Tid til en øl - De Ryck Special

17. September 2014

I lørdags var jeg på en tur til Veras ”Det Bette Ølhus” i Aalbæk. Det er en årlig tur med vennerne, og vi var fire af sted denne gang. Vi tog en smagning med alle fadøl på kortet. – otte stk. De strakte sig fra ”St. Louis Kriek” til ”Straffe Hendrik Quadrupel”, så vi kom flere øl igennem.

Derefter nød vi en ”Tripel” fra Val-Dieu og en spændende ”Double Espresso” fra Broeder Jacob. Jeg købte en med fra butikken, så der kommer en anmeldelse senere.

En anden øl, jeg fandt var ”Special” fra De Ryck. Det er typen ”Speciale Belge”, som jeg ikke kender så meget til. Under 1. Verdenskrig ribbede tyskerne alle de belgiske bryggerier fra deres kobberkedler, for at bruge det i våbenindustrien. Derfor var der efter krigen stort set ingen bryggerier tilbage i Belgien, og man måtte importere engelsk og skotsk øl. Derigennem kom belgierne i kontakt med den veludviklede skotske gær, der kunne generere mere alkohol, så man kunne lave stærke øl. Men man var også glad for den engelske pale ales, der jo er noget svagere i procenten. For at kickstarte den belgiske ølproduktion udskrev man en konkurrence om en særegen belgisk udgave af pale ale. Og vinderen blev denne ”Speciale Belge”. Der er ikke så mange udgaver af denne type tilbage. Den mest kendte er De Konick.

Brouwerij De Ryck stammer fra 1886, hvor Gustaaf de Ryck begynder at brygge på sin gård i Hezele. Han bliver uddannet som brygger i Bremen og udsender en lys og en mørk øl. Bryggeriet kaldes De Gouden Arend ( Den Gyldne Ørn ). Bryggeriet lukker under 1. Verdenskrig ( se ovenfor ), men genåbner i 1920, - som De Ryck – og høster stor succes med ”De Ryck Special” i den nye stil. Den er brygget udelukkende med de fire grundingredienser. Gustaff dør i 1965 og bryggeriet føres videre af sønnen og senere nogle fætre. De har et pænt udvalg af forskellige øl – i 2011 kom en jubilæumsøl ved navn ”De Gouden Arend”.

”De Ryck Special” er en flot orangegylden, uklar øl på 5,5%. Den toppes af fint, hvid skum. Man mødes af en lys frugtaroma, hvor fersken og appelsin blandes med let krydderi. Den føles umiddelbart meget let, næsten en smule sydende til slut. Let syrlig smag af appelsinskal og citrus. Den bitterhed bryggeriet selv hentyder til har jeg lidt svært ved at stadfæste. Som nævnt har jeg ikke smagt så mange øl i denne stil, og jeg tror ikke, jeg helt har fundet ind til kvaliteterne endnu. Men det kan jo komme – jeg havde det engang på samme måde med kölsch.

Karakter 3+

Tid til en øl - Palm Royale

7. Maj 2010

I dag bestemte vi menuen til vores sølvbryllup. Maden bliver leveret fra Restaurant Dahl i Aalborg og vi havde møde med kokken til frokost. Det bliver en meget fin menu, så vi glæder os. Vi spiste frokost på stedet og det smagte vældig godt, så vi er helt trygge med den del af arrangementet.

Hos Ølkonsortiet fandt jeg i dag en enkelt øl, der som den sidste lå i tilbudskassen og det var da helt synd at se på, så jeg købte den med hjem – ”Palm Royale”

”Palm” bliver brygget i Steenhuffel og i byens arkiver fra 1747 er 2 bryggerier nævnt ”De Hoorn” og ”De Valck”. Disse 2 går sammen og danner det bryggeri der findes i dag. I 1908 gifter Arthur van Roy sig ind i bryggerfamilien og overtager efterhånden foretagendet. Desværre bliver bryggeriet ødelagt i 1. Verdenskrig, men det bliver genopbygget og man lancerer – i forbindelse med den store konkurrence om en belgisk pale ale ( ”Speciale Belge” ) – en øl med navnet ”Palm Speciale” ( 11 aug 09 ). I 1930erne overtager sønnen Alfred van Roy langsomt produktionen og på hans 90 års fødselsdag, brygger man en ”Van Roy Ale ”. Det er en stærkere udgave af ”Palm Speciale” på 7,5% og den får siden navnet ”Palm Royale”

Det er en lys, klar øl med kraftigt hvidt skum og en heftig bobleudvikling. Det virker som ekstra kulsyre.( ? ). Duften er af lys malt og en antydning af lys frugt. Øllet føles meget friskt og livligt i munden. Smagen er lidt syrlig/sød. Først fornemmes sødmen og derefter lidt blomst/frugt, samt en syrlig note, som jeg har lært at kende som ascorbinsyre. Det står dog ikke på etiketten, så jeg er ikke sikker, og den er da heller ikke så gennemtrængende som man sommetider møder. Eftersmagen er af pæn længde, men bitterheden er ikke overvældende.

Karakter 3+

Tid til en øl - Refsvindinge 125 år

18. Februar 2010

Efter dans tog vi en tur på cafe med et andet par fra dansen. Vi havde en meget hyggelig aften, hvor sneen dalede ( lidt voldsomt ) ned uden for og vi fik vendt samtlige danse og andre af verdens problemer. Vi var på Cafe Klostertorvet og jeg fik en Leffe Blond, for lige at svale lidt af. Den har jeg skrevet om før ( 9 feb. 2009 ), så det vil jeg ikke gøre igen. Den var god i dag, selvom den var lige vel kold.

I går derimod smagte jeg en jubilæumsbryg fra Refsvindinge, som den 15. april i år kan fejre 125 år. Refsvindinge er altså ikke et nyt mikrobryggeri, men har været i familien Rasmussens eje siden 1885. ( Navnet Rasmussen optræder da også 4 gange på etiketen ). Og de har forstået at følge med tiden, for de var tidligt med på den nye ølbølge. Danmarks første ale i nyere tid – ”Ale nr. 16” – så dagens lys allerede i 1995.

”Refsvindinge Bryggeri og Malteri” står der på halsetiketten, der er en gengivlese af en gammelt skilt udenfor bryghuset.

Og hvad er det så for en jubilæumsøl? Jeg søgte på nettet, men der stod at øltypen er ukendt indtil den 15. April, så jeg må til at gætte.

Brygget af byg-, münchener- og caramünchenermalt og tilsat coriander. Overgæret, men samtidig filtreret og pasteuriseret. Tilsat kuldioxid og antioxidant.

Overgær og coriander leder tanken hen på en belgisk øltype, men denne øl er ikke så fyldig som den belgiske Bruin.

Det er en flot, klar rødlig øl med et svagt hvidt skum. Duften er lidt sødlig maltet, men der er samtidig et lidt syrligt strejf, der minder om ascorbinsyre. Øllet føles let i munden, nærmest tyndt. Smagen er maltet, men har en skarp drejning mod slutningen. Eftersmagen er præget af en udmærket og markant bitterhed. Min umiddelbare tanke var, at denne øl minder lidt om en ”Palm Speciale”, og selvom procenten er lidt højere end normalt ( 6,5% ) vil jeg foreløbig karakterisere den som en ”Speciale Belge”. Så må tiden vise, om det er rigtigt.

Karakter 3+

Til lykke med jubilæet.

Tid til en øl - De Koninck

17. August 2009

I dag fylder min mor 85 år. Til lykke med det. Vi havde en dejlig frokost i går, og i dag har der været nogle få gæster til at fejre dagen, men vi har kun været forbi et kort smut.

I 1833 købte Joseph Henricus de Koninck ”De Plaisante Hof”, der ligger i Antwerpen i Belgien. Dengang lå det faktisk på grænsen mellem Antwerpen og Berchem og på grunden var der en grænsepost af sten formet som en stor hånd. Dette er Antwerpens mærke. Byens navn stammer fra ”Hand werpen”, der betyder håndkastning. Hånden og borgen ”Den Steen” pryder stadig bryggeriets logo.

”Kongebryggeriet” er altså ikke af kongelig oprindelse, men opkaldt efter den første ejer. Det har også i en periode heddet ”Brouwerij de Hand”, men i 1912 kom det igen til at hedde ”De Koninck”. Som de fleste belgiske bryggerier blev det ødelagt under 1. Verdenskrig, men blev efter krigen genopbygget af slægten ”Van den Bogaert”. De beholdt dog det gamle navn, og ejer stadig bryggeriet.

Efter krigen blev der importeret en mængde pale ale fra England, og da de belgiske bryggerier startede op igen, udskrev man en konkurrence om, hvem der kunne brygge den bedste belgiske pendant til pale ale. Stilen kaldes ”Speciale Belge” og er en rødlig ale på ca. 5,0% ( hvilket i Belgien regnes for svagt ). Humleniveauet er  - for De Koninck’s” vedkommende – på 23 IBU og man bruger Saaz-humle, samt et par typer fra Poperinge i Belgien.

Det er en klar rødlig øl med hvidt skum, der dog hurtigt svinder ind. Duften er sødlig med en svag note af røde bær . Den giver en let forfriskende fornemmelse og smagen er rund med lidt sødme og en tydelig bitterhed i eftersmagen.

Karakter 3

Det er en lille 25 cl flaske ( ? ). I Antwerpen drikkes De Koninck af åbne pokallignende glas , der går under navnet ”bolleke”.

Tid til en øl - Holland / Palm Speciale

11. August 2009

Katedralen i Breda er et stort rum, men den er ikke så flot udsmukket som den i Hertogenbosch. Der var prøve ( tror jeg nok ) til en koncert om aftenen. I hvert fald sang sangeren ikke igennem, men det var fint nok at høre mens vi gik rundt. Orgelet er stort og flot og i et lille sidelokale er loftet smukt udsmykket. Der står også en sær statue af 4 riddere der bærer en båre med 2 personer. Vi forstod ikke helt sammenhængen ud fra plancherne.

På vej tilbage begyndte benzinmåleren at lyse, men vi tænkte , at der snart kom en tankstation og fortsatte hjemad. Til sidst var det en smule nervepirrende, men vi drejede fra og bad GPS’en om at finde nærmeste tank. Og vi nåede det heldigvis. Vi havde set reklame for en indisk/kinesisk restaurant, men vidste ikke hvor den befandt sig. Da vi kørte fra tankstationen viste det sig at den lå lige på hjørnet, så det var heldigt. Vi fik et bord og undrede os over at der ikke var 2 mands borde, men så satte de varmeriste ind der fyldt det meste af bordet. Vi havde bestilt en indisk menu med mange forskellige retter og de kom på bordet samtidig – et fad med steget ris, et med pasta og 2 forskellige slags grillet kød og 10 skåle med forskelligt indhold. Der var mad nok til 6 personer.

Det var ikke særligt stærk, men smagte godt og der var et par overraskelser. Noget hvidt svampet stads i rød sovs og  nogle friturestegte boller. Bollerne viste sig at være indbagt banan og efter forsigtigt at have smagt på den anden ret, viste det sig at være porcheret æg. Så det var ikke spor farligt. Jeg vil helt sikkert gerne smage indisk mad igen.

Til maden kunne man kun få Heineken, så da vi kom til hotellet satte jeg mig i baren med en ”Palm Speciale” fra det belgiske bryggeri.

I landsbyen Steenhuffel nord for Bruxelles var der i 1747 to bryggerier – De Hoorn og De Valck. De Hoorn bliver under 1. Verdenskrig totalt ødelagt, men ejeren – Arthur van Roy – beslutter at bygge det op igen, større og bedre. Og han vil fortsætte med at brygge overgæret øl i den stil der kaldes ”Speciale Belge”. Denne type er brygget på pilsner-, müncherner – og aromamalt og har en mørk gylden farve. Den er relativ mildt humlet ( 20 - 30 IBU ) med tysk eller engelsk humle.

”Palm Speciale” er en mørkgylden øl med et skær af guld. Den er på 5,1% og har svag, hvidt skum. Der er en overraskende duft af jordbær. Den føles meget frisk i munden, næsten aggressiv. Smagen afsluttes med frugt og jordbær og en god bitterhed i eftersmagen.

Karakter 3+