Tid til en øl - Basement / Brewfist / Amager / Evil Twin

14. Oktober 2016

Det er altid muligt at få en god fredagsøl på Basement Beer Bar i Aalborg. Og det er efterhånden længe siden, jeg har valgt en IPA fra kortet. Men efter vores ølsmagning, hvor jeg nød ”Ruination” fra Stone Brewery valgte jeg en DIPA fra italienske Brewfist – i håb om at den måske kunne falde i min smag. Jeg havde en teori om, at høj alkoholprocent giver mere maltsødme og fylde til øllet, så jeg ikke sidder tilbage med ren bitterhed. Det synes, jeg nemlig ikke særlig godt om. Nikolaj fra Basement kan selv godt lide de bitre, tørre udgaver, men mente også at Brewfist var et godt bud til mig.

”2Late” hedder deres øl på 9,5%. En flot øl med udseende af flydende guld. Den har en fin duft af mango og grape, men jeg er ofte blevet snydt af en dejlig humleduft, bare for at opdage, at det hurtigt forsvinder fra smagen. Det er en skarp og frisk oplevelse, men der er masser af maltsødme. Den virker næsten sukret, men der er en god og tydelig bitterhed i eftersmagen. ( Chinook, Columbus, Centennial og Galaxy ). Den falder i min smag, så måske er det de alkoholtunge IPA’er, der passer mig bedst. Navnet ”2Late” hentyder til, at når man opdager, at den er på 9,5%, er det ”for sent”

Karakter 4

Der var tid til endnu en øl og valget faldt på ”Fru Frederiksen” fra Amager. En øl jeg ikke har smagt i lang tid ( 2011 ). Jeg kan se, at min opfattelse ikke har ændret sig meget siden dengang. Kulsort med en dejlig duft af kaffe og chokolade. Den sætter fine ringe på glasset. Alkoholprocenten er 7,0%. Det er ristet malt, kaffe og chokoladesødme, der balanceres af den god bitterhed fra humlen ( Centennial )

Karakter 4

Min kone var på Nordkraft for at undervise, og da hun endnu ikke var dukket op blev Nikolaj og jeg enige om, at der var både tid og grund til endnu en øl. Evil Twin havde en fadlagret ”Barleywine” på kortet. Den havde jeg ikke smagt til 2 års jubilæet, så nu var der en mulighed. Det er en 12,0% øl, der er lagret på Ben Nevis Whiskyfad fra 2010.

Det er en spændende øl med masser af indtryk. Der er malt og moden frugt, alkohol og toffee, Smag af blomme i madiera, kirsebærlikør ( ? )  og en smule toffee i slutningen. Bitterheden er ikke fremtrædende

Karakter 5 

Tid til en øl - Brewfist Spaghetti Western

4. April 2015

Hvis man tager den amerikanske prærie og placerer på italiensk jord, så er scenen sat til en rigtig ”Spaghetti Western”. Og det er netop resultatet af samarbejdet mellem Prairie Artisan Ales fra Oklahoma, US og Brewfist fra Italien.

Det var jo Sergio Leone, der sammen med Clint Eastwood gjorde stilen berømt - med film som ”The good, the bad and the ugly” og ”A fistfull of dollars”. Og disse film slutter altid med et langtrukket shoot-out – i stil med hvad vi ser på etiketten.

”Spaghetti Western” er en kulsort Imperial Chocolate Coffee Stout. Tilsat kaffe og kakaobønner, og så står der også spaghetti i ingredienslisten. Det er nu nok mest for sjov – det smager i hvert fald ikke af pasta. Humletypen er Magnum og bitterheden når 60 IBU. Det er værd at fremhæve Brewfist’s glimrende ide med at skrive IBU på etiketten. Det er en vigtig oplysning på linje med alkoholprocent. ( 8,7% )

Den er sort med en fingertykkelse brunt skum. Man fornemmer ristet kaffe og chokolade i duften. Den er blød og fyldig i kroppen. God fyldig smag med kaffe, chokolade og et godt modspil fra humlen, der giver lidt kant. Ellers var den næsten for venlig. Eftersmagen styres af kaffe og en fin markant bitterhed. Jeg må sige, at Brewfist mest imponerer med deres sorte øl.

Karakter 4

God Påske

Tid til en øl - Brewfist Terminal Pale Ale

2. April 2015

Her til aften fik vi et påskemåltid i kirken i anledning af Skærtorsdag. Der var dækket op i midtergangen og efter gudstjenesten stod den på lam, kylling og frikadeller. Hyggelig tradition, hvor der kommer flere og flere til hvert år. – Men det er vin, der bliver serveret. Måske pga af ordlyden i testamentet, men sikkert mere fordi menighedsrådet er til vin i stedet for øl.

Til frokost tog jeg mig til gengæld en øl og en bjesk med porse, enebær og timian. Øllet var endnu et bryg fra Brewfist. Denne gang en ”Terminal Pale Ale”.

Den er lavet til Brewfist’s egen pub ”Terminal 1”, hvilket jo forklarer navnet. Det er en klar, lysgylden øl med mange små bobler og hvidt skum. Der er god humlearoma af exotisk art – grape, mango, papaya og appelsin. Humletypen er Citra og Summer, der jo netop er kendt for disse sødere, asiatiske noter. Den føles blød og temmelig let i munden. En noget tynd smag viger hurtigt for bitterhed ( 30 IBU ).

Det skal så nævnes at alkoholprocenten kun er 3,7%, og det er jo prisværdigt, at man forsøger sig med lav-alkohol øl med smag. Men ofte bliver det til ”noget tyndt med humle”. Jeg må jo nok konstatere, at jeg ikke er så meget for lav-alkohol øl. Til gengæld er aromaen dejlig, så det trækker opad.

Karakter 3

To Pale Ales efter hinanden gør jo en sammenligning lettere. Selvom jeg synes, markedet næsten drukner i Pale Ales og IPA’er, er der trods alt forskel på kvaliteten, og jeg vil til enhver tid foretrække ”Oregon” fra Summer Wine.

Tid til en øl -Brewfist X-Ray

1. April 2015

X-Ray er ”en øl der går lige i knoglerne på dig”. Og det kan man se på etiketten.

Brewfist fra Italien laver en del mørke øl, og ”X-Ray” med undertitlen ”Imperial Porter” hører klart til i den kategori. Jeg er ikke helt klar over, hvad betegnelsen står for i forhold til ”Imperial Stout”, for jeg har ikke hørt nogen forklare forskellen mellem porter og stout overbevisende. Jeg opfatter selv porter som blødere og rundere i smagen, men det står muligvis for egen regning. Denne øl er i hvert fald stærk ( 8,5% ) med en del humle (60 IBU ).

Den er kulsort med kraftigt lysebrunt skum. Duft af ristet malt, chokolade og sorte svesker. Den er rund og fyldig. Smag af brændt malt og chokolade. 

Afslutningen bliver pænt bitter (Magnum  humle )

Karakter 4

Tid til en øl - Brewfist Heimdall

31. marts 2015

Heimdall er navnet på den nordiske gud, der vogter indgangen til Asgård for enden af regnbuen. Og selvom det er et italiensk bryggeri, der har kreeret en øl af det navn, er det måske alligevel denne historie, det handler om. På etiketten ser vi i hvert fald en grumt udseende viking, der står på en regnbue – eller måske er det Saturns ringe. Undertitlen på ”Heimdall” er ”Galaxie Saison”, så det giver mening at placere den i galaksen.

Galaxie er en australsk humlesort, der er benyttet i øllet, sammen med tysk Hallertau Saphir. ( IBU 35 ).

Det er en lys, let sløret øl på 7,6%. Kraftigt hvidt skum. Duft af asiatisk køkken – passionfrugt, koriander og citrongræs. Skarp og brusende fremtoning. Smagen er let syrlig med koriander og passionsfrugt. Den har en let, fin bitterhed til slut.

Karakter 3+

Tid til en øl - Brewfist Czech Norris

30. Marts 2015

Jambul er et importfirma fra Hobro, der distribuerer drikkevarer af forskellig slags. Jambul er også en helbredende frugt fra østen. Firmaet ledes af Julie Pi Dilling-Jensen, men det var tydeligvis ikke hende, der repræsenterede firmaet ved Ølfesten i Salling. Jeg fik en god snak med ham, der stod bag skranken. Jambul importerer øl fra Italien og Tyskland, og udover øl fra Brewfist, havde han også et par påskeøl  med. Gudenådalen og Ebeltoft.

Jeg havde ved en tidligere lejlighed købt øllene fra Brewfist – i hvert fald dem, jeg ikke tidligere har smagt, og i denne påskeuge, vil jeg beskæftige mig med dem.

”Czech Norris” med undertitlen ”Walker Imperial Pils” er en guldøl på 6,2%. Titlen er naturligvis et ordspil på den hårdslående skuespiller Chuck Norris, der spiller en texas ranger ved navn Walker. Han kan lige skimtes på etiketten.

Brewfist blev skabt i 2010 af tre unge fyre med hang til øl. Bryggeriet ligger i Codogno – i det nordlige Italien.

Det er en lysende gylden øl med en del uklarheder. Kraftigt hvidt skum topper indtrykket. Duften er humlet og en smule sprittet. Det er også den let sprittede fornemmelse, man først hæfter sig ved. Jeg ville have gættet på humletypen Sorachi Ace, for jeg synes, der er denne smag af dild og citrongræs, men der er udelukkende brugt Saaz fra Tjekkiet. Bitterheden er udmærket, men alkoholstyrken er overflødig. Den mangler den sødme og fylde, bryggerne ellers gerne ville tilføre øllet.

Karakter 3

Tid til en øl - Ørbæk / Petrus / Brewfist

6. Februar 2015

Forleden var vi atter til 50 års fødselsdag, men denne gang var det madklubben, og selvom der ikke var en decideret ølsmagning, var der atter øl nok.

Velkomstdrinken var en ”forførende frisk” øl fra Ørbæk – ”Ginger Raspberry Beer” på 4,8%. Det er et forsøg på at være med på den nye bølge af lette, forfriskende, sodavandsagtige øl, som vi har set en del af de sidste år.

Det er en lettere uklar, orangerød øl med svagt lyst skum. Som navnet mere end antyder er der hindbær og ingefær i, og det er ingefæren der trænger igennem – både i duft og smag. Der er ikke nogen decideret hindbærnote, men en vis sødme mildner ingefæren, og det formoder jeg er bærene.

Det er en forfriskende øl, og ingefæren medvirker til at den ikke bliver for tynd i smagen, men jeg vil til enhver tid hellere have en belgisk frugtlambik, hvis jeg skal forfriskes.

Karakter 2+ ( 3 på en varm sommerdag )

 

Til maden ( lam og vildsvin ) blev vi præsenteret for en anden øl fra Ørbæk. Deres forsøg på at lave en mørk klosterøl – ”Bruin”. Det er en øl på 6,5%, og den fylder rollen godt ud. Flot, uklar brun farve. Dejlig duft af malt og rosin. Smagen er fyldig og er sødlig ( rørsukker ) med mørk frugt og malt og et flygtigt strejf af lakrids.

 

Karakter 3+

Derefter fulgte en ægte belgisk øl – fra selve Belgien – ”Petrus Oud Bruin” fra Brouwerij De Brabandere i Bavikhove. Bryggeriet stammer fra 1895, hvor Adolphe de Brabandere begyndte at brygge på gården Hof de Koutere. I 1909 tog det navneforandring til Brouwerij Saint Anthony. De har hele tiden været familien De Brabandere, der har stået i spidsen for bryggeriet. Fra 1950 – 1990 hed de atter Brabandere, men så tog det navneforandring igen til Browerij Bavik. I starten at 2014 vendte det tilbage til rødder som Brouwerij d Brabandere. Det er et af Belgiens største uafhængige bryggerier.

”Oud Bruin” er en gammel belgisk øltype. ”Petrus” er lagret på egefade i 18 måneder, hvilket giver den et skarpt syrligt præg, der virker yderst forfriskende og som balancerer det søde maltede indtryk godt. Det er klart den ”syrlige” øltype der falder i min smag.

Karakter 4

 

Sidste spændende øl var fra det italienske mikrobryggeri Brewfist, der har lavet et samarbejdsbryg med amerikanske Prairie Artisan Ales. Navnet er ”Spaghetti Western” og det ser man tydeligt på etiketten, hvor slutscenen fra ”The good, the bad and the ugly” mere eller mindre har indsneget sig.

 

Det er en Imperial Chocolate Coffee Stout på 8,7% og den står sort og stærk i glasset. Svagt lysebrunt skumlag på toppen. I aromaen fornemmer man ristet malt og kaffe, hvilket blander sig med mørk chokolade i smagen. God bitterhed til slut ( Magnum humle – 60 IBU ).

 

Karakter 4+

Tid til en øl - Brewfist Space Man

 

28. Februar 2013

Den sidste øl i serien fra italienske Brewfist er efter min mening også den bedste. Nu er rækkefølgen jo en som jeg har valgt, men det har været bitterhedsniveauet, der har bestemt det ( næsten )

”Space Man” er den stærke IPA fra bryggeriet – 7,0% alk. og 70 IBU. Alligevel virker den ikke som skærende bitter som den lettere ”Burocracy”, for aromahumlen bliver hængende væsentlig længere og opbløder bitterheden, Og det kan jeg meget bedre lide. Der er brugt citra, columbus og simcoe.

Hvorfor den hedder ”Space Man”, ved jeg ikke. Colombus ( ikke humlen ) kom jo en del ud af kurs i sin søgen efter Indien, og her er Brewfist da kommet langt ud, så måske er det derfor. På etiketten plantes Brewfist’s flag på månens overflade – det må da siges at være et uopdyrket marked.

Det er – i følge bryggeriet - en ”west coast IPA”. Den har en lys orange farve. Ufiltreret og meget grumset, men man kan lige ane fine små bobler. Skummet er kraftigt og lyst og sætter sig i fine ringe på glasset. Frugtig humleduft med drue og eksotiske frugter. Den har en god fylde, men humlen går til angreb og renser godt op i munden. Humlen dominerer smagen. Efter et kortvarig  karamelmaltet indtryk dukker grape, eksotisk frugt og lidt fyrrenåle og denne smag bliver faktisk hængende i eftersmagen. Bitterheden er naturligvis til stede, men virker meget mere meningsfuld, når der også er smag.

Karakter 4

Tid til en øl - Brewfist Fear / Burocracy

27. Februar 2013

I går fik jeg først åbnet en øl sidst på aftenen, og nåede ikke at får skrevet om den. Det var en øl fra italienske Brewfist, og den havde det lidt foruroligende navn – ”Fear”. Det er mig også lidt en gåde, hvad baggrunden er for dette navn. Der er tale om en ”milk chocolate stout”, hvilket normalt ikke virker særlig skræmmende, men på etiketten ser vi en mand, der skriger i rædsel. Om han er sort eller lilla i hudfarven er jeg ikke klar over, men det giver heller ikke umiddelbar mening.

Nu fik jeg oversat hjemmesiden ( den er kun på italiensk, men den automatiske oversættelse giver dog lidt mening ). ”Fear” er dedikeret til ”folk der er bange for mørke øl” ( lidt søgt, men det er en forklaring ). Tilsat laktose og kakaopulver. Brygget på engelsk malt og magnum humle.

Jeg skrev vist i første anmeldelse, at Brewfist var inspireret at amerikanske bryggerier, men indtil nu er deres øl meget engelske i udtrykket.

”Fear” er også brygget efter den skabelon, vi kender fra f.eks Young’s ”Chocolate Stout”, men den er ikke helt så vammelsød i udtrykket. Den er sort med cremet, beige skum. Duft af ristet malt og mælkechokolade. Alkoholprocenten er på 5,2% og bitterheden er 24 IBU. Lad det være sagt med det samme – ”chocolate stouts” er ikke min favoritøl. Der kommer lidt for meget kinderæg over smagen og selvom denne ikke er den værste, har den alligevel de sødladne noter over sig.

Karakter 3

 

Hertil aften åbnede jeg så en anden øl fra Brewfist. Den første af deres IPA’er – ”Burocracy” på 6,0%. Det er den milde IPA med en IBU på 52. Vi ser en rød mand, der krøller et stykke papir sammen med et stort smil, mens en farvestrålende eksplosion stråler på himlen bag ham.

Her bruges der amerikansk og new zealandsk humle – magnum, amarillo, cascade og motueka.

Det er en orange, sløret øl med rodet, lyst skum. Duft af humle med blomst og citrus. I baggrunden en note af karamel og smør. Skarp og aggressiv i munden. Kortvarig smag med meget citron ( motueka-humle ), og derefter en ren, kraftig bitterhed.

Karakter 3

Tid til en øl - Brewfist Jale

21. Februar 2013

Brewfist laver også en bitter med lidt mere bitterhed end ”24K Golden Ale”. Det er en såkaldt ESB – Extra Special Bitter. Den er på 5,6 % og bitterheden ligger på 40 IBU. Humletyperne er Challenger, First Gold, Bramley Cross og East Kent Goldings. Der er en del karamelmalt i, så vi ender med en amber ale.

Navnet på denne øl er ”Jale”, og vi ser da også en tremmerusker på etiketten. Navnet er bevidst stavet forkert for at signalere at det har noget med ”ale” at gøre.

Det er en mørk, sløret amber ale med kraftigt, lyst skumlag på toppen. Aromaen er præget af karamel, blandet lidt op med frugtig humle med noter af solbær. Den har en rigtig god fylde, selvom den er nem at drikke. Karamelmalten mærkes også i smagen, sammen med ristede noter og den frugtige humle. Fin bitterhed i eftersmagen. En glimrende ale fra Italien.

Karakter 4

Tid til en øl - Brewfist 24K Golden Ale

20. Februar 2013

Italienske øl er ikke noget, vi ser så meget af her i Danmark, og da slet ikke et bryggeri, der bevæger sig i retning af de amerikanske strømninger i ølverdenen. Men Brewfist, der blev grundlagt af tre fyre i 2010 udforsker gerne den side af markedet. Bryggeriet ligger i Codogno i nærheden af Milano. Jeg har tidligere skrevet om dem, for de lavede en øl sammen med Christian Skovdal fra Beer Here. Det var ”Caterpillar Pale Ale.” Jeg fandt en serie af deres øl i Salling, og vil prøve at smage dem efter deres bitterhedsniveau.

De har nemlig gjort sig den umage at skrive hvor bittert øllet er. Det er en oplysning, der burde være tilgængelig på alle øl, for det betyder lige så meget som alkoholprocenten. Hvis man ikke er til bitre øl, skal man holde sig fra IBU 80. Det vil være nemmere for mange at finde en øl de kan lide.

I denne serie er der to pale ales ( på henholdsvis 30 og 40 IBU ) og to IPA’er ( på 52 og 70 IBU ). Der er godt nok også en chokolade stout på 24 IBU, som jeg nok burde være startet med, men den passede dårligt til aftensmaden, så den kommer senere.

 

”24 K Golden Ale” viser vist en guldgraver, der svinger hakken efter guld, men han må tage til takke med en ”guldøl” i pauserne. Det er dog ikke et guldøl i traditionel dansk forstand. Den er kun på 4,6% - ”en dejlig sessionbeer” som de selv beskriver den. Der er brugt engelsk malt og tysk humle ( Hallertau Saphir, Magnum ), så det med det amerikanske er der så som så med.

Det er en uklar, ferskenfarvet øl med hvidt skum. Jeg har nok set øl, der bedre kunne illudere guld.

Duften er svag, en smule neutral, men med noter af nåleskov og lidt appelsinskal. Øllet er pågående og friskt. Smagen er mest præget af bitterhed, og svage antydninger af fyr, græs og purløg.

Karakter 3

Tid til en øl - Beer Here / Brewfist Caterpillar Pale Ale

12. September 2012

Dagens øl er et samarbejde mellem Beer Here fra Danmark og Brewfist fra Italien. Brewfist er et nyt bryggeri, der blev grundlagt i 2010 af tre unge mænd, der ville udforske ølmarkedet med nye ingredienser og nye ideer. Bryggeriet ligger i Codogno, lige sydøst for Milano. Der er her ”Caterpillar Pale Ale” er blevet brygget.

Deres hjemmeside er på italiensk og der står ikke ret meget. Der er mange bryggerier der i stedet benytter Facebook og det gør de også her. Det er godt, hvis man vil følge løbende med i hvad der sker, men ikke hvis man – som jeg – vil have et overblik på en gang.

Jeg kan ikke finde baggrunden for navnet – ”Caterpillar”, men billedet ( der er lavet af Christian Skovdal Andersen ) viser noget fra Alice i Eventyrland.

Den store kålorm sidder og ryger en heftig tobak. Den ser nærmest lysten ud, da Alice tilbyder et glas øl. Gemt i humleplanterne står de 2 bryggere og skåler med.

”Caterpillar Pale Ale” er brygget med ”spicy rye” ( krydret rug” hvad det så vil sige ). Måske er det bare en betegnelse på en malttype. Ifølge etiketten er der benyttet New Zealandsk humle, men flere steder nævnes der Columbus og Motueka. Motueka er en aromahumle fra New Zealand.

Det er en smuk orange øl på 5,8% let sløret men man anes nogle spredte, dovne bobler. Skummet er ikke så kraftigt. Utrolig dejlig humlearoma, hvor man aner lidt grape, men ellers er det sødere frugter der dominerer – fersken og blå druer. Frisk og en anelse skarp. En forfriskende sommerøl. Smagen er kun kortvarigt præget af aromahumlen. Det er hurtigt bitterheden, der overtager, hvilket er synd, når nu duften var så forførende. Det er en american pale ale med en IBU på 50, men den rene bitterhed er ikke så meget for mig. Dog trækker aromaen en del op.

Karakter 3+