Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

torsdag den 7. april 2016

Tid til en øl - Salling / Founders / Brewdog / Primator


7. April 2016

Der var også en stand med øl fra amerikanske Founders, og forhåbentlig bliver det øl man kan købe i butikken fremover. Her går man jo sjældent fejl i byen. Der var ”Dry Hopped Pale Ale” og ”Dirty Bastard” og vi smagte også den friske og gode ”All Day IPA”. Det er en session IPA, hvor alkoholstyrken ikke er så høj ( 4,7% ) og bitterheden er markant, men ikke overvældende ( 42 IBU )
Den har en forfriskende aroma, og en dejlig smag hvor citrus og gran læsker ganen.

”Make ALL DAY last even longer”

Karakter 4

Der er væsentlig mere bid i ”Centennial IPA”, hvor humletypen naturligvis er Centennial. Her er en alkoholstyrke på 7,2% og en bitterhed på 65 IBU. Den er tørhumlet. Det er også en god IPA og selvom alt er kraftigere, er den stadig i en god balance. Men for mig er mere humle jo ikke nødvendigvis bedre, så karakteren bliver den samme

Karakter 4


Ved en anden stand stod en øl fra Løkken Bryghus ene og forladt, som om alle var flygtet derfra. Vi smagte på den og skyndte os videre til næste bord, hvor der var øl fra Brewdog. Her havde vi godt nok smagt alle øllene tidligere, men det skulle da ikke afholde os fra at smage.


Prima Beer havde øl med fra Grauballe og Primator ( Tjekkiet ). Der var en ny specialitet – ”English Ale” på 5,0%. Den har en lidt mærkelig betegnelse – ”overgæret engelsk stil semi-lagerøl”.
Hvorom alting er skulle de hellere have ladet være, for det kan englænderne altså gøre væsentlig bedre selv.

Karakter 2

Ingen kommentarer:

Send en kommentar