Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

lørdag den 30. juli 2011

Tidtil en øl - Håndbryg BA11


30. Juli 2011

Forleden fik jeg 2 øl af min svoger. Han havde fået dem af en kollega, der selv brygger øl. Jeg anmeldte ”Carl’s IPA” for nogle uger siden, og nu er tiden kommet til den anden. Og her er jeg kommet på en opgave, for der er ingen oplysninger overhoved om denne øl. Måske har jeg fået noget at vide, da jeg fik øllene, men det har jeg i så fald glemt ( det var til en fødselsdagsfest ).

Det eneste jeg kan sige er, at det er håndbryg – bryggeren hedder måske Carl og på kapslen står der BA11 ( der er ingen etiket, men det er ikke Westvleteren ). Ba11 ( eller BA II ) kan måske betyde Batch 11 – altså bryg nr. 11, men jeg ved det ikke.

Det er en mørk øl med et rødt skær i lyset. Skumudviklingen er ikke så kraftig. Først opfangede jeg lidt sødme ( sukker ) og krydderi i duften, men senere dukkede ristede noter frem. Måske er det en belgisk inspireret øl, men den føles meget let, næsten tynd i munden. I smagen fornemmer jeg ristet malt, brændt kaffe og indimellem strejf af engelsk lakrids. Det er jo udmærket, men det er lidt svært for mig helt at definere denne øl. Jeg er nok noget afhængig af andre input end mine smagsløg. Den minder mig lidt om de få belgiske stouts, der findes på markedet.

Karakter 3+


fredag den 29. juli 2011

Tid til en øl - Det Bette Ølhus / Delirium Nocturnum


29. Juli 2011

Det Bette Ølhus  i Ålbæk huser  - udover den belgiske cafe – også en ølbutik med over 240 forskellige belgiske øl +  nogle danske. Der er nogle, der gerne vil have andet øl end det belgiske. Mens vi var der, kom der en og spurgte om de havde noget godt undergæret øl ( lidt mærkelig forespørgsel i en belgisk butik ), men naturligvis havde de det og var klar med en kvalificeret vejledning. En anden spurgte om de havde Guinness på fad, og det får de nok på et tidspunkt. Men hvorfor ikke drikke belgisk øl, når der er så stort et udvalg af kvalitet.

 
På kortet var der en ”Delirium Nocturnum” på 8,5%. Der er faktisk 4 forskellige Delirium-øl. Jeg kendte ”Delirium Tremens” og ”Delirium Christmas”, men der findes også en ”Delirium Red ”. ”Delirium Nocturnum” betyder noget i retning af aftendelirium, og drikker man for mange af disse øl, får man vel med tiden også denne lidelse. Men en enkelt gør ingen skade.
Bryggeriet Huyghe ligger i Melle i nærheden af Gent. Det blev grundlagt af Leon Huyghe i 1906, da han overtog bryggeriet Appelhock, der stammer tilbage fra 1654. Bryggeriet er blevet udvidet ved flere lejligheder og eksperimenterer med glutenfri øl, Fair Trade og mærkelige tilsætninger..
I 1992 dannede man "Confrerie van de Roze Olifant" ( Den lyserøde elefants broderskab ) for at støtte og promovere øllet..
Jeg smagte ”Delirium Tremens” under en ferie på Tenerife ( 03. nov 10 ). Det var dengang en lidt uhumsk affære med store gærklumper i øllet. Jeg var i tvivl, om det skulle være sådan, men Vera sagde at det var en fejl. Der er naturligvis bundfald og gærrester i sådan en flaskegæret øl, men ikke i så udpræget grad. Så jeg tænkte at jeg ville prøve kræfter med ”Delirium Nocturnum”

 

Det er en mørk øl med et flot rødligt skær. Ikke særlig kraftigt skumlag, der ydermere hurtigt svinder ind til en tynd hinde på toppen. Duft af mørke frugter og alkohol. Den har en fyldig krop og føles varmende i halsen. Smagen er mere neutral end aromaen lovede – lidt sødme, lidt frugt – men ikke meget. Ovenpå ”Keizer Karel Robijn Rood” var den en smule skuffende. Men der flød ikke store gærklumper rundt i glasset.

Karakter 4        

Inden vi vendte næsen hjemefter besøgte jeg lige butikken for at få et par øl med hjem. Det var svært at vælge, så jeg er nok nødt til at besøge ”Det Bette Ølhus” flere gange fremover for at få det hele med. Det var en par gode dage – både som feriedage i telt med familien og som ølentusiast i belgisk slaraffenland.
 

torsdag den 28. juli 2011

Tid til en øl - Keizer Karel Robijn Rood


28. Juli 2011

Vores nye telt klarede fint de regnbyger, der kom i nattens løb, og næste dag var vejret en smule bedre. Så vi tog til Skagen og vandrede ud på Grenen. Hver gang man ser den, har den ændret udseende, og sådan var det også denne gang. Den var lige ved at løsrive sig fra resten af Danmark.

Derefter tog vi på shoppingtur i Skagen og fik sen frokost, inden turen gik hjem til campingpladsen.

Her måtte vi prøve deres nye svømmesø. I stedet for at anlægge en swimmingpool tog campingpladsen den nye trend med naturlige svømmesøer til sig. Og det virker meget hyggeligere. Det er ferskvand og den er ikke opvarmet, men det passer meget bedre ind i naturen sådan et sted.

Der er forskellige niveauer. De dybeste er 3 m. Det var en god og forfriskende oplevelse.

Derefter gik jeg hen på ”Det Bette Ølhus” for at varme mig lidt. De to andre blev i teltet for at spise kage, men de kom senere med bog og strikketøj for ikke at kede sig alt for meget, mens jeg drak øl.

Man kan købe sig en ølsmagning med 10 cl af alle fadøllene på kortet, og det er en rigtig god ide. Men jeg havde nu tidligere smagt alle de øl der var på fad, så jeg kiggede på flaskeøllet. Og her var mange ukendte ( for mig ) øl, så det var svært at bestemme sig. Men jeg faldt over en øl med et lidt specielt navn, der ledte tankerne her på vores Robin Hood forestilling på Skansen – ”Keizer Karel Robijn Rood”

 
Det er Brouwerij Haacht, der fremstiller den. Haacht er det største selvstændige bryggeri i Belgien og landets tredjestørste. Det blev grundlagt i 1898 i byen Boortmeerbeek i nærheden at Leuven. Allerede i slutningen af 1600tallet lå der på stedet et lille værtshus med det maleriske navn – ”Paradijsvogel”. Det lukkede i 1777, men vandet fra floden Dyle var rent og godt og flere bryggerier opstod. Mange blev ødelagt under første verdenskrig, så efter krigen var der kun Browerij Haacht tilbage.
14. Juni 1898 bryggede Eugene De Ro sin første øl på bryggeriet. Allerede i 1902 lagde man produktionen om til undergæret øl og det er stadig her hovedproduktionen ligger med mærker som ”Primus”, ”Adler” og ”Leuwen Pilsner”. I løbet af 1900tallet opkøbte de mange andre bryggerier både i Belgien og Frankrig. I 1990 indgik de aftale med klosteret i Tongerlo, om at brygge deres klosterøl.
”Keizer Karel” er navnet på Kejser Karl V ( Charles Quint ), der blev født i Gent i 1500. Han var bla. kendt for sin store interesse for øl ( Gouden Carolus mindes ham også ). Han drak sin øl af et kæmpekrus med 3 hanke, så han kunne gribe den med begge hænder, når den blev rakt til ham. Efter sigende havde han også et krus med 4 hanke. Hans rige var så stort, at man sagde, ”at solen aldrig gik ned i det”. Alligevel har man brygget 2 øl til at ære ham. ”Keizer Karel Goud Blond” ( gylden blond) som det rene morgenlys og ”Keizer Karel Robijn Rood” ( rubinrød ) til den varme solnedgang.
 
”Robijn Rood” passer godt til sit navn. Det er en flot rød øl på 8,5%. Mange små bobler fra midten af glasset. Duft af appelsin, alkohol og lidt ubestemmelig krydderi. Også i smagen dukker disse noter frem, men de modsvares af en god markeret bitterhed i eftersmagen, som vi kender det fra flere gode tripler. I det hele taget minder den lidt om en mørk tripel ( hvis det begreb findes. Man kunne jo kalde en rød tripel for en rubel, men det lyder måske for mærkeligt ).
Karakter 4+
 
 

onsdag den 27. juli 2011

Tid til en øl - Det Bette Ølhus / Kasteel Cuvee

27. Juli 2011

Min kone og datter drikker ikke øl. Min datter vil gerne, men kan ikke lide det. Hun prøver – f.eks med den nye Jacobsen ”Velvet Ale”, der efter min bedste overbevisning ikke smager af øl, men det synes hun, den gør. Så det er nok ikke det mest spændende at gå med mig på ølvisit, men de er begge to søde til at gøre det. Vi fik anbefalet en ”Lindemanns Kriek” som en øl, der ikke smager som andre øl. Det er jo en syrlig, spontangæret øl med en hel del sukker, og min datter gjorde et forsøg med den. Den smagte ikke af øl, men hun drak kun det halve, inden hun gik over til kakao. Så drak min kone resten. Så nu har jeg fotobevis, hvor de begge drikker øl, men det bliver nok ikke noget, der bliver gentaget ofte. Set fra den positive side betyder det, at jeg kan have mine øl i fred, men det kunne nu være hyggeligt at dele indimellem.


Vera Zobbe blev forelsket i belgisk øl under en ferie i Bruxelles i 2001. Her fik hun serveret en Kasteel Bruin på 11,0% til en broccolitærte. Det var en smagsoplevelse, der forandrede hendes syn på øl for altid.  I 2005 åbnede hun ”Det Bette Ølhus” i Skagen med et sortiment på 69 øl, og i 2007 åbnede hun endnu en butik i Ålbæk. Her var mere plads og året efter udvidede hun med en ølcafe efter belgisk mønster, og butikken i Skagen lukkede. I 2010 modtog hun Danske Ølentusiasters Regionspris for sin store indsats for øllet i Nordjylland.

På kortet over fadøl stod ”Kasteel Bruin” netop anført, men jeg fik at vide at den lige var udgået. Jeg havde jo også smagt den – med stor fornøjelse – i ”Det Belgisk Ølhus” på Tenerife sidste efterår, hvor jeg fik tiltusket mig et glas. Men Vera ville sætte en specialitet på kortet i stedet. En udgave af ”Kasteel Bruin”, der havde lagret i 10 år. Den går under navnet ”Kasteel Cuvee”. Det er ikke en øl man støder på hver dag.

Den er naturligvis stadig på 11,0% - i hvert fald hvis man skal tro etiketten, men med belgisk øl kan man ikke være sikker. Vera fortalte, at det var en amerikansk importør, der fortrød sin bestilling, og brygmesteren på Kasteel gemte ærgerligt tønderne væk bagerst i lageret og glemte alt om dem. 10 år senere dukkede de frem og smagte så godt, at man nu altid sætter lidt af produktionen til side for lagring.
 

Man må jo sige, at den ligner ”Kasteel Bruin” fuldstændig. Det er ikke til at se forskel. Men det er en ganske anden smagsoplevelse – ikke nødvendigvis bedre end originalen, men anderledes. Den er meget rundere og blødere.

Det er en kulsort øl, der næsten ligner tyktflydende olie, hvid det ikke var for den svage skumkant på toppen. Mørk duft af sveske og lakrids. Blød og fyldig i munden. Den varmede godt, hvilket der også var brug for på sådan en regnvåd dag. Fyldig, kompleks smag med mørk, sød frugt og lakrids. Der er næsten ingen bitterhed at spore, men en lang eftersmag, der fryder ind i hjertet.

Karakter 5+

tirsdag den 26. juli 2011

Tid til en øl - Det Bette Ølhus / Straffe Hendrik Tripel


26. Juli 2011

Vi har været på en lille campingferie ved Aalbæk Strand Camping. Turen havde 3 formål.

For det første skulle vi prøve vores nye telt. Vores allerførste telt var et lille 2-personers kuppeltelt beregnet til traveture i Norges fjelde og senere til cykelture i Danmark. Det vejede næsten ingenting, og var derfor temmelig dyrt. Senere da familien voksede og teltet var blevet spist af mus, købte vi et nyt. Denne gang beregnet til bil og væsentligt tungere – prisen var lavere en det lille telt. Det har vi haft stor fornøjelse af. De sidste år har vi ikke camperet med telt, men nu købte vi et endnu større telt, hvor man kan stå oprejst i. Og nogle ekstra tykke liggeunderlag – jo, man er vel kommet op i årene. Nu skulle teltet indvies og det klarede sig fint – det regnede endda meget af tiden.

For det andet skulle vi prøve Aalbæk Campings nye svømmesø – herom senere.

Og for det tredje skulle vi besøge ”Det Bette Ølhus”, der lå 200 m henne af gaden i Aalbæk. Det er et af de få steder i landet, hvor man kan opleve en ægte belgisk ølkultur. Det er oftest den engelske/irske kultur vi bliver præsenteret for, og derfor er det spændende at opleve noget andet. ”Det Bette Ølhus” har altid mindst 8 belgiske øl på fad, og der er 240 forskellige belgiske øl på hylderne. Det er et slaraffenland for en ølentusiast. Jeg kender mange belgiske ølmærker, men her stødte jeg på øl, jeg ikke har set andre steder, og også en del øl, jeg aldrig har hørt om.


Det er Vera Zobbe, der ejer ølhuset og som står for alle indkøbene af øl. Hun og manden Frank kører ofte til Belgien, hvor de har mange kontakter, som gør det muligt at få helt specielle øl med hjem. Faktisk skulle de af sted efter lukketid, for at hente nye forsyninger, og jeg spurgte forskrækket om det betød, at der var lukket dagen efter – men nej, der var åbent.

Hvor godtfolk er, kommer godtfolk til. Da vi ankom mødte vi 2 garvede veteraner fra Aalborgafdelingen af De Danske Ølentusiaster. De var på en tur med familien, og havde været omkring Skagen Bryghus. Nu sad de her og nød nogle gode belgiske øl. For 50 kr. kan man køre Nordjylland tyndt med tog – en ”gakgak-billet”. Jeg har selv planlagt en tilsvarende tur, der dog endnu ikke er blevet til noget, men måske skal den løbe af stablen inden 31. august, hvor gakgak slutter.

Jeg kiggede på det enorme ølmenukort. 8 øl på fad og mange flere på flaske. Jeg kunne se, der var en af fadøllene, jeg ikke havde smagt – ”Straffe Hendrik Tripel” fra Brouwerij De Halve Maan i Brugge. Jeg smagte Quadrupel-udgaven ( den mørke), da der var belgisk ølsmagning på John Bull ( 25 marts 2011 ), men det er den lyse, der er originalen.

”Straffe Hendrik” ( Stærke Hendrik ) blev i 1981 brygget – på borgmesterens opfordring – til afsløringen af en statue af Sint-Arnoldus i Brügge. ( Sint-Arnoldus er helgen for bryggere ). De Halve Maan ( Halvmånen ) stammer fra 1856, men man har kendskab til et bryggeri ved navn Die Maene helt tilbage i 1564. Det var Leon Maes – kendt som Henri I – der grundlagde De Halve Maan, og det er hans familie, der stadig styrer det. Det var Henri IV og hans datter Veronique, der bryggede ”Straffe Hendrik”.

 
Det er en lys tripel på 9.0%, og det blev så stor en succes, at man besluttede at den altid skulle bruges til receptioner på rådhuset. Så det blev en helårsøl. I 1988 overtog Riva produktionen, men i 2008 købte Veronique og hendes mand Xavier Vanneste rettighederne tilbage. Der er benyttet 6 forskellige malttyper og humletyperne er Saaz og Styrian Goldings, formentlig dyrket i Belgien.
Det er en orangegylden øl med en smule slør. Den har fint hvidt skum og en dejlig aroma af appelsin, alkohol og sukker. Der er en god fylde, og den virker varmende, hvilket var dejligt i det regnvåde vejr. Appelsin og sødme kommer også frem i smagen og der afsluttes med en lang eftersmag med lys frugt og en god balancerende bitterhed.
Karakter 5
……   Fortsættes

lørdag den 23. juli 2011

Tid til en øl - Fuller’s Past Masters XX


23. Juli 2011

I dag har vi set meget TV, for at følge med i den forfærdelige tragedie fra Norge. Det er ufatteligt, det der er hændt, og at så mange menneskers liv er ødelagt pga af en enkelt galning. Det er ikke til at begribe.

Til aften åbnede jeg en god øl for at få noget andet at tænke på. Fuller’s i London er en at mine engelske favoritter. De laver altid god, velsmagende øl. Bryggeriet er gammelt, men blev i 1845 overtaget af John Fuller ( egt. John Fuller, Henry Smith og John Turner ( bryggeriets fulde navn er Fuller, Smith & Turner )). I 1995 bryggede man da også et øl ved navn”1845” på 150 års dagen.

Fuller’s nye tiltag er en serie af gamle opskrifter – ”Past Masters” ( ”De Gamle Mestre” ). Den første øl i denne serie er ”XX”, hvor antallet af x’er angiver hvor stærkt øllet er. 2 x’er er en strong ale – denne er på 7,5%.

Opskriften er fra 2. September 1891. Siden starten har Fuller’s brygmestre ført en håndskreven ”Brewbook”, hvor de nedskrev alle deres erfaringer og opskrifter. Det er derfor muligt at genskabe disse gamle øl, og det er det brygmester John Keeling har sat sig for. Han forsøger at gøre det så nøjagtigt som muligt.

Der ligger en lille video på hjemmesiden, hvor man fortæller om projektet. Her kan man høre at der ikke er benyttet engelsk malt i denne strong ale, hvilket er en overraskelse for bryggeren. Der er brugt Fuggle ( synes jeg at høre) og Goldings humle. Men de nævner at i andre opskrifter har man brugt amerikansk humle. Bitterheden for ”XX” lå i 1891 på 60 – 70 IBU. Billedet på etiketten er af en gruppe bryggere fra omkring år 1900.

”XX” er lagret i 3 måneder på træfade og eftergæret på flasken. Det er en gylden øl med et mørkere skær. Der er mange små livlige bobler og skummet er hvidt med en god fylde. Der er en blomsteragtig aroma, hvor også fyr og noter af brød blander sig. Det er en rund og fyldig smag, hvor bitterheden overtager til sidst på fornem vis.

Karakter 4+

Den næste øl i serien bliver en ”Double Stout” fra 1893. Jeg ved ikke om den allerede er i Danmark, men jeg vil helt klart holde øje med den. ”XX” fandt jeg hos Ølkonsortiet i Aalborg.


torsdag den 21. juli 2011

Tid til en øl - Allgäuer Doppel Hirsch


21. Juli 2011

Forleden var vi til svigermors 85 års fødselsdag i Brædstrup. Efter kaffen gik vi en tur og faldt ind i en lille butik med en blandet landhandel – kjoler, lys, glas  o.a. – og sandelig om ikke også der var 3 øl fra Hirschbräu i Sonthofen, Allgau. Allgau er et område i det sydvestlige Bayern. Jeg skrev tidligere om en af deres øl – ”Neuschwansteiner” ( 14 okt. 2010 ). Bryggeriet stammer fra 1657 hvor Hans Papst købte brygrettigheder til sit værtshus ”Das Hirsch.” I 1859 købte Josef Anton Höss bryggeriet og det har været i familiens eje lige siden. I dag ejes det af Claudia Höss. Derfor kaldes bryggeriet også ”Privatbrauerei Höss”.

Jeg købte deres ”Doppel Hirsch”. En ”hirsch” er en kronhjort og der er naturligvis 2, der støder gevirene sammen på etiketten. Øltypen ”bock” ( der betyder ”buk” ) er ofte afbilledet med et dyr med horn på etiketten, og når der er 2  er det naturligvis en dobbelbock.

Det er en stærk øl på 7,2%. Den er meget mørk brun og skummet har en lidt offwhite lys farve. Det virker meget blødt med bittesmå bobler. Der er en dejlig maltet duft, hvor karamel træder mest i forgrunden. God fylde i munden. Det er  - naturligvis – sødmen, der dominerer smagen. Også her er karamel og toffee fremtrædende. Der er ikke megen bitterhed at spore, men alligevel aner man den til allersidst i eftersmagen som en fin afrunding af denne øl.

Karakter 4


mandag den 18. juli 2011

Tid til en øl - Håndbryg Carl’s IPA


18. Juli 2011

I lørdags havde vi sidste forestilling med ”Robin Hood” på Skansen. Det gik fint, og det har været en stor og spændende oplevelse at være med i hele forløbet.

Desværre var vi ude for en skrækkelig ulykke om søndagen, da vi pakkede det hele sammen. Den store bagvæg på 5x10 m væltede forover og kvæstede to af vores venner. Den ene slap med en lille hjernerystelse og nogle slemme knubs, men den anden brækkede anklen, og skal have gips på i 8 uger. Det kunne dog være gået meget værre. Regnen havde gennemblødt jorden, og et hårdt vindstød trak simpelthen forankringen op af jorden, så væggen væltede. Heldigvis var væggen ikke tungere end vi ved fælles hjælp kunne løfte den og få vores venner trukket fri. Det var en tragisk afslutning på den fantastiske tid, vi har haft.

I dag var vi til svigermors 85 års fødselsdag – til lykke med det. Vi fik en dejlig frokost og boller og kage til eftermiddagskaffen. Min svoger havde stillet to øl, som hans kollega selv har brygget. Hvis jeg ville smage og prøve at bedømme dem.

Her til aften åbnede jeg så den ene, mens vi sad og så Harry Potter 6 på DVD’en. Vi skal i biografen på onsdag og se afslutningen, så vi kan lige nå første del af 7’eren i morgen.

Det er ikke så tit, jeg har haft mulighed for at smage håndbryg, men det er meget spændende. Jeg kender ikke noget til historien bag denne øl – ikke engang, hvem der har brygget den. Måske nævnte min svoger noget, da vi var til hans 60 års fødselsdag, men det har jeg i så fald glemt. Jeg går dog ud fra at bryggeren hedder Carl til fornavn, for denne øl hedder ”Carl’s IPA”. Det er jo nok et navn, det bliver svært at komme igennem med, hvis det var et kommercielt bryg. Mon ikke Carlsberg ville komme på barrikaderne, men nu er det altså kun til internt brug, og så er det faktisk en fin lille morsomhed.

”Carl’s IPA” er faktisk en Imperial IPA ( IIPA ) med masser af amerikansk humle. Jeg har lidt svært ved at tolke tegningen på etiketten, men her oplyses det at det er ”bryg nr. 5” og den er tappet 28-02-2009. Alkoholprocenten er på 5,9%.

Det er en temmelig mørk, ufiltreret øl med et rødligt skær. Skummet kom i den grad ovenud – det har måske ikke haft så godt af bilturen. Men efter den første eksplosion var den helt medgørlig. Skummet er fast med en lidt grov struktur. Der er en kraftig duft af amerikansk humle – måske er det Cascade eller Simcoe, men det er vist egentlig et skud i tågen, for så godt er mit kendskab ikke. Den er let og en smule aggressiv i munden. Meget kraftig humlebitterhed med en god aromatisk humle i starten. Den glider over i en mere ren bitterhed i eftersmagen. Jeg vil tro at IBU >100. Det er i hvert fald en stærk og markant bitterhed.

Karakter 3+ ( måske 4, hvis man er lidt mere humlenørdet end jeg er )

 


fredag den 15. juli 2011

Tid til en øl - Søgaard Røverbryg


15. Juli 2011

I går måtte vi aflyse forestillingen om Robin Hood pga. regnvejr. Det var helt mærkeligt ikke at være på scenen, og jeg havde næsten fornemmelsen af, at jeg havde glemt alt. Men det havde jeg heldigvis ikke her til aften, hvor vi var nødt til at afbryde forestillingen et kvarters tid, fordi der kom en byge. Der var ikke udsolgt, men alligevel pænt besøgt. I morgen håber vi naturligvis på udsolgt, da det er sidste gang, vi spiller. Det bliver mærkeligt at stoppe efter så mange ugers intens prøveforløb.

Robin Hood er jo en røver, der tager fra de rige og giver til de fattige. Røvere har nok altid været farlige og forhadte, men er historierne gamle nok, kan man jo se dem i et romantisk skær. Det gælder også vores egen Jens Langkniv og Røverne fra Rold.

På etiketten på dagens øl ( ”til røvere og andet godtfolk” ) får vi fortællingen om Justi, der netop tog fra de rige og hjalp de fattige – hvor som helst han kunne hjælpe, hjalp han. Hans kammerat Reginald mente derimod at de skulle beholde det hele selv, og tredjemanden i banden var Ole Hopsasa, hvis største glæde det var at få slukket sin brændende tørst og synge en munter vise. ( Det passer godt på min egen karakter i Robin Hood). Det lyder som en hyggelig bande, der ikke virker synderlig farlige, men det har de sikkert været.

Røveri er jo en dunkel geschæft, der udføres i det skjulte, og derfor er det naturligvis passende med en ”dunkel” – brygget efter bayersk inspiration. Det er Røverstuen i Rebild, der har fået Søgaards Bryghus i Aalborg til at kreere denne øl. Som jeg nævnte forleden er der mange bryghuse, der satser lokalt med at brygge til lokale institutioner og begivenheder. ”Røverbryg” er en øl, jeg forleden fik foræret af min bror, der havde været på familietur til Rebild Bakker. Tak for det.

”Røverbryg” er en temmelig mørk øl ( 5,5% ), hvor man ikke klart kan se boblerne. Skummet er groft med store bobler og eroderer ret hurtigt. Der er en dejlig maltet duft, hvor karamel træder frem. Den føles let i munden, sådan som man kender det fra Bayern. Den har en meget mørk ristet smag, der blødes lidt op af runde chokoladenoter, inden en temmelig markant bitterhed afslutter oplevelsen. Det er en mørk øl beregnet til mørke planer.

Karakter 4


onsdag den 13. juli 2011

Tid til en øl - Vestfyen Prins Kristian


13. Juli 2011

I går spillede vi for et utroligt veloplagt publikum, og vi håber at det bliver ligesådan i aften. Det lader heldigvis til at regnen holder sig længere sydpå.

Her til frokost kom jeg forbi ølhylden i den lokale Brugs, og så en øl, jeg kunne smage til frokosten. ”Prins Kristian” fra Bryggeriet Vestfyen. Det var til den billige pris af 3,95 kr. og det er jo ikke det prisleje mine øl plejer at ligge i. Jeg havde måske også mine tvivl om smagskvaliteten, men man skal ikke have fordomme i den retning. Måske kunne jeg blive positivt overrasket – det sker dog ind i mellem.

Vestfyen stammer fra 1885 og de brygger flere kvalitetsøl – bla. Willemoes-serien, men har også en række traditionelle, industrialiserede øl på markedet.

”Prins Kristian” er en guld øl/ luksusøl på 5,9%. Den er brygget på bygmalt, majs og humle ( samt gær og vand ), og tilsat kuldioxid, farvestof og ascorbinsyre ( E300 ). Jeg forventer måske at en luksusøl har lidt mere fylde og smag end en almindelig pilsner, og det er nok grunden til jeg er blevet lidt skuffet.

Det er en lys gylden øl med store spredte bobler. Hvidt skum, der hurtigt bliver slapt og falder sammen. Der er en lidt kunstig aroma, hvor ascorbinsyren blander sig med lys malt/korn. Jeg har sådan set ikke noget imod ascorbinsyre, men det kommer ofte til at virke kunstigt. Det føles let i munden – for let, vil jeg sige. Smagen er sur – som grøn Tuborg – men det er der jo mange der kan lide. Der afsluttes med en udpræget bitterhed, der står ret alene. Det er jo heller ikke lige min favorit. Jeg må indrømme at der ikke er meget luksus over denne øl. Dertil er den for let og neutral.

Karakter 1+

Navnet har intet med vores unge prins at gøre. Det er navnet på Willemoes’ flagskib. Willemoes stammer fra Assens. Jeg vil til enhver tid foretrække en øl fra ”hans” serie.

 


mandag den 11. juli 2011

Tid til en øl - Nibe Til Blomsterallergikeren


11. Juli 2011

Nu er vi halvvejs gennem forestillingerne med Robin Hood. Det går godt. Vi har haft et par dage med fuldt besat og udmærket vejr. Lørdag lod regnen heldigvis vente på sig, så det først begyndte at regne i allersidste nummer, og de 2 sidste dage har det været fint.

I dag åbnede jeg en flaske ”Blomsterøl” fra Nibe Bryghus – ”Til Blomsterallergikeren”. Nibe Bryghus har i år haft et mindre overskud, og det skyldes at de satser mere lokalt, og brygger øl til forskellige lokale begivenheder og lokaliteter. De har jo lavet den fremragende steambeer – ”Nordkraft” – til det nye kulturcenter. Forleden fik jeg en øl af min bror, der havde været i Rold og købe en ”Røverøl” ( jeg har ikke smagt den endnu ), og denne flaske fik jeg af min nevø, der har fundet den hos den lokale blomsterhandler. Flere blomsterhandlere er begyndt at sælge vin og øl, så man har mulighed for at variere sine gaver, og denne øl er altså til dem, der er allergiske overfor blomster og parfume. Den er beskrevet som ”en frisk, aromatisk overgæret øl med dejlig smag af citrus og vanilje”. Nibe Bryghus omtaler den ikke på deres hjemmeside.

Den findes også med andre etiketter - ”Til Manden”, ”Til Lykke med” og ”Værtens Bedste” ( jeg vil tro det er den samme - jeg har ikke smagt dem )

Det er en øl på 5,5%. Farven minder mest om æblemost, men man tager ikke fejl, for der er et kraftigt hvidt skumlag på toppen. Dette bruser og knitrer tydeligt, og forsvinder temmelig hurtigt. Der er en frugtig aroma, hvor jeg synes at fornemme abrikos og citrus. Den føles let og perlende i munden, hvor det bruser op, som om der er ekstra kulsyre i. Smagen er kortvarig, hvor man lige aner abrikos, inden en markant bitterhed overtager fuldstændig. Det er en frisk øl, men den virker ikke aromatisk, men mere entydig bitter.

Karakter 3


fredag den 8. juli 2011

Tid til en øl - Dark Horse Perkulator



8. Juli 2011

I går havde vi premiere på ”Robin Hood” på Skansen i Hals. Der var fuldt hus og det gik vældig godt. Vi var alle glade for resultatet. I dag var det med nogen bekymring vi så på dagens vejr, men vi møder altid op – og minsandten om ikke det klarede op en time for forestillingen. Der kom dog ikke så mange tilskuere – de var nok blevet lidt afskrækket af vejrudsigten. Men forestillingen var i tørvejr og også en hel del sol. Nu håber vi på ordentlig vejr i morgen, selvom det ikke ser for godt ud.

De sidste indlæg om øl har været med amerikanske bryggerier, og den tendens fortsætter i dag. Denne gang med et af mine amerikanske favoritbryggerier. Der er temmelig mange på den liste, men Dark Horse Brewing Co. fra Marshall, Michigan er et af de nyeste. ( jeg kan godt forestille mig at gårsdagens bryggeri Weyerbacher kommer med på listen )
.

Dark Horse har lavet en doppelbock ved navn ”Perkulator”. Doppelbock stammer fra Tyskland, hvor Paulaner-munkene lavede den berømte ”Salvator” i 1600-tallet. Da den rigtig blev udbredt. Begyndte andre bryggerier også at lave Salvator-øl, men i 1894 fik Paulaner eneret på navnet. De andre bryggerier måtte så lave andre øl der sluttede på ”-ator” – ”Maximator”, ”Jubilator”. De nye amerikanske bryggerier har været meget opfindsomme med disse navne – ”Terminator” og ”Elevator”.

”Perkulator” er en kaffemaskine. Percolator betyder filtrering eller filtreringsmaskine, men med den anderledes stavemåden er det altså en kaffemaskine. Samtidig kan det betyde en tilbagevendende sætning, som – ”Hva’så” eller ”give me five”.

Denne udgave er en ”coffee doppelbock” ( ”Ha, take that, Germany, with your Reinheitsgebot”. Der er benyttet Fair Trade økologisk kaffe fra The Ugly Mug i Michigan. Man udskrev en konkurrence om etiketten, men kunne ikke beslutte sig for en vinder, så derfor er der to forskellige etiketter. Denne forestiller kaffemaskiner, der ligner rumraketter, og i baggrunden stiger nogle af dem til vejrs. ( jeg har aldrig helt fattet deres etiketter ).

Det er en meget mørk øl på 7,5%. Skummet er lettere latte-farvet og meget kraftigt. Det topper øllet som flødeskum på en irish coffee. Der er en forbavsende svag aroma. Måske er det skummet der hæmmer duften, for senere ( når der er mindre skum) træder en sødlig kaffe/chokoladenote frem. Hvis duften er svag kompenseres der i den grad for det i smagen. Fyldig og mørk med kaffe og chokolade og indimellem et strejf af lakrids. Humlen smager ikke igennem, men man sidder tilbage med en behagelig, lang bitterhed i eftersmagen.

Karakter 5

tirsdag den 5. juli 2011

Tid til en øl - Blithering Idiot

5. Juli 2011

Her til aften havde vi generalprøve på ”Robin Hood” af Bdr. Price. Det fungerede godt – det bliver en fin forestilling. Denne gang var der ikke så mange kommentarer, så vi var hjemme allerede kl. 22.30. Nu glæder vi os til premieredagen i morgen.

Der var tid til en øl og noget at spise, da vi kom hjem. Jeg har malet det meste af dagen på kulisserne og er næsten færdig. Det kan godt fungere, hvis jeg ikke når det sidste. ( det er svært at slippe helt ). Musikhuset er en gammel pub med kampesten – ”Det klatrende Vildsvin”. Jeg har lavet et par ølskilte med kommentarer til stykket.










Men herhjemme blev det nu en amerikansk øl, der blev dagens afslutning. I stykket snakker vi hele tiden om ”stærk øl”, og det var denne øl også - 11,1%.

Weyerbacher er en nyt bryggeri i Pennsylvania, USA. Dan Weirback grundlagde det i 1995. Bryggeriet har benyttet den originale tyske stavemåde. Fra 1998 -2001 havde man også en brewpub på stedet, men det var svært at ”køre” 2 forskellige foretagener på en gang, så de flyttede i stedet til større lokaler og øgede produktionen.

De laver en glimrende barleywine efter engelsk mønster. Her er ikke nær så meget humle, som der er i mange af de amerikanske. Pga.vinproducenterne er de dog nødt til at omtale det bryg som ”barley-wine style ale”. For ikke at få en sag på halsen.

”Blithering Idiot” betyder ”komplet idiot”. Jeg kender ikke historien bag, men der er intet idiotisk ved af drikke denne øl ( måske hentyder det til prisen ).

Det er en lidt mørk øl med et rødligt skær. Skummet er svagt, som det ofte ses på barley wine: Der er en kraftig vinøs duft, der domineres at gæret frugt og alkohol. Den føles fyldig og rund – blød, men med en anelse skarphed fra alkoholen. Efter et par mundfuld virker den en smule bedøvende. Der er en sødlig frugtagtig smag med masser af portvinsnoter. Der er skarphed fra alkoholen i eftersmagen.

Karakter 5

Købt hos Ølkonsortiet.

Tid til en øl - Blithering Idiot


5. Juli 2011

Her til aften havde vi generalprøve på ”Robin Hood” af Bdr. Price. Det fungerede godt – det bliver en fin forestilling. Denne gang var der ikke så mange kommentarer, så vi var hjemme allerede kl. 22.30. Nu glæder vi os til premieredagen i morgen.

Der var tid til en øl og noget at spise, da vi kom hjem. Jeg har malet det meste af dagen på kulisserne og er næsten færdig. Det kan godt fungere, hvis jeg ikke når det sidste. ( det er svært at slippe helt ). Musikhuset er en gammel pub med kampesten – ”Det klatrende Vildsvin”. Jeg har lavet et par ølskilte med kommentarer til stykket.

 

Men herhjemme blev det nu en amerikansk øl, der blev dagens afslutning. I stykket snakker vi hele tiden om ”stærk øl”, og det var denne øl også - 11,1%.

Weyerbacher er en nyt bryggeri i Pennsylvania, USA. Dan Weirback grundlagde det i 1995. Bryggeriet har benyttet den originale tyske stavemåde. Fra 1998 -2001 havde man også en brewpub på stedet, men det var svært at ”køre” 2 forskellige foretagender på en gang, så de flyttede i stedet til større lokaler og øgede produktionen.

De laver en glimrende barleywine efter engelsk mønster. Her er ikke nær så meget humle, som der er i mange af de amerikanske. Pga.vinproducenterne er de dog nødt til at omtale det bryg som ”barley-wine style ale”. For ikke at få en sag på halsen.

”Blithering Idiot” betyder ”komplet idiot”. Jeg kender ikke historien bag, men der er intet idiotisk ved af drikke denne øl ( måske hentyder det til prisen ).

Det er en lidt mørk øl med et rødligt skær. Skummet er svagt, som det ofte ses på barley wine: Der er en kraftig vinøs duft, der domineres at gæret frugt og alkohol. Den føles fyldig og rund – blød, men med en anelse skarphed fra alkoholen. Efter et par mundfuld virker den en smule bedøvende. Der er en sødlig frugtagtig smag med masser af portvinsnoter. Der er skarphed fra alkoholen i eftersmagen.

Karakter 5

Købt hos Ølkonsortiet.

søndag den 3. juli 2011

Tid til en øl - Great Divide Hercules


3. Juli 2011

Endnu en lang prøvedag på Skansen. I morgen kommer orkesteret tilbage og vi får microports og lydeffekter. Det bliver fedt. Det har været meget varmt at spille lige i middagsheden, men de fleste forestillinger ligger om aftenen, hvor der nogle gange er endog meget koldt. Det er altid klogt at tage tæpper og masser af tøj med.

Her sidst på aftenen er der så tid til en øl. Og nu skal jeg ikke mere køre bil eller male lige streger, så den blev på 10.0%. ”Hercules, Double IPA” fra Great Divide i Denver, Colorado, USA. Bryggeriet blev grundlagt i 1994 og har manifesteret sig – i hvert fald her i Danmark – som et af de betydningsfulde bryggerier. De laver den velkendte Imperial Stout ”Yeti” ( 19 maj 11 ) og en barleywine ”Old Ruffian” og så denne kraftige IPA, der har fået ekstra meget kraft og humle. Så det er blevet til en ”double IPA”. Den har fået høje ratings på Ratebeer, der er en internetside for ølelskere, der hælder til de lidt mere ekstreme øltyper.

Det fremgår ikke hvilken humle der er brugt, men bitterheden når 85 IBU. Det er et niveau, jeg slet ikke kunne kapere i begyndelse af min ølinteresse, men nu er det et meget passende niveau for IPA og stouts. Tiderne ændres og ligeledes med smagsløgene.

”Herules” er en rødorange øl med svagt hvid skum. Den er klar med masser af friske bobler. Der er en kraftig duft af citrus og orange, domineret af abrikos. Det passer faktisk ganske godt med farven.

På grund af den høje alkoholprocent og det høje humleniveau virker den aggressiv i munden med et godt bid. Smagsmæssigt lægges der ud med sødme, der ret hurtigt går over i blomme og abrikos, inden en kraftig humlebitterhed sætter ind. Men de aromatisk indtryk hænger stadig ved. Eftersmagen er præget af bitterhed og en noget eroderende fornemmelse i munden.

Karakter 5


lørdag den 2. juli 2011

Tid til en øl - Kulmbacher Festbier

2. Juli 2011

I dag tog vi på Skansen kl. 10 for at øve en hel lang dag til kl. 18. Men de første 3 timer regnede det, så vi lavede rekvisitter i stedet. Da det klarede op, øvede vi stykket igennem i vores kostumer. Det var sjovt, men også meget varmt, da solen brød igennem. Vi skal jo oftest spille om aftenen, og der er meget køligere. Efter øvningen var der mange, der blev for at bygge og male. Der er stadig mange ting der skal laves.

Så det var en træt, gammel mand, der kom hjem. Jeg trængte simpelthen til en god, ukompliceret øl – lige ud af landevejen. Og i sådan en situation går man sjældent forkert med en tysk øl. Tyskerne eksperimenterer måske ikke så meget som bryggere i andre lande ( USA og Danmark). De er jo på mange måder hæmmet af deres Reinheitsgebot. På den anden side er det altid godt, gedigent håndværk med ordentlige ingredienser – øl der er beregnet til at drikke, og gerne i store mængder. Der er ikke så mange dikkedarer, og det kan i mange tilfælde være befriende. Det var i hvert fald lige sådan en øl, jeg havde trang til.

Og i ølskabet stod der en ”Festbier” fra Kulmbacher i Franken. Franken er jo et af de betydningsfulde ølområder i verden. Her finder vi mange bryggerier i Bayreuth, Bamberg og altså også i Kulmbach. I 1846 slog tre af de lokale bryggere sig sammen for at danne Kulmbacher Reichelbräu ( Johann Wolfgang Reichel, Johann Konrad Scheiding og Johann Martin Hübner, hvis man hænger sig i den slags detaljer ). Bryggeriet udviklede sig og opkøbte flere andre bryggerier, og i 1996 slog de 4 største bryggerier i Kulmbach sig sammen ( Reichelbräu, Sandlerbräu, Mönchshof and EKU ), og dannede Kulmbacher Brauerei AG.

”Festbier” er en øl i stil med de øl, der sælges til den store Oktoberfest i München. Her er det jo kun seks bryggerier fra München, der har lov at sælge øl, men mange steder afholdes der lignende Oktoberfester, hvor det er andre bryggerier der står for øllet. Det kender vi jo også herhjemme. Og selv om Franken og München begge ligger i Bayern, er der stor forskel på de to regioner – både kulturelt, historisk og religiøst.

Festbier er en lys guldøl – en stærk Helles på 5,6%. Der er mange livlige bobler, der tilfører en dejlig friskhed til øllet. Det er ellers maltsødme der dominerer i aromaen og ligeledes i smagen. Bitterheden er kun med for at balancere øllet, og det lykkes på fremragende vis. God fylde, masser af smag – en god øl.

Karakter 3+ ( dette er et forsøg på objektivitet. I forhold til det jeg trængte til skulle karakteren være højere ).

Bagpå halsetiketten står der, at Kulmbach er ”den hemmelige ølhovedstad”. Jeg vil nu nok mene at Bamberg er et bedre bud på den titel. Men den er måske ikke så ”hemmelig”.


fredag den 1. juli 2011

Tid til en øl - Slottskällan Imperial Stout


1. Juli 2011

I dag var der pause i øvningen på ”Robin Hood”, så det var muligt at foretage sig noget andet. Jeg brugte dog lige 3 timer på at male kulisser i formiddagstimerne.

Over middag skulle jeg fortælle om 6 øl ved en lille ølsmagning i forbindelse med en polterarbend. Det var med at komme tidligt i gang, så deltagerne ikke var alt for plørede til at kunne følge med. For der var naturligvis en del oplysende facts om øllene. Det skal jo ikke udelukkende være sjov og spas på sådan en dag.

Det var et pænt udvalg af øl : Sierra Nevada Pale Ale – Paulaner Salvator ( i søde små 33 cl flasker ) – Victory Golden Monkey – Rogue Double Dead Guy Ale – Rochefort 8 og Midtfyn X-porter. Alle samen gode øl, og jeg synes selv, jeg fik fortalt nogle gode historier om dem. Det tog et par timer for det var hyggeligt selskab. Jeg drak ikke rigtig noget selv, men de andre blev mere lystige alt som tiden gik.

Derefter brugte vi aftenen med gode venner på Svinkløv Badehotel, hvor vi fik en dejlig 3-retters menu. Vennerne valgte fiskemenuen, der også var god. Vi fik til forret en kalvetartar med sprøde rugbrødschips og urter og blomster. Dernæst en dejlig kyllingeret med svampe og nye aspargeskartofler og til sidst – arme riddere med agurk og hvid chokolade og urtegranite ( dild og havesyre ). Det lyder sært men det smagte fortræffeligt. Der var forslag til en vinmenu, men jeg valgte en bock fra Fur Bryghus ( faktisk var der foreslået Fur Ale til forretten ). Vi afsluttede med kaffe i den blå stue.

Her inden sengetid var det så på sin plads at nyde en øl, og valget faldt på ”Imperial Stout ” fra svenske Slottskällans. Det er en stærk øl på 9,0%

På etiketten fortæller bryggeriet selv historien om ”Imperial Stout” ( eller som den også kaldes ”Russian Imperial Stout” ). Det var nemlig den russiske Katarina den store, der fik smagt for øllet og fik det sendt til Skt. Petersborg. Ifølge etiketten var det Thrale’s Brewery i London, der i 1796 var de første eksportører. For at klare den lange rejse øgede man både alkohol- og humleniveauet. Under Napoleonskrigen i starten af 1800tallet lukkede de baltiske havne og det blev umuligt at sendte stout til Rusland. Man begyndte derfor selv at brygge stout/porter i de baltiske lande, og da krigen sluttede, havde man oparbejdet en stor produktion på stedet. Da den undergærede øl bredte sig til Norden og Baltikum i midten af 1800tallet blev ”den baltiske porter” omskabt til en undergæret øl. Men den engelske original er overgæret.

Slottskällans ”Imperial Stout” er en overgæret stout efter engelsk mønster. Brygget på mørk malt, hvilket giver en kulsort farve og et kraftigt lysebrunt/cafe latte- farvet skum, der knitrer lystigt. Der er en god duft af ristet malt, chokolade og lidt lakrids. Øllet har en vældig god fylde. Smagen er også præget af sødme ( chokolade? ), tydelig engelsk lakrids og måske en anelse røg. Til allersidst kommer der et lidt sært strejf af syrlighed. Der er en prikkende, bedøvende fornemmelse i munden under eftersmagen, hvor lakrids og en balancerende bitterhed dominerer.

Karakter 4