overgiver mig stadig ikke helt til denne type. Selvom den er rundere end jeg tidligere har smagt fra Boon, er den stadig meget syrlig og med lidt for meget hestestald og bondegård.

Karakter 3

Tid til en øl - Almanac Golden Gate Gose

10. Maj 2015

Det har været en god uge på ølfronten. Sidste lørdag afholdt jeg en ølsmagning for mændende på vejen. Vi fik 10 spændende øl, hvoraf der var en enkelt jeg ikke selv tidligere havde smagt – ”Black IPA” fra Beerblioteket i Göteborg. 

I fredags havde jeg så vennerne på besøg. De fleste af dem har været med fra begyndelsen, så der kan vi godt komme med 10 mere udfordrende og ekstreme øl.

Lørdag afholdt jeg sammen med Ølmanden fra Svenstrup – Tom Christensen – en Nordisk Smagning hos Danske Ølentusiaster. Her nåede vi gennem 10 gode øl fra Island, Norge og Sverige.

Og så sluttede jeg dagen af med at lykønske Peter fra TMOH med hans 5 års jubilæum. Det foregik på Basement Beer Bar, som havde 2 sjældne og massive øl fra Mikkeller på hanen.

Men lad os starten med begyndelsen – ”Golden Gate Gose” fra Almanac Brewing Co. i San Fransisco. I 2010 grundlagde Jesse Friedman og Damian Fagan deres ”Farm to Barrel” bryggeri. De prøver at brygge med lokale råvarer og indgår hver høst en aftale med en ny leverandør af frugt til deres bryg. De brygger også traditionelle øltyper, men deres ”Farm to Barrel”-koncept tilsættes altid frugt fra små lokale leverandører.

For nylig smagte jeg for første gang en gose fra det amerikanske bryggeri Westbrook, og det lader til at øltypen er ved at blive populær i USA. Øltypen stammer fra Goslar / Leipzig, men vil man vide mere, så se tidligere indlæg.

Almanac har også give genren et bud – ”Golden Gate Gose” på 5,0%. Den er brygget med San Fransisco Bay Sea Salt, Lemon Verbena fra Eatwell Farm i Dixon og koriander fra Dirty Girl Produce i Santa Crux. Gæren er deres egen saisongær der giver en syrlig præg.

Det er en meget lys øl, der fremstår uklar, da den er ufiltreret. Duften er syrlig og frisk med lemon og citron. Den virker snerpende i munden, men smagen minder lidt om en belgisk wit. Der er bare mere syrlighed. Det salte islæt dukker først op til sidst i eftersmagen.

Jeg kunne godt lide den, men de andre syntes, jeg forsøgte at ”tale den op”, men det synes de altid jeg gør, når vi smager syrlige øl. Nå, men det er ikke en øltype, som jeg fremover vil gå en stor bue udenom.

Karakter 3+

Tid til en øl - Westbrook Gose

26. April 2015

Antal forskellige øl – 2222. Det er da et fint tal – og jeg har skrevet om 1707 af dem. Alligevel er der stadig stilarter, som jeg endnu ikke har smagt og en af dem er den tyske ”Gose”. Man skal ikke forveksle den med den belgiske ”Geueze”, selvom begge øl er syrlige.

Gose blev først brygget i byen Goslar ( Harzen ) i det tidlige 16. årh. Den har taget navn efter floden Gose, der flyder gennem byen. Det blev en populær øltype der bredte sig helt til Leipzig. Oprindelig var den spontangæret, men i 1800tallet fandt man ud af, at man kunne opnå samme effekt ved at tilsætte mælkesyrebakterier.

Gose overholder ikke Das Reinheitsgebot, da man tilsætter både koriander og salt, men der er givet dispensation, fordi den er en regional specialitet. Goslarregionen var i middelalderen kendt for sine saltforekomster ( vitriolum zinci Goslariense ), der opløst i vand gav et helseprodukt – ”Kobbervand”. Det er nok denne opløsning, der er benyttet. Det er altså en ren helsedrik.

Det sidste Gosebryggeri – Rittergutsbrauerei Döllnitz – lukkede i 1945, men fire år senere åbnede det lille Friedrick Wurzler Brauerei i Leipzig. Friedrich Wurzler havde arbejdet på Döllnitz og var den eneste, der kendte den originale opskrift. Inden sin død gav han den videre til sin stedsøn, Guido Pfnister, der bryggede videre i Leipzig til sin død i 1966. Så forsvandt Gose igen fra markedet.

I starten af 80erne åbnede Lothar Goldhahn et tidligere Gose-værtshus og ville gerne servere Gose for sine gæster. Han udspurgte ældre øldrikkere om præcise karakteristika og fandt til sidst et bryggeri – af Berliner Weisse – der ville forsøge at brygge en Gose. Produktionen startede i 1986.

Nu er der flere tyske bryggerier, der brygger denne øltype og også i USA er typen på vej frem.

Westbrook Brewing Co. i Mt. Pleasant South Carolina sendte i 2012 deres udgave på markedet. Det er grundlagt af Edward Westbrook og brygmesteren hedder Donovan Keating.

Deres ”Gose” er brygget med koriander og salt, hvilket jo er et af kendetegnene på Gose.

Alkoholprocent 4,0% - IBU 5.

Det er en meget lys øl med fint, hvidt skum. Duften er syrlig af æble og skovsyre. Den føles frisk og snerpende i munden. Den syrlige smag kan godt minde om den nye danske Hø Øl fra Herslev. Det er igen æble – og sikkert også koriander, der gør sig gældende. Eftersmagen er syrlig og det er også her, man fornemmer saltet. Umiddelbart kan det synes mærkeligt, men den fungerer godt. Det er jo heller ikke store mængder salt, man tilsætter. En spændende, anderledes oplevelse, som jeg ikke vil tøve med at gentage en anden gang.

Karakter 3+