Tid til en øl - Mikkeller George

11. Marts 2022

'George' fra Mikkeller beskrives af bryggeriet som et punch midt i ansigtet. Det får mig til at mindes den eneste vits, min far kunne huske: "Hvad er forskellen på en damper og en boksehandske? - Damperen tuder i havnen, men boksehandsken havner i tuden."

Det er bokseren George Foremann, der har lagt navn til øllen. For det er en voldsom øl, der rammer en hårdt lige fra starten. Den er på 12,0%, hvilket nu om dage jo ikke er et særsyn.

Den er kulsort med det flotteste mørkebrune skum, jeg længe har set. Duften er besnærende - masser af malt, chokolade og mørkristet kaffe - og lidt vanilje. Det er en tyktflydende øl, der næsten er helt olieret i teksturen. Men den er kraftig. Alle smagsnoter virker forstærkede, hvilket gjorde, at det tog lidt tid, inden jeg helt accepterede den, men langsomt vinder den ind på en. Chokolade, vanilje og masser af ristet malt. Måske også et enkelt strejf af lakrids. Afslutningen er bitter, men mest af ristet kaffe, der har stået lidt for længe på varmen. Jeg tror kun, jeg klarer en enkelt runde mod denne øl - ellers bliver jeg nok talt ud.

Karakter 4+

Der findes også en udgave lagret på bourbon.

 

Tid til en øl - Mikkeller Drink'in the snow

 13. Januar 2022

De alkoholfrie øl passer bedst som tørstslukkere eller som tilbehør til lette madretter. Forleden fik vi netop sådan en ret - en slags 'pizza' med bund af gulerod og persillerod og lidt salami på toppen, så helt vegansk var det ikke.

Jeg åbnede en 'Drink'in the snow' på 0,3%. En 'winter ale w/ spices' som jeg havde forventning om ville smage af noget. Og de forventninger blev da heldigvis indfriet. Krydderierne er appelsinskal og korianderfrø, og derfor kunne man godt forvente en witbier. Det kunne jo også passe til navnet, men her blev jeg overrasket.

Det er en meget mørk øl med stort offwhite skum. Man mødes af en duft af øl - malt og appelsin. Den er let i karakteren. Smagen er udmærket med appelsin og bær. Måske lidt malt, men ikke rigtig i retning af taditionel øl. Jeg har svært ved at definere forskellen. Absolut drikkelig, men den kommer nok ikke til at erstatte de andre øl på julebordet

Karakter 3

Tid til en øl - Mikkeller Santa's Hoppy Helpers Holiday

 11. December 2020

Mikkeller leverede i 2007 en af de første julebryg, der kunne blande sig med de belgiske i kampen om julemiddagen med andesteg og brunede kartofler. ’Santa’s Little Helper’ var en mørk, belgisk inspireret julebryg, og jeg synes personligt bedst om 2007 udgaven. Jeg ved faktisk ikke, om der var en tidligere udgave, men den har været brygget lige siden. De fadlagrede udgaver ligger også helt i top, og jeg har skrevet om disse udgaver flere gange på bloggen.

Denne mørke, sødlige øl drikker nissehjælperne det meste af året, og det kan de nok i længden – trods alt – blive en lille smule trætte af. Så når julen er ovre, og det bliver ferietid, tager de til et varmt og solrigt sted i syden. Og her drikker de naturligvis forfriskende øl i form af IPA.

Derfor lancerer Mikkeller nu den forfriskende ’Santa’s Hoppy Helpers Holiday’ – en IPA på 6,0%. Ikke overdrevent julet i sit udtryk, men ganske givet det, der kan være brug for, til at holde energien oppe til alle juleforberedelserne. Her bliver man ikke træt og mødig, men får et skud energi til at få ordnet de sidste julegaver i tide.

Karakter 4

Tid til en øl - Het Anker / Braunstein Dragonfly / Mikkeller

 5. December 2020

I går var vi til årets nok eneste julefrokost. Vi er 3 par der ofte – under normale omstændigheder – mødes for at spise god mad, og hvert år er der julefrokost. Denne gang var maden bestilt i Føtex i stedet for hjemmelavet. 10 retter og det var af vældig høj kvalitet.

Derudover er der altid juleøl til maden, og vi lagde ud med Leffes Juleøl. Derefter åbnede vi Jacobsens berømte ’Golden Naked Christmas Ale’ til silden. Jeg ved ikke, om det er min viden om, at produktionen er flyttet fra Valby til Fredericia, der påvirket min bedømmelse, men jeg synes ikke smagen er så god, som jeg husker fra tidligere.

Vi havde en god øl – ’Stk. Peter’ fra Thisted til det lune og så kom der en gammel sag på bordet.

Het Anker er et belgisk bryggeri. De laver den ’Den belgiske tricolore’ – 3 øl der symboliserer det belgiske flag, og de brygger serien Gouden Carolus, hvoraf juleudgaven kommer på bordet juleaften.

De har også et par øl med gode ønsker. Jeg har tidligere anmeldt ’Best Easter Wishes’, men i går kom ’Best Christmas Wishes’ på bordet. Det endda i en udgave der havde udløbsdato i 2013, så den har ligget længe og hygget sig i flasken.

Det er en mørk øl med kraftig duft af sveske. Den har en høj drinkabillity og de overmodne svesker præger også smagen. Den lange lagring har dog givet en del syrlighed, så de mørke frugter ikke bliver tunge og sødladne. Alt i alt en fantastisk øl, der havde passet endnu bedre til ostefadet, der senere kom på bordet.

Karakter 5

Min kammerat havde i sommer været omkring Braunstein i Køge, og havde fået en god snak med dem om både øl og whisky. Braunstein har ikke været så innovative med nye øludgivelser, men adspurgt om ikke de havde noget spændende øl et hemmeligt sted, fandt de et par øl under branded ’Dragonfly’. Dette brand blev skabt i 2017 og skal eksperimentere lidt mere og vise øl med lidt mere kant en resten af sortimentet. Det er lykkedes godt med de par øl, vi smagte i går.

’Girl with Balloon’ er en quadrupel på 10,0%. Den er lagret på cognacfade og naturligvis økologisk. Motivet stammer fra et vægmaleri fra 2002 af Banksy i London. Siden er der lavet en hel serie. I 2017 blev billedet kåret til briternes mest foretrukne kunstværk.

Den har en mørk farve med et rødligt skær. Duften er sødlig med lidt alkohol. Den fylder godt i munden og smagen er frugtig med noter af alkoholen. Bitterheden er ikke så dominerende. Der er brugt Bramling Cross og Huell Melon ( IBU 31 ).

Til osten og risalamanden fik vi en ’Black Beer Bean’ på 9,0%. Denne kaffestout passer bedst til osten. Den er for tør og ristet til desserten, så den indtog jeg uden ølledsagelse. En sort sag med mørkebrunt skum. God duft af kaffe. Der er brugt bønner fra Etiopien. Kaffen beskrives som ’fyldig uden bitterhed – krydret og frisk syrlighed’. Smagen præges da også af kaffen, og jeg fik en bedre oplevelse af den, da jeg kom lidt på afstand af risalamanden.

I dag har vi købt juletræ og været i Himmerland Teater for at se en fantastisk morsom komedie om Sherlock Holmes. Til aften var jeg nok en smule træt og ville ikke åbne en superpotent juleøl. Der er et par alkoholfrie juleøl i årets kalender, og jeg besluttede mig for at åbne en af dem.

Mikkeller har lavet en ’Flat White Xmas’ i deres ’Beer Geek’serie. Den er kun på 0,3%, så den kunne jeg vel klare uden at falde for tidligt i søvn. Når jeg er på kaffebar foretrækker jeg altid en ’Flat White’.

Det er da også en kaffestout og det er den ristede kaffe, der møder en i aromaen. Den er naturligvis let i kroppen – også i min. Smagen er ristet i starten, men efter noget tid begyndte jeg at lægge mærke til lidt sødme. Indtrykket minder lidt om iskaffe, selvom min erfaring i den kategori ikke er overvældende.

Jeg foretrækker kaffestout sødere og fyldigere, men hvad kan man forvente af 0,3%. Ganske glimrende

Karakter 3

 

Tid til en øl - Kreta / Mikkeller SAS-øl

6. August 2019

Det er længe siden jeg har været i Grækenland. Sidst jeg var der, var længe før min interesse for øl begyndte, så mit kendskab til græsk øl er ikke særligt stort. Jeg tror kun, der en enkelt græsk øl i mit kartotek på 3079 øl.

Her i sommerferien tog vi en tur til Kreta med hele familien – børn, svigerbørn og børnebørn. Mine ferieture er ikke øl-ture, men jeg prøver da alligevel at smage så meget lokalt øl som muligt, så min liste over græsk øl er vokset siden.

Vi rejste med SAS og en ting er i hvert fald bedre end ellers, og det er udvalget af øl på turen. SAS har lavet en aftale med Mikkeller om øl i flyrejsen. Jeg har tidligere smagt 2 øl på en tur til USA, men denne gang var der kommet nye øl på skemaet,

’Northern Trails II’ er en IPA på 6,0%. Den har en flot gylden farve og toppes af en kraftigt skumlag. På dåsen er der afbilledet 3 stjernebilleder, hvoraf i hvert fald det ene er rigtig. ’Carlsvognen’ med ’Polaris’ stjernen. Polaris er også en humletype, så det er jo nærliggende at tro, at denne humle er bugt – sammen med Amarillo og Ekuanot.

Det er en ganske glimrende IPA, der til fulde lever op til det, man forventer. Den er ikke grænsesøgende, hvilket nok er klogt i denne sammenhæng og egentlig også ganske behageligt. Den har en fin smag og en god humlebitterhed. helt klart et godt tiltag fra Mikkeller og SAS, men ikke en IPA, der sætter sig varige spor i hukommelsen.

Karakter 4

På vejen hjem igen en uge senere, måtte jeg smagen den anden Mikkeller øl på kortet. Der var egentlig en tredje – sour ale – men den viste sig kun at være til transatlantiske flyvninger.

Så jeg måtte tage til takke med en alkoholfri øl – ’Drink’in the Sky’.

0,3% alkohol og stilen er en ’american style wheat ale’.

Da Sierra Nevada i 1971 sendte deres 4 banebrydende øl på det amerikanske marked, var en af dem en hvedeøl med navnet ’Wheat’. Man turde ikke bruge den bayerske hvedegær – der giver så mange frugt og blomsternoter – så man brugte almindelig alegær. Først i 2009 turde man lave en ’Kellerweiss’ med ægte tysk aroma.

Mikkellers øl er en type af den første slags. Den er lys gylden med et hvidligt skær. Smagen er god med en fin bitterhed, men det er ikke de tyske noter, man bliver præsenteret for. Personligt synes jeg, det bliver lidt ligegyldig uden – det kunne såmænd næsten lige så godt være en almindelig ale. 

Men på den anden side er det en dejlig frisk øl, hvor man ikke savner mere alkohol. Et rigtig godt bud på en alkoholfri øl, og så blev jeg heller ikke så døsig.

Karakter 3

Tid til en øl - Mikkeller Kihoskh Juleøl

11. December 2018

Kihoskh i København åbnede i 1985. Jeg hørte først om den, fordi de specialiserede sig i kvalitetsstegneserier, som jeg altid har interesseret mig for. Men siden er der kommet et stort udvalg af specialøl ( jeg har desværre i besøgt butikken i mange, mange år ) og nu er det en velassorteret kiosk med mange varer.

O’et i Kihoskh er taget fra Tintinalbummet – ’Faraos Cagarer, hvor det er tegnet for den ægyptiske farao Kih-Oskh, og samtidig for en international narkotikaring. God historie.

Mikkeller har flere gange brygget øl til forretningen og har også lavet en juleøl.

’Kihoskh Juleøl’ er en belgisk inspireret stærk ale på 8,0%. Den har en duft af mørk frugt med lidt appelsinskal. Let drikkelig. Den er ikke så sød, som så mange belgiere, men det er sikket helt bevidst. Lidt sjovt krydret. Jeg får indtryk af sålelæder ( ikke ubehageligt ) og appelsin – og mørk frugt, men ikke så meget belgiske gærnoter. Heller ikke så meget bitterhed.

Karakter 4

Tid til en øl - To Øl / Mikkeller Walk On Water

22. Maj 2017

 Jeg er komplet uforståelig – hvilket i denne sammenhæng skal forstås sådan, at jeg ikke forstår noget af oplysningerne på dagens øl.

”The lightest beer in the world” – reklameres der med, og det kan jo betyde både ”den lyseste” og ”den letteste”. Men ingen af delene kan forbindes med ”Walk on Water”, der er et samarbejde mellem To Øl og Mikkeller. Alkoholprocenten er 14,0% og farven er mildest talt ikke særlig lys.

Yderligere undersøgelse viser, at der er tale om tæthed. Alkohol er lettere end vand, men sukker øger tætheden. Hvis man kan omdanne alt sukkeret til alkohol, vil det blive en meget let øl. Det er ikke så vanskeligt for en alkohollet øl, men med 14,0% vil der være en del restsukker. Men Tore, Tobias og Mikkel hævder at have lavet en 14,0% øl uden noget restsukker i, og derfor er det ” den letteste øl i verden”

Når de siger det, er det jo nok rigtigt, men det er ikke det indtryk, man sidder med, når man har smagt på øllet.

Det er en orangefarvet, uklar øl med hvid skumtop. Duft af spiritus og orangefrugt – appelsin, abrikos og fersken. Den føles absolut ikke le, men har derimod en kraftig fylde. Det er sødlig sprit med en masse orangefrugt i. Den virker sukkersød, så jeg tror ikke på at alt sukkeret er forsvundet. Sødmen fungerer nu godt sammen med alkoholen og det hele giver en fornemmelsen af slik med spiritus ( blomme i madeira, abrikos i brandy osv ).

Da jeg jo godt kan lide søde sager, kan jeg også godt lide denne øl, selvom jeg stadig synes at konceptet er uforståeligt.

Karakter 4+

Tid til en øl - New England IPA

3. Maj 2017

New England IPA ( NE IPA ) er et relativt nyt begreb i ølverdenen.

Det er en øltype, der stammer fra Vermont – en af New England staterne på østkysten. John Kimmich fra The Alchemist Brewery bryggede en ”prototype” med navnet ”Heady Topper” og de første bryggereir der fulgte trop stammer også fra Vermont. Faktisk er der mange, der taler for at kalde stilen Vermont IPA.

Det er uklare øl med masser af tropisk humleprofil. Bitterheden er ikke meget høj. Den er let at drikke – med en blød, næsten cremet fremtoning.

Det man går efter er smag fremfor bitterhed, hvilket jo skulle gøre det til en stil, der passer til mig.

For ikke så længe siden havde Basement Beer Bar i Aalborg en tap-takeover, hvor de præsenterede stilen.

Den første øl, jeg bestilte var fra det svenske bryggeri Stigbergets. Deres bud – ”Muddle” – var på 7,0%. Det er ganske rigtigt en fuldstændig uklar øl. Det ligner nærmest en abrikossodavand, hvis

det ikke lige var for skummet på toppen. I mine noter har jeg skrevet ”meget lys gylden”, så måske er det mit kamera, der fordrejer farven. Meget forfriskende aroma med masser af tropisk frugt. Den har masser af fylde, men dog med en skarp kant til sidst. Det er tropisk frugt som ananas og grape der dominerer smagen. God bitterhed

Karakter 4

Denne ”Haze Of Spades” fra Mikkeller er beskrevet som ”lys gylden med orange skær”, så det er måske mere i den rigtige retning. Den er på 7,5% og også her mødes man af tropisk frugt. Her synes jeg dog at smagen af sød grape dominerer mere. Den har en god fylde uden skarpe kanter. Den er ikke så sommerfrisk som Stigbergets, men en IPA, der passer mig fint.

Karakter 4

Den sidste øl var fra Amager Bryghus, der har brygget en øl med det særprægede navn ”Berserk Llama Syndrome” Her når alkoholprocenten op på 8.5%. Den er ikke slet så grumset som de andre. Aromaen er svag, men det er en øl med en god fylde og med mere bid fra humlen. Den har en rund smag af malt og slutter af med en kraftigere bitterhed. En glimrende IPA, der dog virker mere traditionel end de andre. De tropiske noter er gemt lidt i baggrunden.

Karakter 4

Det er helt klart en øltype, der passer mig fint, fordi bitterheden ikke er så overvældende. Jeg kan godt lidt, når en IPA har en god fylde til at balancere bitterheden og den blødere fremtoning passer mig godt. Nu må vi se om det med tiden bliver en officiel øltype.

Tid til en øl - Mikkeller / SAS

25. Februar 2017

Vi er netop hjemvendt fra en lang ferie med cruise i Caribien og ophold i Florida. Vores ferier er ikke ”ølferier”, hvor målet er at besøge bryggerier og ølsteder, men derfor kan man jo godt gribe chancen, hvis man støder på nogle øl undervejs.

Og allerede i luften mellem København og Newark var der gode overraskelser. Vi rejste med SAS og hertil har Mikkel Bjergsø komponeret et par øl, så der er andet end almindelig pilsner at drikke.

Og der er en til udturen og en igen når man skal hjem – smart.

På vejen til Newark bestilte jeg den blå ”The Cloud Hopper”. Som navnet næsten antyder er der tale om en humlet øl. Det er en pale ale på 5,0%. Den er lys og gylden med luftige, hvide skyer af skum.

Den har en god humlet aroma og smag af grape og fyr. En forfriskende øl til turen.

Karakter 4

På vej hjem kunne jeg så nyde den gule ”Plane Ale” til aftensmaden. Jeg troede jeg at navnet – udover at hentyde til fly ( plane ) måske også hentydede til almindelig ( plain ), men her tog jeg fejl. Den er ikke en traditionel engelsk ale, men derimod en endnu mere humlet pale ale. Den er på grænsen til en IPA, men måske ikke i Mikkellers univers.

Uklar, kobberfarvet ale på 5,2% med god skumdannelse. Kraftig duft af amerikansk humle med tydelig grape i næsen. Markant bitterhed. Absolut intet ”plain” over den.

Karakter 4

Begge øl er tilgængelige for uerfarne øldrikkere, selvom de også udfordrer smagsløgene, hvis man kun er vant til traditionelle pilsnere. Et godt valg selvom begge er pale ale.

Tid til en øl - Jul / To Øl / Mikkeller

11. November 2016

I dag var jeg i byen for at købe fødselsdagsgaver til min kone. Jeg fik også købt et par juleøl hos Vinspecialisten, så jeg er ved at samle sammen til julekalender i december. Selvom det ikke var juleindkøb var der koldt og mørkt, så jeg tænkte, at et lille besøg på Basement Beer Bar nok kunne lune lidt.

Der var naturligvis allerede kommet en del juleøl på tavlen, og der kommer en løbende udskiftning i løbet af juletiden, så man er jo nok nødt til at komme igen.

Jeg valgte en Tripel fra To Øl. ”Den har naturligvis et lille tvist”, sagde Nikolaj og ganske rigtigt var der en krydret drejning af den klassiske belgiske tripel.

Det er en smuk gylden øl på 8,0%. Den er uklar og toppes af fint, hvidt skum, der sætter sig pænt i ringe på glasset. Det er krydderurt, der møder en. Jeg tænkte rosmarin eller salvie, men minsandten om ikke bryggerne selv hævder at der er kardemomme, koriander og appelsinskal. De har vist ikke fulgt ordentlig med, da de tilsatte krydderierne. Jeg er før blevet snydt af kardemomme i en øl, hvor jeg var sikker på, det var ingefær, så den opfører sig åbenbart temmelig uforudsigeligt.

Den har en god fylde med en skarp kant. Smagen er også styret af krydderurt – igen i retning af salvie og rosmarin. Overhovedet ikke i nærheden af kardemomme. Det giver et lidt sydlandsk præg, som jeg tidligere har mødt i italienske øl. Ikke decideret juleagtig, men udmærket som en ”winterwarmer” i den kolde tid.

Karakter 4+

Derefter smagte jeg en juleklassiker – ”Santas Little Helper 2016” fra Mikkeller. Jeg ved ikke, hvor stor variation, der er i udgaverne, men jeg husker årgang 2007 som den kraftigste. Måske er det nostalgisk, fordi den var den, jeg smagte først. Derefter er de blevet lettere i karakteren og ikke så fyldige i smagen. Sidst jeg smagte den rene udgave var vist i 2011, men jeg har nydt en del af de fadlagrede udgaver de sidste par år.

2016-udgaven er en mørk øl på 10,9%. Den svage skumdannelse forsvinder hurtigt. Der er ikke megen duft, men jeg aner lidt sveske. Den er som sagt lettere i karakter end jeg husker. Med smag af mørke frugter og en let antydning af lakrids til slut. Stadig en rigtig god øl

Karakter 4+

Tid til en øl - Dansk Ølmærke 2016 / Pubs 2

7. Juni 2016

På Søgaards Bryghus / The Missing Bell var vi ventet og blev taget godt imod.

Pubben er indrettet med inventar fra en gammel engelsk kirke med prædikestol, bænke og vinduer. Det eneste der mangler er kirkeklokken – heraf navnet ”Missing Bell Brewpub”. Der er 24 haner med bryghusets øl.

Der blev skænket op af tre forskellig smagsprøver, hvoraf den sidste var den kraftige stout ”Black Swan”, der blev serveret i et lillebitte ølkrus.

”Black Swan” er en imperial stout på 13,5%. Den er kulsort og har en kraftig, lysebrun skumtop. Den er blød og cremet og med en god kraftig smag. Det er kaffe og sød ristet malt og et let bitterhed, men det er ikke den der dominerer.

Karakter 4+

Cafe Luna er indtil videre den eneste cafe i Aalborg, der modtager Dansk Ølmærke, men der er andre, der er på spring. Heldigvis er fokus på øllet ved at vinde indpas flere steder. Blandt andet er der nu et stort udvalg af specialøl på Duus Vinkælder, og man må håbe at de holder ved, for det er et af Aalborgs mest stemningsfulde rum til øldrikning.

På Cafe Luna hang vores diplomer fra de forrige gange på væggen, og det var rart at se, at der er steder, der værdsætter vores tiltag. Luna har ikke slet så stort et ølkort som tidligere, men der er stadig planer om Julekalenderen med 24 juleøl i december måned. Vi blev trakteret med en fadøl efter eget valg, som vi kunne sidde og nyde indtil turen gik videre til Basement Beer Bar.

Basement Beer Bar i Løkkegade fik for første gang Dansk Ølmærke i år, men det skyldes, at stedet ikke eksisterede, da vi sidst delte mærke ud. Med 20 haner fulde af specialøl i den eksperimen-terende ende af ølverdenen, er Basement Beer Bar selvskrevet til et ølmærke. Det er overvejende danske, svenske og amerikanske øl på hanerne, men indimellem sniger der sig også andre specialiteter ind. Baren holder mange events med ølsmagninger, tap-take-over ( samme bryggeri på mange af hanerne ) og lancering af helt unikke bryg - som sidst, hvor Thisted Bryghus og Mikkeller havde slået sig sammen om ”Beer Geek Limfjordsporter”. Baren har lige rundet øl nummer 500, der var den fremragende ”Kentucky Breakfast Stout ( KBS ) fra Founders i USA.

Nikolai Madsen var desværre ikke til stede, men vi blev godt modtaget af Patrick, der modtog diplom og tale fra formanden – samt ”Fabel” fra Nibe Bryghus. Vi kunne vælge en smagsprøve af alle øl på hanerne – undtagen de to dyreste specialiteter.

Jeg valgte en Berliner Weisse på 3,9%. Basemanet Beer Bar har på det seneste haft flere øl af denne type på tavlen og jeg har prøvet at smage dem, for det er ikke en øltype jeg tidligere havde kendskab til. Det har dog været svenske og norske udgaver, så jeg har endnu ikke smagt en original fra Berlin. Jeg ser lige jeg ikke har omtalt de andre her på bloggen. Det må jeg vist snart råde bod på.

”500 States of Freedom” er et samarbejde mellem svenske Brewski fra Malmø og Cycle Brewery i St. Petersburg, Florida, USA. Patrick advarede mig om at det var den mest syrlige Berliner Weisse, de endnu havde haft, og han havde så ganske ret. Jeg synes ellers typen passer fortrinligt til det varme vejr og slukker tørsten fint, men denne var lidt snerpende i munden.

Karakter 3

Derefter kunne jeg ikke dy mig for at købe Mikkellers ” Recipe 1000”. Jeg undrede mig først over om han ikke havde nået det antal for længe siden, men fik at vide, at det var nr. 1000 brygget på De Proef i Belgien. Det er en kraftig belgisk ale på 9,0%, der er lagret på Sauternes fade i ikke mindre end 1000 dage.

Karakter 5

Det var en ualmindelig god afslutning på en ualmindelig god øldag. Godt selskab, gode oplevelser og gode øl. 

Tid til en øl - De Molen White Witch

 21. Januar 2016

Siden nytår har jeg flere gange besøgt Basement Beer Bar i Aalborg – som for resten de næste tre dage har Black Out Day’s med 15 sorte øl på hanerne.

Det var oså et par sorte øl, jeg smagte først på måneden. ”BOMB!” fra Prarie Artisan Ales er en kraftig Imperial Stout på 13,0%. Brygget med kaffe, kakao, vanilje og ancho chili giver den en massiv og kompleks øl, hvor chilien er så behersket, at selv jeg kan være med. Kaffen og sødmen fra kakaoen er fremtrædende og der sluttes af med en varmende fornemmelse fra chilien.

Karakter 5

Prarie Artisan Ales ligger i Tulsa, Oklahoma. Bryggeriet er grundlagt af to brødre Chase og Colin Healey i 2012. Begrundelsen var ikke, at der var mangel på godt øl, men simpelthen fordi de var gode til at brygge øl.

Jeg fik også smagt en nytårøl fra Mikkeller – ” 12 oz WineAle”. Det er en sour ale tilsat grape juice med en procent på 8,1%. En kombination af ”wine meets beer”. Den er kun let syrlig, med en perlende og boblende fremtoning, der godt kan gøre det ud for nytårsstemning. Frisk og frugtig.

Karakter 3+

Senere var jeg omkring Basement, da der var ”Speedway Stout” på hanen. Den havde jeg smagt for flere år siden, men det er jo en god øl, som man ikke lader gå forbi, hvis man har mulighed for at smage. Der er vist en variation med på Black Out Day’s. Nu må jeg se, om skemaet tillader at jeg kommer forbi.

Men her forleden var der også et kort hul i programmet, så jeg kunne smage lidt øl. Det hollandske bryggeri De Molen, smagte jeg jævnligt øl fra for nogle år siden. Jeg besøgte også bryggeriet, da vi var på ferie i Holland for år tilbage. Det er indrettet i en gammel mølle, der ligger smukt placeret ved siden af en kanal i byen Bodegraven. Det er et besøg værd, og man kan få noget at spise i restauranten.

”White Witch” er en humlet saison på 6,0%. Det er en smuk gylden øl med et let slør. Den dufter let syrligt af frugt. Er frisk og let i karakteren. I smagen dukker igen frugtige, syrlige noter op sammen med citrus. Humlen er Aurora, og der er tørhumlet med Cascade og Amarillo. Bitterheden er kun 25 IBU, men sammen med det syrlige giver det en skarp og markeret afslutning

Karakter 4

Tid til en øl - Mikkeller Santa’s Little Helper ( Grand Marnier )

18. December 2015

Så blev den sidste julekoncert afviklet med stor succes. Et spændende og afvekslende program, der sluttede med 9 sange, jeg har skrevet og arrangeret. Fra Halfdan Rasmussens ”Julekalender for voksne”.

Derefter var vi på Himmerlands Teater for at se ”Et Juleeventyr” – den traditionelle historie om Scrooge, der besøges af Julens 3 ånder. Det hele ender godt. Fin forestilling og scenografi.

På Himmerlands Teater kunne man her i juletiden nyde ”Hoppy Christmas” fra Ugly Duck eller ”Christmas Ale” fra Shepherds Neame. Jeg valgte den sidste, men den jeg skrevet om 2 gange tidligere.

Derfor vil jeg skrive om en af de bedste øl fra vores julesmagning først på måneden – Mikkeller ”Santa’s Little Helper ( Grand Marnier ). I den almindelige udgave er det en af julens bedste øl ( min favorit er 2007 udgaven ), men i de sidste par år er der også dukket fadlagrede udgaver op. Denne udgave har ligget på Grand Marnier fade og er derudover tilsat appelsinskal. Den er ”kun” på 9.1%. Nogle af de andre udgaver har været stærkere.

En flot mahognyfarvet øl med svagt hvidt skum. Dejlig duft af kompleks belgisk øl med mørke frugter og appelsin. Fadet giver øllet en lidt skarpere og lettere karakter. Man smager tydeligt Grand Marnieren – yderligere underbygget af appelsinskal. En kompleks øl der får en til at tænke lidt i retning af chokolade med spiritus. Ikke så god til julemaden som originalen, men dejlig at sidde med i en hyggestund.

Karakter 5

Tid til en øl - Brewski MangoFeber / Mikkeller Black Moon

24. April 2015

I dag havde jeg for en gangs skyld lidt tid at slå ihjel i Aalborg, og gik derfor ind på Basement Beer Bar i Løkkegade. Jeg havde tænkt mig, at nyde to øl, og lagde ud med en af de syrlige favoritter – ”Duchesse de Bourgogne”. Som altid en fornøjelse.

Bedst som jeg sad og checkede min Facebook, dukkede en reklame fra Basement Beer Bar op. ”Endelig er det lykkedes at fremskaffe en fustage af en af de bedste double IPA’er, der er på  markedet i øjeblikket, nemlig -”Mango Feber” fra Brewski. Mange har sikkert hørt om den, men aldrig smagt den – Nu har I chancen”.

Sådan en chance kan man jo ikke lade gå fra sig, så jeg gik i baren og bestilte sådan en. Nikolai var lige at skænke op til en anden, der havde set samme opslag, så det er noget der virker.

  

Jeg må indrømme, jeg ikke kender noget til bryggeriet, men det er fra Helsingborg i Sverige. Jeg kan kun finde en Facebook side, og det får jeg ingen oplysninger om øl og bryggeri ud af, for jeg gider ikke scrolle gennem deres tidslinje. Jeg kan dog se at det er fra sommeren 2014.

Men ”MangoFeber” er en Double IPA på 8,0%. Der er brugt Amarillo og Mosaic humle, men der er ikke oplysninger om tilsætning af mango. Det fristes man nu til at tro, når man stikker næsen i glasset. Det er en flot orangefarvet øl – uklar med fint hvidt skum på toppen. Duften er eksotisk – mango i rigelige mængder. Blandet med passionsfrugt og papaya og ananas osv - som var det flydende Solero-is. Det er også indtrykket, når man smager på den, men den fine bitterhed balancerer det hele til et lille mesterværk. Smagen holder længe, så man ikke sidder tilbage med ren bitterhed. Alt i alt en af de bedste IPA’er, jeg har smagt i lang tid. Der sker spændende ting i Sverige.

Karakter 5

En anden interessant øl havde fanget mit blik – Mikkeller ”Black Moon”. BA Bourbon. Der hænger et lille skilt i Basement Beer Bar, hvor forkortelser er skrevet op, så de ikke skal svare på så mange spørgsmål – om IPA, APA DIPA, Brett og meget mere. Og naturligvis også en forklaring på BA – Barrel Aged.

”Black Moon” er brygget til 20 års dagen for ”Man in the Moon” – en pub i Stockholm ( Så vi bliver lidt i det svenske ). Den er på 10,6% og lagret på bourbonfade. Jeg har nogle gange ment at Mikkellers produktion er svingende, men her skal jeg love for, vi svinger op i den høje ende af spektret.

Her er naturligvis ristede noter, men man mærker også det sødlige, let syrlige indtryk fra fadet. Bourbon og vanilje – sammen med kaffe og chokolade. En temmelig kompleks sammensætning, hvor man aldrig får helt samme indtryk. Meget lang eftersmag.

Karakter 5

Tid til en øl - Mikkeller Beer Geek Bacon

9. Marts 2015

Forleden var der atter ølsmangning i ingeniørernes seniorklub. Det er nu sjette gang, jeg fortæller om øl til deres generalforsamling. Vi har haft en all round, en engelsk, en amerikansk, en belgisk, en tysk, og i år var det danske øl, der var på programmet. Det er fem øl hver gang, og vi får altid lidt godt at spise dertil – et lækkert pølsebord. Først skal man jo lige gennem årsberetningen, og det er nogle spændende arrangementer de laver, så det er ikke så kedeligt, som det måske lyder.

Jeg fortalte kort om dansk ølhistorie – mest fra 1847 og frem, og endte ved anden bølge af danske mikrobryggerier – små lokale konsortier, der dukkede op 2004-06 - bla Rise bryghus på Ærø. Her smagte vi deres ”Hertug Hans” – en bockøl med valnød. Jeg synes, det er en lille perle, der adskiller sig fra de ellers ens produkter, der kommer fra disse bryghuse. De laver udmærket øl, men sikkert og mainstream.

Dernæst var der lidt om de unge, mere kompromiløse og eksperimenterende bryggere, hvoraf mange jo er fantombryggere. Men jeg valgte en øl fra Amager, for samtidigt med at kunne fortælle om de mange samarbejdsbryg, der ser dagens lys i de kredse. ”Orange Crush” var måske en anelse for humlet for de fleste, selvom det er en dejlig frisk øl.

De ældre, etablerede bryggerier var repræsenteret med Thisted Bryghus, hvor vi kunne smage ”Påske Stenøl”. Peter Klemmensen var jo også meget eksperimenterende, og fandt på mange nye og spændende øl. Den faldt i god jord.

Jeg fortalte lidt om de mange danske øl, der kommer hvert år om om Årets Ølvalg, og her havde vi jo ”Orange Crush” med, men også ”Alstærk Bourbon”, som jeg tipper til vinder af den stærke kategori. Den var der enighed om, var aftenens bedste øl.

Sidste øl var fra Mikkeller, der jo om nogen har været med til at præget og udvikle det danske øl. Mange bryggere har jo fået inspiration af hans øl, og der er en del at vælge imellem. Det virker som om, alt skal sende ud – uden filter. Det synes jeg personligt resulterer i en meget varieret kvalitet, men der er jo nogle fantastiske kreationer imellem.

En af de altid sikre er ”Beer Geek Breakfast”, der jo er kommet i mange forskellige udgave. Jeg havde tænkt mig at servere den oprindelige, og jeg plejer selvfølgelig at fortælle, at der er alt hvad der hører en morgenmad til. Brød ( malt ), havregryn, mælk, sukker og kaffe. Man mangler bare lige æg og bacon. Og minsandten om ikke der stod en udgave på hylden med bacon, så den skulle vi smage.

Det er en traditionel ”Beer Geek” på 7,5%, men tilsat røg. Den smager ikke af decideret bacon, men røgsmagen gør sig gældende. En spændende øl, der nok var vel speciel for de fleste. I hvert fald var der en, der ikke blev åbnet. Så den fik jeg med hjem, så jeg kunne nyde den i ro og fred. Jeg foretrækker måske stadig originalen, men jeg har nu heller ikke noget imod røgøl. Den passede godt til pølsebordet.

Karakter 4

Aftenen var vist en succes, og det er sandsynligt, at der også bliver en syvende ølsmagning næste år.

Tid til en øl - Fontfroide / Nordic Blossom / Big Worster Barley Wine / Triple

20. Februar 2015

Forleden var vi på besøg hos gode venner I Vrå. Her får man altid en god snak, dejlig mad, og spændende øl. Nu handler denne blog jo om det sidste, så jeg vil ikke berette om hverken mad eller gode historier.

Vi lagde ud med en belgisk witbier fra Hoegaarden. Ikke den traditionelle ”Wit”,  men dens nyere slægtning ”Hoegaarden Speciale”. Jeg skrev om den i marts 2011, hvor vi havde en smagning hos mig, hvor den første øl  var blevet til tre – 1a: ”Hoegaarden Wit” – 1b: ”Celis White” – 1c: Hoegaarden Speciale”. Det er en god vinterudgave, hvor det parfumerede ikke er slet så dominerende.

Derefter kom en spændende ny fransk øl på bordet – ”Abbaye Fontfroide Brune”. Det er Brasserie D’Oc, der brygger den til klosteret i det sydlige Frankrig. Brasserie D’Oc ligger i Meze ved Thau lagunen nær Narbonne. Det er et nyt bryggeri fra 2003 og det er Remi Luberne, der er chefbrygger.

De brygger som nævnt en øl til det store kloster Abbaye Fontfroide. Efter sigende kan øllet kun købes der, men det er nok en gammel oplysning – eller min ven har måske selv bragt det hjem fra en af deres mange ture til området ( ? ). Det er en ”Brune” med en dejlig duft af sveske og mørk frugt. Der er tilsat kanel og kaffe, men det trænger ikke så meget igennem. Det er de mørke frugter, der dominerer smagen.

Karakter 4

Derefter kom Grauballe Bryghus med en dejlig forfriskende øl – ”Nordic Blossom”. De er tidligere kendt for deres ”Orange Blossom” med appelsin og honning, og denne gang er det så en blanding af æble og honning. Det giver en mere frisk øl, hvor den syrlige smag fra æblesorten Aroma blandes med det sødelige fra æbleblomsthonning. Det er en øl på 8,0%, men helt klart en øl, der vil være god på terrassen, når foråret sætter ind.

Karakter 4

 

Min kammerat havde  for nyligt afholdt en ølsmagning i Vrå, hvor mad og øl indgik i fin samhørighed. Der skulle han bruge en amerikansk barleywine, men ”Bigfoot” var ikke til at skaffe. Så i stedet valgte han en dansk pendant dertil – Mikkellers ”Big Worse Worst Worster”. Jeg smagte originalen for mange år siden ” Big Worse Barley Wine” ( 12.0% ). En virkelig dejlig, kraftig øl. Siden er den blevet opgraderet til ”Big Worst Barley Wine” og til ”Big Worster Barley Wine” på 17,3% ( faktisk mindre en ”Worst-udgaven” ). Alle disse øl er naturligvis også kommet i forskellige fadlagrede udgave.

Det er en sødlig øl, der passede godt til vores dessert.  Man mærker naturligvis alkoholen, men slet ikke på en ubehagelig sprittet måde. Den er ikke nær så humlebitter, som jeg havde forventet. En go, kraftig oplevelse, selvom jeg ikke synes, det nødvendigvis bliver bedre med den meget høje alkoholprocent – tværtimod.

Karakter 4+

 

Til sidst kom en af værtens egne bryg på bordet. Han har i flere omgange perfektioneret en belgisk triple. Denne gang kom alkoholprocenten op på 8,0%, og selv om den ikke er krydret med koriander og appelsin, har den alligevel et typisk belgisk, krydret præg. Det må nok skyldes gæren.

En dejlig afslutning på en serie gode øl

Karakter 4

Tid til en øl - Mikkeller Santas Little Helper Cognac

Mikkeller Santas Little Helper Cognac

 

 Billede kommer når min telefon er ladet op.

 22. December 2014

 Netop hjemvendt fra den traditionelle "juleøl-færdig med julegaveindkøbs – tur" sammen med min gode ven Jacob. Vi havde håbet, at en tredje deltager var kommet til, men han var desværre arbejdsramt.

Og det var med den traditionsrige kaotiske afslutning, hvor jeg opdagede at aftenens sidste bus holdt udenfor John Bull Pub – og jeg for af sted med overtøj i den ene hånd og – forhåbentlig – alle juleindkøb i den anden. ( denne gang nåede jeg at drikke den sidste øl færdig ) .

Jeg startede omkring klokken to med juleindkøbene, og var  færdig omkring klokken tre, så jeg satte mig med en cappucino i Salling og slappede af, inden jeg  gik ud for at finde noget ekstra til min kone.

Vi havde aftalt at mødes til ølhygge på John Bull klokken fem, og Jacob havde allerede fundet et bord, så alt var klart. Vi begyndte med en ”Very Bad Elf”fra Ridgeway. Godt nok tog bartenderen fejl og gav os en ”Insanely Bad Elf” på 11.2%, men vi syntes det var lige vel kraftigt at starte dagen på ( vi havde også lige smagt den ved vores juleølsmagning ), så vi fik  - uden problemer – den byttet til ”Very Bad Elf”. ( så har de nok hygget sig i køkkenet med de andre øl ).

Derefter tog vi hul på en Gordons ”Christmas Ale” der havde en fuldstændig anderledes tilgang til begrebet” juleøl”. Den var mindre humlet og væsentlig mere ”belgisk” i  tilgangen til juleøl. Her fik vi først fejlagtigt et enkelt  glas af St. Peter’s ”Christmas ale”  - der så løb tør ( så fik de et ekstra glas i køkkenet. ). Det var jo såmænd også en udmærket øl.

”Uden mad og drikke” – osv, så vi gik på Cafe Luna, hvor de har en god juleølmenu. Der er 24 juleøl på kortet, men en del af dem er på dette tidspunkt udsolgt. Heldigvis ikke den øl, vi havde sat næsen op efter – Ørbæks ”Christmas Ale” med kanel og chili. Det er en fantastisk juleøl, som vi havde med for et par år siden til vores juleølsmagning – og her fik den en klar førsteplads.

Chilien er meget fint balanceret, så ( selv jeg ) ikke synes, det bliver for meget. En førsteklasses øl, der helt levede op til vores forventninger.

Derefter gik vi på Basement Beer Bar, hvor vi ville tilbringe resten af aftenen. Nikolaj tog venligt imod, men det var kun i weekenden, han havde åbent til kl. 24. Vi havde lige et kvarter til lukketid.

Det er jo et spændende og varieret ølkort på baren, men vi valgte så en stærk øl på 11.2% fra Mikkeller – ” Santa’s Little Helper ( Cognac Barrels ). Til vores juleølsmagning i år smagte vi udgaven på ”White Wine-fade, og det viste sig at denne udgave opfyldte vores forventninger til fulde.

Det er en mørk øl, hvo de kraftige noter at ristet malt, kaffe og mørke frugter blander sig med fantastiske nuancer af cognac. I begyndelsen fornemmer man den stærke smag af god alkohol, men den blander sig med den fortrinlige øl og giver en helstøbt og velsmagende juleøl, hvor alkohol, mørk frugt og sød cognac går op i en højere enhed

Karakter 5

På dette tidspunkt var det ved at være lukketid, men en af de andre gæster spurgte om en ”Basement Lager” og fik serveret en pint, så vi tænkte, at vi måske kunne nå at smage en øl mere.

Og Nikolaj så stort på både åbningstid og sengetid, og serverede en anden juleøl fra Mikkeller – ”Til og Fra ( BA Bourbon )". Det er en glimrende øl, selvom den ikke når på højde med ”Santa”. Det er en øl på 8.0% og den virker lettere i karakter, og de let syrlige noter fra fadet er tydeligere. Men den vinder med gentagen indtagelse. Det havde dog været bedre med en omvendt rækkefølge.

Glædelig Jul til Nikolaj og Basement Beer Bar,

Derefter var problemet, hvor vi kunne finde en øl, der kunne tage kampen op, og vi bestemte os for  Heidis /( La Trappe Quadrupel ) eller John Bull ( Rochefort ). Det endte med en ”Rochefort 8” på John Bull ( bussen holder lige udenfor ) og selv om det er en fantastisk øl, kunne den ikke helt matche ”Santa’s Liitle Cognac ”

Endnu en gang en dejlig og hyggelig juleølsaften – med den sædvanlige kaotiske afslutning