Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

fredag den 29. juli 2011

Tid til en øl - Det Bette Ølhus / Delirium Nocturnum


29. Juli 2011

Det Bette Ølhus  i Ålbæk huser  - udover den belgiske cafe – også en ølbutik med over 240 forskellige belgiske øl +  nogle danske. Der er nogle, der gerne vil have andet øl end det belgiske. Mens vi var der, kom der en og spurgte om de havde noget godt undergæret øl ( lidt mærkelig forespørgsel i en belgisk butik ), men naturligvis havde de det og var klar med en kvalificeret vejledning. En anden spurgte om de havde Guinness på fad, og det får de nok på et tidspunkt. Men hvorfor ikke drikke belgisk øl, når der er så stort et udvalg af kvalitet.

 
På kortet var der en ”Delirium Nocturnum” på 8,5%. Der er faktisk 4 forskellige Delirium-øl. Jeg kendte ”Delirium Tremens” og ”Delirium Christmas”, men der findes også en ”Delirium Red ”. ”Delirium Nocturnum” betyder noget i retning af aftendelirium, og drikker man for mange af disse øl, får man vel med tiden også denne lidelse. Men en enkelt gør ingen skade.
Bryggeriet Huyghe ligger i Melle i nærheden af Gent. Det blev grundlagt af Leon Huyghe i 1906, da han overtog bryggeriet Appelhock, der stammer tilbage fra 1654. Bryggeriet er blevet udvidet ved flere lejligheder og eksperimenterer med glutenfri øl, Fair Trade og mærkelige tilsætninger..
I 1992 dannede man "Confrerie van de Roze Olifant" ( Den lyserøde elefants broderskab ) for at støtte og promovere øllet..
Jeg smagte ”Delirium Tremens” under en ferie på Tenerife ( 03. nov 10 ). Det var dengang en lidt uhumsk affære med store gærklumper i øllet. Jeg var i tvivl, om det skulle være sådan, men Vera sagde at det var en fejl. Der er naturligvis bundfald og gærrester i sådan en flaskegæret øl, men ikke i så udpræget grad. Så jeg tænkte at jeg ville prøve kræfter med ”Delirium Nocturnum”

 

Det er en mørk øl med et flot rødligt skær. Ikke særlig kraftigt skumlag, der ydermere hurtigt svinder ind til en tynd hinde på toppen. Duft af mørke frugter og alkohol. Den har en fyldig krop og føles varmende i halsen. Smagen er mere neutral end aromaen lovede – lidt sødme, lidt frugt – men ikke meget. Ovenpå ”Keizer Karel Robijn Rood” var den en smule skuffende. Men der flød ikke store gærklumper rundt i glasset.

Karakter 4        

Inden vi vendte næsen hjemefter besøgte jeg lige butikken for at få et par øl med hjem. Det var svært at vælge, så jeg er nok nødt til at besøge ”Det Bette Ølhus” flere gange fremover for at få det hele med. Det var en par gode dage – både som feriedage i telt med familien og som ølentusiast i belgisk slaraffenland.
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar