Tid til en øl - Øllets Dag / Carlsberg

11. September 2019

Mine venner havde brugt formiddagen på at udforske alkoholfri øl. Der var flere forskellige bud fra bryggerierne, og ikke alle var lige gode.

Deres favorit var fra Brooklyn Brewery, der var at finde ved Carlsbergs stand. Siden 2016 har Carlsberg en aftale om at distribuere Brooklyns øl i Europa.

Brooklyn Brewery blev grundlagt af Steve Hindy og Tom Potter i 1988 og var en af pionererne på ølmarkedet. Sammen med Boston Beer Company satte de Østkyst-øl på verdenskortet, og deres ’Lager’ var –så vidt jeg ved – en af inspirationskilderne til de danske Classic-øl, der så dagens lys i starten af 90’erne.

Deres alkoholfrie øl ( 0,4% ) bærer navnet ’Special Effect’ og det specielle i det må være, at der ingen effekt er. Den er naturligvis let, men har en frisk og markant humlesmag, der er godt balanceret til fylden, så det ikke kun er bittert vand. Bestemt ikke et dårligt bud.

Karakter 3

Jeg smagte også Carlsbergs nye ’Humle’. En ufiltreret pilsnerøl, der er med humleolie fra Cascade. De skriver selv, at det gør den til en skandinavisk øl, men jeg betragter mere Cascade som udtryk for amerikansk indflydelse. Det smager godt, så det er måske lige meget. Lidt sødere og kraftigere smag i begyndelsen og en fin humleafslutning, der bestemt ikke er overdreven bitter. En øl, som de fleste kan være med til – med en lille kant.

Karakter 3+

Jacobsen var naturligvis også repræsenteret, og det med flere øl. Jeg havde smagt alle, undtagen en ’sour-ale’, der var brygget til Copenhagen Cooking & Food Festival 2019.

Den bærer navnet - ’pHresh & Sour’. Den lidt alternative stavemåde refererer til pH-skalaen, der blev introduceret som begreb af Carlsberg laboratorium i 1909.

Den er brygget på vildgær, men tydeligvis med en vis styring, for det er en behersket syrlighed, der møder en. Der er ikke brugt humle, så der er ingen bitterhed. Det er syrlighed og sødme, der præger smagen. Rabarber og passionsfrugt sørger for det sødlige. Det er en sommerøl, som de fleste kan nyde – en god begynderøl udi det syrlige.

Karakter 3+

Tid til en øl - Øllets Dag / Munkebo / Viborg

10. September 2019 - Øllets Dag / Munkebo / Viborg Bryghus

Sammen med et par venner gik jeg rundt om eftermiddagen for at smage lidt på øllet fra de andre stande.

På den anden side af gangen – der var fyldt med folk – holdt Munkebo Bryghus til. De har tidligere leveret fremragende øl, så jeg satte kursen derover.

Der var flere nye øl på bordet – bla. ’Röskva’ der er en gin& tonic IPA. Det lød umiddelbart spændende. Jeg kender bedst Röskva fra Peter Madsens tegneserie om Valhal, hvor hun sammen med sin bror er Thors tjenestefolk. Hvorfor hun lige lægger navn til gin & tonic ved jeg ikke.

Det er en lys gylden øl på 6,5% med en bitterhed på 58 IBU. Det ville jeg nok ikke have gættet på.

Brygget med gin og enebær. Humlerne er Cascade, Nugget og Simcoe. Det er en udmærket øl, men hverken særlig bitter eller fyldt med enebær. Jeg havde lidt svært ved at placere det. Faktisk troede jeg det var en blond, inden jeg fik læst på etiketten.

Karakter 3+

Derefter smagte jeg en ’6 year Anniversary Porter’ ved navn ’Ragnarök’. Den er ligesom ’Röskva’ glutenfri og der er brugt Brettanomyces vildgær for at give lidt flavour af stald og læder.

Det er en sort øl på 6,5%. Det er ristet bitterhed i aromaen og den føles tør i munden. Jeg kan bedre lide mine portere lidt sødere, så det er ikke lige min favorit.

Karakter 3

Jeg må desværre indrømme, at jeg var lidt skuffet.

Lige ved siden af min egen stand med Hjort, holdt Viborg Bryghus til. De havde en ’Norwegian Hipster Juice’ at dele ud af. Den er brygget af nordmanden Øystein Borud, og der er brugt en norsk Kveik-gær, der efter sigende er meget populær nordpå.

Det er en lys øl på 4,7%. Det er både en hvedeøl og en ’Hazy IPA’. Bitterheden er ikke overvældende, så vi ender mere på en ’american pale ale’ style. Det er en single batch øl, så den bliver ikke produceret igen.

Karakter 3+

Viborgs brygmester Rene Sørensen gør sig mange tanker, når han går omkring i bryggeriet. Disse tanker har han samlet i en serie øl – ’Filosof’.

Her er ’Strøtanke’ – en belgisk øl med lakrids

’Omtanke’ – Barleywine

og ’Eftertanke’ – en Imperial Stout med stort ’S’.

Det var sidstnævnte der var med til Nordkraft. Den er ikke så voldsom i alkoholen – 7,8%. 

Der er brugt røgmalt, hvilket man mærker allerede, når man fører glasset til næsen. Ikke voldsomt, men alligevel tydeligt. Der er ristet kaffe, lidt chokolade og en fin røgsmag. Noget kraftigere og sødere end ’Ragnarök’.

Karakter 4

Tid til en øl - Øllets Dag / Hjort Beer

7. September 2019

I dag løb ’Øllets Dag 2019’ af stablen i Nordkraft i Aalborg. 26 stande med i alt 104 forskellige øl. Der var noget at smage på for de mange – og jeg mener rigtig mange – der kom forbi på dagen. Allerede inden kl, 10 stod folk i kø og var klar til at smage. 

Man kunne købe et smageglas for 25 kr. og derefter smage alle de øl, man havde lyst til. På et tidspunkt var der så mange mennesker i kedelhallen, at man var nødt til at lukke for salget af glas. Brandtilsynet har jo sat nogle regler for antallet af personer. Det var en kæmpesucces, der næsten var for overvældende.

Flere stande måtte holde en serveringspause allerede kl. 11.30, for at der også skulle være øl nok til om eftermiddagen. Så åbnede vi for smagsprøver igen kl. 12.30.

Jeg stod hele formiddagen hos Hjort Beer sammen med Lars, og delte smagsprøver ud af de 3 øl, vi havde fået udleveret.

2 kasser ( 30 stk ) ’Wiener Walzer’ og 1 kasse af henholdsvis ’Brown Bella’ og ’Alexander’. Det var ikke overvældende, og da vi stod som en af de første stande, var der allerede fra starten godt gang i udskænkningen. Så vi var en af de stande, der holdt en lidt forlænget middagspause.

Folk var begejstrede for alle 3 øl, så vi kunne nemt have brugt et par kasser mere, og måske også flere øltyper. Det er nok en vurdering fra de små bryggerier, hvad der kan betale sig at uddele til sådan et arrangement, men der var i hvert fald rift om øllet.

’Hjort Beer’ er grundlagt af Carsten Hjort Bjerre i 2017. Han har hjemme i Nørresundby og har brygget siden ’15 i mindre målestok. Øllet bliver nu brygget hos Randers Bryghus. Intentionen er at brygge klassisk øl i balance, men med en kant, og det lykkes vældig fint.

’Wiener Walzer’ er en wiener lager på 5,6%. Den vandt guld i 2017 ved DM i Håndbryg, og var startskuddet til en større produktion. Den har en fin, mørkgylden ravfarve. Duften er behagelig med både malt og humle, og denne balance kendetegner øllet. Humlen er Hallertau-Mittelfrüh og bitterheden er 25 IBU.

Karakter 4

Den næste øl var ’Brown Bella’ – en belgisk inspireret dubbel, hvor sødmen var kendetegnet. Også den faldt i de besøgendes smag, og det er da også en typisk belgier. Den vandt sølv ved DM i 2017.

Den er humlet med Target og Styrian. Procenten er 7,5% og bitterheden også her på 25 IBU, men den virker mere afdæmpet pga. sødmen fra malten. Igen en god balance – næsten for god, for øllet bliver en anelse anonymt.

Karakter 3+

Sidst - men absolut ikke mindst – var den baltiske porter ’Alexander’. Der var nogle, der gik lige til den, som første øl på dagen. Måske lidt voldsomt, men den havde en god fylde og sødme, som ikke ødelagde senere smagsindtryk. 

Den er på 8,8% og lagret på egetræ og whisky. Det mærker man nu ikke så meget til, men det nok alligevel med til at afrunde smagen. Det er en sødlig porter med brændt malt og let lakrids. Bitterheden er 30 IBU, som er med til at balancere sødmen, men den gør ikke ellers så meget væsen af sig. Måske netop derfor er den så behagelig at drikke. Der var mange andre mørke øl på dagen, men denne hørte klart til i den bedre ende.

’Alexander’ vandt sølv i Barcelona i 2019 og ved Nordic Brew Festival i Frederikshavn fik den prisen som ’Årets Godnatøl’

Karakter 4+

Efter frokosten var jeg bare gæst på festivalen og fulgtes med et par gode venner rundt til de andre stande.

Tid til en øl - Øllets Dag 2017

8. September 2017

Den første lørdag i september er Øllets Dag og Aalborg Afdelingen af Danske Ølentusiaster havde endnu engang samlet nordjyske ølaktører på Nordkraft. Denne gang var der bare mange flere end sidste år. Omkring 20 stande. Bryggerier, forhandlere, udskænkningssteder og håndbryggere fyldte hele turbinehallen ud, og der var stopfuldt på gangene. Men alt forløb i god ro og orden, og mit indtryk var, at alle havde tid til at få, hvad de ønskede at smage.

Jeg stod i standen for Fur Bryghus. Før frokost var vi to og efter var vi tre, så der var mulighed for at smage lidt fra de andre stande.

Jeg havde måske troet at Fur bryghus var så kendt, at der ikke ville være så stor tilstrømning dertil, men vi var placeret som de første, og der var også mange, der slog et smut forbi, netop fordi de kendte bryggeriet.

Fur Bryghus sender ikke nye øl ud i tide og utide, men der var alligevel en par stykker jeg ikke havde smagt.

Fur havde sendt 6 øl med – ”Ale” – ”Hvede” – ”Høstbryg” – ”Saison” – ”Bock” og ”Barleywine”, men i kassen med barleywine gemte der sig yderligere 2 flasker ”Lager” og 2 flasker ”Dansk Fyr”.

I begyndelsen var der flest, der ville smage ”Saison” – en øl jeg heller ikke selv havde smagt.

Det er en frisk og frugtig øl med et syrligt strejf, der faldt i manges smag. Saison kan godt efter min smag blive for syrlig, men Fur bevæger sig ikke ud i ekstremer, Det var en god introduktion til typen. Den holder 6,7%

Karakter 3+

Da vi havde fundet flaskerne med ”Dansk fyr” var der naturligvis også en del, der ville smage den. Det er en øl på 5,9% - uden humle, men med fyrrenåle fra Fur. Igen en øl, der er afdæmpet, men med en tydelig aroma og smag af fyrrenåle. Også her er der tale om en behagelig introduktion til Ny Nordisk Øl, som ikke skræmmer folk væk.

Karakter 3

I standen ved siden af vores, holdt One Pint til  - sammen med El Mariachi, der er en mexikansk gastropub fra Aalborg.

De havde både flaske og fadøl med. Så kunne man jo også få et par smagsprøver derfra. Først smagte jeg ”Elvis Juice” fra skotske Brewdog. En IPA på 6,5% med ekstra grapefrugt. Jeg skal da love for, at det trådte frem i både smag og aroma. En rigtig forfriskende IPA – en type vi ikke havde med i Furs repetoire.

Karakter 4

I fadudvalget var der også ”Old Engine Oil” – en dejlig mørk øl, som det altid er en fornøjelse at stifte bekendtskab med.

Og så en spændende imperial porter fra Jopen i Holland. Brygget med kakao, ingefær og havsalt.

”Meesterstuck 2017” er brygget af 5 bryggere. Hvert år brygger man et mesterstykke efter forskellig opskrift. I middelalderen bryggede man hvert år en sådan øl til ære for bryggernes helgen St. Martin. Og det er denne tradition, Jopen fører videre.

Kulsort med masser af smag og varme fra 10% alkohol.

Karakter 4+

Jeg var en smut forbi Ugly Duck, hvor jeg smagte ”Double Retro Double IPA” – en god god humlet ale.

Hos Munkebo smagte jeg ”Hjemstavn” med egen gærstamme og ”Svadilsfare” med saltlakrids. Jeg kan normalt godt lide øl fra Munkebo, men de her går jeg let henover.

Ugelris kunne byde på en glimrende ”Baltic Porter” og hos Two Face Brewing gensmagte jeg ”Clockwork Orange” og ”Schwarzwälder Kirsch Stout”. Da jeg nævnte for mine venner – der kom på besøg – at sidstnævnte ikke var så sød, som jeg huskede den, kiggede de forbavsede på mig, som om mine smagsløg var gået i strejke. Men jeg kan nu godt lide den.

Et vellykket arrangement på Øllets Dag og en stor cadeau til de tre ølentusiaster, der havde knklet for at få alle aftaler i hus. 

Tid til en øl - Ny Nordisk Øl

6. September 2014

I dag er det Øllets Dag, og overalt i landet har lokalafdelinger af De Danske Ølentusiaster fejret det på forskellig vis. I Aalborg havde vi inviteret Christian Andersen til at holde et oplæg og en smagning med Ny Nordisk Øl, der fik Den Danske Ølpris 2014.

 

Christian Andersen har længe skrevet om øl i Jyllandsposten, hvor hans blog ”Durst” har sat øl til debat ( nu er den desværre lukket ), og han er en af initiativtagerne til manifestet om Ny Nordisk Øl. Sammen med Anders Kissmeyer og Per Kølster har han opsat nogle mål, der kunne bringe en speciel nordisk øltype på landkortet. Brygget med lokale råvarer – både malt, humle og gær, samt med lokale smagsgivere fra den nordisk natur. Det sidste er prøvet før, men her er projektet mere ambitiøst, fordi det hele skal være hjemmedyrket. Til gengæld er der ingen forudindtaget opfattelse af, hvad sådan en øl skal indeholde. Man har inviteret danske og nordiske bryggere til at komme med alle deres bud på, hvordan sådan en nordisk øl skal skrues sammen. Spændende eksperimenter, som vi fik lov at smage lidt af i dag.

Den første øl var fra Thisted, hvor man har prøvet med flere udgave af nordisk øl. ”Xperimentet nr.4” ( man har ikke skiftet etiket, så der står nr. 2 på alle udgaver ) er em tisgul øl på 5,8%. Den er brygget med havtorn og porse. Den har en let syrlig duft, hvor porsen træder frem og også spor af sødme fra honning. Det var til gengæld ikke nævnt som ingrediens, men det har været brugt i tidligere udgaver.  Dem føles let og behagelig. Smagen er sødlig og mindede mig en den lille mjødsmagning, jeg var udsat for på Voergård i sommer, så jeg føler mig overbevist om honningen. Porse og et strejf af klitenge blander sig i smagen.

Karakter 4                                                              

Næste øl var fra Herslev, der havde en øl brygget med hø med på Ølfestivalen i år. Den skulle vi smage ( Der var lidt usikkerhed om det var præcis samme udgave ). Det specielle er, at den er gæret sammen med hø et par dage, og derefter gæret færdig med alegær. Det er en uklar, lys gylden øl på 4,9%. Den har en let syrlig aroma, hvor citrus træder frem sammen med en støvet note at halm ( måske er det bare fordi den hedder ”Mark Hø Øl” ) Smagen er udpræget citron, og der var debat om, det var et resultat af brugen af hø, hvilket jo er spændende.

Karakter 3+                                                            

Coisbos ”Ten” vandt faktisk konkurrencen på Ølfestivalen, og de præsenterede en øl med birkesaft og kvæde – uden humle. Birkesaften var karameliseret og dukkede op i aromaen sammen med  abrikos – eller nok rettere kvæde. Det var en helstøbt øl, som bestemt ikke bar præg af at være en flippet forsøg på noget nyt. Faktisk var jeg indtil videre positivt overrasket over det høje niveau af øllet.

 Karakter 4+ 

 

Derefter fulgte Thisteds tredje eksperiment – stadig benævnt ”Xperimentet 2”. Denne øl var mørkere og tilsat porse og malurt. Porsen var tydelig og indbydende i aromaen, men den var kun kortvarigt til stede i smagen inden malurten tog over. Og det er ikke rigtig en bitterhed, som jeg bryder mig om.

Karakter 3      

 

Som et lille ekstranummer havde lokalformanden taget den oprindelige ”Xperimentet 2” med, så alle, der havde lyst kunne få en mindre smagsprøve af den. Vi blev advaret – ”Den er endnu mere bitter”. Læg mærke til at den er endnu mørkere end treeren. Først var bitterheden ikke så fremtrædende, men jeg skal love for den kom snigende og blev hængende i lang tid, efter øllet var sunket. På sin vis mere behagelig end den forrige, men der er en grund til at ”malurt i bægeret” ikke er noget positivt.

Fortsættes…..

Tid til en øl - Øllets Dag 2013

7. September 2013

I dag var det ”Øllets Dag” og det blev i Aalborg fejret med ”En Anderledes Beerwalk”, hvor folk kom rundt til nogle af de gamle ølsteder, men også fik set nogle, der ikke tidligere har været med i den officielle tur. Jeg kunne desværre ikke være med, med ca 70 glade ølentusiaster var med på turen.

Efter arbejdet fog jeg til byen for at se om de skulle have efterladt et par dråber på deres vej. Jeg havde en ide om at John Bull Pub måske havde et par nye ting på hanerne og ganske rigtigt. jeg havde prøvet at få min bror og et par venner med, så jeg ikke skulle drikke alene, men de var optaget. Heldigvis sad der gamle kendinge udenfor pubben, så jeg slog mig ned. Peter og Jakob fra ”The Master Of Hoppets” og et par andre erfarne ølelskere, så der var basis for en god snak om øl. Senere kom flere medlemmer af Ølentusiasterne forbi på vej hjem fra arrangementet, og her hørte jeg om den vellykkede tur. Så det blev en ganske fornøjelig eftermiddag, selvom jeg var en langsom starter. Min yngste datter og svigersøn skulle komme med tog fra Fredericia, og så kunne de køre bilen hjem. Deres tog var noget forsinket, så jeg måtte drikke en øl ekstra, mens jeg ventede.

 

På hanen var der en syrlig øl fra Girardin – ”Gueuze White label”. Jeg har tidligere skrevet om en lille smagsprøve, jeg fik på ølkonsortiet af deres ”Oude Gueuze”, og jeg kan ikke helt blive klar over om det er den samme som ”Black Label”. Jeg synes umiddelbart at det etiketten ligner. Den ”White label” er på 5,0%, og blev af Nikolaj, der bestyrer John Bull beskrevet som en god introduktion til surt øl.

Det er jo ikke en stilart jeg er så familiær med. Jeg har prøvet nogle eddikkeagtige ting, men man skal jo ikke give op uden kamp. Den lille smagsprøve, jeg i sin tid fik var i hvert fald ikke afskrækkende, men derimod frisk og god.

 

Øllet ser forbavsende mørkt ud på billedet. Det var væsentlig lysere – i en mere gylden tone. Hvad der lige er sket, ved jeg ikke, men det er det rigtige billede. Det er naturligvis en syrlig øl, men den er frisk og lige i begyndelsen anes også en ansats til sødme. Syrligheden giver en snerpende mundfornemmelse i eftersmagen, men det er ikke ubehageligt og selv for uerfarne gueuzedrikkere er det er absolut drikkelig væske.

Karakter 3+

To Øl havde også en øl på hanen. Det var ”Southern Frontier” på 6,0%. En pale Ale / IPA med godt humleindhold – frugtig og lidt eksotisk.

 

Det er en uklar, rødgylden øl med hvidt skum. Dejlig aroma af amerikansk humle – grape og lemon med et par udsving til asiatisk frugt. Levende og frisk i sommervarmen og frem for alt holder smagen ved, så bitterheden ikke får lov ar stå alene til sidste. Det er jo altid  tiltalende, så det var en god øl på pladsen foran John Bull

Karakter 4

Min datters tog var som sagt forsinket, så der blev tid til endnu en øl, men den må jeg skrive om i morgen

Tid til en øl - Øllets Dag 2012 / Heidis Bier Bar / Anchor Steambeer

4. September 2012

Heidis Bier Bar ligger i Jomfru Anes Gård, der er knyttet til Jomfru Ane Gade. Der er luft omkring det og det virker næsten som en lille ”biergarten” også. Her mødtes alle deltagerne på Beerwalk til sidst, for at aflevere besvarelser på de spørgsmål der blev stillet undervejrs. Det var spørgsmål om de forskellige pub, hvor man skulle have øjnene med sig.

 

De 3 vindere blev udtrukket af ”Heidi” og fik hver en præmie bestående af 2 Beerwalk-kit. Så kan de gøre turen igen en anden gang.

 

Sidst på eftermiddagen – først på aftenen var der fredeligt og roligt på stedet, men senere bliver der efter sigende danset på bordene. Det er også nogle gode, solide borde, så de holder nok.

Der er ikke så mange interessante øl på fadene, men flakseudvalget er stort og velassorteret. Her kan man få belgisk og amerikansk og dansk specialøl. Og det til en billig penge. Jeg købte en ”Rochefort 8” til 27,50 kr. Det er svært at finde i butikkerne, men det betyder vel bare, at de fleste andre har sat prisen alt for højt. Derudover nød vi også en ”Imperial Stout” fra Midtfyn – også til rimelig pris.

Men den første øl mine øjne faldt på var ”Steambeer” fra det amerikanske bryggeri Anchor. Det er lang tid siden, jeg sidst smagte den.

Stilen ”Steambeer” er en af de få øltyper der ikke stammer fra Europa. Da bryggerne fra Centraleuropa nåede frem til Californien opdagede de, at det var vanskeligt at få deres undergær til at virke, pga de høje temperaturer. Man prøvede derfor så vidt muligt at køle bryggen under gæringen ved at opbevare øllet i lave, brede kar, hvor overfladen kunne køles så meget som muligt.

Nogle hævder at navnet ”steambeer” stammer fra den damp, der hang over disse gærfade under processen, mens andre hævder det stammer fra den syden og hvæsen der lød når man slog spunsen i tønden. Under alle omstændigheder er temperaturen for høj, og man ender med en øl, der bliver lidt en blanding mellem en overgæret og en undergæret øl. Kan måske sammenlignes med ”altbier”, der er en overgæret øl, der gæres ved lav temperatur. Begge øl får nogle karakteristika fra begge typer.

Bryggeriet Anchor i San Francisco var en af inspirationskilderne og ophavsmændene bag den nye øltrend med mange mikrobryggerier. Men det var egentlig ikke selv et mikrobryggeri og det har også mange år på bagen.

Det stammer netop tilbage fra ”The Goldrush”, hvor eventyrer fra hele USA drog til Californien for at finde guld. Og i hælene på dem kom bryggerne og opfandt ”steambeer”. Grundlagt i 1849, da den tyske brygger Gottlieb Brekle ankom til San Francisco med familie. I 1871 købte han en gammel øl og billiard-saloon og omdannede den til bryggeri. Navnet ”Anchor” kom til i 1896. Bryggeriet var lukket ned i Forbudstiden, men åbnede straks efter igen, for at producere steambeer. Det var nu Joe Krauss og Joe Allen der kørte de videre. Krauss døde i 1952 og i 1959 beslutter Joe Allen at lukke bryggeriet. Det bliver åbnet igen –kun for at lukke i 1965.

Da den unge Fritz Maytag erfarede at hans favoritøl var på vej ud af markedet ( det var den sidste steambeer på markedet ), opkøbte han 51% af bryggeriet og reddede det fra bankerot. Med til historien hører at Maytags far var mangemillionær. Det er godt at have i baghånden.

Han omlagde produktionen og allerede i 1971 var steambeer atter på markedet og i 1975 var der yderligere 3 øl klar, der har dannet skole for hele ølrevolutionen.

”Liberty Ale” – en american pale ale med cascade-humle. ”Old Foghorn” – en barley wine style beer af høj kvalitet og “Anchor Porter”. Derudover kom den første juleøl, der jo er en brown ale med ny opskrift hvert år.

Hele mikrobryggeri-revolutionen tager først fart fra 1981, hvor Sierra Nevada sender tilsvarende øl på markedet.

”Anchor Steambeer” er en gylden, bronzefarvet øl på 4,9%. Brygget på pale ale og krystalmalt og humlet med typen Nothern Brewer. God fyldig smag hvor blomsternoter og frugt-estere kommer mere frem end i almindelige undergærede øl. Den er faktisk bedre end jeg husker den, og det er ikke sidste gang, jeg skal smage den på Heidis Bier Bar. Det er helt sikkert et sted jeg vil besøge igen.

Karakter 4

Tid til en øl - Øllets Dag 2012 / Beerwalk

3. September 2012

De første gæster på ”Beerwalk med Guide” drog af sted ca. 13. 15. Der var 8-12 deltagere i hver tur – undtagen en enkelt, hvor der kun var 4. I alt blev det vist til 42 gæster. Der var kendte ansigter fra Ølentusiasterne, men der var også forbipasserende, der ville prøve lykken. Der var bla. en del nordmænd.

Jeg drog af sted som den sidste – viste det sig. Vi havde nok håbet på en tur mere, hvor formanden lagde op til en ”speedwalk”, men der var ikke flere interesserede. Med mig havde jeg 8 mænd på polterabend. Det var en gemytlig flok, og vi hyggede os gevaldigt på turen. De havde været på Beerwalk før og kendte de forskellige pubs. Og de viste også en del om øl. Den kommende brudgom havde tidligere været medlem af Ølentusiasterne, og vi kan jo håbe han blive det igen sammen med resten af gutterne.

Vi startede på John Bull Pub, hvor de havde en røgøl på programmet. Et samarbejde mellem danske Mikkeller og amerikanske Stillwater. Og sikke et resultat.

 

Nu kan jeg godt i forvejen lide røgøl ( det er jo ikke alle der kan ). man holder jo ofte nye udgaver op mod originalen fra Schlenkerla, og den hører til i den kraftige ende. Den er samtidig svær at overgå. Mikkeller og Stillwater har overgået den i procent – 10,8%, så det er jo en potent herre. Vist også lidt stærkere end første udmelding.

Det er en mørkebrun øl. Røget over æbletræ, hvilket giver en lidt sødlig røget duft. Meget velafbalanceret. Alkoholen træder ikke frem og dominerer. Man fornemmer maltsødme, lakrids og naturligvis røg, men den overdøver ikke resten af indtrykkene. Alt sammen justeret på plads af mere humle end man ofte bemærker i røg, men det virker.

Karakter 5

 

 

Vi skråede ( hvis det er et ord ) over gaden til Irish House, hvor de også havde en specialitet på hanen. Det kendte bartenderen vist ikke noget til, men jeg havde ikke set ”Rosarda Rosé Beer” før, så jeg mente det var den. Vi blev anbefalet af få is i og det skulle vi da prøve. Og det var en god ide. Ovenpå den fortræffelige ”Rauchstar” virkede det rensende og forfriskende af smage ”Rosarda”. Ligesom når man får sorbet mellem retterne på fine restauranter.

Det er en sød, men frisk hindbærøl. Nogle vil sikkert skrive ”øl”, men det var en fin oplevelse.

Karakter 3+

På London Pub fik vi Brooklyn IPA, som jeg ikke fik taget et billede af. Det er sikkert deres East India Pale Ale, men det blev den ikke kaldt, og her viste man heller ikke noget om ”specialøl” i dagens anledning. Det var ellers blevet nævnt.

 

Hos Søgaard havde man sat ”Wasabier” på kortet som ekstra, men den skrev jeg allerede om i foråret, så jeg valgte deres ”Champagne Øl” som jeg ikke havde smagt. Det er en øl fra Næstved Bryghus, der får brygget hos Søgaard. Den er brygget med pilsnermalt og hvedemalt og humlet med Tettnanger. Derudover er der benyttet champagnegær. Det er en øl på 7,1%.

Den bør nydes afkølet, skrives der og lidt is i glasset ville nok heller ikke have skadet her. Det er en perlende, forfriskende og let syrlig øl, men den bliver ikke hængende i smagsløgene eller bevidstheden.

Karakter 3

På Old Games Pub var der – som sædvanligt – intet nyt under solen. Men de har jo alligevel et par sikre, gode øl – bla. Staropramen og Leffe. Jeg valgte Leffe Bruin, som jeg oftest gør i den pub.

Vi endte på The Wharf i god tid – mest fordi ølguiden havde taget fejl af tiden, men der var ingen sure miner af den grund, for her er der til gengæld altid nye øl på hanerne.

 

Fuller’s har sendt en ny ale på markedet, som lægger sig op af den amerikanske pale ales – ”Wild River”. Den er dobbelt humlet med Liberty, Willamette, Cascade og Chinook, men procenten er typisk engelsk – 4,5%. Det er en gylden ale, der virker lidt let i karakter ( fad ), men med en intens humlesmag, hvo grape ( uden sukker ) træder frem.

Karakter 4

Så var mærkerne brugt op, men det var stadig tid tilbage og øl i hanerne, så jeg købte lidt mere. ”Spirit of Kent” stod der og ”Put a S.O.K in it”. Jeg må indrømme at jeg ikke vidste hvad det betød og spurgte mig for, men forstod måske heller ikke forklaringen ( på engelsk ). Noget med ”Hold mund/klap i”. Kigger man på nettet anføres der, at det betyder ”That’s OK”, men ingen af delene kan jeg få til at give mening. Men jeg blev i hvert fald inspireret til at smage.

 

Det er bryggeriet Westerham, der står for ”Spirit of Kent” og det er den første nye øl i standard-repetoiret i 4 år. Den er udsendt i samarbejde med Kent Spitfire og Biggin Hill Hangar, som en hyldest til de piloter, der i 2. Verdenskrig kæmpede i ”131 Kent Fighter Squadron”.

En af disse Spitfires er døbt ”Spirit of Kent”. Det er en ”Mark IX Spitfire” og derfor er der brugt 9 humletyper fra Kent, der er tilsat af 9 omgange.

Efter D-dag i 1944 eksporterede man pale ale fra Westerham til tropperne i Frankrig i de ekstra brændstoftanke. Disse flyvetogter blev benævnt ”Modification XXX Depth Charges” og lasten blev benævnt ”XXX Joy Juice”

 

Det var en glimrende øl, men mere kan jeg egentlig ikke huske og jeg har ikke skrevet noget ned ( ? ). Den skal vist smages igen.

Så gik turen til Heidis Bier Bar.

 

 

 

Tid til en øl - Øllets Dag 2012 / Forberedelser

2. September 2012

Lørdag d. 1. September var Øllets Dag. Det er altid første lørdag i september og de sidste par år er det blevet festligholdt på forskellig vis i Aalborg. I år var det med en gentagelse af en tidligere succes – Aalborg Beerwalk. Denne opfindelse fra Aalborgs Ølentusiaster har i år 5 års jubilæum. Dengang i 2008 var der 8 besøgssteder ( bla 3 ølbutikker ), men efter at Beerwalk’en er gjort permanent ( overtaget af Visit Aalborg ) er det nu 6 værtshuse i Aalborg midtby, der er på programmet.

Flere af disse ølsteder havde annonceret at der var en speciel øl på hanerne i dagens anledning, så der var noget at glæde sig til.

 

Vi stillede vores stand op udenfor John Bull Pub på Toldbod Plads. Det var første stop på rundturen. Derefter skulle vi besøge de andre steder for at ende på Heidi’s Bierbar, der er et nyere ølsted i bayersk stil. Heidi er endnu ikke med på det officielle program.

Vi hængte bannere op ( godt at der er høje mænd med i foreningen ) og stille brochurer og salgsvarer frem. Vi var naturligvis i god tid. Syv olguider var klar til at vise de– forhåbentlig  - mange glade ølelskere rundt.

Mens vi ventede kunne vi jo godt nyde  et par øl fra John Bulls spændende flaske-sortiment, så vi købte på skift lidt til ganen

 

Port Brewing stod for første smagsprøve med deres steinbier – ”Hot Rock Lager”

 

På etiketten ser vi en ildsprudende vulkan, indfødte ( måske fra Hawaii ) der går på glødende sten og det er da også en øl brygget sænke gloende sten ( black granite ) ned i urten. Vi kender jo metoden fra Thisted Bryghus.

Men amerikanerne kan også finde ud af det. Det er en mørk, brunlig øl på 6,5%. I de små glas er der ikke megen aroma, der slipper fri, men man kan dog ane at der er mere humle i, end i de kendte danske. Smagen er fyldig – sødlig med karamel inden humle byder ind, uden dog at være for dominerende. Det hele er vældig godt balanceret.

Karakter 4+

 

Green Flash fra San Diego havde en Imperial IPA – “Palate Wrecker” ( Hamilton’s Ale ) på 9,5%. Den er brygget til Hamilton’s Tavern på deres 2 års fødselsdag. Den beskrives som en kompliceret, hvor man har mæsket og sparget ( sparging ) med humlet urt. ( Nu bliver det lidt for brygteknisk for mig ). I hvert fald ender man med en humlet ale med IBU 100+. ”Palate Wrecker” kan vel nærmest oversættes til ”gane splitter”.

Det er en gylden  øl med gulligt skum, og man mødes naturligvis af en meget humlet aroma. Det er en fyldig øl. Sødme i begyndelsen og derefter meget humle. Aromahumlen bliver hængende og giver fylde, så den høje bitterhed ikke virker ubehagelig.

Karakter 4+

 

Derefter købte jeg et par øl til deling – ”Sort Gul” fra Mikkeller. Det er naturligvis en temmelig provokerende betegnelse, men den kommer nok ikke for alvor til at konkurrere med Carlsberg. Det er ikke samme målgruppe. Vi får ikke meget at vide. Betegnelsen er ”Black IPA”, hvilket er en underlig modstridende betegnelse, men det beskriver en mørk øl, der er humlet lige så kraftigt som en India Pale Ale. Den er på 7,3%.

De er sort med cafe latte-farvet skum. Skarpe humlenoter i duften ( det man kan ane i de små glas ) Smagen er sødme fra mørke frugter, chokolade og en balancerende humle. 

Karakter 4+

 

De første hold var nu sendt af sted på Beerwalk, men da jeg ikke var guide på dem, kunne jeg nyde en øl mere inden jeg skulle af sted. Det blev ”Foreign Export Stout” fra Ridgeway.

Jeg har tidligere være meget glad for Ridgeway’s øl, især deres juleøl. Så det var også med stor forventning, jeg smagte på denne stout. 8,0% lød den på.

Sort og igen en øl med latte-farvet skum. Det er en sweet stout med indtryk at sødme fra chokolade og sveske. Denne gang er humleniveauet noget mindre end hos Mikkeller, men det er vældig fint propotioneret,

Karakter 4+

Som man kan se var det en glimrende indledning på Øllet Dag, og Beerwalken var endnu ikke startet.