4. September 2012
Heidis
Bier Bar ligger i Jomfru Anes Gård, der er knyttet til Jomfru Ane Gade. Der er
luft omkring det og det virker næsten som en lille ”biergarten” også. Her
mødtes alle deltagerne på Beerwalk til sidst, for at aflevere besvarelser på de
spørgsmål der blev stillet undervejrs. Det var spørgsmål om de forskellige pub,
hvor man skulle have øjnene med sig.
De
3 vindere blev udtrukket af ”Heidi” og fik hver en præmie bestående af 2
Beerwalk-kit. Så kan de gøre turen igen en anden gang.
Sidst
på eftermiddagen – først på aftenen var der fredeligt og roligt på stedet, men
senere bliver der efter sigende danset på bordene. Det er også nogle gode,
solide borde, så de holder nok.
Der
er ikke så mange interessante øl på fadene, men flakseudvalget er stort og
velassorteret. Her kan man få belgisk og amerikansk og dansk specialøl. Og det
til en billig penge. Jeg købte en ”Rochefort 8” til 27,50 kr. Det er svært at
finde i butikkerne, men det betyder vel bare, at de fleste andre har sat prisen
alt for højt. Derudover nød vi også en ”Imperial Stout” fra Midtfyn – også til
rimelig pris.
Men
den første øl mine øjne faldt på var ”Steambeer” fra det amerikanske bryggeri
Anchor. Det er lang tid siden, jeg sidst smagte den.
Stilen
”Steambeer” er en af de få øltyper der ikke stammer fra Europa. Da bryggerne
fra Centraleuropa nåede frem til Californien opdagede de, at det var vanskeligt
at få deres undergær til at virke, pga de høje temperaturer. Man prøvede derfor
så vidt muligt at køle bryggen under gæringen ved at opbevare øllet i lave,
brede kar, hvor overfladen kunne køles så meget som muligt.
Nogle
hævder at navnet ”steambeer” stammer fra den damp, der hang over disse gærfade
under processen, mens andre hævder det stammer fra den syden og hvæsen der lød
når man slog spunsen i tønden. Under alle omstændigheder er temperaturen for
høj, og man ender med en øl, der bliver lidt en blanding mellem en overgæret og
en undergæret øl. Kan måske sammenlignes med ”altbier”, der er en overgæret øl,
der gæres ved lav temperatur. Begge øl får nogle karakteristika fra begge
typer.
Bryggeriet
Anchor i San Francisco var en af inspirationskilderne og ophavsmændene bag den
nye øltrend med mange mikrobryggerier. Men det var egentlig ikke selv et
mikrobryggeri og det har også mange år på bagen.
Det
stammer netop tilbage fra ”The Goldrush”, hvor eventyrer fra hele USA drog til
Californien for at finde guld. Og i hælene på dem kom bryggerne og opfandt ”steambeer”.
Grundlagt i 1849, da den tyske brygger Gottlieb Brekle ankom til San Francisco
med familie. I 1871 købte han en gammel øl og billiard-saloon og omdannede den
til bryggeri. Navnet ”Anchor” kom til i 1896. Bryggeriet var lukket ned i Forbudstiden,
men åbnede straks efter igen, for at producere steambeer. Det var nu Joe Krauss
og Joe Allen der kørte de videre. Krauss døde i 1952 og i 1959 beslutter Joe
Allen at lukke bryggeriet. Det bliver åbnet igen –kun for at lukke i 1965.
Da
den unge Fritz Maytag erfarede at hans favoritøl var på vej ud af markedet (
det var den sidste steambeer på markedet ), opkøbte han 51% af bryggeriet og
reddede det fra bankerot. Med til historien hører at Maytags far var
mangemillionær. Det er godt at have i baghånden.
Han
omlagde produktionen og allerede i 1971 var steambeer atter på markedet og i 1975
var der yderligere 3 øl klar, der har dannet skole for hele ølrevolutionen.
”Liberty
Ale” – en american pale ale med cascade-humle. ”Old Foghorn” – en barley wine
style beer af høj kvalitet og “Anchor Porter”. Derudover kom den første juleøl,
der jo er en brown ale med ny opskrift hvert år.
Hele
mikrobryggeri-revolutionen tager først fart fra 1981, hvor Sierra Nevada sender
tilsvarende øl på markedet.
”Anchor
Steambeer” er en gylden, bronzefarvet øl på 4,9%. Brygget på pale ale og
krystalmalt og humlet med typen Nothern Brewer. God fyldig smag hvor
blomsternoter og frugt-estere kommer mere frem end i almindelige undergærede øl.
Den er faktisk bedre end jeg husker den, og det er ikke sidste gang, jeg skal
smage den på Heidis Bier Bar. Det er helt sikkert et sted jeg vil besøge igen.
Karakter
4
Ingen kommentarer:
Send en kommentar