Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

onsdag den 27. april 2016

Tid til en øl - Reinheitsgebotsmagning 4 / Weiherer / Autenrieder / Kaiserdom



27. April 2016

For nogle år siden var jeg i Bamberg, der er den vigtigste ølby i Ober-Franken. Byen har ni privatbryggerier og er især kendt for deres røgmalt, der giver en meget karakteristisk røgsmag til deres øl.

Viereth-Trundstadt er naboby til Bamberg og her finder man bryggeriet Kundmüller, der brygger ølserien Weiherer ( opkaldt efter området )



Bryggeriet stammer fra 1835, men har de sidste år ekspanderet en del og vundet mange priser ved ølfestivaler – senest i 2014 for deres Rauchbier. Og jeg troede faktisk, at det var en rauchbier, vi skulle smage ( hvilket jeg fik bildt de andre ind ) men det er en dunkel.



Der står endda ”Unser Dunkles” på etiketten, men den bærer navnet ”Urstöffla” og det var i forbindelse med det begreb jeg stødte på rauchbier. Vi var noget skuffede, da vi åbnede flasken, for der bredte sig ikke den velkendte dufr at røg i stuen, så her efterfølgende har jeg søgt på ordet. Jeg kan ikke finde noget på nettet, og min ordbog har kun ordet ”stoff”, der betyder ”stof”, ”emne”, men åbenbart også kan betyde ”øl”.
Så ”Urstöffla” er måske bare deres oprindelige øl – i dette tilfælde en dunkel.

Den er på 5,2% og har en dejlig maltet og spændende duft, men uden røg. Vi syntes måske, vi kunne ane begyndelsen af en antydning af røg i baggrunden, men det var nok ønsketænkning. Den har en kraftig og fyldig krop og en behagelig smag, men vi var lidt skuffede.

Karakter 3+


Der var ikke noget forslag til rækkefølge med smagskassen, så jeg satte selv øllene i rækkefølge uden at kende andet end navn og øltype. Men det var klart at den sidste øl i smagningen skulle være den eneste bock – den eneste øl over 6,0%.

Autenrieder ligger i Schwaben og er et slotsbryggeri. Det blev grundlagt af  Heinrich de Lapiere i 1650, og var på adelige hænder indtil 1912, hvor Alois Rudolph købte det. Han overgav det i 1964 til sin nevø Leonhard Feuchtmayr og hans familie driver det stadig.


Det er naturligvis ham, der lægger navn til deres ”Leonhardi-Bock” på 7,5%. Det er en mørk doppelbock med kraftig smag – en god afslutning på smagningen. Det var lidt sent, vi kom til øl af den kaliber, men bedre sent end aldrig.

Karakter 4


Der fulgte også et smageglas med pakken, men det kom ikke i brug, da vi var mange. Så her i aften har jeg indviet det, naturligvis med en tysk øl.

Kaiserdom ”Kellerbier” er en god hverdagsøl, som kan købes for billige penge i den lokale Brugs. Den er ufiltreret, og jeg synes, det giver lidt mere smag og fylde til disse lyse tyske øl. Den er sødlig i karakteren med smag af byg – humlen er ikke fremtrædende

Karakter 3+

tirsdag den 26. april 2016

Tid til en øl - Reinheitsgebotsmagning 3 / Schlappeseppel / Hohenthanner / Auerbräu



26. April 2016

Af de bryggerier, der var repræsenteret i den officielle smagekasse fra Bayern, var der kun et, jeg kendte i forvejen – Schlappe-Seppel fra Unter-Franken.


 Under 30-årskrigen – nærmere bestemt i 1631 erobrede den svenske Kong Gustav byen Aschaffenburg og indrettede sig på slottet Johannisburg. Under forberedelserne til dette, opdagede man, at der ikke var øl at opdrive i miles omkreds.

Det viste sig at en af de menige soldater Joseph Lögler havde noget erfaring med at brygge og han blev sat på opgaven, som han klarede fint. Han var krigsinvalid og gik under navner Schlappeseppel ( ”seppel” er et øgenavn for Joseph ). Da krigen og soldaterne drog videre blev Joseph tilbage og bryggede videre på sit øl. I 1803 giver Kurfyrst Karl Theodor von Dalberg et næringsbrev til bryggeriet, og det er det første officielle bevis på historien.

De brygger 12 forskellige øl, hvis man regner Radler for en øl.


Deres ”Kellerbier” er en ufiltreret, lys øl på 5,5%. Den har en mild duft af korn. Den giver en forfriskende fornemmelse. God smag med malt og en fin balancerende bitterhed.
Karakter 3+


Slotsbryggeriet Hohenthanner ligger i Nieder-Bayern. Det har siden 1864 været i familien Raucheneckers besiddelse og den nuværerende brygmester og leder er Johannes Rauchenecker. Bryggeriet bruger udelukkende Hallertau-humle i deres øl.


De brygger en glimrende ”Märzen Festbier”. Det er en type, der tidligere blev brygget i marts måned, som var afslutningen på brygsæsonen. Derefter blev det for varmt til, at man kunne styre mikroorganismerne i gæringsprocessen. Så man bryggede noget kraftigt øl, der kunne holde sommeren over indtil oktober, hvor man igen kunne brygge. Nu til dags er det naturligvis ikke længere en nødvendighed. Den årlige Oktoberfest i München var anledning til at få drukket disse sidste resten af Martsøllet, men i 1872 lavede bryggeriet Spaten en speciel øl til Oktoberfesten, og det er blevet det normale nu. Derfor hedder denne øl også ”Märzen Festbier”. Selvom Hohenthanner ikke kan brygge til den officielle Oktoberfest, er der så mange uofficielle byester, at man nok skal få øllet afsat.

Den er på 5.8% ( aftenens stærkeste øl indtil da ) og den har en fin balance mellem malt og humle. En frisk og livlig oplevelse.


Karakter 3+


Auerbräu blev skabt i 1887, da Johann Auer købte en grund i nærheden af Rosenheim Banegård. Året efter købte de det ældre bryggeri Saubräu og der kom gang i brygningen d. 17. september 1889. Bryggeriet har valgt en tjur som logo. Den kaldes på tysk en ”auerhahn”.
De overtog flere andre små bryggerier i Rosenheim og omegn, men blev i 1984 indlemmet i Paulaner.


”Johann Auer” er en Dunkel Weisse på 5,5%, og er naturligvis lavet til minde om grundlæggeren, der bedst kunne lide overgæret øl. ”Wir glauben, das er auf unser Johann Auer stolz väre”
Det er jeg ikke så sikker på. Jeg synes, det er en ualmindelig tynd  øl i forhold til andre dunkelweisse jeg kender. Så den var lidt af en skuffelse.

Karakter 2+

mandag den 25. april 2016

Tid til en øl - Reinheitsgebotsmagning 2 / Spalter / Rhaner / Steiner


25. April 2016

Øllene i vores Reinheitsgebotsmagning var overvejende i den lyse kategori og kunne på mange måder minde om hinanden, hvilket der også var nogen, der gjorde opmærksom på. Men da jeg foreslog, at vi næste gang kunne lave en virkelig nørdesmagning, hvor vi kun sammenlignede ”Helles” fra bayerske bryggerier, kunne de godt se, at der alligevel var forskel på aftenens øl. ( Der var ingen, der lige havde tid til at komme til sådan en smagning ).


Stadtbrauerei Spalt er det sidste kommunale bryggeri i Tyskland. Det blev grundlagt i 1879 ved en sammenlægning af flere små bryggerier i Spalt. 5100 borgere i Spalt er aktionærer og borgmesteren er bestyrer. Her er der lokal opbakning. Spalt ligger i Mittel-Franken og er især kendt for sine humlemarker. Humletyper er spalter, der minder en del om Hallertau. Den dyrkes næsten udelukkende omkring Spalt. Den ældste variant er ”Spalt-spalter” ( opfindsomt navn ), der gjorde typen kendt. I alle bryggeriets øl bruges der naturligvis kun denne humletype.


Det gælder også i bryggeriets ”Premium Pils”, der er en meget lys øl på 5,0%. Der er en duft at træ og støvet korn, samt en note af kløver og friske blade. Det giver en forfriskende øl. Smagen er god – der er lidt forår og bøgeskov, og der rundes af med en pæn bitterhed, der står i modsætning til den lyse ”Helles”

Karakter 3+


Næste øl var en weissbier, der kunne dele vandene. Der var en, der syntes, det var det bedste, han kunne få – og en, der mente det stik modsatte.
Rhaner hører til blandt de ældste tyske bryggerier med ubrudt brygtradition. Det blev grundlagt i 1283 og det ligger i regionen Oberpfalz. Landsbyen Rhan og bryggeriet blev nævn i kirkebøgerne fra Döfering. I 1776 køber Jakob Bruch Mayer bryggeriet for 4000 gylden og det har siden været i familiens hænder. De har 15 øl i sortimentet.


”Panduren Weisse” henviser til en episode i 1742, hvor de berygtede lejesoldater Die Panduren fra Slovenien hærgede området og især nabobyen Waldmürchen. De var under ledelse af Franz Freiherr von der Trenck. Legenden fortæller, at denne forhærdede soldat blev forvandlet til et ”Mensch mit Herz”, da en lokal jomfru betingelsesløst blev forelsket i ham. Denne episode bliver hvert år genfortalt i ”Waldmünchener Trenckfestspiele” og dertil brygges denne øl.

Det er en lys weissbier på 5,2%. Den har de typiske weissbieraroma, men i den mere fredsommelige afdeling. Jeg kan godt lide lidt mere kraftigere gærnoter, men denne øl repræsentere typen på upåklagelig vis.

Karakter 3


Schlossbrauerei Stein blev første gang nævnt i et dokument fra 1489. Slottet og bryggeriet har skiftet ejer så mange gange, at hvis det har speciel interesse for nogen, må man lige selv besøge deres hjemmeside. Det flyver med titler, navne og årstal. De brygger et dusin øl, hvoraf en del er økologiske.


Deres ”Export Hell” er en meget lys øl på 5,3%. Den adskiller sig ikke meget fra den første ”Klosterhell” fra Alderbacher. Den har måske lidt mere krop, men denne øl ledte igen tanken hen på en tørstslukker efter hækklipning. Og i den situation kan man jo ligeså godt have lidt kvalitet og ikke forfalde til rent discountøl

Karakter 3

søndag den 24. april 2016

Tid til en øl - Reinheitsgebotsmagning 1 / Aldersbacher / Zötler / Kitzmann


24. April 2016

Så fik vi fyret ølbatteriet af. Elleve bayerske øl – alle brygget efter Das Reinheitsgebot. Jeg havde inviteret vennerne til smagning – en mildere en af slagsen, end vi er vant til. For selvom tysk øl er god hverdagsøl, er det ikke synderligt stærkt. Der var kun en øl over 6,0%.

Det er dejligt, at man har udvalgt mindre kendte bryggerier, der alligevel har en lang historisk tradition at bygge på. Det kan da også være, det kun er herhjemme bryggerierne ikke er kendte. Jeg kendte kun et i forvejen.


De elleve bryggerier præsenterer forskellige øltyper fra Bayern, Men man kunne ligeså godt finde præcis de samme typer hos hvert enkelt bryggeri. For tyske bryggerier laver stort set de samme øl og smagsvariationen er også minimal. Til gengæld er forbrugerne gerne meget lokalpatriotiske, og drikker helst det lokale bryg.


Som man kan se er antallet af bryggerier i Bayern en hel del større end i resten af Tyskland, så der har været mange at vælge imellem. Man har valgt bryggerier fra alle fem regioner, men som nævnt er de fleste af typerne nogle, man kan finde hos stort set alle


Aldersbacher er et meget gammel bryggeri, der stammer helt tilbage fra 1268. Det repræsenterer Nieder-Bayern. Det er et klosterbryggeri og er nævnt i et brev fra Grev Albert von Hals. På dette tidspunkt var det sikkert kun til eget forbrug, men i de følgende århundreder blev øllet kendt i hele Bayern. I 1803 blev klosteret nedlagt, og i 1811 erhvervede Friherre  von Aretin det. Det blev moderniseret i 1900 og brygger på nuværende tidspunkt 13 forskellige øl.


Deres ”Klosterhell” er en typisk Helles på 5,1%. Denne bayerske øltype blev lavet som et modsvar på Pilsneren, der i sidste halvdel at 1800tallet bredte sig fra Bøhmen. Den har den samme renhed -  både i udseende og smag, men der er lagt mindre vægt på humleprofilen.

Det er en klar, lys øl med hvidt skum. Den har en let maltet duft, som når kornet lige er kørt i lade. Den er frisk og livlig i munden. Smagen er maltet, og man fornemmer en let bitterhed til slut. Der er brugt typisk bayersk Hallertau. Alt i alt et godt eksempel på typen, der af os danskere godt kan virke lidt tam, da netop bitterhed er så lav.

Karakter 3 

Zölter er det ældste familiebryggeri i verden. Det blev grundlagt i 1447 og ligger i Rettenberg i Allgau, der er et område i Ober-Schwaben. Den vestlige del ligger i Baden-Würtemberg. De brygger 12 forskellige øl + det løse. Bryggeriet er stadig i familiens eje.


Deres ”1447 Naturtrüb” er en øl, der er brygget for ære de 565 års brygvirksomhed. Om det har været til et jubilæum melder historien ikke noget om. I 1447 var alt øl ( så vidt man ved ) overgæret, og derfor er denne øl også en overgæret øl. Det giver en mere aromatisk og frugtig duft. Øllet føles stadig friskt. Smagen er lettere floral og bitterheden er lav ( 25 IBU ). Som navnet siger, er det en uklar øl. ”Trüb” oversættes som ”uklar”, ”plumret” og ”grumset”. Det første lyder pænest, så det tager vi. I de små glas var det de sidste der fik al grumset.


Karakter 3


Efter disse to øl var der nogle der spurgte, om jeg havde noget hæk jeg skulle have klippet, og det blev ikke sidste gang, nogen foreslog havearbejde. Det er jo relativ lette, lyse øl, som man ofte nyder som ”over hækken”-øl efter en lang dag i haven. Men den næste øl var lidt mørkere og så fik vi sat lidt pølse og ost på bordet, så vi kunne få stillet sulten.

Bryggeriet Kitzmann ligger i Mittel-Franken og stammer fra 1733. Det er også et familiebryggeri og det var grundlagt af Thomas Kitzmann. 100 år senere flyttede bryggeriet til sin nuværende placering ved den sydlige bymur i Erlangen. 16 forskellige øl i sortimentet ( jeg regner også alkoholfrie med )


”Dunkles Erlangen” er en flot kobberfarvet øl på 5,7%. Dunkelbier er sjældent så mørkt, som den ”Dark” jeg smagte forleden. Det var nok mere en schwarzbier.  Den toppes af lyst skum. Den har en god maltet duft med en snert af rugbrød. I smagen fornemmer man maltet med lidt karamelsødme. Øllet har en god fylde.

Karakter 3+

fredag den 22. april 2016

Das Reinheitsgebot Jubilæum / Kaiserdom Dark


22. April 2016

I morgen – lørdag d. 23.april – afholdes 500 års jubilæet  for Das Bayrisches Reinheitsgebot” og i den anledning, har man i Bayern udsendt en smagekasse med 11 øl fra de 7 forskellige bayerske regioner – Niederbayern, Oberbayern, Swaben, Oberpfalz, Mittelfranken, Oberfranken og Unterfranken. Desuden er der en øl fra Allgau, der er en del af Oberswaben. Kassen indeholder også et jubilæumsglas.  


Jeg har inviteret til Jubilæumsfest og det lykkedes mig at skaffe to kasser af denne”Jubiläums-Bierpaket” fra Bayern til den nette pris af 70 euro. Det er stort set ukendte ( for mig ) bryggerier fra hver region, der repræsenterer øltyperne, og jeg kan se, at ikke alle typer er med. Der mangler de kraftigere Doppeltbock og Eisbock. 


Der har i anledning af jubilæet været en del debat om nødvendigheden af denne lov, og om det bare er for at beskytte de tyske bryggerier. Tysk øl har desværre ikke så stor en stjerne blandt nutidens unge ølentusiaster, der mere sværger til de udfarende amerikanske øltyper. Det er også rigtigt, at en Kölsch ikke syner meget ved siden af en Imperial IPA, men der er nu noget kvalitet over disse rene tyske øl. Man skal gøre sig lidt umage for at smage de fine nuancer – de eksploderer ikke i munden på en.

Tysk øl er nok ikke for tiden det mest innovative, der findes, men netop Das Reinheitsgebot har sikret, at tysk øl altid har haft en høj bundgrænse. Man går sjældent galt i byen med en tysk øl, og der er da gennem tiden eksperimenteret med røgmalt, gærtyper, nedfrysning og meget andet.

Jeg forstår godt, at nye tyske bryggere også gerne vil eksperimentere i retning af de nye amerikanske ideer, og at unge tyskere også gerne vil drikke IPA’er, men helt egoistisk synes jeg, at tyske bryggerier skal holde sig til tysk øl, belgiske til belgisk øl og engelske til engelsk øl. Så kan vi andre, der ikke selv kan fremvise nogle øltyper, hoppe med på den amerikanske trend.

Tidligere holdt Das Reinheitsgebot stand mod udvandingen af pilsner og andet lagerøl – nu kan det modvirke at alting bliver ekseptionelt, flamboyant og ekstreme engangsbryg. Med de gode gamle øltyper og de nye eksperimenter kan vi stadig holde mangfoldigheden og kompleksiteten høj i øllets verden.
Og man kan jo stadig i Tyskland eksperimentere med humleniveau, gærtyper og fadlagring.


Kaiserdom er et bryggeri fra Bamberg i Oberfranken. De leverer øl til den lokale Brugsforening i vores lille by, og deres Dunkelbier ( der her går under navnet ”Dark” ) er en af de få tyske øl i butikken. I det hele tager kan det efterhånden være svært at købe varieret tysk øl i Danmark. Man skal vist en tur til grænsen.

”Dark” er en kulsort øl på 4,7%. Duften er kraftig ristet malt. Øllet er letdrikkeligt. Smagen er næsten for præget af den ristede malt. Den kan godt minde lidt om de alkoholsvage tyske malzbier eller dansk hvidtøl – lidt for sødligt, lidt for ristet. Jeg har i hvert fald smagt dunkelbier af væsentlig bedre kvalitet i Bayern.

Karakter 2+

Drik en bayersk øl i morgen - også selv om dagen står på fadlagret ekstremøl og belgiske klosterøl, som jeg ser, er på tapetet til flere nordjyske ølsmagninger.


torsdag den 21. april 2016

Tid til en øl - Das Reinheitsgebot


21. April 2016

På lørdag er det 500 års jubilæumsdag for det tyske Reinheitsgebot. Den 23. april 1516 blev den nye lov underskrevet af Hertug Wilhelm IV og Ludwig X i Ingoldstadt. Loven fastsætter rammerne for ølbrygning i Bayern, pga af mange klager om for dårligt øl. Der er en angivelse af lovlige priser og en advarsel om, at hvis man ikke overholder disse forskrifter, vil man blive straffet hårdt.

Naturligvis er der også den kendte regel, at øl kun må brygges af byg, humle og vand. Der er i denne første udgave ikke angivet at gær er en nødvendighed – enten fordi man ikke vidste det eller i hvert fald ikke kunne styre processen. Gær er senere kommet med i Das Reinheitsgebot.

Den ene grund var altså at fremme og højne ølbrygningen, der på det tidspunkt ofte blev tilsat tvivlsomme ingredienser, for at skjule dårlig gæring og andre ølfejl. Visse bryggere tilsatte også salt til deres øl, for at gøre folk mere tørstige ( der er stadig salt i Gose fra Harzen ). Men øl skulle nu være brygget at rene ingredienser.

Den anden grund var at fordele afgrøderne mellem bagere og bryggere. Brød og øl var tidens vigtigste fødekilder, og derfor bestemte man af byg skulle tildeles bryggeren og hveden bagerne.
I 1548 fik Baron von Degen Berg dog rettigheder til at brygge hvedeøl, Da familien uddøde i 1602 gik rettighederne tilbage til Hertug Maximilian IV. I oktober 1602 blev det første hvedeøl brygget på det nyopførte Hofbrauhaus i München.

Det bayerske Reinheitsgebot er ikke det første forsøg på at regulere og lovgive om ølbrygning. Allerede i 1156 gav Frederik Barbarossa en forordning; ” at hvis en ølbrygger gør dårligt øl skal han straffes”
I Nürnberg, Weimar og Regensburg er der også tidligere eksempler på, at øl skal brygges af byg, vand og humle.

Loven gælder ikke mere pga EU’s konkurrenceregler, men tyske bryggere holder i høj grad stadig fanen højt – især i Bayern. Og tak for det.

Jeg varmede op til lørdag med en kølende Paulaner Weissbier.


fredag den 15. april 2016

Tid til en øl - Basement Beer Bar / Beerbliotek





15. April 2016


I dag havde Basement Beer Bar i Aalborg øl fra det svenske bryggeri Beerbliotek på 11 haner. Jeg stiftede første gang bekendtskab med dem på Nordic Brew Festival i 2014, og har også selv haft tre bryg med, da vi i Ølentusiasterne have smagning med nordisk øl. Det er et spændende bryggeri og nu var muligheden for at smage nogle nye øl der. Brygmesteren ville dukke op i baren, men desværre først efter jeg var engageret i noget andet.


Jeg lagde ud med en bock med et sigende navn ” More Bang For Your Bock”. Så har man jo lidt ide om, hvad man kan forvente. Den er på 7,2%, hvilket jo ikke er så unormalt – i hver fald ikke for en dobbeltbock. Det er en øl der er brygget til påsken og den er tilsat orangeskal og let humlet.
Det er en uklar øl med en dyb rødbrun farve. Duft af blomme og frugt. Smagen er frugtagtig i begyndelsen, men afløses af en lidt skarpere smag fra humlen. Selvom den kun er ”let humlet” er der en tydelig bitterhed i afslutningen.

Karakter 4


På programmet stod også en specialitet, som jeg ikke har smagt særlig meget af – en ”Berliner Weisse”. Jeg har kun tidligere smagt en udgave fra Nøgne Ø, og jeg er aldrig stødt på en ægte. Da jeg som skoledreng besøgte Berlin, hørte vi om denne øl – med frugtsmag, og det lød ikke så tiltalende. Men nu skulle jeg da prøve denne svenske udgave.

”A Passion for Gingers” er kun på 3,8%. Den er bleggul, men uklar så man kan ikke se igennem. Det ligger i typebetegnelsen, at der er hvede i – og navnet hentyder til at der også er tilsat passionsfrugt og ginger ( ingefær ). Duften er syrlig med citron, passion og stjernefrugt. Meget skarp og snerpende, men samtidig yderst forfriskende. Jeg synes ikke ingefæren trænger igennem, men smagen er præget at syrlige frugter, så den spiller jo ganske givet ind. Samtidig er der en sødlig note af frugtvingummi. Som læskende, forfriskende lav-alkoholøl er den mere interessant end mange at de mere traditionelle forsøg på alkoholsvage øl, men der er jo nok nogle, der vil mene at det ikke rigtig er øl.

Karakter 3+


Derefter fulgte en øl til herreværelset – med lædermøbler, mahognytræ og cigarer. Det er øl nr. 150 og ligesom øl nr. 100 er det en kraftig barley wine på 10,0%.  ”2016 is so 2015” er n rødlig øl med fint, hvidt skum. Duft af malt og mørkt brød med en lidt tung blomsteragtig humlearoma oveni. Det er ikke friskhed, der præger den, men eftertænksomhed i studerekammeret.

Karakter 4


Inden vejen gik til endnu danseaften, sluttede jeg af med en imperial stout for at sætte gang i det naturlige sway. ”Endles Darkness” er på 11,0% og hentyder til de lange, mørke vintermåneder i Sverige, der – i hver fald – nordpå kan føles endeløse. Sort øl med beige skum. Duft af tørret frugt, sveske og let ristet malt. Den har en vældig god fylde. Humlen træder mere i karakter i smagen, selvom den på ingen måde overtager indtrykket. Det er en lettere udgave at en imperial stout, men balancen er fin, og man behøver jo ikke altid at overdrive, for at blive forstået.

Karakter 4+

mandag den 11. april 2016

Tid til en øl - De Molen Bommen & Granaten ( Rioja Barrels )


11. April 2016

I dag er det min fødselsdag – 59 år såmænd. Det skulle naturligvis fejres med en god øl. En fadlagret en af slagsen, men den er dog ikke lagret slet så længe. ”Bommen & Granaten” fra De Molen i Holland er en Barley Wine-ish øl på 11,9%. I denne udgave er den lagret på Riojafade.

Jeg har ikke smagt originalen, men den har sikkert ændret sig ved lagringen i fadet. Man har lukket kapslen inde med en voksforsegling, sikkert for at give den lidt klasse.

Det er en rødbrun øl med et tyndt skumdække på toppen. Den er ufiltreret og står sløret i glasset. Let syrlig duft af vin. Den er forbavsende blød og tyktflydende, og den virker varmende i munden. Sødlig smag hvor frugt som blommer og druer kommer frem. Afsluttende med et vinøst, lettere syrligt strejf. En helt igennem aldeles glimrende øl.


Karakter 5 

søndag den 10. april 2016

Tid til en øl - Salling / Skagen / Fur / Ugly Duck


10. April 2016

Skagen Bryghus havde to øl med på standen. En ny rugøl – ”Lars Kruse” og den kendte ”Påsketrold”.
”Lars Kruse” er brygget til Skagen købstadsjubilæum i 2013, så når jeg siger ny, gælder det vist kun for mig. Den har en flot messinggylden farve og en fin aroma af malt og brød. Der er tilsat tysk Hallertau i tre omgange, og bitterheden er da også markant og tydelig..

Karakter 3+

Lars Kruse var redningsbådsfører og reddede med tiden over 200 mand fra havet. Han fik fortjenstmedaljen i 1879, men druknede i 1894 under et redningsforsøg i snestorm



Ved siden af stod en forladt stand med ”Påskebryg” fra Fur Bryghus, men vi kunne da tage selv. Vi havde lige smagt ”Påsketrold” fra Skagen og dens friskhed fik måske Furs påskebud til at virke lidt tung i det.


Det var ved at være lukketid for ølafdelingen, men ved Ugly Duck havde de lige åbnet nogle flasker og de skulle jo drikkes. Vi tilbød straks at hjælpe. Der var kun en enkelt, jeg ikke kendte. En IPA med det spøjse navn – ”Papsøe in the tropics”.


Henrik Papsøe har rated 25.000 øl på Ratebeer. ”Det rejser spørgsmålet om hans tilregnelighed”, spøger bryggeriet, men de har brygget en øl, hvor der ikke er sparet på noget. 7,5% og masser af humle – Columbus, Cascade, Citra og Sorachi Ace er med til at give den eksotiske stemning af tropisk frugt. Sorachi Ace har nu aldrig været min favorit, så den kunne man godt have udeladt.

Karakter 3+

Vi hjalp også til med at udrydde ”Putin” og ”Rye Porter”


På vej ud af butikken så vi, at der et andet sted var smagning af gin, og den smagning ville først slutte en time senere. Så vi skulle da lige smage en enkelt. Mit kendskab til gin er yderst begrænset og stopper ved Gordon’s, men det forstod eksperten at råde bod på. Han havde en ginbar i Århus og præsenterede mig først for en mild gin med appelsin. Vi forstod også hurtigt, at det ikke er ligegyldigt, hvilken type tonic man kommer i. Og det er godt at understrege smagnuancer ved at tilsætte frugt eller krydderi. Til den spanske ”Gin Mar” kom der en lille stængel rosmarin i, for at fremhæve de krydderurter der er i ginen. Vi smagte alle seks gin fra forskellige lande og med forskellige udtryk, og det var meget fascinerende. Egentlig mere øjenåbnende end ølsmagningen, men det var jo også fuldstændigt uopdyrket land.

Til gengæld var vi nu begyndt at blive lidt påvirkede, og måtte søge tilflugt på en nærliggende burgerbar, inden vi skulle videre til Basement Beer Bar.


torsdag den 7. april 2016

Tid til en øl - Salling / Founders / Brewdog / Primator


7. April 2016

Der var også en stand med øl fra amerikanske Founders, og forhåbentlig bliver det øl man kan købe i butikken fremover. Her går man jo sjældent fejl i byen. Der var ”Dry Hopped Pale Ale” og ”Dirty Bastard” og vi smagte også den friske og gode ”All Day IPA”. Det er en session IPA, hvor alkoholstyrken ikke er så høj ( 4,7% ) og bitterheden er markant, men ikke overvældende ( 42 IBU )
Den har en forfriskende aroma, og en dejlig smag hvor citrus og gran læsker ganen.

”Make ALL DAY last even longer”

Karakter 4

Der er væsentlig mere bid i ”Centennial IPA”, hvor humletypen naturligvis er Centennial. Her er en alkoholstyrke på 7,2% og en bitterhed på 65 IBU. Den er tørhumlet. Det er også en god IPA og selvom alt er kraftigere, er den stadig i en god balance. Men for mig er mere humle jo ikke nødvendigvis bedre, så karakteren bliver den samme

Karakter 4


Ved en anden stand stod en øl fra Løkken Bryghus ene og forladt, som om alle var flygtet derfra. Vi smagte på den og skyndte os videre til næste bord, hvor der var øl fra Brewdog. Her havde vi godt nok smagt alle øllene tidligere, men det skulle da ikke afholde os fra at smage.


Prima Beer havde øl med fra Grauballe og Primator ( Tjekkiet ). Der var en ny specialitet – ”English Ale” på 5,0%. Den har en lidt mærkelig betegnelse – ”overgæret engelsk stil semi-lagerøl”.
Hvorom alting er skulle de hellere have ladet være, for det kan englænderne altså gøre væsentlig bedre selv.

Karakter 2

onsdag den 6. april 2016

Tid til en øl - Salling / TeeDawn / San Michele


6. April 2016

I marts havde Salling i Aalborg Ølfest, hvor flere udstillere præsenterede deres øl. Jeg havde aftalt med en kammerat, at vi skulle mødes fredag eftermiddag efter arbejdet.

Vi lagde ud i den lettere ende med alkohol-let fra TeeDawn. Det er et europæisk foretagende med hovedsæde i Danmark. Deres målsætning er at brygge lavalkoholisk øl med en god smagsoplevelse, og få folk til at reducere deres alkoholindtag. De skriver, de har smagt sig gennem mange øl fra England, Tyskland, Belgien og Tjekkiet for at finde de typer, de vil satse på. Øllet bliver brygget på bayerske bryggerier, og der er foreløbig fire øl i sortimentet. Alle øl er på 2,7%

”Lager Cut” er en pilsnertype. Den virker lidt tynd, men har en bedre smag end mange lavalkoholøl, selvom den ikke når op på siden af en Urquell.

Karakter 2+

”Wheat Cut” og ”Lemon Beer” er ikke på det niveau. ”Wheat Cut” er simpelthen for tynd og kedelig, og selvom radleren ”Lemon Beer” faktisk er meget forfriskende, har typen jo aldrig været interessant i første omgang. Til gengæld er ”New Ale Cut” faktisk en øl, der er værd at drikke, og bestemt en overvejelse værd, hvis man skal køre hjem. Udmærket resultat.



Karakter 3


Ved næste stand stødte vi på italiensk øl fra San Michele. Jeg kendte ikke noget til bryggeriet i forvejen, men det er fra 2010 og holder til huse i en gammel bygning fra 1860 i byen Sant’Ambrogio, Navnet stammer fra den gamle kloster San Michele, som ses på etiketten, og som våger over bryggeriet. De tænker på deres produktion som en ”Opera of passion”, og navnene på deres øl er da også taget fra de store italienske operaer.

”Butterfly” er en kölsch, hvilket man jo ikke så tit ser uden for det vestligste Tyskland. Jeg blev for nogle år siden meget glad for den læskende drik, da vi besøgte Moselfloden. Det er en beskeden øl, der ikke virker anmassende i sin fremtoning, men man må gøre sig lidt umage for at nyde de fine, lette smagsnuancer. ”Butterfly” mangler denne lette elegance. Den er mere grov i udtrykket og skulle måske ikke være lanceret som en kölsch, men som en ale.

Karakter 2+

Vi smagte også en pale ale ved navn ”Carmen”. Det skulle vi have ladet være med.


”Norma” ( efter Bellinis opera ) er en ”kastanjeøl” – en typisk italiensk specialitet, som her lykkedes over forventning. Smagen af kastanjen er veldoceret og giver en dejlig sødme til øllet, uden at det bliver for vammelt. Alkohol 6,8%

Karakter 3+

Ved denne stand var der også øl fra St. Feuillien, og vi smagte deres ”Grand Cru”, der naturligvis lå i absolut topklasse. De ved godt, hvordan øl skal brygges.