Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

mandag den 31. august 2009

Tid til en øl - Primator

31. August 2009
I dag fylder min datter 20 år. Til lykke med det. Vi holdt lidt fest i går og i morgen starter hun på universitetet. Dagen i dag har også været travl. Der har været synsmand hos min mor og det tog hele formiddagen. Jeg var der for at hjælpe lidt med at rydde op, så han kunne komme på loftet og i krybekælderen. Der skulle også være kommet en fotograf, men han tog fejl af tiden, så han dukker først op i morgen.
Og så startede undervisningssæsonen igen i dag. Det var mest gamle kendinge, men jeg synes ikke det er svært at komme i gang igen. Nærmest lidt skræmmende, hvor hurtigt man er tilbage i gear igen. Som om sommeren ikke har været der.
Men vi var jo i Holland i sommeren og købte lidt øl med hjem. En af disse var ”Hertog Jan Primator”.
I 1634 byggede Paulanermunkene i Bayern en stærk øl som de opkaldte ”Salvator”. Øllet blev så populært, at andre bryggerier også begyndte at benytte navnet, så Paulaner fik til sidst eneret på det. Så begyndte de andre at opfinde andre navne der slutter på ”- ator”. Det kunne være ”Kulminator” – ”Gladiator” – ”Celebrator” og ”Triumphator”. De nye amerikanske mikrubryggerier har fundet på sjovere navne, som ”Elevator” - ”Terminator” og man kunne nemt finde flere, ( ”Radiator” – ”Alligator” ). Kendetegnet er stærke bockøl, der er mørkere og sødlige.
Det hollandske bryggeri har altså laver ”Primator” på 6,0%. En pilsner ekstra, som de kalder den, så den passer ikke helt til navnebetegnelsen. Det er en guldøl og den er brygget på pilsnermalt og Saazhumle. ( Jeg smagte deres traditionelle pilsner i Holland ( 7. aug 09 )).
Det er en klar, lys øl med mange bobler. Aromaen virker faktisk lidt sprittet og det er også det indtryk man sidder tilbage med, når den er drukket. Der er ikke megen fylde og indtrykket er en lidt neutral øl. Meget forsinket kommer der en let bitterhed i eftersmagen. Jeg kunne væsentlig bedre lide deres almindelige pilsner.
Karakter 2+

lørdag den 29. august 2009

Tid til en øl -

29. August 2009
Det er en underlig etiket, der er på øllet i dag. Skriggul med sort fantasy-skrift. Den kunne næsten være skabt at Roger Dean. Vi ser også en nonne, der bærer en øl i sine foldede hænder. Det er abbedissen – ”Moeder Overste”. Vi får også oplysning om, at det er en tripel og at den er på 8,0%.
Bryggeriet er Brasserie Lefebvre, der ligger i Quenast og stammer fra 1876. Jeg har tidligere skrevet om de 2 Barbar-øl fra bryggeriet. Denne øl så jeg, da jeg besøgte Achelklosteret på grænsen mellem Holland og Belgien.
Det er en orangegylden øl med meget slør, hvilket som sædvanlig skyldes, at de fleste belgiske øl er eftergæret på flasken. Den virker lidt mørkere, end man ofte ser. Skummet er hvidt og føles luftigt.
Der er en dejlig krydret duft, der er præget af sødme og orange. Der er tilsat ekstra kandissukker, hvilket også er almindelig i de stærke belgiske øl. Den er kraftig og fyldig med et fint kulsyreindhold, og den virker samtidig lidt bedøvende i munden pga alkoholen.  Den er sødlig og jeg synes jeg kan ane et dejligt strejf af anis/lakrids inden eftersmagen. Denne er præget af orange og krydderier med en fint balanceret bitterhed. Et udmærket bud på en tripel
Karakter 4+

fredag den 28. august 2009

Tid til en øl - Læsø Porse Special

28. August 2009
Vi er ved at sælge hus. Ikke vores eget, men min mors. Efter min fars død har hun/vi snakket om, at hun kunne flytte i noget mindre i vores by, hvor både min bror og jeg bor. Vi har fundet en ny og pæn andelsbolig på 96 m2 og det glæder hun sig til. Men det gamle hus – hvor familien har boet i 38 år - skal sælges og vi har talt med en ejendomsmægler. Så nu kommer der fotograf og synsmand og der skal laves tilstandsrapport osv. Vi inviterede min mor til aftensmad, så vi kunne udfylde de mange spørgsmål til tilstandsrapporten.
Til aftensmaden ( koteletter i fad ) delte vi en flaske porseøl fra Læsø Bryghus. I marts skrev jeg en uges tid om øllene fra Læsø, der alle nu bliver brygget på Thisted Bryghus med hjælp fra Peter Klemmensen. Thisted er jo også meget berømte for deres porseøl ( 25 aug 08 ), det er åbenbart tiden for porseøl ), så det er jo nærliggende, at det er samme opskrift.  Begge øl er på 5,8%.
”Porse Special” er en klar, lys øl med en kraftig, hvid skumtop. Der er en del bobler. Duften er god med en anelse sødme. Den føles let i munden og slukker tørsten godt. Smagen indledes af sødme og jeg mener at kunne registrere lidt noter af honning. Det er måske bare, fordi jeg tænker på de brune bier på Læsø, for der er ikke tilsat honning til øllet. Men sødme er der i alt fald og den erstattes af en mild bitterhed fra porsen og den tilsatte humle. Jeg synes, at det lille søde indslag er anderledes end jeg husker fra Thisteds egen øl, så der er måske alligevel lidt selvstændig udvikling af Læsø’s øl.
Karakter 3+

torsdag den 27. august 2009

Tid til en øl - Oluf Kviter

27. August 2009
Munkeordenerne i Europa har spillet en vigtig rolle i udviklingen af øl. Det har været her, man har haft den nødvendige viden om urter, man har haft adgang til råvarerne og man har haft den fornødne tid til at udvikle øllet. I 1100-tallet forskede man i humlens egenskaber og man har afprøvet forskellige brygmetoder.
Weihenstephan-klosteret i Bayern er verdens ældste bryggeri – fra 1040, men det fungerer ikke som kloster mere. Det gør Weltenburger-kloster ved Donau derimod, og det er derfor det ældste klosterbryggeri – fra 1050. Alle de forskellige klosterordener har brygget øl. Vi kender stadig navnene på f.eks Paulaner, Augustiner, Karmelitter og Franciskaner. Men den kendteste orden er Cistercienserne og deres lidt strengere underafdeling – Trappisterne.
Der har mig bekendt ikke været Trappistklostre i Danmark, men der har været Cistercienserklostre – bla. Øm Kloster ved Mossø. Det blev anlagt i 1172 af munke, der kom fra Vitskøl Kloster. Som så mange andre klostre virkede det på mange områder i lokalsamfundet. Det var et handelscentrum, hospital, latinskole og et plejehjem og det havde også stor politisk indflydelse. Klosteret blev forladt i 1558 og blev revet ned få år efter, hvor man brugte stenene til Skanderborg slot.
Det fremgår ikke helt, hvordan ”Klosterbryggeriet” hænger sammen med Øm Kloster, men det må jo være nogle folk fra egnen, der har fået en tilladelse til at bruge navnet.
” Med familiens mere end 35 år i ølbranchen følte vi, at det var naturligt at deltage i den rivende udvikling mikrobrygøllet har taget.” Sådan indledes hjemmesiden og det er jo ikke særlig oplysende. Øllene bliver brygget på Indslev Bryghus på Fyn med hjælp fra Stephan Stadler. Der er brygget et pænt sortiment med vægten lagt på cisterciensernes tradition. Teksten på etiketterne stammer fra samarbejdet med Skanderborg Museum.
Aftenens øl er en mørk ufiltreret ale brygget med tranebær. Den bærer navnet ”Oluf Kviter” og er på 7,0%. Farven er mørkebrun med lidt rødt skær og skummet er beige og ikke særligt kraftigt. Man fornemmer en krydret duft, der minder om belgiske ales. Smagen er med mørk frugt og et snerpende syrligt/bittert anslag, der sikkert stammer fra tranebærrene. Jeg er ikke sikker på, at jeg bryder mig om det. Det virker noget surt.
Karakter 3
På etiketten oplyses om Oluf Kviter. Han var lægbroder på klosteret i 1200tallet og bestyrede munkenes ladegård. Lægbrødrene tog sig af de mere verdslige sager og kontakten til samfundet. I 1257 testamenterede han 2 gårde til klosteret og derfor holdt man en gang om året en stor mindefest for ham,

mandag den 24. august 2009

Tid til en øl - La trappe Witte

24. August 2009
I dag sagde vi farvel til vores elskede kat ”Poeme”. Den var en ”Hellig Birma” og den blev desværre kun 4 år. På det seneste havde den slet ikke spist noget og det viste sig at nyrerne ikke fungerede rigtigt. Så den blev mere og mere afkræftet. Derfor var vi nødt til at sige farvel og det foregik fredeligt og roligt. Det viste sig siden, at den havde en hjertefejl, så der var intet at gøre. Det var min yngste datters kat, men hun tager det pænt. Den fik killinger sidste år og en af dem har vi stadig.
Derudover mistede min svigerinde i dag sin søster, så det har været en trist dag for hele familien.
”Poeme” var en smuk hvid kat med chokolademaske, og derfor tænkte jeg at drikke en hvid øl – en ”Witte” fra La Trappe i Holland. Jeg var der på sommerferie og smagte deres øl, og købte andre med hjem, bla. denne witbier, som jeg ikke havde smagt. Jeg har dog set den i Kvickly Extra engang.
”La Trappe witte” er den eneste trappist-witbier. Klosteret ligger jo i det sydlige Holland, hvor inspirationen fra den belgiske ølverden er stor Den har fået ny etiket, der efter min mening er meget flottere end den gamle.
Det er en bleggul ( min kone synes, den ser tynd og kedelig ud ) sløret øl med et meget kraftigt skum.. Dette er utroligt blødt. Der stiger nogle få bobler til vejrs og jeg må sige, den ser ud som en witbier skal. Den er naturligvis ufiltreret.  Duften er også i orden – man fanger krydderier ( koriander ) og tydelig bitter appelsin.
Øllet føles forfriskende og livligt og smagen er kraftig  - igen med koriander og appelsin. Der er ikke eksperimenteret, som det ellers er så moderne for tiden, men man har fulgt standarden og lavet en overbevisende udgave.
Karakter 4

søndag den 23. august 2009

Tid til en øl - Singha

23. August 2009
De asiatiske lande har i høj grad taget den undergærede øl til sig. Måske fordi disse øl er rene og lette - og vældig gode at slukke tørsten med i varmen. Dette er også gældende for den kendeste øl fra Thailand – ”Singha”.
Denne øl hedder på thai “สิงห์” og skrives med vore bogstaver ”Singha”.  Det udtales ”Sing” ( altså uden a ).
Bryggeriet stammer fra 1933 og hedder Boon Rawd Brewery. Det blev grundlagt af  Boonrawd Srethabutra, der siden blev adlet med navnet Phraya Bhirom Bhakdi ( Phraya svarer efter sigende til Marquis ). I 1994 købte bryggeriet 2 tyske bryggerier, hvor man indtil 2001 bryggede ”Singha Gold” til det europæiske marked, men nu brygges alle øl igen i Bangkok, Thailand.
”Singha” var oprindelig på 6,0%, men blev i sep. 2007 erstattet af en 5,0%, og det er denne øl, jeg har fundet hos den lokale købmand. 5,0%-udgaven stammer fra ”Singha Corporation”, i modsætning til 6,0% udgaven, der stammer fra Boon Rawd Brewery. men der er altså tale om samme bryggeri.
Det er en klar, korngylden pilsner med kraftigt hvidt skum. Der er en livlig bobleudvikling. Aromaen er lys malt med en smule blomst. Den er frisk og let med en del kuldioxid. Smagen er fyldigere end normalt for asiatiske øl ( der er ikke nævnt råfrugt i varedeklarationen ) med en anelse skarphed i slutningen. En let bitterhed afslutter smagen. Faktisk en udmærket pilsnerudgave, lidt af en overraskelse
Karakter 3

lørdag den 22. august 2009

Tid til en øl - Negra Modelo

22, August 2009
De sidste par dage har strømforsyningen til PC’en været i uorden, men nu er den heldigvis blevet repareret.
I går aftes havde vi fætter/kusine sammentræf, hvor vi grillede nogle spyd, drak nogle øl og hyggede os vældigt. I dag har vi været i Vester Hjermitslev for at købe pumpe og renseanlæg til havedammen.
Aftenens øl er fra Mexico. ”Negra Modelo” betyder ”den sorte Modelo”, men den er ikke helt sort, bare mørkere end mange øl fra de kanter. Det er en ”Münchener Dunkel” type ( nogle steder benævnes den en ”mørk wiener” ) – undergæret og brygget på mørkere malt. Den har været produceret siden 1930 efter sigende af 2 østriske immigranter ( oplysningen stammer fra deres egen hjemmeside ). Bryggeriet  blev åbnet i 1926 af  Alonzo Gomez og  Frederico Cisneros ( og de lyder jo i hvert fald ikke østriske ) og bryggeriet producerer også den berømte ”Corona”.
”Negro Modelo” er på 5,3% og brygget på en blanding af pilsnermalt og münchenermalt,  ris og humle. Dertil er sat ascorbinsyre, sukkerkulør og stabilisator. Det lyder jo en anelse industrielt, men det er faktisk en øl, der overrasker positivt.
Den kommer i en lille, buttet flaske med gylden halsetiket. Den er klar med en flot rødbrun farve og en masse livlige bobler. Duften er præget af karamel og måske lidt chokolade. Den føles let og frisk, men har alligevel en fyldig smag, hvor det er sød karamel, man først lægger mærke til. Derefter kommer et syrligt skarpt strejf af citrus, og det er jo sikkert ascorbinsyren, der fornemmes. Der er ikke tale om nævneværdig bitterhed ( 19 IBU ), men øllet er fint balanceret.
Karakter 3+

tirsdag den 18. august 2009

Tid til en øl - Atlas 8,5%

18. August 2009
I dag har jeg været på noget af en opgave. Her tænker jeg ikke på, at jeg har luget bedene i haven, men derimod på besværet med at finde oplysninger om aftenens øl – Atlas 8,5O
Den er indkøbt i et supermarked i Breda, Holland og jeg har anset det for at være en hollandsk øl, men så kom jeg lidt i tvivl. Der er absolut ingen oplysninger om bryggeriet på dåsen. Den er brygget på malt, majs, humle og vand ( der er altså mærkeligt at gær sjældent bliver nævnt, men resterne er selvfølgelig filtreret væk ). Vi får også oplyst, at den er ”extra sterk”, og at den er ”geimporteerd”, hvilket formodentligt betyder importeret. Det er alt. Etiketten viser så kæmpet Atlas, der bærer jordkloden på sine skuldre – for den er jo ekstra stærk.
Da jeg søgte oplysninger på nettet, fandt jeg en amerikansk bryggeri ved navn Atlas, men det var ikke rigtigt. Der var også oplysninger om en Atlas-øl fra enten Suriname eller Panama. og længe troede jeg at det var den, men billederne var ikke rigtige. Da jeg fik skrevet andre søgeord ind, kom der oplysninger om Atlas 8,5% fra InBev i Belgien og det viste sig at være den rigtige.
En rater på Ratebeer undrede sig over, at dette virkelig var en belgisk øl, men det er det faktisk heller ikke. Indtil 2004 blev den brygget at det hollandske bryggeri Oranjeboom, og så begynder det jo at hænge sammen. Dette bryggeri blev stiftet i 1671 i Rotterdam, og var det første hollandske bryggeri, der bryggede lagerøl. I 1967 blev det overtaget af et bryggeri i Breda, men navnet holdt ved. I 1995 lukkede bryggeriet i Rotterdam og i 2004 blev det hele så overtaget af belgiske InBev.
Så dette er en øl brygget efter hollandske principper.
 Det er en klar, gylden lagerøl med rigtig mange bobler. Aromaen føles en anelse sprittet. Det er ofte svært for disse lyse guldøl, at balancere en høj alkoholprocent ordentligt – tænk bare på vores egen Master Brew. Øllet er friskt i munden og føles let pga af den tilsatte majs. Der lægges ud med en svag sødme i smagen, og afsluttes med sprit – ikke så det bliver ubehageligt, men det gør nu heller ikke noget godt. Det ville nok have klædt den med en lavere alkoholprocent.
Karakter 2+

mandag den 17. august 2009

Tid til en øl - De Koninck

17. August 2009
I dag fylder min mor 85 år. Til lykke med det. Vi havde en dejlig frokost i går, og i dag har der været nogle få gæster til at fejre dagen, men vi har kun været forbi et kort smut.
I 1833 købte Joseph Henricus de Koninck ”De Plaisante Hof”, der ligger i Antwerpen i Belgien. Dengang lå det faktisk på grænsen mellem Antwerpen og Berchem og på grunden var der en grænsepost af sten formet som en stor hånd. Dette er Antwerpens mærke. Byens navn stammer fra ”Hand werpen”, der betyder håndkastning. Hånden og borgen ”Den Steen” pryder stadig bryggeriets logo.
”Kongebryggeriet” er altså ikke af kongelig oprindelse, men opkaldt efter den første ejer. Det har også i en periode heddet ”Brouwerij de Hand”, men i 1912 kom det igen til at hedde ”De Koninck”. Som de fleste belgiske bryggerier blev det ødelagt under 1. Verdenskrig, men blev efter krigen genopbygget af slægten ”Van den Bogaert”. De beholdt dog det gamle navn, og ejer stadig bryggeriet.
Efter krigen blev der importeret en mængde pale ale fra England, og da de belgiske bryggerier startede op igen, udskrev man en konkurrence om, hvem der kunne brygge den bedste belgiske pendant til pale ale. Stilen kaldes ”Speciale Belge” og er en rødlig ale på ca. 5,0% ( hvilket i Belgien regnes for svagt ). Humleniveauet er  - for De Koninck’s” vedkommende – på 23 IBU og man bruger Saaz-humle, samt et par typer fra Poperinge i Belgien.
Det er en klar rødlig øl med hvidt skum, der dog hurtigt svinder ind. Duften er sødlig med en svag note af røde bær . Den giver en let forfriskende fornemmelse og smagen er rund med lidt sødme og en tydelig bitterhed i eftersmagen.
Karakter 3
Det er en lille 25 cl flaske ( ? ). I Antwerpen drikkes De Koninck af åbne pokallignende glas , der går under navnet ”bolleke”.

søndag den 16. august 2009

Tid til en øl - Pilsner 3

16. August 2009
I morgen har min mor fødselsdag, men hun havde i dag samlet familien på Stygge Krumpen i Aalborg. Det er den første fødselsdag efter min fars død, så det er en anderledes dag for hende og os. Men vi havde en dejlig frokost med en 2 retters menu. Bagefter var der boller med chokolade hjemme i huset.
På Stygge Krumpen kan man få de sædvanlige fadølspilsnere, samt nogle specialøl ( fra Carlsbergs import ) bla. Leffe Bruin, som jeg valgte.
Jeg har i den senere tid stiftet bekendtskab med rigtig mange standardpilsnere under vores tur til Holland. Det hollandske ølmarked ligner på mange måder det danske for 10 år siden, hvor pilsneren var altdominerende.
Det er en type pilsner, som er lettere drikkelig end den böhmiske og den tyske. Der er ofte ( i hvert fald tidligere) brugt råfrugt, selvom der også er mærker, der er rene maltøl. Råfrugten gør øllet mildere og lettere og samtidig holdes bitterheden lavere ( 20-25 IBU ). Der er ofte brugt tysk humle – Hallertau, Hersbrucker eller Perle. Eftersmagen er bevidst kort for at øge lysten til endnu en øl ( det virker nu lidt modsat på mig ).
Den europæiske standardpilsner  er en øl til at slukke tørsten med. Den har ikke meget modspil til mad, kan eventuelt nydes til salat og sandwich, men den renser munden godt og kommer derfor til at virke som en mandig erstatning for vand.
Der er nogle, der betragter den som dårligt øl, men det er en bevidst valgt stilart, der tiltaler mange mennesker over hele verden. Og der er selvfølgelig også kvalitetsforskelle her.
Jeg har set, at man nærmest betragter Heinekens pilsner som standarden, hvorefter man bedømmer de andre. Jeg ved ikke, men det virker nok meget rimeligt.
F -Kronenbourg - Kronenbourg 1664 ( 5,0% )  - Dejlig fyldig øl med lidt sødme – Karakter 4
DK - Föroya Bjor – Pilsnar ( 4,6% )- Lys malt, lidt syrlighed - Karakter 3+
B - Artois - Stella Artois ( 5,2%  )- Frisk, kort eftesmag – Karakter 3
DK - Carlsberg – HOF ( 4,6% ) – let, god smag – Karakter 3
NL - Grolsch - Premium Lager( 5,0% ) - God , let bitter eftersmag – Karakter 3
NL - Hertog Jan – Pilsner ( 5,1% ) - God med citrus bitterhed – Karakter 3
DK - Thisted Bryghus - Thy Økologisk Pilsner ( 4,6% ) - Lidt spinkel, kort eftersmag – Karakter 3
NL – Heineken – Pilsner ( 4,6% ) - Fin standardpilsner               - Karakter 2+/3
NL – Amstel – Pilsner( 5,0%  ) - God europilsner – Karakter 2+
I - Peroni - Nastro Azzurro ( 5,1% ) - Standard. frisk med fin kulsyre – Karakter 2+
DK - Warwick    - Frk. Friis ( 4,6% ) - Dejlig frisk. Ingen eftersmag – Karakter 2+
NL - Dommelsch – Pilsener ( 5,0% ) – Standard – Karakter 2
DK - Grauballe/Thisted - Triple Pilsner (    ) - Mærkelig duft, rødgran? - Karakter 2
DK - Harboe – VIP ( 4,4% ) - God, fin bitterhed – Karakter 2      
B - Maes - Pils ( 4,9% ) - Lidt sødlig – Karakter 2
DK - Maribo – Slotspilsner ( 4,4% ) – Neutral – Karakter 2
N -Ringness – Pilsner ( 4,4% ) -  Som andre standard pilsnere – Karakter 2
DK - Royal – Pilsner ( 4,6% ) - Flot skum, frisk, ingen eftersmag – Karakter 2
DK - Tuborg - Grøn Tuborg( 4,6% ) - Sur  - Karakter 2
NL - Brand – Pilsner ( 5,0% ) – Neutral, lidt tynd – Karakter 1+
DK - Royal - Pokal Pilsner (COOP)( 4,6% ) - Næsten som vand – Karakter 1
Øl med fed skrift er omtalt på bloggen.
Som man kan se er alle de danske pilsnere på 4,6%. Det skyldes at bryggerierne i starten af 1900-tallet indgik en aftale efter kraftigt pres fra afholdsforeningerne, der dengang havde politisk vind i sejlene. Det er så blevet ophøjet til en dansk genstand. Afholdsbølgen vandt frem over hele verden. Dette gav sig udslag i forbudstid (USA ), antispirituslovgivning ( Belgien ) og høje afgifter ( DK ).
Den klassiske danske/hollandske pilsner fungerer udmærket som tørstslukker på en varm sommerdag, men når alt kommer til alt er der dog bedre erstatninger i andre øltyper. Men oftest er pilsneren billigst.

lørdag den 15. august 2009

Tid til en øl - Gaffel Kölsch

15. August 2009
I Tyskland brygger man mest undergæret øl, men der er enkelte steder, hvor man holder fast i overgæren, bla. i Ruhrdistriktet langs Rhinen.
Kölsch er ikke en øltype, jeg har så meget kendskab til. Sidste år købte jeg en ”Früh Kölsch” i en af de gamle grænsebutikker og i år fik jeg fat i ”Gaffel Kölsch” i det store supermarked ved motorvejen.
Kölsch er en øltype, man kun brygger i Köln. Navnet er blevet beskyttet af EU, og det er en gammel øltype. Det er en overgæret, lys øl. Overgæren tilsættes ved lav temperatur, hvilket giver en mellemting mellem over- og undergæret øl. Øllet koldlagres så som en undergæret øl og resultatet er en type, der på mig minder meget om en pilsner. Tyskerne er heldigvis meget lokalpatriotiske, og derfor kan denne type holde stand mod pilsneren.
I 1302 blev et hus i Köln solgt til ”Ezelin, bruere” hvilket betyder ”Ezelin, bryggeren”. Det var startskuddet til ølproduktionen i byen. Samme år blev bryggeriet ”Zum Leysten” registreret i gaden Eigelstein og her blev ølproduktionen koncentreret. I 1838 var der 18 bryggerier i gaden og 44 i hele Köln, så der blev brygget på livet løs.
”Zum Leysten” lå på præcis samme adresse som ”Gaffel Privatbräuerei” ligger i dag, så de kalder sig ”Köln’s ældste bryggeri”
Navnet Gaffel stammer fra de håndværkergilder der regerede byen i middelalderen. Etiketten er også holdt i gammel stil med gotisk skrift ( sådan var det også med ”Früh Kölsch” ).
Det er en klar, lysgylden øl med kraftigt hvidt skum. Der er en del bobler. Duften er præget af lys malt og en smule blomst. Denne lidt florale tendens mærkes også i smagen, der på denne måde adskiller sig en lille smule fra pilsneren, men ikke nok til at gøre den helt store forskel . Bitterheden er i den lavere ende ( IBU 25 ).
Karakter 3
I nabobyen Düsseldorf brygger man en tilsvarende øl – overgæret ved lav temperatur og lagret, men det er en mørk øl med navnet ”Altbier” ( brygget på den ”gamle” måde ). Med fare for at blive upopulær i Köln, synes jeg faktisk den har noget mere særpræg.



fredag den 14. august 2009

Tid til en øl - Gulpener Korenwolf

14. August 2009
I dag fik katten taget stingene efter kejsersnittet forleden. Alle 3 killinger klarer sig godt, så det er en rigtig succeshistorie.
Jeg har ryddet op og gjort rent i huset og klippet vores store pilehegn lidt til udenfor, så det var godt at kunne sætte sig med en øl til aftenstunden.
I Holland købte jeg forskellige øl i et supermarked, bla ”Korenwolf” fra bryggeriet Gulpener. Det er en witbier på 5,0%, Bryggeriet ligger i Gulpen nær Maasticht. Denne del af Holland rager jo nærmest ind i Belgien som en kile, så derfor er witbier en almindeligt øltype på disse kanter. Jeg har tidligere smagt ”Wieckse Witte” fra De Ritter, der også er fra Maastricht og det var ikke en succes, men lad os nu se. ”Korenwolf” bliver nævnt med udmærkelse af den nu afdøde ølguru Michael Jackson ( ikke sangeren ).
Bryggeriet blev etableret under navnet ” The Crowned Lion” i 1825 – af Laurents Smeets. Han var både brygger og borgmester i byen. Hans svigersøn, der overtog det efter ham ændrede navnet til Gulpener og udvidede forretningen. Bryggeriet har sin egen sandstensbrønd med klart vand, som de er meget stolte af.
”Korenwolf” er navnet på en vild hamster i området, og der er da også en lille nuttet hamster på etiketten. Dette lille dyr samler forråd til vinteren – forskellige korn og det har inspireret til brugen af 4 forskellige kornsorter i denne øl - hvede, spelt, byg og rug. Derudover tilsættes der hyldeblomst udover de sædvanlige witbieringredienser – koriander og appelsinskal. Den er gæret i 2 omgange, først med overgær og siden med undergær, hvilket også er en anderledes fremgangsmåde end normalt.
Det er en uklar hvidgul øl med en kraftig hvid skumtop. Duften er frisk og lækker og minder lidt om melon og pære eller andre søde frugter. ( måske er det hyld ). Den er frisk og skarp i munden og virker dejligt forfriskende, men der er en fin og kompleks smag, samt en relativ god bitterhed i eftersmagen. En rigtig god witbier, der gør det svært at forstå, at Wieckse overhovedet kan sælge noget i samme område.
Karakter 4

torsdag den 13. august 2009

Tid til en øl - Carls Special

13. August 2009
I dag har jeg været ude hos min mor for at få sat en smule skik på haven. Min far og mor har altid holdt haven i meget pæn stand. Min far tog det grove og min mor lugede og passede blomsterne., men på det sidste har det været svært at overkomme. Et par af bedene var helt vokset til i planter – ikke decideret ukrudt, men selvsåede blomster fra andre steder i bedet, og det gav et lidt rodet indtryk. Der er stadig meget at gøre, men nu ser det lidt mere ordentligt ud.
I vores familie kan vi godt lide at planterne står tæt. Vi er ikke så meget til solitære stauder med bar jord imellem, men det kræver mere arbejde, for der skal ofte håndluges.
Min mor har været til genoptræning i dag, og det går fint, selvom hun godt kunne mærke, at hun havde brugt nogle kræfter. Hun går rundt indenfor uden rollatoren og har også lagt de fleste piller væk. Så det går tydeligt fremad.
Til frokosten fik vi lidt brød med sild og æg, og en enkelt øl – ”Carls Special ” på 4,4%.
”Carls Special” blev udvalgt som jubilæumsøl ved 150 år jubilæet i 1997 og er brygget lidt som en wiener/classic øl.
Carlsbergs første øl fra 1847 var en mørk, bayersk øl, som siden er blevet kopieret flot med Jacobsens ”Original Dark Lager” ( 10 nov 08 ), men ”Carls Special” er et tidligere forsøg på at lave ”noget gammelt”. Den er meget lettere i karakteren – i 1997 var den nye trend med specialøl ikke dukket frem endnu, og man skule jo nødig skræmme nogen.
”Carls special” er en mørk gylden, lidt rødlig øl med kraftigt hvidt skum. Der er en lidt maltet duft. Smagen er sødere end den normale pilsnersmag. Der er en svag, men tydelig note af karamel. Eftersmagen er let bitter, men varer ikke længe, hvilket er meget normalt for den europæiske standard stil. Det er sådan set en øl i fin balance, men det hele er lidt let i udtrykket, hvilket er det mange forbrugere åbenbart gerne vil have.
Karakter 3

onsdag den 12. august 2009

Tid til en øl - Torgauer Landbock

12. August 2009
Brygtraditionen i Torgau er mindst 800 år gammel. De første annaler fra byen er fra 1343 og her omtales flere bryggerier med rettigheder. Torgau eksporterede øl til Leipzig, Berlin, Weimar, Dresden og endda helt til Antwerpen i Belgien. ”Bierstadt Torgau” blev byen omtalt og i 1600 tallet sendte man 37000 hl øl ud af byen. Dengang var der 260 brygrettigheder i byen. Der brygges stadig øl, men ikke helt i samme mængde.
”Brauhaus Torgau” brygger en bred vifte af tysk øl, bla. også en Landbock på 6,5%. Den er brygget på münchener- og caramelmalt og humlet til 20 IBU, men de angiver ikke hvilken type. Men det er helt klart en tysk. Den er mørk brunlig med en ”cafe latte farvet” skumkrone, der holder i lang tid, men den er lidt grov. Duften er sødlig med mørk malt og karamel. Fyldig i munden og smagen er sød med tydelige noter af lakrids. Eftersmagen har en pæn længde, men man kunne godt ønske lidt mere bitterhed for balancens skyld. Det er en øl, der er udpræget sød og er man lige i det humør, er den god nok, men ellers …..
Karakter 3+
Den stod på hylden i grænseshoppen, da vi skulle hjem fra ferie, og der var kun dette ene eksemplar tilbage. Så den måtte jeg have med. De andre kan man jo anskaffe sig en anden gang. Jeg ved ikke om denne øl kommer på hylden igen.

tirsdag den 11. august 2009

Tid til en øl - Holland / Palm Speciale

11. August 2009
Katedralen i Breda er et stort rum, men den er ikke så flot udsmukket som den i Hertogenbosch. Der var prøve ( tror jeg nok ) til en koncert om aftenen. I hvert fald sang sangeren ikke igennem, men det var fint nok at høre mens vi gik rundt. Orgelet er stort og flot og i et lille sidelokale er loftet smukt udsmykket. Der står også en sær statue af 4 riddere der bærer en båre med 2 personer. Vi forstod ikke helt sammenhængen ud fra plancherne.
På vej tilbage begyndte benzinmåleren at lyse, men vi tænkte , at der snart kom en tankstation og fortsatte hjemad. Til sidst var det en smule nervepirrende, men vi drejede fra og bad GPS’en om at finde nærmeste tank. Og vi nåede det heldigvis. Vi havde set reklame for en indisk/kinesisk restaurant, men vidste ikke hvor den befandt sig. Da vi kørte fra tankstationen viste det sig at den lå lige på hjørnet, så det var heldigt. Vi fik et bord og undrede os over at der ikke var 2 mands borde, men så satte de varmeriste ind der fyldt det meste af bordet. Vi havde bestilt en indisk menu med mange forskellige retter og de kom på bordet samtidig – et fad med steget ris, et med pasta og 2 forskellige slags grillet kød og 10 skåle med forskelligt indhold. Der var mad nok til 6 personer.
Det var ikke særligt stærk, men smagte godt og der var et par overraskelser. Noget hvidt svampet stads i rød sovs og  nogle friturestegte boller. Bollerne viste sig at være indbagt banan og efter forsigtigt at have smagt på den anden ret, viste det sig at være porcheret æg. Så det var ikke spor farligt. Jeg vil helt sikkert gerne smage indisk mad igen.
Til maden kunne man kun få Heineken, så da vi kom til hotellet satte jeg mig i baren med en ”Palm Speciale” fra det belgiske bryggeri.
I landsbyen Steenhuffel nord for Bruxelles var der i 1747 to bryggerier – De Hoorn og De Valck. De Hoorn bliver under 1. Verdenskrig totalt ødelagt, men ejeren – Arthur van Roy – beslutter at bygge det op igen, større og bedre. Og han vil fortsætte med at brygge overgæret øl i den stil der kaldes ”Speciale Belge”. Denne type er brygget på pilsner-, müncherner – og aromamalt og har en mørk gylden farve. Den er relativ mildt humlet ( 20 - 30 IBU ) med tysk eller engelsk humle.
”Palm Speciale” er en mørkgylden øl med et skær af guld. Den er på 5,1% og har svag, hvidt skum. Der er en overraskende duft af jordbær. Den føles meget frisk i munden, næsten aggressiv. Smagen afsluttes med frugt og jordbær og en god bitterhed i eftersmagen.
Karakter 3+

mandag den 10. august 2009

Tid til en øl - Holland / Grimbergen Dubbel

10. August 2009
Søndag kørte vi sydpå langs kysten og holdt ind ved den lille by, Brielle. I denne lille by ligger der også en stor kirke og denne ser ud til at have været større engang. Skibet virker afkortet. Gudstjenesten var lige gået i gang, men det var ikke muligt at smutte ubemærket ind og ud igen, så vi listede væk igen. På torvet i nærheden kunne man komme en tur i gabestokken, men man kunne heldigvis selv komme fri igen.
Vi kørte længere sydpå. Det sydlige Holland er præget af 2 meget katastrofale storme. I 1421 rasede stormen St. Elisabeth og vandet brød igennem digerne og så sent som i 1953 blev provinsen Zeeland fuldstændig oversvømmet. Man besluttede derfor at iværksætte en plan – Deltaplanen. 16550 km diger blev opført over de forskellige flodmundinger mod Nordsøen. Det største af de 13 projekter er ”Oosterschelde-dam”. Enorme sluseporte kan på under en time sænkes og lukke af for Nordsøens bølger. Det er et stort projekt og man har anlagt en kunstig ø på mindten. Her er der også lavet et vandland, hvor man kan muntre sig med børnene, men dels var det småregn, dels havde vi ingen børn med, så det sprang vi over.
Provinsen Zeelands hovedstad hedder Middelburg . Vi ankom lidt før middag og gågaden var fuldstændig øde og alle butikker var lukkede. Dog på torvet var der lidt liv på de forskellig cafeer. Det flotte rådhus og kirken var lukket. Vi satte os på en cafe for at spise frokost. De havde ikke noget hollandsk øl, som jeg ikke havde smagt, så min kone foreslog at jeg tog en belgisk. Og jeg var jo i forvejen lidt træt af de hollandske pilsnere, så det var en god ide.


Grimbergen er en lille by  i Brabant nord for Bruxelles og her blev der i 1128 grundlagt et kloster af St. Norbert. Det brændte ned til grunden 2 gange og blev genopbygget og i 1629 antog det derfor Føniks-symbolet, der også pryder deres etiketter. Efter den franske revolution blev det nedlagt, men igen kom det tilbage i 1845. På det tidspunkt blev der givet licens til et bryggeri om at producere ”Grimbergen”-øl. Bryggeriet ejes nu af Alken-Maes.
På menukortet kunne man få en ”Grimbergen Triple” og en ”Grimbergen from the tap”. Jeg vidste at triplen jo var stærk, så jeg bestilte den anden, og det var en ”Dubbel”
”Grimbergen Dubbel” er en mørkebrun uklar øl på 6,5%. Den har lyst skum. Der er en lidt syrlig duft, som man ikke smager, men det giver er friskt og lettere indtryk end så mange dubbeler.. Den føles også let og frisk. Smagen er god og der kommer et dejligt strejf af sødme på karamel til sidst. God, lang eftersmag med en fin bitterhed.. Det kan nemt gå hen og blive en af mine dubbel-favoritter. ( efter alle de hollandske smagløse pilsnere er det naturligvis let at begejstres, men den er nu god )
Karakter 5
Da vi var færdige med frokosten myldrede det med liv. Alle butikker var åbne og vi købte en del tøj med hjem. Men kirken var stadig lukket.

søndag den 9. august 2009

Tid til en øl - Hollandske møller / De Molen

9. August 2009
I går var vi til en dejlig sølvbryllupsfest med god mad og drikke og fest og dans. Det foregik på Egense Motel, der nu om dage mere er et festlokale, hvor der er 25 værelser til overnattende gæster.
Vejret var godt og vi mødtes allerede om eftermiddagen til kaffe. Det hele var stillet flot an. Alle detaljer var der taget vare på.  Der var taler og sange og vi optrådte med et ABBA-nummer – ”I do, I do, I do”, hvor svigersønnen ( det var hans forældres fest ) og jeg spillede guitar og pigerne sang.
Menuen var en dejlig fisketallerken, Oksefilet med kartofler, salat og svampesauce, og hjemmelavet jordbærsorbet islagkage. Dertil var der udvalgte vine, og det skal jeg ikke gøre mig klog på – men hvis nogen er kendere var det: ”Ludwig, Riesling Kabinett”, ” Barbera d’Alba Superriore 2000” og ”Sylphore Muscat de Mireval”. Jeg synes, de smagte godt.
Men dette er jo ikke en vinblog, så derfor vender vi os nu til det overordnede emne – øl.
På 3. dagen i Holland tog vi på tur ud i det hollandske marskområde, øst for Alkmaar. Her kørte vi af små veje mellem kanalerne. Vores GPS – Dagmar – bad os dreje til højre, men der var der kun en kanal, så det kunne jo ikke passe. Ved nærmere eftersyn lå der på modsatte bred en lille pram, hvor der kunne være 2 biler, så det var rigtigt nok. Det tog kun 1 minut at komme over, og det sparede os for en stor omvej. Vi så møller og kanaler i et ellers helt fladt landskab. En del af markerne lå lavere end kanalerne, for i dette område har man brugt møllerne til at dræne havbunden.
Ved hovedvej 243 var der et møllemuseum, hvor man kunne se en film om møllerne og også komme ind i en mølle. Det var spændende. Møllerne har ligget 3 eller 4 på stribe og har på den måde kunnet hæve vandet højt nok op - lidt af gangen. Der var 53 ”Poltermøller” i området – nu er der 11 tilbage.
Efter møllen kørte vi til Hoorn, hvor vi fik frokost. Det blev til en omelet med en pilsner fra ”Brand”. Det er slet og ret en anonym hollandsk pilsner og så havde jeg vist også prøvet nok af den type.
Karakter 2
Derefter kørte vi over Markerwaarddijk og videre til Giethoorn. Her holder hollænderne gerne selv ferie. Der er et stort søområde, hvor der er masser af både og vindsurfing og andet vandpjask. I en del af byen kan man ikke køre i bil, men kun komme rundt til fods eller i båd. Mellem de mondæne huse er der kanaler, hvor man kan leje en lille båd med påhængsmotor og sejle rundt. Det er meget specielt, og der er mange både i kanalerne. Vi lejede også en båd og efter et par decideret pinagtige minutter med manøvreringvanskeligheder, fik jeg fornemmelsen af, hvordan man styrede. Det var ikke just opbyggende for min selvfølelse. – Men vi havde en dejlig og spændende tur og sejlede rundt i en times tid.
Derefter gik turen igen mod syd til Bodegraven, hvor bryggeriet De Molen holder til. Dette bryggeri kender jeg fra Ølkonsortiet i Aalborg, som et af de bedste hollandske bryggerier og de har også en restaurant , så der kunne vi indtage vores aftensmad. Desværre var brygmesteren på ferie og hans bror kunne ikke svare på alle mine detaljerede spørgsmål, men vi fik da den pæn modtagelse og noget godt at spise. Bryggeri og restaurant er indrettet i en gammel mølle ( heraf navnet ) og lokalet åbner ud mod en kanal.
Mens vi ventede på maden nød jeg en ”Groene Hart”, der er en witbier på 5, 0%. Området omkring Utrecht og Bodegraven kaldes Hollands grønne hjerte og har lagt navn til øllen. Det er en meget lys uklar øl med let hvidt skum. Der er en duft af lys frugt ( melon, æble ) med en snert af koriander. Den føles let og sprudlende – fizzy, tror jeg man vil kalde den på engelsk. God fyldig smag der afsluttes med en dejlig syrlig note. Fint balanceret. Det er en helt anden oplevelse end ”Wieckse Witte”
Karakter 4
Til maden fik jeg en IPA på 6,7%. – ”Kannen & Kruiken”. De Molens øl hedder ofte sådanne ordpar. Det ligger godt i munden. Den var brygget efter amerikansk tradition med Cascade, Chinook og Galena som tørhumle.
Det er en klar lys øl med orange skær. Duft af sød grape og ananas ( synes jeg ). Den føles overraskende blød og lækker i munden. Kraftig smag og citrushumlen træder frem i eftersmagen – stadig grape og ananas. Fin balanceret bitterhed.
Karakter 4+
Efter at have købt nogle øl med hjem gik vi en lille tur i byen. Kirken var ved at lukke efter aftensgudstjeneste og vi kiggede lige indenfor. Meget flot – de har nogle imponerende kirker i de små hollandske byer. Vi fandt også et sted hvor vi kunne købe italiensk is, inden vi vendte næsen hjemad til Vlaardingen.

lørdag den 8. august 2009

Tid til en øl - Hollandsk mainstream / Dommelsch / Amstel / Hertog Jan

7. August 2009
På 2. dagen af vores hollandsferie tog vi toget til Amsterdam. Vi skulle skifte i Rotterdam og det eneste problem på turen var af automaten i Vlaardingen ikke ville tage vores mønter, og det var en ubemandet station. Men til sidst fik vi smidt nok penge i til 2 billetter til Rotterdam. Her kunne vi så få en billet videre, og det blev på første klasse ( sommertilbud ).
Turen var jævnt kedelig, men vi så adskillige storke undervejs. Et sted var der 10 på samme mark, men de har jo også mange vådområder i Holland.
I Amsterdam tog vi en kanalrundfart. Rundt om byen blev der i starten af 1600tallet anlagt 3 store kanaler – Herengracht, Keizergracht og Prinsengracht. Derudover er der adskillige andre kanaler i byen. Den eneste naturlige vandvej er floden Amstel. Vi så de høje smalle huse med en lille kran på taget, så det er muligt at hejse ting ind af vinduerne. I gamle dage var grundpriserne så høje, at man byggede i højden på så lille et areal som muligt. Der ligger også mange husbåde i kanalerne og det er meget hyggeligt med de små gader og broer. Efter rundfarten gik vi ad kanalen Singel til ”Dam”, der er centrum i byen. Der er utroligt mange cykler – både turister ( der cykler langsomt og søgende ) og indfødte ( der farer afsted ). Der er tilsyneladende ingen færdselsregler for cyklister, så det ser halsbrækkende ud og det er vigtigt at have en klokke, der virker.
Vi var inde og se kongepaladset, men Domkirken virkede slemt kedelig efter vores tur i Hertogenbosch, så den studerede vi ikke nærmere. Frokosten tog vi ved Singel på en lille cafe.
Jeg fik en ”Dommelsch Pilsener”, der er brygget at Dommelsche Bierbrouwerij i Dommelen – nær Valkenswaard. Bryggeriet stammer fra 1744, men er i dag ejet af belgiske InBev.
Det er en gylden pilsner på 5,0%. Den adskiller sig ikke nævneværdigt fra standardtyper som Heineken og Carlsberg, så der er ikke meget at sige om den.
Karakter 2
Efter frokosten gik vi langs kanalerne i området ”De 9 gader”, hvor der er alle mulige små butikker. Vi så Hollands største protestantiske kirke og det lidt mere traditionelle handelsområde i gå-gaden.
Desværre har hollænderne ikke den tyske tradition med konditorier, så den kage vi gik og søgte efter, fandt vi aldrig. Ved kanalen i ”Red Light”- området fik vi dog pandekager og en øl.
”Amstel” er opkaldt efter floden gennem Amsterdam. Bryggeriet stammer fra 1870, men ejes nu at Heineken. Den er også på 5,0% og ligner meget Heineken. Lys Gylden med mange bobler. Relativ frisk og med mere fylde end Dommelsch. Der er også lidt mere bitterhed i eftersmagen
Karakter 2+
”Red Light District” er en meget speciel oplevelse. Vi gik gennem en af de smalle gader og pludselig stod der en undertøjsmannequin i et vindue – troede vi, indtil hun bevægede sig. Kvinderne findes i alle mulige former og faconer, men det virker meget lidt ophidsende, nærmest lidt sterilt og kunstigt. Man ved ikke helt, hvor man skal kigge hen. Jeg kunne i hvert fald ikke få mig til at glo uhæmmet på dem. Der er også mange sexshops og kaffebarer ( hvor man kan ryge soft-drugs ) i området.
Hjemme i Vlaardingen igen tog vi på græsk restaurant. Til maden kunne man nyde en pilsner fra Hertog Jan, som er et bryggeri i Arcen. Bryggeriet er opkaldt efter Jan I. - Hertug af Brabant. Oprindeligt var Hertog Jan et brand, men i 1998 blev det navnet på selve bryggeriet. Det ejes af InBev i Belgien.
Det er en flot gylden øl på 5,1%. Dovne bobler stiger langsomt op til det hvide skum. Duften er frisk og sådan føles øllet også. Smagen er fin og afsluttes med en anelse citrus fra humlen. God bitterhed i eftersmagen.
Karakter 3
Denne dag var en gennemgang af hollandsk pilsnerøl, der var temmelig ensartet, men heldigvis af stigende kvalitet.

torsdag den 6. august 2009

Tid til en øl - Holland / Achel / Wieckse Witte

6. August 2009
Efter at have besøg det hollandske trappistkloster ” La Trappe”, kørte vi sydpå til den belgiske grænse. Lige på grænsen ligger Trappistklosteret ”St. Benedictusabdij De Achelse Kluis”. Det regnes for et belgisk kloster, fordi hovedindgangen er i Belgien, men bagdøren ligger i Holland.
( 23 & 26 feb. 09 ). Man har brygget øl i klosteret siden 1852, men under første verdenskrig skilte tyskerne kedlerne af for at få de 700 kg kobber.
I 1997 besluttede man at starte på ny med at brygge øl og i 1998 sendte man så den første øl på markedet. Man havde fået hjælp til opstarten af en erfaren munk fra Westmalle – Broder Thomas, samt Broder Antoine fra Rochefort.
Her er nu indrettet et dejligt gårdmiljø, og der var en hel del mennesker på stedet. Der er også mulighed for at spise, mens man nyder øllet. Achel brygger 3 slags øl til salg i udlandet – ”Achel 8 Blond” – ”Achel 8 Bruin” og ”Achel Ekstra Kluis”. Den sidste hører til mine favoritter. Men i selve klosteret brygger de også en lettere 5,0% udgave af Blond og Bruin. Det er den som munkene normalt har mulighed for at drikke.
Så jeg bestilte en ”Achel 5 Blond” fra fad. Det er en lys uklar øl med hvidt skum. Duften er lidt syrlig og den føles tynd og let i munden. Smagen er af lys frugt med lidt krydderi, men humlebitterheden dominerer for meget. Der er ikke fylde nok og balancen er dårlig. Jeg må ærligt indrømme, at jeg var lidt skuffet, men heldigvis er flaskeudgaven på 8,0% helt i top, så den holder jeg mig til herhjemme.
Karakter 2+
Men klosterlivet går sin vante gang og munkene overholder de forskellige tidebønner – Prim – Terts og Vesper osv. Min kone opdagede, at det var tiden til ”None” og det var muligt for lægfolk at deltage, så vi fandt frem til det lille anneks, hvor denne andagt blev holdt. Der var omkring 15 andre turister, og efterhånden kom der munke og andre tilknyttet klosteret for at deltage. Ceremonien begyndte med en vekselsang, hvor en ældre munk sang for med sprød og rystende stemme, og vi andre faldt i efterfølgende. Melodien var gregoriansk og heldigvis var den skrevet med noder – eller rettere neumer ( gammel nodeskrift ), så vi kunne være med. Så vi sang med den bedste flamske udtale vi kunne præstere. Andagten tog omkring 20 min, og der var 4 gregorianske salmer og et par tekstlæsninger. Det var en meget fin oplevelse.
Da klosteret ligger lige på grænsen har munkene oprettet et lille ”supermarked”, hvor man kan købe chokolade og sæbe og andre belgiske varer. – Og selvfølgelig også øl og ølglas. Desværre havde de ikke det ølglas fra ”Blanche de Namur” som jeg gerne ville have haft, men jeg købte en del spændende øl med hjem.
Så kørte vi videre til Breda, men det var sidst på dagen, så kirken og butikkerne var lukket, og det var ikke så interessant.
Vi havde bestemt at spise aftensmad på hotelet, for at bruge en rabatkupon, vi havde fået. Til dette måltid fik jeg en ”Wieckse Witte”. Brouwerij de Ridder var det tidligere stadsbryggeri i Maastricht, og har brygget øl siden 1880erne. Det er blevet opkøbt af Heineken og produktionen er flyttet til Hertogenbosch.
”Wieckse Witte”er en witbier på 5,0%. Det er en uklar bleggul øl serveret med en citronskive. Hvis jeg vil have lemonade, skal jeg nok selv bestille det, så den fik min kone i sin cola. Der er en kunstig syrlig/sød duft af lys frugt. Den føles livlig , men meget tynd. Smag af melon og æble, men igen på en kunstig måde som om der er tilsat smagsstoffer. Det var ikke nogen særlig god oplevelse
Karakter 1+
Dagen startede med en god øl og så det det lidt ned af bakke.

onsdag den 5. august 2009

Tid til en øl - Hollandsk Trappist / La Trappe


5. August 2009
På Delta Hotel var der morgenbuffet med engelsk breakfast – bacon & eggs og små krydrede pølser.
Man kunne også få yogurt og corn flakes, - og fersken og ananas og kiwi. Der var flere slags brød og forskelligt pålæg bla. laks, samt chokoladedrys/krymler, som man bruger i stedet for pålægschokolade.
1.dags tur gik til landet sydpå, hvor man ikke er truet af havet. Befolkningen her er overvejende katolsk og der er spændende byer og kirker at se.
Vi tog til s’Hertogenbosch, som ikke engang er nævnt i ”Turen går til Holland”, men St, Jan katedralen her er en af de fineste i det sydlige Holland. Indenfor strækker den sig mod himlen – der er flotte glasmosaikker og smukt bemalede loftspartier. En virkelig smuk katedral. Vi så senere katedralerne i Breda og i Amsterdam ( der begge er nævnt i ”Turen går… ), men de står ikke mål med denne.
Derfra gik turen til Berkel-Enschot,  hvor ”Onze Lieve Vrouw van Koningshoeven” – klosteret ligger. De brygger mærket ”La Trappe”, som jeg har beskrevet før ( 30 aug 08 og 5 maj 09 ). Klosteret ligger udenfor byen, og det er en smuk tur dertil. Man kan ikke komme til selve klosteret, men til et udskænkningssted ved siden af. Det er en moderne bygning med stråtag og en stor terrasse med mange borde og bænke. Der var dog ikke mange mennesker, da vi var der. Der var utroligt mange cykelstativer, og vi fik fortalt, at ofte er der helt fuldt af mennesker, der er cyklet dertil fra byen. Vi spiste vores medbragte mad der ( selvom det egentlig ikke var tilladt ), og jeg fik en ”La Trappe Dubbel” fra hanen. ( Dubbel udtales på flamsk nærmest som døbbel ).

Det er en ufiltreret brun øl med lyst skum. Den har et rødligt skær i lyset. Procenten er 6,5%. Der er en fin duft af mørk frugt og appelsin. Den er frisk og levende i munden. Smagen er god og fyldig med noter at sveske og lidt krydderi. Fin balanceret eftersmag.
Karakter 4+
Vi blev lidt på stedet, - så et lille Mariakapel og gik ind i ”Klosterwinkel”, der er den lille butik, der hører til klosteret. Her kan købes forskellige ting og selvfølgelig også øl. La Trappe kan jo også købes herhjemme, men i anledning af 125 året for bryggeriets start, er der brygget en ”Isi’dor” – opkaldt efter den første brygmester. Jeg købte også en ”La Trappe Witte” og en T-shirt.
Bryggeriet er det eneste Trappistbryggeri udenfor Belgien. De har i 2 omgange haft aftaler med kommercielle bryggerier om produktionen og derfor været udelukket fra Trappistbetegnelsen, men i 2005 fik de atter tilladelse til at kalde sig Trappist.
( fortsættes………. )

tirsdag den 4. august 2009

Tid til en øl - Holland / Heineken Pilsner

4. August 2009
”Gud byggede verden, men hollænderne byggede Holland.” Sådan siger et gammelt ord, og når man ser de mange kanaler og indvundne landområder, må man give dem ret. I år gik vores sommerferie til Holland, men inden jeg tager fat på turen, kommer lige lidt om i dag.
Vi stod tidligt op, for at tage til sølvbryllups-morgensang hos vores svigersøns forældre. Her var en flot æresport, der var trompet og vi havde en dejlig formiddag med kaffe og brød. På vej hjem ringede vores yngste – at katten vist var ved at føde, så vi skyndte os hjem. Der kom en killing, men vi kunne se der var flere, for en halespids stak ud. Vi måtte til dyrlægen og der skulle et kejsersnit til. Det var en gentagelse af sidste års kattefødsel. (Vi har nu 3 små sorte killinger, men de 2 er lidt slappe. Vi håber det bedste. Heldigvis er moderen blevet hurtigt frisk.
Tilbage til Holland. Vi havde booket 5 overnatninger på Delta Hotel i Vlaardingen. Det ligger i det sydvestlige hjørne – tæt på Rotterdam. Hotellets restaurant ligger ude over vandet, så der er en fantastisk udsigt til al flodtrafikken. Her er både store containerskibe og de lave, meget lange flodpramme, der er typiske for området.
Vi ankom sent om aftenen, for vi sad 2½ time i kø omkring Osnabrück. I Holland mødte vi også vejarbejde, men hollænderne prøver at muntre bilisterne lidt op med ”Smiley”- skilte. Først en meget sur smiley og teksten ”nog 5 km”. Ved 4 km var han mindre sur – ved 2 et stort smil og da der var 1 km tilbage - et bredt grin. Nu gik vi heller ikke helt i stå der, så vi syntes det var sjovt.
Vi så også 2 luftballonner, så der var mere at se i Holland end på resten af turen.
De hollandske motorveje snor sig ind og ud af hinanden, så vi var glade for vores GPS – ”Dagmar” – der ledte os sikkert frem.
Kl. 10 om aftenen var vi fremme – 14 timers kørsel ( med pauser ), så jeg kunne godt drikke en øl. I hjemmebaren stod der en ”Heineken Pilsner”. Det er jo Hollands kendteste mærke. Nogle regner ligefrem Heineken for prototypen på den europæiske pilsner.
Bryggeriet blev stiftet i 1863, da Gerard Adriaan Heineken købte De Hooiberg ( Høstakken ). I 73 skiftede det navn til Heineken Bierbrouwerij. I 1886 udviklede de en speciel Heineken undergær og i 1887 gik de over til undergæret øl. I 1942 blev det til et aktieselskab og familien mistede kontrollen. Men Alfred Heineken startede i bryggeriet med at bære bygsække og arbejdede sig op, samtidig med at han købte aktier, og i 1954 havde han aktiemajoriteten og bryggeriet var atter på Heinekens hænder. Siden har man opkøbt andre bryggerier og er nu et af verdens største.
”Heineken Pilsner” er på 5,0%. Flasken er grøn og etiketten viser navnet og en rød stjerne ( den var en overgang væk, for ikke at blive associeret med kommunismen. ). Der er også nævnt de 4 medaljer bryggeriet vandt fra 1875 til 1900. Der er altid kun brugt malt ( ikke råfrugt ) til denne øl.
Det er en gylden øl med dovne, store bobler og hvidt skum. Der er en frisk duft af lys malt og græs. Den føles livlig i munden med et skarpt svirp. God smag med et lille strejf af sødme inden en pæn bitterhed tager over. Jeg ved ikke om det skyldes 14 timers kørsel, men jeg syntes den var bedre en første gang jeg smagte den, så den får højere karakter
Karakter 3
På billedet ses den i selskab med en citronlikør ”Limoncello” som min kone faldt for.