Tid til en øl - 15. års Jubilæum II

 24. Oktober 2021

Til vores allerførste ølsmagning fik vi flere øl, der stadig er blandt de bedste, jeg kender. Måske er det ret nostalgi. En af dem var Westmalle Tripel, og selvom jeg har fået adskillige tripler siden, der godt kan matche den, har den alligevel en stor plads i mit ølhjerte.

En af deltagerne fik den lyse ide at mindes den, men ved at blande den med Westmalle Dubbel - en Westmalle Half & Half.

Desværre lagde de sig ikke i lag, men blandedes til en smuk mahognyfarve og med hvidt skum. Smagen var vældig god med triplen som det dominerende indtryk. Lidt mere sødme i begyndelsen fra den mørke øl.

Det engelske bryggeri Track begyndte i 2008, da Sam Dyson besluttede at cykle hele jorden rundt. På første del af turen fra øst til vest i USA, stødte han på mange små Taprooms og bryggerier og fik en ny indsigt i specialøllets verden. På resten af turen udvidede han denne nye interesse, hvor han kom frem.

Det resulterede i et bryggeri i Manchester, da han kom hjem igen.

Sammen med Salikatt Bryggeri fra Stavanger i Norge har de lavet en DIPA med laktose. Så vidt jeg forstår en relativ ny IPAtype, der får en mere cremet fremtoning. Der er brugt Citra, Galaxy og Strata humle. Den sidste kender jeg ikke noget til, men indtrykket er tropisk frugt. Det er jo vældigt populært for tiden. Alk. 8,5%

Karakter 3+

Denne IPA blev efterfulgt af en brown ale, hvilket traditionelt set ville være en forkert rækkefølge af smagsindtryk. Da jeg i sin tid begyndte at interessere mig for øl var brown ale typen en af de første, jeg faldt for. Inden den første ølsmagning var det Newcastle Brown, der var favorit
ten. I 2006 havde alle bryggerier en brown ale på programmet. Det var en af de vigtigste øltyper for et nyt bryggeri, men siden er det gået stærkt ned af bakke for typen. Den har fået ry for at være kedelig og lidt bedaget.

For nylig fik jeg på Basement Beer Bar en 'Basement Brown' på 5,0% med kaffe og kakao, og det var en glimrende nytænkning af typen. En behagelig sødlig kaffesmag gav den nyt liv. Det var barens eget bryggeri Y Not Brewing, der stod for brygget.

Founders går i en lidt anden retning med deres 'Underground Mountain'. En Imperial Brown Ale på 11,9% med masser af smag. Her er også brugt kaffe - fra Sumatra - og så har hele herligheden lagret på bourbonfade i et års tid. Bitterheden er ikke høj - (30 IBU ) - men det er kompleksiteten. Masser af indtryk - både af sødme, alkohol og let syrlige noter fra fadet.

Karakter 4+

De 2 sidste øl var fra Amager Bryghus. Jeg plejer ikke at have flere øl fra samme bryggeri med til smagningerne, men en af deltagerne havde været til smagning med bryghuset og kunne købe et par flasker med rabat.

Den første var 'Double Black Mash' på 12,0%. Dette var originaludgaven. Der er også adskillige udgaver lagret på diverse fade. Jeg smagte den i maj 2020, og synes, den er blevet bedre i den nye udgave. Den virker mere samlet og balanceret. Måske syntes jeg, den første gang var for voldsom, og så har jeg nu vænnet mig til stilen. Jeg må dog også indrømme, at jeg ikke mener, at alkoholstyrke alene gør en øl bedre. Ofte er procenter over 12,0% mere sjovt og spændende end egentlig godt.

Karakter 4+

Den sidste øl - 'Cullen Baker' - var et godt eksempel på det. Den holder 17,0%, og var en passende afslutning på smagningen. Men det var lidt en skuffelse. Jeg har tidligere været meget begejstret på fadlagrede øl fra Amager, men det har sikkert været stouts. 'Cullen Baker' er en Barley Wine lagret på whiskyfad ,og fadet er ganske enkelt for påtrængende til at give en balanceret oplevelse. Barley Wine burde være kraftig nok til fadladring, og når jeg tænker efter har jeg også smagt udmærkede udgaver før fra Amager i deres Mobsterserie. Men her synes jeg desværre ikke, det fungerer. Det var ikke en katastrofe, men heller ikke den afslutning, vi havde håbet på. 

Karakter 3+

Tid til en øl - Founders Dankwood

18. Oktober 2019

Jeg har tidligere smagt og skrevet om mange øl fra det amerikanske bryggeri Founders. Det er et af mine favoritter, især pga den gode balance der ofte er i deres øl.

I 2018 sendte bryggeriet 6 barrel-aged øl på markedet. ’Dankwood’ er nummer 3 i rækken.

Det er en kraftig ’Imperial Red India Pale Ale’ på 12,2% - altså en øl, der på alle parametre udfordrer sanserne. De har tidligere udsendt ’reDANKulous’ og så vidt jeg forstår, er det den, der nu har været lagret på bourbonfad.

Alkoholprocenten er røget i vejret fra 9,5%. Til gengæld er bitterheden gået fra 90 IBU til 65 IBU i ’Dankwood’. Om det er pga lagringen ved jeg ikke helt.

Det er en mørk øl med et bordeaux-rødt skær i lyset. Den har en duft af egetræspåner. Den er skarp og aggressiv i munden. Alkoholen presser sig på. Man smager tydeligt bourbonfadet sammen med humlen. Bitterheden er gået ned, men virker gennemtrængende i sammenhæng med skarpheden fra fadet.

Jeg må sige, at det ikke helt er min kop te. Jeg er nok mere til lidt rundere BA udgaver. Alkohol, humle og egetræ bliver for aggressivt for mig.

Karakter 3+

Tid til en øl - Ølmarathon / Overgær 2

1. April 2017

I den anden overgærede etape i vores Ølmarathon var det i høj grad humlen, der kom til at sætte sit præg på ruten.

Vi lagde ud med en øl, jeg havde taget med hjem fra Florida, men det var nu fra et klassisk bryggeri fra Californien – Sierra Nevada.

”Hop Hunter” er Sierra Nevada’s forsøg på at udforske frisk humle – ”wet hops”. En ny teknik hvor man damp-destillerer frisk humle allerede inden den har forladt markerne. Bitterhumlen er Bravo og aromahumlen er Cascade, Simcoe og Crystal. Og så er der brugt ”farm distilled hop oil” fra Cascade, Centennial og CTZ ( Columbus, Tomahawk & Zeus ). Bitterheden er på 60 IBU.

Det er ikke en ny øl. Den er vist fra 2014-15, men jeg har ikke set den før.

Flot gylden øl på 6,2%. Duft af grape og pine. Jeg synes faktisk den virker lidt tung. Om det er humleolien eller jetlag efter flyveturen ved jeg ikke. Smagen er udmærket med stadig ikke så frisk som jeg havde turdet håbe på. Igen er det grape og også en smule mere eksotiske nuancer der rammer en. Jeg er ikke umiddelbart imponeret af wet-hops.

Karakter 3+

De to bryggerier Beerbliotek og O/O Brewing er gået sammen om af lave en svensk ”black IPA” på 6,6%. Den bærer navnet ”Sabotage” – skrevet i lysende skrift på tværs af den sorte dåse. Som et ”tag”. Der er noget oprør og anarki over den.

Og indholdet er da heller ikke kedeligt og traditionelt. Denne øl har en fylde med smag af kaffe og chokolade, som jeg ikke før har smagt i en black IPA. De plejer at være lettere i karakteren. Naturligvis springer humlen frem og bidrager til at indtrykket ikke bliver som en porter eller stout. Så fyldig er den dog heller ikke. Det er en frisk humlesmag med masser af eksotisk præg. Glimrende.

Karakter 4+

Gales ”Prize Old Ale” er lukket med en voksforsegling – eller det skulle det nok forestille. Man har gjort sig umage for at give den et præg af ”vintage”. Old ale er en næsten uddød engelsk øltype, der har lagret i lang tid. Denne udgave er kommet på flaske i 2005. Den kan på mange måder minde om den engelske barleywine.

George Gale & Co LDT er hjemmehørende i Horndean, Hampshire. Bryggeriet blev grundlagt i 1847, men det blev overtaget af Fuller’s i 2005, Denne flaske er brygget og flasket i Horndean, men om det er før Fuller’s overtagelse ved jeg ikke. Fuller’s lukkede bryggeriet i 2006 og flyttede produktionen til London.

Det er en øl, der lægger sig tæt om af hedvin. Det er blomme og sveske. Det er søde og sprittede indtryk. Blomme i madeira stilen – men ikke i så god balance som den kendte ”Thomas Hardy’s Ale”. Det virker lidt som gassen er gået af ballonen.

Karakter 3

Der skal til gengæld en hel del til, før gassen går af den næste øl. Der er en grund til, at Founders – og Stone, for den sags skyld – spiller i mesterrækken. De kan balancere deres øl, så humleniveauet indgår i en fuldendt symbiose med maltindtrykkene.

”Devil Dancer” er ikke blot en Double IPA men en Triple IPA. Alkoholprocenten er trappet op til 12,0% og bitterhedsniveauet til 122 IBU. Bryggeriet hævder, at det er den højest dokumenterede bitterhed. Jeg har hørt og smagt højere, men om det er fup og fidus kan jeg ikke vide.

Fakta er at denne øl er bitter, men alle andre indtryk er proportionalt fulgt med, så balancen er perfekt. Det kan ikke være anderledes. Jeg er ikke meget for høj bitterhed og IPA er ikke min favoritstil, men jeg har efterhånden lagt mærke til at jeg foretrækker kraftige, fyldige IPA’er meget mere end lette session-IPA’er. Denne ”Dancer” lægger sig pænt ind i top 3 på min IPA-liste.

Karakter 5

Vi sluttede pænt af med aftenens stærkeste øl – ”Tors Hammar” på 13.2%. Det er en amerikansk inspireret Barley Wine fra det norske bryggeri Ægir. Jeg besøgte bryggeriet i sommer, og kan garantere, at man ikke kan købe den i deres butik, hvor øllet kun må indeholde 4,7%. Men man naturligvis smage den i baren.

”Tors Hammar” skal naturligvis slå lidt hårdt. Og det er da også en kraftig sag, både hvad angår fylde og bitterhed. Her er balancen ikke i så fin harmoni som hos Founders. Spritten kommer til at tage lidt overhånd og bitterheden bliver ikke helt matchet af malten, men alt i alt er det en god øl, der lever op til forestillingen om Tor og Mjølner. Det er en øl, som godt kan nydes af krigerne i Valhal.

Karakter 4+

Tid til en øl - Founders Rübæus

17. November 2016

Måske er det på grund af det våde, kolde efterår, at jeg har drømt mig lidt tilbage til den varme sommer med frugt og bær. i hvert fald har jeg her til aften åbnet en hindbære øl fra bryggeriet founders. Den bærer det specielle navn ”Rübæus”. Jeg har ingen anelse om oprindelsen.

Der er tilsat hindbær på 5 forskellige stadier i processen. Det giver en flot rødlig øl og måske hentyder navnet til denne farve – ”ruby”. Det er ikke en spontangæret øl, og selvom der er en smule skarphed i udtrykket, er det mest det sødladne og frugtige, der dominerer. Alkoholprocenten er 5,7% og bitterheden er naturligvis lav ( 15 IBU ).Den har en duft af hindbærvingummi og det er hindbær, der tydeligt trænger igennem i smagen. Smagsindtrykket bliver dog ikke hængende så længe. Selvom jeg godt kan lide sødlige øl, må de godt have lidt mere syrlighed og skarphed end denne. Den er dog absolut behagelig og let drikkelig.

karakter 3+

Tid til en øl - Nordic Brew Festival / Tivoli / Premium Beer

4. November 2016

Sidste lørdag var der Nordic Brew Festival i Frederikshavn, og vi plejer at have en lille ekskursion. Denne gang var vi kun tre af sted, men vi mødte endnu en fra ølklubben, der var der med Vrå bryghus. Jeg havde fået nogle vouchers, så man kunne få en gratis polet, så det havde vi da alle lidt glæde af.

Vi tog toget ved middagstid, så det passede med en burger på Empire, inden turen gik til Arena Nord. Den smagte udmærket og vi kunne få en Grimbergen til.

Vi tænkte at gå rundt og afsøge hvilke muligheder der var, og lægge en plan for den videre fremfærd, men vi trængte jo også til en øl, så vi begyndte let hos Royal Unibrew, der havde en ny serie med, som er lavet i samarbejde med Tivoli.

Det er Tivolis blomster, der giver inspiration til øllet, og der er foreløbig tre øl i serien, der også lanceres i Tivoli. ”Vienna Note Pils” med honning, græskar og æble – ”Golden Tower IPA” med Humle ( Citra, Simcoe og Pacific Gem ) og ”Rose Leaf Amber Ale” med rosenknopper og hyben. 

Vi valgte den sidste, der er en mørk øl på 6,0%. Den er humlet med amerikansk og new zealandsk humle, hvilket giver den en udmærket bitterhed. Jeg ved ikke om det er rosenknopperne, der giver en lidt besk bitterhed, der minder en smule om malurt, men det bryder jeg mig ikke så meget om. Der er dog kun tale om en svag note. Jeg må prøve at få smagt de andre øl også.

Karakter 3

Derefter gik vi videre og så gik der lidt uorden i planen om at starte med lette øl først. For vi så en plakat fra Stone, og blev draget i den retning. Vi havde jo lige haft en fantastisk oplevelse med deres ”Ruination”, så vi skulle da se, hvad de havde med denne gang. 

Det var Premium Beer, der havde taget 6 amerikanske kæmper med. 2 fra Lagunitas, 2 fra Founders og 2 fra Stone. Den en var en belgisk IPA – ”Cali-Belgique IPA”. En kraftig sag 6,9% og den understøttede min teori om, at jeg skal have lidt procenter i mine IPA’er, for at de ikke bliver for tørre. Den kraftige bitterhed ( 77 IBU, Magnum, Centennial & Chinook ) blev modsvaret af en kraftig maltsmag samt nogle fine frugtige noter fra den belgiske gær.

Karakter 4+                                               

De havde også et par ”bastarder” med. ”Dirty Bastrad” fra Founders, som jeg tidligere har anmeldt med fornøjelse og ”Arrogant Bastard Ale” fra Stone. Undertitlen er ”You’re not worthy”, men det var vi arrogante nok til at ignorere. Det er en american strong ale på 7,2 %. Også her er en kraftig bitterhed balanceret med en kraftig maltsmag. ”Den er ik’ så vag endda”

Karakter 4+

Der var ikke så mange besøgende til festivalen, selvom der hele tiden kom flere og flere. Men det betød, at der var god plads og tid til at snakke, og vi fik os en vældig fin og lang snak med manden fra Premium Beer. Han vidste tydeligvis, hvad han havde med at gøre og anbefalede Founders ”Imperial Stout”. Men vi var enige om at gemme den til senere på aftenen. Så efter en lang tur rundt på festivalen kom vi tilbage til standen.

Den er brygget med 10 forskellige varianter af ristet bygmalt, og det er med til at give en kompleks og varieret smag, der bringer denne øl op i toppen af stilen. Procenten er på 10,5 og humleniveauet er også højt for at matche de andre indtryk. ( IBU 75 ). Men bitterheden er kun med til at afstemme hele indtrykket. Selvom det ikke blev aftenens sidste øl ( der var også et par kraftige sager fra Lervig ) var det en god afslutning på et besøg hos Premium Beer.

Karakter 5

Tid til en øl - Founders Dark Penance

21. Oktober 2016

I sidste weekend var vi i Odense til en danseworkshop i ODC. Vi havde tre timers dansetræning o derefter tog de unge dansere over. Aftenen sluttede med en ølsmagning for foreningens medlemmer og vi var 25 samlet om 8 gode øl. Alle øl var gode solide klassikere med en god historie. Jeg nævner i flæng – ”Sierra Nevada Pale Ale, Salvator, Stone Ruination , m.fl.

De sidste fire øl var alle en del udfordrende, men det var en vældig hyggelig aften.

En aften her i uge fik jeg derhjemme åbnet for en ”Imperial Black India Pale Ale”. Jeg har altid haft det lidt underligt med betegnelsen, fordi ”black” og ”pale” indgår i samme beskrivelse, og det er jo egentlig noget vrøvl. På den anden side beskriver det øllet meget godt, i den forstand af den meget humlede, bitre øl kender vi som en ”india pale ale”, men her er der bare mørk, malt i stedet. Og den har stadig samme lette, friske udtryk som den lyse. Den minder jo slet ikke om et stout.

”Dark Penance” ( ”mørk anger” ) fra Founders er sådan en stærk Black IPA – endda med ”Imperial” foran. Det betyder at alt har fået lidt ekstra kraft. Procenten er på 8,9%. Bitterheden er på 100 IBU og der er også skruet op for maltudtrykket.

Det har taget et års tid med eksperimenter for at finde den rette balance med det kraftige humleniveau. Der er brugt Chinook og Centennial humle.

Det er en sort øl med beige/brunt skum. Dejlig duft af humle – grape og eksotisk frugt. Den har en god fylde. Man smager ristet malt og masser af humle. Til slut dukker en tydelig sødme frem inden eftersmagen lukke af med en kraftig bitterehed.

Karakter 4

Tid til en øl - Salling / Founders / Brewdog / Primator

7. April 2016

Der var også en stand med øl fra amerikanske Founders, og forhåbentlig bliver det øl man kan købe i butikken fremover. Her går man jo sjældent fejl i byen. Der var ”Dry Hopped Pale Ale” og ”Dirty Bastard” og vi smagte også den friske og gode ”All Day IPA”. Det er en session IPA, hvor alkoholstyrken ikke er så høj ( 4,7% ) og bitterheden er markant, men ikke overvældende ( 42 IBU )

Den har en forfriskende aroma, og en dejlig smag hvor citrus og gran læsker ganen.

”Make ALL DAY last even longer”

Karakter 4

Der er væsentlig mere bid i ”Centennial IPA”, hvor humletypen naturligvis er Centennial. Her er en alkoholstyrke på 7,2% og en bitterhed på 65 IBU. Den er tørhumlet. Det er også en god IPA og selvom alt er kraftigere, er den stadig i en god balance. Men for mig er mere humle jo ikke nødvendigvis bedre, så karakteren bliver den samme

Karakter 4

Ved en anden stand stod en øl fra Løkken Bryghus ene og forladt, som om alle var flygtet derfra. Vi smagte på den og skyndte os videre til næste bord, hvor der var øl fra Brewdog. Her havde vi godt nok smagt alle øllene tidligere, men det skulle da ikke afholde os fra at smage.

Prima Beer havde øl med fra Grauballe og Primator ( Tjekkiet ). Der var en ny specialitet – ”English Ale” på 5,0%. Den har en lidt mærkelig betegnelse – ”overgæret engelsk stil semi-lagerøl”.

Hvorom alting er skulle de hellere have ladet være, for det kan englænderne altså gøre væsentlig bedre selv.

Karakter 2

Tid til en øl - Founders KBS

14. Maj 2015

Vi har lige været i Aalborg Teater for at se ”Ein Bisschen Frieden” – en ”Melodi Grand Prix Teaterkoncert”. 39 Grand Prix melodier fra ind- og udland, der var sat sammen til en fortælling, hvor teksterne ofte gav en anden mening, end de i sin tid var tænkt. Arrangementerne var anderledes, men spændende og gode. Forestillingen kom lidt langsomt fra start, men blev bedre og bedre undervejs, alt som intrigerne blev tilspidset. God, underholdende aften.

Forleden holdt vi en ølsmagning, hvor den ene øl desværre var dårlig, så vi arrangerede lidt om på rækkefølgen.

Først kom ”Imperial Mocha Latte Stout” fra svenske Beerblioteket, men den har jeg skrevet om før, og den dukker minsandten op igen til vores Nordiske Smagning hos Ølentusiasterne. Så den venter vi lidt med.

Derefter åbnede vi den øl, der skulle have afsluttet det hele – ”Founders KBS” – ”Kentucky Breakfast Stout”. En øl jeg har hørt meget godt om, og som har fået rating 100 på Ratebeer. Selvom jeg ikke altid er enig med Ratebeer, er det nu alligevel en god rettesnor.

Etiketten signalerer ”historisk kvalitet”. Denne øl kunne have stået i saloonen i Tombstone i 1880’erne. ”The Amazing Kosmicki’s Highly Acclaimed KBS A Flavoured Stout” er den fulde titel. Og i bedste kvaksalverstil står der: ” is good for everything a flavoured stout ought to be good for”. Jeremy Kosmecki kom til Founders i 2000 og fik frie hænder til at gøre, hvad han ville. Han har igennem tiden løb skabt mange spændende øl, og jeg synes det kulminerer i denne stout. Den er brygget med chokolade og kaffe – og grottelagret i bourbonfade. Det er en voldsom sag – 11,2% og 70 IBU, men det er slet ikke noget, man lægger mærke til, når man drikker den. Det hele er balanceret perfekt, så det bare er en nydelse.

Den er kulsort med mørkebrunt, groft skum. Aromaen er kompleks med mørk chokolade, kaffe, brød og bourbon. Det er en tyktflydende øl, der fylder godt i munden – blød og lækker. Smagen er også kompleks. Der er ikke en smagsnote, der stikker af med alt, men man får hele tiden nye indtryk af kaffe og chokolade, vanilje og bourbon. Gudskelov holder det hele i en lang, fantastisk eftersmag. Klart en af de bedste stouts jeg har smagt i nyere tid. De er ikke helt galt afmarcheret på Ratebeer.

Karakter 5+

Tid til en øl - Ølsmagning / JesterKing / Founders

30. Marts 2013

I går – Langfredag – holdt jeg en ølsmagning for vennerne. Tanken var oprindelig, at det skulle være en Lost Abbey-smagning, men jeg kunne ikke skaffe ti øl fra bryggeriet, så der måtte fire andre øl på programmet. Og set i bakspejlet var det nok meget godt. Vi har ikke før holdt ølsmagning med et enkelt bryggeri, og selvom alt øllet var godt, blev det næsten noget ensformigt, men mere om det senere.

Det var en del stærke øl på programmet. Gennemsnittet var på 9,3%, men det var mest i sidste halvleg de rigtig tunge drenge kom på bordet.

 

Vi lagde ud med en ”Wytchmaker” fra Jester King, Austin, Texas. Vi mødes af en meget ildevarslende kvinde, der let kan lede tankerne hen på hekseri. Falder lyset rigtig, lyser hendes pupiller op med et dæmonisk skær.

 

Man er bestemt ikke tryg i hendes selskab, men det kan man godt være ved indholdet af flasken. ”Wytchmaker” er en rugIPA – brygget med 15% rugmalt. Opskriften er åbenbart blevet ændret gennem tiden. Der er tilføjet Amarillo og Simcoe humle for at gøre humleprofilen mere tropisk, og man har nedtonet bitterheden til 80 IBU ( der er også Cascade, Warrior og Centennial i ). 6,8% alk.

Groft cremet skum topper en smuk gylden øl med masser af humlearoma. Det er netop lidt mango og mandarin, der blander sig med grapenoterne. Denne gode aroma genfinder vi også i smagen, hvor den holder langt ind i eftersmagen, hvilket jeg sætter pris på i en humlet øl. Samtidig fornemmes rugmalten som et fremragende modspil dertil, idet den giver en balancerende fylde til øllet.

Denne øl holdt stædig fast i førstepladsen i lang tid, og enkelte havde den som aftenens bedste øl. Det var også aftenens eneste humlede øl, og det hænger måske sammen. I hvert fald kunne man godt have ønsket sig lidt mere humle senere på aftenen.

Karakter 5

 

Derefter åbnede vi en ”old ale” ( 9,8% ) fra Founders i Michigan – ”Old Curmudgean Ale”. Ordet ”curmudgean” er lidt svært at finde oprindelsen på, men betyder, ”en gammel, sur gnavpot” og ham kan man da også se på etketten.

Man har fra bryggeriet side lagt stor vægt på maltprofilen. Derefter er den lagret på egetræsfade. Alt dette giver en øl, der netop er præget af sødme karamelliseret malt, samt en tydeligt syrlig note fra lagringen. Faktisk mente flere af os, at den i smag meget nærmede sig Innis & Gunn. Selvom IBU er 50, fornemmes det ikke som en humlet øl, og den nåede egentlig ikke at få et ben til jorden. Måske var placeringen som nr. 2 ikke et godt valg.

Karakter 4

Tid til en øl - Rogue Chocolate Stout / Founders Dirty Bastard

17. januar 2012

I dag var der møde efter arbejdet, men jeg havde en times tid inden mødet.  Hvad skulle jeg dog fordrive tiden med? På vejen mellem arbejde og mødested ligger John Bull Pub, og så var det jo nærliggende at falde ind der.

Nikolaj, der driver pubben har skaffet en del nye og spændende flaskeøl fra USA til stedet, og han har også indført ”Månedens øl” på en af hanerne. I denne måned er det ”Chocolate Stout” fra amerikanske Rogue. Jeg har før skrevet om bryggeriet og flere af deres øl, og også om deres ”Rogue Nation”.

Bryggeriet blev stiftet i 1988 af  Jack Joyce, Rob Strasser and Bob Woodell. Det ligger i Newport, Oregon og er opkaldt efter den store flod i staten. Sammen med fans har de dannet en forening – Rogue Nation.

Jeg er normalt ikke så meget for chokoladestouts, som jeg let synes kan blive en smule søde/vamle, men Rogue har en godt bud på stilen. Den er brygget på 10 ingredienser: Northwest Harrington and Klages, Crystal 135-165 and Beeston Chocolate Malts, Cascade Hops, Rolled Oats and Roasted Barley, Natural Chocolate Flavor, Free Range Coastal Waters and PacMan Yeast. Den er på 6,3% og har en bitterhed på 69 IBU. Den blev udsendt første gang på Valentine’s Day i 2001.

 

Det er en kulsort øl med blødt, cremet og lysebrunt skum. Der er en meget tydelig aroma at chokolade – lidt som mælkechokolade. Den lægger ud med en blød fylde, men ændrer sig til en skarp, lidt ætsende fornemmelse ( det er ikke så slemt som det lyder ), der modvirker det lidt vamle indtryk, som chokoladestout ofte får. Smagen indledes med chokolade og laktose – derefter dukker ristede noter frem fra malten. Chokoladen kommer igen. Denne gang virker den mørkere –mere kakao, inden en hel pæn bitterhed jager det sødladne væk – gudskelov for det. Jeg kan normalt godt lide søde øl, men har lidt vanskeligheder med chokoladen.

Karakter 4

Der var stadig lidt ventetid tilbage, så jeg fik lyst til at smage en af de nye flaskeøl – Founders ”Dirty Bastard”. Founders Brewery blev grundlagt i Grand Rapids, Michigan af Mike Stevens og Dave Engbers. De sendte den første øl på markedet i november 1997.

”Dirty Bastard” er en amber ale på 8,5% ( den er ikke så rød/pink, som på billedet ). Den er brygget af syv forskellige malte og en god portion humle ( 50 IBU )

Flot rød øl med meget svag skumudvikling. I aromaen fornemmer jeg malt. mørk frugt og måske er det kløver. Den er blød og venlig i starten, men senere bliver den mere aggressiv og den har en prikkende afslutning. Smagen er rund med malt, karamel og frugt. Senere dukker der en smule alkohol op. Slutter af med lidt sødme, der afløses af en fin bitterhed i eftersmagen

Karakter 4

Tid til en øl - Founders Porter

 

20. Marts 2011

Forleden havde vi ølsmagning, og i går skrev jeg om de første øl – en slags 3-i-1’er. Efter øllene fra Pierre Celis fik vi lidt aftensmad, min kære kone havde lavet. Kamsteg på et rustikt grønsagsfad – det hele tilberedt på vores nye ”stegeso” fra Tubberware.

Dertil havde jeg fundet en udmærket mexicansk øl i SuperBest – Modelo Negra. ( Jeg skrev om den 22. aug 09 ). En mørk wienerøl med fine kvaliteter – væsentlig bedre end Modelo Groups lette pilsnere. ( De laver bla. Corona ). Efter sigende havde Mexico en kort periode en østrigsk hertug som kejser, og han kunne ikke klare sig uden ordentligt øl fra hjemlandet. Derfor har den østrigske wienerøl overlevet der, selvom den forsvandt alle andre steder. Nu er det heldigvis blevet en værdsat øltype igen.

Derefter en ny favorit til maden, nemlig ”Nordkraft” fra Nibe Bryghus ( 3. feb 11 ). En dejlig steambeer. Efterfulgt af den sorte ”Black Ale” fra Dark Horse Brewery i Michigan ( 15. sep 10 ).

For lige at rense munden lidt serverede jeg en syrlig flamsk rød øl. Jeg ville først have ”Matilda” fra Goose Island, men den var udsolgt. På listen står så min egen favorit på området ”Duchesse de Bourgogne”, men sandelig om ikke også den var væk fra hylderne, så det blev ”Ichtegem Grand Cru” ( 28. feb 09 ). Det er en glimrende øl, men den faldt ikke i udpræget god jord. ”Dårlig vin med smag af prop” var en af kommentarerne, og de fleste syntes vist det var lidt for grænsesøgende. Der er også mange, der hellere vil have et glas vin i stedet, når det skal være syrligt.

Derfor kunne jeg jo glæde dem med endnu en god mørk øl – en ”Porter” fra Founders Brewery i Michigan ( denne gang i Grand Rapids ). Bryggeriet valgte på et tidspunkt at indstille deres produktion af almindelige øl og begynde på mere eksperimenterende og ekstrem øl, og det var en god beslutning. Bryggeriet blev kåret som det 4. bedste i verden i 2010. Naturligvis på en amerikansk hjemmeside, men alligevel…

 

Der er altid lidt usikkerhed på forskellen mellem porter og stout. Jeg har hørt flere forskellige forslag, men også mange der hævder, det er lidt tilfældigt. For mit eget vedkommende synes jeg, at porteren er blødere og mindre humlet, men det holder vist heller ikke altid stik.

”På etiketten kan man læse af procenten er 6,5% og bitterheden er på 45 IBU, og det er pænt, men ikke overvældende, når man tænker på amerikanske stouts. Derudover ser vi at denne øl er ”dark, rich and sexy” og det understreges tydeligt af billedet af den unge dame på etiketten.

Det er en mørk, sort øl, med brunligt skum. Der er en ristet aroma af kaffe, og sort malt. Den er blød i munden, men har alligevel en lethed. På mange måder minder den lidt om Dark Horse’s ”Black Ale”. Smagen er også ristet, men blødes lidt op af søde chokoladenoter. Humlebitterheden træder frem, men virker overhovedet ikke overvældende. Alt arbejder pænt sammen.

Karakter 4+

”It’s a lover, not a fighter”

Tid til en øl - Founders Breakfast Stout

3. Marts 2011

En god danselektion her til aften, hvor vi fik arbejdet os gennem de nye variationer i vals og samba. Men lektionen ligger så sent så vi først får aftensmad her ved 10-tiden. Det er næsten som vi blev vant til, efter vores tur til Spanien.

Jeg tænkte, jeg lige kunne snuppe morgenmaden med det samme, og åbnede en ”Breakfast Stout” fra Founders i Michigan,USA. Jeg har jo tidligere smagt morgenmads-øl – nemlig ”Beer Geek Breakfast” fra Mikkeller, hvor bryggeren har forsøgt at få alle traditionelle ingredienser ved morgenmaden med. Kaffe, mælk og havregryn.

I Founders udgave er der brugt Sumatra og Kona kaffe, bitter chokolade og havreflager, og selvom det ikke er nævnt, synes jeg også at fornemme laktose i smagen.

Jeg har tidligere skrevet om deres ”Double Trouble” ( 20 marts 2010 ) Bryggeriet ligger i Grand Rapids i Michigan. Det stammer fra 1990, hvor Mike Stevens og Dave Engbers besluttede at starte med at brygge efter deres collegetid. Det er kåret til verdens 4. bedste bryggeri på Ratebeer.

På etiketten ser vi en baby, der nyder sin morgenmad, så denne øl bliver ganske givet ikke tilladt i Connecticut, hvor man ikke må vise børn på øletiketter.

Det er en kulsort øl med svagt nøddebrunt skum, der sætter sig i ringe på glasset. Procenten er 8,3%.  Man mødes af en kraftig duft af kaffe, chokolade og laktose. Den er en smule tyktflydende. Stor, fyldig smag med ristet kaffe, chokolade og en god afsluttende bitterhed ( IBU 60 ). Der oplyses intet om humletype.

Karakter 5

I morgen er der ølsmagning på Ølkonsortiet, hvor Anders Kissmeyer fra Nørrebro Bryghus kommer og fortæller. Han er ikke længere ansat på bryghuset, men er ved at udvikle nye ideer. Det bliver spændende at høre om.
Man kan på billedet måske skimte lidt af vores nye voksdug. Farvestrålende med flotte, skøre ugler
 

Tid til en øl - Founders Double Trouble

20. Marts 2010

I dag var vi til danse(venskabs)tunering i Århus. Der var forskellige kategorier og vi var med i Vild med Dans 1-2 år. Og vi fik en andenplads. Det sætter det selvfølgelig i relief, at der kun var 4 par i vores gruppe, men alligevel. Det var godt, at kunne få danset endnu engang. Det forløb over to omgange, så vi skulle gennem ”besværet” med dansene to gange – Double Trouble, kunne man sige.

Og med denne fine overledning vil jeg vende mig mod den øl, jeg syntes, jeg fortjente, da jeg kom hjem.

Founders Brewing er et amerikansk bryggeri fra Grand Rapids i Michigan. det stammer fra 1990, hvor Mike Stevens og Dave Engbers besluttede at starte med at brygge efter deres collegetid. De forsøger at brygge helt specielle øl, og deres Imperial IPA – ”Double Trouble” – er brygget for at vende op og ned på vores verden.

      

 

Dette ses tydelig på etikettens udformning.

Det er en kraftig øl på 9,4%. Den har en fantastisk orange farve. Der er en del slør, men kigger man godt efter ser man fine små bobler. Duften er præget af grape fra humlen, men den er ligesom rundet lidt af appelsin eller mango. Den føles temmelig blød i munden, hvilket overrasker. Denne følelse erstattes dog af en skarphed, når bitterheden sætter ind. Det første smagsindtryk er også lidt sødt af mango, herefter går det over i grape og snart sætter bitterheden som sagt ind med en ordentlig bombe. Denne bitterhed hænger ved i lang tid, også efter at eftersmagen er forsvundet. Det virker næsten for dominerende. IBU 86

En god øl, hvor bitterheden dog bliver lidt påtrængende i længden.

Karakter 4