Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

fredag den 29. december 2017

Tid til en øl - Amager Fadlagret 2


29. December 2017

”Cristopher, the Crimson Crooner” er en stærk barleywine på 11,0%. Den er baseret på ”Marianna, the Moody Milf” og har altså også ligget på bourbonfad fra Barton.

”Cristopher Clairville blev født i den franske del af New Orleans, og det viste sig snart at han havde en fantastisk stemme, der gjorde ham til stjernen i det lokale drengekor. Mange år senere arbejdede han i Crescent City Lounge & Ballroom, og det siges, han var der første der oplevede at kvinder kastede deres underbenklæder op på scenen. Selv som voksen fik det Cristopher til at rødme.
Folk kom fra nær og fjern for at høre hans smeltende stemme, og fra Chicago kom Don Darios smukke hustru Marianna. Hun tabte sit hjerte til Christopher og da Dario åbnede en natklub i Chicago, var det naturligvis Christopher der blev stjernen i showet.”

Det er en uklar, rødlig øl med en sød og vinøs aroma. Den originale ”Marianna” var en anelse sprittet i karakteren, hvilket passede godt til historien, men det er blevet rundet meget af fadet. Vinøs er netop ordet – gæret lys frugt som blomme og abrikos. Det er næsten en dessert i sig selv.


Karakter 5


”Green Green Banshee” er et samarbejde mellem Amager Bryghus og Jameson Whisky. I den irske mytologi hyler Banshee, når død og ulykke er forestående. Men Amager Bryghus mener at den grønne Banshee er af den venlige slags. den slags der hyler af gode ting, som f.eks denne gode øl.
Så de bryggede en kratig og stærk stout på 11.0%, som derefter lagrede på Jamesonfade i 4 mdr. Fadene havde oprindelig indeholdt bourbon og sherry. Til sidst blandede de det hele sammen – præcis som Jameson er en blanding af whisky fra bourbon og sherryfade.

Det er der kommet en utrolig god øl ud af. Sort og tyktflydende, rund og kraftig. En øl i flot balance – efter min mening aftenens bedste

Karakter 5+


”Hvis nogen havde forudset at Maureen McAllister ville ende på det forkerte side af loven, ville folk have slået en gjaldende latter op. Hun var datter af en fin familie i Tennessee, der var kendt for deres velsmagende Black Walnut Liquor. Da spiritusforbuddet slog igennem gik familien bankerot i løbet af 6 måneder, og Maureens forældre endte deres liv med to kugler, som de købte for deres sidste penge. Maureen flygtede til skovene i Indiana med familiens spiritusopskrifter som sit eneste eje. Her begyndte hun på hjemmebrænderi og solgte varerne til Don Dario i Chicago. Da forbuddet endte og Dario åbnede Chicagos første mikrobryggeri, sørgede han for at Maureen fik ansvaret for fadene”

Dette er også en kraftig Imperial Stout. Baseret på ”Dario, the Dark Don” Den er på 12% og man mærker bourbon i både duft og smag. Den virker en smule mere rå i karakteren, men jeg er sikker på at den også – med lidt længere tids lagring – kan matche ”Banshee”.
Hvis man mere er til ”kant og karakter” end ”rund og balanceret” er den endda værd at foretrække.

Karakter 5

torsdag den 28. december 2017

Tid til en øl - Amager Fadlagret 1


28. December 2017

Der er blevet tid til en del juleøl i denne tid. Både nye og ukendte, men også mange gamle kendinge.
Blandt de nye har de 3 juleøl fra Schiøtz overrasket positivt, selvom jeg godt ved at mange ser skævt til de store bryggeriers masen sig ind på specialølsmarkedet.

De største juleoplevelser kommer dog fra To Øl – både deres originale ”Julemælk” og udgaven på Cognacfad ligger helt i top af året smagsoplevelser.
 Den sidste nød jeg før jul på Basement Beer Bar i Aalborg, hvor der i går var indkaldt til yderligere smagsprøver på fadlagrede øl.

I anledningen af Amager bryghus 10 års jubilæum, har de udsendt 5 store øl lagret på nye bourbonfade fra barton destilleriet. Derudover havde ølbaren 2 ekstra fadlagrede øl fra Amager, så vi kunne smage i alt 7 øl.

Den første øl var ”Paul, the Packing Piano Player” på 8,5%. Den er baseret på ”Ryeking” og den fremstår kulsort i glasset og med en tydelig duft af bourbon. Det er en kraftig og fyldig øl, der virker en smule mørk og tung. Smagen er god med bourbon og engelsk lakrids til slut.

Karakter 4

Her får vi endnu et kapitel i den spændende historie om gangsteren Don Dario fra Chicago.

”Paul Przezdzienkowski var ikke glad for sit liv. Som barn og ung havde har spillet de store polske mestre på klaveret – Chopin, men også Dobrzynski, Badarzewska og Wieniawski. Men den lille hulbrystede pianist var ikke glad. Ikke før, han besøgte Jedynka Dance Hall – lyset, farverne, kvinderne og musikken betog ham og inden længe var han klaverbokser i etablissementet. Chopin var skiftet ud med Scott Joplin. Jedynka var ikke rigtig polsk, men ejet af Don Dario og han udviklede et godt venskab med den polske pianist. Så da Dario & Daddano Brewing Company åbnede en dancehall i forbindelse med bryggeriet blev Paul naturligvis bestyrer.


”Patrizio, the Persuasive Peacemaker” er baseret på ”Cody, the Crooked Cop” – en dejlig old ale, som jeg har anmeldt tidligere her på bloggen.

”Patrizio Paccioretti voksede op i den lille by Saugatuck, Michigan. Han havde ikke øje for de lokale piger, men fokuserede bare på målskydning med sin Peacemaler Colt. Og han blev god til at ramme. Da han flyttede til Chicago var revolveren det eneste han tog med. Patrizio stammede egentlig fra Schweiz, men med det italienskklingende navn kom han snart til at arbejde for Don Dario. Selvom Patrizio aldrig havde skudt noget større end en rotte, fik han og Peacemakeren hurtigt et ry, der fik folk til ag makke ret.”

Det er en mørk øl på 10,5% Den har et blodrødt skær i lyset, der passer godt til Patrizio’s rygte. Duft af bourbon og kirsebær (?). Dette gør sig også gældende i smagen, hvor der sniger sig antydning af kirsebærlikør ind i slutningen. Blød og lækker, men alligevel med en skarp kant.

Karakter 5


Derefter smagte vi en af de lidt ældre fadlagrede øl – ”Gone Porto”. En imperial stout på 10.0%, der har ligget længe på Nieport fad. Den beskrives med sveske, kakao og chokolade, men et eller andet var gået galt i den beskrivelse. Enten har der været fejl eller også har fadet haft for kraftig indvirken på originalen, for det var en skarp og syrlig oplevelse, uden nogen af de noter, der normalt beskriver en stout. og da slet ikke en på portvinsfad.


Derefter blev vi igen præsenteret for en rugporter.

”MurpHill” er et genbryg ( lidt stærkere ) af en øl fra 2012. Et samarbejde mellem Amager Bryghus, Mike Murphy og Shaun Hill. Mike Murphy er nu hos Lervig og Shaun Hill har Hill Farmstead Brewery i Vermont.

Denne øl har naturligvis samme karakter som den første i smagningen, men var efter min mening mere afrundet, og der var ikke noget lakrids blandet ind. Den gode balance gav fadlagringen bedre vilkår, så det hele spillede bedre sammen.

Karakter 4+


lørdag den 9. december 2017

Tid til en øl - Ebeltoft Jule IPA / Jule Saison


Ebeltoft Gårdbryggeri har 4 juleøl på programmet i år. ”Balthazar” der er en belgisk bruin, som jeg smagte tidligere på året. Udmærket øl. De har også en ”Jule Stout”, som jeg sikkert vender tilbage til senere. Og så har de udsendt en ”Jule IPA”, som vi smagte forleden til vores julesmagning.

Jeg har tit lidt svært ved at se julen i IPA’er, men det er meget forfriskende med en sådan, når man har fået nok øl med kardemomme, kanel og stjerneanis.

Ebeltoft gårdbryggeri har en elendig hjemmeside, hvor der ikke er oplysninger om deres øl, men kun om deres åbningstider. Man skulle tro det var norske tilstande.

Deres ”Jule IPA” er en smuk orangegylden øl på 7,2%. Den er brygget på gode humler og gode malte, og det er da i hvert fald positivt. Andet steds kan man dog finde oplysninger om mosaic, amarillo og willamette. Den har en dejlig let sødlig duft, hvor jeg synes pære og appelsin trænger frem i profilen. Den er frisk og levende at drikke. Den har en god fylde, hvor malten giver smag, og humlen igen giver noter af appelsin og grape. God bitterhed i afslutningen. I det hele taget en god øl, hvor de humlede bitre indtryk får godt modspil af lidt sødere nuancer.

Karakter 4


” Jule Saison” er også en lys forfriskende øl – denne gang i belgisk tradtion. Jeg kan ind imellem synes at nyere ”saisons” har lidt mere syrlighed, end jeg bryder mig om, men denne juleudgave har kun et behageligt strejf. Den er på 6,7% og har en dejlig frugtig duft. Den er brygget af hvedemalt, bygmalt og rugmalt, og sidstnævnte kan man faktisk også ane i aromaen. Den virker rund og fyldig i kroppen. Smagen er præget af lyse frugter som fersken, abrikos og mandarin.  Lige et strejf af syrlighed til slut.

Karakter 4

tirsdag den 5. december 2017

Tid til en øl - Tiny Rebel You Snows It

 5. December 2017

I 2011 bryggede de to svogre Bradley Cummings og Gareth Williams øl til husbehov i garagen i Newport, Wales. Cummings havde lært at brygge af sin bedstefar og nu ville de to mænd gerne udvide til et rigtigt bryggeri. De havde lidt svært ved at finde et navn til bryggeriet, men  til sidst indså de at de var ”små” og de var i et opgør med de store etablerede bryggerier, så de var jo også ”rebeller” og derfor tog de navnet ”Tiny Rebels”. 

De åbnede i 2012 med to ansatte ( dem selv ) og to øl ”FUBAR” og ”Urban IPA”. Den første blev året efter en større sag i det svenske retssystem, da etiketten forstiller den lille maskot siddende på en håndgranat. Det må man ikke i Sverige. 

I 2013 havde de 20 ansatte – i 2014 var de 34, så udviklingen gik hurtigt. I 2015 vandt de Champion Beer Of Britain med deres ”CWTCH”. De var de første walisiske bryggeri til at vinde titlen. De har åbnet 3 pubs og her i 2017 er de 110 ansatte og sælger deres øl i 35 lande.

”You snows it” er deres juleøl. Det er en ”super pale christmas ale”. Den er brygget med ”super pale malt” – så lys som den første sne. Og humlet til 50 IBU – så sprød som luften julemorgen.
Det er en dejlig, letdrikkelig øl med en fin smag og en forfriskende bitterhed.

Karakter 4

mandag den 4. december 2017

Tid til en øl - To Øl Santa Gose F&#% It All


4. December 2017

Vi fortsatte lidt i den lette ende af alkoholskalaen. To Øl har gennem tiden lavet flere gode juleøl af den mere utraditionelle slags og denne – ”Santa Gose F&#% It All” er ingen undtagelse.

Julemanden opgav simpelthen at dele gaver ud og tog en ferie på Bahama, hvor han slappede af med passionsfrugt, guava og mango.

Disse ingredienser har To Øl proppet ned i en 4,0% Gose – en syrlig/salt forfriskende øl.
En uklar, korngul drik med hvidt skum. Duften af troperne fylder luften – især slår mango igennem.
Den er skarp, frisk og kun en lille smule salt.
( Gose stammer oprindeligt fra Goslar i Harzen, hvor der en mange saltforekomster i undergrunden og det har gjort grundvandet salt. Derfor overholder en gose stadig Das Reinheitsgebot, i hvert fald hvis den er original. I langt de fleste tilfælde er der dog tilsat salt – også i denne juleøl. )
Smagen er forfriskende af de tropiske frugter og samtidig skarp, og syrlig. Det salte indslag er bestemt ikke overdrevent. Det er en øl, der er god at drikke 3. Juledag, når man har fået nok af fedme, sødme og belgiske specialiteter – og lige trænger til at få renset smagsløgene.

Karakter 3+

Der var røster fremme om, at dette ikke mindede meget om en øl. Og lignende udtalelser var der også om aftenens sidste øl – ”Julemælk”, der også er brygget af To Øl.

Heraf kan vi vist konkludere, at To Øl ikke brygger traditionelle metervarer, men godt kan lide at eksperimentere. Og det kommer nok ikke som nogen overraskelse for mange.

søndag den 3. december 2017

Tid til en øl - Svaneke Don't Worry Julebryg


3. December 2017

I går havde jeg inviteret til ”Øl & damer”, hvilket nok lyder mere løssluppent end det var. Man skulle selv medbringer damer. Mens vi mænd samlede os til en juleølsmagning, rykkede de medbragte hustruer ind ved siden af, hvor de hyggede sig sammen med min kone. Så slap vi for strikkeopskrifter, og kunne bedre koncentrere os om vores opgave.

Da der tidligere havde været røster fremme om, at netop juleølsmagningen godt kunne være lidt heftig at komme igennem, lagde jeg ud ”Don’t Worry” fra Svaneke Bryghus. Det er Danmarks første jule-let-øl på 0,5%.

Jeg annoncerede også, at vi ville fortsætte i mere eller mindre samme spor – det blev så ”mindre”.

I de senere år har der været mange tiltag til at brygge lette øl, hvor man forsøger at få fylde og smag frem. Ofte sker det ved at smide en ordentlig håndfuld humle i, så man ender med noget tyndt, bittert stads. Derfor var mine forventninger nok ikke så store til aftenens første øl. Den var vel også tænkt som en gimmick, men den overraskede positiv hele bordet rundt.

Det er en mørk, mahognyfarvet øl med let skum på toppen. Dufter let af sød malt og gær. Den er naturligvis let i kroppen, men der er væsentlig mere fylde i smagen end jeg havde forventet. Den har en fin sødme og en god bitterhed i afslutningen. Der er brugt Hallertau og Chinook.

Brygmester Jan Paul har brugt en speciel gær til øl, der kun omsætter visse af urtens sukkerstoffer. Resten af sukkeret er med til at give smag, og det tyder på, at det lykkes.

Karakter 3

torsdag den 30. november 2017

Tid til en øl - Rodenbach Classic


30. November 2017

Det kan godt være, at den almindelige supermarkedsøl på Tenerife ikke er den store oplevelse, men der er også andre muligheder for øl i Playa de Americas. Tæt på strandpromenaden ligger den belgiske ølbar ”Manneke Pis”.

Den er shinet lidt op siden første gang vi var der. Der er kommet ny ejer, men øllet er stadig godt belgiske udvalg – serveret i de rigtige glas. Der kører belgisk tv – både sport og nyheder.
To af vores gode venner var også på ferie på Tenerife og vi aftalte at mødes på ”Manneke Pis”. Det blev i løbet af ugen til flere besøg.


Den første gang kom vi lidt før de andre og tyvstartede med snagria og en øl, inden de andre ankom. jeg valgte en ”Rodenbach Classic”


Jeg kender deres ”Grand Cru” herhjemme fra, og var måske lidt forbeholden for denne mere ordinære udgave, men det skulle jeg ikke være.

Den står flot mahognyfarvet i glasset. Duften er behagelig syrlig med antydning af æbleeddike. Frisk og let snerpende i munden. Alkoholprocenten er på 5,2%. Der er en god balance mellem søde bærnoter og syrligere indtryk, der giver runder smagsoplevelsen af. Jeg var positivt overrasket og synes umiddelbart den levede op til storebror. Måske var indtrykkene mindre, men balancen var mindst lige så god.

Karakter 4

I løbet af ugen blev det også til ”Tripel Karmeliet” – ”Judas” – ”McChouffe” – ”Kwak” og ”Kasteel Donker”. Så kunne man godt overleve kanarisk pilsnerøl til maden.

Det skal lige nævnes, at lyset på toilettet er forsynet med en bevæglesessensor, hvilket er uheldigt, når man står stille og prøver at ramme kummen. Så går lyset pludselig ud.

onsdag den 29. november 2017

Tid til en øl - Dorada Especial


29. November 2017

Vi er netop vendt hjem fra Tenerife, hvor vi ofte holder ferie her i november for at få noget lys og noget sol.

Jeg har tidligere skrevet om de lokale øl – ”Dorada” fra Tenerife – ”Tropical” fra Gran Canaria og Reino, der er det nyeste bryggeri på øerne. Det blev da også til smagsprøver på både ”Dorada” og ”Reino”, da det ofte er det der serveres på restauranterne..

Men i området er der også en belgisk ølbar ved navn ”Manneke pis” og den blev frekventeret jævnligt – i selskab med nogle gode venner, der også var på ferie denne gang
.
I det lokale supermarked var der sandelig også nye øl på hylderne, for Dorada er begyndt at udvide sortimentet en smule.


”Dorada Especial Roja” er virkelig en rød øl. Der er brugt 2 forskellige malttyper og jeg gætter på, at den ene er rødmalt. Humlen er Hallertau og man har øget alkoholprocenten  til 6,5%. Tanken er tydeligvis at lave en luksusøl, men jeg er desværre ikke så imponeret.

Det er en klar, rød øl med svagt, hvidt skum. Der er kun meget få bobler. Den let duft af malt med en antydning af ascorbinsyre. Den virker skarp og voldsom prikkende i munden. Der er en smag af malt og karamel men også denne kunstige citrussmag, som jeg sjældent bryder mig om ( der er ikke nævnt ascorbinsyre i ingredienslisten ) Der afsluttes med en helt pæn bitterhed.

Karakter 2+


Jeg nød gerne disse øl til frokosten på vores balkon, hvilket jo nok fremgår af billederne. Dorada lancerer også en ”Especial Esencia Negra” – deres bud på en mørk lager. 

Den er på 5,7% og minder på sin vis meget om den foregående. Denne er decideret colafarvet med så hurtigt afbrusende skum, at min kone var lige ved at tage fejl. Stort set ingen aroma. Også prikkende og let i munden. Her er smagen mere af ristet malt, igen kunstig citrus og en let bitterhed i afslutningen.

Karakter 2+


Dorada laver – så vidt jeg har forstået 4 udgaver af ”Especial”, men jeg er kun stødt på de 3. Den sidste ”Trigo” er en hvedeøl.

”Especial Extra Maduración” lægger sig tættere op af deres pilsner, som jeg faktisk synes er god og forfriskende. Den er på 5,7% og som navnet siger, er den lagret i længere tid – helt hvor meget oplyses ikke rigtigt. Den er ufiltreret og upasteuriseret.

Det er en lys, korngul øl med groft, hvidt skum. Det er indtryk af lys, sødlig malt der præget både duft og smag. Den virker rund og behaglig af drikke, og den afsluttende bitterhed i eftersmagen er vel afrundet. Klart det bedste af forsøgene i ”Dorada Especial”

Karakter 3+

fredag den 10. november 2017

Tid til en øl - 170 års jubilæum / Carlsberg 1883


10. November 2017

For 170 år siden bryggede Carlsberg på denne dag sin første vellykkede undergærede øl.
Brygger J.C. Jacobsen havde arvet et bryggeri efter sin far i 1835 og drev det videre. Det var mest hvidtøl, man på det tidspunkt bryggede og drak i København, men Jacobsen havde hørt rygter om en ny og spændende øltype fra Bayern, hvor man bryggede noget øl på undergær.

Jacobsen kunne ikke få denne nye øl til at fungere, og drog derfor i 1845 på studietur hos Gabriel Sedlmayr fra bryggeriet Spaten.
På det tidspunkt havde man ikke kontrol over gæringsprocessen, der ofte mislykkedes – ikke blot for Jacobsen, men også for mange andre. Sedlmayr havde fået udviklet en stabil og pålidelig gær, der gjorde, at han lykkedes med sine bryg, og hans gærtype bredte sig til mange bryggerier i Centraleuropa.

J.C. Jacobsen lærte, hvordan den nye brygproces virkede – han så det nye moderne bryggeri, Sedlmayr havde bygget – og han fik en gærprøve med hjem, som han opbevarede i en ombygget hatteæske. Det lykkedes, at holde liv i gæren til han kom hjem, og med denne gær bryggede han sit første vellykkede undergærsbryg d. 10. november 1847.

Selv denne stabile gær kunne blive ramt af ”gærsyge” og i efteråret 1883 fik Carlsbergs øl en ubehagelig og bitter smag. Jacobsen ville derfor rekvirere ny gær fra Bayern, men der skulle vise sig en anden løsning.

Jacobsen havde i 1875 oprettet et laboratorium, hvor man skulle forske i ølrelaterede emner. Forskningslederen Emil Christian Hansen tog den syge gær og analyserede den, og det lykkedes ham at skabe og rendyrke en helt ren gærkultur. Gærens gåde var blevet løst, og man havde fremover muligheden for altid at styre processen.

Denne gær har fået navnet ”Saccheromyces Carlsbergensis”

J.C. Jacobsen havde den indstilling, at alt hvad man opdagede på laboratoriet skulle komme hele verden til gavns, og derfor fortalte han ved internationale bryggerkongresser om sin nye opdagelse.
Da Carlberg i 2008 besluttede at flytte produktionen fra Valby Bakke til Fredericia, skulle der ryddes op i de gamle kældre. 17 km kælder var stadig i brug, men meget havde ikke set dagens lys i lang tid – gamle tappemaskiner, en Morris fra 1960erne, restpartier af øl og sodavand og en masse skrammel.

Man fandt et par gamle flasker, som hurtigt viste sig at være ældre end de andre fund. De blev sendt til Carlsbergs flaskesamling, hvor man fandt ud af, at de var fra 1880erne. Flasken med den dårligste etiket blev sendt til laboratoriet, hvor man opdagede levende gærceller. Efter nærstudier konkluderede man, at det var gæren fra 1883.

Det lykkedes at få gæren til at vokse, og man så muligheden for at genskabe en øl, som den smagte i 1883. Projektet fik navnet ”Rebrew”

Man fik lavet tønder i Litauen, da dette håndværk desværre ikke findes i Danmark mere – man fik kornet gulvmaltet hos Stauning Whisky – og man fandt en gammel opskrift i Carlsbergs arkiver. Der skulle bruges münchener-, karamel- og chokolademalt.


Projektet lykkedes, og det er den øl, der nu er grundlaget for denne dåseøl, der nu kan købes. Om vi også her taler om tøndelagret, gulvmaltet øl, er jeg ikke sikker på, men gæren er ganske givet den rigtige.


”Carlsberg 1883” er en ravfarvet øl på 4,6%. Den er klar med få, let dovne bobler. Den har en sødlig maltet duft. Behagelig at drikke, uden at den virker doven. Smagen er præget af karamelsødme og malt. Der dukker en let bitterhed op i eftersmagen.

Karakter 3+

En Carlsberg øl der gerne må komme til at indgå i standardrepetoiret.

fredag den 3. november 2017

Tid til en øl - Ørbæk Red Deer Christmas IPA


3. November 2017

I dag er det J-dag. Den dag da juleøllet flyder fra hanerne. Allerede i går kom specialbryggerierne med deres juleøl, men der var der ikke tid til øl for undertegnede.

Det er meget lang tid siden, jeg har skrevet her på bloggen, men det er ikke fordi, der har været mangel på ølbegivenheder. Vi har været på tur til ”Det Bette Ølhus” i Aalbæk, hvor vi pga trængsel endnu en gang blev placeret i butikken. Det er vældigt inspirerende omgivelser.

Vi har og været afsted til ”Nordic Brew Festival” i Frederikshavn, hvor der også var fine øloplevelser. Og så er der jo den hjemlig bajer til aftensmaden i ny og næ.

Men det har skortet lidt på interessen for at få skrevet noget ned. Måske kan juleøllene endnu engang sætte lidt skub i skriveriet.

I hvert fald fejrede jeg J-dag med en af årets nye juleøl – Ørbæks ”Red Deer Christmas IPA”.
Juleøl er jo ofte i den maltede – måske decideret søde – kategori, og det kan jeg såmænd godt lide. Men det er nu befriende og forfriskende ind imellem af afveksle lidt med en god humlet øl.
Her kommer Ørbæks nye jule IPA fint til sin ret.

Det er en uklar, Orangerød øl på 5,8%. Skummer er kraftigt og groft og går hurtigt i opløsning. Duften er præget af humle med et sødlig strejf af appelsin. Det er en livlig øl, der har en skarpt bid fra humlen. Det er humlesmagen, der indleder oplevelsen, men derefter kommer der et sødere indtryk af appelsin – måske endda mandarin. Det holder kun lidt inden en markant bitterhed afrunder smagsoplevelsen.

Jeg har nok altid lidt svært ved at finde julestemning i en IPA, men her er gjort et forsøg med appelsinnoten. Og det er i hvert fald en afveksling, hvis man går lidt død i søde juleøl i december måned.


Karakter 4

onsdag den 13. september 2017

Tid til en øl - Belle Helene / Buffalo Grand Cru


13. September 2017

I starten af september holdt vi en lille havefest for vennerne. Der var ingen speciel grund til det – måske for at markere at ”sommeren” var slut, men egentlig bare for at samle folk til en hyggelig eftermiddag.


Og vejret viste sig fra sin bedste side – bedre end det meste af sommeren. Så vi kunne for engangs skyld sidde udenfor og nyde vores øl og sangria. Men først var der stort kagebord med kaffe og te.


Sidst jeg var i Aalbæk købte jeg nogle store flasker øl med hjem til denne lejlighed, så efter kaffe var der forfriskninger på terrassen. Øl  - og sangria til dem, der ikke sætter pris på den gyldne drik.

Brouwerij De Hoorn ligger i Steenhuffel. Det stammer tilbage fra 1380, men navnet ”De Hoorn” forekommer først fra 1525, hvor Joes De Lichte ejer det. Men det bliver fuldstændigt jævnet med jorden under krigene i slutningen af 1500-tlallet

Selvom bygningen blev genopbygget blev der ikke brygget øl igen før 1698, hvor Andries van Doorselaer og Joanna van Accoleyen overtog stedet.

I 1908 blev Arthur van Roy ved ægteskab ejer af bryggeriet og han indledte bryggeriets industrielle udvikling. Selvom undergæret øl var i stærk fremmarch, holdt Arthur fast ved den overgærede øl. I 1. Verdenskrig blev bryggeriet igen ødelagt af bombninger, men blev - som mange andre belgiske bryggerier - genetableret i tyverne. I 1929 skabte Arthur van Roy sin egen udgave af øltypen  ”Speciale Belge” ( der blev skabt ved en konkurrence i 1904. Målet var at finde en øl, der kunne konkurrere med de undergærede øl fra Tyskland ). Han kaldte den ”Speciale Palm” og den blev så populær, at folk i almindelighed omtalte bryggeriet som Bouwerij Palm.

Bryggeriet har siden overtaget Boon og Rodenbach.

I 2014 åbnede man det gamle bryggeri i Steenhuffel under navnet ”De Hoorn” og her brygger man til Arthur van Roys ære en ølserie ved navn ”Athur’s legacy”.
Nummer 6 i serien ( 16 øl ) er ”Belle Helene”, som jeg trakterede med.

Det er en gylden øl på 7,0% med belgiske pærer og en strejf af kanel. På etiketten rejser de selv spørgsmålet: ”Why pear?” og svarer: ”Ask Helene”. Duften er frugtig og sød og man fornemmer tydeligt pærer. I tysk hvedegær kan man ofte fornemme banan og pære, der godt kan give et indtryk af frugtsalat, men her er pæresmagen mere raffineret. Den gemmer sig i baggrunden, men man er ikke i tvivl om den. Bitterheden er lav. Der er tale om en frisk og frugtig sommerdrik.

Karakter 4

Derudover havde vi en ”Kwak”, der faldt i de flestes smag. Faktisk var det nok den, der fik flest rosende bemærkninger med.

”Cuvee van der Keizer” var lidt for sød til de fleste, men det er jo en dejlig klassiker.


Den sidste belgiske øl på dagen var ”Buffalo Grand Cru” på 9,0%. Den er lagret på træfade fra Bordeaux Pauillac i 10 mdr.
Det giver en let skarp aroma, hvor frugt og krydderi blander sig med lidt syrlige fadnoter. Jeg kunne godt lide den, men gæsterne tog ikke så meget, så jeg har en flaske tilbage.
Der er Brouwerij van den Bossche, der frembringer denne øl. Alle flasker er nummererede og denne var nr. 6889.

Karakter 4

Derudover havde jeg 6 dåser af den nye ”Carlsberg 1883”, men mere om den senere.

lørdag den 9. september 2017

Tid til en øl - Borg Stouts


På Øllets Dag kom et par venner på besøg for at smage det gode øl. Den ene skulle i teateret, men den anden meldte sig ind i foreningen og blev hængende til slut. Vi hjalp med at rydde op, og gik så over på Wildebeest, der ligger lige overfor Nordkraft.

Her er også en imponerende ølkort på fad, men der er også en del flaskeøl. Og et pænt udvalg fra Island.
Vi valgte to øl til deling og fik fire glas med. Begge øl var fra Borg Brugghus.

Borg Brugghus ligger i Reykavik og stammer fra 2010. Der er tre brygmestre – Arni Theodor Long – Sturlagur Björnson og Valgeir Valgeirsson. De har deres erfaring fra bryggerier i Norge, Skotland, USA og Danmark

Det var ”Surtur nr 47”, der er en Imperial Coffee Stout.
Surtur eller Surt er en ildkæmpe, der kommer fra Muspelheim, og som raserer himmel og jord med sit ildsværd under Ragnarok. Hans navn betyder ”den sorte” og det passer glimrende til Borgs lange serie af stouts. Det startede med ”Surtur nr 8” og så er der siden kommet flere varianter af denne øl.
Og ”Nr 47” er altså fyldt med kaffe fra ”Te & Kaffi”.

Det er en solid kæmpe på 10,0%..Kulsort og med en dyb duft af ristet kaffe og ristet malt. Den føles blød og behagelig. Velbalanceret smag domineret af ristede noter fra malt og kaffe. God lang eftersmag.

Karakter 5


Den anden deleøl var ”Garùn nr. 19” - en Icelandic Stout – hvad det så må bero på.

Garun er heltinden i et af Islands mest berømte sagn. ”Djákninn á Myrká”. En spøgelseshistorie om præsten der drukner i Myrká, men hans spøgelse henter alligevel Gudrun til julefesten. Da spøgelser ikke kan udtale Guds navn bliver Gudurn til Garun. Gudrun opdager spøgelset, da hans hat blæser af. Hun undslipper, men bleiver hjemsøgt af spøgelset, indtil en troldmand maner det i jorden.
Is og sne, brusende vand, mørke og mystik. Det er disse indtryk Borg har forsøgt at indfange i denne stout.

Den er en sort øl med brunt skum. Rig duft med ristet malt, vanilje og mørke bær. Blød og rund. Dejlig smag af mørke bær og ristet malt, chokolade og et hint af lakrids. En kompleks, men behagelig afrundet øl – helt i top.

Karakter 5+


fredag den 8. september 2017

Tid til en øl - Øllets Dag 2017



8. September 2017

Den første lørdag i september er Øllets Dag og Aalborg Afdelingen af Danske Ølentusiaster havde endnu engang samlet nordjyske ølaktører på Nordkraft. Denne gang var der bare mange flere end sidste år. Omkring 20 stande. Bryggerier, forhandlere, udskænkningssteder og håndbryggere fyldte hele turbinehallen ud, og der var stopfuldt på gangene. Men alt forløb i god ro og orden, og mit indtryk var, at alle havde tid til at få, hvad de ønskede at smage.

Jeg stod i standen for Fur Bryghus. Før frokost var vi to og efter var vi tre, så der var mulighed for at smage lidt fra de andre stande.
Jeg havde måske troet at Fur bryghus var så kendt, at der ikke ville være så stor tilstrømning dertil, men vi var placeret som de første, og der var også mange, der slog et smut forbi, netop fordi de kendte bryggeriet.

Fur Bryghus sender ikke nye øl ud i tide og utide, men der var alligevel en par stykker jeg ikke havde smagt.


Fur havde sendt 6 øl med – ”Ale” – ”Hvede” – ”Høstbryg” – ”Saison” – ”Bock” og ”Barleywine”, men i kassen med barleywine gemte der sig yderligere 2 flasker ”Lager” og 2 flasker ”Dansk Fyr”.
I begyndelsen var der flest, der ville smage ”Saison” – en øl jeg heller ikke selv havde smagt.

Det er en frisk og frugtig øl med et syrligt strejf, der faldt i manges smag. Saison kan godt efter min smag blive for syrlig, men Fur bevæger sig ikke ud i ekstremer, Det var en god introduktion til typen. Den holder 6,7%

Karakter 3+

Da vi havde fundet flaskerne med ”Dansk fyr” var der naturligvis også en del, der ville smage den. Det er en øl på 5,9% - uden humle, men med fyrrenåle fra Fur. Igen en øl, der er afdæmpet, men med en tydelig aroma og smag af fyrrenåle. Også her er der tale om en behagelig introduktion til Ny Nordisk Øl, som ikke skræmmer folk væk.

Karakter 3


I standen ved siden af vores, holdt One Pint til  - sammen med El Mariachi, der er en mexikansk gastropub fra Aalborg.

De havde både flaske og fadøl med. Så kunne man jo også få et par smagsprøver derfra. Først smagte jeg ”Elvis Juice” fra skotske Brewdog. En IPA på 6,5% med ekstra grapefrugt. Jeg skal da love for, at det trådte frem i både smag og aroma. En rigtig forfriskende IPA – en type vi ikke havde med i Furs repetoire.

Karakter 4


I fadudvalget var der også ”Old Engine Oil” – en dejlig mørk øl, som det altid er en fornøjelse at stifte bekendtskab med.

Og så en spændende imperial porter fra Jopen i Holland. Brygget med kakao, ingefær og havsalt.
”Meesterstuck 2017” er brygget af 5 bryggere. Hvert år brygger man et mesterstykke efter forskellig opskrift. I middelalderen bryggede man hvert år en sådan øl til ære for bryggernes helgen St. Martin. Og det er denne tradition, Jopen fører videre.
Kulsort med masser af smag og varme fra 10% alkohol.

Karakter 4+


Jeg var en smut forbi Ugly Duck, hvor jeg smagte ”Double Retro Double IPA” – en god god humlet ale.

Hos Munkebo smagte jeg ”Hjemstavn” med egen gærstamme og ”Svadilsfare” med saltlakrids. Jeg kan normalt godt lide øl fra Munkebo, men de her går jeg let henover.

Ugelris kunne byde på en glimrende ”Baltic Porter” og hos Two Face Brewing gensmagte jeg ”Clockwork Orange” og ”Schwarzwälder Kirsch Stout”. Da jeg nævnte for mine venner – der kom på besøg – at sidstnævnte ikke var så sød, som jeg huskede den, kiggede de forbavsede på mig, som om mine smagsløg var gået i strejke. Men jeg kan nu godt lide den.

Et vellykket arrangement på Øllets Dag og en stor cadeau til de tre ølentusiaster, der havde knklet for at få alle aftaler i hus. 



lørdag den 2. september 2017

Tid til en øl - Petrus


1. September 2017 


Fakta har for tiden en del specialøl på hylderne til meget fordelagtige priser – bla. 4 IPA’er fra Stone til 18 kr. Det har jeg naturligvis benyttet mig af, men ret beset er det en dårlig ide, fordi andre etablerede ølforhandlere tager dem af deres sortiment, da de jo ikke kan konkurrere på prisen. Og om kort tid, er det derfor ikke muligt at opdrive øl fra Stone, når Fakta har solgt deres. Det er set før bla med øl fra Affligem, som jeg må helt til Aalbæk for at skaffe på Det bette Ølhus.
Så selvom jeg kan få godt øl til små priser, er jeg egentlig ikke helt tilfreds.

Det gælder også for Faktas 3 syrlige øl fra Petrus. Det er naturligvis godt at man kan stifte bekendtskab med den ret specielle øltype, men igen er faren den, at denne øltype vil forsvinde, når partiet er solgt. Men jeg har alligevel købt disse 3 øl, for man kan jo ligeså godt tænke på sin pengepung også.

Serien ”Petrus” brygges af Brouwerij de Brabandere eller Bavik som det også kaldes. Bryggeriet stammer fra 1894 og ligger i Bavikhove i Vestflandern.

De brygger flere serier af øl bla. en ”Petrus Tradition” og en ”Petrus Sour”.


”Petrus Aged Pale” er deres ”foederbier”, hvilket – så vidt jeg forstår – er deres ”fadøl”.  En lys pale ale, der har ligget på egetræ i 24 måneder. Det er bryggeriets grundøl, der blandes med andre øl for at mildne den. Denne originale 100% foederbier er på 7,3% og fremstår lysende klar og gylden i glasset. Skummet er hvidt og prikkende. Den har en duft af æbleeddike og føles skarp i munden. Den har en meget syrlig, tør smag med umodne stikkelsbær og syrlige æbler. Jeg må nok indrømme, at jeg ikke har vænnet mig til altfor syrlige øl endnu og dette er et eksempel på en øl, der er lidt for sour til min smag.

Karakter 2+


Men som nævnt blandes den ofte, for at give et mildere udtryk. Bryggeriet skriver selv på deres hjemmeside, at man kan jo eksperimentere og finde sin egen grad af syrlighed. Og det passer mig væsentligt bedre med ”Petrus Rood Bruin” på 5,5%. Her er der 33% foederbier og 67% frisk brown ale. Og det giver en helt anderledes indtryk.

Det er stadig syrligheden der dominerer – både i duft og smag, men her blander karamel sig også i aromaen. Den har stadig kant og skarphed. Smagen indledes af et sødt strejf og derefter dukker lidt jordslået kælder op. Eftersmagen er stadig præget af syrlighed.

Karakter 3+


Her til aften åbnede jeg den sidste i serien – ”Petrus Aged Red”, der består af 15% foederbier og 85% double brown ale, samt sure kirsebær. Den er på 8,5% og fremstår mørk med en smuk rødlig glød. Skummet ligner vaniljecreme. Det er den sødlige duft af amarenokirsebær, der dominerer hele indtrykket. Den har lige den snert af syrlighed, der gør, at duften ikke bliver kvalmende. Skummet er utroligt blødt og øllen ligger rund og behagelig i munden. Det er de søde kirsebær, man smager med det lille strejf af syrlighed i eftersmagen.
Helt klart min favorit bland Petrus-øllene, hvilket jo nok siger lidt om mit forhold til syrligt øl.

Karakter 4