30. Marts 2013
I går – Langfredag – holdt jeg en ølsmagning for
vennerne. Tanken var oprindelig, at det skulle være en Lost Abbey-smagning, men
jeg kunne ikke skaffe ti øl fra bryggeriet, så der måtte fire andre øl på programmet.
Og set i bakspejlet var det nok meget godt. Vi har ikke før holdt ølsmagning
med et enkelt bryggeri, og selvom alt øllet var godt, blev det næsten noget
ensformigt, men mere om det senere.
Det var en del stærke øl på programmet. Gennemsnittet
var på 9,3%, men det var mest i sidste halvleg de rigtig tunge drenge kom på
bordet.
Vi lagde ud med en ”Wytchmaker” fra Jester King,
Austin, Texas. Vi mødes af en meget ildevarslende kvinde, der let kan lede
tankerne hen på hekseri. Falder lyset rigtig, lyser hendes pupiller op med et
dæmonisk skær.
Man er bestemt ikke tryg i hendes selskab, men det
kan man godt være ved indholdet af flasken. ”Wytchmaker” er en rugIPA – brygget
med 15% rugmalt. Opskriften er åbenbart blevet ændret gennem tiden. Der er
tilføjet Amarillo og Simcoe humle for at gøre humleprofilen mere tropisk, og
man har nedtonet bitterheden til 80 IBU ( der er også Cascade, Warrior og
Centennial i ). 6,8% alk.
Groft cremet skum topper en smuk gylden øl med
masser af humlearoma. Det er netop lidt mango og mandarin, der blander sig med
grapenoterne. Denne gode aroma genfinder vi også i smagen, hvor den holder
langt ind i eftersmagen, hvilket jeg sætter pris på i en humlet øl. Samtidig fornemmes
rugmalten som et fremragende modspil dertil, idet den giver en balancerende
fylde til øllet.
Denne øl holdt stædig fast i førstepladsen i lang
tid, og enkelte havde den som aftenens bedste øl. Det var også aftenens eneste
humlede øl, og det hænger måske sammen. I hvert fald kunne man godt have ønsket
sig lidt mere humle senere på aftenen.
Karakter 5
Derefter åbnede vi en ”old ale” ( 9,8% ) fra
Founders i Michigan – ”Old Curmudgean Ale”. Ordet ”curmudgean” er lidt svært at
finde oprindelsen på, men betyder, ”en gammel, sur gnavpot” og ham kan man da
også se på etketten.
Man har fra bryggeriet side lagt stor vægt på
maltprofilen. Derefter er den lagret på egetræsfade. Alt dette giver en øl, der
netop er præget af sødme karamelliseret malt, samt en tydeligt syrlig note fra
lagringen. Faktisk mente flere af os, at den i smag meget nærmede sig Innis
& Gunn. Selvom IBU er 50, fornemmes det ikke som en humlet øl, og den nåede
egentlig ikke at få et ben til jorden. Måske var placeringen som nr. 2 ikke et
godt valg.
Karakter 4
Ingen kommentarer:
Send en kommentar