Tid til en øl - Øllets Dag 2017

8. September 2017

Den første lørdag i september er Øllets Dag og Aalborg Afdelingen af Danske Ølentusiaster havde endnu engang samlet nordjyske ølaktører på Nordkraft. Denne gang var der bare mange flere end sidste år. Omkring 20 stande. Bryggerier, forhandlere, udskænkningssteder og håndbryggere fyldte hele turbinehallen ud, og der var stopfuldt på gangene. Men alt forløb i god ro og orden, og mit indtryk var, at alle havde tid til at få, hvad de ønskede at smage.

Jeg stod i standen for Fur Bryghus. Før frokost var vi to og efter var vi tre, så der var mulighed for at smage lidt fra de andre stande.

Jeg havde måske troet at Fur bryghus var så kendt, at der ikke ville være så stor tilstrømning dertil, men vi var placeret som de første, og der var også mange, der slog et smut forbi, netop fordi de kendte bryggeriet.

Fur Bryghus sender ikke nye øl ud i tide og utide, men der var alligevel en par stykker jeg ikke havde smagt.

Fur havde sendt 6 øl med – ”Ale” – ”Hvede” – ”Høstbryg” – ”Saison” – ”Bock” og ”Barleywine”, men i kassen med barleywine gemte der sig yderligere 2 flasker ”Lager” og 2 flasker ”Dansk Fyr”.

I begyndelsen var der flest, der ville smage ”Saison” – en øl jeg heller ikke selv havde smagt.

Det er en frisk og frugtig øl med et syrligt strejf, der faldt i manges smag. Saison kan godt efter min smag blive for syrlig, men Fur bevæger sig ikke ud i ekstremer, Det var en god introduktion til typen. Den holder 6,7%

Karakter 3+

Da vi havde fundet flaskerne med ”Dansk fyr” var der naturligvis også en del, der ville smage den. Det er en øl på 5,9% - uden humle, men med fyrrenåle fra Fur. Igen en øl, der er afdæmpet, men med en tydelig aroma og smag af fyrrenåle. Også her er der tale om en behagelig introduktion til Ny Nordisk Øl, som ikke skræmmer folk væk.

Karakter 3

I standen ved siden af vores, holdt One Pint til  - sammen med El Mariachi, der er en mexikansk gastropub fra Aalborg.

De havde både flaske og fadøl med. Så kunne man jo også få et par smagsprøver derfra. Først smagte jeg ”Elvis Juice” fra skotske Brewdog. En IPA på 6,5% med ekstra grapefrugt. Jeg skal da love for, at det trådte frem i både smag og aroma. En rigtig forfriskende IPA – en type vi ikke havde med i Furs repetoire.

Karakter 4

I fadudvalget var der også ”Old Engine Oil” – en dejlig mørk øl, som det altid er en fornøjelse at stifte bekendtskab med.

Og så en spændende imperial porter fra Jopen i Holland. Brygget med kakao, ingefær og havsalt.

”Meesterstuck 2017” er brygget af 5 bryggere. Hvert år brygger man et mesterstykke efter forskellig opskrift. I middelalderen bryggede man hvert år en sådan øl til ære for bryggernes helgen St. Martin. Og det er denne tradition, Jopen fører videre.

Kulsort med masser af smag og varme fra 10% alkohol.

Karakter 4+

Jeg var en smut forbi Ugly Duck, hvor jeg smagte ”Double Retro Double IPA” – en god god humlet ale.

Hos Munkebo smagte jeg ”Hjemstavn” med egen gærstamme og ”Svadilsfare” med saltlakrids. Jeg kan normalt godt lide øl fra Munkebo, men de her går jeg let henover.

Ugelris kunne byde på en glimrende ”Baltic Porter” og hos Two Face Brewing gensmagte jeg ”Clockwork Orange” og ”Schwarzwälder Kirsch Stout”. Da jeg nævnte for mine venner – der kom på besøg – at sidstnævnte ikke var så sød, som jeg huskede den, kiggede de forbavsede på mig, som om mine smagsløg var gået i strejke. Men jeg kan nu godt lide den.

Et vellykket arrangement på Øllets Dag og en stor cadeau til de tre ølentusiaster, der havde knklet for at få alle aftaler i hus. 

Tid til en øl - Brewdog Santa Paws

8. December 2015

Brewdog har brygget en juleøl som modsvar til det kaos julen bringer med sig – ”Santa Paws”. Med hensyn til navnet har jeg intet fornuftigt fundet – kun findes der nogle sødladne Hollywoodfilm, om nogle hunde.

Det er en let øl på 4,5% - brygget med skotsk lynghonning. Det mærker man ikke meget til. I det hele taget har denne øl ikke meget at byde ind med, og det var nok vores juleølssmagnings største skuffelse. Som modsvar til julen er det måske meget naturligt, at den er så juleneutral, men det er ærgerligt, at den er neutral i alle henseender, når nu bryggeriet er kendt for at lave grænsesøgende øl.

Karakter 2

Tid til en øl - Brewdog International Arms Race

 

27. Maj 2013

Denne øl er resultatet af et samarbejde – eller rettere en venskabelig konkurrence mellem to øl-hunde. Brewdog fra Skotland og Flying Dog fra USA – et rigtigt hundeslagsmål. På etiketten ses de to bryggeriers flag på hver side at et dødningehoved. Her ser vi også en ugle der smider en håndgranat – ”Arms Race” (?).

Hvad går komkurrencen så ud på? At lave en IPA uden humle – en ”Zero IBU IPA”. Manopfordres til at prøve begge byggeriers bidrag, men jeg har kun fundet øllen fra Brewdog ( Jeg har nu hller ikke søgt specielt efter Flying Dog, men det vil jeg vist gøre ). Om det passer at der ikke er brugt humle er lidt uklart, idet humle er nævnt som ingrediens på etiketten, men det er de mange bær og urter og rødder som Brewdog nævner, ikke.

Det er en rødlig øl med mange bobler. Der er duft af ingefær og sort peber. De typiske humlenoter fra en IPA er ikke tilstede. Det minder mere om de historiske øl fra William Bros ( Heather Ales ), eller den nordengelske ”Morrocco Ale”. Den føles prikkende i munden. Smagen er også præget af urter og bær – solbær og enebær – tilsat lidt ingefær. Her er pebernoterne ikke længere til stede, og der er heller ikke andet der signalerer IPA.

Måske er resten af brygprocessen lig en IPA, men det er åbenbart humle der giver det afgørende indtryk. Denne øl er ikke en IPA men derimod en glimrende specialøl, der nærmer sig ældre tiders krydderøl. Alk. 7,5%

Karakter 4

Jeg håber jeg kan finder Flying Dogs bidrag. Det kunne være sjovt at sammenligne.

Tid til en øl - Brewdog Dead Pony Club

1. Maj 2013

I sommervarmen ( når den engang kommer ) kan det være dejligt med en frisk tørstslukker med lav alkoholprocent. Derfor blev jeg interesseret, da jeg så en øl fra Brewdog på 3.8% i vores lokale Brugs. En ”californian pale ale” ved navn ”Dead Pony Club”.

Bryggeriet smører som sædvanlig tykt på i deres beskrivelse af øllet. Det er en ” 21st century low amplitude, high voltage hop hit”. Man sammenligner den med kanoner, motorcykler – ja, alt hvad der kan virke sejt og kraftfuld. ”Drink fast, drink fast, sleep late and rip it down empty streets” -      ” This pale ale is chopped, tuned and ready to roll”. Man forsøger virkelig at give det indtryk at man lever liver farligt i overhalingsbanen, hvis man drikker denne øl. Men sandheden er at det er en tynd kop te.

Det ville have været godt med en lav-alkohol øl med masser af smag, men nogle tror åbenbart, at det bare kan gøres med at smide en masse humle i.

Det er en smuk øl med en mørkgylden fremtoning. Duften af humle er eksotisk med grape, fresken og mango. ( Simcoe, Citra og NBC ). Bare det dog havde holdt ved. Den er tynd og aggressiv med et kraftigt bid. Men for mig er den alt for tynd og alt for bitter. Der er ingen fornøjelse ved at drikke den – ikke engang en varm sommerdag efter havearbejde. Men måske kan inkarnerede humleelskere få noget ud af den.

Karakter 1+

 

Tid til en øl - Ølsmagning / Forårsøl fortsat

26. April 2013

I går var vi inde at se Musicalibers forestilling ”Guys and Dolls”. Yngstebarnet spiller med og hun gjorde det godt. Det er et festligt stykke med gamblere og letpåklædte piger på den ene side og en kristen ”Frelsens Hær” afdeling på en anden. Alt ender godt. Masser af god musik og dygtige skuespillere, hvor vi kender en del af dem fra vores samarbejde om ”Oliver” på Skansen.

Forleden var der ølsmagning i Aalborg med Forårs- og Påskeøl på programmet.

Skotske Brewdog kan godt lide at provokere og det er da også tit lykkedes at provokere mig med deres etiketter. De har tendens til at være lidt overdrevent selvglade, men det er for det meste holdt i en ironisk tone. Og de kan godt lide eksperimenter – som da de kom viagra i ”Royal Virility Performence” til Prins Williams bryllup. Denne gang har de set sig sure på de Fast Food kæder, sodavandfabrikanter og industribryggerier, der reklamerer ved store sportsbegivenheder. Det er jo ikke produkter der fremmer kondition og ydeevne – tvætimod. Derfor har de lavet en øl, som sportsfolk ( og andre der godt vil i form uden at røre en finger ) kan have glæde af.

Den er proppet med opkvikkende og stimulerende sager så som: Ginseng – Ginko – Kola nødder – Maca pulver – keratin og Macha te. Jo det var godt at dopingkontrollen ikke dukkede i vores smagelokale i aftes.

Indpakningen og tilsætningen er faktisk det mest interessante ved øllet. Der er en udmærket pale ale, men man fornemmer stort set ikke mere. Den virker en smule ordinær, og jeg kunne i hvert fad godt sove natten igennem.

Karakter 3+

Derefter havde vi sidste års vinder fra Herslev Bryghus med. ”Forårsbryg” skulle da lige have chancen for at vinde 2 år i træk, men det blev der ikke noget af. Den endte på en 5. plads.

 

For nogle år siden var vi på tur i sommerlandet og besøgte to glaspustere, der boede et par kilometer fra hinanden. Hos den ene stod der flotte serie af glas på hylderne, så man nemt kunne erhverve sig et sæt til 12 personer og sikkert også kunne få nogen mage til, hvis et skulle gå i stykker. Hos den anden var alting unika. Han havde engang prøvet at levere en ordre på 24 ens tallerkener, men efter nummer 7 begyndte tingene at gå galt. De blev skæve eller han tabte dem på gulvet. Han kunne ikke gennemføre projektet, for det interesserede ham egentlig ikke.

 

Sådan er det også lidt i ølverdenen. Nogle bryggerier holder sig til at brygger deres sikre kvalitetsøl, og man ved altid hvad man får. Andre vil meget hellere eksperimentere med nye ting og sender alt hvad de brygger på markedet under et nyt navn. Det er ikke alt der er vellykket, men det betyder ikke noget. Det skal nok blive solgt. For mig er det vigtigt at begge disse opfattelser har plads i vores ølunivers.

 

Evil Twin har sendt meget ud og nu kom turen til en øl med det lidt særprægede navn: ”Ron and the Beast Ryan”. Det er et samarbejde mellem 3 bryggere ( vil jeg tro ). Den er brygget på Fanø Bryghus hvor brygmesteren hedder Ryan Witter-Merithew. Hvorfor han lige akkurat skulle være et bæst, er ikke gået op for mig. Ron er Ron Jeffries fra det amerikanske bryggeri Jolly Pumpkin, der brygger nogle temmelig syrlige øl. Det var der også tale om her, men det var blandet med en behagelig sødme fra honning og balancen var vældig god.

 

Karakter 4

 

Min ølinteresse begyndte den 29. september 2006. Der holdt jeg en ølsmagning for mine venner og jeg havde decideret intet kendskab til øl forinden. Det har jeg skrevet om flere gange tidligere. Men en del af de øl, der var med den dag har sat sig tydelige spor i min bevidsthed – bla. Westmalles ”Tripel”. Tripel-typen har altid stået for mig som en rigtig forårsøl, og derfor syntes jeg også at den havde sin plads ved denne smagning. Selvom de fleste sikkert havde smagt den mange gange før. Nu kunne den være med som en slags reference, som de andre kunne måle sig med og så kunne den også understrege min pointe med at vi også skal huske at sætte pris på de gode, gamle klassikere. Ikke mindst en reminder til mig selv.

 

Måske er det kendisfaktoren ( som en af deltagerne sagde ) – måske talte jeg godt for øllet. I hvert fald gik Westmalle Tripel ud af dysten på en flot førsteplads. Det er sgu i orden.

 

Vi sluttede af med Mikkellers ”Funky E-star”. I sin tid da jeg første gang smagte den, fattede jeg ikke navnet. Jeg havde ikke draget sammenligningen med ”Easter”, hvilket jo siger lidt om mine evner. ”Funky” betyder – ifølge slangordbogen – ”noget specielt og anderledes, der alligevel er cool”. Det kan også betyder ”en sur, fæl lugt”. Så kan man jo selv afgøre det her. Det er en glimrende øl, der også har det syrlige præg, for der er brugt brettanomyces-gær. Det er den gærtype, der er kendt fra Orval, og som Mikkel Bjergsø er blevet glad for og har brugt i flere øl.

 

Afstemningen faldt ud på følgende måde ( vinderen først ): Westmalle Tripel – Ayinger Celebrator – Funky E-star – Green Easter – Herslev Forårsbryg – Amager Kåååd – Stillwater Lower Dens – Vendia Forårsbryg – Brewdog Anabolics – Ron and the Beast Ryan. Jeg ville nok have rykket den sidste øl lidt op i feltet.

 

Jeg synes vi havde en hyggelig eftermiddag med gode håndmadder til at stille den værste sult, og masser af snak – mest om øl. Der blev også smagt andre øl, men herom senere.

Tid til en øl - Brewdog Libertine Black Ale

3. Februar 2013

I går flyttede vi for min mor. Hun har fået en lejlighed på plejehjemmet og vi flyttede alle de store ting, så det ser hjemligt ud. Det blev også til bøger og billeder, så nu er hum godt på plads.

Derefter tog vi med madklubben på Fusion i Aalborg. Vi valgte den 4 retters februar-menu. Efter en lille starter fik vi en lækker forret – lidt i stil med sushi. Til mellemret fik vi misosuppe med fois gras og andebryst. Hovedretten var oksehøjreb med smagfuldt tilbehør og så var der gulerodssorbet med lakrids og chokolade til sidst.

De har på stedet et meget stort og varieret vinkort med vin i alle prisklasser, men det er naturligvis så som så med øludvalget. Ud over de sædvanlige Carlsber/Tuborg havde de to japanske øl – ”Kirin Icheban” og ”Asahi” og Jacobsen ”Brown Ale”

Vi valgte ”Kirin Icheban” til forret og Jacobsen ”Brown Ale” til hovedretten ( 45 kr. stykket ). Der var to der i stedet fik et glas vin og det var til andre priser ( hvidvin 70 kr. / rødvin 120 kr. ) men det var vist også vældig godt. Øllet passede da også fint, men der kunne naturligvis godt være flere typer at vælge imellem og det samme kendskab til øl som til vin. Vinen blev præsenteret i blomstrende vendinger.  Betjeningen er ikke på niveau med maden, men det arbejder de vel på.

Vores vej hjem gik forbi John Bull, og der gik vi ind for at slutte af med en øl. Der var ikke rigtig noget min kone kunne drikke, men veninden fik et glas rødvin, der nok ikke helt levede op til Fusion. Kammeraten fik en Corsendonk Pater, der ikke helt falst i hans smag, men jeg prøvede en ny øl fra Brewdog – ”Libertine Black Ale” på 7,2%.

Bryggeriet vil jo gerne fremstå lidt punkeragtigt og er ofte ret provokerende på deres etiketter. Også denne gang. Øllet beskrives som: ” A twenty-first century hop whore.

This mother will seduce you, ravish you and you’ll be back gagging for more. Adore it. Lust for it. Fall for it.
Libertine Black Ale is a dark hop bomb combining the hop awesomeness of an IPA, the decadent and indulgent malt flavours of a stout with an insatiable drinkability that belies the punch that this beer packs. A Dark Knight amongst pale knaves.
Taste the hops, live the dream. Learn to speak beer, love fruit and never forget you come from a long line of truth seekers, dreamers and warriors… the outlaw elite.
Ride toward anarchy and caramel craziness. Let the sharp bitter finish rip you straight to the tits. Swallow hard – this slut bites.”

En libertiner er en person der uhæmmet kaster sig ud i alskens nydelser. Der er noget dekadent over personen.

”Libertine Black ale” er sort, så det passer jo meget godt til navnet. Der er en spændende aroma af ristet malt, humle, og engelsk vingummi ( Bassets ) med solbærsmag. Det giver netop øllet en sødlig, dekadent tone, der passer glimrende. Der er brugt 5 forskellige malte og Simcoehumle. Øllet er nok mørkt, men det er ikke tungt. Smagen er mere afdæmpet. Humlen træder mere frem, men bliver ikke voldsomt dominerende. Den ristede note er der stadig og man kan måske ane lidt mørk frugt/bær. Glimrende øl – dog ikke helt så rå, som teksten antyder.

Karakter 4+

 

Tid til en øl - Brewdog Hoppy Christmas

10. December 2012

I dag har jeg gravet flere biler fri af sneen. Det er godt af have en skovl i bilen. Den ene var vores egen bil, der holdt på en P-plads i byen – en anden var et par unge fyre på sommerdæk( ??? ). og den sidste var nødt til blive trukket fri til sidst. Så jeg synes da, jeg har fortjent en lille juleøl til aften.

Brewdog fra Skotland har de sidste par år haft deres ”There is no Santa” som juleøl, men i år har de lavet en ny – ”Hoppy Christmas”. Det ligger næsten i navnet at det er en IPA – en ”festive pale ale”. Den holder kun 4,2%, så der kan fint ryge et par snapse samme vej.

Den har en glad julerød etiket med de sædvanlige ironiske kommentarer ( faktisk stort set de samme som på ”There is no Santa”.  Dog med en lille tilføjelse: ”This Brewdog is not for life, it’s just for Christmas.”

Det er en sløret, orange øl med små, langsomme bobler. Skummet er temmelig vagt. Dejlig duft af humle med noter af grape, fersken og fyrrenåle. Den føles let og skarp i munden. Smagen er desværre i helt på linie med aromaen. Her er det bitterheden der hurtigt får overtaget. Bitterheden holder længe og renser munden for andre smagsindtryk.

Karakter 3+

Denne øl er købt i Brugsen, og deres blad, Samvirke har et tema om juleøl – ”Find den rigtige juleøl til maden”. Her sætter Bjarke Bundgaard og Kristian Herlufsen kendte juleretter sammen med 11 danske juleøl, der kan købes i COOP. Hvad passer til forskellige sild, til anden, flæskestegen, og ris a la manden – osv. Gode kommentarer og begrundelser.

Der er også en artikel om ”10 ting du også kan bruge øl til”. Til håret, dræbersneglene, grillen og møblerne. Jo, her er nok af ideer hvis man skulle komme omkring en øl man ikke vil drikke ( ? ).

Tid til en øl - Trashy Blonde / Grottenbier / The Big Smoke

10. Marts 2011

Forleden havde vi madklubben på besøg til en ”uden for planen” sammenkomst, Vi har alle været på ferie, og det var lang tid siden ( Vi skal mødes som planlagt i morgen ). Det var hyggeligt at ses igen.

Jeg havde fundet et par øl i Kvickly, hvor de har en serie fra skotske Brewdog på tilbud. Jeg har skrevet om dem tidligere ( 7. jan 2011 ). Denne gang var der tale om ”Trashy Blonde” på 4,1%.

Jeg havde nok forventet en blonde, og blev derfor noget overrasket, for det kunne jeg ikke finde i denne øl. Det var en helt anden karakter. Efter at have set på etiketten, blev jeg klar over at ”blonde” i dette tilfælde betyder ”lys” – ligesom i ”pale ale”. Det er altså ikke en belgisk øltype, men en humlet pale ale. Men måske er det denne vildfarelse, der har ødelagt lidt af oplevelsen, for jeg synes ikke den lever op til de andre øl fra Brewdog. Den virker usammenhængende og bitterheden stikker af fra resten på en uskøn måde. Men det kan altså skyldes, at mine forventninger var forkerte allerede fra starten. Om den får en chance til må tiden vist vise, men det er ikke sikkert.

 

Derefter smagte vi ”Grottenbier” ( Bier des Grottes ) fra Pierre Celis / St. Bernadus. Det var Pierre Celis, der i sin tid skabte denne øl, men nu produceres den af St. Bernadus, Watou. Den bliver lagret i kalkgrotterne i Kannes ( Belgien ), hvor der konstant er 11 grader. En mørk bruin på 6,5%, men lyst skum og en duft af karamel og mørk frugt. Den virker frisk og levende i munden, lidt i stil med Grimbergen. Smagen er præget af karamelsødme.

 

Vi sluttede af med ”The Big Smoke”. En hel ny øl på det danske marked – fra et nyt New Zealansk bryggeri – ”8 Wired Brewery”. Bryggeriet ligger i Blenheim, Marlborough. Det er den danske nomadebrygger Søren Eriksen, der har slået sig ned på New Zealand, der startede bryggeriet i 2008.

Han har taget deres porter opskrift og tilsat Bamberg røgmalt, for at lave denne ”smoked porter” på 6,2%. Der er yderligere brugt sortmalt og choklademalt, foruden naturligvis pale ale malt fra Gladfield. Willamette og Souterh Cross humle, samt New Zealansk humle – Pacific Jade. Det giver en dejlig rund og blød porter med chokolade og røg. Den virker mere afdæmpet end de kendte Bamberg-øl, men det er en behagelig oplevelse. Købt hos Ølkonsortiet.

Jeg har ikke givet karakter, for når man sidder i festligt vennelag, er der ikke den rigtige tid til for alvor at fordybe sig i smagningen.

Tid til en øl - Brewdog 77 Lager / Punk IPA

7. Januar 2011

Her til aften kom madklubben på besøg og vi skulle have noget sundt mad med grønsager – ovenpå den fede julemad. Vi lagde ud med en grønsagssuppe – hvad man nu har i køleskabet. Det blev porrer, jordskokker og andet godt. Derefter asiatisk andesalat med ingefær, æble og hvidkål. Vi brugte spidskål i stedet og der var også forårsløg og appelsin og altså en lækker dressing med bla. ingefær. Desserten var æblekage.

Vores lokale Brugs har et tilbud på øl fra skotske Brewdog. Hvordan de har fået fat i dem vides ikke, men det drejer sig om ”77 Lager”, ”There is no Santa” og ”Punk IPA”.

Til suppen prøvede vi ”77 Lager” – en ”juxtaposition pilsner” ( hvad det så betyder ) – ( slog det lige op. Det betyder 2 udsagn der modsiger hinanden. Men hvad det betyder her, ved jeg ikke ).

Navnet stammer fra et stort skib – ”Ocean Quest FB 77”. Et af 2 identiske skibe, der blev fremstillet i Fraserburgh, hvor Brewdog også har hjemme. Det er en undergæret øl på 4,9%. Brewdog har som altid nogle provokerende udtalelser på etiketten, men man skal til hjemmesiden for at finde ingredienslisten. 100% malt ( Pale malt, karamelmalt og münchenermalt ). Motoeka Amarillo humle og en IBU på 35.

Det er en lys gylden øl med groft hvidt skum, der sætter sig smukt i ringe på glasset. Fine bobler. Duften er præget af en frugtig note, hvor også lidt citrushumle blander sig. Der er en god fylde, men samtidig med en lethed over den, der gør den let at drikke, Meget fin smag, der er mere frugtig end mad oftest møder i pilsnere. Er det mon nærmere en wienerøl? I hvert fald er det en behagelig oplevelse, der hører til blandt de bedre lette lagerøl, jeg har smagt.

Karakter 4+

Der var jo ingefær i hovedretten – en ingrediens, der også er med i ”There is no Santa”. ( Den skrev jeg om 07. nov 10 ). Den supplerede da også retten på fortræffelig vis.

Inden desserten tog vi hul på Brugsens sidste Brewdog øl - ”Punk IPA”

 

Her får vi i den grad” læst teksten”. De er ligeglade med om vi kan lide denne øl. ”It is doubtful that you have the taste and the sophistication to appreciate the depth, character and quality of this premium craftbrewed beer” – og de fortsætter i samme stil. Det er jo blevet så moderne, med negativ reklame, men jeg synes ikke helt det virker, selvom det er for sjov. Jeg har brokket mig over det tidligere. Det sjove er, at de slutter af med at sige – at vi bare kan gå tilbage og købe vores billige, masseproducerede, supermarkedsøl igen. Men nu er de selv blevet en del af denne type, for de koster kun en 10’er i vores bette Brugs – ha, ha.

Derudover er det en udmærket øl. Lys gylden med kraftigt skum, der ikke er så groft som pilsnerens. Lidt sløve bobler. Igen en aroma med meget frugt, men her træder humler mere i karakter. Der er brugt Chinook, Simcoe og Athanum, og den frugtige, spændende Nelson Sauvin fra New Zealand. Bitterheden når op på 45 IBU, hvilket jo især træder frem i eftersmagen, hvor den holder endog meget længe.

Karakter 4

 

Tid til en øl - Brewdog There Is No Santa

7. November 2010

I dag tog vi forskud på Mortens aften, og lavede en andesteg på grillen. Begge piger var hjemme og vi hentede min mor, så vi havde en hyggelig aften. I formiddags var vi til en dejlig brunch hos min bror og svigerinde – eller rettere - min bror var der ikke, for han blev kaldt på arbejde en halv time inden vi kom. Men vi beundrede deres nye flotte alrum. Min bror har væltet et par vægge og lagt nyt trægulv på og der er også blevet plads til en brændeovn, så det er blevet rigtig flot.

Han havde fundet nogle juleøl og bestemt, at jeg skulle have en af dem – ”There Is No Santa” fra det skotske bryggeri Brewdog. ( Jeg fik også et udklip med Kasket-Karl, hvor han filosoferer over at have nået en alder, hvor man må erkende, at der er meget man ikke har nået. Pointen er : ”Der må være hundredevis af øl, jeg ikke har fået smagt” ). Åh ja – det kan man jo nemt sætte sig ind i.

Da vi nu skulle have andesteg, kunne det jo godt minde lidt om jul, og for at børnene ( de er 18 og 21 år ) ikke skulle tro, at julemanden kom med gaver senere, åbnede jeg denne øl – ”Der er ingen julemand”.

Og lad det være sagt med det samme. Den passer ikke til andesteg. Den passer sådan set ikke rigtig til noget – andet end at få en helt speciel smagsoplevelse. Undertitlen er ”Spiced Christmas Beer” og jeg skal love for, at den er krydret. Det fornemmes tydeligt i duften, som er karakteristisk, men af hvad. Vi kunne ikke sætte navn på, men der var forskellige forslag som koriander, ingefær og  harpiks. Min ene datter syntes, det var tandlægebesøg.

Så fandt vi på at se på etiketten. Der er tilsat knuste kakaobønner og ingefær stilke.

Bryggeriet Brewdog er jo kendt for at brygge kompromiløse øl. De eksperimenterer meget og brygger bla. verdens stærkeste øl på 53%. Så meget er der nu ikke i denne krydderstout.

”There Is No Santa” er en kulsort stout på 4,7%. Duften er som nævnt meget parfumeret og krydret.

Den er let i munden og smagen er også parfumeret – harpiks, ingefær – kan minde om barbersprit. Der afsluttes med en markant bitterhed. Men denne beskrivelse kan det måske undre, at det faktisk er en udmærket øl. Jeg kan måske ikke drikke en hel liter, vel ikke engang en halv, men jeg nåede ikke at blive træt af de 33 cl. Det er en anderledes og særpræget smagsoplevelse, men prøv den – helst sammen med nogle andre at dele med.

Karakter 3+

Brewdogs hold af nisser, pingviner og rødnæsede rensdyr har kreeret denne stout og bryggeriet fraråder at man deler den med natlige, skorstenkravlende besøgende. Brewdog har altid nogle lange fantasifulde kommentarer til deres øl. Deres slogan er : ”Beer for clever humans”.

Tid til en øl - Brewdog 5 a.m. Saint

27. August 2010

Brewdog er et skotsk bryggeri fra 2007. Det er beliggende i Fraserburgh, og de brygger bla. verdens stærkeste øl på 55% - ”The end of history”. I det hele taget er de meget kompromisløse i deres ølbrygning og betragter sig selv som missionærer for det gode øl. Det fører til nogle meget bombastiske og selvforherligende udtalelser, der forhåbentlig skyldes deres ungdommelighed. Der er lidt for meget ” vi alene vide” og ”de andre er idioter” over det. Dagens etiket starter med ordene: ”You probably don’t know much about beer. You don’t understand beer and don’t know what a good beer is”. Det er måske smart markedsføring, men efter min mening er det ikke en måde at få folk til at interessere sig for produktet. Derefter langes der ud efter andre bryggeriers produkter som værende smagløse og lavet efter laveste fællesnævner. – ”The UK beer scene is sick – and we are  the doctor”.

Jeg må indrømme, at jeg aldeles ikke bryder mig om tonen i denne tekst. Jeg er af den klare opfattelse at de bryggerier, der laver mindre ekstrem øl, i høj grad gør det, fordi det er det, folk helst vil have. I Danmark er salget af specialøl stadig kun omkring 7% af markedet, så det er stadig langt de fleste der køber industrielle pilsnere i massevis.

Jeg er derimod enig i af meget af dette øl ikke er godt nok. I Tyskland og også i England er kvaliteten af det almindelige, dagligdags øl efter min mening af væsentlig højere kvalitet, så meget kan gøres for at højne kvaliteten. Men ikke med Brewdogs retorik, der nok nærmere vil få folk til at tage afstand fra specialøl.

I den forbindelse vil jeg gerne reklamere for Ølentusiasternes arrangementer på ”Øllets dag” ( 4. sep ) , hvor de forskellige afdelinger har en masse spændende tiltag, for at vise øllets mangfoldighed. I Aalborg er der allerede den 3. sep. fokus på øl i Metro og Kvickly og 4. sep vil der være en stand på havnen, hvor man kan smage spændende nordjysk øl.

Brewdog betragter sig selv som punkerne, der roder op i popmusikkens behagelighed. De har de typiske ekstreme holdninger, der hører ungdommen til ( jeg ved ikke om de er særlig unge, men ellers har de ingen undskyldning ).

Det må indrømmes, at det er god øl, de brygger – men jeg kan da nævne mange bryggerier, der brygger bedre.

”5 a.m. Saint” er en amber ale på 5,0%. Den har en meget flot rød farve. Den er klar med utrolig mange bobler. Duften er præget af humle. Der er brugt Nelson Sauvin og Amarillo og derefter er den tørhumlet med simcoe og cascade. Det giver en meget behagelig citrusduft. Jeg kan vældig god lide Nelson Sauvin humlen. Den føles aggressiv og frisk. Hvis det er meningen man skal drikke den kl. 5 om morgenen, skal man nok blive vågen. Smagen er god og overraskende let og er selvfølgelig præget af den gode humlesammensætning. Bitterheden er på 25 IBU og den dukker op, når smagen begynder at aftage. Men både bitterheden og humlens aromatiske smag bliver hængende længe.

Karakter 4

Bliv endelig ved med at brygge den gode øl og også med at gøre opmærksom på det – men fri os for mere ordgylle.

Tid til en øl - Brewdog Zeitgeist

8. Januar 2010

Der er gået nogle dage, siden jeg sidst skrev om øl, for her ovenpå julens og nytårets gode mad, er vi gået lidt på kur her i januar. For 4 år siden tabte jeg 13 kilo på 3 mdr. og min kone tabte endnu mere, men vi har taget lidt af det på igen. Så nu skal jeg lige smide 5 -6 kilo for at være fit igen. Og derfor holder jeg også lidt igen med øllet, selvom enhver ved at øl IKKE er fedende. Det giver bare et bedre indtryk – at jeg yder noget for sagen.

Men min egen regel er, at jeg kan nyde en øl hver gang jeg har tabt et kilo, så det passer ca. med hver weekend – håber jeg.

Aftenens øl er fra det skotske bryggeri Brewdog, der blev grundlagt i april 2007 – af James Watt og Martin Dickie ( der er brygmesteren ). De var blevet trætte at ”overboblende lagerøl og trætte ales” og ville brygge øl med mere kant. ( Det kommer måske som en overraskelse for nogle, men størsteparten af det øl, der bliver drukket i England er undergæret lagerøl ).

De har da også sendt stærke øl på markedet – bla. Paradoxserien, hvor jeg har anmeldt ”Paradox Islay” tidligere ( 16 april 09 ). Det var stouts, der var lagret på forskellige whiskyfade. Meget spændende øl.

Denne nyeste øl er en tysk schwarzbier ved navn ”Zeitgeist” ( ”Tidsånd” ). De beskriver det som om, de har genopdaget denne øltype, men der findes jo mange fantastiske originale udgaver fra tyske bryggerier.

På bryggeriets blog findes denne beskrivelse af øllet:

I am a zeitgeist

I was not delivered into this world into submission, nor does acquiescence run through my veins.

I am not a sheep waiting to be prodded by my shepherd

I am a zeitgeist and I refuse to walk, to talk, to sleep with the sheep.

I am a zeitgeist

( Jeg er tidsånden

Jeg kom ikke til verden til underkastelse og indvilgelse løber heller ikke i mine årer

Jeg er ikke et får, der venter på at blive vækket af hyrden

Jeg er tidsånden og jeg nægter af gå, at tale, at sove med fårene

Jeg er tidsånden. )

”Zeitgeist ” er brygget på 5 forskellige malte – pale-, münchener-, cara-, chokolade – og ristet malt, og der er humlet med Cascade og Chinook fra USA og Saaz fra Tjekkiet. Procenten er helt efter bogen 4,9%.

Det er en kulsort øl med brunt skum, der dufter dejligt af ristet malt og lidt chokolade. En lidt skarp note af humle blander sig også. Øllet føles let i munden, som det hører sig til i en schwarzbier. Smagen er ristet malt, kaffe og chokolade med en bitter afslutning. Eftersmagen er bitter og giver en tør fornemmelse.

Karakter 3+

Det er en udmærket udgave af stilen med lidt mere bitterhed end normalt, men derudover er den ikke så anderledes. Det er den sikkert i Britanien, hvor man ikke er slet så vant til tysk øl. Den engelske betegnelse for Schwarzbier er Black Lager.

Tid til en øl - Brewdog Paradox Islay

16. April 2009

I dag startede de ekstra danselektioner, som vi har tilkøbt i foråret. Vi gennemgik alle 5 danse og selvom det nu er 14 dage siden, vi sidst dansede, kunne vi heldigvis huske alle trinene. Det blev bestemt, at vi skulle arbejde meget med holdning og teknik, og vi skulle også lære et par nye variationer til nogle af dansene. Så vi tog fat på standard danseholdning i vals. Overarmene skal helt op til vandret og det var hårdt, når det er gennem en hel dans. Vi skal meget mere ned i knæ og tage meget længere skridt, så benmusklerne har også været lidt på overarbejde. men det har været spændende at få nogle af den slags detaljer på plads, så nu må vi vist bare træne.

Så er der brug for noget blodstyrkende og muskelopbyggende øl. Og hvad kan være bedre end en Imperial Stout.

Tidligere kunne ammende mødre og topatleter få recept fra lægen til denne sorte drik, da den styrkede kroppen og øgede ens ydeevne. Der er næring i sådan en.

I april 2007 åbnede et lille bryggeri i Fraserburgh på Skotlands forrevne nordøstkyst. Det er bryggeriet ”Brewdog”, hvilket vel nærmest svarer til vores betegnelse ”Ølhund”

De brygger karakterfaste øl i den mere ekstreme ende af skalaen. Deres ”Rip Tide” ( merciless twisted stout ) beskriver de selv som et chokolademonster. Det er denne sorte chokolade/kaffe stout der danner grundlaget for deres whiskylagrede Paradox-serie.

På Ølfestivalen i Århus i 2008 smagte jeg for første gang øl fra bryggeriet. Jeg blev rådet til at starte med ”Rip Tide” for at kende baggrunden og så prøve de 3 variationer ”Paradox Grain” – ”Paradox Speyside” og ”Paradox Islay”. Og det er alle kraftige øl.

En del af vennerne er whiskyentusiaster og har introduceret mig til Islaywhiskyens røgede smag, som det har taget mig nogen tid at vænne mig til. Så da jeg for noget tid siden så 3 flasker ”Paradox Islay” i World of Beer ( som desværre nu er lukket ) tænkte jeg, at dem skulle vi smage til næste ølsmagning.

Paradox serien har ligget lagret på whiskyfade i 3 måneder og den første Islayudgave ( som jeg tror vi har fået ) er lagret på Caol Ila. Der vil senere blive brugt andre whiskyfade, men jeg tror ikke de er kommet til landet endnu.

Den er på 10.0% og er kulsort med en fast brunlig skumkrone. Øllet dufter meget af røg, der har tendens til at overdøve andre indtryk. Jeg har tidligere beskrevet en whiskylagret brown ale fra Virklund Bryghus. Den var let i karakteren, men det er der ikke tale om her. Her er en kraftig mørkristet stoutsmag, hvor røgen nærmest virker afdæmpende. Røgsmagen indikerer naturligvis også at der er tale om Islaywhisky, men den lidt skarpe spiritussmag mærker man også, når man lige har vænnet sig til røgen. Det er en øl, der fylder meget og er utrolig kraftfuld og den inspirerede os da også til en whisky til kaffen. ( Jeg havde desværre kun speyside )

Karakter 5