Tid til en øl - Beerwalk på Gjøl 1

4. September 2024

Igen i år var der - i forbindelse med 'Gjølen Festival' - arrangeret en beerwalk langs Limfjorden af Ølsmageren fra Gjøl. Vejret var det bedst tænkelige - høj sol og næsten ingen vind, hvilket dog medførte at myggene sværmede ved fjorden. Vi klarede os helskindet igennem på godt øl.

Vi lagde ud i Ølsmagerens egen butik med de 2 første øl.

Jesper Mørklund / Ølsmageren brygger også selv øl, og den første var hans egen 'Triple' på fad. En kraftig udgave på 11,0%, hvilket er højt, men den havde nu en fin triplekarakter og virkede ikke sprittet. Flot orange farve og en dejlig maltsødme med lidt krydrede noter. Fin bitterhed som afslutning. Når man kiggede i glasset kunne man se Ølsmagerens kontrafej i ølllet, så man var ikke i tvivl om ophavet.

Karakter 4+

Vi blev på de 11,0%. Jeg tror, der er tradition for, at øl nummer 2 skal åbnes med økse. Sådan har det i hvert fald været begge gange, jeg har været med.

'Straffe Hendrik Heritage 2020' er lagret på egefad og det præger den meget. Egen giver en skarp og vinøs karakter, der virker helt herskabelig. Jeg følte mig hensat til gamle saloner eller engelske klubber for gentlemen. Jeg kan nu godt lide den sødme og varme, der er i originalen, så den rammer ikke helt plet.

Karakter 4+

Jeg kan se at jeg har givet udgaven fra 2014 højere karakter, men jeg kan ikke helt huske forskellen.

Så drog vi afsted mod fjorden, og gjorde holdt, da vi nåede frem. Vi kunne ikke gå helt nede ved vandet det første stykke, for stien var sumpet efter den megen regn.

Her fik vi en alkoholfri NEIPA fra skotske Brulo, der har specialiseret sig i alkoholfrie øl.

'CBD IPA' er brygget med de beroligende stoffer i cannabis. CBD bruges i olier og kapsler til medicinske formål og er lovlig at bruge.

Det gav en frisk og smagfuld øl, der jo dog var let i karakteren. Vi gik videre med øllet i glasset og den vandt ikke ved at blive gemt i sommervarmen. Den skal drikkes hurtigt efter åbningen.

Karakter 3

Ved næste stop kom der en saison fra Hazy Bear frem. Det århusianske bryggeri er desværre lukket, men Jesper havde gemt nogle dåser. 'Holy Refreshment' er en dry hopped saison på 5,5%. Humlet med East Kent Goldings, Citra, Simcoe og Nelson Sauvin. Den har en let syrlighed og smag af lys frugt som drue, fersken og let citrus. Dejlig forfriskende.

Karakter 4

Ølsmageren havde taget et kik på det dejlige sommervejr, og lagt fokus på de lyse, friske øl.

 

Tid til en øl - Bette Ølhus / Ter Dolen Kriek / Arend Tripel

4. August 2023

Vi tager gerne til Det Bette Ølhus i Aalbæk et par gange om året. Min kone hygger sig med alkoholfri drink og strikketøj, og jeg får mulighed for at smage noget belgisk øl ud over det sædvanlige.

Ofte tager jeg en smagekasse med de 8 øl på hanerne, men i år kendte jeg det meste temmelig godt, så jeg valgte bare den første, som jeg ikke kendte til.

Ter Dolen er et moderne slotsbryggeri. Slottet ligger i Helchtern og stammer tilbage fra 1600tallet. I begge verdenskrige var slottet hjemsted for tyske tropper og i 1977 var det forladt og i forfald. Mieke Desplenter erhvervede slottet i 1993 og begyndte en stor renovering og i 1994 åbnede han et bryggeri. Slottet er helt klart et besøg værd, da det udover en cafe og en rundvisning hver weekend kl 15, også er et Escaperoom.

Ter Dolens øl har siden 2008 båret mærkatet 'Recognised Belgian Abbey Beer'

Deres 'Kriek' ( 4,5% ) har en helt fantastisk rød farve, der lyser op i solskinnet. skummet er svagt lyserødt og duften af kirsebær breder sig - dog kun svagt. Den er brygget med 2 humletyper, der ikke gør særligt væsen af sig, men det skal de jo heller ikke. Koriander og orangeskal er også med. Smagen er sødlig - man aner kirsebærene og der afsluttes med en let syrlighed. Det er en behagelig øl at drikke.

Karakter 4

Jeg er vist aldrig gået galt med e tripel, og der var et par stykker på kortet jeg ikke kendte. Den ene var Arend Tripel fra Brouwerij De Ryck, og da der lå en fin ølbrik derfra på bordet valgte jeg den.

Det er godt at være ølkender

De Ryck ligger i Herzele ( Østflandern ) og har en lang historie. Det blev grundlagt i 1886 som 'Brouwerij de Gouden Arend' af Gustave de Ryck og det er stadig i familien hænder. Det er nu Anne de Ryck, der står i spidsen for bryggeriet. Hun er Belgiens første kvindelige bryggeriingeniør og hun får hjælp af 5. generation - hendes søn og datter. Som alle andre belgiske bryggerier blev det tvunget til at stoppe under 1. verdenskrig, og blev genetableret efter krigen under navnet 'Brouwerij de Ryck'

Serien 'Arend' ( Ørn ) har 4 typisk belgiske øltyper og en af dem er 'Tripel'. 'Arend Tripel' har 3 gange vundet titlen som 'Europas bedste tripel' ved 'Europian Beer Star Award' i Tyskland.

Det er også en dejlig tripel - måske ikke den bedste jeg har smagt, men den fylder rollen godt ud, og er helt i stilen ( 8,0% )

Karakter 4+

 

Tid til en øl - Rochefort Triple Extra

 20. November 2020

I dag har vi fejret min kones fødselsdag. Børnebørnene kom forbi til kage med deres forældre – vi var til en dejlig danseaften – så ’Vild med dans’ og fik sushi til aftensmaden. Vi fortsætter i morgen. Sådan en fødselsdag er ikke ovre på et øjeblik.

Der skulle en ekstra speciel øl til for at fejre dagen. Forleden fik jeg en ny, spændende øl fra trappistbryggeriet Rochefort. Det var en god ven fra Gjøl, der havde den med, og han havde fundet den i den lokale ølbutik på Gjøl – ’Ølsmageren’. Det er ølentusiasten Jesper Mørkholt, der for et års tid siden åbnede butikken. Jeg har endnu ikke været der, for vores venner er lige netop flyttet til Gjøl, men det er da vist et besøg værd.

Rochefort bryggeriet er kendt for 3 mørke øl, der bare er benævnt ved nummer - 6 - 8 - 10.      Rochefort 10 er min absolutte favoritøl, men de andre er også gode. Min bedømmelse ligger fra ’fantastisk’ til ’formidabel’.

Nu har de her i oktober 2020 udgivet en triple, der stadig er ved at blive finjusteret. Den er kommet i Holland og Belgien, og der er altså også dukket nogle op i Danmark. Det er ikke hver dag, der kommer nye øl fra de gamle trappistbryggerier.

Klosteret har brygget øl siden 1595, men de kendte mørke øl kom til verden i 1960’erne. Men omkring 1920 bryggede man en stærk, lys ale, og det er denne opskrift, der er inspirationen til den nye ’Triple Extra’ 100 år efter.

’Triple Extra’ er en uklar, gylden øl på 8,1% med hvidt skum på toppen. Fine, små bobler danner et blødt og behageligt skumlag. Der er en sødmefyldt duft af appelsin. Når man får den i munden virker den først frisk og sprudlende, men det ændrer sig på magisk vis, så den ender blød og fyldig. Det er også appelsinen der dominerer smagen – først som sødme og senere afsluttet med bitterhed som fra den hvide hinde om appelsinen. Der er ikke så megen humlebitterhed.

Karakter 5

Det er ikke en traditionel triple. Den er mildere end så mange, men det er jo også lidt kedeligt, hvis alle er ens. Vil jeg have en traditionel, kan jeg jo vælge en Westmalle eller Affligem. Så bliver det ikke meget bedre.

Tid til en øl - De 4 Monniken Monarchus VIII

 3. Oktober 2020

Det er lang tid siden, jeg har lagt opslag op her på bloggen. Ikke fordi jeg er stoppet med at smage spændende øl, men jeg blev lidt træt af hele tiden at skulle forholde mig kritisk og analyserende til øllet. Sidde og tage notater i stedet for at tale ordentligt med de mennesker, jeg var sammen med.

Og jeg syntes også, jeg var begyndt at gentage mig selv lidt for meget. Det har mest været historierne om bryggerier og de klassiske øl, der har interesseret mig, og der havde jeg jo skrevet om mange.

Der er nu alligevel mange nye bryggerier, som jeg har smagt øl fra, og som jeg endnu ikke har skrevet om, så måske skal skriveriet have en ny chance, så må vi se, om det holder ved.

 Jeg var her i sommer en tur forbi ’Det Bette Ølhus’ i Ålbæk. Her var stadig øl på hanerne, men udvalget i butikken var ikke så stort længere, da Vera jo var forhindret i sine indkøbsture til Belgien, der var totalt lukket. Hun kunne dog bestille fra de store kendte mærker, men hun plejer jo også at finde specialiteter fra små bryggerier. Jeg fik dog købt et lille udvalg hjem af både kendte og ukendte øl.

En af de ukendte øl var fra ’De 4 Monniken’. Bryggeriet blev stiftet i 2016 og ligger i Brugge, men det er et fantombryggeri, der får deres øl brygget på De Feniks Brouwerij i nærheden af Gent.. 

De 4 ’munke’ kender jeg ikke – kun en – Rudy Vossen, der modtog pris ved Barcelona Beer Festival. Hvis de ser ud som på deres etiketter, har de set bedre dage. 

’Monarchus VIII’ er deres anden øl. Det er en triple på 8,0%. En gotisk etiket med mottoet ’Vinum et cervisiam frui’ ( nyd vin og øl ). Det er en lys triple – strågul og klar med et silkeblødt skum. En let krydret duft med noter af appelsin. Forbavsende drikkevenlig med en behagelig let krop. Smagen er god – helt i traditionel triplestil, og med en let bitterhed til slut. Det er den charmerende lethed, der skiller den ud fra normen.

Karakter 4+

Tid til en øl - Het Nest SchuppenBoer Grand Cru BA Cognac

12. Juni 2018

Landsknægte har gennem historien haft ry for at slås, hore og ligge i druk det meste af tiden. Det sidste gælder tydeligvis også for ’Spar Knægt” fra belgiske Het Nest.

Han har ligget på cognacfad i en rum tid og det er der kommet et glimrende resultat ud af. Jeg skrev i sidste måned og originalen, der er brygget med koriander og Cascadehumle. Bitterheden er 45 IBU, hvilket ikke mærkes særligt meget.

Denne øl adskiller sig ikke meget fra den originale Grand Cru, men fadet kan dog mærkes.

Øllet har fået en lidt mørkere farve, men er stadig smuk gylden med kraftigt skum. Boblerne hopper lidt forvirrede rundt i glasset, men det skyldes nok glassets form. Den har duft af tripel – koriander og appelsin. Det er, når vi smager på øllet, at fadet kommer lidt til sin ret. Det giver en skarpere attitude med et syrligt strejf, og faktisk en – omend let – smag af cognac.

Karakter 5

Tid til en øl - Het Nest Schuppenboer Tripel Grand Cru

16. Maj 2018

 I denne sommervarme er det dejligt med en forfriskende øl. Forleden var det den velhumlede ”Prober Job” fra St. Austell, men her til aften, hvor det er blevet lidt køligere, er det en lækker belgisk tripel.

”Schuppenboer Tripel Grand Cru” fra det lille bryggeri Het Nest i Tornhout.

I år 2000 samledes nogle venner om en lille ølsmageklub ved navn ”The Order of the Drunken Sparrow”. De havde et logo, der viste to spurve med en øl i deres rede. Heraf kommer navnet på bryggeriet. I 2006 besluttede medlemmerne at tage et ølbryggerkursus, og snart flød hjemmebrygget fra hanerene. Efter en 3. plads i en konkurrence udskiftede de deres 50 liters anlæg med et på 500 liter, og de kunne lancerede deres første øl ”Schuppenboer”

”Schuppenboer” betyder ”Spar Knægt” og alle deres øl har navne efter spillekort. Byen Turnhout er kendt for deres spillekort industri og Verdens største producent – Cartamundi - ligger i byen. Efter succesen med ”Schuppenboer” har de yderligere udvidet kapaciteten.

2Schuppenboer Grand Cru” er en storebror til originalen. Det er stadig en tripel, men alkoholprocenten er øget til 10,0% og både malt- og humleprofilen er intensiveret.

Det er en smuk, lys øl med hvidt skum, der føles blødt og cremet. Det er en intens duft af koriander og appelsin. Som nævnt er skummet blødt, men selve øllet har et skarpere bid. Smagetn indledes med et strejf af kraftig sødme, så kommer der mild citrusfrugt og til sidst en let bitterhed fra Cascadehumlen.

Karakter 5

Jeg har tidligere smagt deres ”Twofaced Jack”, der er en blanding mellem ”Schuppenboer Grand Cru” og ”Kleverentien” ( Klør Ti ). Også en ganske glimrende øl.

Købt i ”Det Bette Ølhus”, Aalbæk.

Tid til en øl - Trappist Tre Fontane

25. August 2017

Her til aften åbnede jeg for en af de nye trappistøl fra det italienske kloster ”Tre Fontane” i Rom. Klosteret er meget gammelt og består at tre forskellige kirker.

Den første blev bygget på stedet, hvor Paulus blev halshugget. Ifølge legenden ramte hans hoved jorden tre steder og hvert sted sprang en kilde frem. De kan stadig ses i klosteret, så det må jo være en sand historie.

Den anden kirke er bygget på stedet, hvor 10203 martyret blev dræb i år 299 – og den tredje blev bygget i 626 og givet til benediktinerne. De skulle tage sig ar alle tre hellige steder.

I 1140 blev klosteret givet til Bernard af Clairwaux, der grundlagde cistercienserne. Trappistordenen er kendt som en strengere retning indenfor cistercienserne, og i maj 2015 begyndte de at brygge øl, og blev dermed det 11. trappistbryggeri.

De brygger en ”Tripel”, som jeg anskaffede mig sidst, jeg var på besøg i ”Det Bette Ølhus” i Aalbæk.

Jeg må indrømme at mine forventninger nok ikke var så høje. Jeg tænkte lidt, at det nok var en tripel i stil med klassikeren fra Westmalle – måske havde de endda fået vejledning herfra. Men her blev jeg glædeligt overrasket.

Det er en dyborange øl på 8.5%. Den er uklar og toppes af kraftig hvidt skum. Allerede i aromaen overraskes man af den italienske køkken. Der er en krydret sydlandsk duft af eucalyptusblade, der hensætter en varmere himmelstrøg. Den har en god, varmende fylde og en lækker krydret smag, med sødme og let bitterhed i eftersmag.

Karakter 4+

Tid til en øl - Jul / To Øl / Mikkeller

11. November 2016

I dag var jeg i byen for at købe fødselsdagsgaver til min kone. Jeg fik også købt et par juleøl hos Vinspecialisten, så jeg er ved at samle sammen til julekalender i december. Selvom det ikke var juleindkøb var der koldt og mørkt, så jeg tænkte, at et lille besøg på Basement Beer Bar nok kunne lune lidt.

Der var naturligvis allerede kommet en del juleøl på tavlen, og der kommer en løbende udskiftning i løbet af juletiden, så man er jo nok nødt til at komme igen.

Jeg valgte en Tripel fra To Øl. ”Den har naturligvis et lille tvist”, sagde Nikolaj og ganske rigtigt var der en krydret drejning af den klassiske belgiske tripel.

Det er en smuk gylden øl på 8,0%. Den er uklar og toppes af fint, hvidt skum, der sætter sig pænt i ringe på glasset. Det er krydderurt, der møder en. Jeg tænkte rosmarin eller salvie, men minsandten om ikke bryggerne selv hævder at der er kardemomme, koriander og appelsinskal. De har vist ikke fulgt ordentlig med, da de tilsatte krydderierne. Jeg er før blevet snydt af kardemomme i en øl, hvor jeg var sikker på, det var ingefær, så den opfører sig åbenbart temmelig uforudsigeligt.

Den har en god fylde med en skarp kant. Smagen er også styret af krydderurt – igen i retning af salvie og rosmarin. Overhovedet ikke i nærheden af kardemomme. Det giver et lidt sydlandsk præg, som jeg tidligere har mødt i italienske øl. Ikke decideret juleagtig, men udmærket som en ”winterwarmer” i den kolde tid.

Karakter 4+

Derefter smagte jeg en juleklassiker – ”Santas Little Helper 2016” fra Mikkeller. Jeg ved ikke, hvor stor variation, der er i udgaverne, men jeg husker årgang 2007 som den kraftigste. Måske er det nostalgisk, fordi den var den, jeg smagte først. Derefter er de blevet lettere i karakteren og ikke så fyldige i smagen. Sidst jeg smagte den rene udgave var vist i 2011, men jeg har nydt en del af de fadlagrede udgaver de sidste par år.

2016-udgaven er en mørk øl på 10,9%. Den svage skumdannelse forsvinder hurtigt. Der er ikke megen duft, men jeg aner lidt sveske. Den er som sagt lettere i karakter end jeg husker. Med smag af mørke frugter og en let antydning af lakrids til slut. Stadig en rigtig god øl

Karakter 4+

Tid til en øl - 10 års Øljubilæum / Westmalle Tripel

6. Oktober 2016

Til vores første ølsmagning smagte vi en aldeles fremragende øl fra Brøckhouse – ”Frederiksborg Slotsøl”. En strong ale med koriander og muskat. Også en øl, der forøgede min interesse. Desværre eksisterer Brøckhouse ikke mere – en af de største tragedier i nyere dansk ølhistorie.

Navnet Brøckhouse er blevet opkøbt, men det har altså intet med det oprindelige at gøre.

Vi tog i stedet hul på en af de andre øl på første ølsmagning – ”Westmalle Tripel”. En af deltagerne bemærkede, at når Westmalle er øl nummer 4, så ved man at der er specialiteter i vente.

Det var en øl, jeg havde set frem til. Jeg havde jo hørt at belgisk øl var helt specielt, men vidste ikke hvad jeg kunne forvente. Og det var også en øl, der rokkede ved mine forestillinger om øl. Kraftig med masser af smag – appelsin og koriander. En øl, der var krydret helt anderledes end mine sædvanlige pilsnere. Og vel at mærke en smag, der straks tiltalte mig. Jeg mener faktisk ikke, jeg er stødt på en tripel, jeg ikke kunne lide.

”Westmalle Tripel” er en kraftig øl. Alkoholen er godt skjult, men kan dog fornemmes. Det er en øl med stor fylde. Jeg havde den med til en ølsmagning, hvor en af deltagerne måtte give op, for han syntes, den var for ”kraftig” i alle henseender. Det er en øl, man skal tage sig tid til at nyde. En øl, der sætter tempoet ned.

Munkene i Westmalle hævder at hvis man drikker 3 glas tripel, sænker man risikoen for stress med 50%. De må ikke bruge det i reklameøjemed, men jeg er ikke i tvivl, om at det er sandt.

Tid til en øl - Straffe Hendrik Wild

16. September 2015

Jeg forstår godt bryggernes lyst til at eksperimentere. Det kender vi jo især fra mange nye bryggerier, men også i gamle etablerede bryggerier må brygmesteren ind imellem have lyst til at prøve noget nyt.

De Halve Maan fra Brugge blev grundlagt af Leon Maes i 1856. Han gik også under navnet Henri I. Alle hans efterkommere har også tillagt sig navnet Henri. Det var Henri IV og hans datter Veronique Maes, der i 1981 skabte den lyse tripel ”Straffe Hendrik”. Den har altså over 30 år på bagen og der er siden kommet en mørk ”quadrupel”. Selvom der også er kommet andre specialøl på markedet fra bryggeriet, har man i 2015 ønsket at eksperimentere med flagskibet.

”Straffe Hendrik Wild” er den originale tripel udsat for en eftergæring med den ”vilde” gærtype brettanomyces.

Det giver en gylden. let sløret øl med kraftigt,groft skum og hurtige bobler. Duften er præget af det syrlige islæt fra vildgæren og minder lidt om æbleeddike. Men i smagen træder den originale ale frem med sødme, krydderi og frugtnoter, samt en ny syrlighed i slutningen. Det passer udmærket sammen, men for en ynder af den krydrede sødme i belgiske øl, er det egentlig unødvendigt. Det giver en anderledes øl, men ikke nødvendigvis en bedre.

Karakter 4

Tid til en øl - Paix Dieu

3. September 2015

Forleden faldt jeg lige så lang jeg var under min løbetur. Dels ødelagde jeg min mobiltelefon og jeg landede lige på højre side og trykkede nogle ribben. I hvert fald gør det ondt, når jeg trækker vejret dybt og også når jeg bevæger mig.

Alligevel ville jeg prøve om jeg kunne danse i aften og det gik faktisk over al forventning, men jeg  måtte dog restituere mig med en kraftig øl sidst på aftenen.

”Paix Dieu” ( Guds fred ) er netop sådan en kraftig painkiller, der får roen til at sænke sig. Den er på 10,0% og brygget af Abbaye Cistercienne. Eller rettere af Brasserie Caulier, der er etfamiliebryggeri i Peruwelz, Belgien. Det er en aftale mellem bryggeriet og et klosteret Paix-Dieu i Amay.

Caulier startede i 1933 som et distributionsfirma, men i 1995 begyndte Roger Caulier at brygge sin egen øl – Bon Secours.

”Paix-Dieu” blev brygget at cistercienserkloster i Amay, og traditionen følges stadig med kun at brygge en gang om måneden, nemlig når der er fuldmåne. Derfor ser man også månen afbilledet på etiketten, men aftegningerne på månen skifter, så man kan se præcis hvilken måne, denne øl er brygget under. Denne er brygget under januarmånen – Ulvemånen, fordi ulven i januar kom tæt på de indfødte indianere i Nordamerika. Ulven ses på halsetiketten.

Det er en smuk, gylden triple, men en stærk en af slagsen – 10.0%. Kraftigt hvidt skum topper drikken og diffuse, små bobler give lidt liv i galsset. Duften er lys frugt, appelsin og alkohol. De n har en fundt og fyldig krop og en blød tekstur. Smagen domineres af lys frugt og alkohol og jeg må sige, den passer perfekt til flødeboller fra Summerbird. Det er testet med godt resultat.

Karakter 5

Købt i Det Bette Ølhus i Ålbæk.

Tid til en øl - St. Sebastiaan Grand Cru

11. Juni 2015

Brouwerij Sterkens laver adskillige serier af øl for forskellige klostre – St. Pauls, St. Denise, St. Laurent – og så denne ”Grand Cru” fra St. Sebastiaan. Sterkens-familien har brygget i den belgiske by Meer siden 1651, og sælger nu overvejende deres øl til ca. 500 restauranter og pubs i Belgien. Deres flasker er ofte særprægede eller anderledes, som den flotte slanke flaske, der bruges til øllene fra St. Pauls. St. Sebastiaan er derimod en keramikflaske med patentprop, men det er vist mest til pynt, for den er også lukket med en hvid kapsel.

Deres hjemmeside kaster ikke mange oplysninger af sig, men man kan dog se at den nuværende ejer og brygger hedder Stan Sterkens. "Grand Cru" er brygget efter Det Tyske Reinheitsgebot, men at det skulle være en doppelbock, som den tyske tekst antyder, må vist være en misforståelse. De fire andre sprog omtaler den da også som en "stærk, blond, overgæret" øl på 7,5%

Det er en smuk gylden øl med mange livlige bobler og luftigt, hvidt skum. Duften er af lys frugt – pære, melon, lidt appelsin og et syrligt strejf af skovsyre. Smagen er sødlig med reminiscenser af sukker. det er stadig de lyse frugtnoter der gør sig gældende.

Karakter 4+ 

Tid til en øl - Sint Canarus Tripel

23. November 2013

I går gik Allan Simonsen ud af Vild med dans. Der var kun to andre par at sætte stemmer på, så alle der kan lide programmet skulle ikke fordele stemmerne på flere, og der er heldigvis flere, der synes om dans end dem, der bare vil lave rav i den.

Det kunne jeg så fejre med en øl, og det blev en ”Tripel” fra bryggeriet Sint Canarus i Belgien.

Sint Canarus er det største og bedste bryggeri i byen Gottem. Det siges vist med et glimt i øjet for byen er så lille, så der ikke er plads til andre bryggerier. Byen ligger i Østflandern nær Deinze ( som jeg heller ikke kender ). Brygmesteren hedder Piet Meirhaeghe, men kendes også under navnet Dr. Canarus. Dette navn stammer fra den lokale drikkeklub – ”Semper Canarus” ( ”altid fuld” ).

Piet startede i 1988 med at låne sin mors gryder og en gasbrænder, og så gik han i gang med at brygge efter en gammel bog. ”Det var i de præhistoriske tider før www ”. I 1993 fik han sit eget hus til at brygge i og i ’99 flyttede bryggeriet til Gottem. I 2004 rev de bryggeriet ned og byggede et nyt. Stille og roligt har bryggeriet udviklet sig.

De brygger fire faste øl bla. en ”Tripel” på 7,5%. Det er en smuk gylden øl med luftigt hvidt skum. Boblerne springer op fra bunden som olie på en skoldhed pande. Frugtaroma med lidt fersken og mango, men grape og citrus fra humlen skinner klart igennem. Den føles skarp og en smule spids i munden. Der er også lidt smag af søde frugter, men det er mest grape fra humlen der præger den. Det gør den anderledes men ikke nødvendigvis bedre end andre tripler.

Karakter 4

Tid til en øl - Stuykman / Reinaert / Val-Dieu

12. November 2013

Det er blevet til lidt øl de sidste par dage. selvom der ikke har været tid til at skrive om dem. Lørdag tog vi en tur sydpå til Kolding for at besøge vores tidligere præst, som vi ikke har set i et par år. Det var et hyggeligt gensyn og han præsenterede en øl inden middagen. ”Om jeg kunne gætte, hvad det var for en øl”. Flasken blev stående ude i køkkenet. Det er ikke en disciplin, jeg er så erfaren  i, men jeg har dog smagt en del øl i tidens løb, så helt på bar bund er jeg heller ikke.

Det var en lys, uklar øl med pænt kraftigt skum. Duften var umiskendelig med hvedenoter, så det var jo ikke så svært. Jeg kunne også ane lidt humle i baggrunden, og det blev klart tydeligere, da jeg fik smagt på øllet. Mit bud var en witbier med mere humle end normalt, og jeg gættede hen i retning en hvedeøl fra et af de nyere belgiske bryggerier.

Det viste sig at være en dansk hvedeøl fra Nørrebro bryghus – ”Stuykman Hvede”. Så mit bud var da ikke helt ved siden af.

Det er en 5,0% witbier – brygget med koriander og pomerans. Den har lav bitterhed, men jeg synes nu nok den var mærkbar. Jeg har umiddelbart intet bud på hvad eller hvem Stuykman er, men øllet var forfriskende og ikke for parfumeret sødt.

Karakter 3+

Der var flere gode øl til maden bla. en ”Mors Stout” fra Vestfyen. En dejlig aften. Godt af blive opdateret med vennerne. Vi lavede en halv aftale om, at vi inden længe skulle en tur rundt på værtshusene i Kolding by. Der er jo et par stykker med ølmærke.

 

Søndag var der audition til sommerens musical på Skansen – ”Jorden rundt på 80 dage”. Det var en langt dag – især for min kone der er med i instruktørteamet. Hun var først hjemme over midnat. Min prøve løb af stablen lige over middag. Jeg sang og agerede det bedste jeg kunne og det gik vist meget godt. Vi har endnu ikke hørt noget om fordelingen af roller, selvom de fleste vist er bestemt. Det bliver sjovt at komme i gang med efter nytår. Og i år ser det ud til, at der ikke er prøve i den weekend, hvor der er Ølfestival, så måske er det muligt at komme med i år.

Så jeg sad alene til aften og vansmægtede. Til trøst kunne jeg så åbne en flaske øl fra Reinaert.

”Reinaert” betyder ”ræv” eller måske et tilnavn til ræv ligesom ”Mikkel”. Bryggeriet er De Proefbrouwerij i Lochristi. De er kendt for at brygge for mange af de såkaldte fantombryggerier, bla. Mikkeller, men serien Reinaert er vist deres egen.

Deres ”Grand Cru” er en barleywine på 9,5%. Mørk øl med kraftigt skum. Kompleks aroma med mørke frugter som rosin og dadel, alkohol og lidt krydderi. Desværre er smagsindtrykkene ikke helt så tydelige, og jeg synes der er en lidt jordslået note til sidst.

Karakter 4

 

 

Mandag aften var jeg på en lille øltur med lokalformanden for Ølentusiasterne. Vi skulle lige besøge et par af ølstederne i forbindelse med uddelingen af Årets Ølmærke. I Cafe Luna fik jeg en sandwich til at stille den værste sult ( kom lige fra arbejde ), og her fik vi en vældig god snak med ham der stod for øludvalget. Cafe Luna har her op til jul et ”Juleølkort” med 24 forskellige juleøl, så man kan lave sig selv en lille julekalender. God ide.

Gert valgte en ”Winter Warmer” fra Samuel Smith, og jeg smagte en juleøl fra Konrad. Det er et tjekkisk bryggeri. Øllet var godt, men en maltet profil, og en let, balancerende bitterhed. på hanen havde de også deres egen ”Husets Juleøl”, der er en juleøl fra Vestfyen. De var lige løbet tør , så jeg kunne ikke smage den.

Det kunne jeg til gengæld på London Pub, hvor de også havde deres egen ”Husets Juleøl” der også var fra Vestfyen, så det er jo lidt pudsigt. Det er en meget mørk øl i belgisk stil, men om det er ne fra den kendte sortiment kan jeg ikke sige.

Stemningen var god på London Pub. Det er et værtshus, hvor man må ryge, men det var ikke overdrevent ubehageligt denne mandag aften. Et ølkort ville være godt, for det er svært at overskue, hvilke flaskeøl der gemmer sig bag disken. Men Gert fik øje på en lille flaske fra Val-Dieu i det ene hjørne. Vi skulle bestemt smage deres ”Triple”.

Jeg tror aldrig, jeg er stødt på en triple, jeg ikke har kunnet lide, men denne lille perle var helt i top blandt de bedste. Balancen mellem sødme og bitterhed var perfekt. Der var en note af appelsin, som jeg så godt kan lide, så det var en super afslutning på en god aften.

Karakter 5

Gert og jeg fik snakket en del om øl, men også om en masse andet – musik, fodbold og arbejde. Jo,  det hele blev vendt, og vi fik også styr på det, vi var kommet for omkring Ølmærket

 

 

Tid til en øl - Skovlyst Tripel Blonde

24. Oktober 2013

I dag fik vi virkelig danse igennem i vores dansetime, hvor vi nåede alle 10 danse, Det gav sved på panden, men det var dejligt at knokle løs. Og så har man jo sandelig fortjent en øl bagefter.

Forleden så jeg i Bilka et par øl fra Skovlyst på tilbud, Jeg har ikke smagt dem begge, men det kan i hvert fald klart anbefales at investere i en ”Tripel Blonde”.

Det lyder som en belgisk inspiration og det er da også det, der står på etiketten – ”belgisk ale”. Brygget på vand, bygmalt, hvedemalt, sukker,  humle, gær, appelsinskal og koriander. En alkoholprocent på 8,3% giver den betegnelsen ”kraftkarl”, hvilket ikke helt er en autoriseret betegnelse. På etiketten ser vi denne gang en belgisk munk, der har forvildet sig ud i Hareskovens smukke omgivelser. Han har vist nydt mange krus skummende øl.

Det er en smuk øl af flydende rødguld med bobler og tyndt, hvidt skum. Utrolig indbydende duft  af alt hvad der er belgisk – appelsin, koriander, krydderi og belgisk gær. God fyldig krop. Dejlig sødmefyldt smag med masser af moden, let gæret frugt – blomme og rosin. Den er Skovlyst sluppen ualmindeligt pænt fra

Karakter 5

Tid til en øl - Waterloo Triple 7 Blond

4. Oktober 2013

I 1815 kæmpede soldaterne på marken ved Waterloo, og imellem træfningerne styrkede de sig med det lokale øl fra Brasserie de Marché. De lavede god, stærk øl der kunne få styrke og mod frem i enhver, og det var der ganske givet behov for.

Bryggeriet De Marché blev grundlagt i 1456, men det eksisterer ikke mere Deres øl – Waterloo bliver nu brygget af Brasserie du Bocq, og om det er samme øl, skal nok tages med en gran salt. Især når der er tale om en lys øl.

Og”Waterloo Triple 7 Blond” er den lyse udgave af Waterloo. Det er en smuk, gylden øl med kraftigt hvidt skum. Alkoholprocent på 7,5%. Der er en dejlig duft af appelsin,og sød mandarin, samt en antydning af humle ( Saaz og Spalter ) Den føles livlig og prikkende. Smagen er en smule sødlig, men virker alligevel forfriskende. Også her er der appelsin, der dominerer. Bitterheden fra humlen er udelukkende balancerende.

Karakter 4+

Tid til en øl - Anderson Valley Brother David’s Triple

15. Februar 2013

Min kone blev i morges opereret i det ene øje – under fuld bedøvelse, og nu skal hun bare ligge stille på højre side i 24 times. Det er ikke ret spændende, men operationen er vist gået godt. Hun var ikke så snakkesaglig efter bedøvelsen.

Så jeg måtte spise min fredagsmiddag med mig selv – kun i selskab med en god øl fra Anderson Valley. Den sidste af de fire, der kan købes i Salling. Det er også den stærkeste og den dyreste.

”Brother David’s Triple” er en belgisk inspireret ale på 10.0%. Brygget med bygmalt, humle ( Columbus og Sterling ), vand , demerara sukker og en speciel trappistgær. Bitterheden er lav ( 15 IBU ).

Her er etiketten anderledes end på de andre øl fra bryggeriet. Den er holdt i hvide og brune nuancer. En kutteklædt munk står ude i en sø med et glas øl i hånden ( ? ). I baggrunden ses Anderson Valley og man kan også ane bjørnen med gevir et par steder. På halsetiketten er den tydelig. Skriften er gotisk – sikkert for at give en gammelt klosterpræg.

 

På bagsiden kan man læse om ”The High Priestess”, hvilket jo ikke netop er en titel, der benyttes i de kristne klostre. Der er tale om ”Gærens Ypperstepræstinde”, men alligevel…

Det er en flot, klar blommefarvet øl med stort set intet skum. Allerede ved ophældning mærkes duften fra den belgiske gær. Her er lys frugt, især blomme og appelsin, rosin og lidt krydderi. Øllet har en god fylde i munden. Smagen er varieret, men det er lys frugt, tydelig sukker og forskellige lette krydderier der dominerer.

Karakter 4+

Siden den hedder ”Brother David’s Triple” er det sikker brygger David Gatlin, der står for den. Munken på etiketten bærer dog briller, så det er ikke sikkert.

Tid til en øl - Dendermonde Triple

9. Januar 2013

Bryggerfamilien De Block har drevet et lille, stilfærdigt bryggeri i Peizegem, Brabant siden 1300 tallet, hvor Henricus de Block grundlagde det. Det var nu først i 1887 det flyttede til den nuværende lokalitet i nærheden af klosteret i Dendermonde. De har 4 faste øl i sortimentet – ”Satan Gold”, ”Satan Red”, ”Kastaar” og ”Dendermonde Triple”.

Sidstnævnte er en klosterøl på 8,0%, der brygges i samarbejde med karmeliterklosteret i Dendermonde. Dette kloster kender vi også fra ”Triple Karmeliet”. Klosteret ligger åbenbart inde med flere ølopskrifter. På etiketten ser vi et stiliseret logo og på den gyldne baggrund  udbreder noder ( neumer ) og gotisk tekst sig. Det stammer fra et værk af Hildegard von Bingen, for klosteret er også i besiddelse af flere værker af hende. Hun er jo også kendt i ølkredse, som den første der skrev om humle i øl, og hun siges ligefrem af have skrevet en bog, hvor hun på side 24 afslører hemmeligheden bag godt øl. Desværre er denne bog gået tabt, men måske ligger den gemt i de dybe kældre i Dendermonde.

Det er en lys, gylden øl, der er eftergæret på flasken. Kraftigt, hvidt skum og en del livlige bobler. Duft af lys frugt og let krydderi, samt en anelse appelsin. Frisk og livlig i munden. Smagen er temmelig sød med frugt og krydderi. Der afsluttes med lidt balancerende bitterhed. Alt i alt en behagelig øl, især hvis man er til det sødlige. Måske også en smule anonym.

Karakter 4

Tid til en øl - Tongerlo Christmas

23. December 2012

Sikke en snestorm. Vi skal have gæster til jul og heldigvis kørte de tidligt fra Sønderjylland, så de nåede frem inden det blev rigtig galt. Vores døtre skulle komme til eftermiddag, så vi kunne pynte juletræ, men det måtte vi aflyse. Nu må vi se om de kan komme frem i morgen.

Ovenpå al den snerydning, var det godt med aftensmad – laksemad. Hertil fandt jeg en lys triple fra Bryggeriet Haacht frem – ”Tongerlo Christmas”. Det er en klosterøl ( vi kan se klosterlogoet på bagsiden ) fra Norbertinerklosteret i Tongerlo. Det bliver naturligvis brygget på licens af Haacht.

Det er en etiket, der udstråler julehygge. Vi ser klosterkirken samt årstallet 1130, så det er en gammel sag. Den let gotiske skrift er dækket af sne  eller måske er det skum fra øllet.

Det er en lys, overgæret øl på 7,0%. Den er eftergæret i flasken. Den har en let aroma med noter af lys frugt - appelsin, fersken og lidt citrus fra humlen. Den føles prikkende og livlig i munden. Smagen indledes af frugtsødme og der afsluttes med en behersket, men tydelig bitterhed.

Karakter 4

I morgen skal vi have andesteg ( fra grill ) med al tilbehør og jeg har fundet en ”Gouden Carolus Christmas” frem dertil. Jeg er den eneste i selskabet der drikker øl, så vi skal nok også have lidt rødvin frem.

Glædelig Jul!

Tid til en øl - St. Feuillien Grand Cru

27. November 2012

Nu er ”Nøddebo Præstegård” ved at være klar. I morgen har vi generalprøve og så går det løs weekenden over. Det skal nok blive odt.

Der var lige tid til en lille øl her på sengekanten efter vi kom hjem.

St. Feuillien er baseret på den gamle historie om den irske munk, der i 800 tallet drog gennem skovene, hvor le Roeulx nu ligger. Her blev han overfaldet af røvere, der huggede hovedet af ham. Hans disciple byggede et kapel på stedet og det blev i 1125 til et kloster – Abbey St. Feuillien du Roeulx.  Bryggeriet blev grundlagt i 1873, men flyttede i 1920 til mere moderne lokaler. Bryggeriet var lukket fra 1977 til 1988, Dominique og Beniot Friart fulgte i deres forfædres fodspor  og genoptog brygkunsten.

De brygger en serie at traditionelle klosterøl, samt den fremragende juleøl, der let kan få en plads ved bordet juleaften, men denne gang er det en specialudgave – en ”Grand Cru” fra bryggeriet.

”St. Feuillien Grabd Cru” er en meget lys, klar øl på 9,5%. Et væld af bobler resulterer i en luftig hvid skumtop. Duft af lys frugt – appelsin, mandarin og citron ( der er tilsat c-vitamin ). Denne frugtnote går også igen i smagen hvor en smule krydderi også blander sig, men ifølge beskrivelsen stammer disse noter udelukkende fra gæren. En behagelig aftenøl, hvor det tilsatte sukker også er med til at give en underliggende sødme.

Karakter 5

Købt i Brugge i sommer.